SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT

Transkript

1 SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT FEBRUAR 217 SKOLE

2 2 SKOVLUNDE SKOLE INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af Skovlunde Skole 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten ALLE LÆRER OPTIMALT 1 Dansk 1 Matematik 15 Klar til uddannelse 2 Efter grundskolen 25 ALLE SKABER FÆLLESSKABER 28 Elevernes trivsel 28 Elevfravær 4 SKOLEN MESTRER FORNYELSE 42 ANERKENDELSER OG ANBEFALINGER 52 BILAG 54

3 SKOVLUNDE SKOLE 3 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsrapport for skolerne. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til: > nationalt og lokalt fastsatte mål, > kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå > samt kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter. Der udarbejdes otte kvalitetsrapporter i Ballerup Kommune syv skolerapporter og én rapport, der beskriver det samlede skolevæsens udvikling. De syv rapporter beskriver de fem distriktsskoler samt Kasperskolen og Ordblindeinstituttet. I den overordnede rapport for Ballerup Kommunes skolevæsen sammenlignes resultaterne i kommunen med landsgennemsnittet. I skolerapporterne sammenlignes den enkelte skole med Ballerup Kommunes samlede resultat i det omfang, som vi har data herfor. De nationale krav til kvalitetsrapporten er beskrevet i Folkeskolelovens 4 a. Skolestrukturen i Ballerup Kommune trådte i kraft 1. august 215.

4 4 SKOVLUNDE SKOLE Nedenfor er en skitse over den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i Ballerup Kommune. INPUT / RAMMER AKTIVITETER PÅ SKOLERNE INDSATS- OMRÅDER / OUTPUT INDIKATORER RESULTAT LANGSIGTET EFFEKT Folkeskolereform Ny budgetmodel Ny skolestruktur Sammenhæng - 25 år Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Aktivitet X Varieret skoledag Styrkelse af fagene i skolen Målstyret undervisning Robuste skoler Styrket udskoling Flere dygtige og færre fagligt svage elever Øget inklusion Elevernes trivsel skal øges Højst 35% af en årgang går i 1. klasse Elevernes karakter er højere end den socioøkonomiske reference Alle bliver så dygtige de kan Mindske betydninge af social ulighed Øge tilliden til og trivslen i folkeskolen Alle børn lærer optimalt i skolen Alle skaber fællesskaber i skolen Skolen mestrer fornyelse Opfyldelse af skolens lokale mål 95% gennemfører en ungdomsuddannelse Blå boks: Nationalt niveau Grøn boks: Kommunalt niveau Rød boks: Skole niveau HVAD BESKRIVER EN? Ovenfor er en skitse over den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i Ballerup Kommune. De blå kasser er rammer, indsatsområder og mål, der er kommet med folkeskolereformen - den seneste større ændring af skolen. De grønne kasser er Ballerup Kommunes rammer, indsatsområder og mål, som dels udspringer af arbejdet med at implementere visionen Skole med Vilje og dels udspringer af de pejlemærker, som blev besluttet i forbindelse med den nye skolestruktur. Der er i høj grad overlap mellem initiativer, der udspringer af folkeskolereformen, Skole med Vilje og skolestrukturen. Ovenstående farver skal derfor ikke tolkes for stramt. Nogle af de blå kasser kunne også have været grønne. Hensigten er at skabe et overblik over en kompleks situation. De lyserøde kasser er de aktiviteter, som skolerne iværksætter for at opnå de mål/effekter, som er bestemt på nationalt og kommunalt niveau med udgangspunkt i de rammer, der er givet. I forbindelse med behandlingen af styrelsesvedtægten for skolerne i foråret 215 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at skolerne skal udarbejde egne lokale bløde/kvalitative mål. Derfor den lyserøde kasse i resultatsøjlen. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål samt kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet. Med bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter 1 er fastlagt en lang række resultatoplysninger/indikatorer, som kommunalbestyrelsen skal tage udgangspunkt i. Det er fx oplysninger om, hvordan eleverne klarer sig fagligt og om elevernes trivsel. Herudover skal indgå nogle resultatoplysninger/indikatorer, som er vedtaget lokalt i Ballerup Kommune, og som fremgår af bilag til styrelsesvedtægten for skolerne. Det er mål for hvor mange elever, der skal gå direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse og for elevernes præstationer i forhold til den socioøkonomiske reference. 1 Bekendtgørelse nr. 698 af 23/6/214

5 SKOVLUNDE SKOLE 5 OPBYGNING AF EN: Kvalitetsrapporten er i lighed med de foregående år bygget op med udgangspunkt i visionen Skole med Vilje og de tilhørende tre overordnede målsætninger: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Skolen mestrer fornyelse: > Læringsledelse/ledelse tæt på opgaven > Implementering af pædagogiske læringscentre > Udvikling af skolernes ressourcecentre > Udvikling af kompetencecenter > Status på it-mentorprojektet > Implementering af mål- og indholdsbeskrivelser for BFO > Kompetencedækning > Status på skolens arbejde med at beskrive bløde mål Under hver målsætning er der nogle temaer, som behandles i kvalitetsrapporten. Temaerne er: I temaerne indgår resultatoplysninger/indikatorer samt distriktsskolelederens vurdering af skolens udvikling inden for temaet. Alle lærer optimalt: > dansk > matematik > klar til uddannelse > efter grundskolen Alle skaber fællesskaber: > trivsel > elevfravær Som opfølgning på temaerne er sidst i rapporten et afsnit med anerkendelser og anbefalinger til skolen. I afsnittet er i punktform beskrevet, hvad centerchefen og distriktsskolelederen i fællesskab har valgt at fremhæve som forhold, skolen særligt bør anerkendes for, og en række anbefalinger til forhold, skolen bør forbedre de kommende år.

6 6 SKOVLUNDE SKOLE PRÆSENTATION AF SKOVLUNDE SKOLE Skovlunde Skole er en af de fem distriktsskoler i Ballerup Kommune pr. 1. august 215. Skolen består af de to tidligere skoler Lundebjergskolen og Rosenlundskolen. Der er fortsat undervisning på alle klassetrin på de to matrikler, som nu benævnes hhv. Nord (tidligere Lundebjergskolen) og Syd (tidligere Rosenlundskolen). Det samlede elevtal på Skovlunde Skole er ca. 12. Heraf har ca. 35 elever deres daglige gang på Nord og 85 på Syd. Fordelingen på klasser og køn kan ses i Figur 2. BFO en er ligeledes fortsat fungerende på begge matrikler og fordeler sig med tre BFO-afdelinger på matrikel Syd og to BFO-afdelinger på matrikel Nord. På figur 1 ses en oversigt over, hvordan skolen er organiseret: Figur 1: Organisering af Skovlunde Skole pr. 1. august 215 Distriktskoleleder Skovlunde Skole Administrativ leder Pædagogisk leder Indskoling Pædagogisk leder Mellemtrin Pædagogisk leder Udskoling BFO leder Pædagogisk leder Indskoling Pædagogisk leder Mellemtrin Pædagogisk leder Udskoling Nord Syd Pæd. afd. leder Pæd. afd. leder Pæd. afd. leder Pæd. afd. leder Pæd. afd. leder

7 SKOVLUNDE SKOLE 7 Figur 2: Elevtal, Skovlunde Skole. Klasse 1. Klasse Drenge Piger 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse

8 8 SKOVLUNDE SKOLE OPFØLGNING PÅ EN 215 Skovlunde Skole fik i kvalitetsrapporten 215 anerkendelse for: Skolen fik følgende anbefalinger: > At være nysgerrig på årsagerne til, at det lykkes så fremragende for lærerne i udskolingen og meget gerne videndele om erfaringerne > At ledelsen er blevet et højtpræsterende ledelsesteam på ganske kort tid > En flot og veltilrettelagt plan for implementering af folkeskolereformen > At der er skabt en sikker drift og stabilitet omkring skolen > Meget, meget flotte afgangsprøveresultater > Imponerende, at andelen af elever, der får 2 eller derunder, er faldet Status på indfrielse af anbefalingen: Igen i år ser vi, at vores elever generelt set har klaret sig godt til afgangsprøven - særligt i de mundtlige prøver. Vi mener, at årsagen til dette er en kombination af, at lærerne har høje forventninger til alle elever med et særligt fokus på at minimere antallet af elever, som får under 2. Vi anser samtidig lærernes stærke fagdidaktiske kompetencer og evne til at samarbejde i dagligdagen som en væsentlig årsag. > Fokus på, at alle børn kommer i skole hver dag Status på indfrielse af anbefalingen: Skolen arbejder fokuseret henimod at få nedbragt elevernes samlede fravær til under 6 %, som er den kommunale målsætning. I det forgangne år har dette medvirket til, at elevfraværet på Skovlunde Skole - Syd er dalet. Vi oplever, at det er inde i en god udvikling, hvilket afspejles i målingerne. På Nord er der en god udvikling i gang i forhold til nedbringelse af det lovlige

9 SKOVLUNDE SKOLE 9 fravær. Der er på afdeling Nord fortsat brug for et tæt samarbejde mellem skole, hjem og Center for Børne- og Ungerådgivning i forhold til nedbringelse af det ulovlige fravær. > Fokus på en forbedring af det fysiske miljø > Alternativt læringsmiljø Vendepunktet > Storebror/ storesøsterordning i frikvartererne > En opmærksomhed på at tiltrække distriktets børn Status på indfrielse af anbefalingen: Skolen har i det forgangne år været opmærksom på at tiltrække og fastholde distriktets børn. Det er blandt andet sket på følgende måder: Skolen oplever, at vi siden -målingen er kommet rigtig langt på begge matriklerne med trivselsfremmede aktiviteter. Derfor har vi positive forventninger til den kommende måling, hvor vores ambition er at ligge over landsgennemsnittet. > Artikler om skolen bragt i lokalavisen > Forældrekaffearrangementer, hvor forældre kan komme forbi og tale med ledelsen > Hyppige opslag til forældre om aktiviteter på skolen > Elevinddragelse i forbindelse med større forandringer > Samarbejde med distriktets dagtilbud > Fokus på at flere elever bliver meget dygtige læsere. Forventningerne skal være høje også til de dygtige elever. En systematik i børnenes resultater og progressionen i læring. Status på indfrielse af anbefalingen: Antallet af dygtige læsere er steget på 4. årgang på Nord og Syd, 6. årgang på Nord og 8. årgang på Syd. Det er derimod kun på 4. årgang på Nord og Syd samt 6. årgang på Nord, at antallet af meget dygtige læsere er steget. Skolens samlede læseresultater i de nationale test er endnu ikke tilfredsstillende og giver anledning til, at der fortsat arbejdes med dette. I arbejdet vil de opnåede resultater blive udsat for en nærmere undersøgelse for at se, om der er erfaringer, som resten af skolen kan drage nytte af. > Fokus på, at alle børn skal trives og opleve en hverdag uden mobning og drilleri. Status på indfrielse af anbefalingen: Trivselsmålingen fra februar/marts er i det store hele på niveau med året før dog med en lille fremgang i området ro og orden. På denne foranledning har vi igangsat flere initiativer, der er målrettet elevernes trivsel. Som eksempel kan nævnes: > Morgenåbning fra for skolens årgang med mulighed for morgenmad > Øget indsats omkring inkluderende læringsmiljøer i klasserne > Læsemakkere på tværs af klassetrin > Streetfodbold-forløb på tværs af matriklerne

10 1 SKOVLUNDE SKOLE ALLE LÆRER OPTIMALT DANSK Dansk er i fokus både nationalt og lokalt. Et af de nationale mål er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Figurerne er hentet fra Styrelsen for IT og Lærings ledelsesinformationssystem LIS. I dette system fremgår skolen stadig som to selvstændige skoler. I det omfang, det har været muligt, er data regnet om til en skole. For en række data er dette ikke muligt pga. kompleksiteten i opgørelsesmetoden. Det gælder fx socioøkonomisk reference og nationale testresultater. Kompetencedækning Regeringen har aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 22 dvs., at alle klasser i alle fag skal undervises af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag. Figur 3 viser, at Skovlunde Skole i alt havde en kompetencedækningsgrad i dansk på 98,3 % i skoleåret 215/16. Det er højere end begge matrikler året før (se Figur 4 og Figur 5) og højere end landsgennemsnittet. Afsnittet indeholder kompetencedækningsgraden i dansk, resultater i afgangsprøver og nationale test. Til slut er en samlet vurdering af faget dansk og en beskrivelse af de overvejelser og handlinger, som vurderingen giver anledning til. Figur 3: Kompetencedækning i dansk, Skovlunde Skole Procent Skovlunde Skole Landsgennemsnit ,3% 215/16

11 SKOVLUNDE SKOLE 11 Kompetencedækning på de tidligere skoler: Figur 4: Kompetencedækning i dansk, Skovlunde Skole - Nord Procent 1 Figur 5: Kompetencedækning i dansk, Skovlunde Skole - Syd Procent Skovlunde Skole - Nord Landsgennemsnit 6 Skovlunde Skole - Syd Landsgennemsnit ,1% 83,2% 2 85,9% 85,3% 214/15 213/14 214/15 213/14 Figur 6 viser, at karaktererne i afgangsprøverne i dansk lå over kommunegennemsnittet både samlet og de to køn hver for sig. Figur 6: Afgangsprøverne i dansk, Skovlunde Skole 2, Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet 6,8 8,5 7,6 6,3 7,5 6,8 Skovlunde Skole Ballerup Kommune 2 Beregnet som vægtet gennemsnit af de to matrikler 3 Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget.

12 12 SKOVLUNDE SKOLE De tidligere skolers resultater: Figur 7: Gennemsnitskarakter i danskprøverne (alle discipliner), Skovlunde Skole - Nord Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 5,4 6,9 6,4 212/13 213/14 214/15 Figur 8: Gennemsnitskarakter i danskprøverne (alle discipliner), Skovlunde Skole - Syd Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 7,1 7,1 7,2 212/13 213/14 214/15 Tabel 1 viser, hvordan eleverne har klaret prøverne i forhold til elever på andre skoler med tilsvarende baggrund. Eleverne på Skovlunde Skole klarede sig signifikant bedre i skriftlig i forhold til den socioøkonomiske reference. I de andre prøver i dansk klarede eleverne sig også bedre end referencen, men det er ikke signifikant og kan skyldes tilfældigheder. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse. En * markerer, at forskellen er signifikant. Karaktergennemsnit Skoleår 215/16 Socioøkonomisk reference Forskel Læsning 6,7 6,6,1 Mundtlig 8,4 7,8,6 Retskrivning 7,4 6,9,5 Skriftlig 7,7 6,5 1,2*

13 SKOVLUNDE SKOLE 13 Nationale test De nationale mål for læsning og matematik i forhold til de nationale test er: > Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test > Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år > Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tabel 2: Er mindst 8% af eleverne gode til at læse i de nationale test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Skovlunde Skole Nord 215/16 Nej Nej Ja Nej Skovlunde Skole Syd 215/16 Nej Nej Nej Ja Ballerup Kommune 215/16 Nej Nej Nej Nej Danmark 215/16 Nej Nej Nej Nej Tabel 3: Er der flere gode læsere i testene end i sidste års test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Skovlunde Skole - Nord 215/16 ift. 214/15 Nej Ja Ja Nej Skovlunde Skole - Nord 214/15 ift. 213/14 Ja Nej Nej Nej Skovlunde Skole Syd 215/16 ift. 214/15 Nej Ja Nej Ja Skovlunde Skole - Syd 214/15 ift. 213/14 Ja Ja Ja Ja Kommunen 215/16 ift. 214/15 Ja Nej Nej Ja Tabel 4: Er andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning steget siden sidste skoleår? 4 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Skovlunde Skole - Nord 215/16 ift. 214/15 Nej Ja Ja Nej Skovlunde Skole - Nord 214/15 ift. 213/14 Ja Nej Nej Ja Skovlunde Skole - Syd 215/16 ift. 214/15 Nej Ja Nej Nej Skovlunde Skole - Syd 214/15 ift. 213/14 Nej Ja Ja Ja Kommunen 215/16 ift. 214/15 Ja Ja Nej Ja 4 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala.

14 14 SKOVLUNDE SKOLE Tabel 5: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning faldet siden sidste skoleår 5 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Skovlunde Skole - Nord 215/16 ift. 214/15 Nej Ja Ja Nej Skovlunde Skole - Nord 214/15 ift. 213/14 Ja Nej Nej Ja Skovlunde Skole - Syd 215/16 ift. 214/15 Nej Ja Ja Nej Skovlunde Skole - Syd 214/15 ift. 213/14 Nej Ja Nej Nej Kommunen 215/16 ift. 214/15 Ja Nej Nej Nej I forhold til den socioøkonomiske reference lå Skovlunde Skole Nords resultater på eller over skoler med tilsvarende elevsammensætning. I læsning 6. klasse lå resultaterne signifikant over. På Skovlunde Skole Syd lå resultaterne under den socioøkonomiske reference på 2. og 6. klassetrin, mens 4. klassetrin klarede sig signifikant bedre end elever med tilsvarende baggrund. 8. klassetrin var på niveau med den socioøkonomiske reference. Skolens vurdering I forhold til afgangsprøverne ses fortsat en positiv udvikling. Eleverne har sammenlagt præsteret bedre end året før, hvor vi også kunne spore fremgang på begge matrikler. I skoleåret 215/16 ser vi resultater, der er bedre end skolens socio-økonomiske reference i samtlige discipliner med en signifikant forskel i skriftlig dansk på 1,2. Der er fortsat en markant forskel (1,7) på, hvordan hhv. piger og drenge præsterer til afgangsprøverne i dansk. De nationale test for skoleåret 215/16 viser, at mindst 8 % af eleverne er gode til at læse på 6. årgang på afdeling Nord og 8.årgang på afdeling Syd, mens det samme ikke er tilfældet på øvrige testede årgange. Det samlede billede viser, at skolens 6. årgang på afdeling Nord lever op til målsætningen på alle områder der er mindst 8 % gode læsere, andelen af de allerdygtigste læsere er steget, og samtidig er andelen af elever med dårlige resultater faldet siden sidste skoleår. Det er også positivt, at skolens 4. årgang har konstateret fremgang på alle områder og er tæt på at nå målsætningen om mindst 8 % gode læsere. Afgangsprøveresultaterne er tilfredsstillende for så vidt angår det samlede resultat, men giver anledning til en nærmere undersøgelse af den store forskel på drengenes og pigernes præstationer. Skolen har i skoleåret 215/16 haft et samarbejde med Ordblindeinstituttet, som har betydet, at vi har kunnet tilbyde mere kvalificeret og specialiseret støtte og undervisning til elever med specifikke læse-stave vanskeligheder i 9. klasse. Samarbejdet er fortsat ind i skoleåret /17 på baggrund af vores foreløbige positive evaluering. Den øgede kompetencedækning vurderes ligeledes at være en medvirkende årsag til det gode afgangsprøveresultat. Skolens samlede læseresultater i de nationale test er endnu ikke tilfredsstillende og giver anledning til at se nærmere på skolens samlede indsats. Her vil de gode resultater og fremgangen på 4. årgang blive udsat for en mere grundig granskning for at se, om der her ligger erfaringer, vi som samlet skole kan drage nytte af. 5 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala.

15 SKOVLUNDE SKOLE 15 MATEMATIK Matematik er lige som dansk i fokus både nationalt og lokalt. Et af de nationale mål er, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år. Matematik er ligesom dansk afgørende for adgangen til erhvervsuddannelserne for eleverne. Afsnittet indeholder kompetencedækningsgraden i matematik, resultater i afgangsprøver og nationale test. Til slut er en samlet vurdering af faget matematik og en beskrivelse af de overvejelser og handlinger, som vurderingen giver anledning til. Kompetencedækning Som beskrevet tidligere har regeringen har aftalt med KL, at der skal være fuld kompetencedækning i 22. Figur 9 viser, at Skovlunde Skoles kompetencedækning i matematik er 75,5 %. Skolen lever dermed ikke op til målet om 85 % kompetencedækning. Skolen ligger under landsgennemsnittet. Af Figur 1 og Figur 11 ses kompetencedækningen på de tidligere skoler. Figur 9: Kompetencedækning i matematik, Skovlunde Skole 6 Procent Skovlunde Skole Landsgennemsnit ,5% 215/16 Kompetencedækning på de tidligere skoler: Figur 1: Kompetencedækning i matematik, Skovlunde Skole - Nord Procent 1 Figur 11: Kompetencedækning i matematik, Skovlunde Skole - Syd Procent Skovlunde Skole - Nord Landsgennemsnit 6 Skovlunde Skole - Syd Landsgennemsnit ,7% 86,7% 2 78,8% 8,3% 214/15 213/14 214/15 213/14 6 Alle lærere på Skovlunde Skole var registreret på Skovlunde Skole Syd. Figuren viser derfor det samlede billede for Skovlunde Skole.

16 16 SKOVLUNDE SKOLE Figur 12: Gennemsnitskarakter i matematik, afgangsprøver, Skovlunde Skole 215/16 7, Figur 12 viser gennemsnitsprøvekarakteren i matematik. Skovlunde Skole ligger under kommunegennemsnittet i matematik, og drenge og piger har fået nogenlunde samme karakter i gennemsnit. I lighed med danskkaraktererne er det svært at sammenligne med de foregående år, men resultaterne fra de gamle skoler ses i Figur 13 og Figur Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet 6, 6,1 6, 7, 6,7 6,9 Skovlunde Skole Ballerup Kommune De tidligere skolers resultater: Figur 13: Gennemsnitskarakter i matematik afgangsprøver, Skovlunde Skole - Nord Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 5,4 6,9 6,4 212/13 213/14 214/15 Figur 14: Gennemsnitskarakter i matematik afgangsprøver, Skovlunde Skole Skole - Syd Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 7,1 7,1 7,2 212/13 213/14 214/15 7 Beregnet som vægtet gennemsnit af de to matrikler 8 Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget.

17 SKOVLUNDE SKOLE 17 Tabel 6 viser, hvordan eleverne har klaret prøverne i forhold til elever på andre skoler med tilsvarende baggrund. Eleverne på Skovlunde Skole klarede sig signifikant dårligere i matematik i forhold til den socioøkonomiske reference. Se mere om den socioøkonomiske reference i bilaget. Tabel 6: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse. En * markerer, at forskellen er signifikant. Skoleår 215/16 Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,9 6,7 -,8* 6,2 6,9 -,7*

18 18 SKOVLUNDE SKOLE Nationale test De nationale mål for læsning og matematik i forhold til de nationale test er: > Mindst 8 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. > Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. > Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. I testen i matematik i 3. klasse er et profilområde matematik i anvendelse skiftet ud med statistik og sandsynlighed fra og med foråret. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne dette års testresultater med foregående års. Derfor er alene udviklingen på 6. klassetrin medtaget nedenfor. Tabel 7: Er mindst 8 % af eleverne gode til matematik i de nationale test? 3. klasse 6. klasse Skovlunde Skole - Nord 215/16 Nej Ja Skovlunde Skole - Syd 215/16 Ja Nej Ballerup Kommune 215/16 Nej Nej Danmark 215/16 Nej Nej Tabel 8: Er der flere elever med gode resultater i matematiktesten i forhold til sidste års test? 11 Skovlunde Skole - Nord 215/16 ift. 214/15 Skovlunde Skole - Nord 214/15 ift. 213/14 Skovlunde Skole Syd 215/16 ift. 214/15 Skovlunde Skole - Syd 214/15 ift. 213/14 Kommunen 215/16 ift. 214/15 6. klasse Ja Nej Nej Ja Ja Tabel 9: Er andelen af de allerdygtigste elever i matematiktesten steget siden sidste skoleår? 9 Skovlunde Skole - Nord 215/16 ift. 214/15 Skovlunde Skole - Nord 214/15 ift. 213/14 Skovlunde Skole - Syd 215/16 ift. 214/15 Skovlunde Skole - Syd 214/15 ift. 213/14 Kommunen 215/16 ift. 214/15 6. klasse Nej Ja Ja Nej Ja 9 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala.

19 SKOVLUNDE SKOLE 19 Tabel 1: Er der færre elever med dårlige resultater i matematiktesten i forhold til sidste års test? 1 Skovlunde Skole - Nord 215/16 ift. 214/15 Skovlunde Skole - Nord 214/15 ift. 213/14 Skovlunde Skole Syd 215/16 ift. 214/15 Skovlunde Skole - Syd 214/15 ift. 213/14 Kommunen 215/16 ift. 214/15 6. klasse Nej Ja Ja Nej Nej I forhold til den socioøkonomiske reference lå Skovlunde Skole Nords resultater på eller over skoler med tilsvarende elevsammensætning. Kompetencedækningen i faget matematik er på 75 %, hvilket er under landsgennemsnittet. Samlet vurderes udviklingen i faget matematik ikke tilfredsstillende. På Skovlunde Skole Syd lå resultaterne under den socioøkonomiske reference på 3. klassetrin og på 6. klassetrin over den socioøkonomiske reference. Skoleledelsens vurdering af udviklingen i faget matematik Ved afgangsprøverne i 215/16 har eleverne på skolen samlet set præsteret dårligere end de foregående år og også under det kommunale gennemsnit. Prøveresultaterne er endvidere signifikant dårligere målt på den socioøkonomiske reference det gælder både for matematik med og uden hjælpemidler. Der er ingen nævneværdig forskel på piger og drenges præstation. Overvejelser og handlinger I skoleåret 215/16 har vi haft særligt fokus på arbejdet med læringsmål i faget matematik (og dansk). Alle matematiklærere har fortsat aktionslæringsforløbet fra sidste skoleår i form af individuelt arbejde med læringsmål i deres undervisning, og der er givet tid til at lærerne i makkerpar kan supervisere hinanden i arbejdet med at sætte læringsmål i spil i undervisningen. Skolen har deltaget i det kommunalt arrangerede matematik-kursusforløb med ministeriets læringsvejledere og har bevidst valgt at sende en stor gruppe matematiklærere (en fra hver årgang) af sted. Der er givet uddannelse til en matematikvejleder på begge matrikler. Indsatsen er dog ikke umiddelbart synlig i de her nævnte resultater. De nationale test viser, at skolen på nogle områder lever op til de nationale målsætninger. Der er minimum 8 % af eleverne, der er gode til matematik på 3. årgang Syd og 6. årgang Nord. På Skovlunde Skole - Nord er der flere elever med gode matematikresultater på 6. årgang, mens samme årgang på afdeling syd kan præstere flere af de allerdygtigste elever samt færre elever med dårlige resultater i forhold til sidste års test. Der er brug for en målrettet og kontinuerlig indsats i faget matematik, således at skolens resultater som minimum kan måle sig med det kommunale og ligge over den socioøkonomiske reference. Dette vil ske i samarbejde med skolens matematikvejledere og primært ske gennem en prioritering af matematikkonferencer på årgangsniveau og fokuserede indsatser på de matematikfaglige områder, hvor eleverne synes at være særligt udfordrede. 1 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala.

20 2 SKOVLUNDE SKOLE KLAR TIL UDDANNELSE Dette afsnit handler om afslutningen på folkeskolen. Folkeskolens afgangsprøve består af de bundne prøver i dansk (læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig), engelsk (mundtlig) fysik/kemi (praktisk/mundtlig) og matematik (problemløsning og færdigheder). Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udtrækkes blandt engelsk (skriftlig), matematik (mundtlig), kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, idræt samt tysk eller fransk. Der følges i kvalitetsrapporten alene op på de bundne prøvefag. Resultaterne fra skolens øvrige prøver fremgår af skolens hjemmeside. Af Figur 15 fremgår det, at karaktergennemsnittet for alle de bundne prøver på Skovlunde Skole lå højere end kommunegennemsnittet. Forskellen mellem drenge og piger er større på Skovlunde Skole end i kommunen som helhed. Således ligger drengene på niveau med drengene i kommunen, mens pigerne i Skovlunde ligger,6 karakterpoint højere. Den socioøkonomiske reference (dvs., hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne) for de bunde prøver i gennemsnit er 7, (Figur 16). Eleverne på Skovlunde Skole har således klaret sig bedre end referencen. Forskellen er ikke signifikant, men kan være et resultat af tilfældige udsving. I skriftlig dansk og mundtlig engelsk har eleverne klaret sig signifikant bedre. I begge matematikdiscipliner signifikant dårligere. I udtræksfagene klarer eleverne sig signifikant bedre i kristendomskundskab (Kilde: Styrelsen for IT og Læring (LIS)). Resultaterne af de foregående år ses i Figur 17 og Figur 18. Figur 15: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 11, 12 Skovlunde Skole 215/ Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet 6,6 8, 7,2 6,6 7,4 6,9 Skovlunde Skole Ballerup Kommune 11 Vægtet gennemsnit beregnet af gennemsnittet fra de to matrikler. 12 Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Kommunegennemsnittet er uden specialskoler.

21 SKOVLUNDE SKOLE 21 Figur 16: Resultaterne af prøverne i 9. klasse og den socioøkonomiske reference 215/16. De fremhævede søjler er dem, hvor resultatet afviger signifikant fra tilsvarende skolers. Det er også markeret med en * ,7 6,6 8,4 7,8 7,4 6,9 7,7 6,5 8,7 8, 6,8 6,9 5,9 6,7 6,2 6,9 7,2 7, Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Dansk skriftlig* Engelsk mundtlig* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning* Matematiske færdigheder* Bundne prøvefag Figur 17: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Skovlunde Skole - Nord Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 5,6 7, 6,8 212/13 213/14 214/15 Figur 18: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Skovlunde Skole - Syd Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 6,9 7, 7,1 212/13 213/14 214/15

22 22 SKOVLUNDE SKOLE Figur 19: Andel af 9. kl. elever med 2 eller derover i både dansk og matematik, Skovlunde Skole 13 Procent 1 En af de obligatoriske indikatorer er andelen af elever med to eller derover i både dansk og matematik. Det nationale mål er, at denne andel skal stige år for år. På Skovlunde Skole fik 96 % af eleverne 2 eller derover i både dansk og matematik (Figur 19). Det er højere end kommunegennemsnittet. 8 6 Skovlunde Skole Ballerup Kommune ,% 92,6% 215/16 Andel på de tidligere skoler: Figur 2: Andel af 9. kl. elever med 2 eller derover i både dansk og matematik, Skovlunde Skole - Nord 13 Procent Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 85,2% 92,6% 69,8% 212/13 213/14 214/15 13 Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet.

23 SKOVLUNDE SKOLE 23 Figur 21: Andel af 9. kl. elever med 2 eller derover i både dansk og matematik, Skovlunde Skole - Syd 13 Procent Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 9,9% 91,8% 95,3% 212/13 213/14 214/15 Deltagelse i prøverne Et af de lokale mål i Ballerup Kommune er, at alle elever skal gå til alle prøver. På Skovlunde Skole var næsten alle elever til alle prøver i 215/16 (Figur 22). Det var højere end i kommunen som helhed. Til orientering er de to tidligere skolers udvikling angivet i Figur 23 og Figur 24 Figur 22: Andel af 9. kl. elever der har aflagt alle prøver 14 Procent Skovlunde Skole Ballerup Kommune ,% 94,1% 14 Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver.

24 24 SKOVLUNDE SKOLE Andel på de tidligere skoler: Figur 23: Andel af elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Skovlunde Skole - Nord 14 Procent Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 92,6% 96,3% 69,8% 212/13 213/14 214/15 Figur 24: Andel af elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Skovlunde Skole - Syd 14 Procent Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 94,3% 96,5% 98,4% 212/13 213/14 214/15 Samlet vurdering af Skovlunde Skole For skoleåret 215/16 ligger karaktererne på Skovlunde Skole generelt over kommunegennemsnittet, når det kommer til de bundne prøvefag, både hvad angår elevernes karakterer, andelen af elever, der får 2 eller derover og andelen af elever, der har aflagt alle prøver. Der ses dog en markant forskel på 1,4 i karaktergennemsnittet, når man opdeler karaktererne på køn, hvor drengene scorer lavt. Drengene på Skovlunde Skole ligger på et gennemsnit på 6,6, hvilket svarer til det kommunale gennemsnit. Altså har Skovlunde Skole formået at løfte pigerne væsentligt mere. Samlet set vurderes resultaterne i afgangsprøverne som tilfredsstillende, bortset fra i matematik som beskrevet tidligere. De gode prøveresultater fra sommeren skal fremadrettet fastholdes gennem et målrettet fokus på elevernes læring og trivsel. I forhold til karakterfordelingen på køn giver den markante forskel på drengene og pigerne anledning til overvejelser om, hvordan vi fremadrettet i højere grad kan være med til også at løfte drengene.

25 SKOVLUNDE SKOLE 25 EFTER GRUNDSKOLEN 1. klasse Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har som målsætning, at højst 35 % af en årgang går i 1. klasse efter 9. klasse. Målet er, at eleverne går direkte videre i ungdomsuddannelse. Figur 25 og Figur 26 viser, hvor stor en andel af eleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter, at eleverne forlod 9. klasse. Ved læsning af figuren skal man være opmærksom på, at 1. klasse ikke er en ungdomsuddannelse, og at elever, der er gået videre i 1. klasse, ikke fremgår af figuren. På begge matrikler på Skovlunde Skole er der sket et fald i andelen af unge, der går direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Figur 25: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, Skovlunde Skole - Nord 15 Procent Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit ,6% ,3% ,6% 215 Figur 26: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Skovlunde Skole - Syd 15 Procent Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit ,6% ,5% ,6% Elever i 1. klasse er ikke en del af figuren, da 1. klasse ikke er en ungdomsuddannelse.

26 26 SKOVLUNDE SKOLE Figur 27: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årstallet under søjlerne refererer til det år, hvor eleverne gik ud af 9. klasse. Procent 1 8 Skovlunde Skole - Nord 6 Kommunegennemsnit 4 Landsgennemsnit 2 88,9% ,1% ,9% 214 Figur 28: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årstallet under søjlerne refererer til det år, hvor eleverne gik ud af 9. klasse. Procent 1 8 Skovlunde Skole - Syd 6 Kommunegennemsnit 4 Landsgennemsnit 2 94,% ,8% ,3% måneder efter eleverne i 214 gik ud af en af de to tidligere skoler i Skovlunde, var langt de fleste i gang med en ungdomsuddannelse (Figur 27 og Figur 28). Begge steder ligger andelen over kommunegennemsnittet.

27 SKOVLUNDE SKOLE 27 Opsamling Skovlunde Skole I forhold til andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, ses et mindre fald i forhold til det foregående år. Da der stadig er en stigning i forhold til 213, kan dette fald betragtes som et mindre statistisk udsving, som kan bero på de forskellige børneårgange. Halvdelen af de unge, der ikke gik direkte videre til en ungdomsuddannelse i, ønskede at tage 1. klasse på en efterskole. Dermed trækker en anden skoleform stadig i nogle af de unge, inden de skal videre i deres ungdomsuddannelsesforløb. I forhold til andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, ligger Skovlunde Skole over både det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. I forhold til overgangen til ungdomsuddannelserne er der en høj andel af elever, der går videre til ungdomsuddannelserne, og det gode arbejde med at gøre eleverne uddannelsesparate skal fortsætte. Desuden skal det gode samarbejde med uddannelsesvejlederne og UU-Vestegnen fortsætte.

28 28 SKOVLUNDE SKOLE ALLE SKABER FÆLLESSKABER ELEVERNES TRIVSEL Et af de nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. I Ballerup Kommune har vi i flere år målt elevernes trivsel, og det har også været et tema i kvalitetsrapporten. Det har hidtil været op til skolerne, hvordan de målte elevernes trivsel. De kunne selv sammensætte spørgsmålene, selv beslutte hvilket system de ville anvende, og hvornår de gjorde det. Som et led i folkeskolereformen er indført fælles nationale trivselsmålinger i folkeskolen. Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i. klasse til 9. klasse. Der er i Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen (BEK nr af 12/1/215) fastsat 4 spørgsmål, som eleverne i 4.-9.klasse skal stilles, og 2 som de yngste børn skal stilles. Der er stillet et fælles system til rådighed. I bilaget er en oversigt over hvilke spørgsmål, der indgår i indikatorerne. Figur 29 viser gennemsnittet af elevernes trivsel. Det ses, at elevernes trivsel er steget en lille smule på begge matrikler. På Skovlunde Skole Nord er indikatorerne for ro og orden, social trivsel samt støtte og inspiration i undervisningen steget hver,1. Matriklen ligger,1 over kommunegennemsnittet i ro og orden, men,1 under i faglig trivsel og social trivsel. På Skovlunde Skole Syd er trivslen steget inden for indikatorerne faglig trivsel, ro og orden samt støtte og inspiration i undervisningen. Matriklen ligger,1 over kommunegennemsnittet i faglig trivsel, men,1 under i social trivsel. I denne rapport følges op på den måling, der blev gennemført i januar- marts. For trivslen i 4.-9.klasse udregnes fire trivselsindikatorer, som dannes på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. De fire indikatorer er: > Faglig trivsel: 8 spørgsmål, der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. > Social trivsel: 1 spørgsmål, der omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. > Støtte og inspiration i undervisningen: 7 spørgsmål, der omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. > Ro og orden: indeholder 4 spørgsmål.

29 SKOVLUNDE SKOLE 29 Figur 29: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator / Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 1 215/16 3,6 Faglig trivsel 3,7 Ro og orden 3,9 Social trivsel 3,1 Støtte og inspiration i undervisningen 5 4 Skovlunde Skole - Nord 3 Kommunegennemsnit 2 Landsgennemsnit 1 3,6 Faglig trivsel 3,8 Ro og orden 4, Social trivsel 3,2 Støtte og inspiration i undervisningen Figur 29 forsætter 16 For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figuren viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit.

30 3 SKOVLUNDE SKOLE Figur 29: Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator 16 forsat 214/ Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 1 215/16 3,7 Faglig trivsel 3,6 Ro og orden 4, Social trivsel 3,1 Støtte og inspiration i undervisningen 5 4 Skovlunde Skole - Syd 3 Kommunegennemsnit 2 Landsgennemsnit 1 3,8 Faglig trivsel 3,7 Ro og orden 4, Social trivsel 3,2 Støtte og inspiration i undervisningen I de følgende figurer vises elevernes fordeling i procent. På grund af afrunding giver den samlede sum ikke altid 1 %, men nogen steder fx 99 eller 11.eder fx 99 eller 11. Figur 3 viser fordelingen af elevernes trivsel på hver af de fire indikatorer for trivsel. På baggrund af elevens besvarelser beregnes et trivselstal inden for hver kategori. Figuren viser, hvordan eleverne på skolen fordeler sig på matriklerne og i Ballerup Kommune.

31 SKOVLUNDE SKOLE 31 Figur 3: Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr. indikator. Elever i bedst trivsel ligger tættest på 5 17 Skovlunde Skole Nord Faglig trivsel 15% 61% 23% Ro og orden 11% 59% 29% Social trivsel 9% 39% 51% Støtte og inspiration i undervisningen 6% 32% 55% 7% Procent Skovlunde Skole Syd Faglig trivsel 12% 55% 33% Ro og orden 18% 58% 23% Social trivsel 8% 34% 57% Støtte og inspiration i undervisningen 7% 33% 49% 11% Procent Ballerup Kommune Faglig trivsel 11% 57% 31% Ro og orden 16% 58% 24% Social trivsel 6% 34% 59% Støtte og inspiration i undervisningen 5% 32% 53% 1% Procent 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 17 Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1, til 2,; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4, samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren.

32 32 SKOVLUNDE SKOLE Udvalgte trivselsresultater for klasse Nedenfor er et udsnit af de spørgsmål, som eleverne i klasse har svaret på. Det er ikke muligt at få et samlet tal for de to skoler. I alt var 67 % af eleverne på Skovlunde Skole - Nord tit eller meget tit glade for deres skole i starten af (Figur 31). Det var den samme andel som året før. I forhold til 215 var færre aldrig glade for at gå i skole. I forhold til kommunegennemsnittet er færre tit eller meget tit glade for at gå i skole. På Skovlunde Skole Syd var 72 % tit eller meget tit glade for at gå i skole i. Det er en fremgang på fire procentpoint i forhold til året før. Matriklen lå i tæt på kommunegennemsnittet. Figur 32 viser, at flere elever for det meste eller altid føler sig trygge på hele Skovlunde Skole i i forhold til året før. På Nord er fremgangen 14 procentpoint og på Syd tre procentpoint. Begge matrikler ligger over kommunegennemsnittet. En årsag til dette kan være, at eleverne har været spændte og lidt usikre på, hvad en skolesammenlægning vil få af betydning for deres skoledag. Da sidste trivselsmåling i starten af blev taget, kendte alle elever deres nye skoledag og var igen etableret i vante rammer efter en genhusningsperiode. Figur 33 viser elevernes svar på spørgsmålet jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. På Skovlunde Skole Nord er færre enige eller helt enige i udsagnet i forhold til året før. Andelen er faldet med 1 procentpoint i forhold til året før. Matriklen ligger under kommunegennemsnittet På Skovlunde Skole Syd er andelen gået to procentpoint frem og ligger lidt over gennemsnittet i kommunen. Figur 31: Trivselsmåling kl.: Er du glad for din skole? Skovlunde Skole Nord 214/15 1% 2% 48% 19% 215/16 6% 26% 49% 18% Skovlunde Skole Syd 214/15 5% 28% 4% 27% 215/16 6% 21% 46% 26% Ballerup Kommune 214/15 5% 26% 41% 26% 215/16 6% 21% 45% 26% Procent Aldrig Sjældent En gang i mellem Tit Meget tit

33 SKOVLUNDE SKOLE 33 Figur 32: Trivselsmåling kl.: Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Skovlunde Skole Nord 214/15 5% 7% 2% 44% 24% 215/16 5% 12% 57% 25% Skovlunde Skole Syd 214/15 6% 17% 52% 24% 215/16 6% 13% 53% 26% Ballerup Kommune 214/15 6% 15% 5% 26% 215/16 6% 13% 52% 26% Procent Aldrig Sjældent En gang i mellem For det meste Altid Figur 33: Trivselsmåling kl.: Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen? Skovlunde Skole Nord 214/15 33% 46% 18% 215/16 41% 42% 12% Skovlunde Skole Syd 214/15 26% 52% 16% 215/16 25% 52% 18% Ballerup Kommune 214/15 25% 52% 19% 215/16 27% 5% 18% Procent Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

34 34 SKOVLUNDE SKOLE Figur 34: Trivselsmåling kl.: Lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen? Skovlunde Skole Nord 214/15 12% 13% 47% 23% 5% 215/16 9% 11% 45% 28% 6% Skovlunde Skole Syd 214/15 8% 16% 5% 22% 215/16 7% 19% 45% 22% 6% Ballerup Kommune 214/15 9% 16% 46% 24% 6% 215/16 6% 15% 45% 27% 7% Procent Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Figur 34 viser en indikator for, om eleverne har indflydelse på skoledagen. På begge matrikler er den største elevgruppe (45 %) hverken enige eller uenige i, at lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen. På begge matrikler er der en fremgang i andelen af elever, der er enige eller helt enige i udsagnet. Nord ligger på kommunegennemsnittet, mens Syd ligger under. Udviklingen kan skyldes, at der har været mere fokus på læringsmål og synlig læring, hvilket har medført, at eleverne har større indsigt i, hvad der skal ske og større forståelse for, hvordan elevernes ideer indgår i undervisningen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i efteråret igangsat en fælles aktionsplan mod mobning: Alle for én mod mobning. Derfor er elevernes svar på, om de bliver mobbet, en del af kvalitetsrapporten i år. Figur 35 viser, at hhv. 9 og 91 % af eleverne på Nord og Syd sjældent eller aldrig er blevet mobbet i dette skoleår (215/16). Hhv. 3 og 2 % bliver tit mobbet. På begge matrikler er der færre, der oplever mobning end i skolerne i Ballerup Kommune som helhed. Udviklingen kan skyldes, at der på Skovlunde Skole de sidste tre år har været årgangsteams, hvilket har medført flere læringsfællesskaber på årgangene. Eleverne har derigennem fået større kendskab til hinanden på årgangen, og der er flere relationer på tværs af klasserne. I foråret vedtog skolebestyrelsen på Skovlunde Skole en antimobbestrategi, der hedder Strategi/handleplan mod mobning på Skovlunde Skole. Handleplanen var forud for vedtagelsen blevet drøftet på skolen og godkendt af skolens MED-udvalg. Handleplanen indeholder følgende punkter: > Definitionen af mobning > Hvad gør vi, når der er tale om mobning > Samarbejde > Forebyggelse > Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd > Handleplan > Evaluering. Handleplanen er et af de værktøjer, som vi arbejder med i forhold til udfordringer i klasser og for enkeltelever omkring mobning.

35 SKOVLUNDE SKOLE 35 Figur 35: Er du blevet mobbet dette skoleår? Skovlunde Skole Nord 214/15 11% 12% 72% 215/16 6% 17% 73% Skovlunde Skole Syd 214/15 7% 14% 76% 215/16 5% 14% 77% 214/15 Ballerup Kommune 8% 13% 75% 215/16 5% 13% 78% Procent Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

36 36 SKOVLUNDE SKOLE Udvalgte trivselsresultater for.-3.klasse Eleverne i indskolingen besvarede 2 spørgsmål. På Skovlunde Skole - Nord var 68 % af eleverne meget glade for deres skole (Figur 36). Det er en stor fremgang i forhold til året før. Der har også været fremgang på Syd, hvor 7 % af eleverne var glade for deres skole i 215/16. Begge matrikler ligger over kommunegennemsnittet. Udviklingen kan skyldes, at der sammen med lærere, pædagoger og elever er blevet arbejdet med trivsel. Skolen har på begge matrikler forsøgt at tilgodese elever med særlige forudsætninger og udfordringer ved hjælp af et nystartet projekt, som vi kalder for Vendepunktet. I Vendepunktet er alle velkomne, og det opleves ikke som en straf at komme derned. I Vendepunktet er der enten lærere eller pædagoger til stede, som tager sig af dem, der af den ene eller den anden grund ikke lige kan rumme at være i klassen. Det vil sige, at vi arbejder profylaktisk og forsøger at give børnene en mulighed for at søge væk, inden man lider et nederlag/bliver sur/kommer op at skændes, slås m.m. Ved at skabe mere luft omkring den enkelte elev til at respondere i, sikrer vi også, at børnene ikke oplever at være i konflikt/være ekskluderet fra klassen og fællesskabet. På Skovlunde Skole Nord synes 56 % af eleverne, at de er meget gode til at hjælpe hinanden i klassen (Figur 37). Der er fremgang i forhold til året før. Der har været en tilsvarende fremgang på Syd, hvor 56 % af eleverne også svarede ja, meget til spørgsmålet. Begge matrikler ligger over kommunegennemsnittet. Udviklingen kan skyldes, at skolen fokuserer meget på at skabe stærke fællesskaber både i den enkelte klasse og på årgangen og i den enkelte afdeling. Vi forsøger at få eleverne til altid at tage et medansvar for hinanden. I forhold til om eleverne synes, at de lærer noget spændende i skolen (Figur 38), er der sket en tilbagegang på begge matrikler. Således synes hhv. 5 og 53 % af eleverne, at de lærer noget spændende i skolen. Det er en lavere andel end i kommunen som helhed. Figur 36: Trivselsmåling.-3. kl. Er du glad for din skole? Skovlunde Skole Nord 214/15 6% 34% 59% 215/16 28% 68% 214/15 Skovlunde Skole Syd 32% 65% 215/16 27% 7% 214/15 Ballerup Kommune 3% 67% 215/16 3% 66% Procent Nej Ja, lidt Ja, meget

37 SKOVLUNDE SKOLE 37 Figur 37: Trivselsmåling.-3. kl.: Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Skovlunde Skole Nord 214/15 8% 43% 49% 215/16 5% 4% 56% Skovlunde Skole Syd 214/15 5% 46% 49% 215/16 5% 38% 56% Ballerup Kommune 214/15 5% 43% 52% 215/16 6% 4% 54% Procent Nej Ja, lidt Ja, meget Figur 38: Trivselsmåling.-3. kl.: Lærer du noget spændende i skolen? Skovlunde Skole Nord 214/15 1% 35% 55% 215/16 13 % 37% 5% Skovlunde Skole Syd 214/15 7% 38% 55% 215/16 8% 39% 53% Ballerup Kommune 214/15 7% 33% 59% 215/16 8% 34% 58% Procent Nej Ja, lidt Ja, meget

38 38 SKOVLUNDE SKOLE Fælles opsamling for hele Skovlunde Skole Samlet set ligger Skovlunde Skoles trivselsmåling på niveau med året før dog med områder, der er steget en lille smule. Trivselsmålingen ligger under landsgennemsnittet, men vi hæfter os dog ved, at der er en fællesnævner for begge matrikler omkring en lille fremgang i området ro og orden. Det daglige arbejde omkring den enkelte elevs trivsel og klassens generelle trivsel ligger i arbejdet på årgangsteamet i samarbejde med nærmeste pædagogiske leder. Der blev efter målingen i første omgang arbejdet med trivselsmålingens resultater på afdelingsniveau. På afdelingsmøderne dykkede medarbejderne ned i målingens resultater på årgangsniveau for at udvælge tre områder, der skulle arbejdes med. Det kunne være områder, der skulle forbedres, men det kunne også være positive resultater, der fortsat skulle holdes fokus på. Herefter arbejdede årgangene med at lave fokusområder om til konkrete handlinger for elever. Der er løbende fulgt op på handlingerne på årgangsmøder i løbet af dette skoleår. Toiletter I forbindelse med budget 215 blev der indgået politisk aftale om bedre hygiejne på skolernes toiletter. Af aftalen fremgår det, at Alle børn skal have lyst til at bruge skolens toiletter. Derfor skal hygiejnen være høj. Når skoledagen forlænges, bliver der øget behov for hygiejniske børnetoiletter. Derfor er toiletforholdene et særligt tema i disse år. Samlet opsamling for hele Skovlunde Skole Skolen har stor opmærksomhed på, at toiletforholdene skal være indbydende. Dette sker blandt andet ved, at der er daglig morgenrengøring samt soignering af toiletterne ved middagstid. Der er ligeledes fokus på god toiletadfærd via opsatte tegninger, der fx viser, at papirhåndklæder skal i de opstillede papirkurve, ligesom der fortsat er sigtemærkater i toiletterne. Elevrådet har ikke i år haft et samlet fokus på toiletadfærd, men det er et emne, de gerne vil arbejde med. Det kan være ved at iværksætte nogle konkurrencelignende tiltag omkring at holde toiletterne pæne. Vi har efter trivselsmålingen flere initiativer i gang i dette skoleår, der er målrettet elevernes trivsel på Skovlunde Skole for eksempel: > Morgenåbning fra med mulighed for morgenmad og te > Øget indsats omkring inkluderende læringsmiljøer > Læsemakkere på tværs af klassetrin > Streetfodbold-forløb på tværs af matriklerne > Fokus på forbedring af det fysiske miljø > Alternativt læringsmiljø Vendepunktet > Storebror/ storesøsterordning i frikvartererne Elevrådene har været inde over flere af initiativerne. Vi er ikke tilfredse med, at trivselsmålingen ikke viser mærkbare forbedringer, og at den ligger lidt under landsgennemsnittet. Vi arbejder videre med vores fokus på elevernes trivsel og er bevidste om, at det er en vedvarende proces fremadrettet. Vi synes, at vi siden målingen i det tidlige er kommet rigtig langt på begge matriklerne med trivselsfremmende aktiviteter. Så vi har selvfølgelig nogle positive forventninger til den kommende måling, hvor vores ambition er at ligge over landsgennemsnittet. Trivsel styrker muligheden for læring!

39 SKOVLUNDE SKOLE 39 Figur 39: Trivselsmåling om toiletterne..-3. kl.: Er toiletterne på skolen rene? Skovlunde Skole Nord 214/15 67% 28% 5% 215/16 59% 3% 11% Skovlunde Skole Syd 214/15 68% 27% 5% 215/16 69% 26% 5% Ballerup Kommune 214/15 66% 28% 6% 215/16 67% 27% 6% Procent Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste kl.: Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene? Skovlunde Skole Nord 214/15 62% 19% 14% 215/16 31% 27% 28% 14% Skovlunde Skole Syd 214/15 33% 29% 29% 8% 215/16 32% 27% 27% 1% Ballerup Kommune 214/15 47% 25% 19% 7% 215/16 46% 27% 18% 8% Procent Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

40 4 SKOVLUNDE SKOLE ELEVFRAVÆR Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har et mål om, at eleverne højst må have 12 fraværsdage i gennemsnit. Det svarer til en gennemsnitsfraværsprocent på 6 %. Figur 4 viser, at Skovlunde Skole Syds elevfravær er faldende og opfylder målet om mindre end 6 % fravær pr. elev i gennemsnit. Matriklen ligger under det gennemsnitlige fravær i kommunen. På Skovlunde Skole Nord er det samlede fravær steget, og matriklen lever ikke op til det kommunale mål og ligger over kommunegennemsnittet. Elevernes fravær opgøres i fravær pga. sygdom, lovligt fravær (med skolens godkendelse) og ulovligt fravær (uden skolens godkendelse). Fordelingen på Skovlunde Skole ses i Figur 41. På begge matrikler og i kommunen som helhed er den væsentligste årsag til elevers fravær sygdom. Figur 4: Udviklingen i elevernes fravær i % 18 Procent 8 6 7,8 6,4 6,8 5,5 5, 4,8 6,3 5,8 6, /14 214/15 215/16 Skovlunde Skole Nord 213/14 214/15 215/16 Skovlunde Skole Syd 213/14 214/15 215/16 Ballerup Kommune Figur 41: Udviklingen i elevernes fravær fordelt på fraværstype i % Procent 4, 3,9 3,5 3, 2,9 3,3 3,1 3,1 3,1 3,2 3,1 2,9 2,5 2, 1,5 1,9 1,9 1,6 2, 1,6 1,9 1,7 1,5 1,2 1,8 1,5 1,5 2,8 1,4 1,4 1,3 1,,5,6,5,4 Fravær pga. sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær Fravær pga. sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær Fravær pga. sygdom Lovligt fravær Ulovligt fravær Skovlunde Skole Nord Skovlunde Skole Syd Ballerup Kommune 213/14 214/15 215/16 2 Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen.

41 SKOVLUNDE SKOLE 41 I Figur 41 ses det ses også, at nedgangen i elevfraværet på Syd primært skyldes nedgang i det lovlige fravær. Stigningen på Nord skyldes en stigning sygdom og ulovligt fravær. Det lovlige fravær er faldet på Skovlunde Skole Nord. Skoleledelsens vurdering af elevfraværet: Det er skolens vurdering, at vi fortsat skal have fokus på at nedbringe fraværet. På Skovlunde Skole - Syd har fokusset på elevfravær haft en god effekt, og der er en fin udvikling, som også afspejles i målingerne. På Nord er der en god udvikling i forhold til det lovlige fravær, men ellers skal der igen være et tæt samarbejde mellem skole og hjem og Center for Børne- og Ungerådgivning i forhold til det ulovlige fravær. På Skovlunde Skole vil vi arbejde hen imod, at få fraværet samlet set nedbragt mest muligt og i hvert fald under 6 %, som er Kommunalbestyrelsens målsætning. Overvejelser og handlinger: Skolen fortsætter det tætte skole/hjem samarbejde og den løbende dialog med forældrene, ligesom skolen oplever kommunes nye procedure for elevregistrering og opfølgning Godt du kom som et godt arbejdsredskab for både lærere, pædagoger og de pædagogiske ledere. Derudover indkalder skolen til netværksmøde ved et for stort elevfravær, og der arbejdes løbende med individuelle handleplaner for de elever, der har særlige behov.

42 42 SKOVLUNDE SKOLE SKOLEN MESTRER FORNYELSE Der har i flere år været arbejdet målrettet mod at øge elevernes faglige resultater i Ballerup Kommune. Der er fokus på, at skolerne som organisationer er velfungerende, og at medarbejderne har kompetencer til at lede elevernes læring. Efter den nye skolestruktur er trådt i kraft har skolerne mulighed for at lede tæt på praksis, og der er skabt mulighed for at supportfunktionerne kan samle de nødvendige kompetencer. Læringsledelse og udvikling af supportcentrene på skolerne er omdrejningspunktet for skoleudvikling og der gives en kort status for tre indsatsområder nedenfor. Figur 42: Skoleudvikling i Ballerup Kommune reform og struktur AKTIVITETER OUTPUT INDIKATORER RESULTAT EFFEKT Udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) Udvikling af ressourcecentre (RC) Udvikling af læringsledelse Udvikling af praksis sker i praksis professionelle læringsfællesskaber Ensartet børnesyn -25 år Den pædagogiske praksis er forskningsinformeret Lærere og pædagoger bliver inspireret og understøttet i fokus på læringsprocesser og-resultater Lærere og pædagoger har kompetencer og redskaber til at løfte inklusionsopgaven Lærere og pædagoger er dygtige til at lede alle børns læring og trivsel Alle bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social ulighed Øge tillid til og trivslen i folkeskolen Skole med Vilje

43 SKOVLUNDE SKOLE 43 Læringsledelse på alle niveauer og ledelse af børns læreprocesser Ledelse af børns læreprocesser har været et tema i Ballerup Kommune i flere år. I de foregående år har udvikling af professionelle team været omdrejningspunktet for at flytte fokus fra undervisning til læring. Et af formålene med den nye skolestruktur i Ballerup Kommune er at sikre ledelse tæt på elevernes læring. Motivet er, at forskning viser at > Selve observationen, aftales mellem leder og medarbejder, og foregår ved at lederen observerer en lektion/et modul ud fra de fokuspunkter, der er udvalgt. > For den enkelte afsluttes forløbet med en feedbacksamtale på 1 times varighed. Feedbacksamtalen følger en samtaleskabelon (den lærende samtale) > Afrunding: I en teamudviklingssamtale (TUS) samles op på hele forløbet på den samlede årgang. jo mere ledere i alle skolens aktiviteter fokuserer på elevernes læring og læringsudbytte dvs. på selve kernen i det at undervise og lære desto større effekt har det på elevers læring! (Vivianne Robinson: 215) Sidste års fokus på læringsledelse har primært været læringsledelse gennem lederobservation. Læringsledelse gennem lederobservation handler om at kunne få øje på læring, sparre, vejlede, rådgive og især lede medarbejdere og ledere på alle niveauer (fx pædagogiske ledere, distriktsledere og centerchef) og derigennem at understøtte udviklingen af praksis til gavn for alle børns læring, udvikling og trivsel. Læringsledelse gennem lederobservation er fulgt af et fælles kompetenceudviklingsforløb for samtlige ledere, hvor læringsledelse gennem observation og den efterfølgende samtale var det centrale. En følge af dette forløb har været udviklingen af en fælles observations og samtaleguide, som efterfølgende anvendes i skolernes arbejde med lederobservation. Der er på alle skoler udarbejdet en lokal handleplan for området. I denne rapport er fokus på de pædagogiske lederes opgave. I fællesrapporten er processen med at implementere læringsledelse på de øvrige niveauer i organisationen beskrevet. På Skovlunde Skole arbejdes systematisk med, at de pædagogiske ledere i skolen og BFO en observerer lærerne og pædagogernes undervisning/aktiviteter og følger observationen op med en feedbacksamtale Den pædagogiske leder præsenterer læringsledelse til et årgangsteammøde for at fortælle teamet om forløbet. Overordnet er et forløb med læringsledelse bygget op over følgende skabelon: > En forsamtale, hvor det tydeliggøres hvilke indholdsområder der fokuseres på. Fokus er lagt på samspillet mellem undervisningens tilrettelæggelse, elevernes læreprocesser og læringsudbyttet. Derudover har teamet mulighed for at udvælge et fokusområde. Forløbene er i gang. BFOen er først startet i uge Erfaringerne for skoledelen: > Teamsamtalerne (TUS) giver ikke optimale vilkår for opsamling, da der er mange andre ting på dagsordenen. Derfor skal der fremover afholdes separate møder med teamet, hvor de enkelte observationsforløb kobles til teamets arbejde. > At der både samles op med den enkelte lærer OG i teamet giver mulighed for at bringe forløbets viden fra individniveau til det kollektive niveau. > At lederobservationen i sin organisering følger en årgang, giver lederne øget indsigt i teamets samarbejde omkring en given årgang og øger fokus på lærernes indbyrdes koordinering og samarbejde på tværs. Ligeledes giver det lederne en stor viden om elevgruppen på en given årgang. > Ledelsen er opmærksom på, at lederobservationerne kræver stor legitimitet blandt medarbejderne, og at der skal arbejdes for at opbygge denne legitimitet, så alle på sigt oplever forløbene som noget meningsfuldt. > Det opleves positivt, at ledelsen møder lærerne i deres faglighed og ser lærerne i deres element. Det er positivt, at der sættes fokus på didaktikken og at få lov til at tale om undervisning. > Der opleves stor variation i lærernes reaktioner både før og under observationerne. Nogle er mere trygge ved situationen end andre. Ledelsesteamets systematiske brug af samtaleguiden gør det gennemskueligt for lærerne, hvad der skal ske i samtalen og giver et fælles udgangspunkt, som bidrager til tryghed og udvikling i samtalen. Det opleves, at guiden skaber tydelige rammer. Ledelsen har formuleret følgende mål for det kommende arbejde med læringsledelse gennem lederobservation: Alle lærere skal igennem et observationsforløb i indeværende skoleår.

44 44 SKOVLUNDE SKOLE Ledelsens primære rolle er at være nysgerrig og samskabende med medarbejderne. Ledelsesgruppen har fokus på følgende fremadrettet: > Hvordan kobler vi bedst muligt det individuelle perspektiv med udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber? > Hvordan følger vi op på effekten af læringsledelse gennem lederobservationer? Kan vi fx bruge data til at udvælge kommende fokusområder for de næste observationer? > Hvordan kan lederobservationerne i det hele taget bruges som løftestang i arbejdet med særlige indsatser? > Hvordan sikrer vi, at lærerne bliver løftet didaktisk af forløbene? Både de dygtige og de mindre erfarne? > Hvordan anvender vi såvel blød som hård data, når vi udvælger fokusområder for observationerne? Altså hvordan kan data i højere grad understøtte det, vi kigger på? > Hvordan bringer vi erfaringerne fra forløbene fra det individuelle niveau til det store læringsfællesskab? Udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) De fælleskommunale indsatser omkring udviklingen af de pædagogiske læringscentre har siden august 214 taget udgangspunkt i den kommunale handleplan for PLC. I det forgangne år har fokus primært været på at uddanne læringsvejledere til samtlige læringscentre, så PLC gennem vejledning af medarbejdere kan støtte op omkring hele organisationens fokus på ledelsen af elevernes læringsprocesser. Uddannelsesforløbet har været tilrettelagt internt i kommunen. Der er desuden udarbejdet en faseplan, som beskriver en mulig progression i udviklingen af PLC samt en funktionsbeskrivelse for området. Begge dokumenter er tænkt som støtte til skolernes lokale arbejde. Endeligt er et samlet PLC- netværk på tværs af samtlige skoler videreført. Netværket mødes fire gange årligt omkring relevante temaer og indsatser for PLC. PLC- teamet på Skovlunde Skole består af læringsvejledere, bibliotekar, læsevejledere, it-vejledere og matematikvejledere. Teamet mangler pt. en bibliotekar og matematikvejleder på matrikel Syd. Teamet mødes på tværs af matriklerne hver 6. uge, hvor PLC- koordinatoren faciliterer mødet i samarbejde med den pædagogiske leder med ledelsesansvar for PLC. Derudover er der ugentlige teammøder på de enkelte matrikler, hvor kerneteamene mødes. Tiden i PLC er fleksibel, og vejlederne planlægger selv, hvordan opgaverne tilrettelægges. Læsevejlederne fordeler selv deres timer mellem ressourcecenter og PLC (støttetimer, PLC-tid o.a.) Læringsvejledning: Der er tre uddannede læringsvejledere i det samlede PLC-team på Skovlunde Skole. Læringsvejledningen er ikke fastlagt i en særlig struktur, men foregår ud fra lærernes efterspørgsel og PLC s aftalte fokusområder. Der er opmærksomhed på, at vejledningen på sigt skal ramme bredt hos medarbejdere i både indskoling, mellemtrin og udskoling. På sigt skal læringsvejlederne inddrages, når der skal udarbejdes årsplaner, eller der målrettes en særlig indsats, fx på udvalgte årgange. Læringsvejlederne skal tænkes naturligt ind, når der er udfordringer, og hvor der er behov for dem. Vejlederne er også i spil i forhold til problematikker, der ellers ligger i ressourcecenteret f.eks. klasserumsledelse. Fokuspunkter/indsatser: Fra skoleårets start har det samlede PLC team i samarbejde med ledelsen haft fokus på at prioritere fokusområder, så der opleves en mere intensiv handling på de udvalgte områder. PLC fokusområder i skoleåret /217: Læsevejlederne: > Indsatser omkring de ordblinde på tværs af matrikler Udarbejde handlingskort og handleplansskabelon Etablere forældrenetværk > Læsebånd Vejledning i planlægning og evaluering af læsebåndets indhold Materialer til læsebånd Bibliotekarer: > Litteraturformidling Booktalks for alle årgange for at støtte litteraturlæsning Arbejdet omkring læringsmål i litteraturundervisningen Pædagogiske IT-vejledere: > MeeBook Understøtte implementeringsplanen Vejledning i MeeBook > AppWriter Vejledning i AppWriter Fælles fokusområde for det samlede PLC-team: > Videreudvikle PLC som læringsrum for elever og medarbejdere

45 SKOVLUNDE SKOLE 45 end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold, da det også kan være et udtryk for tilfældig variation. Vær opmærksom på, at usikkerhedsintervallet kan være større eller mindre, afhængigt af hvor mange elever der går på skolen. For eksempel kan en forskel på 1, mellem prøvekarakteren og den socioøkonomiske reference være statistisk signifikant på en skole med mange elever, mens en tilsvarende forskel ikke nødvendigvis er statistisk signifikant på en skole med få elever. Det skyldes, at risikoen for tilfældig variation bliver større, jo færre elevers karakterer der indgår i beregningerne. Modellen bag den socioøkonomiske reference Modellen er udviklet af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med UVM og er baseret på forskningsbaserede og anerkendte metoder til statistisk korrektion. En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistikmodel. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. På baggrund af modellen beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret prøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Kilde: Ovenstående er et sammenskriv af læsevejledningen fra Danmarks IT-center for uddannelse og forskning (UNI-C): Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning. Bilag 2: Spørgsmålene i trivselsmålingen Spørgsmål til elever i klasse Spørgsmålenes rækkefølge Spørgsmål Indikator, som spørgsmålet indgår i 1 Er du glad for din skole? Social trivsel 2 Er du glad for din klasse? Social trivsel

46 46 SKOVLUNDE SKOLE Fremadrettet arbejdes med følgende mål og succeskriterier: > At få afsluttet arbejdet omkring fokusområdet med ordblinde elever > At læringsvejlederne får afprøvet værktøjer fra uddannelsen i vejledningerne > At finde ligevægten mellem vejledning og at drive butikken PLC. Hvad skal vi gøre mere? Hvad skal vi gøre mindre? > At få bibliotekarfunktionen på Syd på plads / at få det samlede team komplet inden næste skoleår Udvikling af ressourcecentre Et ressourcecenter på en skole er en organisatorisk enhed, som samler skolens særlige ressourcepersoner med henblik på at understøtte en flerfaglig dialog om pædagogiske og undervisningsmæssige udfordringer på skolen. Her er det muligt at drøfte tiltag og strategier indenfor det specialpædagogiske, det socialpædagogiske og det faglige område. Ressourcecenteret har til formål at støtte op om skolernes lærer-/pædagogteam i forhold til at udvikle deltagelsesmuligheder og læringsfællesskaber for alle elever. RC hjælper med at analysere og udvikle praksis, så de voksne der er tættest på, dvs. den enkelte pædagog, lærer eller teamet, kan få sparring og hjælp i form af direkte indsatser i forhold til udvikling af læringsmiljøet. Ressourcecenteret arbejder tæt sammen med det pædagogiske læringscenter. Skovlunde Skole er generelt rigtig godt på vej i forhold til at etablere et fælles ressourcecenter. Vi arbejdede, sideløbende med den almindelige drift af ressourcecentrene, i hele skoleåret 215/16 på at formulere handleplan og årshjul for ressourcecenteret. Planen indeholder både organisering, indhold, mål, visioner, kompetenceløft, strategier samt ikke mindst en mødekalender for medarbejdere på tværs af de to matrikler. Nedenfor er de mest centrale dele af handleplanene foldet ud. Ressourcecenteret arbejder med at etablere et fælles børnesyn på skolen, give et generelt kompetenceløft i forhold til inklusion og hjælpe den enkelte lærer med at lave undervisning for alle børn. Udfordringerne i det daglige har primært været af logistisk karakter særligt med udgangspunkt i den fysiske adskillelse, når medarbejdere skal samarbejde på tværs af to matrikler. Lederkoordinatorfunktionen af ressourcecentret er ligeledes tidskrævende.

47 > Oplæg/workshop omkring Praksisfortællinger > Beskrivelse af konkret case i teamet, der skal arbejdes med efterfølgende. > Der tilknyttes en ressourceperson til efterfølgende aktioner i klassen. SKOVLUNDE SKOLE 47 1 Vejlederfunktion > Præsentation af struktur for RC > Gennemgang af skoleårets fokuspunkter August Opstart Oktober Marts December > Oplæg om menneskesyn, og om hvordan man professionelt agerer uden fysisk indgriben. > Opfølgning på aktioner i de enkelte klasser. Evt. nye tiltag. 2 Ressourcelærere 3 Alle lærere > Status - er vi nået så langt, som vi ønskede? Fælles deling af erfaringer fra aktionerne i klasserne. > Fremadrettet, nye fokuspunkter for det fortsatte arbejde i kommende skoleår. Figur 43: Organisering af ressourcecenteret på Skovlunde Skole Figur 44: Årshjul for ressourcecenteret Elementer, der gør, at tingene ikke nødvendigvis har ligeså meget fremdrift, som vi kunne ønske os. Men vi er på vej, og de involverede medarbejdere arbejder ihærdigt ud fra vilkårene. Vi har særligt i 2. halvår af prioriteret medarbejdernes tid/faglighed højt, så de bedre kan arbejde med eleverne ud fra et helhedssyn. Således kan en elev, der både har dansk som andetsprog (DSA) og udfordringer med adfærd, kontakt og trivsel (AKT) regne med, at disse indsatser bliver koordineret. Organiseringen af ressourcecenteret er illustreret i Figur 43. Den viser, hvorledes skolen efterstræber ressourcecentrets fordeling af kompetencer, viden samt mandat til at skabe en forandring indenfor feltet. > Niveau 1 skal illustrere, at vi tilsammen på to matrikler har et videns- og vejlederkorps, der forpligter sig til at dygtiggøre sig, holde sig ajour samt videreformidle deres viden inden for AKT, DSA og inklusion. > Niveau 2 indeholder de mange ressourcelærere, der har fået tildelt ressourcetimer. De skal i dagligdagen løfte de konkrete ressourceopgaver, herunder følge op på anvisninger fra ressourcevejlederne, lade sig inspirere af disse samt komme med input til vejlederne om udviklingspotentialer m.m. > Niveau 3 indeholder alle de lærere, der til daglig har udfordrede børn eller børn med særlige behov i deres klasser. De skal fremover indgå i et fælles kompetenceløft samt være opmærksomme på at gøre brug af vejlederkorpset. > Lederkoordinatoren skal sikre, at ledergruppen får indblik og medindflydelse samt sikre et tæt bånd til PLC. Desuden står vedkommende for al koordinering af uforudsete ting på tværs af matriklerne samt har ansvaret for økonomien. For at kunne vurdere, om vi er på rette vej, har skolen opstillet følgende tegn på succes: > Mindre vold og trusler > Større arbejdsglæde (social kapital) > Bedre resultater i trivselsmålingerne Uddannelsesmæssigt har vi prioriteret, at tre medarbejdere (niveau 1) tager en diplomuddannelse som inklusionsvejledere, og at 12 medarbejdere (fra niveau 2) er med på Ballerup Kommunens fælles kursus for medarbejdere tilknyttet ressourcecentrene. Den uddannelsesmæssige indsats har styrket den fælles forståelse af, hvor kommunen er på vej hen og ikke mindst givet en indsigt i, hvad vi selv gør. Desuden er der kommet et fælles mindset, som kan bruges i det praktiske arbejde. Særligt i forhold til de meget sårbare udadreagerende børn, hvor fokus er flyttet fra, at det er eleverne, der skal ændre sig og passe ind i en given ramme til, at det er omgivelserne, der skal indrettes, så de passer til alle. Dette harmonerer med Ballerup Kommunes nye børne- og ungestrategi: Fællesskab for alle alle i fællesskab.

48 48 SKOVLUNDE SKOLE IT-mentor projekt A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget fondsmidler til projekt: Kombineret it-didaktisk og fagfaglig opkvalificering af lærere og pædagoger i tre sjællandske kommuner også kaldet IT- mentor projektet, hvor 78 årgangsteam fra Egedal, Furesø og Ballerup kommuner gennemfører et it-mentorforløb, hvis mål er at styrke børns læring og trivsel ud fra årgangsteams opkvalificering af didaktiske og digitale kompetencer på deres fagfelt. Mål og indholdsbeskrivelser i BFO Det har siden 29 været lovpligtigt at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Formålet er at give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til BFOen og at få et fælles styringsredskab for BFOerne i kommunen. I Ballerup Kommune er der udarbejdet en ny mål- og indholdsbeskrivelse, som efter inddragelse af relevante parter blev vedtaget i august. Formål med projektet er: 1. At de årgangsteams der deltager i opkvalificeringen: a. opnår didaktiske og digitale kompetencer på deres fagfelt b. anvender kompetencerne til at udvikle og afprøve læringsforløb, der fremmer elevernes læringsprocesser, motivation og trivsel, herunder elever som er særligt sårbare eller særlig talentfulde c. indarbejder erfaringerne fra de udviklede læringsforløb i den daglige undervisning 2. At de årgangsteam- der ikke deltager i opkvalificeringen - kan anvende de udviklede læringsforløb. 3. At skolernes ledelse får konkret viden, om hvordan IT-didaktiske kompetencer og digitale læringsressourcer kan styrke elevernes motivation, læring og trivsel, så de kan indarbejde dette i den enkelte skoles strategi. 4. At projektets resultater formidles bredt, så andre kommuner og skoler kan drage nytte af erfaringerne. Projektet finder sted i skoleårene 214/15, 215/16 og /17 I dette skoleår deltager 5. årgang fra Nord og 4. årgang fra Syd i IT mentorforløbet. Omdrejningspunktet er MeeBook som læringsplatform, som er en af skolens indsatsområder. Lærere og elever bliver gennem forløbet fortrolige med platformen, samt bruger de forskellige værktøjer i Skoletube til at nå de faglige læringsmål. Det er nu op til den enkelte BFO at fylde de beskrevne rammer ud samt at konkretisere og kommunikere deres eget tilbud. Det er BFOerne gået i gang med i efteråret. Vi har i BFO-Skovlunde Skole valgt at sætte fokus på arbejdet med fællesskaber. Der har i alle fem afdelinger altid været stort fokus på, at alle børn føler sig som en del af et fællesskab, og der er gennem årene blevet arbejdet målrettet på, at alle børn indgår i forskellige forpligtende fællesskaber. Hvorfor så netop begynde med fællesskaber? Det er der flere årsager til: > Vi er lagt sammen til én BFO, og i den forbindelse arbejder vi på at sikre, at alle børn modtager et ensartet tilbud i BFO-Skovlunde Skole > Vi er optagede af at sætte fokus på den nuværende praksis i alle afdelingerne. Her er ledetråden gør vi det, vi tror, vi gør? > Vi ønsker at inspirere og videndele de fem afdelinger i mellem. > Vi vil etablere et mere systematisk arbejde i forhold til fysisk inklusion, social inklusion og læringsmæssig inklusion At alle børn er en del af et større eller mindre fællesskab har stor betydning for deres trivsel og senere voksenliv. Dette arbejdes der med fra januar 217 og frem til skoleårets afslutning. Vi arbejder i ledelsen på at sikre erfaringerne fra forløbene gennem videndeling på fællesmøder og afdelingsmøder. IT mentorprojektet bliver også et af punkterne på årets læringsbasar for alle skolens medarbejdere. Sideløbende med videndeling arbejder vi på skolen med at færdiggøre vores lokale IT strategi, hvor erfaringerne fra IT mentorforløbet bruges i forhold til tankerne om kompetenceløft af medarbejderne i første omgang fokuseret på mellemtrinnet faciliteret af skolens to pædagogiske IT-vejledere. Fra 1. maj og frem til sommerferien sættes der især fokus på de kommende. klasser, der starter i BFO 1. maj. I skoleåret 217/18 starter vi implementering af de resterende indsatsområder. Vi har involveret samtlige pædagoger på fællesmøderne for at sikre en fælles definition og forståelse af begrebet fællesskab og samtidig sikre, at der arbejdes med det systematisk. Vi vil ydermere sætte fokus på at involvere relevante lærere gennem teamsamarbejdet. Det kan fx være i forbindelse med

49 SKOVLUNDE SKOLE 49 afholdelse af skole/hjemsamtaler, så der gives et helhedssyn på det enkelte barn. Værdier: Vi ser derudover forældre som værende en vigtig samarbejdspartner, der skal medvirke til at sikre det enkelte barns mulighed for trivsel. I den forbindelse ønsker vi at sætte ekstra fokus på, hvorledes vi fremadrettet får aktiveret vores forældregruppe, så de bidrager til udviklingen af fællesskabet i et samarbejde med de enkelte afdelinger. Vi forventer at kunne kommunikere om vores arbejde med fællesskaber i løbet af foråret 217 for nuværende forældre. Vi vil benytte os af Tabulex via nyhedsbreve. Til 1. maj 217 vil der blive afholdt informationsmøde for kommende børn i forbindelse med opstart på BFO. Vores værdier er: At ville noget - ved at etablere høje faglige ambitioner At kunne noget - ved at opbygge kompetencer At være nogen - ved at styrke en positiv personlig udvikling At ville nogen - ved at udvikle fællesskaber og sociale færdigheder Det forstår vi ved værdien: At eleverne arbejder resultatbevidst og stiler højt, når de sætter mål At eleverne anvender og udfordrer egne og andres kompetencer At eleverne er vedholdende og modstandsdygtige og har højt selvværd At eleverne kan samarbejde, er hjælpsomme, har respekt for andre og accepterer hinanden Bløde mål Kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolebestyrelserne skal fastsætte to bløde mål for egen skole. Der skal følges op på arbejdet med disse, og de skal medtages i den årlige kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen på Skovlunde Skole formulerede i det forgangne år en vision, en målsætning og nogle værdier for skolen. Vision: På Skovlunde Skole skaber vi rammer, hvor børnene trives og udvikler sig til livsduelige mennesker. Mål: På Skovlunde Skole arbejder vi målrettet for, at eleverne: > udvikler høj faglig viden og færdigheder > bliver i stand til at anvende deres viden og færdigheder > opnår egen indsigt og udvikler personlige kompetencer > bliver i stand til at indgå i og bidrage til sociale fællesskaber med andre De bløde mål som kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolerne skal arbejde med relaterer sig til de to nederste værdier: At være nogen og at ville nogen. I indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen er værdierne konkretiseret i forhold til, hvad der opleves som relevant at arbejde med. Det betyder at: > indskolingen arbejder med at øge elevernes sociale robusthed og evne til at indgå i fællesskaber. > mellemtrin og udskoling arbejder med at øge elevernes vedholdenhed og evne til at samarbejde Arbejdet med at konkretisere de bløde mål ser vi som en fortløbende proces, hvor vi som skole har en pligt til at videreudvikle og justere indholdet.

50 5 SKOVLUNDE SKOLE Kompetencedækning Regeringen og KL har aftalt, at der skal være fuld kompetencedækning i 22. Dvs., at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer 19. Kompetencedækningen skal løftes til mindst 85 % i, mindst 9 % i 218 og 95 % i 22. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Frem til 22 er kompetencedækning et obligatorisk tema i kvalitetsrapporten. Figur 45 viser, at den samlede kompetencedækning på Skovlunde Skole er højere end i kommunen som helhed, men at skolen ikke opfylder kravet om 85 % kompetencedækning i. I Figur 46 og Figur 47 ses udviklingen på de to forhenværende skoler. Figur 45: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skovlunde Skole Procent 1 8 Skovlunde Skole 6 Kommunegennemsnit ,6% 76,5% Figur 46: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skovlunde Skole - Nord Procent Skovlunde Skole - Nord Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 7,4% 71,3% 65,9% 212/13 213/14 214/15 19 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

51 SKOVLUNDE SKOLE 51 Figur 47 : Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skovlunde Skole - Syd Procent Skovlunde Skole - Syd Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 2 75,4% 72,2% 77,% 212/13 213/14 214/15 Skolens strategi for opfyldelse af målet om fuld kompetencedækning Skolen har så godt som fuld kompetencedækning i danskfaget og arbejder for indeværende med at sikre en fuld kompetencedækning i matematik og de naturvidenskabelige fag. Årsagen til skolens fokus på matematik og de naturvidenskabelig fag er, at Skovlunde Skole har flere lærere, som underviser i disse fag uden at have linjefagskompetence eller kompetencer svarende til linjefagskompetence. Dernæst vil skolen arbejde på at sikre en høj kompetencedækning i sprogfagene samt de praktisk musiske fag, så Skovlunde Skole i 22 lever op til den nationale målsætning om 95 % kompetencedækning.

52 52 SKOVLUNDE SKOLE ANERKENDELSER OG ANBEFALINGER 217 SKOVLUNDE SKOLE ANERKENDES FOR > At have skabt en fælles retning: Det er lykkedes at skabe et velfungerende ledelsesteam, der sammen skaber rammerne om en fælles skole. Der er fælles og tydelige mål, som prioriterer opgaver og indsatser kombineret med hjælpsomme læringsfællesskaber (læringsledelse). > Generelt flotte afgangsprøveresultater: Særlig i dansk er fremgangen markant både i test og afsluttende resultater. > Dannelsen af ét fælles ressourcecenter, hvor medarbejderne er blevet opkvalificeret, og de første fælles indsatser i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer ser ud til at lykkes. > Vendepunktet : At have oprettet og fået succes med oprettelsen af et tilbud/sted, hvor elever kan søge hen, når de er triste eller har brug for hjælp. Lærere og pædagoger har et velfungerende samarbejde om opgaven. > En bredt inddragende proces i forhold til formulering af bløde mål: Resultatet er et flot sæt af brugbare bløde mål. > Økonomisk stram styring: Det er lykkedes skolen ved mådehold og stram styring at genoprette skolens økonomi. ANBEFALINGER > Videndeling: Vær nysgerrig på, hvilke indsatser og didaktik, der har skabt de meget flotte resultater i nogle klasser/ årgange, så den viden kan deles internt på skolen. > Elevtrivsel særlig oplevelsen af at blive hjulpet og involvering skal være bedre næste gang. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen skal yderligere forbedres. > Alle skal blive så dygtige, som de kan: Drenge og piger præsterer forskelligt. Hav fokus på, at drengene bliver lige så dygtige som pigerne. Samtidig skal der være en tydelig og synlig opfølgning på både lærernes kompetencer og de opnåede resultater. > Vejledning af elever i forhold til uddannelsesvalg: Hav fokus på, at skolen har en særlig forpligtelse til at understøtte og kvalificere unges valg af uddannelse. > Alle børn skal i skole hver dag: Fortsæt den eksisterende indsats. > Deltagelsesmuligheder for alle børn: Nedbring antallet af henvisninger til visitationsudvalget og fokusér på, at alle børn er betydningsfulde deltagere.

53 SKOVLUNDE SKOLE 53 Bilag 1: Den socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitskarakterer end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor give et mere nuanceret billede af en skoles niveau målt på karakterer. I tabellen ses den beregnede socioøkonomiske reference samt forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere

54 54 SKOVLUNDE SKOLE BILAG BILAG BILAG 1: Den socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold, da det også kan være et udtryk for tilfældig variation. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst 2 altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitskarakterer end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor give et mere nuanceret billede af en skoles niveau målt på karakterer. Vær opmærksom på, at usikkerhedsintervallet kan være større eller mindre, afhængigt af hvor mange elever der går på skolen. For eksempel kan en forskel på 1, mellem prøvekarakteren og den socioøkonomiske reference være statistisk signifikant på en skole med mange elever, mens en tilsvarende forskel ikke nødvendigvis er statistisk signifikant på en skole med få elever. Det skyldes, at risikoen for tilfældig variation bliver større, jo færre elevers karakterer der indgår i beregningerne. Modellen bag den socioøkonomiske reference Modellen er udviklet af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med UVM og er baseret på forskningsbaserede og anerkendte metoder til statistisk korrektion. I tabellen ses den beregnede socioøkonomiske reference samt forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistikmodel. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. På baggrund af modellen beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret prøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Kilde: Ovenstående er et sammenskriv af læsevejledningen fra Danmarks IT-center for uddannelse og forskning (UNI-C): Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer en læsevejledning. 2 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

55 SKOVLUNDE SKOLE 55 BILAG BILAG 2: Spørgsmålene i trivselsmålingen: Spørgsmål til elever i klasse Spørgsmålene i rækkefølge Nr. Spørgsmål Indikator, som spørgsmålet indgår i 1 Er du glad for din skole? Social trivsel 2 Er du glad for din klasse? Social trivsel 3 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. Øvrige spørgsmål 4 Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Øvrige spørgsmål 5 Kan du koncentrere dig i timerne? Faglig trivsel 6 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Faglig trivsel 7 Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? Faglig trivsel 9 Føler du dig ensom? Social trivsel 1 Hvor tit har du ondt i maven? Øvrige spørgsmål 11 Hvor tit har du ondt i hovedet? Øvrige spørgsmål 12 Er du bange for at blive til grin i skolen? Social trivsel 13 Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Social trivsel 14 Er du blevet mobbet i dette skoleår? Social trivsel 15 Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Øvrige spørgsmål 16 Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde Støtte og inspiration i undervisningen med i klassen? 17 Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig Faglig trivsel igen. 18 Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. Ro og orden 19 Er undervisningen kedelig? Støtte og inspiration i undervisningen 2 Er undervisningen spændende? Støtte og inspiration i undervisningen 21 Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det Øvrige spørgsmål bliver spændende. 22 Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget Øvrige spørgsmål for at komme videre. 23 Møder dine lærere præcist til undervisningen? Ro og orden 24 Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? Ro og orden 25 Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? Ro og orden 26 Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Faglig trivsel 27 Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Støtte og inspiration i undervisningen 28 Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Faglig trivsel 29 Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. Faglig trivsel

56 56 SKOVLUNDE SKOLE BILAG 3 Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. Faglig trivsel 31 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. Støtte og inspiration i undervisningen 32 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug Støtte og inspiration i undervisningen for det. 33 Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Social trivsel 34 Jeg kan godt lide pauserne i skolen. Social trivsel 35 De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Social trivsel 36 Andre elever accepterer mig, som jeg er. Social trivsel 37 Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. Støtte og inspiration i undervisningen 38 Jeg synes godt om udeområderne på min skole. Øvrige spørgsmål 39 Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. Øvrige spørgsmål 4 Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Øvrige spørgsmål

57 SKOVLUNDE SKOLE 57 BILAG Trivselsspørgsmål til elever i.-3. klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Føler du dig alene i skolen? 4. Kan du lide pauserne i skolen? 5. Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 6. Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 7. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 8. Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 9. Er du god til at løse dine problemer? 1. Kan du koncentrere dig i timerne? 11. Er du glad for dine lærere? 12. Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? 13. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 14. Er timerne kedelige? 15. Lærer du noget spændende i skolen? 16. Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 17. Har du ondt i maven, når du er i skole? 18. Har du ondt i hovedet, når du er i skole? 19. Er jeres klasselokale rart at være i? 2. Er toiletterne på skolen rene?

58 58 SKOVLUNDE SKOLE

59 SKOVLUNDE SKOLE 59