Dato Journal nr. 65.DAN.6.A.1-2.BER

Transkript

1 Dato Journal nr. 65.DAN.6.A.1-2.BER

2 1. Indledning Nøgleord Resumé Maskinindustrien Markedsbeskrivelse Udviklingen på markedet Foreløbig status juli Vurdering af markedet Bilindustrien Markedsbeskrivelse Udviklingen på markedet foreløbig status juli Vurdering af markedet Plastindustrien Markedsbeskrivelse Udviklingen på markedet Foreløbig status juli Vurdering af markedet Landbrugssektoren landteknik Markedsbeskrivelse Udviklingen på markedet Foreløbig status juli Vurdering af markedet danske underleverandører på det tyske marked Tyskland som springbræt til andre markeder Opnå eksport gennem messedeltagelse Den nye Tysklandsstrategi / 23

3 Som dansk underleverandør til industrien kan mulighederne på det tyske marked synes overvældende og uoverskuelige. Den tyske maskin-, bil-, plast- og landteknikindustri er ikke alene omfattende i volumen, de dækker også mange forskellige industrigrene. Nogle danske underleverandører fremstiller komponenter, der finder anvendelse på tværs af industrigrene, mens andre leverer helt specifikt til en enkelt nichepræget gren af industrien. Derfor findes der ikke ét sæt retningslinjer for, hvordan man starter et eksportfremstød i Tyskland. Eksportmulighederne på det tyske marked vil altid være afhængige af den enkelte underleverandør og dennes produkt. Denne sektorrapport går ikke i dybden med samtlige aspekter og industrigrene i brancherne, men vil derimod fremlægge et overordnet øjebliksbillede af den tyske maskin-, bil-, plast- og landteknikindustri for år 2012/2013/2014. Rapporten skitserer branchernes størrelse og betydning samt den nyeste udvikling på markedet. Heraf følger en vurdering af markedet og de danske underleverandørers muligheder for at etablere eksport til disse industrier. Rapporten indeholder også en kort gennemgang af messer i Tyskland samt nye initiativer, som Eksportrådet har iværksat. Tyskland, eksport, underleverandører, maskinindustrien, bilindustrien, plastindustrien og landbrugssektoren (landteknik) Tyskland har den største industrisektor i Europa og er et af de europæiske lande, som har klaret sig bedst igennem finanskrisen. En af grundene til dette er netop den tyske industri, som har skabt et stærkt fundament for Tysklands økonomi. Tyske produkter bliver stadig efterspurgt på højt plan verden over. Den tyske industri er kendetegnet ved en massiv volumen og en høj eksportandel. Dette indikerer, at danske underleverandører har gode muligheder for at eksportere til det tyske marked. Det tyske marked kan desuden udnyttes som et springbræt til andre markeder via Tysklands centrale placering i Europa eller indirekte via den tyske 3 / 23

4 industris eksportsucces. Den tyske maskin-, bil, plast- og landteknikindustri er store og omsætningsstærke industrier og dermed meget betydningsfulde for den tyske industri. Disse brancher vil blive gennemgået i denne rapport. Den tyske maskinindustri omsatte for 205,8 mia. EUR i Dermed er maskinindustrien omsætningsmæssigt den næststørste industri i Tyskland. Ser man på antallet af virksomheder og medarbejdere, er maskinindustrien den største i Tyskland med virksomheder (2012), som beskæftiger tyske arbejdstagere (2013). Ingen anden tysk industri dækker over så mange virksomheder med så mange medarbejdere, som maskinindustrien gør. Også indenfor eksport er maskinindustrien den største i Tyskland. Med en samlet eksport på 149 mia. EUR i 2013 er maskinindustrien den industri, der bidrager mest til den samlede tyske eksport. Den tyske maskinindustri eksporterer primært til andre europæiske lande, men også Asien og USA er store aftagere af tyske maskiner. Overblikstabel 1: Tysk maskineksport fordelt på markeder og lande (2013) Eksport efter afsætningsmarkeder Eksport efter afsætningslande Marked Andel Land Andel Europa 54,3 % Kina 11 % Asien 25,9 % USA 9,5 % Nordamerika 10,6 % Frankrig 6,6 % Latinamerika 4,9 % Rusland 5,2 % Afrika 3 % Storbritannien 4,0 % Australien 1,3 % Østrig 3,9 % Kilde: 4 / 23

5 Tyskland er Exportweltmeister, når det kommer til maskiner. Således har Tyskland en eksportandel på 15,9 % efterfulgt af USA (11,9 %), Kina (11,1 %) og Japan (10,8 %). På enkelte områder er den tyske maskinindustri så overlegen, at den sidder på over en fjerdedel af den samlede globale eksport. Dette er tilfældet indenfor områderne måle- og testteknik, rengøringssystemer samt print- og papirhåndtering. I den tyske maskinindustri dominerer små- og mellemstore virksomheder. 87 % af virksomhederne i denne branche har mindre end 250 medarbejdere og kun ca. 2 % har flere end 1000 medarbejdere. 2/3 af virksomhederne har mindre end 100 medarbejdere. Den tyske maskinindustri har været ramt af et usikkert globalt miljø og har derfor i 2013, for første gang siden kriseåret 2009, oplevet et tab i realproduktionen på 1,5 % i forhold til Desuden har maskinindustrien også måtte sande et fald i omsætningen fra 207 mia. EUR i 2012 til 205,8 mia. EUR i Selvom maskinindustrien ikke har været ramt af et opsving, må det stadig siges at være et overvejende godt resultat i forhold til andre store industrisektorer og den globale udvikling taget i betragtning. Overblikstabel 2: Nøgletal for den tyske maskinindustri i 2012 og Omsætning 206,9 mia. EUR 205,8 mia. EUR Omsætning pr. medarbejder EUR EUR Produktion 194,4 mia. EUR 194,3 mia. EUR Eksport 149,4 mia. EUR 149 mia. EUR Kilde: 5 / 23

6 Antallet af medarbejdere i den tyske maskinindustri i 2013 er steget med 1,6 % ( fastansatte) i forhold til 2012, og dermed er denne industri stadig den, der beskæftiger flest mennesker i Tyskland. I oktober 2013 blev der endda sat en rekord i beskæftigelsen i maskinindustrien med fastansatte. Derudover er omsætningen pr. medarbejder igen i år faldende, hvilket skal ses i lyset af, at 2012 var et år med overenskomster på det tyske arbejdsmarked, hvor flere lønstigninger blev gennemført. På trods af dette forbliver det tyske marked robust og ledigheden er tenderende faldende. Også inden for eksporten har maskinindustrien oplevet en mild tilbagegang. Eksporten faldt betydeligt i 2009 pga. finanskrisen, men har siden 2010 været stigende. Dog faldt eksporten i 2013 med 0,3 % og ligger dermed lige under rekordniveauet fra 2012 (149,4 mia. EUR). Overblikstabel 3: Nøgletal for eksporten af tyske maskiner Eksport Udvikling i forhold til året før mia. EUR 23,4 % mia. EUR +12,5 % mia. EUR + 14,0 % ,4 mia. EUR + 5,1 % mia. EUR - 0,3 % Kilde: 6 / 23

7 Maskinindustrien dækker som bekendt mange forskellige områder, der alle er underlagt forskellige konjunkturelle udviklinger. Nedenfor ses et udpluk af de industrigrene, som det er gået bedst for i Overblikstabel 4: Udviklingen i eksporten fordelt på industrigrene indenfor maskindustrien Maskiner indenfor metallurgiske anlæg og valseværk Procentvis ændring i eksport 2012/ ,2 % Landbrugsmaskiner 6,8 % Pumper 6,0 % Industrien for fødevareproduktion og -emballage 5,4 % Kilde: Den nedadgående tendens, som den tyske maskinindustri har været præget af i 2013, er også at finde i eksporten fordelt på industrigrene. Hvor eksportudviklingen af de forskellige industrigrene var overvejende positiv i 2012, var den overvejende negativ for Stigningerne, som er vist i overblikstabel 4, er også betydelige mindre end stigningerne i 2012 (højeste stigning indenfor svejsning på 51,9 %). Det er værd at notere sig, at de tre industrigrene med den største eksportstigning i 2012 (svejsning, power systems og værkstøjsmaskiner) alle er faldet i Faldet i eksporten er gået værst ud over svejsningsindustrien og industrien for mineudstyr med et fald på hhv. 27,2 % og på 18,9 %. Endvidere har den tyske maskinindustri oplevet et fald i kapacitetsudnyttelsen fra 2012 til 2013, som i hele 2013 lå under medianen på 86 %. Faldet i produktionen skyldes, at ordreindgangene er blevet færre. Ifølge en ifo-undersøgelse 1 er hver fjerde virksomhed negativt påvirket af manglen på ordrer. 1 Ifo Institut Leibnitz Institut für Wirtschaftsforschung an der Universität München e.v. 7 / 23

8 Omsætning og produktion: De sidste nye tal viser, at der var en real nedgang på 2 % i ordreindgangen i maj 2014 i forhold til forrige år, dog var der en stigning på 5 % på de tyske ordreindgange, mens der var et fald på 4 % i de udenlandske ordreindgange. Grundet Industrie 4.0, den fjerde industrielle revolution, forudsiger prognoserne, at væksten (bruttoværditilvæksten) vil stige fra 77 mia. EUR i 2013 til godt 100 mia. EUR i Industrie 4.0 er af den tyske regering betegnet som et fremtidsprojekt, som fordrer mere fokus på højteknologiske løsninger, hvorved konventionelle fabrikker omdannes til smart factories, som er mere produktions- og omstillingsfleksible. Sådanne fabrikker og nyere teknologier vil bedre kunne imødekomme det fremtidige behov og derfor vil dette også sætte skub i væksten. Arbejdsmarked: Ledigheden i Tyskland har været stødt faldende siden 2007, dog med en stigning i 2009 grundet finanskrisen, hvilket vidner om et stabilt arbejdsmarked. Arbejdsløsheden er faldet med 0,2 procentpoint og lå i maj 2014 på 6,6 %. Prognosen for resten af 2014 og 2015 forudser, at den falder yderligere. Der har længe været diskussioner om, hvorvidt der skulle indføres en mindsteløn i Tyskland. Der er nu blevet indført en mindsteløn på 8,50 EUR, som træder i kraft 1. januar I nogle tilfælde kan der indtil 2016 blive betalt en løn, der er lavere end mindstelønnen, hvis fagforeninger har lavet specielle lønoverenskomster. Virksomheder og forbund, som hidtil har været imod mindstelønnen, er knap på skeptiske længere. Ifølge avisen Die Zeit skyldes det, at arbejdsmarkedet i Tyskland har forandret sig positivt. Førhen var der generelt en stor frygt blandt tyskerne for at blive arbejdsløse. Denne er nu forsvundet og i dag snakker man i stedet om mangel på arbejdskraft. Derfor vil tyskerne heller ikke affinde sig med dårlige jobs, når mindstelønnen træder i kraft. Dog er der stadig en vis skepsis, da mindstelønnen på samme tid højst sandsynligt vil afskaffe en masse arbejdspladser, hvis arbejdsgiverne ikke har råd til at betale den nye mindsteløn. 8 / 23

9 Den tyske maskinindustri har i 2013 generelt gennemgået en nedadgående tendens (se overblikstabel 2). Dette kan skyldes, at konkurrencen fra det globale marked er kontinuerligt stigende. Dog er den tyske maskinindustri stadig den næststørste i Tyskland og den industri, som beskæftiger flest mennesker, hvorfor denne industri må betragtes som et godt udgangspunkt for at etablere eksport til dette marked. Tallene, som indtil videre er offentliggjort for 2014, viser et fald i ordreindgangene, men dog en stigning i efterspørgslen på det tyske marked, hvilket er positivt. Dog viser prognoserne en stigning i væksten på længere sigt som et led i den fjerde industrielle revolution, Industrie 4.0. Denne udvikling er godt nyt for danske underleverandører, da der således vil blive brug for nye ressourcer og dermed nye underleverandører. Trods global konkurrence, hvor både lavere produktionsomkostninger og stigende kvalitet gør sig gældende, er det tyske brand Made in Germany stadig et kvalitetsstempel, som forbrugerne går efter. Kilder: VDMA Maschinenbau in Zahl und Bild 2014, Den tyske bilindustri er den største industri i Tyskland med en omsætning på 362 mia. EUR i Den største gruppe indenfor bilindustrien er produktionen af personbiler, som omsatte for ca. 283 mia. EUR i Den tyske bilindustri er kendetegnet ved innovation, produktivitet og kvalitet. I 2013 investerede industrien godt 18 mia. EUR i forskning og udvikling. Det er en stigning på 5,2 % i forhold til sidste år. Produktionen af personbiler i 2013 nåede op på 14 mio. biler, hvoraf indlandsproduktionen udgjorde 5,4 mio. biler og udlandsproduktionen 8,6 mio. biler. I 2012 havde den tyske bilindustri en global markedsandel på ca. 20 %, hvilket svarer til, at godt hver femte bil på globalt plan er af tysk mærke. Det ser også godt ud på det vesteuropæiske marked, hvor hver anden ny bil er tysk. Den tyske bilindustri beskæftigede i arbejdstagere fordelt i 952 virksomheder. 9 / 23

10 I Tyskland blev der i 2013 eksporteret godt 4,2 mio. biler. Størstedelen af eksporten af tyske biler går til Europa efterfulgt af Nord- og Sydamerika og Asien. Overblikstabel 5: Eksporten af tyske biler efter afsætningsmarkeder i 2012 og 2013 (i antal biler) Europa Nord- og Sydamerika Afrika Asien Australien Samlet eksport Kilde: Bilindustrien i Tyskland har, bortset fra de hårde år omkring finanskrisen ( ), klaret sig godt og væksten for de primære tal er gået stødt opad. Omsætningen i 2013 er steget med 1,4 % og ca nye arbejdstagere er blevet en del af arbejdskraften i bilindustrien. Overblikstabel 6: Nøgletal for den tyske bilindustri i årene 2012 og Omsætning 357 mia. EUR 362 mia. EUR Beskæftigede Produktion (personbiler) 13,6 mio. biler 14 mio. biler Eksport (personbiler) 4,1 mio. biler 4,2 mio. biler Kilde: / 10 / 23

11 Eksporten af den største varegruppe, personbiler, er steget med 1,6 % siden Dog er eksporten af erhvervskøretøjer steget med hele 9,3 % fra 2012 til Produktionen af køretøjer steg med 1 % fra 2012 til Kapacitetsudnyttelsen i den tyske bilindustri har dog været faldende. I 2007 lå kapacitetsudnyttelsen på 89 %, mens den i 2013 er faldet til 81 %. Da bilindustrien er domineret af nogle meget store mærker, er det relevant at se på deres omsætning. Af de fire førende bilmærker på verdensplan ligger tyske Volkswagen på en førsteplads med en omsætning på 197 mia. EUR i Det er en stigning i forhold til 2012, hvor Toyota lå i spidsen. Overblikstabel 7: Omsætning for de 4 førende bilproducenter i verden 2013 (mia. EUR) 2013 Volkswagen 197 Toyota 172,4 Daimler 118 General Motors 113 Kilde: Omsætning og produktion: De nyeste tal fra Verband der Automobilindustrie (VDA) viser, at afsætningen af personbiler på verdensmarkedet er stigende og væksten opretholdes af de tre største bilmarkeder, Vesteuropa, USA og China. Afsætningen steg i USA med 11 % og med 16 % i Kina. Prognosen for 2014 forudsiger, at afsætningen til det vesteuropæiske marked vil stige til 12 mio. køretøjer sammenlignet med 11,53 mio. 11 / 23

12 køretøjer i Det vesteuropæiske marked steg i maj 2014 med 4 %, hvilket svarer til en afsætning på godt 1,1 mio. nye køretøjer har indtil videre vist sig som endnu et positivt år for den tyske bilindustri. Ordreindgangene fra det nationale marked er siden januar steget med 5 %. Derudover er registreringen af nye personbiler i maj 2014 steget med 5 % ( biler). Siden årsskiftet ligger stigningen på 3 %. Endvidere spår prognosen for registrering af nye personbiler på verdensplan, at denne vil stige til 78 mio. biler i 2014 i forhold til 75,5 mio. biler i Dette betyder, at efterspørgslen på biler stiger, hvilket er godt nyt for danske underleverandører. Produktionen i den tyske bilindustri er også blevet udvidet i Siden januar er den tyske produktion af biler steget med 8 % til over 2,45 mio. køretøjer. Eksport: Eksporten er også steget i I maj blev personbiler fra tyske producenter eksporteret ud i verden. Dette svarer til en stigning på 17 %. Fra januar til maj 2014 steg eksporten af tyskproducerede biler med 10 %. Den tyske bilindustri har klaret sig godt og prognoser og de nyeste tal bevidner, at denne industri bliver ved med at klare sig godt. At afsætningen og nyregistreringen af personbiler på verdensplan samt ordreindgange fra det tyske marked er stigende, er positive nyheder for danske underleverandører. Det tyder på, at efterspørgslen på biler er stigende. Dette er også et tegn på, at det vesteuropæiske marked er ved at blive stabiliseret, hvilket sandsynligvis vil komme produktionen og beskæftigelsen til gode. Kapacitetsudnyttelsen har dog været faldende siden 2007 og ligger nu på 81 %. Det er lige under normalen for tilfredsstillende kapacitetsudnyttelse, som ligger på ca. 85 %. At kapacitetsudnyttelsen var helt oppe på 89 % i 2007 tyder på, at bilindustrien på daværende tidspunkt har haft meget store ordre. Eftersom den i 2013 er faldet til 81 % kunne det betyde, at man dengang investerede for meget i ny kapacitet (maskiner til produktion) og efterfølgende ikke har haft det samme 12 / 23

13 behov. Omsætningen i den tyske bilindustri steg fra 307,7 mia. EUR i 2006 til 331,5 mia. EUR i Denne stigning hænger til dels sammen med den høje kapacitetsudnyttelse på samme tidspunkt. Årene efter finanskrisen udbryder, er der selvsagt ikke den store efterspørgsel på biler som hidtil. Dette kan være en af grundene til faldet i kapacitetsudnyttelsen. Men eftersom ordreindgangene på det nationale marked er stigende, må man regne med, at kapacitetsudnyttelsen vil stige i takt med dette og efterhånden som denne udvikling fortsætter, vil der også blive hårdt brug for de danske underleverandører. Kilder: VDA Jahresbericht 2013, Den tyske plastindustri havde i 2012 en omsætning på 88 mia. EUR og ca beskæftigede fordelt i virksomheder. De udgør 6 % af industriproduktionen i Tyskland. Plastindustrien er en meget vigtig industri i Tyskland. Denne industri leverer innovative produkter og løsninger til køretøjs- og maskinproduktionen, indpakningsindustrien, elektroteknik og byggeindustrien. Den tyske plastindustri er nummer et i Europa. Plastindustrien i Tyskland består af sektorerne plastproduktion, plastforarbejdning og maskinbyggeri. Overblikstabel 8: Nøgletal for den tyske plastindustri fordelt på sektorer 2012 Antal virksomheder Antal beskæftigede (i 1.000) Omsætning (i mia. EUR) Plast- og gummimaskiner Plastforarbejdning Plastproduktion Den tyske plastindustri samlet Kilde: 13 / 23

14 Den forarbejdende plastindustri er den største sektor i den tyske plastindustri. Tal fra 2013 viser, at denne industri har en årlig omsætning på ca. 57,6 mia. EUR. Den tyske plastforarbejdende industri beskæftigede i arbejdstagere fordelt i over virksomheder, og er dermed en af de mest betydningsfulde erhvervssektorer i Tyskland. Maskinbyggeri er også en central sektor inden for plastindustrien. Deres fagforbund Kunststoff- und Gummimaschinen (plast- og gummimaskiner) er den del af Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau (VDMA). Branchen plastog gummimaskiner havde i 2013 en omsætning på ca. 6,8 mia. EUR og beskæftigede arbejdstagere fordelt i 200 virksomheder. Samme år lå eksportkvoten på godt 68 %, hvilket svarer til, at der blev eksporteret for 4,6 mia. EUR. Den plastforarbejdende industri i Tyskland viser en tenderende stigning på mange områder. Omsætningen i 2013 er steget med 3 % i forhold til sidste år. Indlandsomsætningen er steget med 2 %, mens udenlandsomsætningen steg med hele 4,6 %. Fra 2012 til 2013 er antallet af beskæftigede steget med 1,3 % og har siden 2009 været stødt stigende. Mængden af plast, der bliver forarbejdet, lå i 2013 på 13,2 mio. ton, hvilket er en stigning på 1,5 %. Den tyske plastforarbejdende industri er inddelt i forskellige brancher, som alle forarbejder forskellige mænger og har en varierende omsætning. Disse brancher er forpakning, byggeri, tekniske dele (køretøjer, elektro og maskinbyggeri) og andre anvendelser til bl.a. husholdninger, forbrugervarer, medicin, sport og fritid. Fordelingen ses i skemaet under. 14 / 23

15 Overblikstabel 9: Mænge og omsætning i den tyske plastforarbejdende industri fordelt efter brancher Brancher Mængde i mio. ton Omsætning i mia. EUR Forandring i % 2013 Forandring i % Den 13,5 13,0 13,2 55,9 55,9 0,0 % 57,6 + 3,0 % plastforarbejdende industri samlet Forpakning 4,3 4,2 4,3 13,3 13,2-1,1 % 13,6 + 3,5 % Byggeri 3,2 3,1 3,1 11,3 11,4 + 1,2 % 11,7 + 2,1 % Tekniske dele (køretøjer, elektro, maskinbyggeri) Andre anvendelser (husholdninger, forbrugervarer, medicin, sport of fritid) 2,8 2,6 2,6 13,3 13,3 + 0,2 % 13,8 + 3,7 % 3,2 3,1 3,1 18,0 18,0 0,0 % 18,5 + 2,7 % Kilde: Branchen plast- og gummimaskiner har oplevet en vækst i omsætningen på 3,9 % og samtidig er eksporten steget med 4,3 %. Kapacitetsudnyttelsen er faldet fra 91 % i 2012 til 89 % i Mængden af ordreindgangene har ikke ændret sig og ligger på samme niveau som i Overblikstabel 10: Nøgletal for branchen plast- og gummimaskiner Ændring Produktion (i mia. 6,5 6,8 3,9 % EUR) Eksport (i mia. 4,4 4,6 4,3 % EUR) Beskæftigede Kapacitetsudnyttelse 91 % 89 % 2 procentpoint Kilde: VDMA Kunststoff- und Gummimaschinen Den tyske andel af eksporten af plast- og gummimaskiner på verdensplan steg i 2013 og ligger på 24,5 %. Dermed stammer tæt på hver fjerde eksporterede maskine fra tysk produktion og Tyskland kan også inden for denne branche kalde sig Exportweltmesiter. Kina følger efter med en andel på 12,3 % og dernæst Japan med 9,9 %. 15 / 23

16 Der foreligger indtil videre kun prognoser og foreløbige tal for 2014 inden for branchen plast- og gummimaskiner. Omsætning og produktion: Fra januar til april 2014 lå omsætningen 2 % over værdien fra sidste år. Prognoserne forudsiger, at denne branche vil opleve en stigning i hele 2014 på 3 %. Endvidere bliver det forudsagt, at omsætningen vil stige med 4 % i Kapacitetsudnyttelsen faldt en smule i 2013 og den ser ud til at falde yderligere. I den første del af 2014 faldt den til næsten 88 %. I perioden januar til april 2014 forelå en stigning i ordreindgangene på hele 6 % sammenlignet med sidste år. Efterspørgsmål fra tyske kunder steg med 19 %, mens efterspørgslen fra det udenlandske marked steg med blot 3 %. Eksport: Denne branche formåede efter fire år med vækst at sætte en ny rekord for eksporten i Grundet dette og en lavere vækst i Kina, må man gå ud fra en positiv udvikling dog med lavere vækstrater end hidtil. Brancherne i den tyske plastindustri har oplevet en positiv udvikling i 2013 og prognoserne for 2014 og 2015 forudsiger, at denne trend vil fortsætte. Der er også grund til at være positivt stemt, da tyskerne kan indtage deres rolle som Exportweltmeister inden for branchen plast- og gummimaskiner. At disse brancher klarer sig godt, må betyde, at det generelt ser godt ud for den tyske plastindustri, hvilket er godt nyt for de danske underleverandører. Kilder: / 23

17 Den tyske landbrugssektor er indbegrebet af mange forskellige områder. Denne rapport vil fokusere på landteknik, dvs. maskiner til landbruget, som bruges både indendørs og udendørs, da det er her de danske underleverandører spiller den største rolle. Den tyske landteknikindustri omsatte i 2013 for ca. 8,4 mia. EUR. Markedsvolumen steg med 3 % fra 2012 til 2013 og endte på 5,6 mia. EUR. Den tyske eksportvolumen steg i 2013 med 11 % og ligger på 6,1 mia. EUR. Salget til de tyske virksomheder steg med 6 %. Den tyske landteknikindustri beskæftigede i arbejdstagere fordelt i ca. 200 virksomheder. Dermed er beskæftigelsen steget med 4 % i forhold til forrige år. Den tyske landteknikindustri har trods finanskrisen klaret sig godt. Der har været et stigende behov for næringsmidler og foderstoffer samtidig med, at anvendelsen af råstoffer til energiproduktionen steg. Dette har medvirket til en stigning i afsætningen af landmaskiner og traktorer de sidste 5 år. Derudover præsterede landteknikindustrien at hæve omsætningen med 10 % sidste år. Omsætningen i landteknikindustrien er steget kontinuerligt de sidste fire år. På verdensplan havde industrien en volumen på 96 mia. EUR i Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 11 %. Det europæiske marked har også oplevet en stigning dog ikke helt på samme niveau. Her så man en stigning på 4 % til ca. 30 mia. EUR. Denne forskel udmønter sig i den store afhængighed til afsætningsmarkederne Italien, Polen, Rusland og Ukraine, som i den sidste tid har været ustabile markeder. Den tyske produktion udgør 28 % af den europæiske landteknikindustri. Tyskland ligger dermed på en andenplads på det europæiske marked, kun overhalet af Frankrig. 17 / 23

18 Overblikstabel 11: Nøgletal for den tyske landteknikindustri (i mia. EUR) Ændring i % Produktion 7,7 8,4 10 % Eksport 5,5 6,1 11 % Import 3,3 3,3 0 % Markedsvolumen 5,4 5,6 3 % Kilde: Landteknik dækker over mange begreber og de adskiller sig også fra hinanden, når man betragter deres markedsvolumen. Som det ses i skemaet herunder, går det bedst for produktionen af traktorer. Overblikstabel 12: Markedsvolumen for landteknik i Tyskland efter segmenter (værdi i mio. EUR) Maskinart Ændring i % Traktorer ,6 % Jordbearbejdningsmaskiner ,3 % Så-, plante-, gødning-, , 2 % plantebeskyttelsesmaskiner Høstemaskiner og ,4 % -redskaber Dyreholdningsmaskiner og ,3 % -redskaber Transportmidler til ,3 % landbruget Landbrugsanhængere ,2 % Andre landbrugsmaskiner ,3 % Samlet ,6 % Kilde: Omsætning og produktion: Prognoserne for 2014 forudsiger, at landteknikindustrien vil opleve et fald på 3 % på det tyske marked. Første kvartal i 2014 har udvist en stabil udvikling, men ordreindgangene er imidlertid tilbagegående. Derudover viser en rundspørge, at de tyske landmænd vil investere mindre i 2014 end de gjorde i Det forventes, at industrien omsætter for 8 mia. EUR og dermed er niveauet stadig meget højt. I de første måneder af 2014 forelå positive tal for nyregistreringen af traktorer. Det samme viste sig gældende for redskaber for jordbearbejdning, såsæd, gødning og 18 / 23

19 plantebeskyttelse. Derimod var der et fald i efterspørgslen af høstemaskiner. Trenden blandt segmenterne viser sig at være forskelligartet, men samlet set er der et lille plus i omsætningen. Dog viser prognoserne, at der vil være en tilbagegang i ordreindgangene for traktorer. Nettoværditilvæksten er vurderet til at falde fra 15,3 mia. EUR i 2013 til 15,1 mia. EUR i Landbrugspolitik: EU har iværksat en ny landbrugsreform, som træder i kraft fra Denne reform ligger vægt på, at landbruget skal være mere økologisk en såkaldt greening. Landmændene skal fremover have flere økologiske marker for at få tilskud fra staten, og fra 2015 skal mindst 5 % af deres marker være økologiske. Hvordan denne reform kommer til at påvirke landteknikindustrien i Tyskland, er endnu uvist, men det kan give et negativt udslag for industrien, da det sandsynligvis bliver dyrere at producere. Stemningen i den tyske landteknikindustri er overvejende positiv. Dog må man nok regne med et fald i efterspørgslen på landbrugsmaskiner. Grundet den politiske situation i Østeuropa og protektionistiske tiltag i Rusland, vil afsætningen til disse markeder blive mindre. Industrien vil ifølge prognoserne opleve et fald i 2014, men omsætningen er stadig så høj, at der ikke er grund til bekymring. Kilder: VDMA Wirtschaftsberich 2014 Landtechnik, 19 / 23

20 Vil man som underleverandør ind på det tyske marked, må man ikke forvente succes natten over. Markedsbearbejdningen tager tid og der går typisk uger eller måneder fra, at en tysk virksomhed viser tegn på den første interesse til man får en ordre i hus. Det kræver med andre ord tålmodighed og vedholdenhed at få foden indenfor. Tyske virksomheder er dog meget positive overfor danske underleverandører, der har ry for at være dygtige og fleksible samarbejdspartnere. De danske komponenter er vellidte for deres kvalitet og innovation, og det er disse parametre, man som dansk underleverandør skal sælge varen på i Tyskland, hvor priskonkurrencen fra Østeuropa og Asien kan være hård. Derudover er tyske producenter meget dygtige og verdenskendte for deres høje kvalitet, hvorfor danske underleverandører skal kunne tilbyde noget helt særligt. Men når man først er inde på det tyske marked og overholder sine aftaler, kan man imidlertid regne med en fast og loyal kunde. Som underleverandør til en tysk virksomhed med stor eksportsucces vil en dansk virksomhed indirekte også blive eksportør til de virksomheder og markeder, som den tyske kunde samarbejder med. Det betyder, at Tysklands status som verdensmester i eksport inden for maskinindustrien og branchen plast- og gummimaskiner samt de høje eksportrater indenfor bil- og landteknikindustrien også er yderst positivt for de danske underleverandører. De danske underleverandører kan altså nyde godt af efterspørgslen på tyske maskiner med danske komponenter, da de dermed har indirekte mulighed for at nå ud på helt nye markeder. For en mindre dansk virksomhed kan det være meget omfattende at skulle starte eksport til fjerne markeder som Kina og Rusland. På disse markeder har de tyske producenter imidlertid stor eksportsucces og som underleverandør til en af disse producenter, vil danske virksomheder også kunne opnå tilstedeværelse på fjernmarkederne. Når en dansk underleverandørs komponenter indgår i en tysk maskine, der afsættes med succes på et givet fjernmarked, vil det være lettere for underleverandøren at få en fod indenfor på disse markeder. 20 / 23

21 Således kan den tyske maskin-, plast- bil- og landteknikindustri både fungere som en indirekte eksportvej videre ud i verden, og som et springbræt for de danske underleverandører, der ønsker at komme ind på flere nærmarkeder ved at udnytte Tysklands centrale placering i Europa. Tyskland er førende på verdensmarkedet for messer. Af de førende messer på globalt plan afholdes 2/3 af disse messer i Tyskland. Hvert år afholdes der i Tyskland godt 150 internationale messer med op til udstillere og ca. 10 mio. besøgende. De tyske messer er kendetegnet ved deres internationale præg. Over halvdelen af udstillerne kommer fra udlandet og heraf en tredjedel fra ikkeeuropæiske lande. Af de besøgende kommer ca. en femtedel fra udlandet ( Fire af verdens største messeområder ligger i Tyskland, nemlig i Hannover, Frankfurt, Köln og Düsseldorf. Messeområdet i Hannover gælder som verdens største. Den danske ambassade i Berlin har i mange år arrangeret en fællesstand på Hannover messen, Industrial Supply, som finder sted hvert år i april. Hannover messen består til næste år af 10 fagmesser og er derfor oplagt for danske underleverandører, da de på denne måde har adgang til alle led i hele værdikæden og dermed en bred vifte af potentielle kunder. Hannover messen finder sted næste gang d april 2015 og den danske ambassade i Berlin vil igen arrangere en fællesstand for danske underleverandører på fagmessen Industrial Supply. Den danske ambassade i Berlin arrangerer desuden i år en fællesstand på industrimessen EuroBlech d oktober og på fagmessen for dyrehold EuroTier d november i Hannover. Derudover bliver der også arrangeret en fællesstand på fagmessen for landteknik Agritechnica, som afholdes hvert andet år. Næste gang afholdes messen d november Læs mere om de tyske messer på hjemmesiden: 21 / 23

22 Udenrigsministeriet, Eksportrådet, har iværksat en handlingsplan for eksportfremmeindsatsen i Tyskland med 25 konkrete vækstinitiativer. Som et af disse initiativer tilbydes en Sub-Unternehmer Paket til danske små og mellemstore virksomheder, som har fokus på innovation og eksport. Denne underleverandørpakke sætter fokus på de uudnyttede muligheder i Tyskland inden for maskin- og underleverandørindustrien. Pakken hjælper danske underleverandører med at komme i kontakt med større tyske industrikoncerner, særligt i Sydtyskland, hvor der befinder sig et stort uudnyttet potentiale. Underleverandørpakken indeholder en fact-finding tur, hvor mulighederne på det tyske marked identificeres og afdækkes. Med udgangspunkt i erfaringerne fra en fact-finding tur kan den efterfølgende indsats på det tyske marked målrettes den enkelte virksomhed. Der vil blive lagt stor vægt på en fleksibilitet overfor virksomheden samt en prioritering af virksomhedens behov. For mere information om en Sub-Unternehmer Paket kontakt venligst sektorekspert Jan Larsen på mail janlar@um.dk 22 / 23

23 The Trade Council is a part of the Ministry of Foreign Affairs and is the official export and investment promotion agency of Denmark. The Trade Council benefits from around ninety Danish Embassies, Consulates General and Trade Commissions abroad. The Trade Council advises and assists Danish companies in their export activities and internationalisation process according to the vision: Creating Value All the Way. The work in the Trade Council follows specific procedures and quality guidelines. In this way our customers are secured the best possible quality under the varying working and market conditions at any given point of time. Ministry of Foreign Affairs of Denmark Danmarks Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Rauchstrasse 1 D Berlin Tel: Fax: beramb@um.dk