Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2017 til 31. december 2017
|
|
- Sidsel Lindholm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2017 til 31. december
2 1 Indhold 1 Baggrund, bedømmelse og priser Baggrund Ændringer i Regler for Avl Optagelse af ny Avler Opsigelse og bedømmelse Priser og brugerbetaling Datakvalitetssikring Forældreskabstest og gentest Data til indekskørslen Kontraktkuld og ornekvote Kuldkvote Ornekvote Sanering og start af Avlsbesætning Sanering Start af ny Avlsbesætning Løbe- og drægtighedsstald Mærkning og registrering Krav til Duroc-avlsdyr Krav til Landrace- og Yorkshire-avlsdyr Kassering af Avlsdyr af VSP Farestald Første levedøgn Døde pattegrise Gule DanAvl-øremærker Bøgildgård teststation Klarmelding og afmelding Indsendelse og modtagelse Baggrund og set-up for afprøvning Ansvar og forpligtelser Afprøvningsstald Indsættelse i individafprøvning Afslutning af individafprøvning Afprøvningsfaciliteter KS-orner til DanAvl-KS-station Tilmelding og udvælgelse Baggrund for udvælgelse Salg Kategorier af avlsdyr Salg af avlsdyr Salgsstop
3 Appendiks Brugskoder på avlsdyr Udsætterkriterier og koder for afprøvningsgrise Krav til afprøvningsfoder Alder/vægt ved indsættelse af grise i besætningsindividprøve Regler for udfyldelse af følgesedler Sundhedsovervågning i avls- og opformeringsbesætninger Brugerbetaling
4 Regler for Avl Baggrund, bedømmelse og priser 1.1 Baggrund Regler for Avl er fastsat i henhold til Aftale om Avl Regler for Avl udstikker de tekniske regler for avlsarbejdets gennemførelse hos de Avlere, der har indgået Aftale om Avl med SEGES En Avlsbesætning kan gennemføre opformeringsarbejde efter Regler for Opformering Ord og betegnelser nedenfor skal med mindre andet fremgår af sammenhængen forstås som defineret i Aftale om Avl. 1.2 Ændringer i Regler for Avl Regler for Avl fastsættes af SEGES og kan ændres som bestemt i Aftale om Avl, pkt Ændring af Regler for Avl sker på følgende måde: a) senest 15. maj: SEGES udsender udkast til regler for det kommende år til Dansk Svineavl. b) senest 15. juni: SEGES og Dansk Svineavl afslutter forhandlingerne om de nye regler. c) senest 1. juli: SEGES fastsætter ændrede regler. d) efter 1. juli: SEGES sender det nye regelsæt til Dansk Svineavl og Avlerne i elektronisk udgave. e) senest 1. december udsendes det nye regelsæt i endelig elektronisk udgave til Avlerne Regler for Avl kan ændres i gyldighedsperioden, hvis SEGES og Dansk Svineavl er enige om ordlyd og ikrafttrædelsestidspunktet. Sådanne ændringer af Regler for Avl meddeles omgående af SEGES ved til Avlerne. 4
5 1.3 Optagelse af ny Avler Ved valg af nye Avlere bedømmes primært ansøgernes evner, erfaring og om muligt avlsdyrenes kvalitet. Besætningens beliggenhed, bygningsmæssige ressourcer og sundhedsstatus medtages som sekundært bedømmelsesgrundlag. Nye Avlere kan rekrutteres fra følgende grupper: - Godkendte Avlere - Godkendte Opformeringsejere - Svineproducenter 1.4 Opsigelse og bedømmelse Godkendte Avlere vurderes løbende af Avl, SEGES. Vurderingerne kan forelægges sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS). Se blandet andet pkt. 3.1 for opfyldelse af kuldkvote LFS gennemgår materialet fra Avl, SEGES og træffer beslutning om, hvilke besætninger der skal have opsagt hele eller dele af deres Aftale om Avl. Ved opsigelse af en Aftale om Avl har Avleren ret til foretræde for LFS Dansk Svineavls sekretariatschef deltager med tale- og referatret ved forelæggelsen af indstillinger fra Avl, SEGES for LFS ved vurdering af Avlsbesætninger SEGES foretager tilsyn i den enkelte besætning efter behov (eventuelt uanmeldt) eller efter besætningsejers anmodning. 1.5 Priser og brugerbetaling Priser for brugerbetaling mv. findes i Appendiks 7. 5
6 2 Datakvalitetssikring 2.1 Forældreskabstest og gentest Der foretages rutinemæssig forældreskabstest i alle racer på baggrund af hårprøver, der udvælges af SEGES til genomisk information Dyr ændres i tilfælde af forældreskabsfejl til brugskode 350 af SEGES SEGES kan stille krav om, at Avlsdyr DNA-testes for specielle gener eller genstykker, eksempelvis halothan- og RN - og F4-genet, efter forhandling med Dansk Svineavl om betalingen. 2.2 Data til indekskørslen Af hensyn til mulig kontrol og fejlretning af data skal besætningen kunne give adgang til besætningens webbackup på SEGES s forlangende Konstateres der tomme foderkasser, giver Avl, SEGES en skriftlig advarsel. I gentagelsestilfælde inden for to år opløses de berørte afprøvningshold i sektionen SEGES er, jf. Aftale om Avl, forpligtet til at forestå fastsættelse af avlsmål og beregning af indeks. SEGES kan dermed også holde data ude af indeksberegningen, når og hvis data fra en given besætning vurderes til ikke at være af tilfredsstillende kvalitet Der må ikke laves forsøg eller afprøvning i besætningen uden Avls skriftlige samtykke. Til forsøg henregnes udtagning eller udlevering af biologisk materiale fra dyr i besætningen eller fra besætningsområdet til analyse med det formål at afdække eller efterprøve dyrets arvelige egenskaber. 3 Kontraktkuld og ornekvote 3.1 Kuldkvote Kuld med brugskode 100 (Appendiks 1) indgår i kuldkvoten. Kuldkvoten for hver besætning opgøres årligt for kalenderåret. Den enkelte Avlers mulighed for produktion af renracede kuld (kuldkvote og tilladte afvigelser) er fastsat i Aftale om Avl. 6
7 3.1.2 Kuld, der er indberettet med brugskode 100, kan på ændres til brugskode 200, dog ikke hvis: - der er indsendt dyr til stations- eller besætningsindividprøvning fra kuldet, - der er oprettet stamdyr fra kuldet, - mindst et dyr fra kuldet er tilmeldt som ungdyr i et andet CHR-nummer end, hvor kuldet er født, eller - kuldet er født for mere end 100 dage siden Renracet opformering kan gennemføres på opformeringsvilkår. Sådanne kuld skal tildeles brugskode 200 (Appendiks 1) senest 100 dage efter faring, se i øvrigt pkt Såfremt en besætnings kuldantal i det foregående år ikke opfylder den indgåede aftale, kan besætningen forelægges LFS på grundlag af Avls faglige vurdering. 3.2 Ornekvote Der kan pr. besætning godkendes et vist antal kode 100 kuld pr. KS-orne i forhold til kuldkvoten (jf. pkt ): Duroc Tildeles af indavlsstyringsprogrammet EVA. Alle besætninger får adgang til de samme orner, og der tildeles minimum 2 kuld pr. orne pr. besætning, hvis ornen udvælges af EVA. Landrace 2,23 % af kuldkvoten inkl. 5 % overskridelse, rundet ned til nærmeste hele tal. Dette er gældende, indtil EVA træder i kraft. Yorkshire 2,23 % af kuldkvoten inkl. 5 % overskridelse, rundet ned til nærmeste hele tal. Dette er gældende, indtil EVA træder i kraft Ornekvoten kan påvirkes af hel- eller delsaneringer, se pkt
8 4 Sanering og start af Avlsbesætning 4.1 Sanering Ved sanering (hel- eller del-) skal der udarbejdes en avlsmæssig handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem besætningsejeren og SEGES, Avl En saneringsplan skal være kendt af SEGES forud for enhver sanering i Avlsbesætninger Ved totalsaneringer i Landrace- og Yorkshirebesætninger kan orneanvendelsen nulstilles. Ved saneringer i Duroc udarbejdes i samarbejde med SEGES en plan for, om EVA skal justeres i en periode. Der kan kun justeres op i en periode, hvis der er tilsvarende nedjustering i en anden periode. Ornekvoter fremgår af pkt Start af ny Avlsbesætning Ved opstart af en Avlsbesætning skal der udarbejdes en avlsmæssig handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem SEGES og besætningsejeren. Omfatter opstarten Duroc, skal der tillige udarbejdes en plan for, om EVA skal justeres i en periode Avlsdyr i nyopstartede Avlsbesætninger skal alle være testede fri for de uønskede alleler fra halothan- og RN - og F4-genet (dog ikke F4 i Landrace). Ved eventuelle konverteringer af kode 200 dyr med ukendt status til kode 100 dyr betales omkostningerne af Avleren Besætningen skal være DANISH-godkendt samt opfylde Sundhedskontrollens selvstændige regler for sundhedsovervågning (appendiks 6). Besætningen skal desuden overholde gældende lovgivning Indkøb af kejsersnitsgrise anmeldes til SEGES, og håndteres efter aftale med SEGES. 5 Løbe- og drægtighedsstald 5.1 Mærkning og registrering Han- og hundyr skal ved første anvendelse/løbning mærkes med et navn i højre øre med et øremærke. Dyret skal stadig have sit godkendte DanAvl-øremærke i venstre øre. - Sonavnet består af højst fire cifre (0-9) dog må 100, 200, 300 osv. ikke anvendes. - Besætningsorners navne består af højst seks karakterer (A-Z / 0-9) den første karakter skal være et bogstav. 8
9 5.1.2 Samtlige foretagne løbninger af godkendte renracede hundyr skal indberettes til Databanken. Ornekvoter fremgår af pkt Samtlige indgåede og afgåede orner og hundyr i besætningen skal indberettes til Databanken. Hundyr kan kun tilgå i aldersintervallet dage Senest 14 dage efter ovenstående skal data være på plads i Databanken Registreringerne fra stalden skal gemmes i mindst to år af hensyn til mulig kontrol og fejlretning. Dette gælder uanset, om registreringerne foretages på papir eller elektronisk. 5.2 Krav til Duroc-avlsdyr Duroc-avlsdyr kan ikke godkendes til produktion af kode 100/200 kuld, hvis (se dog pkt ): - F4-status ikke er RR. - der er sorte pletter eller hvide aftegn, eller - dyret ryster Duroc-hundyr med brugskode 200 kan kun anvendes til produktion af kuld med brugskode 200, såfremt der betales afgift som bestemt i bilaget Afgifter ved omsætning af DanAvl-avlsmateriale. 5.3 Krav til Landrace- og Yorkshire-avlsdyr Landrace- og Yorkshire-avlsdyr kan ikke godkendes til produktion af kuld med kode 100/200, hvis (se dog pkt ): - Orner ikke har F4-status RR - Yorkshire-søer ikke har F4-status RR - Landrace-søer har F4-status SS - der er farvede aftegn i hår eller hud, eller - dyret ryster - der er mindre end 14 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige (dog kun 13 for kode 200 kuld). 5.4 Kassering af Avlsdyr af VSP SEGES kan kassere Avlsdyr, der har atypisk racepræg. Atypisk racepræg defineres i samråd med Dansk Svineavl Hvis en so er drægtig, eller en orne har foretaget løbninger, når den kasseres på grund af rysten, melanomer, farvede aftegn eller atypisk racepræg, godkendes kuld herefter. 9
10 6 Farestald 6.1 Første levedøgn Faringer skal registreres i Databanken med dato og antallet af totalfødte grise. Dette gælder alle kuld af godkendte søer uanset kuldkode og racekombination på kuldet Brugskode tildeles automatisk ved indberetning til Databanken. Læs mere i Appendiks 1 og pkt Levende grise øremærkes med pattegriseøremærke og registreres med 9-cifret DanAvl- ID tilknyttet faringen (se dog pkt ). Dette gælder dog ikke HD- og YD-hungrise Pattegriseøremærker skal på forsiden have løbenummer fra ID og på bagsiden besætningsnummer samt racekombination. Alternativt kan der benyttes gule DanAvl-øremærker, der er accepteret til isætning fra første levedøgn Randklipning er frivillig, men anbefales især på renracede kuld Efter registreringen må der kuldudjævnes (uden yderligere registrering på so-/flyttekort) Registreringerne skal være på plads i Databanken senest 14 dage efter faringen VSP kan ændre brugskoden til 300 for kuld (Appendiks 1), der ved kontrol ikke er mærket eller registreret rettidigt (pkt ). Besætningsejeren pålægges en bod pr. for sent indberettet kuld efter Landrace- og Yorkshire-søer (se Appendiks 7) Følgende grise kan dog registreres og mærkes med 11-cifret ID i et selvstændigt 4-cifret besætningsnummer, hvis de kun skal opdrættes til slagtning og ikke salg: -YL/LY-hangrise -kode 200 LL/YY-hangrise. 6.2 Døde pattegrise Alle døde pattegrise med øremærke i farestalden registreres med afgangsdato og IDnummer uanset alder (se pkt ). Det anbefales, at klippe øremærkerne af alle døde pattegrise i farestalden og gemme dem i en pose med dagens dato på. Når dagen er slut, og alle øremærker er indsamlet, lukkes posen og gemmes det vil sige: én pose per dag Registreringerne skal være på plads i Databanken senest 14 dage efter afgangen. 10
11 6.3 Gule DanAvl-øremærker Senest ved fravænning isættes de godkendte gule DanAvl-ID-mærker med samme besætnings- og løbenummer samt samme racekombination som i pattegriseøremærket. Renracede dyr mærkes med DanAvl-øremærket i venstre øre Gule DanAvl-øremærker med CHR-information på bagsiden skal bestilles på Forsiden har besætningsnummer og løbenummer fra DanAvl- ID et Årstallet i DanAvl ID et hænger ikke 100 % sammen med fødselsåret for dyret. Årstallet angives ved bestilling af øremærket, og eneste krav er, at årstallet ikke afviger mere end 1 år fra dyrets fødselsår. Når der bestilles øremærker, kan der ikke bestilles øremærker med årstal større end 1 år efter bestillingsåret. Det samlede ID i øremærket skal være identisk med det ID, der indberettes til Databanken Design af øremærker: Årstal skal fremgå af øremærket Løbenummeret skal være 5-cifret også når det første tal er 0 Race angives med 1 bogstav: D renracet Duroc L renracet Landrace Y renracet Yorkshire X F1-krydsning mellem Landrace og Yorkshire Z F2-krydsning mellem Landrace og Yorkshire eller Duroc-krydsning Pattegriseøremærket klippes af eller op, hvis det er lukket om øret Det 11-cifrede ID i slagtedyr (jf ) må tidligst klippes af, når dyrene er 15 dage gamle. Her må ikke isættes gult DanAvl-øremærke, og de kan ikke længere registreres, når de dør Registreringerne fra stalden skal gemmes i mindst to år af hensyn til mulig kontrol og fejlretning. Dette gælder uanset, om registreringerne foretages på papir eller elektronisk Senest 1. januar 2017 skal isatte DanAvl-øremærker være elektroniske. Besætninger skal være opmærksomme på Danish Crowns krav om dispensation ved indlevering af dyr til slagt med metal i øremærket. 7 Bøgildgård teststation 7.1 Klarmelding og afmelding Klarmelding til Bøgildgård skal ske senest torsdag kl i ugen inden indsendelse på 11
12 7.1.2 Der kan indsendes følgende antal kuldbrødre til stationsafprøvning fra et kuld efter godkendte forældre: Landrace: 1-2 Yorkshire: 1-2 Duroc: 1-3 Der kan for Landrace og Yorkshire maksimalt indsendes 20 sønner pr. far til stationsafprøvning (klimastalden), samt 4 sønner pr. far pr. uge Kan en klarmeldt gris alligevel ikke afhentes, afmeldes den senest mandag kl Afmeldes for sent, betales pr. for sent afmeldt gris jf. Appendiks Indsendelse og modtagelse Landrace- og Yorkshiregrise kan indsendes, når de er dage gamle og skal ved afhentning veje mellem 7,0-11,0 kg ved afhentning. Grisen skal leveres direkte fra soen (grisen må ikke have været fravænnet til klimastald e.l.) Duroc-grise kan indsendes, når de er mellem dage gamle og veje mellem 6,0 kg og 10,0 kg ved afhentning (det vil sige, de kan klarmeldes over to uger) Er grisen ikke oprettet i Databanken ved modtagelse, betales pr. for sent indberettet gris, jf. Appendiks Grise, der ikke er korrekt mærket, kan afvises af chaufføren eller af Bøgildgårdpersonalet. Fejlmærkede grise indsendt til stationsafprøvning forældretestes for Avlers regning og afprøves på normal vis, medmindre forældreskabet afvises Landrace- og Yorkshire-orner skal have mindst 14 ansatte patter Ved levering skal følge en kopi af faringsbilaget fra webdaisy Grisene bliver kontrolleret, når de afhentes (se pkt og Appendiks 2). Grise bliver afvist, hvis de ikke opfylder vægtkravene (se pkt og ), eller hvis chaufføren ikke vurderer dem transport-egnede. Avleren kontaktes hurtigst muligt, hvis der afvises eller efterlades grise I tilfælde, hvor en besætning rammes af anden alvorlig sygdom, kan Avl, SEGES undlade at indtransportere grise til stationsafprøvning, indtil Sundhedskontrollen ved to på hinanden følgende månedlige kontrolbesøg ikke længere finder tegn på den pågældende sygdom. 12
13 7.3 Baggrund og set-up for afprøvning SEGES varetager afhentningen af de udpegede grise og betaler omkostningerne herved. Leverede grise, der kan godkendes, jf. pkt.7.2, afregnes efter aftale mellem SEGES og Dansk Svineavl Afprøvningspladserne disponeres mellem og inden for racer af Avl, SEGES. Der er p.t. 112 pladser til rådighed pr. uge, som fordeles, som følger: - 56 pladser til Duroc - 28 pladser Landrace - 28 pladser til Yorkshire Hvis der ikke klarmeldes nok grise af tilstrækkelig god kvalitet til stationsindividafprøvningen, kan den enkelte Avler pålægges at indsende grise udvalgt af Avl, SEGES Kun én besætning kan sende grise til stationsafprøvning fra et givet kuld Grise, der ved scanning vejer mindre end 70 kg, udsættes. 7.4 Ansvar og forpligtelser Avleren bærer risikoen for hændelige skader, herunder hændelige dødsfald, der påføres ornen efter afhentning til og under stationsafprøvning. SEGES bærer dog ansvaret for eventuelle følger af grov uagtsomhed eller grov forsømmelighed, udvist af SEGES eller af personer, der handler på SEGES s vegne SEGES forpligter sig til at forsikre ornerne mod brand og tyveri under stationsafprøvningen (se Appendiks 7). 8 Afprøvningsstald 8.1 Indsættelse i individafprøvning Afprøvningsgrise opstaldes race- og kønsvist i hver sti (galte kan ikke afprøves). Der er et fast antal grise i hver sti som beskrevet i pkt Et afprøvningshold vejes i forsøg over maksimalt 11 dage. Der må bruges 2 ugentlige indvejningsdage på en godkendt vægt (8.3.5). Afprøvningsperioden starter, når en gris første gang vejer mellem 28 og 34 kg, og herefter er stien låst, og der må ikke ændres i, hvilke grise der går i den pågældende sti Krav til alder/vægt for godkendelse ved indsættelse i afprøvning fremgår af Appendiks 4. 13
14 8.1.4 Alle grise i en sti skal være registreret i Databanken, og hele stien skal indberettes (også selvom der er tale om grise, der ikke kan godkendes til afprøvning, jf. Appendiks 2) Der skal anvendes afprøvningsfoderblanding fra det tidspunkt, hvor den første gris i stien indgår i afprøvningen (se også pkt ) Startdata skal være indberettet til Databanken senest 21 dage efter, at den sidste gris i holdet er vejet ind. Et afprøvningshold kan mod betaling (jf. Appendiks 7) indberettes indtil 35 dage efter indvejning af den sidste gris. Senere indberetning medfører afvisning af holdet i Databanken Der skal minimum være 3 godkendte afprøvningsgrise i stien ved afprøvningens start Hvis der tages mere end 1 gris pr. påbegyndt 7 ud af hver sti under afprøvning (til f.eks. salg), kasseres holdet Døde grise og grise, der flyttes til sygesti, tæller dog ikke med i ovenstående, såfremt grisene eller deres øremærke kan fremvises for scanningsassistenten Alle dyr, der tages ud af stien (uanset årsag) registreres på staldtavlen med dato og vægt (dog skønnet vægt for døde grise) Grise med sygdomstegn eller alvorlige misdannelser godkendes ikke til afprøvning og afmeldes af SEGES. 8.2 Afslutning af individafprøvning Grise i afprøvning scannes stivist. Avler fastsætter, hvilke afprøvningshold der skal afsluttes en given dag, således den gennemsnitlige afslutningsvægt er mindst 94 kg over en periode på 6 måneder Grise, der på scanningstidspunktet vejer under 70 kg eller over 120 kg, scannes ikke Avlsassistenten skal have mindst én medhjælper stillet til rådighed ved scanning Afslutningen af individafprøvningen foretages som udgangspunkt hver 14. dag i en besætning. SEGES vurderer, om der i enkelte besætninger vil være behov for at ændre dette SEGES vurderer, om data fra afprøvningshold indgår i indeksberegningen månedligt eller sektionsvist inden for en besætning. 8.3 Afprøvningsfaciliteter Kun grise fra én Avler kan afprøves på et givent CHR-nummer. 14
15 8.3.2 Der skal være mellem 8 og 15 grise i hver sti. For hvert staldafsnit fastsætter SEGES i samråd med avleren en standard for antal grise, der altid skal være i stierne under afprøvning i de pågældende stier. Antallet fastsættes, så hver gris har et areal på 0,75-1,00 kvadratmeter Forskelle i stitype, -indretning, foderautomater eller lignende kan betinge en yderligere opdeling i sektioner inden for samme staldafsnit. Afgørelse herom træffes i hvert enkelt tilfælde af Avl, SEGES Grise under afprøvning skal fodres ad libitum med tørfoder. Krav til afprøvningsfoderet fremgår af Appendiks 3. Prøver til foderanalyser udtages efter SEGES s vurdering og analyseres for Avlers regning Kun vægte med digital-aflæsning, der er synlig for avlsassistenten, kan godkendes Ved scanning skal der være tilstrækkelig belysning (minimum 100 lux) og strøelse (spåner) til rådighed for scanningsassistenten Avleren skal stille badefaciliteter til rådighed for scanningsassistenten. 9 KS-orner til DanAvl-KS-station 9.1 Tilmelding og udvælgelse Orner til KS udpeges af Avl, SEGES Orner skal være til rådighed for indsættelse på DanAvl-KS-Stationer på følgende vilkår: a) Når scanningen er afsluttet, og ornen ved første udvælgelse herefter (hver anden torsdag) ikke er udvalgt til indsættelse på DanAvl-KS-Station, kan Avler frit disponere over ornen dog ikke, hvis ornen venter på, at genomisk information medtages i indeks. b) Når eventuel genomisk information er medtaget i indeks, og ornen ved første udvælgelse herefter ikke er udvalgt til indsættelse på DanAvl-KS-Station, kan Avler frit disponere over ornen. c) Orner, som udvælges til KS, må ikke flyttes fra det CHR-nummer, de er afprøvet på. 9.2 Baggrund for udvælgelse Ved indsættelse af KS-orner gælder følgende begrænsningsregler for Landrace og Yorkshire (hvor faren er KS-orne), se dog pkt : 15
16 - maksimalt 4 sønner pr. far pr. 14. dag - maksimalt 2 helbrødre pr. 14. dag - maksimalt 4 helbrødre pr. kuld - maksimalt 28 sønner i alt pr. far for Landrace, - maksimalt 28 sønner i alt pr. far for Yorkshire. Antal sønner pr. far kan justeres i forbindelse med særlige problemer, eksempelvis PRRS-udbrud i karantæner eller på KS-stationer, efter aftale mellem Avl, SEGES og Dansk Svineavl Ved indsættelse af KS-orner efter besætningsorner kan der indsættes henholdsvis 3 sønner efter Landrace- og Yorkshire-fædre, samt 6 sønner efter Duroc-fædre Den maksimale begrænsning på Landrace- og Yorkshirefædre, jf. pkt , kan overskrides med to sønner, hvis indeks på disse på indsættelsestidspunktet er mindst 150, og faren er KS-orne (= stjerneorner). Indeksgrænse for stjerneorner kan løbende ændres jf. pkt Salg 10.1 Kategorier af avlsdyr Godkendte avlsdyr: Som godkendte avlsdyr må kun sælges afkom efter godkendte forældre, dog med undtagelse af pkt og Såkaldte Lugteorner kan sælges uden hensyn til indekskrav. Lugteorner skal være enten LY- eller YL-krydsninger, samt være ID-mærket og oprettet i Databanken. Ethvert salg af lugteorner skal indberettes til SEGES Ikke-godkendte avlsdyr: Grise, med brugskode 300/350 (= Ikke-godkendte avlsdyr, jf. Appendiks 1), må ikke sælges som godkendte avlsdyr, men polte fra sådanne kuld kan sælges som ikkegodkendte avlsdyr, hvis: - køber på forhånd har accepteret dette, - dyrene er mærket med sælgerbesætningens CHR-nummer, - dyrene ved salg anføres på særskilte følgesedler med tydelig markering af, at der er tale om ikke-godkendte avlsdyr. 16
17 Ikke salgbare avlsdyr: - Landrace- og Yorkshiredyr med farvede aftegn i hår og/eller hud, - Duroc-dyr med hvide aftegn, - Dyr med melanomer, - Dyr med rystesyge, - Landrace- og Yorkshireorner med brugskode 200, og - Duroc-hundyr med brugskode Salg af avlsdyr Med hvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge korrekt udfyldt følgeseddel (se Appendiks 5) Ved salg af renracet avlsmateriale (avlsdyr, sæd og embryoner) skal gældende Købererklæring og accept af Salgsvilkår i øvrigt overholdes og underskrives jf. Aftale om Avl. Denne skal genereres på Direkte salg For salg direkte fra Avler til kunde, skal Avleren føre salgsjournal eller opbevare følgesedler for samtlige avlsdyr solgt til levebrug, registrere antal og art af reklamationer og erstatninger samt registrere navn og adresse på køber. Salgsjournalen skal til enhver tid være ajourført og tilgængelig for SEGES. De nævnte oplysninger skal opbevares i mindst tre år fra salgstidspunktet for et givet dyr. Desuden er Avleren forpligtet til månedsvist at indberette salget af avlsdyr elektronisk til SEGES senest den 5. arbejdsdag inde i den nye måned. Salg via en DanAvl-forhandler For salg via en Forhandler, er Forhandleren forpligtet til at udarbejde eventuel Købererklæring (jf. pkt ) samt at forestå indberetning af salget til SEGES (som beskrevet ovenfor) Ved salg af avlsdyr betales afgifter som bestemt i bilaget Afgifter ved omsætning af DanAvl-avlsmateriale. 17
18 10.3 Salgsstop SEGES kan til enhver tid indføre salgsstop, når hensynet til køber betinger det, eller når avls-, salgs-, hygiejne-, data-, økonomi- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt giver grundlag herfor Ved salgsstop må Avleren ikke sælge avlsdyr (jf. pkt og ), undtaget herfra er dog dyr til slagt SEGES meddeler salgsstop og ophævelse af salgsstop skriftligt til Avleren, og Avleren pålægges gebyr som beskrevet i Appendiks 7). 18
19 Appendiks
20 1 Brugskoder på avlsdyr Brugskoder på dyr fra kuld, registreret i Databanken 100: dyr, der kan anvendes af alle besætningstyper. 200: dyr, der kan anvendes af alle besætningstyper, undtaget avl. 300: ikke-godkendt dyr. 350: ikke-godkendt dyr på grund af forældreskabsfejl : ikke-godkendt dyr (låst af Avl, SEGES). 400: dyr, der kan anvendes i den kernestyringsbesætning, hvor det er født. 20
21 2 Udsætterkriterier og koder for afprøvningsgrise Grise med følgende fejl/lidelser godkendes ikke til afprøvning (men skal dog indberettes i afprøvningsholdet): Halvorner posegrise grise med melanomer (kun station) Landrace- og Yorkshiregrise med farvede aftegn (for Landrace kun på station) grise, der ryster indavlede grise (mere end 12,5 % indavlsgrad), det vil sige: - Hel- og halvsøskende - forældre-afkom - bedsteforældre-børnebørn. Udsætterkoder, der anvendes i forbindelse med individafprøvning i besætning: 1: 2. 3: 4: 5: : 10: 66: 79: 80: 81: 82: 83: 88: 90: 91: 97: 98: 99: Luftvejslidelser tarmlidelser svage ben brok halebid salg utrivelighed død halvorne indavl bortkommet under afprøvning hold indsendt for sent for få godkendte grise i holdet for mange grise i stien for få grise i stien ved scanning for gammel ved start gris med brugskode > 100 Afvigende startvægt forkert eller ulæseligt øremærke udsat på grund af resultater (typisk for lav tilvækst) udsat på grund af andre årsager 21
22 3 Krav til afprøvningsfoder Krav til næringsstofindhold i foder til dyr under afprøvning St.ford. indhold, g/fesv Krav Latitude Lysin 8,5 +/- 0,3 Methionin 2,6 +/- 0,2 Met+Cys 4,9 +/- 0,2 Treonin 5,6 +/- 0,2 Tryptofan 1,70 +/- 0,2 Isoleucin 4,9 +/- Leucin 8,7 +/- Histidin 3,1 +/- 0,2 ned, 0,7 op Fenylalanin 5,2 +/- Fen+tyrosin 9,9 +/- Valin 6,0 +/- 0,3 Råprotein, minimum 132 +/- 7 ned, 20 op FEsv pr. hkg foder 106,0 +/- 4,0 Ford. fosfor pr. FEsv 2,9 +/- 0,2 SEGES s normer for vitamin- og mikromineralindhold skal som minimum overholdes. Alle lovlige tilsætningsstoffer må anvendes. 22
23 Maksimal andel af enkeltfodermidler til dyr i individafprøvning Anvendelse af foderstoffer Byg Hvede Triticale Majs Milo Hvedeklid Rug Ærter Hestebønner Havre Rapskager/-skrå Sojaskrå Solsikkeskrå Animalsk fedt/palmeolie/veg. blandingsfedt Raps-/sojaolie Roemelasse Tapiokamel Majsfodermel Fedt + melasse Tapiokamel + majsfodermel Solsikke + raps Cikorie Lucernepiller Procent af blandingen, maks
24 4 Alder/vægt ved indsættelse af grise i besætningsindividprøve Race Vægt Maks. Alder DD LL YY
25 5 Regler for udfyldelse af følgesedler Med hvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en korrekt udfyldt følgeseddel. Forud for levering af renracede avlsdyr til Produktionsbesætninger skal desuden være underskrevet og godkendt en Købererklæring med accept af Salgsvilkår. Denne følgeseddel skal som minimum indeholde følgende: 1. Navn og CHR-nummer (CHR-nummer kun danske besætninger) på købers og sælgers besætninger. 2. Dyrets ID (for renracede avlsdyr desuden indeks). 3. Dyrets fødselsdato og -år. 4. Fars ID. 5. Mors ID. 6. Dyrets race og/eller krydsningskombination. 7. For Yorkshireorner skal det fremgå af følgesedlen, om ornen er solgt til produktion af slagtesvin eller til produktion af hundyr. Det relevante indeks (handyr- eller hundyrindeks) skal være anført på følgesedlen. 8. Leveringsdato. 9. Det enkelte dyrs brugskode. En følgeseddel må kun indeholde dyr med ens brugskode. 10. Hvis der er tale om videresalg af kejsersnitsdyr, skal det angives under bemærkninger. 25
26 6 Sundhedsovervågning i avls- og opformeringsbesætninger 6.1 Alle besætninger skal godkendes i henhold til SPF-Sundhedsregler for SPFbesætninger. Besætningerne skal som minimum overholde reglerne for blå SPFbesætninger. Smittebeskyttelsen kontrolleres af besætningsdyrlægen hhv. Sundhedskontrollen i forbindelse med deres sundhedskontrolbesøg. 6.2 Sundhedskontrollen udføres af Sundhedskontrollen. I besætninger, som ikke har rød sundhedsstatus foretages sundhedskontrollen af besætningsdyrlægen. Alle besætninger skal have en rådgivningsaftale med en dyrlæge. 6.3 Brunststimulerende præparater og hormoner må ikke forefindes eller anvendes i besætningen. Farings- eller abortinduktion må ikke finde sted i besætningen. 6.4 Besætningen skal være fri for dysenteri, skab og lus samt have kendt PRRS-status registreret hos SPF-SuS. Besætningen kan erklæres fri for andre sygdomme efter retningslinjerne i SPF- Sundhedsregler for SPF-besætninger. 6.5 Besætninger med rød SPF-status skal have månedlig besøg af Sundhedskontrollen, med gennemgang af klinik og smittebeskyttelse samt udtagning af prøver efter SPF- Sundhedsregler for SPF-besætninger. 6.6 Besætninger uden rød SPF-status skal tilses af besætningsdyrlægen mindst hver anden måned. Ved hvert besøg skal smittebeskyttelsen gennemgås og godkendes. Efter besøget skal der udarbejdes en sundhedsrapport, der omfatter såvel sundhedskontrol som sundhedsovervågning. Af rapporten skal fremgå: a. hvilke sygdomme besætningen er deklareret fri for. b. hvilke aktuelle sygdomsproblemer der forekommer i besætningen. Ejeren skal med sin underskrift på rapporten bekræfte, at smittebeskyttelsesreglerne er overholdt. Sundhedsrapporten skal fremsendes til Sundhedskontrollen (ejers ansvar), og kopi af rapporten skal opbevares af ejer og besætningsdyrlæge i mindst et år. Hvis ny sundhedsrapport ikke er Sundhedskontrollen i hænde senest to måneder og 14 dage efter forrige besøg indføres salgsstop for besætningen, og der kan herefter ikke udskrives en sundhedserklæring. Sundhedskontrollen tilser besætningen to gange pr. år. Ved disse besøg gennemgås besætningens sundhedsforhold og smittebeskyttelse. 6.7 Ejeren er forpligtet til omgående at meddele mistanke om eller forekomst af alvorlige sygdomme i besætningen til Sundhedskontrollen eller besætningsdyrlægen. 26
27 6.8 Alle besætninger, hvorfra der sælges avlsdyr, skal hver måned undersøges for forekomst af antistoffer mod salmonellabakterier ved hjælp af 10 blodprøver af 4-7 måneder gamle salgsdyr. Der skal udtages mindst 12 sæt prøver pr. år med mindst 14 og højst 45 dage mellem to udtagninger. Hvis der er mere end 50 dage mellem to prøvedatoer, indføres betinget status. 6.9 Besætningen skal mindst en gang om måneden undersøges for antistoffer mod den eller de typer PRRS-virus (hhv. PRRS-DK og PRRS-VAC), besætningen er deklareret fri for. Der udtages mindst 10 blodprøver hver måned., PRRS-deklarationen følger reglerne i PRRS regler for konventionelle besætninger på SPF SuS-hjemmeside. 27
28 7 Brugerbetaling 7.1 Der opkræves årligt følgende gebyrer hos besætningsejeren: a) Registreringsgrundgebyr pr. besætningsnummer: kr. b) Dataregistreringsgebyr pr. renracet so (med elektronisk indberetning): 36,50 kr. Det gennemsnitlige antal tilmeldte søer i Databanken i januar kvartal danner grundlag for opkrævningen af gebyrer, der beregnes på grundlag af soantal. 7.2 For assistenthjælp til registrering m.v. opkræves 562 kr. pr. time. For speciel konsulentbistand opkræves 845 kr. pr. time. 7.3 Edb-taksterne er fastsat som følger: Edb-konsulent assistance (telefon/besøg): 225 kr. pr. påbegyndte kvarter. Edb-programmer omsættes efter regning. 7.4 Ved krav fra besætningsejeren om udvidet karantænetid ved besætningsbesøg opkræves nedenstående beløb: Rød SPF Rød SPF + Myc Konv besøg 579 kr. 870 kr kr timer kr kr kr timer kr kr kr timer kr kr kr. 7.5 Der kan opkræves rejseudgifter og tidsgodtgørelse for ekstra kørsel, hvis en godkendt besætning er beliggende mere end 200 km fra det nærmeste avlskontor. 7.6 Der opkræves en bod på 276 kr. per kuld, der er indberettet for sent, jf. pkt Stationsindividafprøvning (Bøgildgård) - Opkrævning pr. for sent afmeldt gris, jf. pkt : 273 kr. - Opkrævning pr. for sent oprettet gris, jf. pkt : 562 kr. - Erstatningssum pr. orne, jf. pkt : kr. 28
29 7.8 Besætningsindividafprøvning - For sen indberetning per afprøvningshold, jf. pkt : 273 kr. - Udvidet karantænetid, jf Ved indførelse af salgsstop på grund af forsinket indberetning, indbetaling m.v., jf. pkt , opkræves et gebyr på 812 kr. LFID / 30. november
Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2016 til 31. december 2016
Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 1 1 Indhold 1 Baggrund, bedømmelse og priser... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Ændringer i Regler for Avl... 4 1.3 Optagelse af ny Avler... 5 1.4
Læs mereRegler for Opformering - Udland
Regler for Opformering - Udland Gældende fra 1. april 2011 1 Regler for Opformering Udland 1 Baggrund 1.1 Regler for Opformering Udland er fastsat i henhold til Aftale om Opformering med Omsætter. 1.2
Læs mereRegler for. Opformering
Regler for Opformering Gyldig fra 1. januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Ændringer Regler for Opformering... 2 3 Opformeringsstatus... 3 4 Tilsyn og vejledning... 4 5 Avlsdyr... 5 6 Mærkning
Læs mereRegler for Avl Gyldig fra 1. januar 2015 til 31. december 2015
Regler for Avl Gyldig fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Ændringer af regler for avl... 2 3 Avlsstatus... 3 4 Tilsyn og vejledning... 5 5 Avlsdyr... 6 6 Mærkning
Læs mereAftale om Opformering med Omsætter
Mellem Videncenter for Svineproduktion Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og XXX (= Omsætteren) - under ét benævnt Parterne - er indgået følgende Aftale om Opformering med Omsætter 1.0 Baggrund
Læs mereRegler for. Opformering
Regler for Opformering Gyldig fra 1. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Ændringer regler for opformering... 2 3 Opformeringsstatus... 3 4 Tilsyn og vejledning... 4 5 Avlsdyr... 5 6 Mærkning
Læs mereRegler for Avl. Opformering. Gyldig fra 1. januar 2014 til 31. december 2014
Regler for Avl og Opformering Gyldig fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 Indholdsfortegnelse Regler for Avl... 2 1 Baggrund... 3 2 Ændringer regler for avl... 3 3 Avlsstatus... 4 4 Tilsyn og vejledning...
Læs merePRRS-regler. for konventionelle besætninger. gældende fra 2. januar 2019
Agro Food Park 15, DK 8200 Aarhus N Tlf. +45 8740 5101 spfsus.dk CVR-nr.: 25529529 for konventionelle besætninger gældende fra 2. januar 2019 Indholdsfortegnelse Betegnelser og definitioner...4 1. Smittebeskyttelse...5
Læs merePRRS-regler for konventionelle besætninger
Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Århus N Tlf. +45 87 40 50 00 www.spfsus.dk SE-nr.: 3419 9329 PRRS-regler for konventionelle besætninger gældende fra 2. januar 2018 Indholdsfortegnelse Betegnelser og
Læs mereRegler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra
Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra 01.05.2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...2 2. ANSVAR...2 3. SÅDAN BRUGES REGLERNE...2 4. SPRINGLISTEN...2 5. AVLSBESÆTNINGER...2
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereAnvendelse. Version 2.0: 19-12-2011
1 Anvendelse Angiver hvad dyrene anvendes til. Ikke hvilken besætnings type de er solgt til. En Avls-eller Opformerings-besætning kan godt købe krydsnings dyr. Men de kan ikke anvendes til Avl eller Opformering.
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs merePRRS-regler for konventionelle besætninger
Drejervej 7, DK 6600 Vejen Tlf. +45 76 96 46 00 Fax +45 76 96 47 06 www.spf-sus.dk CVR-nr. DK-2893 8632 PRRS-regler for konventionelle besætninger gældende fra 4. januar 2010 Indholdsfortegnelse Betegnelser
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mere(= VSP) Besætning Adresse By. (= Avleren) Aftale om Avl
Mellem Landbrug & Fødevarer/ Videncenter for Svineproduktion CVR-nr. 25529529 Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og Ejer Besætning Adresse By (= Avleren) - under et benævnt Parterne - er indgået
Læs mereRegler for Avl. Opformering. Gyldig fra 1. januar 2012 til 31. december 2012
Regler for Avl og Opformering Gyldig fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 Indholdsfortegnelse Regler for Avl...3 1 Baggrund...5 2 Ændringer regler for avl...5 3 Avlsstatus...6 4 Tilsyn og vejledning...8
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereÅrlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY
Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereAftale om Avl. 1.0 Baggrund. Landbrug & Fødevarer/ Videncenter for Svineproduktion CVR-nr Axelborg Axeltorv København V (= VSP)
Mellem Landbrug & Fødevarer/ Videncenter for Svineproduktion CVR-nr. 25529529 Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og Ejer Besætning Adresse By (= Avleren) - under et benævnt Parterne - er indgået
Læs mereAftale om Opformering
Mellem Landbrug & Fødevarer/ Videncenter for Svineproduktion CVR-nr. 25529529 Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og Ejer Besætning Adresse By (= Opformeringsejeren) - under ét benævnt Parterne
Læs mereÅrsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion
Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs meretilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
Læs mereOptimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk
Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger
Læs mereBekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin
Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni
Læs mereVejledning i KerneStyring
Vejledning i KerneStyring Gyldig fra 1. juli 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Ændring af Vejledning i KerneStyring... 3 3 Rådgivning... 3 4 Besætnings- og dyroplysninger... 4 5 Mærkning... 7
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereForretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S
1 Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S gældende for al samhandel med Porc-Ex Breeding A/S vedrørende avlssvin, transport m.v., med mindre andet er skriftligt aftalt før levering henholdsvis
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs merePorc-Ex s generelle indkøbsbetingelser Af den 9. maj 2007
Porc-Ex s generelle indkøbsbetingelser Af den 9. maj 2007 1. 1.1 1.2 1.3 Indledning Nærværende indkøbsbetingelser finder anvendelse, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Porc-Ex A/S (Porc-Ex) og
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereRettelsesblad til DANISH Produktstandard
Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger
Læs mereSVINEBRANCHENS REGELSÆT FOR IMPORT, SLAGTNING OG HANDEL MED IMPORTEREDE SVIN OG AFKOM HERAF
SVINEBRANCHENS REGELSÆT FOR IMPORT, SLAGTNING OG HANDEL MED IMPORTEREDE SVIN OG AFKOM HERAF Generelt SEGES søger at opnå en frivillig, skriftlig aftale med alle, der ønsker at importere svin til Danmark.
Læs mereVejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.
Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereSatser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13
Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer
Læs merePorc-Ex A/S generelle indkøbsbetingelser (senest ændret d. 28. november 2011)
Porc-Ex A/S generelle indkøbsbetingelser (senest ændret d. 28. november 2011) 1. 1.1 1.2 Indledning Nærværende indkøbsbetingelser finder anvendelse på alle handler foretaget af Porc-Ex A/S (P), medmindre
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs mereVejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014
Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereKontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise
Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereKom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Kom godt i gang med DLBR Minigrisen Udgivet Juni 2007 Redaktør Tryk Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, SvineIT Support Se
Læs mereREGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013
REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013 1. Indledning A. Stambogen er opdelt i et hovedafsnit i klasse A, B og C samt et bilag hertil opdelt i F1, F2 og F3. Der er et X-afsnit for vallakker samt
Læs merei denne kontrakt benævnt samlet Tican. Version 17, maj 2017
Kontrakt vedrørende specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn: Adresse: CVR nr: Og Lev. Nr. Tlf.nr Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted, CVR 26786576 SB Pork A/S,
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereRegler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereDanBred International A/S indkøbsbetingelser for avlssvin. Gyldige fra 1. januar 2015
DanBred International A/S indkøbsbetingelser for avlssvin Gyldige fra 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 4 2.0 Ordrebekræftelse/ikrafttrædelse... 4 3.0 Ændring og annullering m.v....
Læs mereKød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne
4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereHvad kan vi lære af OUA. Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK
Hvad kan vi lære af OUA Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Hvorfor står vi her? Det er ikke sikkert, I hører noget nyt I får bare at vide,
Læs merePorc-Ex A/S og Porc-Ex Breeding s salgs og leveringsbetingelser Af den 21.5.2007 (Senest ændret den 7. februar 2008)
Porc-Ex A/S og Porc-Ex Breeding s salgs og leveringsbetingelser Af den 21.5.2007 (Senest ændret den 7. februar 2008) 1. 1.1 Indledning Nærværende salgs og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereVejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1
Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereSmittebeskyttelseplan for STOREGÅRD
Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereSlutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer
J. nr.: 2017-10-60-00184 Den 14.12 2018 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer INDLEDNING I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol i svinebesætninger i de
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mere