tilvækst) Gennemslag i produktionen
|
|
- Gregers Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst ( kg), g/dag Produktionsniveau Der er afprøvet orner på Bøgildgård det seneste år, hvoraf de var Durocorner. (FEs/kg tilvækst) Kød, % LG5, stk. Styrke, point, kg Holdbarhed, % Duroc gns. 4 år 3,6 17,9-0,045 0,16-0,02 0,01 - Landrace gns. 4 år -0,4 7,9-0,033 0,07 0,19 0,05-0,07-0,03 Yorkshire gns. 4 år -0,4 7,7-0,028 0,02 0,29 0,05-0,03 0,03 Gns. Tre racer 4 år 1,6 12,9-0,038 0,10 0,24 0,04-0,02-0,001 Tabel 2 - Avlsfremgangens betydning for dækningsbidraget, gennemsnit de sidste fire år. Avlsfremgang Økonomisk vægt, kr. Værdi af sfremgang, kr. (ved 100 % gennemslag) Gennemslag i produktionen % Forbedring af DB i produktionen, kr./slagtesvin Tilvækst ( kg) 12,9 0,14 1,8 80 1,44-0, Kødprocent 0,1 8,6 0, ,31 LG5** 0, , ,2 Tilvækst 1,6 0,09 0, ,14 Styrke 0,04 12,5 0, ,45 Holdbarhed** -0, , ,05-0,02-4,9 0, ,1 Gennemsnit af de sidste 4 år og alle racer 10,9 9,59 ** Yorkshire og Landrace bidrager med 50 % Tabel 3 - Antal renracede og krydsningskuld i Renracede kuld Krydsningskuld Kode 100* Kode 200** Kode 100* Kode 200** Duroc Landrace Yorkshire * Kode 100 er kuld født i sbesætninger og kan benyttes af alle besætningstyper ** Kode 200 er kuld født i enten s- eller opformeringsbesætninger, men kan ikke benyttes i sbesætninger Tabel 4 - Renracede søer i s- og opformeringsbesætninger, august Renracede søer Avlsbesætninger* Opformeringsbesætninger Duroc Landrace Yorkshire I alt *Kontraktsøer Avlsfremgang Tabel 1 viser sfremgangen pr. egenskab for hver af ssystemets tre racer de sidste fire år samt gennemsnittet for et D(LY)-slagtesvin. Fremgangen for foderudnyttelsen er i år 0,038 FEs/kg tilvækst (sidste år 0,036), hvilket især skyldes fremgang hos Landrace og Yorkshire. Daglig tilvækst, især 0-30 kg, er forbedret siden sidste år. I år er fremgangen 1,6 g/dag i gennemsnit for alle tre racer. Tabel 2 viser den økonomiske betydning af sfremgangen. Denne beregnes ud fra de økonomiske værdier, der anvendes i indeksberegningen samt egenskabernes gennemslagskraft i produktionsleddet. Besætningsstruktur VSP har i øjeblikket aftale med 26 ere, der tilsammen har 40 besætninger med renracede dyr; 13 Duroc, 14 Landrace og 13 Yorkshire. På nuværende tidspunkt (august 2013) er der godkendt 144 opformeringsbesætninger, heraf 27 i tilknytning til en sbesætning. Tabel 3 og 4 viser antal søer og antal s- og opformeringskuld (kode 100 og 200). Udover de danske s- og opformeringsbesætninger, har VSP ligeledes indgået aftale med 72 udenlandske opformeringsbesætninger, og dette tal er markant stigende. VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2013
2 3 Avlsfremgang og omsætning I sbesætningerne er der afprøvet orner og sogrise det seneste år. I tabel 5 og 6 (se side 12) er de gennemsnitlige produktionsniveauer for det seneste år angivet for henholdsvis orner og sogrise i sbesætningerne. Tabel 7 viser resultaterne for afprøvningerne på Bøgildgård. Tabel 5 - Gennemsnitlige produktionsresultater opnået af orner i sbesætningerne det seneste år. Daglig tilvækst, g/dag Scanningsmålnings- Scan- Styrke, Race Antal 0-30 kg kg Kød, % point mm vægt, kg Duroc ,1 2,91 7,5 95,8 Landrace ,3 2,99 8,3 93,9 Yorkshire ,8 3,13 8,3 93,3 I alt Kuldstørrelse og LG5 Tabel 8 viser kuldstørrelse for renracede skuld i det seneste år, udregnet fra kuld der bruges til. Som det fremgår af tabellen, præsterer Yorkshire 13,4 levende grise på dag 5, og Landrace 12,1 levende grise på dag 5. KS-orner Den gennemsnitlige brugstid for alle tre racer er steget meget i forhold til den seneste opgørelse. Brugstiden er steget med 10,3 %, 4,7 % og 12,1 % for henholdsvis Duroc, Landrace og Yorkshire. Det gennemsnitlige indeksniveau for aktive Duroc-orner er steget med 0,8 indekspoint, og indeksniveauet for Landrace- og Yorkshire-orner er steget gevaldigt med hhv. 7,0 og 7,2 indekspoint i f.t. (tabel 9). Hvilket formentlig kan henføres til anvendelsen af genomisk information ved indeksberegning. Stigningen skyldes formentlig, at der anvendes genomisk information i indeksberegningen. Samlet har ni omsættere i alt orner på 35 KS-stationer i udlandet. Fordeling af racer og indeks for både KS-orner i udlandet og i Danmark fremgår af tabel 10. Tabel 6 - Gennemsnitlige produktionsresultater opnået af sogrise i sbesætningerne det seneste år. Daglig tilvækst, g/dag Scanningsmålnings- Scan- Styrke, Race Antal 0-30 kg kg Kød, % point mm vægt, kg Duroc ,4 2,98 7,2 95,1 Landrace ,7 3,08 7,8 93,3 Yorkshire ,6 3,20 8,6 92,8 I alt Tabel 7 - Gennemsnitsresultater for individprøvestationen, Bøgildgård i Race Antal Daglig tilvækst ( kg), g/dag (FEs/kg tilvækst) Kød, %, kg. Scanningsmål, mm Duroc ,30 60,0 24,9 7,6 Landrace ,41 60,4 25,3 8,4 Yorkshire ,41 60,8 25,4 8,5 I alt Tabel 8 - Kuldstørrelse for renracede skuld det seneste år (med kode 100). Race Kuldstørrelse, stk. Grise på dag 5 pr. kuld, stk. Procent gyltekuld Duroc 9,8-68,4 Landrace 15,6 12,1 69,6 Yorkshire 16,0 13,4 65,0 Antallet af KS-orner i udlandet er steget siden sidste år, det samme er indeksniveauet. Til trods for stigende indeks, er indekset for danske KS-orner stadig væsentligt højere end i udlandet. I Danmark er indeksniveauet 9,7 indekspoint højere for Duroc, 15,7 for Landrace og 16,1 for Yorkshire end i udlandet (tabel 10).
3 Avlsfremgang og omsætning SIDE 13 Salg af sæd Der er solgt doser Duroc-sæd i Danmark i 2012, hvilket er en stigning i forhold til året før. Salget af Duroc-sæd i udlandet er fortsat stigende, således er der i 2012 solgt doser, svarende til en stigning på 18,4 % i forhold til året før. Salget af sæd fra de hvide racer opgives ikke i udlandet, men i stedet som antal hjemmessøer. Dette tal har været stærkt stigende gennem de seneste år og er fortsat markant stigende. I 2012 var der i gennemsnit hjemmessøer i udlandet (tabel 11). Avlsdyrsalg Salget af renracede dyr er steget i Danmark fra 2011 til 2012, hvilket også er gældende for salget af renracede dyr til eksport. Salget af krydsningshundyr er fortsat stigende i både Danmark og udlandet. Salget af polte i Danmark steg fra i 2011 til dyr i 2012, mens eksporten af krydsningspolte i samme periode steg fra til dyr, svarende til en stigning på 28 % (tabel 11). Genafgifterne kan ses fordelt på lande (top 10) på figur 1. Her ses det, at lige over halvdelen af genafgifterne stammer fra udlandet. Tabel 9 - KS-orner med indeksniveau og anvendelsestid. Race Antal orner indsat i 2012 Aktive orner, august 2013 Indeksniveau for aktive orner, august 2013 Brugstid for orner afgået i 2012, måneder Duroc ,8 11,8 Landrace ,9 6,7 Yorkshire ,3 6,5 Tabel 10 - DanAvl KS-orner i udlandet og i Danmark, august Udland Danmark Antal Indeks Antal Indeks Duroc , ,8 Landrace , ,9 Yorkshire , ,3 I alt Tabel 11 - Salg af smateriale fra DanAvl i 2012 i Danmark og i udlandet DK Udland DK Udland Renracede husdyr, stk Krydsningshundyr, stk DD- og XX-orner, stk LL- og YY-orner, stk DD- og XX-sæd, doser LL- og YY-sæd, doser Hjemmessøer i udlandet, stk.* * Salget af LL- og YY-sæd opgives ikke i udlandet, i stedet opgives antal af hjemmessøer Figur 1 - Genafgifter fordelt på land for 2012 (top 10) DE 16% DK 49% CZ 1% BE 3% andre 8% RU 7% PL 2% ES 6% IT 1% NL 4% UA 2%
4 11% 42% 3 Avlsprojekter Avlsmålet Seneste revision af smålet for Duroc, Landrace og Yorkshire blev gennemført i marts Her blev de egenskaber, som indgår i smålet, og deres vægtning vurderet. De nuværende egenskaber i smålet ses på figur 2 og 3. Erfaringer med soegenskaber I projektet blev data opsamlet i almindelige produktionsbesætninger for at studere soegenskaber (14G, LG5). Formålet var at finde en ny egenskab til det fremtidlige sarbejde med henblik på at forbedre soens evne til at passe grise i farestalden. kuld registreret for 14G og LG5, og af dem blev brugt i den foreløbige analyse. Figur 2 - Avlsmål for DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire - økonomisk bidrag 7% 27% 2% 5% 4% 2% 11% Daglig tilvækst (0-30 kg) Daglig tilvækst ( kg) Kødprocent Styrke LG5 Holdbarhed 42% Figur 3 - Avlsmål for DanAvl Duroc - økonomisk bidrag 5% 3% 3% 7% I sarbejdet fokuseres der på at opsamle data i sbesætninger, men i dette projekt opsamledes data i almindelige produktionsbesætninger med LY/YLkrydsningssøer. En Daglig af besætningerne tilvækst (0-30 kg) lå i Tyskland med Daglig danske tilvækst (30 søer, -100 og kg) her blev den store mængde Kødprocent data registreret. Den målte egenskab var antal grise i kuldet ved dag Styrke 21 efter faring. Dette blev målt efter, at soen fik 14 grise at passe første dag efter LG5 faring (14G). Der blev ikke tilføjet eller Holdbarhed flyttet nogle grise mellem dag 1 til 21. Der blev også registreret LG5 for alle 1. lægssøer. Alle søer havde kendt afstamning. I starten af 2013 afsluttedes opsamling af data i projektet. I alt blev data for Figur 4 - Foreløbige resultater for 14G (Antal grise dag 21) I analysen blev data fra forsøget og data fra renracede og beslægtede dyr analyseret med henblik på at estimere arvelighed og genetiske korrelationer. For 14G målt i produktionsbesætninger er der foreløbig fundet en arvelighed på 0,059 og for LG5 0,055. Arveligheden er på næsten samme niveau som ved beregning på de renracede populationer i denne analyse. Den fænotypiske korrelation mellem de to egenskaber (14G og LG5) er lav, < 0,1, men den genetiske korrelation er lidt højere, 0,15. Figur 4 viser foreløbigt resultat for 14G. 14G varierer mellem 5 til 14 grise, og i gennemsnit er der 11,9 grise på dag 21. De foreløbige resultater viser, at det er muligt at opsamle data i produktionsbesætninger med henblik på brug i sarbejdet, men det kræver stor arbejdsindsats. Dertil kræves en løbende opsamling 14G 51% 22% 3000 Daglig tilvækst (0-30 kg) Daglig tilvækst ( kg) Kødprocent 2500 Styrke 2000 Antal kuld % Daglig tilvækst (0-30 kg) Daglig tilvækst ( kg) Kødprocent Styrke 16% %
5 Avlsprojekter SIDE 15 af afstamningsdata for de indkøbte polte. Med henblik på genomisk selektion kræves også DNA-analyse af krydsningssøerne krydsningssøer fra den tyske besætning blev analyseret for DNA ved hårprøver. Endelige resultater fra 14G vil blive publiceret i efteråret 2013, og derefter skal det undersøges, om egenskaben kan inkorporeres i smålet. Genomisk selektion kræver yderligere teoretiske beregninger med de nye genetiske og statistiske modeller, som er blevet udviklet i projektet Genomisk selektion III. Genomisk selektion Genomisk selektion går ud på at øge sfremgangen gennem brug af et mere præcist slægtskab end tidligere. Der findes mange teoretiske beviser for, at genomisk selektion forbedrer sfremgangen, men der er kun få beviser fra det praktiske sarbejde. DanAvl kan nu så småt begynde at evaluere den praktiske effekt af teknikken. Avlsfremgangen har været stabil for alle tre racer de seneste 7 år, og især for Landrace og Yorkshire tyder det på, at sfremgangen er blevet lidt større efter indførelsen af genomisk selektion (Figur 5, 6 og 7). Vi holder fortsat øje med udviklingen og arbejder på at optimere udbyttet af genomisk selektion yderligere gennem flere DNA-tests og bedre udnyttelse af data. Genomisk selektion: Anvendt i DanAvl siden 2011 Baseret på DNA-analyser Forbedrer sfremgangen med % Figur 5 - Avlsfremgang, Landrace Indeks Figur 6 - Avlsfremgang, Yorkshire Indeks Figur 7 - Avlsfremgang, Duroc Indeks GS GS GS EVA Krydsningsdyr og DNA-analyser VSP er sammen med Institut for Genetik ved Aarhus Universitet (AU) i gang med et 2-årigt fælles projekt for at e for bedre krydsningsdyr ved hjælp af DNA-information. Øget fokus på krydsningsdyr giver mening, fordi krydsningsdyrene er det endelige produkt. For at kunne gøre dette vil VSP og AU s genetikere udvikle nye genetiske og statistiske metoder til krydsningspopulationer. Foreløbige resultater fra et tidligere projekt har rettet vores fokus på følgende forskningsområder: Fokusområder i projektet: Udvikle metoder til at vurdere dyr i renracede og krydsningspopulationer og metoder til at udvælge dyr til genotypning. Udvikle strategier til at udvælge svin til for at udnytte krysningsfrodighed (dominans) og epistasi i krydsningsdyr. Den genomiske information, som bruges i genomisk selektion, kan muligvis også bruges til at øge effekten af krydsningsfrodighed i krydsningspopulationer. Det vil kræve strategier, som øger sandsynligheden for, at krydsningsfrodighed realiseres i krydsningsdyr. Det kan opnås ved at fokusere på forskellige genotyper i de forskellige racer. I den praktiske del af projektet skal der produceres ca treracekrydsningsgrise, og de egenskaber, der er fokus på, er blandt andet slagtesvinenes tilvækst, foderforbrug og kødindhold, men også slagteegenskaber som ph og ornelugt. Alle dyr genotypes, og de data, som registreres, skal bruges til beregninger og metodeudvikling i projektet. Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under j.nr EVA I 2012 er der for Duroc implementeret indsstyring ved hjælp af EVA, som gør det muligt at opnå mindst den samme sfremgang her og nu, samtidig med at indsstigningen reduceres kraftigt. EVA fungerer hermed som en fremtidsforsikring, der sikrer, at vi kan fortsætte den store sfremgang i mange år endnu. I 2013 er metoden blevet opdateret for at
6 3 Avlsprojekter sikre flere kuld på orner med højt indeks, og det tyder på, at vi opnår den ønskede virkning af EVA. Vi kan se, at der bliver selekteret færre orner med gennemsnitligt højere indeks, og at der bliver tildelt flere kuld til de bedste orner. Samtidig tyder det på, at opdateringen også har resulteret i en lavere indsstigning. Der arbejdes nu på at udvide EVA til også at begrænse ind på DNA-niveau. Styring af ind på DNA-niveau kræver dog forskning i og udvikling af nye metoder, og VSP samarbejder blandt andet med AU om dette. EVA forventes desuden indført for de hvide racer, når der er evalueret på, hvordan inden har udviklet sig for Duroc efter opdateringen af EVA, og når der foreligger mere viden omkring ind på DNA-niveau. Avl for at reducere ornelugt Fra 2018 er der i EU indgået en frivillig aftale om at stoppe brugen af kastration for at forbedre grisenes velfærd. Derfor undersøges mulighederne for at reducere forekomsten af ornelugt i danske svineracer, blandt andet via sarbejde. Ornelugt er hovedsageligt karakteriseret ved de kemiske forbindelser androstenon og skatol, mens stoffet indol er af sekundær betydning. De første resultater af et tre-årigt udviklingsprojekt, der er støttet af Højteknologifonden og et to-årigt projekt med støtte af Landdistriktsmidler via Fødevareerhvervet, er blevet gennemarbejdet. Resultaterne er baseret på analyse af eksisterende data fra Landrace- populationen, som er opsamlet i forbindelse med Avl & Genetiks deltagelse i EU-projektet SABRE. Arveligheden for skatol og androstenon er bestemt til henholdsvis 0,33 og 0,59, og den genetiske korrelation mellem komponenterne er 0,37, hvilket betyder, at der skal selekteres på begge komponenter, hvis den størst mulige reduktion i ornelugt skal opnås. Resultaterne viser, at de genetiske korrelationer mellem ornelugt og produktionsegenskaberne er svagt favorable, hvilket også er vist i udenlandske undersøgelser. Det er essentielt at have fokus på både soens og ornens frugtbarhed, hvorfor korrelationerne mellem kuldstørrelse, sædkvalitet og sædkvantitet er blevet bestemt. De genetiske korrelationer mellem kuldstørrelse, sædkvalitet og kvantitet var lave og i flere tilfælde tæt på nul. En af hjørnestenene i projektet er etablering af individafprøvning for forekomsten af ornelugt. Egenskaben ornelugt baseres på en kombination af kemiske analyser samt en lugttest, hvor slagtekroppens afgivelse af lugt under opvarmning vurderes på en skala fra 0 til 2. Bestemmelse af ornelugt på levende dyr er baseret på biopsi, hvor skatol og androstenon kan bestemmes, mens slagtede orner også kan lugttestes. Fordelen ved at bruge en lugttest som et potentielt smål mod ornelugt er, at bestemmelsen vil afspejle variationen i den menneskelige opfattelse af hangriselugt. Derudover er de enkelte stoffers bidrag til lugtintensiteten ukendt, hvorfor den indbyrdes vægtning af stofferne ikke kan fastlægges. De foreløbige resultater, som er baseret på den løbende dataopsamling, er, at man vil frasortere henholdsvis 5 %, 25 % og 7 % af slagtekroppene for racerne Duroc, Landrace og Yorkshire. Disse resultater er en god nyhed, da Duroc bidrager med 50 % af genetikken i slagtesvinene. Arveligheden af lugttesten er 0,10 til 0,15, hvilket betyder, at den menneskelige næse kan finde variation mellem grise på det genetiske niveau. Det kommende års arbejde vil fokusere på at bestemme de genetiske sammenhænge mellem ornelugt, produktions- og reproduktionsegenskaberne i racerne Yorkshire og Duroc samt kortlægge den genetiske arkitektur af ornelugt i alle racer. Projektet er støttet 3-årigt af Højteknologifonden og 2-årigt af Fødevareministeriets Landdistriktsprogram under j.nr U i samarbejde med gruppen for kvantitativ og systemgenetik under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Sociale interaktioner Selektion, der inkluderer interaktioner mellem grise, er en metode, som tager højde for fx en gris tilvækst ikke bare afhænger af den selv, men også af dens stifæller. Metoden kræver ideelt, at alle grise i et hold i besætningsafprøvningen har kendt afstamning. Reglerne for bl.a. registreringer af grise i forsøgshold er derfor blevet tilpasset. Fra 1. januar 2014 skal alle grise i forsøgshold således være kendt. Indledende analyser på de eksisterende data for tilvækst i Landrace tyder på, at der er en signifikant social genetisk effekt. Resultaterne er endnu meget usikre, men de tyder på, at der er et hidtil uudnyttet potentiale for genetisk fremgang for tilvækst.
DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereÅrlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY
Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereviden vækst balance ÅRsbeRetning 2013
viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018
ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereÅrsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion
Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereviden vækst balance ÅRsbeRetning
viden vækst balance ÅRsbeRetning 2014 1. udgave, oktober 2014 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 87-91460-27-1 Forord året der gik SIDE 1 Handelskrig
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereDANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR
DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk
Læs mereSucces med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs mereGOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER
Støttet af: GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER MEELELSE NR. 109 Avlsfremgangen for produktionsegenskaber i Duroc overføres til D(LY)- krydsningerne, som anvendes i traditionel svineproduktion.
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereÅrsberetning 2011 Avl & Genetik. c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Årsberetning 2011 Avl & Genetik Juni 2012 - c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Forord 2012 er godt begyndt, og det er tid at gøre status for 2011 også på den avlsmæssige
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereAvlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se
Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereÅrsberetning 2003. Avl og Opformering. Dato: Marts 2004. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier
Årsberetning 2003 Avl og Opformering Dato: Marts 2004 Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Forord Generelt 2003 var et godt år for avlsarbejdet. Der blev skabt fornuftige avlsfremgange, og vi fik
Læs merePRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC
Støttet af: PRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC MEDDELELSE NR. 1093 Fodereffektivitet og kødindhold i slagtekroppen af D(LY)-krydsninger var ringere end for Duroc-orner afprøvet på Bøgildgård
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereHangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Læs mere63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
Læs mereER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?
2014 ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? // 02 NEJ! DANAVL ER ET AVLSPROGRAM, HVOR INTET ER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE. // 03 DANAVL FORTSÆTTER REJSEN MOD DE AMBITIØSE 2020-MÅL 2014 var et godt
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs mereHangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser
Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer
Læs mere1. udgave, oktober 2005. Landsudvalget for Svin. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-07-7
Årsberetning 2005 1. udgave, oktober 2005 Landsudvalget for Svin Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-07-7 Året der gik... Økonomi Kravene til de danske slagterier
Læs mere07 ÅRSBERETNING 2007
07 ÅRSBERETNING 2007 1. udgave, oktober 2007 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-09-3 Året der gik... Økonomi og foderpriser. Året 2007 vil blive
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling (inkl. projektbeskrivelse) dateret
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2012
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // februar 2012 # 43 DanAvl i Front Status for Genomisk Selektion DanAvl er helt i front på genomisk selektion, hvis vi sammenligner os med vores
Læs mere1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5
Årsberetning 2006 1. udgave, oktober 2006 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Året der gik... I 2006 har noteringen ligget på 9,30 kr.
Læs mereDANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT
ÅRSBERETNING 2015 DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT VÆKST DanAvl fortsætter fremgangen. Baseret på vores unikke genetik har 2015 - på trods af en række udfordringer for svineindustrien - været et år præget
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2009
DANSK SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2009 1. udgave, oktober 2009 Dansk Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Layout og Tryk: Jønsson Grafisk Produktion ApS ISBN 87-91460-11-5 Året der gik SIDE 1 Finanskrisen
Læs mereAvl af svin. Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr
Avl af svin Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Baggrunden for arbejdsgruppens delrapport om avl svin... 4 1.2. Arbejdsgruppens nedsættelse
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mere2012 Videncenter for Svineproduktion
VIDEN VÆKST BALANCE ÅRSBERETNING 2012 1. udgave, oktober 2012 Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Layout og Tryk: Richard Larsen & Jønsson Grafisk ApS ISBN 87-91 460-23-9 Forord året
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER
DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.
Læs mereBevaring og udvikling af Ertebøllefåret
Bevaring og udvikling af Ertebøllefåret Formål At beskrive, bevare og udvikle Ertebøllefåret som en egen bevaringsværdig Dansk fårerace Projektet Projektet er financieret af Genressourceudvalget Projektperiode
Læs mereMission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics
DK-UK We supply the world with pure DanAvl genetics Per Kring - Mads Kring - Birgitte Kring Vision Vision: Gennem udnyttelse af den innovative avlsforskning i regi af Videncenter for Svineproduktion samt
Læs mereMission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics
DK-UK We supply the world with pure DanAvl genetics Ejerne / Owners Per Kring - Mads Kring - Birgitte Kring Vision Vision: Gennem udnyttelse af den innovative avlsforskning i regi af Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015. Videncenter for Svineproduktion
SEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015 Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015 er udgivet af SEGES Videncenter for Svineproduktion Axeltorv 3 1609 København V 1. udgave, oktober
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereRegler for Opformering - Udland
Regler for Opformering - Udland Gældende fra 1. april 2011 1 Regler for Opformering Udland 1 Baggrund 1.1 Regler for Opformering Udland er fastsat i henhold til Aftale om Opformering med Omsætter. 1.2
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereRegler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra
Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra 01.05.2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...2 2. ANSVAR...2 3. SÅDAN BRUGES REGLERNE...2 4. SPRINGLISTEN...2 5. AVLSBESÆTNINGER...2
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereBetragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereHvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereAftale om Opformering med Omsætter
Mellem Videncenter for Svineproduktion Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og XXX (= Omsætteren) - under ét benævnt Parterne - er indgået følgende Aftale om Opformering med Omsætter 1.0 Baggrund
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereKød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne
4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 # 41 Tema eksport: Optimering af økonomien i svineproduktionen I marts 2010 modtog Matthias Friess, Tyskland, de første DanAvl sopolte,
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereMAGASINET juli 2007 #26
DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter
Læs mere08 ÅRSBERETNING 2008
08 ÅRSBERETNING 2008 1. udgave, oktober 2008 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-10-7 Året der gik. Økonomi og foderpriser. Turbulente tider. Så
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereKlik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mere1. udgave, oktober 2000. Landsudvalget for Svin. Grafisk produktion: Center Offset Grafisk Support Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen
Årsberetning 2000 1. udgave, oktober 2000 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: Center Offset Grafisk Support Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen ISBN 87-982522-6-7 Forord I år 2000 bevægede noteringen
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereStyr på poltene gi r styr på soholdet!
Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereInformation om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering
Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereBENCHMARKING AF FODERUDGIFT
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for
Læs mere