2. Socialpædagogisk støtte i eget hjem hvordan ydes støtten?

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2017/ Dato: 20. februar 2017 Titel: Status over socialpædagogisk støtte i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent 1. Indledning KL udgav den 7. december 2016 et analysenotat om udviklingen i antallet af modtagere af servicelovsydelser på voksenområdet Notatet viser, at socialpædagogisk støtte (efter Servicelovens 85) har langt den største gruppe af ydelsesmodtagere i perioden og at der har været en kraftig stigning i antallet af modtagere. KLs undersøgelse har foranlediget, at Social Service og Familier (SSF) i dette notat har beskrevet, hvordan udviklingen i antal og styringen af socialpædagogisk støtte er i Halsnæs Kommune. 2. Socialpædagogisk støtte i eget hjem hvordan ydes støtten? Serviceloven (Bekendtgørelse af lov om social service nr af 24/10/2016) 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Socialpædagogisk støtte er en meget fleksibel støtteform, der omfatter mange områder af modtagernes liv og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. I Halsnæs Kommune er 85 ligesom i resten af landet den ydelse med flest modtagere indenfor handicap og voksenområdet. Selvom støtte efter 85 oftest kaldes socialpædagogisk støtte ydes den af mange forskellige faggrupper i overensstemmelse med borgerens forudsætninger, behov og ressourcer. 1

2 Uddrag af vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (vejl. nr af 8/5 2015) Formålet med indsatsen efter 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne reelt ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med den socialpædagogiske bistand også at yde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse. Socialpædagogisk bistand kan bestå af et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger. Der kan f.eks. gives vejledning, rådgivning, optræning, og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål mv. Hjælpen skal tage udgangspunkt i pågældendes egne behov og forudsætninger og gives med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Hjælpen bør tage sigte på hjælp til selvhjælp både på det praktiske og det personlige plan. For personer under folkepensionsalderen vil tilbud om socialpædagogisk bistand ofte udgøre et centralt element i den handleplan, som kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde at udarbejde til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, jf Grundlæggende ydes socialpædagogisk støtte i eget hjem på følgende måder i Halsnæs Kommune: a. Støtte hos Familie- og Voksenstøtte Familie- og Voksenstøtte yder langt størsteparten af socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. Familie- og Voksenstøtte yder støtte til: - Sindslidende - Fysisk og psykisk handicappede, fx hjerneskadede, udviklingshæmmede, autister - Socialt udsatte borgere Socialpædagogisk støtte leveres til størstedelen af borgerne som individuel støtte, derudover har en del borgere også gruppetilbud og for en mindre del udgøres støtten udelukkende af gruppebaserede tilbud. Familie- og Voksenstøtte har de seneste år udviklet sine gruppebaserede tilbud, således at der i dag er en bredere tilbudsvifte. Det vil være en udvikling, som fortsætter over de kommende år, og det er forventningen at andelen af borgere, som modtager gruppebaseret tilbud vil stige. Gruppebaserede tilbud udvikles både fordi de giver mulighed for at nå flere borgere med samme ressourcer og fordi de metodemæssigt er et godt tilbud i forhold til borgernes behov. b. Støtte hos ekstern leverandør af hjemmebaseret støtte Et mindre antal borgere (ca. 13 %) har ekstern støtte. Ekstern støtte bevilges i særlige situationer hvor der er behov for en højere specialiseret indsats på grund af særlige 2

3 kompleksiteter (støtten kan fx være iværksat fordi VISO anbefaler en meget specialiseret indsats til borgeren). Der er også helt særlige situationer, hvor støtten er meget omfangsrig på grund af kompleksiteten og ikke kan løses af Familie- og Voksenstøtte på grund af ressourcer. c. Støtte i bolig visiteret efter ABL 105 Socialpædagogisk støtte kan også leveres i forbindelse med visitation til en bolig efter Almenboliglovens (ABL) 105. Disse boligformer kan være konstrueret på meget forskellige måder lige fra individuel støtte i en visiteret bolig, til bofællesskaber til et tilbud, der mere ligner botilbud efter servicelovens 107 eller 108. Borgere fra Halsnæs kan være visiteret til sådanne tilbud både i Halsnæs og udenfor kommunen. 3. Antal modtagere af socialpædagogisk støtte a. KL-undersøgelsen Nedenstående figur viser udviklingen i forskellige ydelser på landsplan i årene Som beskrevet i noten i figuren er der en vis usikkerhed forbundet med tallene. Figuren viser, at langt den største ydelse er socialpædagogisk støtte. Det er også her der er sket den største stigning over perioden. Samlet viser KL-analysen en stigning på 72% i løbet af den 6-årige periode. Sandsynligvis er stigningen fra dog lidt overvurderet, påpeges det. KL nævner, at en mulig årsag til stigningen er, at der samtidig er en øget brug af boliger efter ABL 105, som ofte visiteres sammen med socialpædagogisk støtte. Det er imidlertid ikke opgjort, hvor mange modtagere af socialpædagogisk støtte, der samtidig bor i denne type boliger. Det kan give et lidt skævt billede, da SEL 85 kombineret med ABL 105 som påpeget ovenfor kan være konstrueret på meget forskellige måder. Støtten dækker altså et meget bredt felt af modtagere, herunder nogle som alternativt ville være tildelt botilbud efter servicelovens 107 og 108. Den største gruppe modtagere af socialpædagogisk støtte var år, mens den største stigning over perioden har været blandt unge under 30 år. 3

4 b. Ballerup Benchmark Halsnæs Kommune deltager i en årlig benchmark på voksenområdet blandt kommuner i Region Hovedstaden (kaldet Ballerup Benchmark). Tal fra benchmark undersøgelsen 2015 viser for socialpædagogisk støtte (eksklusiv støtte i forbindelse med bolig efter ABL 105): - Halsnæs Kommune lå nr. 14 ud af 28 kommuner på enhedsudgifter inkl. refusion rangeret fra laveste til højeste enhedsudgift. - Halsnæs Kommune lå nr. 23 på modtagerandel (antal modtagere pr årige) rangeret fra laveste til højeste modtagerandel. - Halsnæs Kommune havde de 5. højeste samlede nettodriftsudgifter til 85 i eget hjem. Dette skyldes primært, at vi har en høj modtagerandel mens vi har relativt gennemsnitlige enhedsudgifter. 4

5 c. Antal borgere i Halsnæs Kommune SSF opgør nøgletal for ydelser på voksenområdet til Udvalget for Ældre og Handicappede. Nøgletallene opgøres pr. måned. I nedenstående grafer vises udviklingen for perioden Antal modtagere af socialpædagogisk støtte i eget hjem, Halsnæs Kommune jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Note til figur: Tallene omfatter støtte efter servicelovens 85 leveret af Familie- og Voksenstøtte og eksterne støttepersoner. Tallene viser det samlede antal borgere, der modtager støtte i pågældende måned. Det inkluderer støtte i Bofællesskaberne Havlit, Fjorden og Kildemoseparken, som ydes individuelt. Tallene omfatter ikke botilbudslignene tilbud efter 85/ABL 105. Der må tages forbehold for at opgørelsesmetoden i var anderledes end de efterfølgende år, så det giver en usikkerhed ved sammenligning hen over årene. Derudover omfatter nøgletal fra 2013 og 2014 oprindeligt opsøgende indsats efter servicelovens 99. Der er renset for disse efter bedste skøn, men det giver en usikkerhed for niveauet i de to år. Tallene viser, at efter stigninger i 2013 og 2014, er antallet af modtagere stabilt i 2015 og En af grundende til at det er lykkedes at stabilisere antallet af modtagere er et løbende fokus på effektivisering af indsatsen, som er påbegyndt ved kommunesammenlægningen. Det har blandt andet omfattet: - Udviklingen af principper for voksen-handicapområdet baseret på et rehabiliterende perspektiv. Det betyder blandt andet, at borgere afsluttes tidligere og at færre har et livslangt støtteforløb. - Revision af serviceniveauet for 85 i samarbejde mellem Handicap- og Voksenafdelingen og Familie- og Voksenstøtte. Senest er der igangsat en revisionsproces i forbindelse med det nye styringsparadigme. - Indførelse af voksenudredningsmetoden og understøttende IT-system i sagsbehandlingen. Det understøtter det rehabiliterende perspektiv gennem et øget og systematisk fokus på mål, effekt og opfølgning. - Nye områder er hjemtaget/ lagt ind under Familie- og Voksenstøtte, bl.a. hjemmevejledning, misbrugsbehandling, mentoropgaver mv. Organiseringen har betydet 5

6 effektivisering enten direkte eller indirekte gennem forbedrede snitflader med andre ydelser. - Udvikling af nye tilbud og samarbejder, fx udvidelse af gruppebaserede tilbud, samarbejde med Frivilligcentret, ungeboliger i Ølsted mv. - Løbende samarbejde omkring analyse af benchmark-resultater med kommuner i hovedstadsregionen. Dette har haft særligt fokus på 85. d. Til- og afgange af borgere i Halsnæs Kommune Antallet af borgere dækker over en løbende tilgang af nye borgere og afgang af afsluttede borgere. Nye borgere Afsluttede borgere På grund af ændring i opgørelsesmetoden kan til- og afgange ikke opgøres på samme måde for foregående år. Lang størstedelen af borgere, der afsluttes fra socialpædagogisk støtte, afsluttes fordi målene med støtten vurderes opnået. Kompleksiteten i deres problemstillinger er mindsket, så de bedre kan profitere af og rummes indenfor indsatser tættere på normalområdet (jobcentret, hjemmeplejen mv.), som de stadig vil have behov for pga. udfordringer med arbejdsløshed, fysisk nedslidning og andet. Borgere afsluttes også, når de ikke selv længere ønsker støtte, selvom målene ikke er indfriet. Et meget lille antal borgere afsluttes fordi de får et mere omfattende tilbud, hvor socialpædagogiske støtte er indeholdt eller ikke kan udføres samtidig. Afslutning i disse tilfælde kan skyldes at støtte i eget hjem ikke længere kan opfylde borgerens behov det vil typisk være tilfældet ved visitation til botilbud. Borgeren kan også afsluttes, hvis de har ret til en anden type tilbud (fx STU) eller hvis borgeren selv tager ophold på forsorgshjem, fx hvis de er boligløse Borgere afsluttet til midlertidig 2 7 botilbud Borgere afsluttet til andet tilbud, fx forsorgshjem og STU 4 5 Omfatter kun borgere afsluttet fra Familie- og Voksenstøtte. Der er sket en stigning i antallet af borgere, der afsluttes fordi de får et midlertidigt botilbud, men tallene er så små og perioden så kort, at der ikke kan siges om det er en tilfældighed. e. Antal timer til Socialpædagogisk støtte i Halsnæs Kommune Dette afsnit omhandler kun støtte, som ydes af Familie- og Voksenstøtte. I Familie- og Voksenstøtte er grundpakken for individuel støtte på 2 timers støtte pr. uge. Det er den støtte langt de fleste borgere modtager. De borgere, der modtager støtte, ud over grundpakken har fordelt sig på følgende måde de sidste 3 år. Tallene er så små, så udsving fra det ene år til det andet kan skyldes tilfældigheder. Andel borger med timer ud over grundpakken Gennemsnitligt antal ekstra timer pr. borger % 3, % 2,5 6

7 % 2,6 Når der bevilges ekstra timer, foretages vurderingen på visitationsmøde. Antallet af støttetimer er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor store udfordringer borgerne har. De dårligste borgere kan oftest kun rumme lidt støtte/kontakt og kan ikke profitere af en mere massiv indsats. Som nævnt tidligere er 85-støtte en fleksibel støtte, og ved vurdering af mange borgeres behov, kan der ligge en vurdering om, hvorvidt borgerens behov kan dækkes i eget hjem eller om borgeren har brug for et botilbud. Hvis støttebehovet ligger over ca timer om ugen, vil det ofte økonomisk ikke kunne svare sig at give borgeren støtte i eget hjem, da de dårligste borger ofte også har behov for hjemmesygepleje mv. I vurderingen af det bedste tilbud for borgeren vil også indgå borgerens behov og ressourcer, evt. behov for anden hjælp (fx hjemmesygepleje) mv. Der er stor variation i botilbudspriser, så det vurderes fra sag til sag hvad der både er den faglige og økonomisk bedste løsning. En del borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, ville som alternativ skulle have et mere omfattende tilbud i form af botilbud, på trods af at de ikke nødvendigvis modtager et højt antal støttetimer i hjemmet. P.t. vurderer Familie- og Voksenstøtte, at 35 borgere alternativt ville være i målgruppen for botilbud. Af disse bor 18 i familie- og Voksenstøttes bofællesskaber, som er sammensat af fælles støttetimer i bofællesskabet og borgerens individuelle støtte. Der er kun 1 borger det p.t. modtager et meget massivt støttetilbud i eget hjem på 20 timer ugentligt. Dette indgår ikke i ovenstående tabel, da det fungerer som særskilt projekt. 4. Hvorfor har der været et stigende antal modtagere? KL har den 18. maj 2016 udarbejdet et notat om udgiftspresset på voksenhandicapområdet. Ifølge notatet er udgifterne til botilbud og socialpædagogisk støtte steget med 1 mia. kr. fra 2013 til Notatet peger på to årsager, der er medvirkende til udgiftsstigningen: A. Et øget antal borgere med et diagnosticeret handicap, som må formodes at have behov for kommunale ydelser. KL har undersøgt udviklingen i antallet af borgere, der er diagnosticeret med et handicap. For fem handicapkategorier (udviklingshæmning, cerebral parese, sklerose, rygmarvsskade og muskelsvind) har der samlet set været en stigning på 8,5 % på to år. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle disse borgere skal have kommunale ydelser og nogle får det måske i forvejen. Men det er en indikation på en udvikling, som lægger pres på de kommunale ydelser. I tillæg til ovenstående har der været en meget kraftig stigning i voksne borgere med diagnoserne ADHD og autisme, ligesom det også på børneområdet er diagnoser i vækst. En diagnose i sig selv berettiger ikke til kommunal hjælp, men det er målgrupper, som ofte har svært ved at begå sig socialt, få fodfæste på arbejdsmarkedet og oftere end andre borgere har problemer med misbrug. 7

8 Derudover har borgere med handicaps og sindslidelser en stigende levetid i forhold til tidligere. Det betyder at de har et støttebehov som strækker sig over en længere årrække. Familie- og Voksenstøttes har oplevet en stigning på ca. 50% over de sidste 5 år i antallet af modtagere med autismespektrumforstyrrelser, senhjerneskader og ADHD. Derudover oplever de et stigende antal udviklingshæmmede borgere, der bliver ældre, så de har brug for støtte i en længere periode af deres liv. B. Et øget antal patienter i hospitalspsykiatrien, som også sætter socialpsykiatrien under pres. KL har i april 2016 udarbejdet en analyse af udviklingen i hospitalspsykiatrien. Den viser, at der er sket en væsentlig stigning i aktiviteten i hospitalspsykiatrien i perioden 2007 til Stigningen skyldes hovedsageligt at antallet af psykiatriske patienter er steget. I løbet af perioden, er andelen af befolkningen, som har været i kontakt med hospitalspsykiatrien steget med 38%. KL peger på, at den øgede aktivitet i hospitalspsykiatrien er med til at sætte den kommunale socialpsykiatri under pres, både fordi der er flere borgere, der har behov for hjælp, men også fordi det øgede pres i behandlingspsykiatrien betyder, at det er sværere at blive indlagt, at borgere bliver udskrevet hurtigere og et øget antal behandles ambulant med en større og dårligere gruppe borgere, som har behov for kommunale ydelser. KLs analyse viser også, at Halsnæs Kommune ligger højt med hensyn til antallet af kontakter til hospitalspsykiatrien ( kontakter pr borgere i 2014). Det er SSFs vurdering, at presset på hospitalspsykiatrien også mærkes i Halsnæs Kommune, hvor borgere med tungere behov er hjemme og har et støttebehov. Dette ydes typisk efter servicelovens 85. Ud over de årsager KL-notatet peger på, kan reformer på arbejdsmarkedsområdet også være en mulig årsag til stigning i støtte efter servicelovens 85. Der arbejdes i øget grad på at få borger, som tidligere havde fået pension, gjort parat til arbejdsmarkedet. En indsats i den forbindelse er socialpædagogisk støtte. 5. Styring af socialpædagogisk støtte i Halsnæs Kommune Ligesom resten af voksenhandicap-området styres socialpædagogisk støtte på grundlag af områdets overordnede principper, gennem en grundig udrednings-, vurderings- og visitationsproces samt løbende opfølgning hos både myndighed og udfører. Med det rehabiliterende perspektiv som grundlæggende tankesæt arbejder Halsnæs Kommune ud fra følgende principper vedtaget af Byrådet den 22. juni 2012: Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Udgangspunktet er borgerens ressourcer, ønsker og mål. Mindst indgribende indsats. Familie og netværk er betydningsfulde En tidsafgrænset indsats med fokus på effekter. En sammenhængende indsats. 8

9 Faglig og økonomisk ansvarlighed. Dette udgør en overordnet ramme for styringen, der på sagsniveau har fokus på: - Systematisk og metodisk udredning af borgerens behov og ressourcer ved voksenudredningsmetoden. - Drøftelse af målgruppevurdering på teammøder med deltagelse af leder for Handicap- og Voksenafdelingen. - Visitation i visitationsudvalg af alle borgere, hvor behovet peger på en større indsats end 2 timers støtte om ugen. Visitationsudvalget drøfter og tilrettelægger også alternative løsninger i stedet for fx dyrere botilbud. 85-støtte er i disse tilfælde mindre indgribende og en økonomisk ansvarlig løsning. - Dialogbaseret opfølgning med deltagelse fra myndighed og udfører. IT-understøttelse sikrer systematisk opfølgning. - Løbende opfølgning på den enkelte borgers udvikling hos Familie- og Voksenstøtte og systematisk brugergennemgang. SSF følger og afprøver nye metoder, søger inspiration fra andre kommuner og deltager i national metodeudvikling for løbende at udvikle viften af tilbud om socialpædagogisk støtte, som er effektive og økonomisk ansvarlige. SSF implementerer også løbende nye evidensbaserede metoder i tilbud og opfølgning. Eksempelvis er Familie- og Voksenstøtte ved at udrulle FIT (Feedback Informed Treatment), som er en metode til at undersøge og evaluere den borgeroplevede effekt af indsatsen, udvikle praksis og tilpasse indsatsen til den enkelte borger. Det er dokumenteret, at effekten af indsatsen øges gennem systematisk feedback fra borger til fagprofessionel, ligesom der i behandlingsregi er dokumenteret afkortede forløb. Familie- og Voksenstøtte har også netop afsluttet et treårigt projekt, hvor metoden Social Færdighedstræning i grupper er afprøvet sammen med 8 andre kommuner. Socialstyrelsen har lavet en tværgående midtvejsevaluering, som har påvist effekt af metoden. Udover at tilbuddet implementeres som del af driften fremadrettet, har metoden inspireret til videre udvikling af andre gruppetilbud på basis af evidensbaserede metoder. 9