Elektriker. Lokal undervisningsplan for Elmontør. Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb

Transkript

1 Elektriker Lokal undervisningsplan for Elmontør Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen

2 Indholdsfortegnelse Pædagogik...4 Undervisningsform...4 Positivt menneskesyn...4 Respekt for andre...4 Ansvar og ansvarlighed...4 Elmontør specialet...5 Faglige mål...5 Selvstændighed og samarbejde...5 Skolevejledning...6 Svendebrev...6 Lærerteam...7 Lærerkvalifikationer...7 Faglige kvalifikationer...7 Øvrige kvalifikationer...8 Kontaktlærer...8 Realkompetencevurdering...8 Praktikerklæring...8 Elevplan...9 Uddannelsen grundforløb voksen...10 Personlige og faglige mål...10 Bedømmelsesplan...10 Områdefag - arbejdsform...10 Forløbsplan for områdefagene...11 Bedømmelse og evaluering i områdefagene...13 Forløbsplan for informationsteknologi niveau F...14 Bedømmelse og evaluering...14 Forløbsplan for arbejdsmiljø - grundforløb...15 Bedømmelse/evaluering...15 Forløbsplan for grundlæggende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse...16 Bedømmelse og evaluering...16 Uddannelsen 1. hovedforløb...17 Personlige og faglige mål...17 Bedømmelsesplan...17 Områdefag - arbejdsform...17 Forløbsplan for områdefagene...18 Bedømmelse og evaluering i områdefagene...19 Forløbsplan for matematik niveau F, E og D...20 Bedømmelse og evaluering i faget matematik...21 Uddannelsen 2. hovedforløb...22 Personlige og faglige mål...22 Bedømmelsesplan...22 Områdefag - arbejdsform...22 Projekt elinstallationer i en mindre virksomhed...25 Bedømmelse - svendeprøve...25 Forløbsplan for dansk niveau F...26 Godskrivning i dansk...27 Bedømmelse og evaluering...27 Forløbsplan for arbejdsmiljø 2. hovedforløb...28 Bedømmelse og evaluering

3 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Pædagogik Undervisningsform Elafdelingens pædagogiske udgangspunkt er den enzymiske pædagogik. Vores mål er at tilrettelægge undervisningen således, at eleverne kan praktisere en helhedsorienteret virkelighedsudforskning. Teori og praktik skal gå hånd i hånd og gensidigt inspirere hinanden tværs over faggrænser. Den styrke, der ligger i elevens eget praktisk skabende og eksperimenterende arbejde, skal udnyttes. Det er vores pædagogiske mål som undervisere at fungere som sparringspartner for elevens læreproces, med udgangspunkt i elevens ide, om hvad eleven skal lære. Eleven og underviseren er sammen om, at eleven lærer mest muligt på det faglige og personlige plan. Undervisningen er præget af engagement og ansvarlighed. Kulturen på specialet elmontør bygger på gensidig respekt og dialog. Det medfører, at samtaler skal være konstruktive og fremadrettede. Elever og undervisere, såvel indbyrdes som i fællesskab, reflekterer over og diskuterer om undervisningen fører mod de ønskede mål. Underviserne planlægger og gennemfører undervisningen med engagement og variation og medtænker, at eleverne lærer på forskellige måder. Eleverne deltager aktivt og engageret i undervisningen og der lægges vægt på, at eleverne aktivt, er med til at organisere egen indsats og reflektere over denne. Eleven er opmærksom på, at den enkelte elevs adfærd er vigtig for de øvrige elevers læring og trivsel. I den forbindelse er det også vigtigt at forstå, at eleven ikke kun lærer på skolen, men også i den tilknyttede virksomhed. Samarbejdet mellem virksomhed og skole prioriteres derfor højt. Holdets kontaktlærer gennemfører blandt andet mestersamtaler efter de første 5 uger på grund- og hovedforløb. Positivt menneskesyn Vi taler med eleven og ikke til eleven. Det er vigtigt at undervisningen foregår i en dialog mellem elev og underviser. Respekt for andre Vi taler pænt og ordentlig med hinanden og giver respons på det modsatte. Eleverne skal kunne rumme forskellighed og tale ordentligt til hinanden. Vi lægger vægt på, at der bruges et sprog, der også kan bruges over for kunder. Som udgangspunkt stoler vi på hinanden. Ansvar og ansvarlighed Vi viser eleven, at han er ansvarlig for sin uddannelse, men også, at vi er medansvarlige i at støtte og skabe rammerne for uddannelsen for eksempel ved at sparre eleven og være til stede og synlige, når eleven arbejder. 4

5 Elmontør specialet Elmontør som kort voksenuddannelse skal gennemføres på samme måde som de øvrige specialer i elektrikeruddannelsen, men med reduceret indhold og varighed. Uddannelsen henvender sig til voksne, der ønsker en kort og praktisk orienteret uddannelse. Den samlede uddannelsestid er 2 ½ år med 30 ugers skoleundervisning. Den obligatoriske skoleundervisning er opbygget af 3 skoleperioder på hver 10 uger. Uddannelsesforløbet afsluttes med svendeprøve som elmontør. Voksenuddannelsen er primært rettet mod elever, der er fyldt 25 år og som har 3 års relevant erhvervserfaring, der er godkendt af det faglige udvalg. Gennemføres elmontøruddannelsen som ungdomsuddannelse er den samlede uddannelsestid 2 år og 36 uger. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af 2 skoleperioder på hver 10 uger. Uddannelsesforløbet afsluttes med svendeprøve som elmontør. Eleven skal have indgået uddannelsesaftale med en virksomhed inden starten på uddannelsen. Målet med uddannelsen er desuden, at udvide rekrutteringsgrundlaget til el-branchen og dermed skaffe flere kvalificerede medarbejdere på forskellige niveauer. Elever der har gennemført elmontørspecialet, kan videreuddanne sig til de øvrige specialer i elektrikeruddannelsen og endvidere deltage i anden relevant efter- og videreuddannelse. Faglige mål Uddannelsen har til formål at tiltrække elever, der normalt ikke er i stand til eller ikke ønsker at gennemføre en almindelig elektrikeruddannelse. Uddannelsen tilrettelægges i forhold til målgruppen og skal have et stort praktisk indhold og tilsvarende et reduceret teoretisk niveau i forhold til de øvrige specialer i elektrikeruddannelsen. Elmontøren skal udføre de klassiske arbejdsopgaver i elbranchen. Det vil sige lys-, kraft og motorinstallationer samt svagstrømsinstallationer. Endvidere udførelse af føringsveje og kabeltrækning til alle former af installationer. Uddannelsen sigter på en mere håndværkspræget medarbejder. Det praktiske arbejde vægtes derfor højere end det teoretiske arbejde i uddannelsen. Selvstændighed og samarbejde Vi mener, at det er godt at kunne samarbejde i en gruppe. Derfor har vi opbygget en arbejdsstruktur som giver eleverne mulighed for at udnytte gruppens styrke. Selvstændigheden opbygges i takt med gruppens styrke. Fungerer en gruppe ikke, må eleverne gerne danne nye grupper, men de skal i den forbindelse støttes i at reflektere over egen læreproces. I en moderne virksomhed er det efter vores mening vigtigt, at en medarbejder ud fra egen eller gruppens initiativ løser aktuelle arbejdsopgaver og melder tilbage, når opgaven er fuldført. Dette indebærer, at eleven øves i selv at opsøge, finde og anvende den nødvendige viden. En forudsætning herfor er blandt andet, at eleven trænes i at stille spørgsmål der præciserer problemstillingen. Der arbejdes i grupper på 2-3 elever. Gruppen vælger en formand/sjakbajs, som er den, der kontakter underviseren for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål sørger for, at der bliver bestilt materialer og følger op på gruppens tidsplan. Der afholdes i videst muligt omfang produktionsmøde hver uge i skoleperioden. 5

6 Skolevejledning Efter hvert skoleophold sender skolen en skolevejledning til lærlingen. En kopi heraf samt en kopi af praktikvejledningen sendes til elevens mester. På skolevejledningen står der såvel standpunktskaraktererne i de enkelte fag som eksamens- og skuemesterkarakterer. Valgfagene fremgår ligeledes på skolevejledningen med en vurdering. Svendebrev H2 afsluttes med en svendeprøve. Der udstedes svendebrev 1 (uddannelsesbevis) når skolen har udstedt skolebevis og elevens praktikvirksomhed efter endt praktiktid i virksomheden har udstedt afsluttende praktikerklæring. 1 Svendebrev udstedes af det faglige udvalg 6

7 Lærerteam Undervisningen varetages af et team, som - inden start på de forskellige aktiviteter - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine lektioner og øvrige aktiviteter i relation til læreteamets beslutninger. Teamet er et pædagogisk og administrativt team. Teamets administrative opgaver: Detailplanlægning af skema Planlægning af elevindtag Teamet planlægger ferie, særlige ferie fridage og afspadsering. Planlægning af kurser Elevplan Teamets pædagogiske opgaver: Planlægning og koordinering af undervisning Evaluering af holdene Planlægning af individuelle fleksible forløb for eleverne Udvikling af tværfaglige projekter Sparring i forhold til pædagogiske og faglige problemer Videreudvikle og forbedre undervisningen Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i uddannelsen. Herudover skal lærerne være orienteret mod og være personlig engageret i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø. Lærerkvalifikationer Personlige kvalifikationer Det vil være rigtig godt, hvis du kan: Vise empati for elever og kollegaer Tale med eleverne og ikke til eleverne Vise eleverne, at ikke al viden er paratviden (du har også brug for at søge viden/ information) Hjælpe eleverne til selv at komme frem med et løsningsforslag på en problemstilling ved at coache og sparre dem Klare kaos specielt i opstarten af en projektperiode Spørge dit team eller dine kollegaer til råds uden at føle dig dum Modtage kritik fra kollegaer og elever på en konstruktiv måde Faglige kvalifikationer Det vil være et krav, at du er: Uddannet/godkendt til undervisning inden for det område, du skal undervise i samt, at du vil sætte dig ind i de aktuelle tråde, som fører dig til elevens uddannelsesområde (helhedsorienteret undervisning) At du har lyst til at udvikle Evner at sætte dig ind i målene med projekterne og undervisningen således, at du kan sparre med eleverne At du vil efteruddanne dig pædagogisk og fagligt 7

8 Øvrige kvalifikationer Det vil være et krav at du: Vil arbejde i et team Er villig til at anvende elevplan Har lyst til løbende at udvikle og ændre på din undervisning Kontaktlærer Hver skoleperiode tildeles 2 lektioner pr. uge. Disse fordeles og skemalægges af kontaktlæreren efter behov. Kontaktlærertimerne tilrettelægges som en kombination af kontaktlærertid og praktiktid. Inden for den første uge på skolen samtaler hver elev med sin kontaktlærer. Her gennemgås elevens samlede uddannelse med fokus på skoleperioden. Praktikerklæringen diskuteres og det afklares, om der skal sættes særlige ting i værk for at støtte eleven. Har eleven brug for specialpædagogisk støtte er kontaktlæreren ansvarlig for, at der etableres kontakt til skolens sps-ansvarlige. Eleven udfylder og tilpasser sin personlige uddannelsesplan, der efterfølgende godkendes af kontaktlæreren. Kontaktlærerarbejdet er knyttet tæt sammen med elevplan, idet alle valg af fag, projekter, evalueringer, bedømmelser og særlige tiltag registreres her. Fremdriften i elevens uddannelsesforløb kan således aflæses her. I kontaktlærertimerne kan der for eksempel snakkes om emner som: medansvar for egen læring, det at turde tage en beslutning, begrebet tid, planlægning, at kunne arbejde i gruppe, kunne arbejde alene, problemer med undervisningen og lignende emner. Samtalerne kan foregå individuelt eller i klassen. Cirka halvvejs i forløbet gennemfører kontaktlæreren mestersamtaler. I tilfælde af problemer kontaktes elevens mester uafhængig af mestersamtalerne. Eventuelle behov for særlig skoleundervisning jævnfør bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 68 stk. 3 og evt. 70 stk. 5, vurderes både i forbindelse med realkompetencevurderingen i starten af forløbet, undervejs i forløbet samt ved skoleperiodens slutevaluering og den efterfølgende bedømmelse. Realkompetencevurdering På grundforløbet realkompetencevurderes eleven inden for de første 2 uger i sin teoretiske viden inden for el, matematik, informationsteknologi og skriftlig dansk. Vurderingen foretages ved en skriftlig test og følges op med en kontaktlærersamtale. Resultatet af realkompetencevurderingen indgår i den samlede realkompetencevurdering og indskrives i den personlige uddannelsesplan. På hovedforløbet realkompetencevurderes eleven inden for den første uge i sin viden fra det forrige forløb. Vurderingen foretages ved en mundtlig samtale. Der ligges overvejende vægt på elevens viden i relation til indholdet og de faglige mål på skoleperioden. Det vil sige, at der udarbejdes en status på den praktiske viden med tilhørende grundlæggende teoretiske viden omkring samme. Resultatet heraf indgår i den samlede realkompetencevurdering og indskrives i den personlige uddannelsesplan. Praktikerklæring I slutningen af hovedforløbet (ofte den 9. uge) udfylder eleverne sammen med deres kontaktlærer en praktikvejledning. En kopi af praktikvejledningen sendes sammen med skolevejledningen til elevens mester. Kontaktlæreren er ansvarlig for, at dette sker. Eleven skriver hovedpunkterne fra praktikerklæringen ind i elevplan. Eleverne skal medbringe praktikerklæringen udfyldt til næste hovedforløb, hvor den bruges som udgangspunkt for første kontaktlærersamtale. 8

9 Elevplan Elevplan er et webbaseret værktøj, som først og fremmest administrerer elevens uddannelse og individuelle valg. Elevplan er som udgangspunkt elevens arbejdsredskab til at kunne vælge de projekter og øvrige læringsaktiviteter, som er relevante for elevens uddannelse. Det praktiske arbejde med elevplan er organiseret på følgende måde: Den enkelte underviser beskriver sit fag og dets læringselementer Projekter, valgfag og alternative tilbud (eksempelvis til de elever der har opnået godskrivning) beskrives af de involverede undervisere Teamet vælger en repræsentant, der er ansvarlig for at udbyde de for eleven nødvendige aktiviteter. Udbyderen fastsætter en dato for, hvornår undervisernes beskrivelser skal være klar Underviseren evaluerer projektarbejdet (foregår i praksis på produktionsmøderne) Underviseren afvinker for gennemførte læringselementer i sit fag Underviseren slutevaluerer og giver standpunkts- og eksamenskarakter i elevplan 9

10 Uddannelsen grundforløb voksen Personlige og faglige mål På grundforløbet er der fokus på den generelle viden om den grundlæggende el-teori, og stærkstrømsteknik. Det vil sige, at eleven tilegner sig viden som er nødvendig for den teoretiske forståelse samt for den praktiske udførelse af en korrekt og lovlig boliginstallation. Grundforløbet skal endvidere udvikle elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Der arbejdes bevidst med at udvikle elevens evne til samarbejde, kommunikation, initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Eleverne evalueres derfor både på faglige og personlige mål. Bedømmelsesplan Grundfag / niveau Informationsteknologi /niveau F Arbejdsmiljø Førstehjælp og brandbekæmpelse Områdefag / niveau El-lære, voksen/begynder Diagramforståelse, voksen/ begynder Montageteknik, voksen / begynder Installations- og elektroteknik, voksen / begynder Valgfag El-matematik Valgfrit El-tema Evaluering Standpunkt Standpunkt Bestået / Ikke bestået Evaluering Standpunkt Standpunkt Standpunkt Standpunkt Evaluering Bestået / Ikke bestået Bestået / Ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse kan ses i forløbsplanen for det enkelte fag. Områdefag - arbejdsform Undervisningen gennemføres som projektundervisning med løbende vejledning. De respektive fag er indeholdt i projektet. Efter behov bliver der udført undervisning på kursusplan disse kurser kan indeholde laboratoriearbejder, som i videst mulig omfang integreres i den samlede projektbeskrivelse. Eleverne kan vælge at arbejde med det beskrevne DjH projektforslag (el-installationer i en bolig), men de må også gerne opbygge deres eget projekt, det kan for eksempel være en problemstilling fra praktikstedet. Vælger eleverne at definere deres eget projekt, sikrer underviseren sammen med eleverne, at projektet opfylder de krævede mål. Der arbejdes i grupper på 2-3 elever. Gruppen vælger en formand/sjakbajs, som er den, der kontakter underviseren for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Sjakbajsen sørger for, at der bliver bestilt materialer og følger op på gruppens tidsplan og koordinerer tidsforbruget i gruppen. Den skriftlige del af projektet udarbejdes i gruppen 2. I den skriftlige rapport skal det tydeligt fremgå, hvem der har lavet hvad. Alle er dog lige ansvarlige for det samlede produkt. Det praktiske produkt 3 (montagedelen) skal udføres som en enkeltmandsopgave, men gruppen skal bruge hinanden som sparringspartnere. Projektforløbet planlægges i samarbejde med underviseren. Der udarbejdes en tidsplan, hvori der aftales deadlines. Formålet hermed er at lære eleverne vigtigheden af korrekt disponering af tidsforbrug og arbejdsindsats. 2 Se bilag 1 3 Se bilag 2 10

11 Har eleverne brug for yderligere undervisning end den i forløbsplanen beskrevne, henvender de sig til underviseren som så tilrettelægger kurser som er dækkende for elevernes ønsker/behov. Forløbsplan for områdefagene For at koble teori til praksis er områdefagene integreret i et praktisk projekt 4. Der arbejdes med projektet gennem hele forløbet. Eleverne kan vælge at arbejde med DjH projektet elinstallationer i en bolig, men de må også gerne selv definere et projekt. Projektet er opdelt i en skriftlig og en praktisk del. Den skriftlige del skal indeholde en generel beskrivelse af det valgte projekt, samt redegøre for den teori som er nødvendig for projektets gennemførelse. Det skal fremgå af den skriftlige del, at eleverne er i stand til at anvende de love og regler som er gældende for udførelse af en håndværksmæssig og elektroteknisk korrekt el-installation. Der skal endvidere være indeholdt dokumentation (tegninger og diagrammer) for projektets el-installationer. Der skal også redegøres for den i SBEI beskrevne, idriftsætningsprocedure med tilhørende måleskemaer som dokumentation (en introduktion til hovedforløbenes undervisning i kvalitetssikring og SKS) Lektioner Emne Indhold 36 El-lære, voksen: DC spænding, strøm, modstand DC jævnstrømsbelastning Halvlederkomponenter Spændingskilder Effekt og arbejde Transformer Anvendelse af de grundlæggende elektriske begreber, som Ohms lov, Kirschoffs- love, strøm spænding og modstand samt disses indbyrdes påvirkninger. Anvendelse af farvekoder for fastlæggelse af ohmske modstande. Grundlæggende indføring i mindre kredsløbs virkemåde, herunder serie- og parallelforbindelser. Grundlæggende indføring i effektafsættelse, samt introduktion til beregning af spændingsfald. Grundlæggende orientering om transistorens og diodens virkemåde. Grundlæggende indføring i begreberne elektromotorisk kraft, samt indre og ydre modstand. Anvendelse af begreberne effekt og arbejde. Herunder simple beregninger af Watt og Joule. Indføring i transformerens virkemåde, herunder forhold omkring strøm og spænding samt effekt. Endvidere gennemgås grundlæggende magnetisme. 4 Se bilag 1 og bilag 2 11

12 20 Diagramforståelse, voksen: Relæteknik Diagram- og kredsløbsudfærdigelse Grundlæggende gennemgang af relæers og kontaktorers elektromekaniske virkemåde samt disses anvendelse. Grundlæggende gennemgang om de hyppigst anvendte eksterne komponenters virkemåde og brug. (endestop, fotoceller sensorer m.v.) Grundlæggende gennemgang af principperne omkring udfærdigelse af dokumentation for simple styringer, herunder nøglediagrammer, hovedstrømsskemaer og klemmerækketegninger. 36 Montageteknik, voksen: Materialelære Gennemgang af de i boliger forekommende materialer samt disses anvendelse. Gennemgang af de forskellige installationsformer synlig og skjult samt kabler kontra ledninger i rør. En generel snak om de håndværksmæssige aspekter, i forbindelse med valg af installationsform. En generel snak om tilrettelæggelse af det daglige arbejde, samt om god adfærd hos den aktuelle kunde. 108 Installations- og elektroteknik voksen: El-forsyning Grundlæggende orientering om opbygningen af det danske elforsyningsnet. Love og regler Spændingsfald Tændingssystemer Gennemgang af reglerne i SBEI og fællesregulativet, samt disses opbygning. Løsning af opgaver i forbindelse med ovennævnte. Beregning af ledningsmodstand, belastningsstrøm samt spændingsfald på 2-leder installationer i henhold til reglerne i SBEI. Gennemgang af de forskellige tændingssystemer 1-polet- korrespondance- samt kiptænding 12

13 Test & afleveringsopgaver El-test 1 El-test 2 El-test 3 Afleveringsopgaver: Serieforbindelse Parallelforbindelse Modstandskoder Serieforbindelse Parallelforbindelse Tændingssystemer Serieforbindelse Parallelforbindelse Formeltegn og måleværdier Spændingsfald Ohms lov Kirschoffs love Serieforbindelse Parallelforbindelse Modstandskoder Blandet forbindelse Transformer Elektromotorisk kraft Indre/ydre modstand Spændingsfald Bedømmelse og evaluering i områdefagene De enkelte områdefag evalueres og bedømmes ud fra den færdige stand med tilhørende skriftlig dokumentation. Standpunktskarakteren 5 i de afsluttende fag baseres på det sidste indtryk af elevens viden. Undervisningsforløbet bærer gennem hele perioden præg af de praktiske krav til det valgte projekt og til standarbejdet. Der er vigtigt, at der evalueres ud fra det færdige standarbejde og opfølgningen i projektbeskrivelsen. Det er samtidig vigtigt, at elevens praktiske færdigheder i de enkelte fag vægtes meget højt. Grundforløbet for elmontøren afsluttes med en skriftlig skuemesterprøve samt en mundtlig skuemesterevaluering, hvor der efter endt evaluering af eleven afgives en skuemesterkarakter. Karakterafgivelsen er jævnfør bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 30. Der afholdes ikke skuemesterevaluering før underviseren, kontaktlæreren og eleven i samhørighed forventer, at eleven vil være klar til dette. Den skriftlige skuemesterprøve har til formål at vise at eleven kan anvende de el-teoretiske begreber som er beskrevet i forløbsplanen. Den mundtlige skuemesterevaluering, skal vise at eleven har forståelse for de elektrotekniske og installationsmæssige sammenhænge som er beskrevet i grundforløbsprojektet. Grundforløbets områdefag samt den skriftlige og mundtlige skuemesterdel skal afsluttes med minimumskarakteren 02. Opnås denne karakter ikke, forlænges grundforløbet, efter individuel aftale mellem underviseren, kontaktlæren og eleven. Som dokumentation for evalueringer, karakterer og indgåede aftaler vedrørende uddannelsen anvendes elevplan. 5 Se bilag 3 13

14 Forløbsplan for informationsteknologi niveau F Lektioner Emne Indhold 12 Præsentation af faget Elevpræsentation Elevplan introduktion Word (tabeller - materialerekvisition) Eguation Editor (kursus) 12 Word (betjeningskompetence) Word (betjeningskompetence) PCschematic Excel (betjeningskompetence) Modul 1 projekt (betjenings- og forståelseskompetence) Word (rapportarbejde praktisk opgave) Word (rapportarbejde) Billedbehandling i Word Tegning i Word Intro til PCschematic Excel praktisk opgave Fagintegration med matematik Projektarbejde i grupper (tværfagligt projekt med el og matematik) Projektrapporten mailes til bek og evalueres i elevplan Dokumentationsopgave nr. 1 8 Internet (betjeningskompetence) PowerPoint (betjeningskompetence) 8 PCschematic (betjeningskompetence) Søgninger kursus Præsentationsprogram praktisk opgave Grundplanstegninger praktisk opgave Nøgleskema, hovedstrømsskema praktiske opgaver Fagintegration med el 12 IT projekt (forståelses- og refleksionskompetence) Projektarbejde Projektfremlæggelser mundtligt på klassen Projektet evalueres i elevplan Dokumentationsopgave nr. 2 4 Modul 3 projekt (forståelses- og refleksionskompetence) Skriftlig rapport / dokumentation Fagintegration med el og matematik Bedømmelse og evaluering Når faget er gennemført gives der en standpunktskarakter. Karakteren gives på baggrund af den løbende dokumentation for udført arbejde samt de to dokumentationsopgaver. Dokumentationsopgaverne løses individuelt eller i grupper og evalueres i elevplan. 14

15 Forløbsplan for arbejdsmiljø - grundforløb Emne Hvad er arbejdsmiljø? Hvem er hvem i arbejdsmiljø? Skade og ulykker Opgave Indhold Arbejdsmiljøloven og de tilhørende bekendtgørelsers væsentligste punkter, gennemgås i fællesskab på klassen. hvorledes udførelse arbejdet så det gøres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt hvem har ansvar for at en opgave udføres forsvarligt Aktørerne der er involveret i bestræbelserne på at skabe et godt arbejdsmiljø, gennemgås i væsentligste punkter, i fællesskab på klassen. arbejdsministeriet arbejdstilsyn (At) bedriftssundhedstjenesten (BST) Det gennemgås i fællesskab på klassen. hvordan en arbejdsskade anmeldelses metode til at undersøge ulykker hvordan får jeg arbejdsskadeerstatning hvis uheldet er ude forebyggelsesprincipper for at undgå arbejdsulykker Eleverne løser i hold a 4-6 en opgave, hvor de skal prioritere forskellige sikkerheds relaterede problemstillinger. Opgaven omfatter blandt andet emner som, løft - træk - skub samarbejde brug af værktøj stress psykiskarbejdsmiljø støv. Opgaven gennemgås og prioriteringen af de enkelte problemstillinger, sammenlignes og diskuteres på klassen. Projekt Den enkelte elev vælger et emne fra prioriteringsopgaven, og undersøger relevant lovgivning og regler på området. Hvorledes kan opgaven/problemet løses på lovlig/forsvarlig vis? Den enkelte elev udfærdiger en rapport/projekt om emnet. Bedømmelse/evaluering Projekt afleveres skriftligt og fremlægges af den enkelte elev på klassen og evalueres. De enkelte præstationer sammenholdes og der gives en samlet standpunktskarakter i faget arbejdsmiljø. 15

16 Forløbsplan for grundlæggende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Kurset er tilrettelagt med 16 lektioner til førstehjælpskursus og 4 lektioner til elementært brandkursus. Bedømmelse og evaluering Kurset bedømmes bestået / ikke bestået. Der lægges vægt på, at eleven demonstrerer et passende færdigheds- og forståelsesniveau, set som en helhed af praktiske øvelser, skriftlige prøver og evne til mundtligt at forklare årsager og sammenhænge. Emner: Førstehjælp til bevidstløse Førstehjælp til bevidstløse og/eller choktruede. Førstehjælp til chocktruede Førstehjælp til sygdomsramte Førstehjælpens 4 hovedpunkter Afkrydsningsopgave i førstehjælp. Praktiske øvelser til førstehjælp Genoplivning Brandbekæmpelsesteori Brandbekæmpelse, praktiske øvelser. 16

17 Uddannelsen 1. hovedforløb Personlige og faglige mål På 1. hovedforløb er der fokus på den generelle viden om stærkstrømsteknik. Det vil sige viden inden for elektroteknik, dimensionering, installations- og montageteknik og kvalitetssikring. Samtidig skal hovedforløbet bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Der arbejdes bevidst med at udvikle elevens evne til samarbejde, kommunikation, initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Eleverne evalueres derfor både på faglige og personlige mål. Bedømmelsesplan Grundfag / niveau Evaluering Matematik niveau F Standpunkt / eksamen Områdefag / niveau Evaluering Elektroteknik / begynder Standpunkt Dimensionering / begynder Standpunkt Installations- og montageteknik / begynder Delkarakter (afsluttes på H2) Kvalitetssikring / begynder Delkarakter (afsluttes på H2) Valgfag Evaluering El-matematik Bestået / Ikke bestået PC-Schematic Bestået / Ikke bestået Valgfrit El-tema Bestået / Ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse kan ses i forløbsplanen for det enkelte fag. Områdefag - arbejdsform Undervisningen gennemføres som projektundervisning med løbende vejledning. De respektive fag er indeholdt i projektet. Efter behov bliver der udført undervisning på kursusplan disse kurser kan indeholde laboratoriearbejder, som i videst mulig omfang integreres i den samlede projektbeskrivelse. Eleverne kan vælge at arbejde med det beskrevne DJH projektforslag (opbygge en mindre plastvirksomhed), men de må også gerne opbygge deres eget projekt, det kan for eksempel være en problemstilling fra praktikstedet. Vælger eleverne at definere deres eget projekt, sikrer underviseren sammen med eleverne, at projektet opfylder de krævede mål. Der arbejdes i grupper på 2-3 elever. Gruppen vælger en formand/sjakbajs, som er den, der kontakter underviseren for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. Sjakbajsen sørger for, at der bliver bestilt materialer og følger op på gruppens tidsplan og koordinerer tidsforbruget i gruppen. Den skriftlige del af projektet udarbejdes i gruppen. I den skriftlige rapport skal det tydeligt fremgå, hvem der har lavet hvad. Alle er dog lige ansvarlige for det samlede produkt. Det praktiske produkt (montagedelen) skal udføres som en enkeltmandsopgave, men gruppen skal bruge hinanden som sparringspartnere. Hver uge afsluttes med et produktionsmøde. På produktionsmøderne samles der op på ugens arbejde og eventuelle problemer afklares. Har eleverne ønsker eller behov for særligt tilrettelagte kurser planlægges disse i fællesskab med eleverne. Projektet på H1 er opdelt i en skriftlig og en praktisk del. Den skriftlige del retter sig mod kunden. Den indeholder blandt andet kravspecifikationer og dokumentation 6. Den praktiske del af projektet montagedelen 7, viser et repræsentativt udsnit af projektet og dokumenterer elevens praktiske færdigheder. 6 Se bilag 4 7 Se bilag 5 17

18 Forløbsplan for områdefagene Lektioner Emne Indhold 252 H1 projekt: Dimensionering: DjH projekt eller eget projekt gældende love og regler indenfor installationer til lys i boliger (herunder kontorer og særlige områder gældende love og regler indenfor installationer til kraft i boliger og kontorer (herunder kontorer og særlige områder). regler og standarder for tele og datainstallationer. dimensionering af gruppeledninger til lys i boliger (herunder kontorer og særlige områder). dimensionering af gruppeledninger til kraft (herunder kontorer og særlige områder udføring af en stærk- og svagstrømsinstallation fejlfinde og reparere en installation Elektroteknik: anvendelse af matematiske begreber og metoder i forbindelse med løsning af almene og tekniske problemstillinger (jævn- og vekselstrømsteori m.m) anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til løsning af brancherelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger. 1 og 3-fasede anlæg, elektromekaniske og elektrotekniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder udførelse af tegninger og diagrammer til lysinstallationer. udføre tegninger og diagrammer til relæstyringer. udførelse af tegninger og diagrammer til kraftinstallationer. udførelse af tegninger og diagrammer til kabelfremførings lay out. 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorers principielle virkemåde og opbygning, samt i forbindelse hermed udføre beregninger målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømsmotorer. vælge korrekt installationsmateriale og anvende dette efter fabrikantens anvisninger. redegøre for jording og potentialudligning 18

19 Installations- og monteringsteknik: udføre lys og kraft installationer til boliger og kontorer, herunder installationer i særlige områder, f.eks. boliger, badeområder og fugtige område kan ved hjælp af egnede instrumenter afprøve, justere og fejlsøge på stærk og svagstrømsinstallationer samt tele- og datainstallationer kan udarbejde dokumentation til relæstyringer i form af tegninger, diagrammer, skemaer m.v. kan opbygge fejlfinde og reparere enkle motorinstallationer og styringer kan tilslutte og reparere de mest almindelige brugsgenstande i boliger og kontorer kan, ved udførelse af stærk- og svagstrømsinstallationer anvende og vedligeholde håndværktøj og værktøjsmaskiner. kan udføre mindre tele- og datainstallationer i boliger efter gældende love og regler, vælge miljørigtigt materiel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter. Kvalitetssikring: kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer eller anden relevant dokumentation, og foretage målinger og afprøvninger efter gældende love og regler. 36 Valgfag PC-schematic El-matematik El-emne f.eks. lavvoltsbelysning Bedømmelse og evaluering i områdefagene De enkelte områdefag evalueres og bedømmes ud fra den færdige stand med tilhørende skriftlig dokumentation 8. Standpunktskarakteren i de afsluttende fag baseres på det sidste indtryk af elevens viden. Undervisningsforløbet bærer gennem hele perioden præg af de praktiske krav til det valgte projekt og til standarbejdet. Der er vigtigt, at der evalueres ud fra det færdige standarbejde og opfølgningen i projektbeskrivelsen. Det er samtidig vigtigt, at elevens praktiske færdigheder i de enkelte fag vægtes meget højt. Skoleopholdet for elmontøren afsluttes med en mundtlig skuemesterevaluering, hvor der efter endt evaluering af eleven afgives en skuemesterkarakter. Karakterafgivelsen er jævnfør bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 30. Der afholdes ikke skuemesterevaluering før underviseren, kontaktlæreren og eleven i samhørighed forventer, at eleven vil være klar til dette. Områdefagene dimensionering og elektroteknik afsluttes på H1. Fagene skal være bestået inden den afsluttende svendeprøve på H2. Opnår en elev ikke minimumskarakteren 02 i fagene på H1, kan der ikke fortsættes på næste skoleperiode. I samråd med eleven og dennes mester tilrettelægges et særligt forløb. Det kan være at hovedforløbet forlænges eller tages om. Kontaktlæreren sikrer, at alle aftaler skrives i elevplan. 8 Se bilag 6 19

20 Forløbsplan for matematik niveau F, E og D Samtlige elever skal som udgangspunkt deltage i hele eller dele af matematikundervisningen. Begrundelsen herfor er: Nogle elever har ikke taget FS10 og skal derfor have det obligatoriske Niveau F. Dele af den nødvendige elundervisning er lagt ind under faget matematik. Resultatet af kompetencevurderingstesten gør, at der kan være individuelle emner som skal repeteres / læres. FS10 elever mangler rimelige dele af det obligatoriske pensum Elever med studentereksamen (Gymnasiet, HTX eller lignende) får fuld godskrivning/ merit for deltagelse. Lektioner Indhold 4 Samtlige elever deltager kompetencevurderingstest afholdes (2 timer) Matematisk behandling af simpelt kredsløb med 1 ohmsk modstand: 4 Samtlige elever deltager Matematisk behandling af seriekreds med min. 3 ohmske modstande: Evt. teoriopgaver jfr kompetencevurderingstesten 4 Samtlige elever deltager Matematisk behandling af parallelkreds med min. 3 ohmske modstande: Evt. teoriopgaver jfr kompetencevurderingstesten 4 Samtlige elever deltager Beregningsassistence vedr. projektet Evt. teoriopgaver jfr kompetencevurderingstesten 4 Samtlige elever deltager Matematisk behandling af Spændingsfald Evt. teoriopgaver jfr initialtest 4 Samtlige elever deltager Matematisk behandling af Elektromotorisk kraft Evt. teoriopgaver jfr kompetencevurderingstesten 4 Køres på niveau F samt evt. repetition for øvrige niveauer Potens og rod (til forståelse af elteorien på grundforløbet): Evt. teoriopgaver jfr kompetencevurderingstesten 4 Køres på niveau F samt evt. repetition for øvrige niveauer Vektorer samt Repetition af Pythagoras læresætning Evt. teoriopgaver jfr kompetencevurderingstesten 8 Køres på niveau F samt evt. repetition for øvrige niveauer Trigonometri (inden modul 3) 8 Funktioner på F-og E niveau (Repetition for D) Koordinatsystemet repeteres (hurtigt) 8 Repetition af Længde, areal og rumfang. Rapportbearbejdning på E-niveau. Der køres repetition af længde, areal og rumfang. evaluering/eksamen niveau F* 20