Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2. hovedforløb

Transkript

1 Elektriker Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen

2 Indholdsfortegnelse Pædagogik... 3 Undervisningsform... 3 Positivt menneskesyn... 3 Respekt for andre... 3 Ansvar og ansvarlighed... 3 Læringsmiljø - skolemiljø... 4 Selvstændighed og samarbejde... 4 Lærerteam... 4 Lærerkvalifikationer... 5 Kontaktlærer... 6 Praktikvejledning... 6 Elevplan... 6 Uddannelsen... 7 Personlige / faglige mål... 7 Bedømmelsesplan... 7 Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform... 7 Valgfag arbejdsform... 8 Forløbsplan for styrings- og reguleringsteknik... 9 Bedømmelse og evaluering styrings- og reguleringsteknik Forløbsplan for informationsteknologi Niveau E Bedømmelse og evaluering informationsteknologi Skolevejledning

3 Pædagogik Undervisningsform Elafdelingens pædagogiske udgangspunkt er den enzymiske pædagogik. Vores mål er at tilrettelægge undervisningen således, at eleverne kan praktisere en helhedsorienteret virkelighedsudforskning. Teori og praktik skal gå hånd i hånd og gensidigt inspirere hinanden tværs over faggrænser. Den styrke, der ligger i elevens eget praktisk skabende og eksperimenterende arbejde, skal udnyttes. Det er vores pædagogiske mål som undervisere at fungere som sparringspartner for elevens læreproces, med udgangspunkt i elevens ide, om hvad eleven skal lære. Eleven og underviseren er sammen om, at eleven lærer mest muligt på det faglige og personlige plan. Undervisningen er præget af engagement og ansvarlighed. Kulturen på alle hovedforløb bygger på gensidig respekt og dialog. Det medfører, at samtaler skal være konstruktive og fremadrettede. Elever og undervisere, såvel indbyrdes som i fællesskab, reflekterer over og diskuterer om undervisningen fører mod de ønskede mål. Underviserne planlægger og gennemfører undervisningen med engagement og variation og medtænker, at eleverne lærer på forskellige måder. Eleverne deltager aktivt og engageret i undervisningen og der lægges vægt på, at eleverne aktivt, er med til at organisere egen indsats og reflektere over denne. Eleven er opmærksom på, at den enkelte elevs adfærd er vigtig for de øvrige elevers læring og trivsel. I denne forbindelse er det også vigtigt at forstå, at eleven ikke kun lærer på skolen, men også i den tilknyttede virksomhed. Samarbejdet mellem virksomhed og skole prioriteres derfor højt. Holdets kontaktlærer gennemfører blandt andet mestersamtaler efter de første 5 uger på hovedforløbet. Positivt menneskesyn Vi taler med eleven og ikke til eleven. Det er vigtigt at undervisningen foregår i en dialog mellem elev og underviser. Respekt for andre Vi taler pænt og ordentlig med hinanden og giver respons på det modsatte. Eleverne skal kunne rumme forskellighed og tale ordentligt til hinanden. Vi lægger vægt på, at der bruges et sprog, der også kan bruges over for kunder. Som udgangspunkt stoler vi på hinanden. Ansvar og ansvarlighed Vi viser eleven, at han er ansvarlig for sin uddannelse, men også, at vi er medansvarlige i at støtte og skabe rammerne for uddannelsen for eksempel ved at sparre eleven og være til stede og synlige, når eleven arbejder. 3

4 Læringsmiljø - skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er den vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i gældende bekendtgørelse og ud fra deres interesser. Hovedmålet er, at de igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse. Skolen er en 24-timers skole. Det betyder at eleverne kan arbejde videre med deres projekter på værkstederne (med de sikkerhedsmæssige forbehold taget i betragtning) og i klasselokalerne efter endt skoletid. Vi har i hovedforløbet følgende overordnede arbejdsstruktur: Kurserne foregår i undervisningslokalet og arbejdet med de praktiske opgaver foregår i styrings- og reguleringslokalet. Selvstændighed og samarbejde Der lægges vægt på elevernes evne til at deltage aktivt og konstruktivt i gruppearbejdet. Dette kan eksempelvis gøres ved, at eleverne arbejder i de samme grupper gennem hele forløbet. Eleverne fastholdes således i at løse de problemer, der opstår undervejs i et projektforløb. Grupperne skal anvende et projektstyringsværktøj (tidsplan) i forbindelse med styring af deres projekter. Der følges op på samarbejdets udvikling og projektstyringen (tidsplanen) i forbindelse med evaluering af projeekterne undervejs i forløbet. Lærerteam Undervisningen varetages af et team, som - inden start på de forskellige aktiviteter - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine lektioner og øvrige aktiviteter i relation til teamets beslutninger. Teamet er et pædagogisk og administrativt team. Teamets administrative opgaver: Detailplanlægning af skema Planlægning af elevindtag Teamet planlægger ferie, særlige ferie fridage og afspadsering. Planlægning af kurser Elevplan Teamets pædagogiske opgaver: Planlægning og koordinering af undervisning Evaluering af holdene Planlægning af individuelle fleksible forløb for eleverne Udvikling af tværfaglige projekter Sparring i forhold til pædagogiske og faglige problemer Videreudvikle og forbedre undervisningen Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod og være personlig engageret i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et hovedforløb. 4

5 Lærerkvalifikationer Personlige kvalifikationer Det vil være rigtig godt, hvis du kan: Udvise empati for elever og kollegaer Tale med eleverne og ikke til eleverne Vise eleverne, at ikke al viden er paratviden (du har også brug for at søge viden/ information) Hjælpe eleverne til selv at komme frem med et løsningsforslag på en problemstilling ved at coache og sparre dem Håndtere elever, som bare ikke gider noget som helst Håndterer kaos specielt i opstarten af en projektperiode Spørge dit team eller dine kollegaer til råds uden at føle dig dum Modtage kritik fra kollegaer og elever på en konstruktiv måde Faglige kvalifikationer Det vil være et krav, at du er: Uddannet/godkendt til undervisning inden for det område, du skal undervise i samt, at du vil sætte dig ind i de aktuelle tråde, som fører dig til elevens uddannelsesområde (helhedsorienteret undervisning) At du har lyst til at udvikle Evner at sætte dig ind i målene med projekterne og undervisningen således, at du kan sparre med eleverne At du vil efteruddanne dig pædagogisk og fagligt Øvrige kvalifikationer Det vil være et krav at du: Vil arbejde i et team Er villig til at anvende elevplan Har lyst til løbende at udvikle og ændre på din undervisning 5

6 Kontaktlærer Der tildeles holdet 20 kontaktlærertimer. Disse fordeles og skemalægges af kontaktlæreren efter behov. Kontaktlærertimerne tilrettelægges som en kombination af kontaktlærertid og praktiktid. Inden for de første to uger på skolen samtaler hver elev med sin kontaktlærer. Her gennemgås elevens samlede uddannelse med fokus på specialet H2 styring og regulering, praktikvejledning diskuteres og det afklares, om der skal sættes særlige ting i værk for at støtte eleven. Har eleven brug for specialpædagogisk støtte er kontaktlæreren ansvarlig for, at der etableres kontakt til skolens sps - ansvarlige. Eleven introduceres til elevplan og udfylder / tilpasser sin personlige uddannelsesplan, der efterfølgende godkendes af kontaktlæreren. Inden for de første 2 uger på skolen kompetencevurderes eleven i el, matematik og IT. Det kan ske ved hjælp af en test, samtale eller andet. Resultatet heraf indgår i den samlede kompetencevurdering og indskrives i den personlige uddannelsesplan. Kontaktlærerarbejdet er knyttet tæt sammen med elevplan, idet alle valg af fag, projekter, evalueringer, bedømmelser og særlige tiltag registreres her. Fremdriften i elevens uddannelsesforløb kan således aflæses her. I kontaktlærertimerne kan der for eksempel snakkes om emner som: medansvar for egen læring, det at turde tage en beslutning, begrebet tid, planlægning, at kunne arbejde i gruppe, kunne arbejde alene, problemer med undervisningen og lignende emner. Samtalerne kan foregå individuelt eller i klassen. Cirka halvvejs i forløbet gennemfører kontaktlæreren mestersamtaler. I tilfælde af problemer kontaktes elevens mester uafhængig af mestersamtalerne. Praktikvejledning I slutningen af hovedforløbet (ofte den 9. uge) udfylder eleverne sammen med deres kontaktlærer en praktikvejledning. En kopi af praktikvejledningen sendes sammen med skolevejledningen til elevens mester. Kontaktlæreren er ansvarlig for at dette sker. Eleven skriver hovedpunkterne fra praktikvejledningen ind i elevplan. Eleverne skal medbringe praktikvejledningen udfyldt til næste hovedforløb, hvor den bruges som udgangspunkt for første kontaktlærersamtale. Elevplan Elevplan er et webbaseret værktøj, som først og fremmest administrerer elevens uddannelse og individuelle valg. Elevplan er som udgangspunkt elevens arbejdsredskab til at kunne vælge de projekter og øvrige læringsaktiviteter, som er relevante for elevens uddannelse. Det praktiske arbejde med elevplan er organiseret på følgende måde: Den enkelte underviser beskriver sit fag og dets læringselementer Projekterne beskrives af de involverede undervisere Teamet vælger en repræsentant, der er ansvarlig for at udbyde de for eleven nødvendige aktiviteter. Typisk udbydes der til et modul ad gangen. Udbyderen fastsætter en dato for, hvornår undervisernes beskrivelser skal være klar Underviserne skal evaluere projekterne efter hvert modul i elevplan Underviseren markerer for gennemførte læringselementer i sit fag Underviseren slutevaluerer og giver standpunkts- og eksamenskarakter i elevplan Elevens praktikplads kan ved henvendelse til skolens administration få et password til elevplan. På den måde er det muligt for praktikpladsen at følge med i elevens skolegang, evalueringer og karakterer. 6

7 Uddannelsen Personlige / faglige mål På 2. hovedforløb er der fokus på den generelle viden om Styring og reguleringsteknik. Det vil sige viden inden for elektroteknik, styringsteknik, automatiske anlæg, reguleringsteknik, kvalitetssikring, el-sikkerhed, love og regler. Samtidig skal hovedforløbet bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Der arbejdes bevidst med at udvikle elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation, initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Eleverne evalueres derfor efter hvert projektforløb både på faglige og personlige mål. Bedømmelsesplan Grundfag /niveau Informationsteknologi niv. E Områdefag / niveau Styringsteknik / begynder og rutine Kvalitetssikring / begynder Love og regler / rutine El-sikkerhed /avanceret Bundne specialefag / niveau Automatiske anlæg / begynder og rutine Reguleringsteknik / rutine Valgfag 2.hovedforløb Eksamen og standpunkt 2. hovedforløb Delkarakter Delkarakter Delkarakter Standpunkt 2. hovedforløb Standpunkt Standpunkt Bestået/ ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse ses i forløbsplanen for det enkelte fag. Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform Målene for områdefag og bundne specialefag opnås gennem kurser, projektarbejde i grupper, hjemmearbejde individuelt/studiegrupper og gennem udførelse af projekter og opgaver i værksted. Der afholdes kurser som rummer delmål fra flere fag for eksempel informationsteknologi og styringsteknik, hvor der arbejdes med MSOffice op PCschematic til at udfærdige deres projekter. Det skaber sammenhæng mellem fagene og styrker elevens forståelse af fagene. Fordelingen mellem projektarbejde og kursustid er i grove træk 66% tid til projekt og 33% til kurser. Elevernes faglige projekt er opbygget, så eleverne via projektarbejdet både teoretisk og praktisk når målene for de enkelte områdefag. Eleverne arbejder med flere forskellige projekter undervejs for at opfylde de forskellige delmål. Efter hver modul af leveres en rapport som så evalueres mundtligt. Til hvert læringsaktivitet er knyttet både en rapport (dokumentation, redegørelser m. m), som afleveres til underviseren og en praktisk opgave som udføres løbende i værkstedet. For at se nærmere beskrivelse af læringselementerne henvises til Læringsaktivitet Modul 1 projekt i elevplan. Denne læringsaktivitet er et defineret projekt som alle laver ens og det indgår i den endelige evaluering sammen med skuemesterprøven. De 2 næste læringsaktiviteter er ikke 100 % defineret, her er det i høj grad den enkelte gruppe der er med til selv at beskrive, hvad og hvor meget de vil arbejde med de enkelte emner. De får lov til at arbejde med de emner der interesserer dem, og emner de mener, de skal vide noget mere om. 7

8 De skal naturligvis som minimum arbejde med noget der opfylder målene for H2 styring og regulering. Det indgår som en del af kontaktlærerens opgaver at sørge for, at de enkelte elever arbejder med noget der hjælper med at løfte deres niveau. På den måde sikre vi som undervisere, at der foregår en naturlig differentiering i klassen, og eleverne får stor medindflydelse på, hvad de giver sig i kast med. Valgfag arbejdsform Eleverne arbejder med 2 elektroniske motorstartere - softstarter og frekvensomformer. Eleverne modtager alle en generel teoretisk undervisning og laver nogle få øvelser med de 2 motorstartere. Med udgangspunkt i den teoretiske undervisning vælger eleverne, hvilken af de to motorstartere, de vil fordybe sig i. Valgfaget inddrages i det afsluttende projekt eller uddybes i opgaver som afleveres til evaluering. 8

9 Forløbsplan for styrings- og reguleringsteknik Modul 1 - Styringsteknik Lektioner Emne Indhold 16 M1K1 3-faset belastning AC og DC kredse, serie og parallel. Fasekompensering 8 M1K2 1 og 3 faset motorteori. Motorstartere. 12 M1K3 Dokumentation (SB204-1). Dimensionering i flg. SB og M1K4 Arbejdsmiljø og L-AUS 4 M1K5 Måling, afprøvning Idriftsætning og aflevering 34 M1K6 Projekt 1 - Y/D og softstarter Modul 2 - Automatiske anlæg og reguleringsteknik Lektioner Emne Indhold 4 M2K1 Styre og føleorganer. NPN/PNP. Induktive, kapasative, fotoaftastere. Mekaniske aftastere. 8 M2K2 PLC opbygning, Etablering af kommunikation mellem PC og PLC. Grundlæggende PLC programmering og netværk. 8 M2K3 PLC sekventiel (IEC848) programmering. 12 M2K4 PLC Analog, Matematiske funktioner og databehandling. 12 M2K5 Grundlæggende reguleringsteknik og instrumentering. 4 M2K6 Love og regler, dokumentation, afprøvning 8 M2K7 Sikkerhed på maskiner. 24 M2K8 Projekt 2 9

10 Modul 3 Valgfag og afsluttende projekt Lektioner Emne Indhold 12 M3K1 Softstarter 24 M3K2 Frekvensomformer 52 M3K3 Projekt 3 Bedømmelse og evaluering styrings- og reguleringsteknik Afgivelse af karakter Eleven bedømmes ud fra afleverede projektopgaver, som afleveres efter hvert modul. Rapporterne/dokumentationen evalueres og diskuteres med eleverne efter afslutningen af de enkelte læringsaktiviteter. I denne forbindelse evalueres gruppens samarbejde og tilrettelæggelse. Den enkeltes indsats evalueres ligeledes. Desuden bedømmes eleven ud fra test som gennemføres efter hvert modul. I bedømmelsen indgår ligeledes en vurdering af elevens deltagelse i det daglige arbejde. Gennemføres skoleforløbet ikke tilfredsstillende anbefales det, at hovedforløbet forlænges eller tages om. Kontaktlæreren sikrer, at der tilrettelægges et særligt forløb i samarbejde med eleven og dennes mester. Alle aftaler skrives i elevplan. Afsluttende evaluering skriftlig og mundtlig skuemester Grupperne har alle lavet 2 projekter som indgår i den afsluttende prøve, en relæstyring, hvor de har arbejdet med montering og dokumentering og et PLC styringsprojekt, hvor de hovedsagligt har arbejdet med programmering og dokumentering. Der afsluttes med en mundtlig og en skriftlig prøve. Den skriftlige prøve er udformet så den præsenterer opgaver fra de forskellige læringselementer. Den mundtlige prøve består af en fremlæggelse af hver gruppes projekt, med tilhørende rapport, samt en overhøring af den enkelte elev. Hver gruppe (2-3 pers.) kommer ind til prøven og får lov til vise deres projekt frem for skuemester og læreren. De forklarer derefter hvordan de har arbejdet med opgaven, hvordan arbejdsfordeling har været og hvordan deres samarbejde har forløbet. Derefter skal eleverne hver for sig præsenterer/fremlægge deres projekt, så de får mulighed for vise, hvad de har lært. Der afgives to karakterer efter gældende karakterskala, en for den skriftlige prøve og en for den mundtlige fremlæggelse. Standpunktskarakterer Standspunkts- og delkarakterer genereres ud fra evalueringskarakterer fra tests og projekter, samt arbejdsindsats i øvrigt. Denne skal afgives inden den afsluttende prøve. 10

11 Forløbsplan for informationsteknologi Niveau E Lektioner Emne Indhold 4 Intro Projekt 1 Præsentation af hold, forløb, regler og undervisningsform 4 Excel PC-schematic Kursus i PC-schematic Kursus i Excel 8 Publisher Kommunikationsmodel Kursus Kursus Teknologi i virksomheden: Powerpoint Leavitt Projektarbejde 8 Teknologi i virksomheden Fremlægge Projekt 1 afleveres. Projektarbejde (projektet mailes til jln@hadstents.dk) 8 Informationssøgning /Kildekritik Datalovgivning Opstart på eksamensprojekt Kursus Kursus Projektarbejde 4 Eksamensprojekt Projektarbejde 4 Eksamensprojekt Projektarbejde Aflevering af projekt 4 Modul 3 projekt Projektarbejde Dokumentationsopgave nr. 2 8 Eksamen Eksamen / evaluering 11

12 Bedømmelse og evaluering informationsteknologi Standpunktskarakteren gives på baggrund af elevens deltagelse i det daglige arbejde og i 2 projekter, hvoraf det første er et skriftligt projekt, der laves i MS. Publisher og afleveres. Det evalueres herefter mundtligt. Det andet projekt er et MS. Powerpoint projekt og fremlægges derfor mundtligt for klassen, det evalueres derefter mundtligt. Eksamen foregår som en mundtlig præsentation af det sidste projekt. Projektet kan være lavet i grupper eller enkeltvis. Hvis det er et gruppeprojekt skal det fremgå af rapporten, hvem der har lavet hvad. Eksamen foregår enkeltvis, men gruppen præsenterer arbejdsfordeling og projektforløb sammen. Skolevejledning Efter hvert skoleophold sender skolen en skolevejledning til lærlingen. En kopi heraf samt en kopi af praktikvejledningen sendes til elevens mester. På skolevejledningen står der såvel standpunktskaraktererne i de enkelte fag som eksamens- og skuemesterkarakterer. Valgfagene fremgår ligeledes på skolevejledningen med en vurdering. 12