Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb"

Transkript

1 Elektriker Lokal undervisningsplan for Styring og reguleringsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2008 Elafdelingen Revideret august 2008

2 Indholdsfortegnelse Pædagogik...3 Undervisningsform...3 Positivt menneskesyn...3 Respekt for andre...3 Ansvar og ansvarlighed...3 Læringsmiljø - skolemiljø...4 Selvstændighed og samarbejde...4 Lærerteam...4 Lærerkvalifikationer...5 Kontaktlærer...6 Praktikvejledning...6 Elevplan...6 Skolevejledning...7 Uddannelsen 2. hovedforløb...8 Personlige / faglige mål...8 Bedømmelsesplan...8 Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform...8 Valgfag arbejdsform...9 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 2. hovedforløb...10 Bedømmelse og evaluering styring og reguleringsteknik...11 Forløbsplan for informationsteknologi Niveau E...12 Bedømmelse og evaluering informationsteknologi...13 Uddannelse 3. hovedforløb...14 Personlige / faglige mål...14 Bedømmelsesplan...14 Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform...15 Valgfag arbejdsform...15 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 3. hovedforløb...16 Bedømmelse og evaluering...17 Forløbsplan for engelsk niveau F...18 Arbejds- og undervisningsform...18 Bedømmelse og eksamen...18 Uddannelse 4. hovedforløb...19 Personlige / faglige mål...19 Bedømmelsesplan...19 Områdefag og bundne specialefag arbejdsform...19 Valgfag arbejdsform...19 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 4. hovedforløb...20 Bedømmelse og evaluering...21 Forløbsplan for Fysik/Kemi niveau F...22 Bedømmelse, evaluering...22 Svendebrev

3 Pædagogik Undervisningsform Elafdelingens pædagogiske udgangspunkt er den enzymiske pædagogik. Vores mål er at tilrettelægge undervisningen således, at eleverne kan praktisere en helhedsorienteret virkelighedsudforskning. Teori og praktik skal gå hånd i hånd og gensidigt inspirere hinanden tværs over faggrænser. Den styrke, der ligger i elevens eget praktisk skabende og eksperimenterende arbejde, skal udnyttes. Det er vores pædagogiske mål som undervisere at fungere som sparringspartner for elevens læreproces, med udgangspunkt i elevens ide, om hvad eleven skal lære. Eleven og underviseren er sammen om, at eleven lærer mest muligt på det faglige og personlige plan. Undervisningen er præget af engagement og ansvarlighed. Kulturen på alle hovedforløb bygger på gensidig respekt og dialog. Det medfører, at samtaler skal være konstruktive og fremadrettede. Elever og undervisere, såvel indbyrdes som i fællesskab, reflekterer over og diskuterer om undervisningen fører mod de ønskede mål. Underviserne planlægger og gennemfører undervisningen med engagement og variation og medtænker, at eleverne lærer på forskellige måder. Eleverne deltager aktivt og engageret i undervisningen og der lægges vægt på, at eleverne aktivt, er med til at organisere egen indsats og reflektere over denne. Eleven er opmærksom på, at den enkelte elevs adfærd er vigtig for de øvrige elevers læring og trivsel. I denne forbindelse er det også vigtigt at forstå, at eleven ikke kun lærer på skolen, men også i den tilknyttede virksomhed. Samarbejdet mellem virksomhed og skole prioriteres derfor højt. Holdets kontaktlærer gennemfører blandt andet mestersamtaler efter de første 5 uger på hovedforløbet. Positivt menneskesyn Vi taler med eleven og ikke til eleven. Det er vigtigt at undervisningen foregår i en dialog mellem elev og underviser. Respekt for andre Vi taler pænt og ordentlig med hinanden og giver respons på det modsatte. Eleverne skal kunne rumme forskellighed og tale ordentligt til hinanden. Vi lægger vægt på, at der bruges et sprog, der også kan bruges over for kunder. Som udgangspunkt stoler vi på hinanden. Ansvar og ansvarlighed Vi viser eleven, at han er ansvarlig for sin uddannelse, men også, at vi er medansvarlige i at støtte og skabe rammerne for uddannelsen for eksempel ved at sparre eleven og være til stede og synlige, når eleven arbejder. 3

4 Læringsmiljø - skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er den vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i gældende bekendtgørelse og ud fra deres interesser. Hovedmålet er, at de igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse. Skolen er en 24-timers skole. Det betyder, at eleverne kan arbejde videre med deres projekter på værkstederne (med de sikkerhedsmæssige forbehold taget i betragtning) og i klasselokalerne efter endt skoletid. Vi har i hovedforløbet følgende overordnede arbejdsstruktur: Kurserne foregår i undervisningslokalet og arbejdet med de praktiske opgaver foregår i styrings- og reguleringslokalet. Selvstændighed og samarbejde Der lægges vægt på elevernes evne til at deltage aktivt og konstruktivt i gruppearbejdet. Dette kan eksempelvis gøres ved, at eleverne arbejder i de samme grupper gennem hele forløbet. Eleverne fastholdes således i at løse de problemer, der opstår undervejs i et projektforløb. Grupperne skal anvende et projektstyringsværktøj (tidsplan) i forbindelse med styring af deres projekter. Der følges op på samarbejdets udvikling og projektstyringen (tidsplanen) i forbindelse med evaluering af projekterne undervejs i forløbet. Lærerteam Undervisningen varetages af et team, som - inden start på de forskellige aktiviteter - i fællesskab planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine lektioner og øvrige aktiviteter i relation til teamets beslutninger. Teamet er et pædagogisk og administrativt team. Teamets administrative opgaver: Detailplanlægning af skema Planlægning af elevindtag Teamet planlægger ferie, særlige ferie fridage og afspadsering. Planlægning af kurser Elevplan Teamets pædagogiske opgaver: Planlægning og koordinering af undervisning Evaluering af holdene Planlægning af individuelle fleksible forløb for eleverne Udvikling af tværfaglige projekter Sparring i forhold til pædagogiske og faglige problemer Videreudvikle og forbedre undervisningen Lærerteamet sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod og være personlig engageret i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et hovedforløb. 4

5 Lærerkvalifikationer Personlige kvalifikationer Det vil være rigtig godt, hvis du kan: Udvise empati for elever og kollegaer Tale med eleverne og ikke til eleverne Vise eleverne, at ikke al viden er paratviden (du har også brug for at søge viden/ information) Hjælpe eleverne til selv at komme frem med et løsningsforslag på en problemstilling ved at coache og sparre dem Håndtere elever, som bare ikke gider noget som helst Håndterer kaos specielt i opstarten af en projektperiode Spørge dit team eller dine kollegaer til råds uden at føle dig dum Modtage kritik fra kollegaer og elever på en konstruktiv måde Faglige kvalifikationer Det vil være et krav, at du er: Uddannet/godkendt til undervisning inden for det område, du skal undervise i samt, at du vil sætte dig ind i de aktuelle tråde, som fører dig til elevens uddannelsesområde (helhedsorienteret undervisning) At du har lyst til at udvikle Evner at sætte dig ind i målene med projekterne og undervisningen således, at du kan sparre med eleverne At du vil efteruddanne dig pædagogisk og fagligt Øvrige kvalifikationer Det vil være et krav at du: Vil arbejde i et team Er villig til at anvende elevplan Har lyst til løbende at udvikle og ændre på din undervisning 5

6 Kontaktlærer Der tildeles holdet 20 kontaktlærertimer. Disse fordeles og skemalægges af kontaktlæreren efter behov. Kontaktlærertimerne tilrettelægges som en kombination af kontaktlærertid og praktiktid. Inden for de første to uger på skolen samtaler hver elev med sin kontaktlærer. Her gennemgås elevens samlede uddannelse med fokus på skoleperioden. Praktikvejledningen diskuteres og det afklares, om der skal sættes særlige ting i værk for at støtte eleven. Har eleven brug for specialpædagogisk støtte er kontaktlæreren ansvarlig for, at der etableres kontakt til skolens sps - ansvarlige. Eleven introduceres til elevplan og udfylder / tilpasser sin personlige uddannelsesplan, der efterfølgende godkendes af kontaktlæreren. Inden for de første 2 uger på skolen kompetencevurderes eleven i de relevante fag for skoleperioden. Det kan ske ved hjælp af en test, samtale eller andet. Resultatet heraf indgår i den samlede kompetencevurdering og indskrives i den personlige uddannelsesplan. Kontaktlærerarbejdet er knyttet tæt sammen med elevplan, idet valg af fag, projekter, evalueringer, bedømmelser og særlige tiltag registreres her. Fremdriften i elevens uddannelsesforløb kan således aflæses her. I kontaktlærertimerne kan der for eksempel snakkes om emner som: medansvar for egen læring, det at turde tage en beslutning, begrebet tid, planlægning, at kunne arbejde i gruppe, kunne arbejde alene, problemer med undervisningen og lignende emner. Samtalerne kan foregå individuelt eller i klassen. Cirka halvvejs i forløbet gennemfører kontaktlæreren mestersamtaler. I tilfælde af problemer kontaktes elevens mester uafhængig af mestersamtalerne. Praktikvejledning I slutningen af hovedforløbet (ofte den 9. uge) udfylder eleverne sammen med deres kontaktlærer en praktikvejledning. En kopi af praktikvejledningen sendes sammen med skolevejledningen til elevens mester. Kontaktlæreren er ansvarlig for at dette sker. Eleven skriver hovedpunkterne fra praktikvejledningen ind i elevplan. Eleverne skal medbringe praktikvejledningen udfyldt til næste hovedforløb, hvor den bruges som udgangspunkt for første kontaktlærersamtale. Elevplan Elevplan er et webbaseret værktøj, som først og fremmest administrerer elevens uddannelse og individuelle valg. Elevplan er som udgangspunkt elevens arbejdsredskab til at kunne vælge de projekter og øvrige læringsaktiviteter, som er relevante for elevens uddannelse. Det praktiske arbejde med elevplan er organiseret på følgende måde: Den enkelte underviser beskriver sit fag og dets læringselementer Projekterne beskrives af de involverede undervisere Teamet vælger en repræsentant, der er ansvarlig for at udbyde de for eleven nødvendige aktiviteter. Typisk udbydes der til et modul ad gangen. Udbyderen fastsætter en dato for, hvornår undervisernes beskrivelser skal være klar Underviserne skal evaluere projekterne efter hvert modul i elevplan Underviseren markerer for gennemførte læringselementer i sit fag Underviseren slutevaluerer og giver standpunkts- og eksamenskarakter i elevplan Elevens praktikplads kan ved henvendelse til skolens administration få et password til elevplan. På den måde er det muligt for praktikpladsen at følge med i elevens skolegang, evalueringer og karakterer. 6

7 Skolevejledning Efter hvert skoleophold sender skolen en skolevejledning til lærlingen. En kopi heraf samt en kopi af praktikvejledningen sendes til elevens mester. På skolevejledningen står der såvel standpunktskaraktererne i de enkelte fag som eksamens- og skuemesterkarakterer. Valgfagene fremgår ligeledes på skolevejledningen med en vurdering. 7

8 Uddannelsen 2. hovedforløb Personlige / faglige mål På 2. hovedforløb er der fokus på den grundlæggende viden om styrings- og reguleringsteknik. Det vil sige viden inden for elektroteknik, styringsteknik, automatiske anlæg, reguleringsteknik, kvalitetssikring, el-sikkerhed, love og regler. Samtidig skal hovedforløbet bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Der arbejdes bevidst med at udvikle elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation, initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Eleverne evalueres derfor efter hvert projektforløb både på faglige og personlige mål. Bedømmelsesplan Grundfag /niveau Informationsteknologi niv. E Områdefag / niveau Styringsteknik / begynder og rutine Kvalitetssikring / begynder Love og regler / rutine El-sikkerhed /avanceret Bundne specialefag / niveau Automatiske anlæg / begynder og rutine Reguleringsteknik / rutine Valgfag 2.hovedforløb Eksamen og standpunkt 2. hovedforløb Delkarakter Delkarakter Delkarakter Standpunkt 2. hovedforløb Standpunkt Standpunkt Bestået/ ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse ses i forløbsplanen for det enkelte fag. Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform Målene for områdefag og bundne specialefag opnås gennem kurser, projektarbejde i grupper, hjemmearbejde individuelt/studiegrupper og gennem udførelse af projekter og opgaver i værksted. Der afholdes kurser som rummer delmål fra flere fag for eksempel informationsteknologi og styringsteknik, hvor der arbejdes med MSOffice op PCschematic til at udfærdige deres projekter. Det skaber sammenhæng mellem fagene og styrker elevens forståelse af fagene. Fordelingen mellem projektarbejde og kursus er i grove træk 66% tid til projekt og 33% til kurser. Elevernes faglige projekt er opbygget, så eleverne via projektarbejdet både teoretisk og praktisk når målene for de enkelte områdefag. Eleverne arbejder med flere forskellige projekter undervejs for at opfylde de forskellige delmål. Efter hver modul afleveres en rapport som så evalueres mundtligt. Til hvert læringsaktivitet er knyttet både en rapport (dokumentation, redegørelser m. m), som afleveres til underviseren og en praktisk opgave som udføres løbende i værkstedet. For at se nærmere beskrivelse af læringselementerne henvises til Læringsaktivitet Modul 1 projekt i elevplan. Denne læringsaktivitet er et defineret projekt som alle laver og det indgår i den endelige evaluering sammen med skuemesterprøven. De 2 næste læringsaktiviteter er ikke 100 % defineret, her er det i høj grad den enkelte gruppe der er med til selv at beskrive, hvad og hvor meget de vil arbejde med de enkelte emner. De får lov til at arbejde med de emner der interesserer dem, og emner de mener, de skal vide noget mere om. De skal naturligvis som minimum arbejde med noget der opfylder målene for H2 styring og regule- 8

9 ring. Det indgår som en del af underviserens opgave at sørge for, at de enkelte elever arbejder med noget, der udfordrer dem. På den måde sikre vi som undervisere, at der foregår en naturlig differentiering i klassen, og eleverne får stor medindflydelse på, hvad de giver sig i kast med. Valgfag arbejdsform Eleverne arbejder med 2 elektroniske motorstartere - softstarter og frekvensomformer. Eleverne modtager alle en generel teoretisk undervisning og laver nogle få øvelser med de 2 motorstartere. Med udgangspunkt i den teoretiske undervisning vælger eleverne, hvilken af de to motorstartere, de vil fordybe sig i. Valgfaget inddrages i det afsluttende projekt eller uddybes i opgaver som afleveres til evaluering. 9

10 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 2. hovedforløb Modul 1 - Styringsteknik Lektioner Emne Indhold 16 M1K1 3-faset belastning AC og DC kredse, serie og parallel. Fasekompensering 8 M1K2 1 og 3 faset motorteori. Motorstartere. 12 M1K3 Dokumentation (SB204-1). Dimensionering i flg. SB og M1K4 Arbejdsmiljø og L-AUS 4 M1K5 Måling, afprøvning Idriftsætning og aflevering 34 M1K6 Projekt 1 - Y/D og softstarter Modul 2 - Automatiske anlæg og reguleringsteknik Lektioner Emne Indhold 4 M2K1 Styre og føleorganer. NPN/PNP. Induktive, kapasative, fotoaftastere. Mekaniske aftastere. 8 M2K2 PLC opbygning, Etablering af kommunikation mellem PC og PLC. Grundlæggende PLC programmering og netværk. 8 M2K3 PLC sekventiel (IEC848) programmering. 12 M2K4 PLC Analog, Matematiske funktioner og databehandling. 12 M2K5 Grundlæggende reguleringsteknik og instrumentering. 4 M2K6 Love og regler, dokumentation, afprøvning 8 M2K7 Sikkerhed på maskiner. 24 M2K8 Projekt 2 10

11 Modul 3 Valgfag og afsluttende projekt Lektioner Emne Indhold 12 M3K1 Softstarter 24 M3K2 Frekvensomformer 52 M3K3 Projekt 3 Bedømmelse og evaluering styring og reguleringsteknik Afgivelse af karakter Eleven bedømmes ud fra afleverede projektopgaver, som afleveres efter hvert modul. Rapporterne/dokumentationen evalueres og diskuteres med eleverne efter afslutningen af de enkelte læringsaktiviteter. I denne forbindelse evalueres gruppens samarbejde og tilrettelæggelse. Den enkeltes indsats evalueres ligeledes. Desuden bedømmes eleven ud fra test som gennemføres efter hvert modul. I bedømmelsen indgår ligeledes en vurdering af elevens deltagelse i det daglige arbejde. Gennemføres skoleforløbet ikke tilfredsstillende anbefales det, at hovedforløbet forlænges eller tages om. Kontaktlæreren sikrer, at der tilrettelægges et særligt forløb i samarbejde med eleven og dennes mester. Alle aftaler skrives i elevplan. Afsluttende evaluering skriftlig og mundtlig skuemester Grupperne har alle lavet 2 projekter som indgår i den afsluttende prøve, en relæstyring, hvor de har arbejdet med montering og dokumentering og et PLC styringsprojekt, hvor de hovedsagligt har arbejdet med programmering og dokumentering. Der afsluttes med en mundtlig og en skriftlig prøve. Den skriftlige prøve er udformet så den præsenterer opgaver fra de forskellige læringselementer. Den mundtlige prøve består af en fremlæggelse af hver gruppes projekt, med tilhørende rapport, samt en overhøring af den enkelte elev. Hver gruppe (2-3 pers.) kommer ind til prøven og får lov til vise deres projekt frem for skuemester og læreren. De forklarer derefter hvordan de har arbejdet med opgaven, hvordan arbejdsfordeling har været og hvordan deres samarbejde har forløbet. Derefter skal eleverne hver for sig præsenterer/fremlægge deres projekt, så de får mulighed for vise, hvad de har lært. Der afgives to karakterer efter gældende karakterskala, en for den skriftlige prøve og en for den mundtlige fremlæggelse. Standpunktskarakter Standspunkts- og delkarakterer genereres ud fra evalueringskarakterer fra tests og projekter, samt arbejdsindsats i øvrigt. Disse skal afgives inden den afsluttende prøve. 11

12 Forløbsplan for informationsteknologi Niveau E Lektioner Emne Indhold 4 Intro Præsentation af hold, forløb, regler og Projekt 1 undervisningsform 4 Excel PC-schematic Kursus i PC-schematic Kursus i Excel 8 Publisher Kommunikationsmodel Kursus Kursus Teknologi i virksomheden: Powerpoint Leavitt Projektarbejde 8 Teknologi i virksomheden Fremlægge Projekt 1 afleveres. Projektarbejde 8 Informationssøgning /Kildekritik Datalovgivning Opstart på eksamensprojekt Kursus Kursus Projektarbejde 4 Eksamensprojekt Projektarbejde 4 Eksamensprojekt Projektarbejde Aflevering af projekt 4 Modul 3 projekt Projektarbejde Dokumentationsopgave nr. 2 8 Eksamen Eksamen / evaluering 12

13 Bedømmelse og evaluering informationsteknologi Standpunktskarakteren gives på baggrund af elevens deltagelse i det daglige arbejde og i 2 projekter, hvoraf det første er et skriftligt projekt, der laves i MS. Publisher og afleveres. Det evalueres herefter mundtligt. Det andet projekt er et MS. PowerPoint projekt og fremlægges derfor mundtligt for klassen, det evalueres derefter mundtligt. Eksamen foregår som en mundtlig præsentation af det sidste projekt. Projektet kan være lavet i grupper eller enkeltvis. Hvis det er et gruppeprojekt skal det fremgå af rapporten, hvem der har lavet hvad. Eksamen foregår enkeltvis, men gruppen præsenterer arbejdsfordeling og projektforløb sammen. 13

14 Uddannelse 3. hovedforløb Personlige / faglige mål På 3. hovedforløb er der fokus på den mere rutineprægede forståelse og viden om styring og reguleringsteknik. Det vil sige viden inden for elektroteknik, styringsteknik, automatiske anlæg, reguleringsteknik, kvalitetssikring, el-sikkerhed, love og regler. Der lægges vægt på elevernes evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Hovedforløbet skal samtidig bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Der arbejdes bevidst med at udvikle elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation, initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Eleverne evalueres derfor efter hvert projektforløb både på faglige og personlige mål. Skoleperioden har en længde på 8 uger og efterfølges af 2 ugers valgfri specialefag 1. Bedømmelsesplan Grundfag /niveau Engelsk / niveau F Områdefag / niveau Kvalitetssikring / rutine Love og regler / rutine EMC / rutine Bundne specialefag / niveau Styringsteknik / rutine Automatiske anlæg på maskiner / rutine Reguleringsteknik / rutine Hydraulik og pneumatik / rutine Valgfag Virksomhedsrettet Evaluering Eksamen og standpunkt Evaluering Delkarakter Delkarakter Standpunkt Evaluering Delkarakter Delkarakter Delkarakter Standpunkt Evaluering Bestået/ ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse ses i forløbsplanen for det enkelte fag. 1 Se side 11: Elektrikeruddannelsen, Lokal undervisningsplan Generel del, Den jydske Haandværkerskole

15 Områdefag og bundne specialefag - arbejdsform Målene for områdefag og bundne specialefag opnås gennem kurser, opgaveløsning og projektarbejde i grupper. Eleverne skal i hverdagen kunne samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper. Deres evne til at samarbejde, involvere sig og tage ansvar vægtes højt og er styrende for undervisningens tilrettelæggelse. Kun undtagelsesvis får en elev lov til at arbejde alene med sine arbejdsopgaver. Vægtningen mellem opgaveløsning/projektarbejde og kursus er i grove træk 80% til opgaveløsning/projektarbejde og 20% til kurser. Et kursus består hovedsageligt af et kort oplæg (2-4 lektioner) som lige nøjagtig gør eleven i stand til at gå i gang med en opgaveløsning. Skoleperioden afsluttes med et projektarbejde som varer ca. 2½ uge. Her arbejder eleven med målene for undervisningen, samt fordyber sig i elementer de selv har valgt. Elevernes praktiske arbejde består hovedsagelig af konfiguration og programmering af PLC styringer, frekvensomformere, grafisk brugerinterface, regulatorer med tilhørende transmittere og udarbejdelse af dokumentation på maskinanlæg. Valgfag arbejdsform Eleven har mulighed for i samarbejde med sin virksomhed at inddrage udstyr og teknologi som anvendes i virksomheden. Det kan også være udstyr, man på sigt ønsker at anvende i elevens praktikperioder. Hvis det er muligt stiller skolen udstyr til rådighed. Alternativt kan elevens virksomhed stille udstyr til rådighed. Har en elev ikke en opgave fra egen virksomhed, får han en virksomhedsrelateret opgave fra en anden virksomhed. 15

16 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 3. hovedforløb PLC styring og regulering på maskinanlæg (I alt 84 lektioner) Lektioner Emne Indhold 28 PLC programmering Allan Bradley PLC Opbygning af sekvensprogrammer Ordbehandling FIFO programmering etc. 16 Brugerinterface Operatørpaneler Grafisk operatørinterface. SRO 12 PLC analog Analog signaler A/D, D/A opløsning Gennemsnitmålinger 8 Frekvensomformer Frekvensomformer styret af PLC EMC 20 Regulering PLCén anvendt som PID regulator Optimeringsmetoder Pneumatik og hydraulik på maskinanlæg (I alt 24 lektioner) Lektioner Emne Indhold 8 Pneumatik/hydraulik Grundlæggende diagramlæsning Pacsals lov 16 Pneumatik Pneumatiske ventiler og cylindere Øvelsesstande Festo simulerings software Afsluttende projekt og bedømmelse (I alt 116 lektioner) Lektioner Emne Indhold 8 Sikkerhed på maskiner og maskinanlæg AT anvisninger Risikovurdering Komponenter og montage i sikkerhedskredse Kat Dokumentation Maskin- og eldokumentation. Krav til indhold 60 Projekt Afsluttende projekt som i videst mulig omfang indeholder H3 forløbets pensum. 12 Repetition H2-H3 pensum repeteres 28 Skriftlig og mundtlig prøve Skriftlig prøve (2 timer) som indeholder H3 pensum. Mundtlig fremstilling af afsluttende projekt Lektioner Emne Indhold 36 Virksomheden Virksomhedsrettet problemstilling 16

17 Bedømmelse og evaluering Der bedømmes og evalueres løbende i læringsprocessen på såvel faglige som personlige mål. Standpunktskarakter Standpunkts- og delkarakterer genereres ud fra evalueringskarakterer fra tests, projekter og skriftlig skuemester samt arbejdsindsats i øvrigt. Afsluttende evaluering skriftlig og mundtlig skuemester Der afgives to karakterer efter gældende karakterskala, én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige fremlæggelse. Den mundtlige prøve gennemføres gruppevis, eller hvis hensigtsmæssigt flere grupper sammen efter følgende procedure: 15 min. fælles gennemgang af projektet som helhed gruppen gennemgår den arbejdsproces og arbejdsdeling der har været i projektet evt. problemer undervejs i arbejdet med projektet belyses generelle rettelser til rapport/dokumentation fremlægges gruppen demonstrerer virkemåde af det projekt, de har lavet 2 x 15 min. individuel gennemgang af projektet med udgangspunkt i rapport/dokumentation individuel disposition fremlægges for lærer og skuemester gennemgang af projektet tager udgangspunkt i den individuelle disposition og den udarbejdede rapport/dokumentation Evaluering og karaktergivning Der gives en individuel mundtlig karakter for fremlæggelse af projektet. Karakteren gives individuelt, men først efter begge gruppemedlemmer har haft deres individuelle fremlæggelse af projektet. I alt 50 minutter pr. hold af 2 mand. 17

18 Forløbsplan for engelsk niveau F Hvad mål og formål angår henvises til grundfagsbekendtgørelsen. Der arbejdes mundtligt og skriftligt, baseret på tekstmateriale om flg. emner. Enkelte videoklip kan indgå. Der evalueres løbende. Lektioner Indhold 4 Basic electricity: Ohm s Law - Magnetism - Appliances 6 House installations: Wiring - protective devices - ihc - practice 6 Electricity in industry: History - machines - generation - supply 4 Profession electrician: Education - skills - working life 2 Working environment: Tools - safety 6 Energy & power supply: Resources - consumption - technologies 4 Computers: History - basic action and design plc 10 Project task: Documentation of electrical installation 6 General: Language focus - hooliganism Gennem ovennævnte dækkes grundfagsbekendtgørelsen centrale områder ind, med hovedvægt på faget/branchen og almen teknologi. Arbejds- og undervisningsform Undervisningsformen foregår som klasseundervisning, individuelt arbejde, makkerarbejde og gruppearbejde. Aktiviteter: oplæsning på engelsk, samtale/forklare på engelsk om læst tekst, skriftlig oversættelse og kommentering fra dansk til engelsk, samtaleøvelser. Bedømmelse og eksamen Der afholdes mundtlig prøve, hvor pensum er det i undervisningen behandlede materiale. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid og eleven får to opgaver ved lodtrækning. Eksamen består af tre dele: Samtale om elevens valgte emne (projektopgaven). Samtale om ukendt materiale. Med udgangspunkt i et for eleven ukendt materiale deltager eleven i en samtale med eksaminator. Samtale om kendt pensum. Hver elev trækker et afgrænset spørgsmål indenfor pensum. Alle skriftlige hjælpemidler må benyttes til forberedelsen. Standpunktskarakter Ved slutningen af skoleopholdet gives en samlet standpunktskarakter for mundtligt og skriftligt arbejde. 18

19 Uddannelse 4. hovedforløb Personlige / faglige mål På 4. hovedforløb er der fokus på den mere avancerede forståelse og viden om styring- og reguleringsteknik. Det vil sige viden inden for elektroteknik, styringsteknik, automatiske anlæg, reguleringsteknik, kvalitetssikring, el-sikkerhed, love og regler og dataopsamling og databehandling. Der lægges vægt på elevernes evne til selvstændigt at sætte sig mål for deres afsluttende svendeprøve og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Eleverne evalueres på faglige og personlige mål. Skoleperioden har en længde på 10 uger. Bedømmelsesplan Grundfag /niveau Naturfag Områdefag / niveau Kvalitetssikring / avanceret Love og regler / avanceret Bundne specialefag / niveau Styringsteknik / avanceret Automatiske anlæg på maskiner / avanceret Reguleringsteknik / avanceret Databehandling og -behandling / avanceret Valgfag Virksomhedsrettet Evaluering Eksamen og standpunkt Evaluering Standpunkt Standpunkt Evaluering Standpunkt Standpunkt Standpunkt Standpunkt Evaluering Bestået/ ikke bestået Uddybende beskrivelse af den enkelte bedømmelse ses i forløbsplanen for faget. Områdefag og bundne specialefag arbejdsform Målene for områdefag og bundne specialefag opnås gennem kurser, opgaveløsning og projektarbejde i grupper. Eleverne skal i hverdagen kunne samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper. Deres evne til at samarbejde, involvere sig og tage ansvar vægtes højt og er styrende for undervisningens tilrettelæggelse. Kun undtagelsesvis får en elev lov til at arbejde alene med sine arbejdsopgaver. Vægtningen mellem opgaveløsning/projektarbejde og kursus er i grove træk 80% til opgaveløsning/projektarbejde og 20% til kurser. Et kursus består hovedsageligt af et kort oplæg (2-4 lektioner) som lige nøjagtig gør eleven i stand til at gå i gang med en opgaveløsning. Skoleperioden afsluttes med et projektarbejde som varer ca. 2½ uge. Her arbejder eleven med målene for undervisningen, samt fordyber sig i elementer de selv har valgt. Elevernes praktiske arbejde består hovedsagelig af konfiguration og programmering af PLC styringer, frekvensomformere, grafisk brugerinterface, regulatorer med tilhørende transmittere og udarbejdelse af dokumentation på maskinanlæg. Valgfag arbejdsform Eleven har mulighed for i samarbejde med sin virksomhed og skole at inddrage udstyr og dokumentationsstandarder som anvendes i virksomheden. Valgfaget er integreret i den øvrige undervisning. Har en elev ikke en opgave fra egen virksomhed, får han en virksomhedsrelateret opgave fra en anden virksomhed eller skolen. 19

20 Forløbsplan for styring og reguleringsteknik 4. hovedforløb Proces og maskinanlæg (I alt 104 lektioner) Lektioner Emne Indhold 20 Repetition PLC programmering Allan Bradley eller Siemens PLC Opbygning af sekvensprogrammer Ordbehandling Analog A/D og D/A 16 Brugerinterface SCADA og SRO.(Win CC, FT Wiev) 20 Ethernet og bussystemer Ethernet opbygning, webservere, grænseflader til administrativ net. Profibus og devicenet 8 Servomotor En- og to akset servodrev 24 Procesregulering PID regulatorer (stand alone, frekvensomformer og PLC) Optimeringsmetoder 16 Repetition hydraulik Hydraulik ventiler og cylindre, diagramlæsning med Festo simulerings software og øvelsesstande Afsluttende projekt og bedømmelse Lektioner Emne Indhold 8 Sikkerhed på maskiner og maskinanlæg AT anvisninger Risikovurdering Komponenter og montage i sikkerhedskredse Kat Dokumentation Maskin- og eldokumentation. Krav til indhold 40 Procesregulering Processtande og motorøvelsestande. 104 Projekt Afsluttende projekt som indeholder S&R elektrikerens pensum. 12 Repetition S&R elektrikerens pensum repeteres 28 Skriftlig og mundtlig svendeprøveprøve Skriftlig svendeprøve (2 timer) Mundtlig fremstilling af afsluttende projekt Lektioner Emne Indhold 36 Virksomheden Virksomhedsrettet problemstilling 20

Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb

Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Elektriker Lokal undervisningsplan for Installationsteknik 2., 3. og 4. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen Revideret februar 2008 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...3

Læs mere

Lokal undervisningsplan for 2., 3. hovedforløb Kommunikationsteknik

Lokal undervisningsplan for 2., 3. hovedforløb Kommunikationsteknik Elektriker Lokal undervisningsplan for 2., 3. hovedforløb Kommunikationsteknik Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen Revideret maj 2008 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...3 Undervisningsform...3

Læs mere

Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik

Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik Elektriker Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik Den Jydske Haandværkerskole, 2015 Bekendtgørelse 2008 E l a f d e l i n g e n Revideret 22-06-2015 w w w. h a d s t

Læs mere

H4 styring & regulering er tænkt gennemført på følgende måde i hovedtræk:

H4 styring & regulering er tænkt gennemført på følgende måde i hovedtræk: H4 styring & regulering er tænkt gennemført på følgende måde i hovedtræk: Der er ikke som på de tidligere hovedforløb 3 moduler, med forskellige læringsaktiviteter, samt tilhørende kurser. På H4 benyttes

Læs mere

Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik

Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik Elektriker Lokal undervisningsplan for 2., 3, og 4. hovedforløb Kommunikationsteknik Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen Revideret maj 2009 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 372 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag mv.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Grundfag Samfundsfag F-niveau

Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs tag og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Elektrikeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen Elektrikeruddannelsen Lokal undervisningsplan Generel del Den jydske Haandværkerskole, 2006 Elafdelingen Revideret juni 2007 www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skolen... 4 Kvalitet...

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE Der er 35 tekniske skoler over hele landet, hvor du kan tage grundforløbet til elektrikeruddannelsen. Der findes 19 skoler, hvor du kan tage hele elektrikeruddannelsen inden

Læs mere

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Udarbejdet som delelement af forsøgs og udviklingsprojektet Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer Projektnummer: 107530 0. Indhold

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

lokal uddannelsesplan Industrioperatør.

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. FORLØBIG UDGAVE AF 09.07.2010 Sussanne Løhde Mikkelsen lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Indgangen: Produktion og Udvikling Overbygning Produktion som speciale 2.1 Opstartsterminer fysiske forhold

Læs mere

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner.

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. 1 Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. Miniguide 2015.v 5 2 Terminalarbejder & Affaldsuddannelse 2015 Havneterminalarbejder 2 H2-7 uger H3-7 uger

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Elektriker. Lokal undervisningsplan for Elmontør. Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb

Elektriker. Lokal undervisningsplan for Elmontør. Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb Elektriker Lokal undervisningsplan for Elmontør Grundforløb voksen, 1. og 2. hovedforløb Den jydske Haandværkerskole, 2007 Elafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Pædagogik...4 Undervisningsform...4

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Køletekniker Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Generelt Modulets varighed er 10 uger og indeholde fag der er rettet mod uddannelsen til køletekniker. Fagrække og

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og trin 2 Generelle del LUU Nov. 2012 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag

Læs mere

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses%

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Karakteroplysninger - EUD 200 - til november Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Randers Tekniske Skole

Randers Tekniske Skole Randers Tekniske Skole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN ELEKTRIKER Lys og energiteknik TSØ Side 1 Forord: Formålet med udarbejdelse af denne undervisningsplan for hovedforløbet, elektriker, er: at give elever,

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør Industrioperatøruddannelsen, som særligt tilrettelagte forløb for elever ansat i industrien, afvikles efter forskellige modeller efter elevernes

Læs mere

Slagteriskolen i Roskilde. Lokal Undervisningsplan

Slagteriskolen i Roskilde. Lokal Undervisningsplan Slagteriskolen i Roskilde Lokal undervisningsplan Slagteriskolen i Roskilde Lokal Undervisningsplan Uddannelsen til Detailslagter Hovedforløb for specialerne Butiksslagter Delikatesseassistent Slagter

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som entreprenørmaskinmekaniker I entreprenørmaskinmekaniker specialet bliver du uddannet til specialist i reparation af personlifte

Læs mere

International godstransport

International godstransport Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og Logistik Uddannelse Godschauffør Speciale 49-55, 20, 22, 24, 4, stk.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 2. hovedforløb. Køleafdelingen. www.hadstents.dk

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 2. hovedforløb. Køleafdelingen. www.hadstents.dk Køletekniker Lokal undervisningsplan for 2. hovedforløb Køleafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse 1. Fagrække og bedømmelsesplan... 2 2. Skoleperiodens formål... 2 3. Kommercielle køleanlæg 2-2,5

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 01.08.2010 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04. juni 2010 om uddannelserne

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN

UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN UDDANNELSESPLAN FOR TNI-FLEX UDDANNELSEN Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, februar 2015 Side 1 af 17 INDHOLD 1. Uddannelses formål... 4 1.1. Generelt for skolen... 4 2. Uddannelsen... 4 3. Adgangskrav...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Skole: Aalborg tekniske skole. Indgang: Fra jord til bord, grundforløb

Skole: Aalborg tekniske skole. Indgang: Fra jord til bord, grundforløb Skole:. Indgang: Fra jord til bord, grundforløb UVM-fag: (mål jf. Elevplan) Grundfag: Sundhed Naturfag (kemi-delen) Områdefag: Grundtilberedning 1 Varekendskab Salg, gæste- og kundebetjening Formål: At

Læs mere

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning

August 2008. Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning August 2008 Debatoplæg - Valgfri specialefag og studie-/erhvervsrettet påbygning Det faglige udvalg ønsker, at de lokale uddannelsesudvalg drøfter, hvilke valgfrie specialefag der skal udbydes på skolen,

Læs mere

Undervisningen, H3. Hovedforløb 3. Total antal Lektioner. Operativsystemer 3. Netværk 3. Projekt. Områdefag: Netværk 3 36 18 54

Undervisningen, H3. Hovedforløb 3. Total antal Lektioner. Operativsystemer 3. Netværk 3. Projekt. Områdefag: Netværk 3 36 18 54 Undervisningen, H3 Hovedforløb 3 5 ugers varighed Netværk 3 Operativsystemer 3 Projekt Total antal Lektioner Områdefag: Netværk 3 36 18 54 Bundne specialefag: Operativsystemer 3 72 18 90 Fejlfinding 36

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Udbudspolitik 2012 Denne udbudspolitik skal ses i forlængelse af skolens generelle udbudspolitik, som er offentliggjort på skolens

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Lokal uddannelsesplan. Sundhedsservicesekretæruddannelsen. IBC Hovedforløb International Business College Kolding og Aabenraa

Lokal uddannelsesplan. Sundhedsservicesekretæruddannelsen. IBC Hovedforløb International Business College Kolding og Aabenraa Lokal uddannelsesplan Sundhedsservicesekretæruddannelsen IBC Hovedforløb International Business College Kolding og Aabenraa November 2013 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB SUNDHEDSSERVICESEKRETÆRUDDANNELSEN

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt Hvilken hovedforløb er du på? Transport & logistik 478 34,51 % Håndværk & teknik 189 13,65 % Jord til bord 100 7,22 % Teknologi & kommunikation 288 20,79 % Bygge & anlæg 330 23,83 % Hvor gammel er du?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Praktisk webintegration og Skoleperiode Praktisk webintegration og Skoleperiode Praktisk webintegration og Skoleperiode- Praktisk webintegration og Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesindustrien i Danmark er midt i en rivende udvikling. Der er meget fokus på at udvikle nye teknologier, og på at have

Læs mere

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB... 2 Skoleperiode 1... 3 Skoleperiode 2... 7 Skoleperiode 3... 11 Skoleperiode 4... 15 Skoleperiode 5... 18 Skoleperiode 6... 21 Skoleperiode

Læs mere

Undervisningsplan for. den pædagogiske assistentuddannelse. ved. Randers Social- og Sundhedsskole

Undervisningsplan for. den pædagogiske assistentuddannelse. ved. Randers Social- og Sundhedsskole Undervisningsplan for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Social- og Sundhedsskole Gældende fra november 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Randers Social- og Sundhedsskole... 4 1.1 Praktiske oplysninger

Læs mere

UDDANNELSESBOG. Pædagogisk Assistentuddannelse

UDDANNELSESBOG. Pædagogisk Assistentuddannelse UDDANNELSESBOG Pædagogisk Assistentuddannelse Brøndby Møllevej 4 2605 Brøndby Tlf.: 43 22 60 60 E-mail: fælles@socuc.dk Ved sygemelding: Sygemeldingen skal meldes inden kl. 10.00 på telefon: 43 22 60 60

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord

Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker. Forord Vejledning til bekendtgørelse nr. 272 af 15. april 2005 om uddannelse til elektriker Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og den tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

vindmølle operatør uddannelsen

vindmølle operatør uddannelsen vindmølle operatør uddannelsen Hvad er en vindmølleoperatør? En vindmølleoperatør arbejder med Det kan f.eks. være: opgaver inden for produktion og opsætning af vindmøller. De fleste virksomheder inden

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere