AMU-uddannelser i sammensatte forløb John Steffensen, Sekretariatsleder

Transkript

1 AMU-uddannelser i sammensatte forløb John Steffensen, Sekretariatsleder Konference for de lokale uddannelsesudvalg 21. oktober 2016 DGI Byen

2 Hvorfor en analyse af sammensatte forløb? Mere end 80 procent af aktiviteten på EPOS område udgøres af sammensatte forløb flere AMU-mål gennemført i sammenhæng Der har ikke tidligere været udarbejdet et samlet overblik over forløbenes indhold, struktur og varighed samt begrundelser for forløbene EPOS har brug for viden om sammensatte forløb for at have et grundlag for at vurdere, om der er mulighed for at forbedre brugen af sammensatte forløb 2

3 Hvorfor en analyse af sammensatte forløb? Selvom EPOS område er det eller et af de områder, hvor brugen af sammensatte forløb er mest udbredt, så er EPOS samtidig et område, hvor efteruddannelsesudvalget ikke har faste strukturer Brugen af sammensatte forløb bliver politisk italesat af ministeriet fx i forbindelse med udviklingsmidler og godskrivning i eud 3

4 Hvad viser analysen? Analysen bekræfter, at sammensatte forløb er bærende for aktiviteten på EPOS område Variationen af de sammensatte forløb er meget stor, men der tegner sig et billede af nogle arketyper Analysen anbefaler nogle modeller for, hvordan EPOS eventuelt kan understøtte brugen af sammensatte forløb gennem faste strukturer (endnu ikke drøftet i EPOS) 4

5 Hvad er særligt for EPOS område? Præges af store paradigmeskift (fx syn på borgeren) og dermed ændringer i arbejdets karakter og i tilgange til arbejdet. Kerneopgaven er borgeren (i alle aldre). Det fordrer relationsarbejde i mødet med borgeren, hvilket kræver både faglige kvalifikationer og generelle kompetencer samt stiller krav til de personlige kompetencer Medarbejderen skal agere på mange niveauer; både af teknisk art (ex. sygeplejefagligt felt), samt kende til forskellige metoder og tilgange ( fx rehabilitering, recovery, tværfagligt samarbejde) Det fordrer tilrettelæggelse af længere lærerprocesser - sammensatte forløb 5

6 Hvordan er analysen gennemført KORA har kortlagt alle (næsten) sammensatte forløb i 2014 Forløbene er kategoriseret i 8 kategorier på SOSU og 8 på PÆD ud fra følgende: Bredt kompetenceløft Aftalte uddannelsesforløb Alle/mange i jobområde Udvalgte medabejd. Vejledende forløb Alle/mange i jobområde Udvalgte medabejd. Specifikke kompetencer 6

7 Hvordan er analysen gennemført Der er ikke fundet forløb i alle 16 kategorier Der er efterfølgende udarbejdet en række cases, hvor udvalgte forløb er analyseret med hensyn til: Baggrund og formål Baggrund for den valgte struktur Erfaringer og udbytte Fremtidigt behov Analysen bygger på interviews med udbyder, aftager og deltager 7

8 Begrundelserne for sammensatte forløb Der er tre væsentlige begrundelser for brugen af sammensatte forløb: Udefra kommende krav Fagligt kompetenceløft Organisationsudvikling 8

9 Erfaringer og fremtidigt behov Generelt bliver de sammensatte forløb, der er nærmere undersøgt vurderet meget positivt ingen eller næsten ingen negative udsagn Der er flere typer meldinger på det fremtidige behov: Det er planlagt, at der gennemføres flere forløb Det er usikkert, om der kommer flere forløb ikke flere i målgruppen, begrænsning i ressourcer (tid), økonomiske rammer Efterfølgende/opfølgning forventes at ske ved intern uddannelse 9

10 To udviklingstendenser? Aktivitet Store grupper, generelt løft Udvalgte, specifikt løft Behov for kompetenceudvikling 10

11 Konklusioner Det er især inden for tre af kategorierne, at der ses mange sammensatte forløb: Uddannelsesforløb, der retter sig mod et bredt kompetenceløft til at udføre opgaver og imødegå udfordringer inden for et jobområde aftalte forløb Uddannelsesforløb, der retter sig mod at styrke specifikke kompetencer hos alle eller en stor gruppe medarbejdere på et jobområde ofte aftalte forløb Uddannelsesforløb, der retter sig mod at styrke specifikke kompetencer hos udvalgte med-arbejdere på en arbejdsplads eller hos enkeltpersoner ofte vejledende forløb 11

12 Anbefalinger 1 Analysen anbefaler, at EPOS ser nærmere på muligleden for at arbejde med faste strukturer i forbindelse med: En model retter sig mod et bredt løft af medarbejdernes kompetencer på henholdsvis det kommunale område for pleje og omsorg, dagtilbudsområdet samt familiepleje, døgninstitutioner og botilbud. Modellen kan bestå af en kerne af AMU-uddannelser rettet mod faglige og generelle kompetencer og valgfrie AMUuddannelser, som ligeledes retter sig mod faglige og generelle 12

13 Anbefalinger 1 Kerne af AMU-mål Valgfri AMU-mål Innovation Dokumentation Kommunikation Valgfri AMU-mål Valgfri AMU-mål 13

14 Anbefalinger 2 En anden model, som retter sig mod specifikke kompetencer, kan bestå i en struktur med en kerne af faglige AMU-uddannelser relateret til en arbejdsmetode (fx rehabilitering, recovery, kommunikation med borgere, inklusion, brug af digitale medier) eller arbejdsopgave (fx arbejde med borgere med demens, ernæringsindsats, børn med særlige behov) 14

15 Anbefalinger 3 En tredje model kan rette sig mod at uddanne ressourcepersoner blandt social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter inden for kommunal pleje og omsorg. En sådan model skulle bestå i obligatoriske, faglige AMUuddannelser, der kvalificerer til at udfylde rollen som ressourceperson inden for forskellige arbejdsopgaver 15