1 AU s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Transkript

1 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS UDKAST 1 AU s politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 1.1 Aarhus Universitet har til formål at drive forskning og tilbyde forskningsbaseret uddannelser og rådgivning indtil højeste internationale niveau. Grundlaget for universitetets virksomhed er kvaliteten i universitetets forskning, forskningsbaserede uddannelser og rådgivning. 1.2 Aarhus Universitet er i international sammenhæng en stor og markant uddannelsesinstitution. Universitetet evaluerer og videreudvikler til stadighed sit uddannelsesudbud og sørger for, at der løbende udvikles nye uddannelser, som både imødekommer omverdenens behov og universitetets kvalitetskrav, og som samtidig tager højde for, at den næste generation bliver uddannet til at møde fremtidens udfordringer. 1.3 Aarhus Universitets daglige arbejde bygger på det arbejdsfællesskab mellem videnskaberne, der inden for den europæiske universitetstradition karakteriserer et universitet med en fuldt udbygget fagvifte. Arbejdet er forankret i de principper, der er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Charta, herunder uafhængighed, frihed i forskning, undervisning og uddannelser, gensidighed i vidensudveksling og kulturelt samarbejde, samt at undervisningen er forskningsbaseret. 1.4 For at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser har universitetet udformet en politik for kvalitetsarbejdet (kvalitetssikring og kvalitetsudvikling) på uddannelsesområdet. 1.5 Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer. 1.6 Kvalitetsarbejdet er defineret som de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af universitetets indsats på uddannelsesområdet inden for de eksisterende rammer. 1.7 Politikken for kvalitetsarbejdet fastlægger: universitetets principper for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet generelle målsætninger for kvalitetsarbejdet specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet 1.8 Politikken for kvalitetsarbejdet fastlægges og revideres af ledelsen efter indstilling fra Studieudvalget. Samlet sæt 1 1

2 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS Samlet sæt 2 2

3 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS 2 Universitetets principper for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet 2.1 Kvalitetsarbejdet foregår i et samspil mellem medarbejdere, studerende og ledelsen. 2.2 Kvalitetsarbejdet tager sit afsæt i mødet mellem de studerende og de videnskabelige medarbejdere, der er de primære aktører i kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. 2.3 Universitetet er kendetegnet ved at have højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, for hvem kvalitetsarbejdet er en integreret og helt uadskillelig del af universitetets virksomhed. 2.4 Eksterne interessenter inddrages løbende i opfølgningen og udviklingen af kvalitetsarbejdet, herunder censorinstitutionen, aftagere m.fl. 2.5 Kvalitetsarbejdet er præget af medindflydelse, åbenhed og synlighed. 2.6 Kvalitetsarbejdet skal understøtte en fremadrettet, systematisk og vedvarende kvalitetsudvikling på hele uddannelsesområdet. 2.7 Kvalitetsarbejdet indeholder et tilstrækkeligt bagudrettet fokus til at indfri de lovgivningsmæssige krav om dokumentation (herunder akkreditering). Det primære fokus er Aarhus Universitets ønske om et fremadrettet kvalitetsarbejde og at bygge dette arbejde op med afsæt i kompetenceudvikling og en kvalitetskultur funderet i faglighed, dialog og videndeling. 2.8 Kvalitetsarbejdet lever op til gældende love og bekendtgørelser, herunder Universitetsloven, Lov om akkreditering og Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet. 2.9 Kvalitetsarbejdet lever op til international standard med afsæt i ENQAstandarderne Alle niveauer i kvalitetsarbejdet er baseret på kvalitetshjulet, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og Samlet sæt 3 3

4 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS opfølgning i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis osv.: Analyse og opfølgning Mål og ressourcer Evaluering Praksis og udførelse 2.11 Forudsætningen for et vellykket systematisk kvalitetsarbejde er, at de specifikke målsætninger (kap. 4) fortolkes, konkretiseres og udføres af aktørerne (jf. 2.1 og 2.2) på alle niveauer i organisationen Det relevante ledelsesniveau skal tage hånd om, at de nødvendige ressourcer samt en velegnet incitamentsstruktur er til stede i forhold til udførelse og opfølgning af kvalitetsarbejdet. Samlet sæt 4 4

5 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS 3 Generelle målsætninger for kvalitetsarbejdet 3.1 For at operationalisere politikken for kvalitetsarbejdet er uddannelsesområdet opdelt i 6 delområder: 1) Rekruttering og optagelse, 2) Struktur og forløb, 3) Udvikling af undervisning, 4) Studiemiljø, 5) Udvikling af uddannelser og 6) Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet. 3.2 For hvert delområde er der formuleret en række målsætninger. Målsætningerne præciserer fælles kriterier for kvalitetsarbejdet med uddannelserne på Aarhus Universitet, således at de er eksplicitte og kendte for uddannelsernes interessenter. 3.3 Dimensionen internationalisering berører kvalitetsarbejdet på tværs af delområderne og udstikker derfor særlige mål inden for hvert delområde. Dimensionen udgør et særligt indsatsområde i universitetets overordnede strategi og kvalitetsarbejde. 3.4 Delområder og målsætninger er omdrejningspunktet i universitetets samlede kvalitetssystem, hvor hvert mål skal beskrives i henhold til kvalitetshjulet, med tilhørende procedurer og retningslinjer, indikatorer og ansvarsfordeling. Målene kan både være kvantitativt eller kvalitativt målbare. 3.5 Figur over strukturen i universitetets målsætninger for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. AU s målsætninger for kvalitetsarbejde indeholdt i politik Rekruttering og optagelse Målsætning Målsætning Struktur og forløb Målsætning Udvikling af under-visning Studiemiljø Udvikling af uddannelser Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet * målsætning for alle delområder. Internationalisering* Samlet sæt 5 5

6 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS 3.6 Figur over politikkens sammenhæng med det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet. 4 Specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet 4.1 Rekruttering og optagelse Aarhus Universitet har som sit mål at tiltrække velkvalificerede og dygtige studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og internationale studerende, hvad enten der er tale om full-degree eller exchange studerende. Det indebærer, at universitetet vil fremme et bevidst og kvalificeret uddannelsesvalg og give de nye studerende en god overgang til studielivet på universitetet. Endvidere vil Aarhus Universitet fremme mulighederne for studerende med særlige behov, herunder nye grupper af studerende. De systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med rekruttering og optagelse indebærer at: Fremme et bevidst og kvalificeret uddannelsesvalg for elever i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser ved at give dem kendskab til uddannelsernes indhold og krav og til studielivet gennem systematisk og kvalificeret information, vejledning og besøg på universitetet. Informationen skal rettes mod såvel danske som internationale studerende. Universitetet vil Samlet sæt 6 6

7 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS i de kommende år yderligere formalisere samarbejdet med den gymnasiale sektor med henblik på bedre forventningsafstemning mellem kompetenceopbygning i de gymnasiale uddannelser og de kompetencer, der skal til for at gennemføre en universitetetsuddannelse Sætte særlig fokus på gennemsigtigheden i de forudsætninger og krav, som universitetets uddannelser stiller til internationale studerende. Der skal således gives rådgivning og vejledning til såvel exchange som full degree studerende om den kultur, pædagogik og kontekst, hvori kurser og uddannelse gennemføres på Aarhus Universitet Fremme adgangen til universitetets uddannelser for studerende med særlige behov, herunder nye grupper af studerende, gennem tilbud om rådgivning og vejledning i forbindelse med ansøgning og optagelse Tilbyde fleksible adgangsveje mellem bachelor- og kandidatuddannelser, ved at bacheloruddannelserne bliver adgangsgivende til et bredt spektrum af kandidatuddannelser Fremme sammenhæng og relevans i rekrutteringsindsatsen på tværs af universitetet Tage udgangspunkt i de potentielle studerendes ønsker til information om uddannelser og deres brug af tidssvarende medier Markedsføre universitetets uddannelser nationalt og internationalt med henblik på øget rekruttering. 4.2 Struktur og forløb Aarhus Universitet har som sit mål, at både de enkelte undervisningsforløb og de samlede uddannelsesforløb er velorganiserede, så man optimerer de studerendes læring og motivation. Desuden er målet at skabe gennemsigtighed i uddannelsesforløbet og det samlede uddannelsesudbud for at fremme de studerendes fleksibilitet og mobilitet. De systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med uddannelsernes struktur og forløb indebærer at: Skabe gennemsigtighed i uddannelsernes tilrettelæggelse, struktur, indhold og sammenhæng gennem webbaserede uddannelses- og kursusbeskrivelser samt en fælles studieordningsskabelon, der til enhver tid lever op til kravene i Bologna-processen, herunder kravene til ECTS-label og formen på kompetencebeskrivelser. Samlet sæt 7 7

8 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS Tilbyde de studerende overblik over de relevante uddannelser og kurser, kombineret med vejledning, der bidrager til at klargøre valg og fravalg, der skal træffes i løbet af studiet, herunder muligheder for og konsekvenser af strukturelle valg Organisere uddannelserne således, at der er progression i det samlede uddannelsesforløb med henblik på stoffets rækkefølge, læringsmålenes sværhedsgrad, stofmængde, forskningstilknytning og forskningslignende aktiviteter, graden af selvstændighed samt udviklingen af generelle akademiske færdigheder Styrke de studerendes mulighed for indflydelse på egen uddannelse gennem gennemskuelige og fleksible uddannelsesstrukturer, valgfrihed, kombinationsmuligheder med andre uddannelser - herunder internt på AU - og internationalt anerkendte universiteter, kombineret med fleksibel meritpraksis Have klarhed over, hvor ansvaret for helheden i en uddannelse er placeret Styrke internationalisering af de studerende gennem mulighed for internationalt fuldt meritgivende studieophold af relevans og et højt fagligt niveau i deres studieprogram Tilbyde de studerende vejledning i forbindelse med udlandsophold baseret på VIP'eres kendskab til et givet universitet og tidligere studerendes erfaringer med at være på studieophold Fremme mulighederne for udbud af koncentrerede forløb gennem intensive undervisningsforløb i sommerperioden, som giver de studerende mulighed for enten at indhente en forsinkelse eller komme lidt foran i studieplanen. Samlet sæt 8 8

9 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS 4.3 Udvikling af undervisning Aarhus Universitet har som sit mål at understøtte de studerendes læring gennem udvikling af undervisningen, således at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer og bliver kompetente deltagere i den faglige samtale. De systematiske bestræbelser på til stadighed at udvikle undervisningen på Aarhus Universitet indebærer at: Sikre forskningsbaserede uddannelser ved at: i) undervisning udbydes med en aktiv forsker som ansvarlig ii) undervisningen så vidt muligt forestås af aktive forskere inden for emneområdet iii) de studerende gennem studiet får mulighed for at tilegne sig og praktisere videnskabelige arbejdsmetoder, dvs.: a) der arbejdes med fagets primære genstande, kilder og data b) de centrale faglige aktiviteter, teorier og metoder praktiseres i undervisningen c) de studerende føler sig inviteret til at være aktive deltagere i undervisningen d) de studerende tilbydes vejledning i at arbejde og skrive videnskabeligt Udvikle de studerendes viden gennem de studerendes læringsaktiviteter ved at: i) Skabe en effektiv motivationsstruktur for de studerende ved at lade alle komponenter i forløbet arbejde hen imod samme mål ii) Skabe overensstemmelse mellem: a) klart kommunikerede læringsmål b) tidligt udmeldte vurderingskriterier ved eksamen c) hensigtsmæssigt valgte undervisningsformer og undervisningsaktiviteter, der giver mulighed for at udvikle den viden og de færdigheder og kompetencer, som er indeholdt i læringsmålene, og som vil blive honoreret til eksamen Fremme udviklingen af tidssvarende prøveformer, der er valide, transparente, relevante, motiverende og med højt læringsafkast for de studerende Facilitere, at de studerende bedømmes ud fra offentligt tilgængelige kriterier, regler og procedurer, der anvendes konsistent i samarbejde med censorinstitutionen. Samlet sæt 9 9

10 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS Inddrage de studerendes vurdering af undervisningen og udvikle og regulere denne ved systematiske kursusevalueringer af undervisningen med afsæt i læringsteori og evalueringsteori Opbygge, vedligeholde og videreudvikle undervisernes didaktiske faglighed. Den didaktiske faglighed indebærer, at underviserne kan gøre deres fag lær-bart for deres studerende ved at skabe veltilrettelagte undervisningsforløb. Den didaktiske faglighed styrkes ved at styrke den pædagogiske og didaktiske uddannelse og bevidsthed og ved dialog mellem underviserne. Det kan ske gennem seminarer, workshops og kurser for undervisere på alle karrieretrin: studenterundervisere, ph.d.-studerende, timeansatte, adjunkter, lektorer, professorer og ledere Sætte fokus på de undervisningsmæssige kompetencer ved stillingsbesættelser og ved støtte af forskning i fagenes didaktik og læringsdimension Styrke de deltidsansatte underviseres tilknytning (eksterne lektorer, undervisningsassistenter, instruktorer o.l.) til de faste videnskabelige medarbejdere og miljøer og sørge for, at de har adgang til de kvalitetsfremmende aktiviteter og ressourcer, som universitetet gennemfører og har inden for undervisning og uddannelse Øge graden af internationalisering gennem udvikling og styrkelse af undervisernes sprogkompetencer. Universitetet tilsigter, at underviserne skal kunne formidle undervisningen på minimum ét fremmedsprog ud over dansk Støtte underviserne, så de er i stand til at håndtere sprog- og kulturforskelle i undervisningen Fortsætte samarbejdet med andre universiteter om at udvikle af undervisningen, og sikre de studerendes muligheder for meriterende studieophold på udenlandske universiteter med en høj kvalitet inden for det specifikke fagområde, som den studerende ønsker at meritere. 4.4 Studiemiljø Aarhus Universitet har som sit mål at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for universitetets studerende for derigennem at tiltrække, understøtte og fastholde dem og gøre studietiden til noget særligt. Et godt studiemiljø indebærer såvel trivsel under og tilfredshed med uddannelsen og studietiden som tidssvarende fysiske og æstetiske rammer. Også det faglige engagement er en væsentlig del af et attrativt studiemiljø. De systematiske bestræbelser på til stadighed at fremme og udvikle studiemiljøet på Aarhus Universitet indebærer at: Samlet sæt 10 10

11 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS Fremme og styrke et attraktivt studiemiljø gennem dialog med de studerende Støtte de studerende gennem løbende studievejledning i forbindelse med de valg, der skal træffes som følge af studiestruktur o.l., samt anden rådgivning i forbindelse med de behov, den enkelte har Fremme fastholdelse af studerende med særlige behov, herunder nye grupper af studerende, gennem tilbud om særlig rådgivning, vejledning og hjælpemidler Fremme de studerendes trivsel gennem faglig vejledning og feedback på deres faglige præstationer og gennem integration i det faglige fællesskab Facilitere sociale sammenhænge i studiet gennem støtte af de studerendes tiltag, og ved at universitetets faglige miljøer indgår i organisering af faglige arrangementer rettet mod studerende på alle niveauer Tilbyde et studiemiljø, der er understøttet af de bedst mulige fysiske og æstetiske rammer og teknologiske hjælpemidler Styrke indsatsen for en faglig og social integration af internationale studerende, herunder tilbyde kurser i dansk sprog og kultur. Samlet sæt 11 11

12 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS 4.5 Udvikling af uddannelserne Aarhus Universitet har som mål til stadighed at udvikle uddannelserne, så de studerende kan blive uddannet indtil højeste niveau, og så uddannelserne kan leve op til samfundets og arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige krav. De systematiske bestræbelser på til stadighed at udvikle uddannelserne indebærer at: Udvikle uddannelsernes faglige profil i samarbejde med studerende, dimittender og aftagere bl.a. gennem systematisk evaluering af hele eller dele af en given uddannelse efter behov Udvikle nye uddannelser, som imødekommer samfundets nuværende og fremtidige behov gennem dialog med aftagere Uddannelseselementer bestået under uddannelsen skal i så stor udstrækning som muligt kunne indgå i andre uddannelser, hvis den studerende skifter uddannelse Udvikle og tilbyde internationale uddannelser i samarbejde med internationalt anerkendte partner-universiteter. 4.6 Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet Aarhus Universitet har som mål, at uddannelser, der er gennemført på universitetet, skal give mulighed for attrative job og karrierer. Aarhus Universitet vil bidrage til en fortsat faglig udvikling på arbejdsmarkedet i forlængelse af uddannelsen og bidrage til udviklingen af arbejdsmarkedet. De studerende skal kunne opleve og se, at der er sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og behovet på arbejdsmarkedet nationalt som internationalt. De systematiske bestræbelser på til stadighed at arbejde med uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet indebærer at: Fremme de studerendes indsigt i og kontakt til et kommende arbejdsmarked og erhvervslivet dels gennem mulighed for at inkludere et projektorienteret forløb eller praktik som en del af deres kandidatuddannelse og dels gennem mulighed for at lave projektopgaver i samarbejde med private og/eller offentlige virksomheder som en del af deres uddannelse, både på bachelor- og kandidatniveau Lette vejen fra uddannelse til job for alle studerende og dimittender fra kandidatuddannelser ved universitetet gennem løbende tilbud om information og erhvervsvejledning vedrørende uddannelsesafslutning, job og karriere, herunder information om det internationale arbejdsmarked. Samlet sæt 12 12

13 Punkt 2, bilag 1 Politik for kvalitetsarbejdet med uddannelserne AARHUS UNIVERSITET Studieforvaltningen Den SS/MJ/TRS Udvikle uddannelsernes relevans og sammenhæng med arbejdsmarkedet på et informeret grundlag gennem løbende undersøgelser af dimittendernes beskæftigelsessituation og ved dialog med såvel alumner som aftagerpaneler Udvikle relationerne til såvel aftagere, dimittender som alumner, herunder benytte en kommunikationsform og -måde, der kan spille sammen med og ind i uddannelsernes udvikling. Samlet sæt 13 13

14 Samlet sæt 14

15 Samlet sæt 15

16 Samlet sæt 16

17 Samlet sæt 17

18 Samlet sæt 18

19 Samlet sæt 19

20 Samlet sæt 20

21 Samlet sæt 21

22 Samlet sæt 22

23 Samlet sæt 23

24 Samlet sæt 24

25 Samlet sæt 25

26 Punkt 6, bilag 3a Etablering af et udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening AARHUS UNIVERSITET Den J. nr. AU / knw Dekanmøde Emne: Etablering af et udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening 1. Baggrund På dekanmødet d. 31. marts 2008 blev det besluttet at nedsætte en task force for den forskningsbaserede myndighedsbetjening med henblik på at fremme dette indsatsområde i overensstemmelse med strategiens målsætninger. En sekretariatsgruppe blev nedsat af rektoratet, og gruppen har udarbejdet følgende baggrundsnotater: a. Myndighedsrådgivningen ved Aarhus Universitet et oplæg til drøftelse, dateret 25. juni 2008 b. Oplæg om definitioner og opgavetyper, dateret september 2008 Task forcen for forskningsbaseret myndighedsbetjening har holdt 2 møder d. 30. juni 2008 og d. 30. september Organisering af det videre arbejde Det er task forcens anbefaling, at der er behov for at forankre det videre arbejde i et udvalg, som omfatter alle Aarhus Universitets hovedområder. Der er udarbejdet et forslag til kommissorium samt sammensætning af udvalget. Bilag a. Kommissorium b. Baggrundsnotat til kommissoriet Ansvarlig SEF/knw. Indstilling Der etableres et udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet med vedlagte kommissorium som sit arbejdsgrundlag. Udvalget nedsættes for en 2-årig periode, og der gennemføres en evaluering af arbejdet ved periodens afslutning. Hovedområderne anmodes om at indstille mindst en person til udvalget. Efter nedsættelse af udvalget indkalder formanden til første møde. Samlet sæt 26 1

27 Punkt 6, bilag 3b - Task Force for forskningsbaseret myndighedsbetjening Baggrundsnotat vedr. nedsættelse af et udvalg for den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet. 1. Baggrund På dekanmødet d. 31. marts 2008 blev det besluttet at nedsætte en task force for den forskningsbaserede myndighedsbetjening med henblik på at fremme dette indsatsområde i overensstemmelse med strategiens målsætninger. En sekretariatsgruppe blev nedsat af rektoratet, og gruppen har udarbejdet følgende baggrundsnotater: 20. oktober 2008 a. Myndighedsrådgivningen ved Aarhus Universitet et oplæg til drøftelse, dateret 25. juni 2008 b. Oplæg om definitioner og opgavetyper, dateret september 2008 Task forcen for forskningsbaseret myndighedsbetjening har holdt 2 møder d. 30. juni 2008 og d. 30. september Organisering af det videre arbejde Det er task forcens anbefaling, at der er behov for at forankre det videre arbejde i et udvalg, som omfatter alle Aarhus Universitets hovedområder. Det vil bidrage til skabelsen af en fælles forståelse af, samt synlighed om, den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som er et centralt element i Aarhus Universitets strategi under kerneområdet inspirerende rådgivning og videnudveksling. 3. Kommissorium og sammensætning af udvalget Der er udarbejdet et forslag til kommissorium samt sammensætning af udvalget. 4. Uddybende kommentarer til kommissoriet Oplægget Myndighedsrådgivningen ved Aarhus Universitet et oplæg til drøftelse præsenterer en række problemstillinger, som skal håndteres, for at området kan udvikles, og oplægget om definitioner og opgavetyper præsenterer en referenceramme for arbejdet. Følgende temaer indgår i udvalgets kommissorium: * Ekstern finansiering og kontraktindgåelser, herunder styrkelse af konkurrenceevnen inden for såvel konkurrenceudsatte som rammekontraktstyrede opgaver. Det er udvalgets opgave proaktivt at arbejde for, at Aarhus Universitets interesser bliver tilgodeset i kontraktforhandlingerne med ministerierne, og at Aarhus Universitet maksimerer sin andel af de midler, som på Finansloven øremærkes til myndighedsbetjeningen. Desuden skal udvalget arbejde for, at konkurrenceudsættelsen af opgaver sker på fair og lige vilkår. Udvalget skal fokusere på både den nationale og internationale konkurrenceevne. * Incitamentsstrukturer Forudsætningen for at Aarhus Universitet kan styrke sin indsats inden for den forskningsbaserede myndighedsbetjening er, at der på alle hovedområder er incitamentsstrukturer, som fremmer forskernes lyst til at påtage sig denne type opgaver. 1 Samlet sæt 27

28 Punkt 6, bilag 3b - Task Force for forskningsbaseret myndighedsbetjening Det er udvalgets opgave at skabe et samlet overblik over, hvorledes forskere i dag meriteres for deres deltagelse i forskningsbaseret myndighedsbetjening. En sådan kortlægning vil bidrage til, at de enkelte hovedområder kan udvikle relevante incitamentsstrukturer og samtidig lette håndteringen af opgaver, som er tværgående og involverer flere hovedområder/institutter. Kortlægningen vil især fokusere på, hvorledes forskere og institutter godskrives for deres bidrag til myndighedsbetjeningen, bl.a. med fokus på følgende spørgsmål: - hvilke økonomiske incitamenter fremmer forskeres deltagelse i forskningsbaseret myndighedsbetjening? - i hvilket omfang kanaliseres betalingen for opgaven til den enkelte forsker, det enkelte institut eller hovedområde? - hvilke retningslinjer gælder for reduktion i undervisningsforpligtelser som følge af deltagelse i forskningsbaseret myndighedsbetjening? - hvordan er organisationsstrukturen i forhold til rektorat, fakultet og institut m.h.t. pligt og ansvar - hvem er den formelle kontraktpart er det forskeren eller instituttet? - hvem har ansvaret for at kvalitetssikre myndighedsbetjeningen? Et særligt problemfelt er udviklingen af en afregningsmodel - det såkaldte indre marked for de opgaver, hvor hovedområderne leverer faglige bidrag til hinanden i forbindelse med varetagelse myndighedsbetjeningen. * Kvalitetssikring, herunder evalueringskriterier En bred vifte af evalueringskriterier danner baggrund for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, og det er derfor vigtigt - også ud fra et konkurrencehensyn - at der udvikles entydige og relevante kriterier, som fokuserer på både faglig kvalitet, relevans, rettidighed, formidling og konsistens i myndighedsbetjeningen. * Forskningsfrihed og ytringsfrihed Den forskningsbaserede myndighedsbetjening udfolder sig ofte tæt på det politiske og politiskadministrative system, hvilket stiller særlige krav til håndhævelsen af ukrænkelige privilegier som forskningsfrihed og ytringsfrihed. Det er udvalgets opgave at arbejde for, at der på Aarhus Universitet skabes en fælles forståelse af medarbejdernes forsknings- og ytringsfrihed. * Synliggørelse og profilering Forudsætningen for at Aarhus Universitet kan udvikle den forskningsbaserede myndighedsbetjening er, at der på det samlede universitet sker en synliggørelse og profilering af dette indsatsområde. Ikke mindst er det væsentligt at skabe en bevidsthed herom i de forskningsmiljøer, hvor denne bevidsthed ikke er udtalt. Dette kan ske gennem en række såvel traditionelle tiltag (konferencer, artikler etc.) som mere utraditionelle tiltag, der alle har til formål at sætte fokus på den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det er udvalgets opgave at udvikle tiltag, som synliggør og profilerer forskningsbaseret myndighedsbetjening som et indsatsområde ved Aarhus Universitet. * Udvikling af eksisterende myndighedsbetjeningsopgaver gennem inddragelse af nye forskningskompetencer samt udvikling af nye forretningsområder 2 Samlet sæt 28

29 Punkt 6, bilag 3b - Task Force for forskningsbaseret myndighedsbetjening På nuværende tidspunkt er det især DJF og DMU, som løser forskningsbaserede myndighedsbetjeningsopgaver baseret på indgåede kontrakter med primært Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Det er Aarhus Universitets målsætning at inddrage en bredere del af universitets forskningskompetence i dette arbejde, hvilket kan ske dels ved at inddrage nye forskningsområder i den eksisterende myndighedsbetjening, dels ved at opbygge nye områder nationalt eller internationalt, hvor universitetet kan udøve myndighedsbetjening. * Udvikling af samarbejdet med interesseorganisationer og NGO er Interesseorganisationer og NGO er er vigtige samarbejdspartnere, både som efterspørgere og aftagere af forskningsbaseret viden, og som leverandører af praktisk-orienterede og inspirerende input til deres opgave- og interessevaretagelse. Derfor er der et perspektiv i at videreudvikle rammerne og måder for, hvordan dette samarbejde kan videreudvikles. * Evaluering 2009 Aarhus Universitet skal i løbet af 2009 udarbejde materiale i forbindelse med en evaluering af universitetsreformen i 2009, hvor også arbejdet med at udvikle den forskningsbaserede myndighedsrådgivning vil indgå. Det bliver udvalgets opgave at bidrage i forbindelse med denne evaluering. 3 Samlet sæt 29

30 Punkt 6, bilag 3c Task Force for forskningsbaseret myndighedsrådgivning, kommissorium Udvalget for forskningsbaseret myndighedsbetjening Kommissorium Det er udvalgets opgave at udgøre et forum for drøftelser af problemstillinger af fælles interesse inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening samt at fungere som rådgivende organ for rektoratet i sager af strategisk karakter for universitetets udøvelse af forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det omfatter bl.a. følgende emner: * Ekstern finansiering og kontraktindgåelser, herunder styrkelse af konkurrenceevnen, inden for såvel konkurrenceudsatte som rammekontraktstyrede opgaver. * Incitamentsstrukturer for deltagelse i den forskningsbaserede myndighedsbetjening * Kvalitetssikring, herunder evalueringskriterier, i relation til den forskningsbaserede myndighedsbetjening * Forskningsfrihed og ytringsfrihed * Synliggørelse og profilering af den forskningsbaserede myndighedsbetjening * Udvikling af eksisterende myndighedsbetjeningsopgaver gennem inddragelse af nye forskningskompetencer samt udvikling af nye forretningsområder * Udvikling af samarbejdet med interesseorganisationer og NGO er om forskningsbaseret myndighedsbetjening * Evaluering af universitetsreformen i relation til forskningsbaseret myndighedsbetjening Sammensætning og administration Prorektor for videnspredning er født formand for udvalget, som sammensættes med mindst et medlem fra hvert hovedområde efter indstilling. Udvalgets medlemmer skal være fagligt funderede og have indsigt i vilkårene, der ligger til grund for udøvelsen den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Det tilstræbes, at udvalget mødes 2-4 gange årligt. Udvalget sekretariatsbetjenes af en sekretariatsgruppe, der knytter an til Ledelsessekretariatet. Udvalget nedsættes for en 2-årig periode, og der gennemføres en evaluering af arbejdet ved periodens afslutning. 1 Samlet sæt 30

31 Punkt 6, bilag 3d - Task Force for forskningsbaseret myndighedsrådgivning, PP præsentation Samlet sæt 31

32 Bestyrelsesmøde, 11. november 2008 Samlet sæt 32

33 Væsentlige aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening DMU: Kontrakt med Miljøministeriet Omfang: Ca. 147 mio. kr. Endvidere samarbejdsaftaler med andre ministerier DJF: Kontrakt med Fødevareministeriet Omfang: 273,7 mio. kr. Endvidere samarbejdsaftaler med andre ministerier SUN: Kontrakt med Justitsministeriet Omfang: Ca. 29,5 mio. kr. DPU: Aftaler med Undervisningsministeriet Primært baseret på vundne licitationer Forskningsbaseret myndighedsbetjening Prorektor Søren E. Frandsen Samlet sæt 33

34 Proces- og tidsplan Task force for myndighedsbetjening etableret i marts 2008 Foretaget en udredning af aftaleområder Kortlagt problemfelter Fremlagt anbefalinger til det videre arbejde Udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening under etablering Alle hovedområder er med Forum for drøftelse af fælles problemstillinger Rådgivende funktion for rektoratet Nedsættes for en 2-årig periode Forskningsbaseret myndighedsbetjening Prorektor Søren E. Frandsen Samlet sæt 34

35 Emner for det nye udvalg Ekstern finansiering og kontraktindgåelser Sikre fast årsrytme i arbejdet Sikre en tæt dialog med de involverede ministerier Incitamentsstrukturer Kvalitetssikring Forsknings- og ytringsfrihed Synliggørelse og profilering Udviklingsmuligheder, nye forretningsområder Samarbejdet med interesseorganisationer Inputs til evaluering af universitetsreformen Forskningsbaseret myndighedsbetjening Prorektor Søren E. Frandsen Samlet sæt 35

36 Punkt 7, bilag 4 UBST arbejdsgruppe, skriftlig redegørelse fra Eva Teilman AARHUS UNIVERSITET Den J. nr. AU / Dekanmøde Emne UBST-arbejdsgruppe vedr. serviceeftersyn af adgangsbekendtgørelsen Som dekankredsen er bekendt med, har UBST nedsat to arbejdsgrupper til serviceeftersyn af adgangsbekendtgørelsen. Det har UBST gjort i lyset af dette års ansøgnings- og optagelsestal for universitetsuddannelserne. Den ene af grupperne ser på forståelse af den af faldende søgning til universiteterne, mens den anden ser på mulighederne for justering af de specifikke adgangskrav i den nuværende adgangsbekendtgørelse. Eva Teilmann og Erik Meineche Schmidt repræsenterer AU i de to grupper. Erik Meineche Schmidt har på to foregående dekanmøder redegjort mundtligt for status i arbejdsgruppens vedr. adgangskrav. Eva Teilmann har ikke kunnet deltage i dekanmøderne og har derfor orienteret mundtligt for rammerne i arbejdsgruppen vedr. forståelse af den faldende søgning til universiteterne på Studieudvalgsmødet den 11. november. Derudover er der som annonceret følgende skriftlige redegørelse fra Eva Teilmann: Der har været afholdt to møder i arbejdsgruppen og der er hyret et konsulentfirma til at foretage dels en registerbaseret analyse, dels en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsgruppen har diskuteret forskellige hypoteser, som nu søges afklaret dels ved hjælp af registre (primært KOT), dels ved hjælp af spørgeskema. Der er både hypoteser om effekten af de skærpede adgangskrav, om at de nye studerende er skoletrætte af gymnasiereformen, om at de har fået attraktive jobs, om at de ikke mener at man kan bruge en uddannelse til noget på den korte bane, om at de ikke mener mange år på SU er at foretrække frem for god løn her og nu. En af hypoteserne går på om der er færre studieskiftere det kan både skyldes at det er sværere at skifte på grund af de skærpede adgangskrav, dels at der er gjort en stor indsats for at forhindre frafald og skift. De opstillede hypoteser kommer således godt rundt. Spørgeskemaet er ude i disse dage, men det er usikkert om de relevante populationer vil være store nok til at konkludere på. Næste møde er planlagt til d. 12. november., men skubbes antagelig til d. 17./18./19. november under henvisning til at nå at få flere besvarelser ind. Der skal foreligge en rapport d. 1. december, og udover resultaterne fra analyserne skal der også præsenteres et forslag til hvad der så kan gøres. Her vil konsulenterne også bidrage. På dekanmøde den 1. december vil Eva Teilmann redegøre for arbejdsgruppens resultater. Tidsfrist Ingen Ansvarlig NIS-ET/gtl Indstilling At dekanerne tager ovenstående skriftlige orientering til efterretning. Samlet sæt 36 1

37 Punkt 8, bilag 5 Studieudvalgsmøde , dagsorden Samlet sæt 37

38 Til Studieudvalget STUDIEKONTORET Indkaldelse til møde i Studieudvalget tirsdag d. 11. november 2008 kl Annette Lund souschef Dato: 20. oktober 2008 Journalnr: AU Reference: alb Mødet afholdes i Konferencecentret, mødelokale 1. Lokalet vil være forsynet med storskærmsprojektor. Direkte tlf: E-post: albm.au.dk Der vil blive serveret et rundstykke og frokost. Forslag til dagsorden: Diskussionsemner 1. Prøveformer v/berit Eika (forklæde og bilag 1.1: oplæg fra prøvegruppen) 2. Det indre uddannelsesmarked v/ Svend Hylleberg (forklæde og bilag 2.2: oplæg fra Svend Hylleberg) 3. Politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet (forklæde - bilag eftersendes) 4. KOT-optag og oktobertal (forklæde bilag eftersendes) 5. Ansøgning om dispensation fra reglen om omprøve i umiddelbar forlængelse af ordinær prøve (forklæde og bilag 5.1: korrespondance mellem Juridisk Institut, SAM og Studieforvaltningen samt notat til prorektor) Afsenders CVR-nr: Orientering Orientering om implementering af færdiggørelsesbonus (bilag 6.1.1, 6.1.2, og 6.1.4) Orientering om konsekvenser af foreslåede ændringer i SU-reglerne Orientering om arbejdet i UBSTs arbejdsgrupper vedr. adgang til uddannelserne (ET og EMS) Orientering om arbejdet i Studiesporet i den administrative forandringsproces Orientering om Efter- og Videreuddannelse ( forklæde 6.3 og bilag 6.3) Samlet sæt 38 Studiekontoret Aarhus Universitet Bygning 445 Fredrik Nielsens Vej Århus C Tlf: Fax: E-post: stuk@au.dk Web:

39 Status på Erasmus Mundus (bilag 5.4 og 5.4.1) Status på rekruttering og markedsføring Status på akkreditering Status på ECTS-projektet STUDIEKONTORET Med venlig hilsen Annette Lund souschef Samlet sæt 39 2

40 Punkt 9, bilag 6 Forskningsudvalgsmøde , Referat AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den J. nr. AU rsy/ Prorektor Nina Smith (formand) Forskningsprofessor Bent Tolstrup Christensen (DJF) Vicedirektør Kurt Nielsen (DMU) Prodekan Troels Nørager (TEO) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Else Tønnesen (SUN) Prodekan Jakob Arnoldi (ASB) Professor Jens Ulrik Andersen (NAT) Leder af FSE John Westensee (observatør) Sekretariat Vicedirektør Ole Olsen Fuldmægtig Rebekka Sylvest Referat af møde i Forskningsudvalget tirsdag den 4. november 2008 kl til Der var afbud fra Bjarne Wahlgren og Torben M. Andersen. Vicedirektør Kurt Nielsen, DMU blev budt velkommen som nyt medlem af udvalget. Dagsorden 1. Præsentation af PURE, herunder idéer til lokal organisering Steffen Longfors fra universitetets Informationskontor orienterede om PURE særligt set i lyset af den kommende kvalitetsmodel, hvor det bliver endnu mere nødvendigt at få alt registreret i PURE her spiller universitetets ledelse og især institutlederne en ganske særlig rolle jf. vedlagte slides fra mødet. Steffen Longfors oplyste blandt andet, at PURE i løbet af foråret 2009 vil blive suppleret med et nyt CV modul, som forventes at blive attraktivt for forskerne at benytte. 2. Godkendelse af dagens dagsorden og referat af mødet 10. september 2008 Begge dele blev godkendt. 3. Ansøgninger til Forskningsfondens gæsteforskerpulje Forskningsudvalget drøftede de indkomne ansøgninger til Forskningsfondens gæsteforskerpulje. Udvalget gav rektoratet nogle faglige synspunkter til det videre arbejde med ansøgningerne, som forventes at blive behandlet af Forskningsfondens bestyrelse 26. november. Forskningsudvalget drøftede ansøgningerne på basis af retningslinjerne, som blandt andet består i, at gæsteforskerne skal kunne gøre en forskel på Aarhus Universitet. Det blev på mødet præciseret, at tilskud til gæsteforskere udelukkende tildeles som tilskud til rejse og løn og ikke til overhead. 4. Evaluering af forskningsudvalgets arbejde det første år Forskningsudvalget drøftede udvalgets arbejde det først år. Nina Smith fremhævede den nye aftale med Forskningsstøtteenheden, som et vigtigt indsatsfelt for forskerne. Nina Smith vurderede herudover, at udvalget efterhånden har fundet en god og konstruktiv arbejdsform i den faglige drøftelse af ansøgninger til diverse puljer. Samlet sæt 40 1

41 Punkt 9, bilag 6 Forskningsudvalgsmøde , Referat AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den J. nr. AU rsy/ Bent Tolstrup Christensen nævnte, at universitets benchmarking projekt om intern fordeling af ressourcer på universiteterne også bør indgå i udvalgets arbejde særligt opfølgningsdelen efter erfaringsudvekslingen med de øvrige universiteter, vil det være fint at have fokus på i udvalget. Jakob Arnoldi nævnte, at udvalget kunne have støttet arbejdet i de bibliometriske arbejdsgrupper, som er nedsat af Danske Universiteter i forbindelse med den nye kvalitetsmodel. Nina Smith nævnte, at der fortsat vil være mulighed for at melde punkter ind til sekretariatet, inden dagsordenerne bliver udformet. Der var blandt udvalgets medlemmer enighed om, at ansøgninger til forskningspuljer har fyldt meget, og at det også vil blive ved med at være en betydelig arbejdsopgave fremadrettet. Forskningsudvalget ønskede, at der også at der i udvalgets arbejde også blev plads til at drøfte de mere politiske/ strategiske emner og overvejelser på forskningsfronten. Et fast punkt som eksempelvis siden sidst vil derfor blive sat på dagsordenen. Der var enighed om at supplere de 4 årlige møder med et seminar evt. i forbindelse med forskningsfondens årlige seminar på Sandbjerg, hvor der vil være tid til drøftelse af lidt tungere emner. 5. Drøftelse af møde med forskningsfondens bestyrelse 25. november på Sandbjerg Flertallet af udvalgets medlemmer deltager i fællesmødet med universitetets ledelse og forskningsfondens bestyrelse. Troels Nørager gjorde opmærksom på, at Forskningsudvalgets forslag om, at gæsteforskerophold på minimum 1 mdr. og ikke to måneder, som det er i de nuværende retningslinjer, endnu ikke var med i det vedlagte forslag.. Troels Nørager nævnte også, at der fortsat vil være et behov for, at forskningsfonden støtter internationale konferencer. 6. Orienteringspunkter: 6.A Succesrater og markedsandele Nina Smith nævnte, at AU har modtaget endnu et ERC advanced grants inden for Life Science. 6.B Besøg af bibliometriforsker Ton van Raan fra universitetet i Leiden Den 12. november 2008 besøger bibliometriforskeren Ton van Raan fra universitetet i Leiden Aarhus Universitet. Ton van Raan skal hjælpe AU med at foretage en benchmarkinganalyse, der gennemføres på baggrund af bibliometriske indikatorer. Nina Smith inviterede i den anledning Forskningsudvalget til at deltage i mødet. 7. Næste møder Der er aftalt følgende møder i 2009: 10. marts kl maj kl september kl november kl Eventuelt Samlet sæt 41 2

42 Punkt 10, bilag 7 Ph.d. ledermøde, referat Samlet sæt 42

43 AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den J. nr. AUrsy/ Professor Mogens Nielsen (NAT) Dekan Svend Hylleberg (SAM) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager (TEO) Professor Michael Mulvany (SUN) Seniorforsker Elise Norberg (DJF) Chefkonsulent Lone Winge (DMU) Professor Hans Henrik Edlund (ASB) Som observatører deltog:: Lene Kjeldsteen (NAT) Lasse Guldbrandt (SUN) Henrik Scriver (ASB) Bo Kjelde (DJF) Hanne Albertsen (DPU) Sekretariat: Knud Warming (Ledelsessekretariatet) Rebekka Sylvest (Ledelsessekretariatet) Referat af møde i Ph.d.-skolelederkredsen 28. oktober 2008 Der var afbud fra Nina Smith, Anne Holmen (DPU), Sonja Bonde (HUM), Margit Troelsen (TEO) og Jette Hoeg (SAM). Dagsorden: 1. Besøg fra universitetet i Bergen Med afsæt i universitetets benchmarkingsamarbejde på ph.d.-området var ph.d.-koordinatorerne Gry Kibsgaard og Anne Kristin Aanstad fra universitetet i Bergen inviteret til at orientere om Bergens erfaringer med: udarbejdelse af en ph.d.-handlingsplan universitetets indsats overfor internationale ph.d.-studerende Det Psykologiske Fakultets udbud af vejledningskurser for universitetets ansatte Jf. vedlagte slides fra mødet. 2. Godkendelse af mødets dagsorden samt referatet af mødet 23. maj 2008 Begge dele blev godkendt. 3. Oplæg til handlingsplan/hensigtserklæringer på ph.d.-området Mogens Nielsen oplyste indledningsvist, at universitetets dekaner den 25. august 2008 blev præsenteret for ph.d.-skoleledernes forslag om at udforme nogle hensigtserklæringer/ handlingsplan på ph.d.-området. Hensigtserklæringerne skal udelukkende fungere som et arbejdsredskab for ph.d.-skolelederne. Mogens Nielsen præsenterede herefter et oplæg til, hvordan AU kan udforme en handlingsplan/hensigtserklæringer på ph.d.-område jf. vedlagte slides med forslag til emner. Det blev besluttet at nedsætte følgende fire arbejdsgrupper: Rekruttering og optagelse/internationalisering Johnny Laursen som formand og Hans Henrik Edlund, Lene Kjeldsteen og Bo Kjelde som medlemmer Samlet sæt 43 1

44 AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den J. nr. AUrsy/ Kvalitet i ph.d.-uddannelserne / vejledning Troels Nørager som formand og Anne Holmen, Sonja Bonde og Henrik Scriver som medlemmer Undervisning og ph.d.-kurser / afhandling Michael Mulvany som formand og Elise Norberg, Jette Hoeg og Hanne Albertsen som medlemmer Arbejdsmarked/ rammer og økonomi Svend Hylleberg som formand og Lasse Guldbrandsen, Margit Troelsen og Lone Winge som medlemmer Hver arbejdsgruppe leverer for hvert af de to udfordringer op til fem forslag til konkrete tiltag (max. 1 side pr. tiltag) med angivelse af: status på AU / AUs ph.d.-skoler formål med tiltag handling målepunkter/succeskriterier aktører (AU, fakulteter, ph.d.-skoler, institutter, vejledere, ph.d.-studerende ) Tidsplanen for arbejdet er følgende: 1. december 2008: Indspil til tiltag i form af stikord fra gruppemedlemmer til gruppeformand 1. februar 2009: Indspil til tiltag til handlingsplanen fra gruppeformænd til sekretariatet Oplæggene fra grupperne vil danne udgangspunkt for en drøftelse på næste møde i ph.d.- skolelederkredsen på tværs af universitetets hovedområder Michael Mulvany præsenterede kort SUNs oplæg til 4+4 på tværs af hovedområderne. Der var generelt set stor tilslutning til, at ph.d.-studerende kan gå på tværs af ph.d.-skolerne og det blev konkluderet, at forslaget i et eller andet omfang bør indgå i ph.d.-skoleledernes arbejde med handlingsplanen på ph.d.-området. 5. Orienteringspunkter: 5.A Nyt om nationale puljer på ph.d.-området Mogens Nielsen orienterede om sit kendskab til nationale puljer på ph.d.-området, herunder at der fra 2009 forventes at blive afsat ml fuldt finansierede ph.d.-stipendier f.eks. til styrkelse af internationalisering efter ansøgning fra ph.d.-skoleledere. 5.B EUA Council for Doctoral Education Johnny Laursen orienterede om sin deltagelse i EUA-CDE seminar i begyndelsen af juni. AU har nu meldt sig ind i rådet, som endnu er i sin vorden, men vil via nyhedsbreve, seminarer mv. være en god kilde til informationer på ph.d.-området. 5.C Status for FUA Ph.d.-skolelederne udtrykte bekymring for FUA-projektet, som i øjeblikket er bagud set i forhold til de oprindelige tidsplaner. På næste møde i ph.d.-skolelederkredsen vil formand for FUAs styregruppe Anders Roed blive inviteret til at deltage. Samlet sæt 44 2

45 AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den J. nr. AUrsy/ 5.D Det åbne kursusmarked Mogens Nielsen kunne oplyse, at Mogens Flensted Jensen fra KU, som oprindeligt har igangsat det åbne kursusmarked for ph.d.-studerende på tværs af landets universiteter, meget gerne vil deltage i et kommende møde på AU i forventning om at få genetableret kursusmarkedet evt. blot mellem AU og KU. Flere af ph.d.-skolelederne så gerne, at betaling også blev en del af kursusmarkedet. 6. Mødeplan 2009 Ph.d.-skolelederkredsen besluttede at afholde følgende møder i 2009: Begyndelsen af marts 2009 (evt. 9. marts kl ) 4. juni kl oktober kl Af fremtidige emner for kredsen blev nævnt: (ikke prioriteret) Evaluering af ph.d.-skolerne Aftagerpaneler på ph.d.-skolerne Selvevaluering af ph.d.-skolelederkredsen Datoer for frist for ansøgninger om ph.d.-stipendium 2009ff Forskeruddannelsesprogrammer forhold til fakulteter og håndtering af de kommende samfinansierede stipendier Helpdesk udbredelse til alle hovedområder Markedsføring af ph.d.-uddannelserne Kurser i transferable skills Samlet sæt 45 3