Bæredygtigt design fra Australien

Transkript

1 Inspirationskatalog for etnisk erhvervsfremme udgivelse nr engelsktalende kvinder unge metoder redskaber Bæredygtigt design fra Australien Lauren Bowey bruger sin viden fra Australien til at drive virksomhed i Danmark Læs side 10 Danske eksportvirksomheder får hjælp fra nydanske virksomheder Læs side 18

2 forord BestPraxis er udarbejdet af det nationale initiativ Etnisk Erhvervsfremme, der sætter fokus på iværksætteri og forretningsudvikling blandt nydanskere. Målgruppen er nydanske iværksættere og virksomhedsejere, herunder unge under uddannelse, kvinder samt medfølgende ægtefæller, som tilbydes vejledning og sparring i forhold til etablering, overlevelse og vækst af deres virksomheder. Etnisk Erhvervsfremme indsamler og formidler viden, skaber netværk og samarbejde på tværs af organisationer inden for erhverv, beskæftigelse og integration og tilbyder kompetenceudviklingsaktiviteter. BestPraxis 2. udgave bygger videre på 1. udgaves råd og guidelines til, hvordan du kan gribe vejledningen af nydanske iværksættere og virksomhedsejere an. Du kan downloade både 1. og 2. udgave på Både 1. og 2. udgave samler erfaringer fra de seks kommuner, som er en del af Etnisk Erhvervsfremme - København, Odense, Slagelse, Vejle, Aalborg og Aarhus. Desuden har vi i 2. udgave valgt også at fokusere på andre initiativer inden for etnisk erhvervsfremme som for eksempel internationale erfaringer, der er samlet i en rapport udgivet i juni 2012 og tilgængelig på Et af de internationale initiativer, vi har valgt at tage med i BestPraxis 2. udgave, fokuserer på eksportfremme, nemlig det svenske projekt Kosmopolit. Projektet bygger bro mellem svenske eksportvirksomheder og personer født uden for Sverige med kompetencer, der gavner den svenske eksport og bidrager til landets bundlinje. Et lignende netværk, Global Trade Network, er i øjeblikket ved at blive etableret i Slagelse. Læs om projekterne på s Etnisk Erhvervsfremme består af seks lokale enheder og et nationalt videnscenter Andre initiativer dækker også det danske Mind Your Own Business projekt for unge udsatte nydanskere (s. 17) og Aarhus Kommunes tilbud til ledige om at starte virksomhed og i den forbindelse få et mikrolån (s. 28). Vi håber, at denne udgave af BestPraxis vil motivere dig samt klæde dig og dine kollegaer på til at give erhvervsvejledningen af nydanskere et boost med nye initiativer og metoder i bagagen. side 2 BestPraxis

3 Indholdsfortegnelse engelsktalende Nå ud til engelsktalende iværksættere 4 International iværksætter med stort I 6 kvinder Netværk gør kvinder klogere på virksomhedsdrift 8 Bæredygtigt design fra Australien 10 unge Lav iværksætterforløb for unge 12 Bliv en god vejleder for unge 14 Skolen tænder gnisten 16 Mind Your Own Business fortsætter succesen 17 metoder Danske eksportvirksomheder får hjælp fra nydanske virksomheder 18 Kom i gang med eksportnetværk 20 Kosmopolit bidrager til svensk eksport 21 Mere nærkontakt mellem banker og etniske iværksættere 22 Priser booster motivationen 24 Mentorordninger er guld værd 26 Mikrolån baner vejen i Aarhus 28 redskaber Inspiration til produktions- og erhvervsskoler 30 Brug de sociale medier til markedsføring og iværksætternetværk 30 Rollemodeller 30 Værktøjer og viden oversat til engelsk 31 Mentor-værktøjer 31 Spørg eksperten 31 Bestpraxis BestPraxis er udgivet af: Etnisk Erhvervsfremme INCUBA Science Park Katrinebjerg Bygning II, etage 3 Åbogade Aarhus N Telefon: Redaktion: Lisbet Friis Laursen Mette Boel Journalister: Lotte Winkler, Winkler Kommunikation Marianne Gregersen, mg-kommunikation Grafisk design og produktionsledelse: Carsten Skovlund, Designwerk A/S Trykning: PJ Schmidt Grafisk A/S Trykoplag: stk. September 2012 Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på Den trykte version kan også rekvireres gratis hos Etnisk Erhvervsfremme, så længe lager haves. BestPraxis side 3

4 engelsktalende Nå ud til engelsktalende iværksættere Bredt samarbejde gør det lettere at nå ud til engelsktalende iværksættere og iværksætterspirer i Danmark med events og netværksmøder. Interessen for arrangementer på engelsk er stor. Det viser tilslutningen til en event i Aarhus arrangeret af Etnisk Erhvervsfremme i samarbejde med Aarhus Universitet, International Community og Karlbak. Over 180 engelsktalende strømmede til, ligesom der var fuldt hus til opfølgningsarrangementet. Det er lettere at løbe nye tilbud i gang, hvis flere trækker læsset sammen. Sådan er holdningen også i Nordjylland, hvor et nyt initiativ er skudt i gang af Etnisk Erhvervsfremmes lokale enhed i Aalborg, Aalborg Samarbejdet i samarbejde med kommunernes velkomstcentre og sprogcentre, Aalborg Universitet, Workindenmark West og International Citizen Service North. Samarbejde og fælles markedsføring når ud til flere engelsktalende, og til informationsmøder og netværksarrangementer i Aalborg får potentielle iværksættere i hele Nordjylland mulighed for at mødes med ligesindede, netværke og idéudvikle. Sådan et initiativ sparker vi meget gerne i gang fra videnscentret. Forhåbentlig betyder det, at engelsktalende i det nordjyske får mod på at starte egen virksomhed, siger konsulent Karsten Boddum-Olesen, Etnisk Erhvervsfremme. Hans bedste bud på at nå målgruppen af engelsktalende lyder sådan: 1. Det lønner sig at samarbejde på tværs om events og arrangementer på engelsk, da du måske ikke selv har fat i målgruppen af engelsktalende iværksættere. Samarbejd for eksempel med organisationer som Workindenmark, Expat in Denmark, International Community og International Citizen Service. 2. Det er vigtigt at være opsøgende over for de engelsktalende iværksættere, når du vil markedsføre dit arrangement. Del programmer ud til flere organisationer og bed samarbejdspartnere om at fortælle om arrangementet på møder, kurser, hjemmesider, i nyhedsbreve og via sociale medier. 3. Engelsktalende iværksættere efterlyser events med både danske og nydanske deltagere. De vil gerne lære dansk virksomhedskultur at kende og skabe netværk. Danskere kan til gengæld få viden om specifikke udenlandske markeder. 4. Events med erhvervsfolk som ledere af workshops giver dig mulighed for at møde og rekruttere mentorer til de nydanske iværksættere. 5. Ved tilmelding til events kan det være en god idé at bede deltagerne om information om, hvilket stadie, de er på, i forhold til virksomhedsopstart og drift. Så kan du nemlig lave netværksgrupper med deltagere, som er på nogenlunde samme stadie og kan dele viden/sparre med andre på deres idéer. side 4 BestPraxis

5 Samarbejd bredt om events for engelsktalende iværksættere og få succes med både rekruttering af deltagere og netværk mellem iværksætterne. Succes i Aarhus med International Entrepreneur s Night Out Mød både andre engelsktalende iværksættere og internationalt orienterede danske iværksættere. Sådan lyder et tilbud fra vejleder Mogens Thomsen, STARTVÆKST Aarhus og Melle Zijlstra, som er iværksætter med hollandsk baggrund. De har planlagt fem gange International Entrepreneur s Night Out, og til de to første dukkede 30 deltagere op og gik høje hjem. De engelsktalende iværksættere sidder meget alene, og det er tydeligt, at de har stor fornøjelse af at mødes med andre i samme situation, siger Mogens Thomsen. Målet med International Entrepreneur s Night Out er at inspirere og skabe samarbejdsrelationer. Møderne foregår en hverdagsaften fra kl i en dansk virksomhed. På programmet er max. en halv times ekspertoplæg f.eks. om billig onlinemarkedsføring. Derefter er der en hurtig runde, hvor hver deltager får ordet, inden der er erfaringsudveksling på kryds og tværs. Mere viden om målgruppen De engelsktalende er typisk veluddannede med mange ressourcer. De er ofte enten internationale studerende eller medfølgende ægtefæller til eksempelvis udstationerede medarbejdere. Idéen er at præsentere engelsktalende for muligheden for at skabe deres eget arbejdsliv ved at blive iværksætter og dermed forhindre, at de forlader Danmark igen og tager tilbage til deres hjemland eller tager videre til et andet land. At starte for sig selv er en oplagt mulighed. Engelsktalende iværksættere med en international baggrund har for eksempel en exceptionel viden om markedet derhjemme eller nogle af de andre markeder, som de har kendskab til, hvis de før har boet i udlandet. Den kan de bruge som en konkurrencefordel, siger konsulent Karsten Boddum-Olesen, Etnisk Erhvervsfremme. Det er let at starte virksomhed i Danmark, ligesom der er unikke muligheder for vejledning. Den viden spreder Etnisk Erhvervsfremme blandt de engelsktalende, mens arrangementer og events skal inspirere til iværksætteri. Kontakt: Mogens Thomsen Konsulent STARTVÆKST Aarhus Mobil: mt@startvaekst-aarhus.dk BestPraxis side 5

6 engelsktalende International iværksætter med stort I Når Cagri Han Karatas rekrutterer ledere og specialister inden for it- og konsulentbranchen i København, er hans internationale baggrund en stor fordel. Cagri Han Karatas ser det som en fordel at kunne trække på sin viden om både det skandinaviske og tyrkiske marked og tænkemåde, når han rekrutterer danske specialister til tyrkiske virksomheder. Cagri Han Karatas driver rekrutteringsvirksomheden Agile Search sammen med en partner i Stockholm og en i Helsinki. Sammen rekrutterer de ledere og specialister inden for it- og konsulentbranchen til internationale virksomheder. At starte min egen virksomhed har været en drøm for mig, siden jeg var 12 år gammel, fortæller Cagri Han Karatas. finde ud af, om den kunne bære, siger Cagri Han Karatas, som er opvokset i Istanbul i Tyrkiet og har boet i Spanien og Sverige, hvor han har taget sin master. Siden 2006 er basen København. Kontoret, hvor Cagri Han Karatas holder forretningsmøder tre dage om ugen, ligger midt i byen. To dage om ugen arbejder han på kontoret i hjemmet, som han deler med sin kone, der er kemiker. Efter fem år i Danmark besluttede han sig for at forfølge iværksætterdrømmen. God kombination mellem dansk og tyrkisk Cagri Han Karatas ser sin internationale baggrund som en fordel. Det var på tide at udfordre mig selv og leve drømmen ud. At Min tyrkiske baggrund gør, at jeg er kreativ og god til at side 6 BestPraxis

7 Kontakt: Cagri Han Karatas Agile Search Ved Kanalen Copenhagen Mobil: håndtere kriser, mens mine år i Skandinavien har givet mig en skandinavisk tænkemåde. Det er en god kombination og betyder, at jeg er god til at tænke ud af boksen. Den tyrkiske baggrund er også en fordel i forhold til konkurrenterne, når Cagri Han Karatas rekrutterer specialister fra Danmark til Tyrkiet eller andre lande i Europa. Det marked vil vokse, for Danmark har mange dygtige specialister inden for bioteknologi og energi, som for eksempel Tyrkiet har brug for, mener han. Virksomheden skal vokse Cagri Han Karatas internationale baggrund har også sikret ham masser af kontakter og netværk i mange lande, og han er vant til at begå sig i internationale virksomheder og kan derfor lettere hyre specialister, der også har en international baggrund. Og hans mål er klart: Virksomheden skal vokse. Han håber at kunne ansætte medarbejdere de kommende år, og de skal selvfølgelig også have en international baggrund. Hvis man vil skabe et Manchester United-hold, kan det ikke nytte noget kun at rekruttere spillere fra Manchester, siger han. BestPraxis side 7

8 kvinder Netværk gør kvinder klogere på virksomhedsdrift For få kvinder starter egen virksomhed, og det forsøger Københavns Erhvervsservice at forbedre med et netværk for nydanske kvinder med iværksætterdrømme. Kvindelige iværksættere har brug for sparring med hinanden i kvindenetværk og får på den måde gode råd ud over dem, som vejlederne kan give, viser erfaringer fra Københavns Erhvervsservice og Aalborg Samarbejdet. BestPraxis side 8

9 300 kvinder er nu klogere på at drive egen virksomhed, og foreløbig er 30 startet for sig selv. Andre er i gang med en uddannelse, mens nogle er i praktik for at snuse mere til den branche, de overvejer at starte inden for. Det er resultatet af kvindenetværket Q2 i København. Formålet med projektet, som er afsluttet efter et år den 31. december 2011, har været at inspirere og ruste flere nydanske kvinder til at tage springet som iværksættere og forvandle deres forretningsidéer til virksomheder. En kombination af individuel rådgivning og netværk med tematiske workshops og kom-i-gang-camps, hvor kvinderne i grupper har givet hinanden input, sparring og støtte, har tiltalt kvinderne. Generelt har deltagerne været rigtig glade for at sparre med andre kvinder, der vil starte forretning. De står typisk med de samme udfordringer, og de har udbytte af at udveksle erfaringer, siger erhversrådgiver Minata Traore Elmquist, der har kørt kvindenetværket Q2. Kvinder mødes stadig Flere af de kvinder, som er startet for sig selv, mødes stadig. Og nogle laver også forretning sammen. For eksempel er en grafisk designer hyret til at hjælpe flere andre med deres hjemmesider. Individuel vejledning synes de fleste af kvinderne er bedst, men nogle har en viden, jeg ikke har som rådgiver, og som andre kan lære af. Når de kommer til møder i netværket, får de mulighed for at få viden fra andre kvinder og ikke bare fra mig, siger Minata Traore Elmquist. Personligt har hun prøvet at starte en restaurant, men ikke en virksomhed med import og eksport i modsætning til nogle af kvinderne i netværket. De kom med bud på, hvordan de helt konkrete udfordringer, man møder i hverdagen som nystartet, tackles. I netværket kan de lære meget af dem, som har prøvet tingene i det virkelige liv, mener Minata Traore Elmquist. Vigtigt med mange deltagere Hun understreger, at det er vigtigt at have mange potentielle deltagere i et netværk, for kun omkring 25 procent dukker op til hvert arrangement. Derudover anbefaler hun, at det faglige indslag rammer bredt for at trække flest muligt til. Det kan for eksempel handle om googleannoncer, for det er relevant for alle uanset branche. Det nytter ikke noget at vælge et emne, som kun er relevant for dem, der driver en butik, fremhæver hun. Venus netværk i Aalborg I Aalborg findes også et netværk for kvindelige iværksættere. VENUS hedder netværket for både danskere og nydanskere, og kvinder, som har startet virksomhed og kvinder, der drømmer om det. Formålet er, at deltagerne støtter hinanden og vender udfordringer og muligheder ved at være kvindelig iværksætter i Danmark, oplyser konsulent Edin Hajder. Møderne har altid et tema. For eksempel præsentationsteknik, salg og markedsføring. Og derudover er der tid til at udveksle og udvikle ideer. Mindre facade i kvindenetværk At der er behov for netværk kun for kvinder, er Nathalie Godthaab ikke i tvivl om. Hun er projektleder på et landsdækkende projekt Kvinder kan finansieret af Erhvervsstyrelsen. Knap 100 kvinder på landsplan har i regi af væksthusene foreløbig deltaget i projektet, som udløber i april Vi hører, at netværk kun for kvinder betyder vildt meget for deltagerne. Kvinderne er mere åbne, når de kun er sammen med andre kvinder, der driver virksomhed. De oplever, at tingene kommer på bordet straks. Der er ikke så meget facade som i netværksgrupper, hvor der også deltager mænd. Mænd vil gerne markere sig for nu at generalisere, og det gider kvinder ikke, siger Nathalie Godthaab. Den pointe illustrerer en udtalelse fra en kvindelig virksomhedsejer med 50 ansatte. Hendes melding er, at det tager for lang tid at bryde facaden ned i en blandet netværksgruppe, og det har hun ikke tid til. Hun har benhårdt fokus på at drive forretning, fortæller Nathalie Godthaab. Kvinderne deltager ikke i netværk for at dyrke socialt samvær men for at få faglig sparring, påpeger hun. De har brug for at vende deres tanker med andre, mens mænd typisk straks går i løsnings-mode. Start et kvindenetværk og vær opmærksom på at: Have mange potentielle deltagere til netværket ikke alle møder op hver gang Have en dagsorden for møderne fokuser f.eks. på emner som salg, markedsføring og præsentationsteknik Kontakt: Minata Traore Elmquist - Erhvervsrådgiver København Erhvervsservice Mobil: a28g@erhverv.kk.dk Edin Hajder Konsulent Aalborg Samarbejdet Mobil: eh@plusconsult.dk Fokusere bredt fagligt, så emnerne har relevans for alle Nathalie Godthaab - Projektleder Projekt Kvinder Kan Mobil: ng@vhsyd.dk BestPraxis side 9

10 kvinder Bæredygtigt design fra Australien Lauren Bowey bruger sine australske rødder og viden om bæredygtige australske brands til at drive virksomhed i Danmark. I 2008 mødte Lauren Bowey fra Australien danske Jacob, og udover starten på en kærlighedshistorie, blev det også starten på hendes virksomhed i Danmark: The Green Suitcase Copenhagen. Virksomhed giver mange kontakter i nyt land Lauren Bowey er uddannet inden for medier, men da hun flyttede til Danmark vurderede hun, at det vil være for svært for en australier at få et job inden for det felt. Og da hun altid har ønsket at få sin egen virksomhed, besluttede hun at føre drømmen om at blive sin egen boss ud i livet. Jeg har hørt fra mange expats, at det er svært at finde arbejde i Danmark. Derfor tænkte jeg, at det at starte for sig selv må være en perfekt start i et nyt land, fordi det skaber mange kontakter at springe ud som selvstændig, siger Lauren Bowey. Bæredygtige produkter er hot Forbindelsen til Australien ønskede hun at bevare i sit nye liv i Danmark, og det er fundamentet i hendes virksomhed. I Australien har bæredygtige produkter været hot igennem flere år, og den viden blev hendes forretningsidé. Når bæredygtighed fylder så meget i Australien, må det også blive stort i Danmark, tænkte jeg, og det ser ud til at være sandt, siger Lauren Bowey. Forretning rykkede fra Australien til Danmark De første tre måneder drev Lauren Bowey virksomheden fra Australien. Hun brugte tiden på nøje at udvælge de helt rigtige bæredygtige produkter og fik aftaler med de designere, hun helst ville forhandle. Derefter flyttede hun og Jacob til Danmark. De første par år har hun haft kontor i privaten, men i juni har hun åbnet kombineret kontor og forretning i Nansensgade 38 i det indre København. To dage om ugen holder hun åbent i forretningen, og hun har også netop fået en samarbejdspartner. Brands fra hjemlandet Lauren Bowey er stolt over at præsentere favoritbrands fra sit hjemland. Det vigtigste for hende er ikke at præsentere flotte tasker, smykker og tøj i australsk design. Det vigtigste er, at det er produceret på bæredygtige præmisser, for det er en hjertesag for mig og hele filosofien i The Green Suitcase, siger hun. Kontakt: Lauren Bowey The Green Suitcase Copenhagen, Denmark Mobil: lauren@thegreensuitcase.dk BestPraxis side 10

11 Lauren Bowey (t.v.) forudså, at bæredygtighed blev stort i Danmark, og har nu succes med virksomheden The Green Suitcase. Hendes engelsk-danske samarbejdspartner Rebecca Harvey (t.h.) flyttede til Danmark sidste år med sin mand. BestPraxis side 11

12 unge Lav iværksætterforløb for unge Der er masser af iværksætterenergi i unge nydanskere på produktions- og erhvervsskoler. Med engagerede lærere og gode råd fra erhvervsvejledere kan iværksætter-forløb blive en succes og være med til at fastholde de unge i et uddannelsesspor. BestPraxis side 12

13 Kontakt: Michael Fjeldsted Regionsleder Tietgenskolen i Odense Mobil: mfpe@tietgen.dk Mogens Thomsen - Konsulent STARTVÆKST Aarhus Mobil: mt@startvaekst-aarhus.dk Engagementet vokser hos unge nydanskere, og færre dropper ud i utide, når iværksætteri kommer på skemaet. Det er erfaringerne hos produktions- og erhvervsskoler, der underviser unge i at blive selvstændige. Iværksætteri er et emne, der kan tænde en hel klasse. Alle har en eller anden form for skabertrang, og når bare læreren er en ildsjæl, som har gejst og energi og selv synes, at det er sjovt, så kan det blive til alle tiders forløb, siger Mogens Thomsen. Som vejleder ved STARTVÆKST Aarhus har han hjulpet Århus Produktionsskole i gang med et vellykket forløb på to uger, hvor unge har udviklet egne forretningsidéer, lagt budgetter og udarbejdet markedsføring. Gode værksteder til praktiske ideer Især produktionsskolerne er meget velegnede til iværksætterforløb, fordi de ikke er bundet af et fast pensum og stramme skemaer. Samtidig har de ofte gode faciliteter som værksteder, hvor de unge helt praktisk kan gå i gang med deres idéer, siger Mogens Thomsen, der ud over et par møder på Århus Produktionsskole har bidraget med gode råd og vejledning over telefonen. Carsten Fricke, konsulent hos videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme, har besøgt undervisere og ledere fra produktions- og erhvervsskoler, og sammen med vejlederne i Etnisk Erhvervsfremme har han samlet erfaringer til et inspirationsmateriale til andre undervisere og ledere. Han har også hjulpet nye skoler med at få fokus på iværksætterforløb. Skolerne ser vejlederne som rigtig gode sparringspartnere, og vi bliver modtaget meget positivt, når vi foreslår, at iværksætteri kan komme på skemaet, siger Carsten Fricke. Vækker de unges interesse Underviser Michael Fjeldsted fra Tietgenskolen i Odense er netop én af de ildsjæle, som har sat fokus på iværksætteri. Han har i flere år sat iværksætteri på skemaet, og gennem de seneste fem år har han været tovholder på et iværksætterforløb af to års varighed for unge både danskere og nydanskere der er tæt på at være skoletrætte. Vi startede iværksætterlinjen, fordi vi vil tilbyde et praktisk forløb, der vækker de unges interesse, og som de kan se et formål med. Og det er lykkedes, forklarer Michael Fjeldsted, der også kan fortælle om mindre fravær og mindre frafald i iværksætterklassen. Især unge med anden etnisk herkomst har en god forståelse for iværksætteri. De har næsten alle en eller flere selvstændige i familien, og de kan genkende og forholde sig til det, som de lærer på iværksætterlinjen. Der sker noget med de unge undervejs. Pludselig oplever vi, at de taler om skoleopgaver i frikvartererne. Det gjorde de ikke før. Det bliver ligesom legalt at gå op i noget fagligt, og jeg tror slet ikke, at de selv er bevidste om skiftet, fortæller Michael Fjeldsted. Også Hvidovre Produktionsskole har sat iværksætteri på skemaet i samarbejde med Cph West. Læs mere om skolernes erfaringer og få gode råd på Kunne en produktions- eller erhvervsskole i dit område sætte iværksætteri på skemaet? Som vejleder skal du være opmærksom på, at: Det kræver en engageret underviser på skolen en ildsjæl Du kan hjælpe med at arrangere virksomhedsbesøg Du kan bidrage med gode råd og sparring til undervisere og ledere Du kan besøge klassen og fortælle om iværksætteri krydret med gode eksempler Gode rollemodeller i nærmiljøet gør undervisningen mere levende for de unge, og dem kan du hjælpe med at finde Underviseren kan hente inspiration til forløbet på og Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise BestPraxis side 13

14 unge Bliv en god vejleder for unge nydanskere Mange unge drømmer om at blive millionærer på en brandgod idé. Og nogle bliver det måske også. Chancen for at blive en succesrig iværksætter vokser, når unge har en god vejleder i ryggen. Vejlederen kan gøre det klart for de unge, at uddannelse giver vigtige redskaber til at starte sin egen virksomhed. BestPraxis side 14

15 Unge nydanskere kan bære kimen til at blive dygtige iværksættere. I rollen som mentor kan du forberede de unge på livet som iværksættere, så de ved, hvad de går ind til og har bedre forudsætninger for at lykkes. Etnisk Erhvervsfremmes vejledere Muhsin Türkyilmaz i Vejle og Ridha Shimi i Odense har begge erfaring i at arbejde med helt unge både nydanske og danske som måske en dag tager springet og bliver selvstændige. Her deler de ud af deres bedste råd om at være vejleder for unge: 1. Uddannelse er vigtigst Pas på, at du ikke bevidst eller ubevidst inspirerer en ung til at droppe ud af uddannelsessystemet i utide. Uanset hvor god iværksætter-idéen er. En uddannelse modner og giver vigtige redskaber til at kvalificere en idé og føre drømmen ud i livet. Find derfor den hårfine balance i din rolle og forklar de unge, at en uddannelse giver grundlæggende forudsætninger for at kunne blive en succesrig iværksætter senere, og at det ikke er realistisk både at gå i skole og etablere virksomhed på samme tid. 2. Kendskab til livet som selvstændig Som mentor har du fokus på den unge person ikke iværksætter-idéen. Det er din opgave at sikre, at den unge får forståelse for, hvad det vil sige at blive selvstændig. At han eller hun får kendskab til udfordringer og muligheder i livet som iværksætter, og ved hvor der er professionel vejledning at hente. Dit mål er at klæde den unge på til selv at kunne tage en velovervejet beslutning, når han eller hun en dag skal vælge mellem job eller egen virksomhed. 3. Brug de professionelle netværk Specielt nydanske unge har ofte stærke familienetværk og flere selvstændige i familien. Det er en styrke. Men de unge skal også opsøge professionelle netværk, som kan give dem en anden type hjælp end fædre og onkler. Det er en god idé, hvis du introducerer de unge for de mange muligheder for gratis vejledning og hjælp, som det offentlige stiller til rådighed for iværksættere. Vær også opmærksom på, at etniske unge ofte har arvet en skyhed over for myndigheder. Den må du hjælpe dem af med, for de får brug for at kunne tale med både kommune, bank og skattemyndigheder, hvis de en dag bliver selvstændige. 4. Der findes ikke dårlige idéer Skyd aldrig de unges idéer ned. Måske er det netop drømmen om at blive selvstændig, der motiverer en ung til at gennemføre en uddannelse. Eller giver mål og retning i den unges liv. Du kan bruge idéen som udgangspunkt for jeres dialog. Tal med den unge om markedet for idéen, konkurrenter, priser og andre vilkår, som bliver afgørende for succes. Lad den unge selv undersøge muligheder og kvalificere idéen ud fra, hvad han eller hun kommer frem til. Undervejs får den unge en forståelse for, hvad det vil sige at etablere en virksomhed, og han eller hun bliver i stand til selv at konkludere, om det er en idé, der er værd at forfølge, eller om den er for svær at realisere. 5. Pres ikke de unge Undgå at presse en ung til at arbejde videre med en idé, som han eller hun ikke længere tænder på. Selvom idéen er god, dur den ikke uden den unges engagement. Og glem alle moraltaler om, at landets økonomi har brug for unge iværksættere med gode idéer. Det mind-set siger ikke de helt unge noget. Accepter i stedet, at du er vejleder på de unges præmisser, og at kærester, venner og fritidsaktiviteter også kræver tid i den alder. Det vigtigste er, at du bevarer de unges tillid, så de igen opsøger dig, når en ny og måske bedre idé melder sig, og engagementet er tændt igen. Kontakt: Muhsin Türkyilmaz Etnisk iværksætterkonsulent Vejle Erhvervsudvikling Tlf.: muhtu@vejle.dk Ridha Shimi Virksomhedskonsulent Udvikling Fyn A/S Tlf.: Mobil: rsh@udviklingfyn.dk BestPraxis side 15

16 unge Skolen tænder gnisten Martin, Mahmoud og Cem vil være selvstændige. Et iværksætterforløb på deres skoler har tændt gnisten i de tre unge mænd, som har fået konkrete mål med deres skolegang. Et rejsebureau, et tøjmærke og en mekanikervirksomhed. Så forskellige er fremtidsdrømmene for tre unge nydanskere, som stiler mod at blive selvstændige om få år. Alle tre deltager i undervisningsforløb med fokus på iværksætteri, og det har givet retning og mål i deres tanker om fremtiden. Og motivation for uddannelse. Alt det jeg lærer i skolen, skal jeg jo bruge til at starte min egen forretning, siger 18-årige Mahmoud Safar, der følger iværksætterlinjen på Tietgenskolen i Odense. Mahmoud Safar Eget rejsebureau om fem år Om fem år planlægger han at have sit eget rejsebureau i København, hvorfra han vil sælge flybilletter til Europa og Mellemøsten. Min fætter har eget rejsebureau, og det er ham, der har givet mig idéen. Jeg har også arbejdet for ham og har allerede god erfaring fra branchen, fortæller Mahmoud Safar, hvis familie stammer fra Palæstina. Beslutningen om at ville være selvstændig tog han for et år siden. Derfor var han heller ikke i tvivl om, at han skulle vælge iværksætterlinjen, da han var færdig med 10. klasse. Uddannelsen passer rigtig godt ind i hans fremtidsplan. Det er det, jeg vil, og jeg er sikker på, at jeg har mit eget bureau, når jeg er 24 år, siger han. Martin Kruse Lyst til at passe skolen nu Et to uger langt iværksætter-forløb på Århus Produktionsskole har for alvor givet 18-årige Martin Kruse blod på tanden i forhold til at få foden under eget bord. Han er født i Uganda i Afrika, men har boet i Danmark i seks år med sin afrikanske mor og sin danske adoptiv-far. Jeg ved ikke endnu, om jeg helst vil være smed eller mekaniker. Men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil være selvstændig, understreger Martin Kruse. Som led i iværksætterforløbet lavede han et projekt om at starte sin egen mekanikerforretning, og nu starter han på teknisk skole, for en uddannelse er nødvendig, hvis drømmen skal realiseres. Jeg har fået mere lyst til at passe min skole, for jeg ved, det kræver hårdt arbejde at blive selvstændig. Der er mange ting, jeg skal lære, siger han. Cem Celik Kan godt lide det praktiske Også 17-årige Cem Celik er blevet mere motiveret for at gå i skole. Han var lidt træt af skolen efter 10. klasse, men iværksætterlinjen på Tietgenskolen i Odense passer ham godt. Vi arbejder meget mere praktisk og med forskellige projekter, og det kan jeg rigtig godt lide. Hvis ikke det var for den her uddannelse, var jeg måske droppet ud af skolesystemet nu, siger han. Cem Celik, hvis familie stammer fra Tyrkiet, vil gerne starte sit eget tøjmærke. Han er allerede langt med at udvikle et godt logo, og på skolen lærer han, hvad der skal til for at blive en succesrig sælger. Hvis ikke det var fordi, at jeg har mit eget projekt, så ville jeg måske ikke gå helt så meget op i fagene. Men nu kan jeg bruge det, vi lærer i fag som markedsføring, service og økonomi direkte til at arbejde videre med mine egne planer, fortæller han. BestPraxis side 16

17 unge Mind Your Own Business fortsætter succesen Mind Your Own Business-projektet har været en stor succes, og fortsætter nu to år mere. Dansk Flygtningehjælp søger nye kommuner og nye drenge at samarbejde med. Bedre samarbejdsevner, større selvsikkerhed og højere karakterer i skolen. Det er nogle af de positive effekter for 80 nydanske drenge, der har deltaget i Dansk Flygtningehjælps iværksætterprojekt, Mind Your Own Business (MYOB). Efter to år er resultatet otte mikrovirksomheder. Bl.a. Gadepulsen, som i pinsen 2012 stod bag Nørrebroløbet, eventfirmaet Icebreakers, der har arrangeret en velgørenhedskoncert og G for Gentlemen, der har designet og produceret en t-shirt. Alle virksomheder er udviklet og drevet af drenge med anden etnisk baggrund. Forløbet har været så stor en succes, at Dansk Flygtningehjælp har fået tilsagn fra TrygFonden om støtte i yderligere to år. Flere kompetencer i rygsækken Nu vil projektchef Maria Kavita Nielsen gerne i kontakt med nye drenge fra nye kommuner, der kan få glæde af projektet. Målet er ikke at starte børsnoterede virksomheder, men at bruge iværksætteri til at putte flere sociale og faglige kompetencer i rygsækken hos udsatte drenge, så de får troen på sig selv og egne evner. Og bliver i skolen, siger Maria Kavita Nielsen. Projektet henvender sig til drenge mellem 13 og 17 år med en anden etnisk baggrund. Drenge, som gerne vil blive til noget, men som samtidig kan være udfordret i nærmiljøet. Syv måneder med klart fokus Gennem syv måneder udvikler drengene i grupper egne mikrovirksomheder med fokus på klare mål, ansvarsfordeling og kommunikation. Undervejs er drengene i tæt kontakt med lokale mentorvirksomheder og lokale frivillige, også kaldet venturepiloter. Idéen er at invitere drengene ind i et anderledes læringsrum, hvor de bliver udfordret på nogle andre evner og kan dyrke individuelle ressourcer og kompetencer, som skolesystemet ikke har haft fokus på. Jeg er dybt imponeret over, hvor meget de rykker på syv måneder, siger Maria Kavita Nielsen. Efterspurgt koncept Omdrejningspunktet er learning business by doing business, og Dansk Flygtningehjælp håber på at kunne fortsætte initiativet også når den nye bevilling fra TrygFonden løber ud. Håbet er, at konceptet bliver så efterspurgt, at vi på sigt kan sælge det som en ydelse til kommunerne, siger Maria Kavita Nielsen. Det skulle der være gode muligheder for. For konceptet kan integreres direkte i kommunernes egen indsats for udsatte unge. Kommuner bliver klædt på Vi kommer med hele konceptet og klæder kommunerne på til at gennemføre MYOBforløb. Via kommunens eget netværk taler vi med interesserede virksomheder og instruerer frivillige i, hvad det vil sige at være venturepiloter. Det vigtigste er, at alle er villige til at engagere sig i målgruppen og tager drengene seriøst, siger Maria Kavita Nielsen. Hidtil har MYOB-forløbene koncentreret sig om Storkøbenhavn, men i den nye runde er også Aarhus Kommune involveret. Maria Kavita Nielsen opfordrer andre interesserede kommuner til at henvende sig til hende. Kontakt: Maria Kavita Nielsen Projektchef Mind Your Own Business Dansk Flygtningehjælp Mobil: maria.kavita@drc.dk Hvad kræver et MYOB-forløb i din kommune? 8-15 drenge fra etniske minoritetsgrupper i alderen år, som er i fare for at droppe ud af skolesystemet Samarbejdspartnere, som kan afsætte tid til at indgå i forløbet og fungere som bindeled mellem drengene og venturepiloterne frivillige, der er villige til at afsætte timer hver uge i syv måneder på at udvikle drengenes faglige og sociale kompetencer og få drengenes potentiale i spil Lokaler, hvor drengene kan udvikle deres mikrovirksomhed 1 virksomhed, der er villig til at tage et socialt ansvar og være mentor for drengene i deres arbejde med at skabe en mikrovirksomhed Læs mere: BestPraxis side 17

18 metoder Danske eksportvirksomheder får hjælp fra nydanske virksomheder Nydanskere kan give eksportvirksomheder ekstra ordrer i bogen. Og selv få fordele ud af det. Global Trade Network er nøglen. BestPraxis side 18

19 Fremmede kulturer, skikke og sprog bremser især små og mellemstore danske virksomheder i at få fodfæste på internationale markeder. Det kan vi gøre noget ved, mener Etnisk Erhvervsfremmes vejleder i Slagelse Kommune, Jonas Ghiyati. Efter en kommunal workshop om mulige samarbejder mellem danske og nydanske erhvervsdrivende har han fået idéen til Global Trade Network. Initiativet er et erhvervsnetværk, der kobler danske eksportvirksomheder med etniske erhvervsdrivende og højt uddannede nydanskere med specifik viden om attraktive markeder. Fordele for begge parter De nydanske erhvervsdrivende i Danmark kan bruge deres kulturelle baggrund til at skabe en ekstra indtjening og udvide deres netværk med danske kontakter. Og eksportvirksomhederne får råd og vejledning, der kan forbedre deres muligheder for at lykkes på de fjerne markeder, siger Jonas Ghiyati. DI har tidligere på året anbefalet eksportvirksomheder at overvinde handelsbarrierer på fjerne markeder ved at ansætte medarbejdere med sprogkompetencer og forståelse for de lokale kulturer. Men ifølge Jonas Ghiyati kan professionelle kontakter via et netværk også være en stor hjælp. Især for mindre virksomheder, der ikke har mulighed for at ansætte en eksportmedarbejder. Portal på nettet Global Trade Network har nu fået sin egen portal på nettet, hvor alle med internationale kompetencer gratis kan oprette en profil, hvis de ønsker at blive medlemmer og bidrage til netværket. I profilen oplyser de, hvilke relevante kompetencer de stiller til rådighed for eksportvirksomheder. For eksempel: Virksomheder kan så søge efter specifikke profiler i databasen og få navn og kontaktoplysninger på etniske erhvervsdrivende, der matcher ønskerne. Virksomhederne og de etniske eksperter aftaler selv, hvordan samarbejdet skal foregå, og hvordan eksporthjælpen honoreres. Det blander Global Trade Network sig ikke i. Netværkets rolle er at sørge for, at parterne kan finde hinanden, og medlemmerne bliver opkvalificerede til at kunne agere som konsulenter for virksomhederne. Dokumenteret effekt Jonas er overbevist om, at netværk kan have en positiv betydning for både danske og etniske virksomheder. Og for eksporten. Et speciale fra Aarhus Universitet dokumenterer desuden, at virksomheder kan øge eksporten med 1,7 procent, hvis de inddrager nydanskeres kulturelle kendskab til at nedbryde handelsbarrierer. Møder i netværket I løbet af efteråret 2012 vil Global Trade Network invitere til netværksmøder, hvor deltagere kan udveksle erfaringer. Planen er fire lokale møder i Slagelse og måske en konference. Der opstår altid nye muligheder, når mennesker mødes. Bare det at sidde over en kop kaffe sammen kan få nye idéer til at komme frem. Eller man får talt om fælles udfordringer. Den dialog har stor værdi, siger Jonas Ghiyati og tilføjer, at personlige møder også kan føre til nye markeder eller nye kunder. Han arbejder nu med markedsføring af Global Trade Network, så der kan komme rigtig mange kompetente profiler i databasen. Og mange virksomheder på jagt efter nydanske samarbejdspartnere. - Branchekendskab - Markedserfaring - Kulturel baggrund - Sprog - Uddannelse - Forretningsforbindelser Læs mere: Kontakt: Jonas Ghiyati Iværksætterkonsulent Slagelse Kommune Tlf.: Mobil: jonas@slagelse.dk Iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati (t.v.) sammen med en af de nydanske iværksættere i Slagelse, Salih Elaldi, direktør for Norden Trade Danmark ApS. BestPraxis side 19

20 metoder Kom i gang med eksportnetværk Kender du nydanske iværksættere, der både har kompetencer og motivation til at samarbejde med danske virksomheder om øget eksport? Så anbefaler vi, at du opfordrer dem til at netværke med danske eksportvirksomheder eller blive en del af Global Trade Network via denne fremgangsmåde: 1. Screening Aftal et møde med den etniske iværksætter og fortæl om idéen med netværket. Vejled om, hvad det indebærer at agere som konsulent for en dansk eksportvirksomhed. Husk også at sikre dig, at iværksætteren har en professionel tilgang til opgaven og er motiveret. 2. Få bredde i kompetencerne Et godt netværk består af en bred vifte af kompetencepersoner. Husk derfor på at opfordre forskellige typer af etniske erhvervsdrivende til at melde sig til netværket, så mangfoldigheden bliver styrket. Professionalisme og motivation er det vigtigste. Derudover er alle brancher, uddannelser, kulturelle baggrunde og erfaringer velkomne. 3. Registrering i netværket Registrer og synliggør nydanskerens kompetencer. Vis iværksætteren Global Trade Networks hjemmeside og hjælp eventuelt ham eller hende med at registrere sig som kompetenceperson i netværkets database. 4. Minikursus og netværksmøder Efter registreringen kan du invitere iværksætteren til et mini-kursus i at være konsulent og evt. netværksmøder, hvor eksportvirksomheder og nydanske eksportkonsulenter kan mødes. Kontakt: Jonas Ghiyati Iværksætterkonsulent Slagelse Kommune Tlf.: Mobil: jonas@slagelse.dk BestPraxis side 20

21 metoder Kosmopolit bidrager til svensk eksport Svensk eksport nyder godt af etniske iværksætteres netværk og viden om internationale markeder. Kosmopolit-projektet bidrager direkte til landets bundlinje. Immigration gavner eksporten. Det ved svenskerne, som har beregnet, at når indvandringen stiger med personer, stiger eksporten med syv milliarder svenske kroner. Den kendsgerning fik i 2007 den svenske handelsminister til at etablere seks regionale netværk, som bygger bro mellem svenske eksportvirksomheder og personer født uden for Sverige med kompetencer, der kan gavne den svenske eksport. I dag er de seks regionale netværk samlet i Kosmopolit-projektet, som er en stor succes. Omkring 700 virksomheder deltager i projektet, og på projektets hjemmeside kan man læse en stribe succeshistorier om virksomheder, der har fået fodfæste på fjerne markeder via Kosmopolit. Og om etniske iværksættere, der har fået gode forretninger ud af at vejlede svenske virksomheder. Bank på nettet Kernen i Kosmopolit er en internetbaseret kompetencebank, hvor eksportvirksomheder kan finde frem til personer med særligt kendskab til bestemte markeder, sprog og handel generelt. Under kategorierne Land, Sprog, Industri og Kompetence kan interesserede søge efter egnede kontaktpersoner. Og søgningen er altid lige ved hånden, da Kompetencebanken også findes som en app til smartphones. Kompetencepersoner indtaster selv relevante data i banken, og derefter er det op til interesserede virksomheder at afgøre, om det er kompetencer, de kan bruge eller ej. Succes breder sig Der er ikke foretaget en egentlig evaluering af Kosmopolit, men ifølge det svenske Eksportråd er trafikken på databasen stigende. Den svenske succes har inspireret til lignende netværk andre steder i verden. Bl.a. det irske projekt, Global Irish Economic Forum, der er et såkaldt omvendt Kosmopolit-projekt. Irerne ser nemlig et potentiale i at netværke med landsmænd, der er bosat i udlandet, da de kan åbne døre for irsk eksport. Og i Danmark er et lignende netværk netop blevet etableret under navnet Global Trade Network - se foregående artikel her i magasinet. Læs mere: Læs desuden mere om projektet Kosmopolit på side i en rapport vedr. international viden og bedste praksis udgivet af Etnisk Erhvervsfremme juni Find rapporten her: Klik på For vejledere og herefter International viden. BestPraxis side 21

22 metoder Mere nærkontakt mellem banker og etniske iværksættere Lær af bedste praksis i England og nedbryd finansielle barrierer. BestPraxis side 22

23 Erfaringer fra England viser, at iværksættere og virksomhedsejere med anden etnisk baggrund møder større finansieringsudfordringer end engelske iværksættere og virksomhedsejere. Desuden mangler de engelske banker forståelse for iværksætternes virkelighed. Offentlige og private aktører kan heldigvis gøre noget ved dette, viser et nyt projekt Banking on Break Out i den engelske West Midlands-region. Projektet har vist, at det kan betale sig at kontakte lokale filialer af banker i områder med mange potentielle etniske iværksættere og virksomhedsejere for at stable et samarbejde på benene. Målet med Banking on Break Out er at fremme etnisk iværksætteri i West Midlands-regionen. Og få bankernes forståelse for etniske iværksættere og deres behov for finansiering til at vokse. Workshops, seminarer og events De lokale banker har som en del af projektet forpligtet sig til at udvikle og gennemføre et program af aktiviteter som workshops, seminarer og events. Projektet har blandt andet budt på en række workshops i Birmingham arrangeret af revisor-organisationen ACCA og Barclays Bank. Det har givet etniske iværksættere og virksomhedsejere større indsigt i, hvordan det finansielle system fungerer, og hvordan de opnår finansiering af deres eksisterende eller potentielle virksomheder. Omvendt har de bankansatte, som har deltaget, også fået større viden om, hvordan virkeligheden ser ud for etniske iværksættere. Også relevant i Danmark Erfaringerne fra England kan overføres til Danmark, for også her i landet peger vejledere på, at etniske iværksættere har de samme finansieringsudfordringer. Vi oplever, at nydanske iværksættere og virksomhedsejere i Danmark har mange af de samme udfordringer, som iværksættere med anden etnisk baggrund har i England, siger Shahriar Shams Ili, som er erhvervsrådgiver hos Københavns Erhvervsservice, en del af Etnisk Erhvervsfremme. Det vil være en god idé at satse på at skabe relationer mellem bankerne og de nydanske iværksættere og virksomhedsejere, så bankerne kan udvikle produkter, som også kan tilpasses denne målgruppe. Derfor kan der være et stort potentiale i at starte noget lignende i Danmark. Projektet Banking on Break Out er sat i gang af en række offentlige og private aktører, bl.a. Minority Ethnic Enterprise Centre of Expertise (MEECOE), Association of Chartered Certified Accountants (ACCA) og Barclays Bank, Business in the Community. Læs mere: Briefing fra Minority Ethnic Enterprise Centre of Expertise Artikel af Monder Ram, David Smallbone, David Deakins og Trevor Jones: International viden og bedste praksis Etnisk Erhvervsfremme har udgivet en rapport med en kortlægning af inspirerende initiativer og bedste praksis inden for etnisk erhvervsfremme i udlandet. Du kan læse mere om erfaringerne fra England på side i rapporten. Find rapporten her: Klik på For vejledere og herefter International viden. Kontakt: Professor Monder Ram Organisation: Centre for Research in Ethnic Minority Entrepreneurship, De Montfort University, Leicester, UK mram@dmu.ac.uk BestPraxis side 23

24 metoder Priser booster motivationen Flere erfaringer fra hele landet viser, at prisuddelinger både hjælper iværksættere i gang og booster motivationen for videre udvikling af virksomheder. BestPraxis side 24

25 foregår på engelsk. Mange internationale studerende melder sig derfor også til konkurrencerne. Venture Cup har to prisuddelinger hvert år: Idea Competition i efteråret og Startup Competition i foråret. I idékonkurrencen findes en vinder inden for kategorierne: Cleantech & Environment, Life Science & MedTech, Mobile & Web, People & Society og Product & Technology. Vinderen findes især ud fra en vurdering af idéen, de første udviklingsstadier og vækstpotentiale. I Startup-konkurrencen findes en vinder inden for hver kategori og en vinder af alle kategorier. Her vurderes deltagerne på forretningsmodellen, virksomhedens potentiale, innovation, teamet bag og vækstpotentiale. Vinder af Q-prisen i 2011 var Elife Tireli med tyrkisk baggrund. Hun har startet virksomheden Genarrayt Diagnostics Laboratory, som i Danmark har eneret på en analysemetode, der afslører overfølsomhed over for fødevarer Både Københavns Erhvervsservice, Fonden for Entreprenørskab og Venture Cup har oplevet den positive indvirkning, som priser har, og den gejst, det giver hos iværksættere. Derfor har Etnisk Erhvervsfremme nu også valgt at uddele en ny national pris, Entrepreneurship in Denmark Award Prisen bliver uddelt i uge 46 og bygger videre på erfaringer fra København. Københavns Erhvervsservice, som er en del af Etnisk Erhvervsfremme, har to gange tidligere uddelt en pris til årets internationale kvindelige iværksætter i Københavnsområdet. Målet med konkurrencen var at få flere til at tage iværksætterspringet og forvandle forretningsidéer til levedygtige og succesrige virksomheder. Når der er en pris at vinde, får iværksætterne virkelig lyst til at gøre en indsats. Niveauet for forretningsplanerne bliver simpelthen højere, når deltagerne ved, at de konkurrerer med andre, siger erhvervsrådgiver Minata Traore Elmquist, Københavns Erhvervsservice Hylder gå-på-mod og vækstpotentiale Etnisk Erhvervsfremme vælger derfor at udvide konkurrencen ved at uddele en pris til nydanskere, som vil starte eller har virksomhed hvor som helst i landet. Vi vil gerne hylde en iværksætter eller virksomhed med vækstpotentiale, hvor en eller flere af iværksætterne er nydanskere. Derfor har vi besluttet at uddele en ny national pris, siger konsulent Karsten Boddum-Olesen, Etnisk Erhvervsfremme. Det er ikke afgørende, hvor langt deltagerne er i at føre deres iværksætterdrøm ud i livet. Både eksisterende virksomheder og potentielle iværksættere med en god idé, som de er ved at udvikle, kan melde sig til konkurrencen. Vinder får kr. Videnscentret, Københavns Erhvervsservice og de andre fem enheder i Etnisk Erhvervsfremme samarbejder om den nye nationale pris, og revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte, som hidtil har sponsoreret Q-prisen i København, er også sponsor af den nationale pris. Vinderen får kroner til at udvikle virksomheden. Publikum vil også få chancen for at stemme på deres favorit, hvor den af de nominerede iværksættere med flest stemmer vinder en audience award på kr., som Etnisk Erhvervsfremme sponsorerer. Priserne bliver uddelt på et stort anlagt award show i København, og forventningen er, at deltagere vil møde op og hylde vinderne. Andre prisuddelinger Venture Cup og Fonden for Entreprenørskab har også haft succes med at uddele priser. Venture Cups konkurrencer er for studerende på videregående uddannelser, og alt Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise afholder alle deres konkurrencer på en dag i november ved Danish Entrepreneurship Award. Her konkurrerer elever og studerende på alle uddannelsesniveauer: Både grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Elever og studerende har mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer, bl.a. idékonkurrencer og Science and Technology for ungdomsuddannelserne. Sådan udvælges vinderen ved Entrepreneurship in Denmark Award 2012 Deltagerne henter en forretningsplan på udfylder den og sender den ind til Etnisk Erhvervsfremme. Blandt de indsendte forretningsplaner bliver de 10 bedste valgt ud, som går videre og får pitch-træning, hvor de lærer at præsentere sig selv og deres forretningsidé bedst muligt. de nydanske iværksættere bliver bedømt af en uvildig, professionel jury, når de pitcher deres idé. Juryen vælger fem finalister. Fem af iværksætterne pitcher på scenen til award showet. Juryen udvælger vinderen af prisen på kr., og publikum vælger deres favorit og dermed vinderen af de kr. BestPraxis side 25