Bo - og netværkstilbuddet Hjortholmsvej

Transkript

1 DSI NETTET I Jægersborgvej Kgs. Lyngby telefon Bo - og netværkstilbuddet Hjortholmsvej Adresse Hjortholmsvej 3, 2800 Kgs. Lyngby Telefon Beboerne Personalekontoret Personalets mobilnumre: Christina Kanding Inge Gadsbøll Jakob Nørlev personale: Christina Kanding Inge Gadsbøll Jakob Nørlev christina.kanding@nettetlyngby.dk inge.gadsboll@nettetlyngby.dk jakob.norlev@nettetlyngby.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Kort om DSI NETTET I DSI NETTET I s bestyrelse DSI NETTET I s ledelse DSI NETTET I s værdigrundlag DSI NETTET I s fire værdier DSI NETTET I s organisatoriske fokusområder DSI NETTET I s arbejdsmiljøpolitiske fokusområder 6 BOTILBUDDET OG DET NETVÆRKSSKABENDE TILBUD HJORTHOLMSVEJ 3. Faktuelt om Hjortholmsvej Formål Lovgrundlag og visitation Målgruppe Ydelser kerneydelser og randydelser Teoretisk fundament Fysiske rammer Normering Struktur og indhold i støttetilbuddet Tiltag og tilbud Personaledækning Væsentlige begivenheder og ændringer i Faglig udvikling supervision, fællesundervisning, kurser og andre faglige sammenhænge for beboere, brugere og personale Samarbejdspartnere/samarbejdsformer Statistiske oplysninger Evaluering af mål for Udviklingstendenser Mål for

3 1. Indledning Hjortholmsvej er et tilbud for unge med en sindslidelse primært fra Lyngby-Taarbæk Kommune, det blev dog i 2009 besluttet, at Hjortholmsvej kan modtage unge fra hele landet. Tilbuddet er delt i to: Et udslusnings-botilbud (beboere, varighed max. 5 år) et netværksskabende tilbud for borgere i deres eget hjem (eksterne) Tilbuddet henvender sig til unge mellem ca år, som har psykiske og sociale vanskeligheder. Denne virksomhedsplan er delt op i følgende afsnit: Afsnit 2 beskriver den selvejende institution DSI NETTET I. Her er oplysninger om DSI NETTET I s bestyrelse, om DSI NETTET I s værdigrundlag og om DSI NETTET I s organisatoriske og arbejdsmiljøpolitiske fokusområder for Afsnit 3 beskriver formål og lovgrundlag samt målgruppen og stedets ydelser. Rammerne for botilbuddet præciseres med en beskrivelse af normering og de fysiske rammer. Afsnit 4 beskriver, hvordan dagligdagen er organiseret. Her er en beskrivelse af væsentlige ting fra året, der er gået, og en opsummering af den faglige udvikling, der har fundet sted bl.a. i form af deltagelse i kurser og andre faglige sammenhænge. Afsnit 5 beskriver statistiske oplysninger. Afsnit 6 indeholder en evaluering af arbejdet med det forløbne års mål. Afsnit 7 beskriver de udviklingstendenser, vi ser i botilbuddet. Afsnit 8 beskriver målene for det kommende år. 2. Kort om DSI NETTET I DSI NETTET I er en selvejende socialpsykiatrisk organisation med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune. Formålet med DSI NETTET I er at støtte den enkelte borger med psykisk sygdom i at stabilisere, udvikle og mestre sin egen tilværelse med udgangspunkt i sine egne ønsker, ressourcer og udviklingsmuligheder. Dette søges opnået ved at etablere og udvikle forskellige botilbud, samværsog aktivitetstilbud, beskæftigelses og fritidstilbud, klub-, støtte- og uddannelsestilbud osv. Indsatsen i DSI NETTET I bygger på en recovery-orienteret tilgang ud fra en viden om, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig. Den recovery-orienterede tilgang har rødder i en helhedsorienteret model, der er åben over for forskellige etablerede og alternative behandlingsformer og værktøjer. DSI NETTET I driver: Bo- og netværkstilbuddet på Hjortholmsvej 3

4 Opgangsbotilbuddet Danmarksvej Huset Hjorten Huset Hjorten rummer: dagtilbuddet Samværs- og aktivitetsstedet Hjorten aftentilbuddet Klub Boffen beskæftigelsestilbuddet Virksomheden Hjorten idrætsprojektet for psykisk syge Lyngby-Taarbæk-borgere 2.1 DSI NETTET I s bestyrelse DSI NETTET I s bestyrelse består af seks personer. Den er sammensat, så følgende instanser er repræsenteret: Lyngby Taarbæk Kommune, psykiatrien, medarbejderne, brugerne og beboerne. Bestyrelsen er selvsupplerende med undtagelse af repræsentanterne for medarbejderne, brugerne og beboerne. Disse tre vælges for et år ad gangen. Medarbejderrepræsentanten vælges af og blandt medarbejderne i DSI NETTET I. Dette valg foregår i januar. Brugerrepræsentanten vælges af og blandt brugerne i Samværs- og aktivitetstilbuddet. Dette valg foregår i september. Beboerrepræsentanten vælges af og blandt beboerne i de to bofællesskaber. Dette valg foregår også i september. Bestyrelsen bestod pr af: Formand for bestyrelsen: Lone Schou-Hansen. Lone Schou-Hansen er udpeget af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Øvrige medlemmer: Socialchef Ole Pass fra Rødovre Kommune Psykiater Heidi Hansen Ergoterapeut Margrethe Thomsen. (Medarbejderrepræsentant) Michael Møller. (Brugerrepræsentant) Niels-Jørgen Poulsen. (Beboerrepræsentant) 2.2 DSI NETTET I's ledelse DSI NETTET I s leder har i 2010 været: Socialrådgiver Benthe Overby DSI NETTET I s souschef har i 2010 været: Ergoterapeut Lars Sveistrup Hansen Lederen er ansvarlig over for bestyrelsen, hvad angår økonomi og kvaliteten af DSI NETTET I s ydelser. Til støtte for lederen er der ansat en 18 ½ timers økonomi- og personalekonsulent: Per Bagge 4

5 DSI NETTET I s definition på ledelse er: Ledelse er gennem relationerne til personaleteamene i DSI NETTET I, de enkelte medarbejdere, brugere og beboere at skabe grobund for dialog, således at medarbejderne trives og udfolder deres kreativitet og dygtighed i forhold til den faglige opgave. Udgangspunktet for ledelse er værdigrundlag, visioner og målsætninger. Ledelse er tovejs og skabes i relationen. Da ledelse bl.a. er at skelne mellem, hvornår der er tale om udviklings- og fornyelsesprocesser, der kræver involvering af medarbejderne, og hvornår der er tale om opgaver, der kræver styring og klar information, er DSI NETTET I s ledelsesområder opdelt i tre ansvarsområder: Opgaveledelse personaleledelse administrativ ledelse 2.3 DSI NETTET I s værdigrundlag, samt de organisatoriske og arbejdsmiljømæssige fokusområder for DSI NETTET I s fire værdier DSI NETTET I har fire værdier, der tilsammen udgør de holdninger, der ligger til grund for, hvordan vi løser opgaver og tilrettelægger alt samarbejde. De er vejledende for adfærd og beslutninger i dagligdagen: Nærvær betyder, at vi er lyttende, åbne og givende i kontakten og i relationen til brugerne. Vi yder en oprigtig, engageret og tydelig indsats. Respekt betyder, at alle både personale og brugere tager hinanden alvorligt på en ligeværdig måde. Respekt er at være tolerant, imødekommende og acceptere det enkelte menneskes ret til at udvikle sig selvstændigt. Vi yder en åben, pålidelig og stabil indsats og søger at nå frem til løsninger, som alle parter kan acceptere og har evner og mulighed for at tage del i. Faglighed betyder at arbejde professionelt og skabe rammer og betingelser, der giver mulighed for udvikling, læring og vækst for både brugerne og personalet. Med faglighed opnår vi udvikling og resultater. Ansvarlighed betyder, at vi løser de opgaver, vi har, på fleksibel og samvittighedsfuld vis. Vi forpligter os til fagligt og personligt med de forskellige roller, vi har, at yde en grundig og kvalitetsbevidst indsats, hvor vi overholder aftaler, står ved det, vi siger og gør, og tager vare på hinanden DSI NETTET I s organisatoriske fokusområder for 2011: Organisatorisk vil vi i 2011 arbejde med tre fokusområder: Administration Faglighed Det sociale fællesskab 5

6 Under fokusområdet Administration vil vi arbejde med: At udvikle en ny skabelon til virksomhedsplanerne lave ydelsesbeskrivelse og derved tydeliggøre kerneopgaverne, arbejde med PR i bred forstand opkvalificere den interne kommunikation forholde os til temaet ny/gammel medarbejder løbende have fokus på generationsskiftet løbende forenkle og tydeliggøre arbejdsgangene i administrationen. Under fokusområdet Faglighed vil vi arbejde med: Fællesndervisning og implementering af den narrative tilgang udvikle virksomhedsplanerne lave ydelsesbeskrivelser, der også tydeliggør kerneopgaverne opprioritere vidensdeling på tværs i organisationen. Under fokusområdet Det sociale fællesskab vil vi arbejde med: Planlægge og afholde WWD i 2011 arrangere en personale-dag deltage i en evt. kulturnat ved at have en bod med oplysninger om NETTET I og WWD DSI NETTET I s arbejdsmiljøpolitiske fokusområder for Revidering af sikkerhedsmappen Målrette indsatsen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø Indsatsområde 2. vil ske med særlig fokus på: Det social fællesskab tydeliggørelse af arbejdsopgaven sikre sunde arbejdspladser I forhold til Det sociale fællesskab skal vi: Sikre større vidensdeling i organisationen sikre fælles faglig viden sikre deltagelse i fælles arrangementer arrangere sommerudflugt, julefrokost og en personale sjov dag i forhold til tydeliggørelse af arbejdsopgaven skal vi: Udarbejde ydelsesbeskrivelser for hvert sted udarbejde beskrivelser i forhold til programteori på de to 107 tilbud og på 104 tilbuddet afholde MUS- samtaler, hvor der vil være fokus på arbejdsmiljøet udarbejde ny skabelon for Virksomhedsplanerne i forhold til at sikre sunde arbejdspladser skal vi: Udarbejde ny skabelon til APV er i

7 BO - OG NETVÆRKSTILBUDDET HJORTHOLMSVEJ 3. Faktuelt om Hjortholmsvej 3.1 Formål Formålet er at tilbyde en recovery-orienteret rehabiliteringsindsats, der målrettet støtter den enkeltes udviklingsproces mod et selvstændigt liv. De unge (både beboerne og de eksterne) støttes i en udviklingsproces, således at de bliver i stand til at klare en tilværelse så tæt på den normale som muligt. Støtte ydes med respekt for den enkeltes ønsker, drømme og formåen. Målet er at skabe en forandring med fokus på øget livskvalitet. Tilbuddet tager afsæt i beboernes/de eksternes ønsker om forandring af deres egen livssituation. Der fokuseres på at udvikle den unges ressourcer, styrke selvværds- og identitetsfølelse og evne til kontakt og relation. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med beboeren, hans eller hendes kontaktperson i botilbuddet, kommunen, behandlingssystemet, pårørende og andre relevante instanser. Indsatsen ydes som hjælp til selvhjælp gennem samtaler og aktiviteter, f.eks. i forhold til uddannelse, arbejdsmarked, netværksopbygning, fritidsaktivering, konflikt- og problemløsning, økonomisk planlægning og mestring af dagligdags aktiviteter. 3.2 Lovgrundlag og visitation Tilbuddet indgår som om en del af DSI NETTET I s driftsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune. Botilbuddet Tilbuddet er botilbud efter 107 i Lov om Social Service (SL). Opholdet er midlertidigt og tidsrammen for at bo i botilbuddet er op til 5 år. Botilbuddet har plads til 4 beboere. Beboerne betaler en egenbetaling i form af ejendomsudgifter som el, varme og vedligeholdelse. Herudover betaler beboerne kostpenge. Det netværksskabende tilbud Tilbuddet til de eksterne er i henhold til 85 i SL. Støtten i dette tilbud er: netværksdannelse, individuel samtale med kontaktperson, hjemmebesøg, deltagelse i det sociale liv med fællesspisning samt andre fællesarrangementer. De eksterne bidrager efter aftale økonomisk til fællesarrangementer. Det er besluttet i 2010, at fælles morgenmad om fredagen samt de sociale aftener 1 gang månedligt er gratis for de eksterne. Derudover betaler de mellem kr. pr. aftensmåltid, frokost samt evt. morgenmad koster 10 kr. DSI NETTET I yder et tilskud på 5 kr. pr. måltid. Visitation Visitationen til botilbuddet sker via et rådgivnings og administrationsteam i Lyngby -Taarbæk Kommune. Rådgivningsteamet har kompetencen i forhold til egne borgere og Administrationsteamet er tovholder for proceduren og ansvarlig for at modtage og behandle anmodninger om visitation fra andre kommuner. 7

8 Forud for visitationen skal der være et besøg i botilbuddet for at sikre, at både ansøger og medarbejdere finder, at visitation er relevant og optimalt for ansøgeren, samt en afklaring af om behov og tilbud matcher hinanden. Efter visitationsmødet får kommunen besked fra botilbuddet om indflytningstidspunktet, indgåede aftaler mm. Ved indflytning i botilbuddet gives der støtte i form af praktisk hjælp samt mulighed for et indslusningsforløb med besøg i huset for at blive fortrolig med de øvrige beboere og personale. Ved udflytning fra botilbuddet gives der støtte i form af praktisk hjælp samt mulighed for at bevare kontaktpersonen i en kort overgangsfase. Er der behov for yderligere støtte kan der efter en konkret vurdering søges i borgerens opholdskommune om et længerevarende forløb. 3.3 Målgruppe Tilbuddet henvender sig til yngre borgere, der er i en psykisk stabil periode. Deres situation er ofte belastet som følge af psykiske problemer, social isolation, indlæggelse på psykiatrisk afdeling med deraf følgende vanskeligheder i forhold til uddannelsessteder, arbejdsmarkedet osv. Ansøgerne skal være motiveret for ændringer i deres tilværelse. De skal således være indstillet på: At indgå i fællesskab omkring de praktiske/sociale gøremål med de øvrige beboere/eksterne (De eksterne kan have andre praktiske opgaver end beboerne) at arbejde hen imod at have en meningsfuld aktivitet uden for tilbuddet at have kontakt med det psykiatriske behandlingssystem at arbejde med deres egen udvikling at indgå i et samarbejde omkring afklaring af deres egen nære fremtid Bo- og netværkstilbuddet er ikke et tilbud til unge med massivt eller vedvarende stof og/eller alkoholmisbrug, eller unge med stærkt udadreagerende, voldelig og/eller destruktiv adfærd. I forhold til de eksterne har vi mulighed for at tilbyde et afklaringsforløb over en fastlagt periode for at se, om de pågældende kan profitere af tilbuddet på Hjortholmsvej. Vi er som personale stadig meget opmærksom på, at der sættes krav om en vis stabilitet og kontrol af et evt. mindre misbrug, hvis man skal være tilknyttet Hjortholmsvej. Det er en forudsætning, at beboerne/eksterne følger deres ordinerede medicinske behandling. Beskrivelse af målgruppens særlige karakteristika De unge befinder sig ofte i en overgangsfase, hvor de er på vej mod en mere selvstændig tilværelse med f.eks. arbejde, praktik, uddannelse, fleksjob, løntilskudsjob eller andet. Det er også kendetegnende, at målgruppen har problemer på et eller flere af følgende områder: Nedsat funktionsevne mht. at mestre dagligdags aktiviteter mangel på aktiviteter lav identitetsfølelse, ansvarsfølelse og selvfølelse problemer med at indgå i gensidige sociale relationer og/eller læderet kontaktevne 8

9 svag forståelse for og evne til tackling af symptomer skrøbeligt eller mangelfuldt netværk manglende initiativ lav frustrationstærskel isolationstendens forstyrret døgnrytme reagerer med angst ved belastende situationer 3.3 Ydelser kerneydelser og randydelser Kerneydelser i botilbuddet ADL-træning såsom rengøring, madlavning, indkøb osv. strukturering og opretholdelse af aktiviteter såsom arbejde, studie, idræt eller lignende støtte til at opretholde døgnrytme og ugerytme støtte til at forbedre social kompetence støtte til socialt samvær støttende og styrkende samtaler individuelt støtte til at indgå i dialog med de pårørende støtte til konfliktløsning psykoedukation fastholdelse af kontakt til det psykiatriske behandlingssystem fastholdelse af evt. behandling ift. misbrug (fx stoffer, hash, alkohol, spil mm.) støtte til at indgå i botilbuddets demokratiske beslutningsprocesser støtte til at skabe og opretholde netværk rådgivning omkring økonomiske spørgsmål ledsagefunktioner til møder, behandling, aktiviteter dokumentation af kerneydelserne Kerneydelser i det netværksskabende tilbud: Støtte til at skabe og opretholde netværk støtte til socialt samvær støtte til at skabe en tilværelse på egne præmisser bevare og forbedre psykiske, fysiske og sociale funktioner fastholdelse af kontakt til det psykiatriske behandlingssystem fastholdelse af evt. behandling ift. misbrug (fx stoffer, hash, alkohol, spil mm.) ledsagefunktioner til møder, behandling, aktiviteter dokumentation af kerneydelserne Støtten tager i begge tilbud udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger, men vil have som formål at sikre udvikling hos den enkelte. Erfaringer viser, at flere af de eksterne skal tilbydes de samme kerneydelser som beboerne i huset. Mange personaletimer bliver brugt på at hjælpe de eksterne til at skabe en mere normaliseret tilværelse, før de har overskud til at være del af det netværksskabende tilbud. Handleplaner for botilbuddet: Kommunen udarbejder som myndighedshaver hvert år en handleplan for beboerne i botilbuddet. Dette sker i henhold til 141 i Lov om Social Service (SL). Handleplanen udfærdiges i et 9

10 samarbejde mellem kommunens handicaprådgiver, beboeren og kontaktpersonen i botilbuddet. Lyngby-Taarbæk Kommune har i 2010 udformet et nyt skema til statusbeskrivelser. Statusbeskrivelser skal udarbejdes en gang årligt for beboerne og vil ligge til grund for den handleplan kommunen udarbejder. Statusbeskrivelserne skal derfor fremsendes senest en måned før handleplansmødet. Botilbuddet har gennem mange år arbejdet med fremtidsmøder (om disse, se senere). Referatet af disse møder har fungeret som botilbuddets pædagogiske handleplaner, men vil i fremtiden være en støtte til udfærdigelsen af statusbeskrivelserne. Handleplaner for det netværksskabende tilbud: Personalet skal ligeledes udfærdige en statusbeskrivelse for de eksterne brugere minimum en gang årligt eller efter behov. Udgangspunktet er, at statusbeskrivelsen udformes i fællesskab mellem den eksterne og kontaktpersonen. Kun hvis den eksterne tillige ønsker at få udfærdiget en handleplan, skal kommunen gøre dette. Statusbeskrivelsen vil da ligge til grund for sagsbehandlerens handleplan. Randydelser: Telefonordning giver beboerne/eksterne mulighed for at søge hjælp udenfor normal arbejdstid hos personalet. Målet er at skabe mulighed for kontakt i akutte situationer. Telefonordningen er ikke en vagttelefon, hvorfor ordningen ikke altid kan sikre, at der kan skabes kontakt til personalet pårørendeaftener for beboere, eksterne og pårørende, der er tilknyttet de midlertidige botilbud i DSI NETTET I og DSI NETTET II, afholdes 2-3 gange årligt. Her undervises der i relevante emner af foredragsholdere kaffemøder for beboere og deres pårørende holdes ca. 1-2 gange årligt. Kaffemøder skal medvirke til, at beboeren kan indgå i en bedre dialog med sine pårørende vedrørende alle former for forståelsesproblemer omkring beboerens hverdag og liv julearrangement holdes årligt med beboernes/eksternes pårørende ferietur huset beslutter hvert år, om der er interesse for en ferietur eller om der er mere interesse for flere én dags ture en dagstur har været afholdt mellem ungetilbuddene i DSI NETTET I & DSI NETTET II sommergrillfest har været afholdt mellem ungetilbuddene i DSI NETTET I & DSI NETTET II sommergrillfest holdes årligt med beboerne, de eksterne og deres pårørende fællesarrangementer afholdes løbende for alle i DSI NETTET I & DSI NETTET II. Dette kan være fællesundervisning, skovtur, teatertur, sommerfest, efterårsfest mm Klub Boffen kan benyttes én aften om ugen. Dette sker via visitation i kommunen at deltage i Whole Life - Whole System arrangementer og andre fælles tilbud indenfor socialpsykiatrien i Lyngby-Taarbæk Kommune støtte op omkring idrætstilbuddene i IF Limone 3.5 Teoretisk fundament Referencer, metoder, principper, holdninger og værdier: Personalet arbejder ud fra et rehabiliteringsbegreb med den psykodynamiske og miljøterapeutiske forståelsesramme som udgangspunkt. Konteksten for det rehabiliterende arbejde er altid de 10

11 situationer, der opstår i beboernes dagligdag/hverdagsliv. Arbejdet foregår primært på det individuelle plan. Herudover benyttes en bred vifte af redskaber og metoder. Af metoder kan nævnes: COPM (Canadian Occupational Performance Measure) strategier til social mestring kognitive skemaer stress /sårbarheds skemaer ressourceprofil udviklingsplan Omdrejningspunkterne i den rehabiliterende indsats på Hjortholmsvej er: Støtte i den enkelte beboers/eksternes hverdag støtte i at definere den enkelte beboers/eksternes egen livskvalitet arbejdsmarkeds- og uddannelsesafklaring Den rehabiliterende indsats på Hjortholmsvej består blandt andet af: færdighedstræning i hverdagslivets basale funktioner, aktiviteter med beboerne/eksterne og deres netværk, en kontaktpersonsordning, tilførsel af viden om recovery, inklusion og rettigheder/pligter. Dette sker bl.a. via samtale, fælles undervisningstiltag og brug af nærmiljøet. Det rehabiliterende arbejde på Hjortholmsvej forsøger: At sikre sammenhængende og koordinerede forløb i kommunen og på tværs af sektorer støtte beboernes/de eksternes selvstændighed og i at tage ansvar for egen udvikling at kigge efter individets ressourcer, dvs.: - de ting beboeren/eksterne klarer ved egen hjælp - de ting beboeren/eksterne klarer ved hjælp af det nærmeste netværk - hvilke ressourcer der kan trækkes på i lokalsamfundet Målet for den rehabiliterende indsats: Målet for den rehabiliterende indsats er i høj grad at bevare og udvikle kontakt til beboerens/eksternes eksisterende netværk. Målet er også at forsøge at etablere nye kontaktflader. Hjortholmsvej samarbejder med de unge om at styrke deres identitet ved bl.a. at indgå i meningsfulde sociale relationer. Gennem forskellige relationer udvikles endvidere den enkeltes tilknytningskompetencer. Brugerinddragelse: Som beboer (og til dels som ekstern) er man en del af et forpligtet fællesskab, hvor hver enkelt har et ansvar for sig selv og for fællesskabet. Der lægges op til brugerinddragelse i de beslutninger, som handler om det fælles hverdagsliv. Der lægges vægt på, at beboerne/eksterne inddrages i beslutninger og tager ansvar for deres eget udbytte af de tilbud, botilbuddet og det netværksskabende tilbud kan tilbyde. Derfor tager beboerne og de eksterne del i planlægning af søndagsaktiviteter, de sociale aftener, ferietur og emner til pårørendeaftener. Herudover inddrages beboerne/eksterne i ansættelse af medarbejdere i botilbuddet (hvor de har hørings ret), og i den fælles undervisningen i DSI NETTET I & DSI NETTET II's regi. 11

12 På et ugentligt husmøde planlægges praktiske gøremål og træffes fælles beslutninger. Her er der mødepligt for beboerne. Derudover holdes der et månedligt fællesmøde, hvor der er mødepligt for både beboere og eksterne. I DSI NETTET I s bestyrelse sidder en beboerrepræsentant for botilbuddene i DSI NETTET I. Denne repræsentant har ansvaret for at viderebringe synspunkter fra de to botilbud under DSI NETTET I s regi (Hjortholmsvej og Danmarksvej). Der lægges vægt på demokratisk deltagelse, som ruster den enkelte til deltagelse i samfundet i det hele taget. 3.6 Fysiske rammer Hjortholmsvej har til huse i en stor gammel villa. Villaen ligger på en sidevej tæt på Lyngbys bymidte. Huset rummer en lys dagligstue, spisekøkken, badefaciliteter og et personalekontor i stueetagen. I kælderen er der vaskekælder og opholdsrum med bl.a. fælles computer. I forbindelse med den indvendige renovering af huset er der i opholdsrummet i kælderen blevet etableret mulighed for at træne med vægte m.m. På 1.sal ligger beboerværelserne. Huset rummer fire beboerværelser i forskellige størrelser svingende fra 10 m 2 til m 2. Beboerne har mulighed for at have tv samt internetopkobling på værelserne. Til huset hører en have. Huset har i 2010 gennemgået en udvendig renovering, hvor facaden er blevet total istandsat. Derudover er vinduerne blevet malet udvendigt. I 2010 har den indvendige vedligeholdelse primært drejet sig om beboernes fælles opholdsrum i kælderen, som er blevet gennemrenoveret. Køkkenet er blevet malet, og inventar er delvist udskiftet. I løbet af 2011 vil endnu et rum i kælderen blive renoveret, så der er mulighed for at få et uforstyrret samtalerum. 3.7 Normering Normeringen i botilbuddet er 98 timer pr. uge. Personalet vil udover de normerede timer få tilbud om ekstratimer, hvis der er flere end 3 eksterne tilknyttet tilbuddet. Socialfaglige medarbejdere på Hjortholmsvej pr : Ergoterapeut Christina N. Kanding 32 timer pr. uge normerede timer socialrådgiver Inge Gadsbøll 32 timer pr. uge normerede timer idrætsuddannet Jakob Nørlev 30 timer pr. uge normerede timer Øvrige ansatte på Hjortholmsvej 2010: Rengøringsassistent Margarita Olsen 4 timer pr. uge. 4. Struktur og indhold Støtten ydes ud fra den enkeltes behov med særlig vægt på de relationer, som beboeren/eksterne indgår i og er en del af. Fremtidsmøder: Fremtidsmøderne har længe været et fast og givende møde for beboerne på Hjortholmsvej. På fremtidsmøderne deltager beboeren, personale, evt. nærmeste netværk, behandlingssted, kommunal 12

13 sagsbehandler, evt. psykolog samt arbejdsgiver eller lignende. På mødet drøftes status, og der formuleres mål på kort og lang sigt. Målene tager udgangspunkt i beboerens ønsker og behov. Personalet skriver referat af mødet. Beboeren læser referatet igennem og godkender det, inden det sendes ud til mødedeltagerne. Udflytning: Beboerne har mulighed for at modtage individuel opfølgende støtte, når de flytter ud i egen bolig. Ved fraflytningen planlægges et udslusningsforløb, som ofte løber i beboerens opsigelsesperiode, i samarbejde mellem beboeren, kontaktpersonen i botilbuddet samt beboerens opholdskommune. Er der behov for yderligere støtte, kan der efter en konkret vurdering søges om et længerevarende forløb. Hjælpen kan bl.a. bestå af støtte med praktiske og økonomiske opgaver. Eksterne: Det er muligt at blive tilknyttet det netværksskabende tilbud som ekstern efter udflytning fra botilbuddet. Visitation til dette sker i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune og er kun muligt for Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere. Boffen: Fraflyttede beboere kan efter ønske og visitation deltage i DSI NETTET I s aftentilbud Klub Boffen. Idræt: Vi har fra starten ønsket og arbejdet på at være en aktiv del af IF Limone ved kontinuerligt at støtte og motivere beboere og de eksterne til at deltage i foreningens aktiviteter. Et personalemedlem har dette som særligt arbejdsområde, og motivationen hos de unge fremmes tydeligt ved hans aktive deltagelse. Idræt er et fast og betydningsfuldt aktivitetstilbud til beboerne og de eksterne. Hjortholmsvej har skabt en klar profil, hvor idræt og motion prioriteres højt. Vi deltager i idrætsstævner, konkurrencer, træningskampe etc. 4.1 Tiltag og tilbud Ressourceprofil: Ressourceprofilen for en beboer/ekstern er et arbejdsredskab til bl.a. at afklare arbejdsevne, ønsker om uddannelse, vurdering af revalideringsbehov og eventuel afklare behov for fleksjob eller job med løntilskud. Hjortholmsvej tilbyder at udfærdige ressourceprofilen. På Hjortholmsvej ser vi ressourceprofilen som et godt arbejdsredskab til afklaring af arbejdssituationen / uddannelsesmulighederne for den enkelte beboer/eksterne. Ideelt set følger ressourceprofilen beboeren/den eksterne og gøres færdig i et tæt samarbejde med den kommunale sagsbehandler. Vi støtter beboerne/de eksterne i at få en meningsfuld og identitetsskabende hverdag. Vi mener, at et lønarbejde, der er tilpasset den enkelte unges ressourcer, kan medvirke til dette. Ud fra de muligheder der findes støtter vi de unge til at blive en del af/ vende tilbage til arbejdsmarkedet. COPM (Canadian Occupational Performance Measure): COPM er et ergoterapeutisk måleredskab, som til tider benyttes i samarbejdet med både beboere og de eksterne. Redskabet kan medvirke til at dokumentere og målrette indsatsen over for den enkelte. COPM udfyldes i et samarbejde mellem beboer/den eksterne og personalet. Redskabet kortlægger de aktivitetsproblematikker, beboeren/den eksterne har i hverdagen, og beboeren/den eksterne prioriterer hvilke problematikker, der løbende skal arbejdes med. Sammen lægges en plan for, 13

14 hvordan den enkelte bedst muligt opnår sine mål for forandring. COPM revurderes sammen med beboeren/den eksterne, og der foretages en ny måling afhængig af de opnåede mål. Det er vores erfaring, at COPM som systematisk redskab har begrænsninger. Vi ser det i forhold til den omskiftelighed, der ofte er kendetegnede for de unges hverdag. Derfor anvender vi nu metoden mere begrænset i de situationer, hvor både personalet og beboere/de eksterne finder den relevant. 4.2 Personaledækning I nedenstående skema ses personalets mødetider i huset, samt aktivitetsindholdet på de enkelte dage. Ud over den faste ugestruktur laves der individuelle aftaler med beboerne/de eksterne, hvis der er behov for yderligere støtte. Der er for tiden ikke personale i huset torsdag og lørdag. Mandag Tirsdag Onsdag Fredag Søndag Personale Personale i tidsrummet (-21 på sociale aftener, 2 personaler) Indhold Samtaler Deltagelse i Idrætsforeningen Limone Ledsagefunktioner Hjemmebesøg hos eksterne Støtte til madlavning Huset er åbent for eksterne hele dagen (efter aftale) Evt. social aften Personale i tidsrummet 9-19 (-21 på sociale aftener, 2 personaler) Samtaler Deltagelse i Idrætsforeningen Limone Ledsagefunktioner Hjemmebesøg hos eksterne Støtte til madlavning Huset er åbent for eksterne hele dagen (efter aftale) Evt. social aften Personale i tidsrummet 9-19 (-21 på sociale aftener, 2 personaler) Samtaler Ledsagefunktioner Hjemmebesøg hos eksterne Støtte til madlavning Husmøde for beboere Huset er åbent for eksterne hele dagen (efter aftale) Fællesmøde (inkl. eksterne sidste onsdag) Evt. social aften Personale i tidsrummet 9-15 Fælles morgenmad Samtaler Ledsagefunktioner Hjemmebesøg hos eksterne To personale i tidsrummet en søndag om måneden Sociale aktiviteter med personale 4.3 Væsentlige begivenheder og ændringer i 2010: Kost og sundhed: I det forløbne år har Hjortholmsvej fortsat arbejdet med at støtte en proces mod en sundere livsstil. Dette er bl.a. sket ved oplysning om sund kost samt ved undervisning af to studerende fra Suhrs Metropol skole. Hjortholmsvej har igen haft sundhedstjek af Sundhedsbussen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er nu etableret et fast samarbejde med Sundhedsbussen, som kommer her en gang årligt. 14

15 Renovering af Hjortholmsvej: Hjortholmsvej har gennemgået en større renovering i Taget er blevet repareret, og facaden er blevet sandblæst og pudset op på ny. Vinduer og det udvendige træværk er renoveret og malet. Huset fremtræder derfor nu i rigtig pæn stand, og først og fremmest er fugten fra væggene/ facaden elimineret. Beboernes fællesrum i kælderen er blevet gennemrenoveret. Gulv, vægge og loft er malet, møbler er udskiftet og en fin belysning er etableret, således at rummet fremstår lyst og indbydende. Personalets arbejdstider ift. styrkelse af fællesskabet: Sidste år ændrede personalet arbejdstiderne i forhold til fremmøde på søndage, samt udvidede tilbuddet med en længere hverdagsaften om måneden. Dette blev gjort for at styrke fællesskabet i huset, da det var et af husets mål. Det viste sig at have en god effekt (se evalueringen af mål B fra 2010) og da huset igen i år arbejder videre med fællesskabet som mål (se senere mål A for 2011), vil vi fortsætte med den nuværende arbejdsstruktur. World Walking Day: Den 2. oktober 2010 var DSI NETTET I vært for afholdelse af gå- arrangementet World Walking Day (WWD) i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vandringen blev en stor succes med deltagelse af 115 Lyngby-Taarbæk borgere, der gik en af de to ruter på henholdsvis 2 eller 5 km. Cirka 40 frivillige personaler, beboere og brugere fra DSI NETTET I deltog aktivt på dagen. Hjortholmsvej var meget aktiv i planlægningsfasen, de praktiske forberedelser og på selve dagen. Vi oplevede, at WWD var med til at styrke fællesskabet i tilbuddet, idet de unge påtog sig ansvaret for flere forskellige opgaver. Samtidig var arbejdet omkring WWD en god måde at etablere samarbejde og at skabe relationer på tværs i DSI NETTET I. Whole Life-Whole System: Som tidligere nævnt har DSI NETTET I gennem en årrække været repræsenteret i samarbejdsgruppen Whole Life-Whole System, som er en gruppe med repræsentanter fra socialpsykiatrien, hospitalspsykiatrien, distrikt psykiatrien samt Lyngby-Taarbæk Kommunen. Der er forskellige opgaver, der bliver varetaget i denne gruppe, bl.a. er den ansvarlig for, at der ca. 2 gange årligt bliver holdt en foredragsrække med forskellige emner, der belyser psykiatriens mange facetter. Dette sker under navnet Centrum for viden. Ved afholdelse af disse foredrag har gruppen haft et samarbejde med FOF-Lyngby og Frivillig Centeret i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hjortholmsvej understøtter stadigvæk denne gruppe i form af, at et personalemedlem er DSI NETTET I s repræsentant i gruppen. 4.4 Faglig udvikling supervision, fællesundervisning, kurser og andre faglige sammenhænge for brugere og personale Supervision: Personalet har i 2010 fortsat samarbejdet med psykolog Jonas Gustavsson. Han har afholdt 8 x 3 timers supervision med personalet i Da personalet har været tilfreds med forløbet, er Jonas Gustavssons kontrakt blevet forlænget med endnu et år. Møde med ledelsen: Personalet holder møde med DSI NETTET I's leder ca. 1,5 timer hver måned. Personalemøder: De faste medarbejdere holder personalemøde i ca. 4 timer pr. uge. 15

16 Fælles p-møder i DSI NETTET I: Der afholdes fælles p-møde for DSI NETTET I en gang om måneden af ca. 1,5 times varighed. Her drøftes mere tematiserede problemstillinger, og der udveksles erfaringer. Vi forsøger ad den vej at inspirere hinanden. DSI NETTET I s ledelse har her mulighed for at informere bredt om forskellige tiltag. Fællesundervisning faglig forum: Personalet deltager i DSI NETTET I og DSI NETTET II s faglige fora der har til formål at udvikle fælles faglig identitet, fælles referencerammer og være et forum for refleksion og inspiration. Faglig forum holdes en gang om måneden i 2-3 timer med oplægsholdere internt eller eksternt. Undervisningen er for både beboere, brugere og personale. I 2010 var undervisningsemnerne på faglig forum: Januar: God Social Praksis ved Jens Hjort Andersen (hel temadag) marts: Programteori ved Pia Bille (hel temadag) maj: Internt Fagligt Forum ved Jytte (Fagligt Netværk i Socialpsykiatri' årsmøde for ergoterapeuter), Inge/Merete (Filipine-uddannelsen) og DSI NETTET II (Sideliniens Relations- og Kognitive uddannelse) juni: Pårørende arbejde og handicapkonventionen ved Knud Kristensen fra SIND august: Narrativer som metode ved Konsulenthuset Qua september: Internt Fagligt Forum ved Helle (Master i Rehabilitering) oktober: Internt Fagligt Forum ved Jacob (Skriveværksted ved Videnscenteret), Jytte (fra sin Master i Medborgerskab), Lars (fra sin Diplom i Ledelse) november: Sundhed - et individuelt eller samfundsmæssigt ansvar ved Birgit Land og Kirsten B. Pedersen december: Julearrangement/hygge Deltagelse i kurser m.m.: Januar, Filipine uddannelsen. Servicestyrelsen Februar, Uddannelse i behandlingsdømte Maj: Inge Gadsbøll deltog April: April: April: Tema eftermiddag i Videnscenter for Socialpsykiatri Australske erfaringer i at arbejde helhedsorienteret med unge med psyko-sociale problemer, misbrug mm Jakob Nørlev og Christina N. Kanding deltog Heldags kursus i Odense. Servicestyrelsen Misbrug og psykisk sygdom Inge Gadsbøll, Jakob Nørlev og Christina N. Kanding deltog To dages kursus/skriveværksted. Videnscenter for Socialpsykiatri God socialpsykiatrisk praksis og udfærdigelse af praksiseksempel Jakob Nørlev deltog September: Heldags seminar. Livshistorie netværket 16

17 Livshistorie fortællinger Inge Gadsbøll, Christina N. Kanding og Jakob Nørlev deltog November: Temaeftermiddag. Servicestyrelsen Magtanvendelse og omsorgspligt Inge Gadsbøll, Christina N. Kanding og Jakob Nørlev deltog November: Organisationsdag ved Keld Brikner Arrangeret af DSI NETTET I Inge Gadsbøll, Christina N. Kanding og Jakob Nørlev deltog November: Introduktion til handleplaner Finn Juliussen Videncenter for Socialpsykiatri Christina N. Kanding og Jakob Nørlev December: December: Heldags undervisning i ADHD Psykolog Andreas Sievers Inge Gadsbøll, Christina N. Kanding og Jakob Nørlev deltog Undervisning i ny lovgivning om handle- og opholdskommune Marianne Bjørnholdt & Anja Walstrøm Lyngby-Taarbæk kommune Inge Gadsbøll og Christina N. Kanding deltog 4.5 Samarbejdspartnere/samarbejdsformer: På Hjortholmsvej er vi glade for det tætte og gode samarbejde, vi har med Lyngby-Taarbæk Kommune. Når Lyngby-Taarbæk Kommune ikke selv har behov for pladserne i botilbuddet kan pladserne udbydes til andre kommuner. Vores samarbejdspartnere er kommunernes forskellige sagsbehandlere. Samarbejdet foregår dels gennem handleplansmøder/beskrivelse af status og dels i det daglige arbejde med de enkelte beboere/eksterne. Samarbejdet kan dreje sig om gensidig orientering, ansøgninger til kommunen, arbejdsmarkeds tilknytning osv. Samarbejdet med behandlingspsykiatrien fungerer også godt. Samarbejdet foregår først og fremmest med Distriktspsykiatrisk Center. Der samarbejdes med de enkelte beboere/eksterne bl.a. gennem ressourcemøderne. Der har dog ikke været ressourcegruppemøder for den enkelte beboer i Vi ser samarbejdet med Distriktspsykiatrisk Center som nødvendigt og en styrkelse i det arbejde, som vi skal yde på Hjortholmsvej. Hvis en beboer/ekstern ikke er tilknyttet Distriktspsykiatrisk Center, men Psykiatrisk Center Ballerup afd. Gentofte eller en privatpraktiserende psykiater, prøver vi så vidt muligt også her at etablere og opretholde et godt samarbejde. 5. Statistiske oplysninger pr Beboere på Hjortholmsvej: 17

18 Køn Alder Indflyttet Forsørgelsesgrundlag Job/uddannelse Mand Pension Vikararbejde Kvinde Pension Mand Kontanthjælp Mand Kontanthjælp Virksomhedspraktik Udflytninger i løbet af 2010: Køn Alder Indflyttet Udflyttet Forsørgelsesgrundlag Job/uddannelse Kvinde Pension Løntilskudsjob Kvinde SU Studerende Eksterne i løbet af 2010: Køn Alder Visiteret Ophørt Forsørgelsesgrundlag Job/ uddannelse Mand Pension Mand Løn Kontorassistent/fleksjob Kvinde Kontanthjælp Kvinde Pension Kvinde Pension Kvinde Kontanthjælp Kvinde Formue Det netværksskabende tilbud betyder, at de eksterne kan deltage i socialt samvær og spisning tre aftener om ugen mandag til onsdag samt fællesmorgenmad hver fredag morgen. Praksis viser, at de eksterne benytter dette tilbud meget forskelligt alt afhængig af, hvad deres hverdag er fyldt med. Det er vores erfaring, at flere af de eksterne har brug for meget individuel støtte i deres eget hjem. De fleste eksterne modtager hjemmebesøg samt individuelle samtaler ca. 2 gange ugentlig. Fællesmøder: Den sidste onsdag i hver måned er der fællesmøde for beboere og eksterne. Fremmødet ved fællesmødet har været svingende Det skiftende fremmøde fra de eksterne ser vi i personalegruppen som udtryk for, at de eksterne ikke altid har magtet at fastholde den struktur, det kræver at møde op til en aftalt tid. Flere af de eksterne er kendetegnet ved at have en meget omskiftelig hverdag. Afholdte kaffemøder i 2010 med de pårørende: Mand, 24 år, afholdt 1 Kvinde, 26 år, afholdt 1 Mand, 27 år, afholdt 2 Mand, 25 år, afholdt 2 Kvinde, 18 år, afholdt 1 Der har endnu ikke været afholdt kaffemøder for de eksterne. Personalet har dog til tider tæt kontakt med de pårørende for de eksterne på anden vis. 6. Evaluering af mål for 2010 Mål A: 18

19 Overordnet mål: Vi vil i det kommende år støtte beboerne/brugerne i at udvikle en sundere livsstil ved at have øget opmærksomhed på kosten. Tidsperspektiv: Tidsperspektivet har vist sig at være passende i forhold til de opstillede datoer for handleplan, dog er der enkelte punkter i handleplanen som ikke er blevet realiseret og dermed falder udenfor tidsperspektivet. Handleplan: Handleplanen har været relevant og har gjort, at sund kost er blevet mere synlig i vores hverdag. Hjortholmsvej har delvist udviklet en større forståelse for, hvad en sund livsstil indebærer samt vækket interesse hos den enkelte i forhold til sundhed generelt. I starten af året brugte vi tid på at afstemme forventninger med beboerne/eksterne på husmøder og fællesmøder. Sundhedsbussen har været på besøg på Hjortholmsvej i november måned, hvor sygeplejersken lavede opfølgning på sidste års sundhedstjek, samt lavede det fulde sundhedstjek på tre nye beboere/eksterne. I 2010 var alle tre personaler, den ergoterapeut studerende og syv beboere/eksterne i kontakt med Sundhedsbussen. Vi er godt tilfredse med, at der var så mange, der tog imod tilbuddet om et sundhedstjek og har besluttet, at det skal være et årligt tilbagevendende tilbud. Vi har nedprioriteret at deltage i arrangementer i byen i forhold til sund kost. Vi har etableret kontakt med to studerende fra Suhrs seminarium. De brugte Hjortholmsvej som case i deres opgave i faget krop, kost og ernæring. Det resulterede bl.a. i to tema aftener, hvor vi blev undervist i emnerne sukker og energiforbrug samt proteins betydning for muskelopbygning. Udbyttet var stort, og de unge fik brugbare fif og viden om kostens betydning. Konkret og anvendelig viden som beboerne/eksterne bruger i deres hverdag. Yderligere havde vi i foråret 2010 kontakt med og besøg af to Suhrs studerende for at afklare, om de kunne bruge Hjortholmsvej som praktiksted i forbindelse med deres bachelor projekt. Det blev desværre ikke realiseret, da de valgte et andet praktiksted. Hjortholmsvej har endnu ikke haft besøg af en diætist. Succeskriterium: De opstillede succeskriterier er opnået. Det har været brugbart for alle at få indsigt i betydningen af sund, nærende og slankende kost samt det meningsfulde i at lave sund mad. Sund mad er blevet en naturlig del af tankegangen hos de unge, og det er et emne, der ofte debatteres. Konklusion: Måltiderne på fællespisningsdagene er blevet mere sunde og varierede. Opmærksomheden på sund kost er blevet skærpet. Beboerne gør sig generelt mere umage med at tilberede gode måltider. Der er fokus på magre mælkeprodukter, fedtfattigt kød, mindre sukker og indtag af mere fiberholdige måltider. Derudover er der øget bevidsthed om at spise mere frugt og grønt, fisk, små mellemmåltider og drikke mere vand. Vi har, via spørgeskemaer som er uddelt til beboere/eksterne, fået tydeliggjort, at de også oplever, at fælles måltiderne er blevet sundere i Hjortholmsvej kan fortsat have gavn af faglig vejledning og inspiration i forhold til tilberedning af sund kost og valg af råvarer. Mål B: Overordnet mål: Vi vil i det kommende år arbejde på at styrke fællesskabet i bo - og netværksskabende tilbud. Tidsperspektiv: Tidsperspektivet har vist sig at være passende i forhold til de opstillede datoer for handleplan, dog er der ét punkt i handleplanen, som ikke er blevet realiseret og dermed falder udenfor tidsperspektivet. 19

20 Handleplan: Handleplanen har resulteret i, at fællesskabet er blevet styrket. Især omstruktureringen af fællesaktiviteterne, hvor der nu møder to personaler ind én søndag og én hverdags aften om måneden, har bidraget til at nå målet. Vi har i årets løb opfordret de eksterne til at tage aktiv del i madlavningen til fællesspisningerne. Fire forskellige eksterne har været aktive omkring madlavningen, delvis sammen med personalet eller en beboer. Der har ikke været tilslutning til at have de månedlige temaeftermiddage i efteråret. Sommeren 2010 deltog vi i Lyngby loppemarked med egen stand. Det blev en succes i forhold til fællesskabet på trods af, at der kun var få der deltog. Succeskriterium: De opstillede succeskriterier er delvis opnået. Det er lykkes at få beboere/eksterne til at deltage flere gange i aktiviteterne på søndage og/eller de sociale aftener, hvilket vi i personalegruppen ser som en styrkelse af fællesskabet. Vi har via et spørgeskema spurgt beboere/eksterne, om de har oplevet en styrkelse af fællesskabet. Halvdelen har ikke oplevet nogen ændring, mens den anden halvdel synes, at fællesskabet er styrket lidt. Konklusion: Personalegruppen oplever, at de ændrede arbejdstider har styrket fællesskabet mellem de unge. Om den enkelte beboer/ekstern har den samme oplevelse er ikke entydig men vi kan se, at fremmødet er blevet væsentligt større til fællesarrangementerne. Vi har besluttet, at deltagelse i Lyngby loppemarked skal være en årlig tilbagevendende begivenhed for huset, da det gav et godt fælles omdrejningspunkt både før, under og efter. Vi ser det som en mulighed for at deltage i et af lokalmiljøets tilbud 7. Udviklingstendenser: Fællesskabet: Vi har i løbet af 2010 oplevet, at de unge, dvs. både beboerne og de eksterne har deltaget mere i de sociale fællesarrangementer. Vi har erfaret, at det har betydning, at der er to personaler på arbejde ved disse fællesarrangementer. Det skaber større tryghed, og der er flere personaleressourcer til at styrke fællesskabet mellem de unge. Vi oplever dog, at de unge kan have svært ved at finde på ideer til indholdet af de fælles sociale aktiviteter. Vi kan se, at når fællesaktiviteterne mangler kontinuitet og rammerne virker uklare, skabes der utryghed hos de unge. Derved får de ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at etablere de indbyrdes relationer, der bl.a. kan medvirke til at udvikle deres ressourcer. DSI NETTET I s afholdelse af WWD i 2010 var en god oplevelse, som samlede hele organisationen. At deltage på denne måde i et arrangement til gavn for lokalsamfundet var med til at styrke medborgerskabstanken hos de unge. Vi så, at det er vigtigt at arbejde med inklusion på flere niveauer og vil videreudvikle dette arbejde i det kommende års forberedelse og afvikling af endnu en WWD i Lyngby- Taarbæk Kommune. Samarbejdet med andre kommuner end Lyngby-Taarbæk Kommune: Der er kommet ny lovgivning pr. 1. januar 2011, som fastslår, at betalingskommunen fremover også er handlekommune. Vi har i botilbuddet allerede erfaret, at den nye lovgivning betyder, at der bliver flere samarbejdspartnere. Samtidig vil lovændringen betyde, at samarbejdspartnerne ikke alle kender til vores tilbud. Vi har derfor i samarbejde med Lyngby- Taarbæk Kommunen set et behov for at tydeliggøre de forskellige tilbuds støtteindhold og muligheder. 20

21 8. Mål for 2011: Mål A: Vi vil i det kommende år udvikle vores praksis i forhold til at styrke fællesskabet. Problemstillingen: Vi vil arbejde på at gøre rammerne og indholdet for fællesaktiviteterne tydeligere for de unge, så det bliver lettere for dem at træde ind i fællesskabet. Vi vil også arbejde på at gøre indsatsen tydeligere. De unge har stadigvæk mulighed for indflydelse, men der vil blive mere fastlagte rammer for aktiviteterne. Vi vil arbejde på at lave en strukturplan to måneder frem for de sociale aktiviteter. For at styrke fællesskabet yderligere vil vi i 2011 introducere en samværsdag. Her vil personalet på skift hver uge tage ansvar for en aktivitet, så som fælles frokost, gåtur, spilledag eller lignende. Handleplan: Handleplan for opnåelse Deadlines Ansvarlig for udførelse Opstart af strukturplan Personalegruppen Opkvalificere det sociale Personalegruppen fællessskab, med henblik på at integrere eksterne og beboere Styrke informationsniveauet til Personalegruppen eksterne/beboere om fællesaktiviteter vha. sms er Loppemarked i Lyngby Personalegruppen Opstart af nyt tiltag med Personalegruppen samværsdag x1 ugentlig Opstart af deltagelse i World Walking Day Succeskriterier: At vores indsats bliver tydeligere at der skabes tryghed for de unge at de unge opbygger indbyrdes relationer at flere af de unge deltager Personalegruppen samt beboere/eksterne Målemetode: Vi vil føre statistik over fremmødet. Ved hjælp af spørgeskemaer som personalet udarbejder, vil vi evaluere indsatsen samt drøfte det løbende på fællesmødet. Dato for evaluering: Ultimo Mål B: Vi vil udvikle vores dokumentationsarbejde, da vi har behov for at tydeliggøre vores praksis. Problemstillingen: Vi kan konstatere, at vi ikke altid har tilstrækkelig tydelighed i vores indsats, hvilket kan skabe usikkerhed hos de unge. 21

22 På baggrund af lovændringen omkring handlekommune og betalingskommune ser vi et behov for også overfor samarbejdspartnerne at skabe tilstrækkelig tydelighed omkring støtte indhold og muligheder på Hjortholmsvej. Handleplan: Handleplan for opnåelse Evt. deadlines Ansvarlig for udførelse Vi vil udvælge og analysere 4 1.4, 1.7, 1.9 og Personalegruppen komponenter fra praksis Måle effekten ved hjælp af Ultimo 2011 Personalegruppen spørgeskemaer til de unge Udviklingsplaner Løbende gennem året Personalegruppen Lave ydelsesbeskrivelser Vi afventer Lyngby-Taarbæk Kommunes arbejde med dette Personalegruppen Succeskriterier: At vores indsats opleves tryg for de unge vi medvirker til, at vores indsats bliver tydelig og mere målrettet Målemetode: Vi vil anvende programteori, og udvikle ydelsesbeskrivelse af vores tilbud. Vi vil drøfte udviklingen på det månedlige fællesmøde, ved hjælp at let tilgængelige spørgsmål som stilles til alle deltagere. Dato for evaluering: Ultimo