opgangsbofællesskabet Danmarksvej

Transkript

1 DSI NETTET I Jægersborgvej 19. 1, 2800 Kgs. Lyngby., telefon opgangsbofællesskabet Danmarksvej Adresse Opgangsbofællesskabet Danmarksvej 39 B, st th, 2800 Kgs. Lyngby Telefon E- mail danmarksvej@nettetlyngby.dk E- mail til personalet: Bende Winsløw : Helle Obbekær: Henriette Emilie Guerchich: Jesper Mærsk: Birgitte Hoff Johansen: bende.winslow@nettetlyngby.dk helle.obbekaer@nettetlyngby.dk henriette.guerchich@nettetlyngby.dk jesper.maersk@nettetlyngby.dk birgitte.johansen@nettetlyngby.dk

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 2. Kort om DSI NETTET I DSI NETTET I s bestyrelse DSI NETTET I s daglige ledelse DSI NETTET I s værdigrundlag DSI NETTET I s fire værdier DSI NETTET I s organisatoriske fokusområder DSI NETTET I s arbejdsmiljøpolitiske fokusområder 6 Opgangsbofællesskabet Danmarksvej 7 3. Faktuelt om Danmarksvej 3.1 Formål Lovgrundlag og visitation Målgruppe Ydelser - kerneydelser og randydelser Teoretisk fundament Fysiske rammer Normering Struktur og indhold Individuelt støttetilbud Fælleslejlighedens tilbud Ugeskema Væsentlige begivenheder og ændringer i Faglig udvikling supervision, faglig vejledning mv Samarbejdspartnere/ samarbejdsformer Statistiske oplysninger Evaluering af mål for Udviklingstendenser Mål for Mål A Mål B Mål C 19 2

3 Indledning Bofællesskabet Danmarksvej er et botilbud for borgere primært fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der har nedsat funktionsevne pga. længerevarende sindslidelse. Tilbuddet henvender sig til personer mellem 25 og 50 år. Denne virksomhedsplan er delt op i følgende afsnit: Afsnit 2 beskriver den selvejende institution DSI NETTET I. Her er oplysninger om DSI NETTET I s bestyrelse, om DSI NETTET I s værdigrundlag og om DSI NETTET I s organisatoriske og arbejdsmiljømæssige fokusområder. Afsnit 3 beskriver formål og lovgrundlag samt målgruppen og stedets ydelser. Rammerne for botilbuddet præciseres med en beskrivelse af normering og de fysiske rammer. Afsnit 4 beskriver, hvordan dagligdagen er organiseret. Her er en beskrivelse af væsentlige ting fra året, der er gået, og en opsummering af den faglige udvikling, der har fundet sted bl.a. i form af deltagelse i kurser og andre faglige sammenhænge. Afsnit 5 beskriver statistiske oplysninger. Afsnit 6 indeholder en evaluering af arbejdet med det forløbne års mål. Afsnit 7 beskriver de udviklingstendenser, vi ser i botilbuddet. Afsnit 8 beskriver målene for det kommende år. 2. Kort om DSI NETTET I DSI NETTET I er en selvejende socialpsykiatrisk organisation med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune. Formålet med DSI NETTET I er at støtte den enkelte borger med psykisk sygdom i at stabilisere, udvikle og mestre sin egen tilværelse med udgangspunkt i sine egne ønsker, ressourcer og udviklingsmuligheder. Dette søges opnået ved at etablere og udvikle forskellige botilbud, samværsog aktivitetstilbud, beskæftigelses og fritidstilbud, klub-, støtte- og uddannelsestilbud osv. Indsatsen i DSI NETTET I bygger på en recovery-orienteret tilgang ud fra en viden om, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig. Den recovery-orienterede tilgang har rødder i en helhedsorienteret model, der er åben over for forskellige etablerede og alternative behandlingsformer og værktøjer. DSI NETTET I driver: Bo- og netværkstilbuddet på Hjortholmsvej Opgangsbofællesskabet Danmarksvej Huset Hjorten 3

4 Huset Hjorten rummer: dagtilbuddet Samværs- og aktivitetsstedet Hjorten aftentilbuddet Klub Boffen beskæftigelsestilbuddet Virksomheden Hjorten idrætsprojektet for psykisk syge Lyngby-Taarbæk-borgere 2.1 DSI NETTET I s bestyrelse DSI NETTET I s bestyrelse består af seks personer. Den er sammensat, så følgende instanser er repræsenteret: Lyngby Taarbæk Kommune, psykiatrien, medarbejderne, brugerne og beboerne. Bestyrelsen er selvsupplerende med undtagelse af repræsentanterne for medarbejderne, brugerne og beboerne. Disse tre vælges for et år ad gangen. Medarbejderrepræsentanten vælges af og blandt medarbejderne i DSI NETTET I. Dette valg foregår i januar. Brugerrepræsentanten vælges af og blandt brugerne i Samværs- og aktivitetstilbuddet. Dette valg foregår i september. Beboerrepræsentanten vælges af og blandt beboerne i de to bofællesskaber. Dette valg foregår også i september. Bestyrelsen bestod pr af: Formand for bestyrelsen: Lone Schou-Hansen. Lone Schou-Hansen er udpeget af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Øvrige medlemmer: Socialchef Ole Pass fra Rødovre Kommune Psykiater Heidi Hansen Ergoterapeut Margrethe Thomsen. (Medarbejderrepræsentant) Michael Møller. (Brugerrepræsentant) Niels-Jørgen Poulsen. (Beboerrepræsentant) 2.2 DSI NETTET I's ledelse DSI NETTET I s leder har i 2010 været: Socialrådgiver Benthe Overby DSI NETTET I s souschef har i 2010 været: Ergoterapeut Lars Sveistrup Hansen Lederen er ansvarlig over for bestyrelsen, hvad angår økonomi og kvaliteten af DSI NETTET I s ydelser. Til støtte for lederen er der ansat en 18 ½ timers økonomi- og personalekonsulent: Per Bagge DSI NETTET I s definition på ledelse er: Ledelse er gennem relationerne til personaleteamene i DSI NETTET I, de enkelte medarbejdere, brugere og beboere at skabe grobund for dialog, således at medarbejderne trives og udfolder deres kreativitet og dygtighed i forhold til den faglige opgave. Udgangspunktet for ledelse er 4

5 værdigrundlag, visioner og målsætninger. Ledelse er tovejs og skabes i relationen. Da ledelse bl.a. er at skelne mellem, hvornår der er tale om udviklings- og fornyelsesprocesser, der kræver involvering af medarbejderne, og hvornår der er tale om opgaver, der kræver styring og klar information, er DSI NETTET I s ledelsesområder opdelt i tre ansvarsområder: Opgaveledelse personaleledelse administrativ ledelse 2.3 DSI NETTET I s værdigrundlag, samt de organisatoriske og arbejdsmiljømæssige fokusområder for DSI NETTET I s fire værdier DSI NETTET I har fire værdier, der tilsammen udgør de holdninger, der ligger til grund for, hvordan vi løser opgaver og tilrettelægger alt samarbejde. De er vejledende for adfærd og beslutninger i dagligdagen: Nærvær betyder, at vi er lyttende, åbne og givende i kontakten og i relationen til brugerne. Vi yder en oprigtig, engageret og tydelig indsats. Respekt betyder, at alle både personale og brugere tager hinanden alvorligt på en ligeværdig måde. Respekt er at være tolerant, imødekommende og acceptere det enkelte menneskes ret til at udvikle sig selvstændigt. Vi yder en åben, pålidelig og stabil indsats og søger at nå frem til løsninger, som alle parter kan acceptere og har evner og mulighed for at tage del i. Faglighed betyder at arbejde professionelt og skabe rammer og betingelser, der giver mulighed for udvikling, læring og vækst for både brugerne og personalet. Med faglighed opnår vi udvikling og resultater. Ansvarlighed betyder, at vi løser de opgaver, vi har, på fleksibel og samvittighedsfuld vis. Vi forpligter os til fagligt og personligt med de forskellige roller, vi har, at yde en grundig og kvalitetsbevidst indsats, hvor vi overholder aftaler, står ved det, vi siger og gør, og tager vare på hinanden DSI NETTET I s organisatoriske fokusområder for 2011: Organisatorisk vil vi i 2011 arbejde med tre fokusområder: Administration Faglighed Det sociale fællesskab Under fokusområdet Administration vil vi arbejde med: At udvikle en ny skabelon til virksomhedsplanerne lave ydelsesbeskrivelse og derved tydeliggøre kerneopgaverne, 5

6 arbejde med PR i bred forstand opkvalificere den interne kommunikation forholde os til temaet ny/gammel medarbejder løbende have fokus på generationsskiftet løbende forenkle og tydeliggøre arbejdsgangene i administrationen. Under fokusområdet Faglighed vil vi arbejde med: Fællesndervisning og implementering af den narrative tilgang udvikle virksomhedsplanerne lave ydelsesbeskrivelser, der også tydeliggør kerneopgaverne opprioritere vidensdeling på tværs i organisationen. Under fokusområdet Det sociale fællesskab vil vi arbejde med: Planlægge og afholde WWD i 2011 arrangere en personale-dag deltage i en evt. kulturnat ved at have en bod med oplysninger om NETTET I og WWD DSI NETTET I s arbejdsmiljøpolitiske fokusområder for Revidering af sikkerhedsmappen Målrette indsatsen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø Indsatsområde 2. vil ske med særlig fokus på: Det social fællesskab tydeliggørelse af arbejdsopgaven sikre sunde arbejdspladser I forhold til Det sociale fællesskab skal vi: Sikre større vidensdeling i organisationen sikre fælles faglig viden sikre deltagelse i fælles arrangementer arrangere sommerudflugt, julefrokost og en personale sjov dag i forhold til tydeliggørelse af arbejdsopgaven skal vi: Udarbejde ydelsesbeskrivelser for hvert sted udarbejde beskrivelser i forhold til programteori på de to 107 tilbud og på 104 tilbuddet afholde MUS- samtaler, hvor der vil være fokus på arbejdsmiljøet udarbejde ny skabelon for Virksomhedsplanerne i forhold til at sikre sunde arbejdspladser skal vi: Udarbejde ny skabelon til APV er i

7 Opgangsbofællesskabet Danmarksvej 3. Faktuelt om Danmarksvej 3.1 Formål Formålet er at tilbyde en recovery-orienteret rehabiliteringsindsats, der målrettet støtter et individuelt udviklingsforløb mod et mere selvstændigt liv. Mangeårig international forskning viser, at flertallet af mennesker med alvorlige sindslidelser kan komme sig helt eller delvist, hvis de får muligheden. At arbejde recovery-orienteret vil sige, at den indsats, der tilbydes har afsæt i håb og muligheder. Den rehabiliterende indsats er et tilbud om konkret hjælp til at finde sig selv og få et godt liv efter egne ønsker. Forskningen viser, at det bl.a. er vigtigt at fokusere på følgende områder for at fremme recoveryprocesser: - Relationer - at have mulighed for at deltage i sociale fællesskaber og netværk både i og uden for bofællesskabet. - Det gode liv og personligt velvære. - Individuelle mål som den enkelte aktivt ønsker at opnå og vil handle selvstændigt imod. - Inklusion - at have mulighed for deltagelse i fritidsaktiviteter, uddannelse, jobs m.m. på lige vilkår med andre i samfundet. Indsatsen består derfor af både individuel støtte og en forpligtelse til at deltage i et fællesskab. Den individuelle støtte tilbyder beboerne en tillidsfuld relation et partnerskab - hvor håb, anerkendelse og ligeværdigt samarbejde giver beboerne nye muligheder og perspektiver i og på deres liv. Støtten skal indeholde både fysisk og psykisk omsorg og samtidig give forstyrrelser og udfordringer således, at beboernes recovery-proces understøttes bedst muligt. I fællesskabet har beboerne mulighed for at udvikle praktiske og sociale kompetencer. Her gives der støtte til at indgå i demokratiske processer, at løse eventuelle konflikter, at indgå i dialog om glæder, svære tider, følelser og oplevelser, samt tilbud om at indgå i nye netværk omkring meningsfulde aktiviteter. I fællesskabet tilbydes undervisning om beboernes muligheder og rettigheder for at kunne deltage i samfundslivet som ligeværdige medborgere gennem viden om bl.a. recovery-processer, rehabilitering, kost, motion, alternativ behandling og inklusion på arbejdsmarkedet. 3.2 Lovgrundlag og visitation Tilbuddet indgår som om en del af DSI NETTET I s driftsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune. Bofællesskabet er et midlertidigt botilbud efter 107 i Lov om Social Service (Serviceloven), og stedet er normeret til 10 beboere. Bofællesskabet tilbyder støtte i målrettede og tidsafgrænsede forløb. Der er ikke fastsat en tidsramme for opholdets længde, men støtten revurderes minimum en gang om året ved handleplansmødet med den handlepligtige kommunes sagsbehandler. 7

8 Kommunen udarbejder som myndighedshaver hvert år en handleplan for hver enkelt beboer. Dette sker i henhold til 141 i Serviceloven. Handleplanen udfærdiges i et samarbejde mellem kommunens handicaprådgiver, beboeren og kontaktpersonen på Danmarksvej. Det er den enkeltes handleplan, der er udgangspunkt for den individuelle indsats i bofællesskabet. Den aftalte indsats udspecificeres i en udviklingsplan for den enkelte beboer. Planen er et dagligt arbejdsredskab indeholdende en detaljeret beskrivelse af ønsker, mål og handlinger. Den fungerer som et dynamisk samarbejdsredskab, som udarbejdes og løbende evalueres og udvikles af beboer og kontaktperson. På baggrund af den individuelle udviklingsplan udarbejdes der forud for kommunens handleplansmøde en statusbeskrivelse. Denne fremsendes til kommunens handicaprådgiver, der derefter indkalder til handleplansmøde. I henhold til Servicelovens 16 arbejdes der med brugerinddragelse. Dette sker bl.a. i form af indflydelse på fælles beslutninger vedrørende dagligdagens struktur, personaleansættelser, aktivitetsudbuddet, driften vedrørende fælleslejligheden, vedligeholdelsen heraf og nyanskaffelser hertil. På det individuelle plan søges beboerne styrket i at tage ansvar for deres egen proces ved, at de bliver bedt om at give løbende feedback på indsatsen, så denne kan justeres efter den enkeltes behov. Til dette formål anvendes et formaliseret feedback-redskab CDOI( Client Directed Outcome Informed). Visitationen til bofællesskabet sker via et administrationsteam i Lyngby Taarbæk kommune. Administrationsteamet er tovholder for proceduren og ansvarlig for at modtage og behandle anmodninger om visitation til kommunens tilbud. Dette gælder både fra LTK s egne rådgivere og rådgivere fra andre kommuner. Forud for visitationen skal der være et besøg i bofællesskabet for afklaring af om behov og tilbud matcher hinanden, og at der er en enighed om, at der kan etableres et frugtbart samarbejde. I forbindelse med indflytning i bofællesskabet ydes der støtte i form af praktisk hjælp samt mulighed for et indslusningsforløb med besøg i fælleslejligheden for at blive fortrolig med stedets beboere og personale. I forhold til udflytning fra bofællesskabet ydes der støtte i form af praktisk hjælp samt mulighed for at bevare kontaktpersonen i en kort overgangsfase på højest 3 måneder. I denne periode skal behovet for fremtidig støtte afklares. 3.3 Målgruppe Målgruppen for opgangsbofællesskabet er borgere med nedsat funktionsevne på grund af en længerevarende sindslidelse. Borgerne skal på indflytningstidspunktet være mellem ca år. Stedet er normeret til 10 borgere. Borgeren skal have et ønske om støtte til dels at skabe forandringer i sit liv og dels til at indgå i et målrettet samarbejde med personalet frem mod disse ønsker. Målgruppen er kendetegnet ved at have svært ved at klare en selvstændig boligform på grund af manglende struktur og isolationstendens. 8

9 Bofællesskabet er ikke et tilbud til borgere med massivt eller vedvarende stof og/eller alkoholmisbrug, eller med stærkt udadreagerende, voldelig og/eller destruktiv adfærd. Målgruppens indtægtsgrundlag kan være en tilkendt førtidspension, men også personer i en afklaringsfase og/eller i aktivering kan tilknyttes opgangsbofællesskabet. 3.4 Ydelser - kerneydelser og randydelser Kerneydelserne I henhold til 107 i Serviceloven er kerneydelserne for Opgangsbofællesskabet Danmarksvej: Støtte til udførelse af praktiske dagligdags opgaver såsom rengøring, madlavning, indkøb strukturering af hverdagen støtte til personlig omsorg som fastholdelse af medicinsk behandling, sund kost, motion m.m. støtte til at udvikle sociale kompetencer støtte til at skabe og opretholde netværk støttende samtaler samarbejde med pårørende kontaktpersonsordning sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter. støtte til konfliktløsning støtte til at indgå i bofællesskabets demokratiske beslutningsprocesser videnstilførsel gennem fælles undervisning rådgivning omkring økonomiske spørgsmål ledsagefunktioner til møder, behandling, aktiviteter skabe en så sammenhængende og koordineret indsats som muligt for den enkelte dokumentation Støtte til den enkelte beboer aftales og beskrives i en individuel udviklingsplan, som løbende evalueres. Randydelser Bofællesskabet tilbyder herudover en lang række andre ydelser, bl.a.: At deltage i alle DSI NETTET I og DSI NETTET II s øvrige arrangementer fællesundervisning, fester, udlandsrejser osv. at deltage i forskellige udvalg nedsat af Lyngby-Taarbæk Kommune. at deltage i Whole Life arrangementer og andre fælles tilbud indenfor socialpsykiatrien i Lyngby-Taarbæk Kommune en telefonordning, der indebærer, at beboerne i akut opståede situationer udenfor normal arbejdstid kan kontakte deres kontaktperson tilbud om øre-akupunktur (NADA) som supplement til anden behandling støtte til deltagelse i idrætstilbuddene i LIMONE 3.5 Teoretisk fundament Den rehabiliterende indsats på Danmarksvej læner sig op af følgende definition: 9

10 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. ( Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, 2004) Når man har haft en psykisk lidelse kan det opleves som at blive frataget sin værdighed. At arbejde rehabiliterende kan derfor defineres som at genindsætte i værdighed. Det handler om at give beboeren retten tilbage til selv at bestemme og selv at tilrettelægge sit liv - og at styrke den enkelte til at kunne det. Der arbejdes overordnet efter den systemiske referenceramme med fokus på relationer, netværk og gruppedynamik. Den systemiske tankegang fokuserer på dialog og problemløsning i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem beboere og medarbejdere. Denne tankegang er fundamentet for den rehabiliterende og helhedsorienterede indsats i bofællesskabet. Der udarbejdes individuelle udviklingsplaner for alle beboere. Der arbejdes med lige så mange tilgange og metoder, som der er brug for, og det tilstræbes at udvikle tilbuddet, så der er større sandsynlighed for, at den enkelte kan finde netop den måde, som virker for ham eller hende. Det centrale er den enkelte beboers drømme og håb for livet, og arbejdsprocessen er med til at identificere ressourcer og begrænsninger samt at lave en struktur for forløbet. 3.6 Fysiske rammer Bofællesskabet har til huse i en ejendom bestående af tre opgange med hver fire lejligheder. Stuelejlighederne er på 50 m 2 og 1. sals lejlighederne er på 36 m 2. Lejlighederne er med et værelse, et kammer, køkken, toilet med brus samt entre. Der er fælles vaskekælder, stort badeværelse med kar, samt et fælles samtalerum i kælderen. Fælleslejligheden består af to lejligheder, som er slået sammen. Det ene køkken er i 1998 istandsat og fælleslejligheden er indrettet med spisebord og sofagruppe. Det andet køkken er omdannet til personalekontor. Der er stor have med terrasse samt cykelskure. 3.7 Normering Normeringen er på 120 timer pr. uge til både den individuelle støtte og støtte til deltagelse i fællesskabet. I bofællesskabet er der ansat 3 ergoterapeuter på henholdsvis 32, 35 og 37 timer. Disse timer ligger primært på de 5 hverdage. Derudover er der ansat en ergoterapeut og en socialpædagog på hver 8 timer. Disse timer er primært fordelt på en aften om ugen samt enkelte weekendaktiviteter. Ansatte i aktiviteten: Bende Winsløw, ergoterapeut Henriette Guerchich, ergoterapeut. Helle Obbekær, ergoterapeut, MR Jesper Mærsk, ergoterapeut, lektor ved UCS Birgitte Johansen, socialpædagog 35 timer. 32 timer 37 timer. 8 timer. 8 timer. 10

11 4. Struktur og indhold Den rehabiliterende indsats består i at udvikle et kompetent og empatisk samarbejde mellem beboerne og medarbejderne med udgangspunkt i den enkelte beboers personlige proces med at genvinde magten over eget liv. Dette sker gennem individuel støtte og gennem deltagelse i et fælles liv med andre. Kombinationen af disse to tilbud skaber relationer, dels via kontaktpersonsarbejdet og dels i fællesskabet, der motiverer beboeren yderligere til at deltage i aktiviteter, at tage egne initiativer, at identificere sine egne behov og at turde tage ansvar og få indflydelse på sit eget liv. Det har blandt andet givet øget fokus på arbejdsmarkedsafklaring og ønske om deltagelse på arbejdsmarkedet på forskellige niveauer som: frivilligt arbejde, beskyttet og støttet beskæftigelse. Disse aktiviteter bliver prioriteret højest i forhold til fællesskabets aktiviteter Den daglige struktur fastholdes med fælles morgenmad, frokost eller aftensmad på de 5 hverdage. 4.1 Individuelt støttetilbud. Individuel støtte består blandt andet af: Samtaler med kontaktpersoner hjemmebesøg med praktisk støtte udarbejdelse af udviklingsplan i samarbejde med kontaktperson støtte til at arbejde hen imod sine mål. 4.2 Fælleslejlighedens tilbud Fællesskabets tilbud består blandt andet af: Struktur og rammer fælles indkøb, rengøring, madlavning og måltider forpligtende socialt samvær kontakt og uforpligtende socialt samvær husmøder undervisning støtte til idræt ture, både sociale og oplevelsesture, og undervisning/ studieture. 11

12 4.3 Ugeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgenmad kl Regnskab og indkøb - Malegruppe i ulige uger. Morgenmad kl Hjem.besøg Morgenmad kl Kl Madplanlægning & fælles rengøring. Morgenmad Kl Hjem.besøg Morgenmad kl.9.30 LIMONE. Personale efter behov Personale efter behov LIMONE LIMONE Husmøde kl Frokost kl. 13 Hjem.besøg NADA Hjem.besøg Kl Forpligtende socialt samvær Aftensmad kl Aftensmad kl. 18. Jesper Aftensmad kl Aftensmad kl. 18. Birgitte. 4.4 Væsentlige begivenheder og ændringer i 2010 Efter flere succesfulde fællesarrangementer de forgangne år ser beboerne muligheder i at gøre udadvendte aktiviteter sammen uden personale. Således har to beboere været på en 3-dages telttur i Nordsjælland og selvstændigt arrangeret en 4- dages sommerhustur med beboere fra et andet bofællesskab. Begge aktiviteters fokus var om den fælles interesse: kystfiskeri. Tre beboere har været på en begivenhedsrig tur til Warszawa uden personale. Herudover har bofællesskabet været på flere endagsture i DSI NETTET I s bus. Det har været både frilufts- og kulturelle ture rundt på Sjælland. Sundhed var et gennemgående tema i 2010, hvor samarbejdet med Sundhedsbussen i Lyngby Taarbæk Kommune fortsatte. I februar 2010 blev der gennemført opfølgende sundhedssamtaler med beboere og medarbejdere. Samtalerne blev tilbudt alle, der deltog i sundhedssamtalerne i 2009 og indeholdt også tilbud om at få lavet en konditest. Samtalerne viste behov for fortsat at have fokus på KRAM faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, og på at styrke den enkelte beboer til at tage ansvar for at leve et sundt liv. Alle beboere har derfor deltaget i en temadag med fokus på sammenhængen mellem kost og psyke med oplæg af bl.a.kostvejleder Mia Damhus, og læge Vagn Hansen. Temadagen var arrangeret af Juvelhuset i Herlev, som en del af deres kostomlægningsprojekt. 12

13 Derudover er der støttet op om deltagelse i LIMONEs ugentlige aktiviteter, i de fælles tilbud som Sundbyløbet og Sct.Hans løbet, samt i World Walking Day et lokalt motionsarrangement som DSI NETTET I stod for i Styrkelse af den enkeltes netværk har også været i fokus. Flere beboere har deltaget i forskellige sociale arrangementer bl.a. på Paradisco i København, Jazz på Kirsten Marie, festaften i Wallmanns saloner, studiebesøg i Huset på Trappebæksvej i Svendborg, restaurantbesøg m.m. Endvidere er der blevet afholdt et julearrangement for pårørende med stor tilslutning. Der har fortsat været øget fokus på arbejdsrelaterede aktiviteter i bofællesskabet. Der arbejdes målrettet med de daglige aktiviteter i forhold til at styrke den enkeltes arbejdsmarkedskompetencer. To beboere har i årets løb været stabilt tilknyttet Flyverteamets beskyttede beskæftigelse. 4.5 Faglig udvikling supervision, faglig vejledning, fællesundervisning, kurser og andre faglige sammenhænge for beboere og medarbejdere. Medarbejdernes deltagelse i fagligt udviklende sammenhænge/tilbud: Supervision: Ved psykolog Susanne Bargman. faglig vejledning: Anvendes ad hoc. p-møde med leder: 2 timer hver måned ugentligt personalemøde: 1 1/2 time for de daglige medarbejdere. personalemøde for hele gruppen: 2 timer hver anden måned. teammøde: 1 time hver morgen. Dagens personale deltager. fælles p-møde med hele DSI NETTET Is personalegruppe: 1 1/2 timer hver måned. Faglig Forum. Fællesundervisning - Faglig Forum Faglig Forum arrangeret af DSI NETTET I afholdes en gang om måneden i 1 1/2-3 timer med oplægsholdere internt eller eksternt. Faglig Forum har til formål at udvikle fælles faglig identitet, fælles referencerammer og være forum for refleksion og inspiration. Fællesundervisningen skaber mulighed for, at både brugere og medarbejdere kan indlære nye kompetencer og aflære gamle roller og vanetænkning. Fælles undervisning er fælles kompetenceudvikling for beboere og medarbejdere. Emnerne på Faglig Forum har i 2010 blandt andet været: God social praksis ved Jens Hjort Andersen programteori ved Pia Bille oplæg fra Faglig Netværk i Socialpsykiatris årsmøde for ergoterapeuter ved Jytte Rottbøl oplæg om Filipine-uddannelsen ved Inge og Merete DSI NETTET II, om arbejdet med Sidelinjens relations- og kognitive uddannelse pårørendearbejde og handicapkonventionen ved Knud Kristensen, SIND narrativer som metode ved Konsulenthuset Qua præsentation af masterprojekt om anvendelse af feedback i rehabilitering ved Helle Obbekær, Master i Rehabilitering oplæg om lederuddannelsen på Metropol, Lars Sveistrup oplæg om Masteruddannelse i medborgerskab, Jytte Rottbøl oplæg om videnscentrets skriveværksted ved Jacob Nørlev organisationsdag i DSI NETTET I ved Filosof Keld Brikner. 13

14 Herudover har beboere og personale haft fælles undervisning på Danmarksvej samt deltaget i anden undervisning bl.a.: Om OCD- herunder leveregler, kognitive forvrængninger og behandling, ved Lillian Hansen, Slotsvænget. musikterapi på Hedelund om anvendelse af feedbackskemaer (CDOI), ved Psykolog Susanne Bargmann sammenhæng mellem kost og psyke arrangeret af Juvelhuset i Herlev fælles kursusrække under Centrum for viden om psykisk sundhed i Lyngby. seminar om livshistoriefortælling ved psykolog Jonas Gustavson kursus om rehabilitering, recovery og skizofreni arrangeret af Psykiatrifonden om livshistoriefortælling ved ergoterapeut Karen Johansen om grænsesætning og konfliktløsning ved Signe Bengtsen. En medarbejder har holdt tre måneders orlov for at færdiggøre en projektopgave i forbindelse med sin Master i Rehabilitering. Uddannelsen blev afsluttet i august Der ud over har medarbejdergruppen deltaget i relevante faglige temadage og møder arrangeret af Ergoterapeutforeningen, Dansk selskab for Psykosocial Rehabilitering, Det sociale Netværk og Psykiatrifonden. 4.6 Samarbejdspartnere/ samarbejdsformer I bofællesskabet er der fokus på at skabe en så sammenhængende og koordineret indsats som muligt for den enkelte beboer. Samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune foregår primært med socialforvaltningens handicaprådgivere. Samarbejdet tager udgangspunkt i det årlige handleplansmøde efter 141 i Lov om Social service. Inden et handleplansmøde udarbejdes en statusbeskrivelse af den indsats, der har været for den enkelte beboer. Statusbeskrivelsen udarbejdes af kontaktperson med eller uden beboerens deltagelse. Samarbejdet med socialforvaltningen kan i øvrigt bestå i gensidig orientering omkring det daglige arbejde i enkelte sager, økonomi, ansøgninger mm. Vi samarbejder tillige med pensionsrådgiverne og jobcenter, hvor det er relevant. Der samarbejdes med Distriktspsykiatrisk Center om de tilknyttede beboeres behandlingsforløb. Dette foregår primært gennem ressourcemøder hvor beboer, kontaktperson, sygeplejerske, psykiater og andet netværk deltager. Der samarbejdes med Psykiatrisk Center Gentofte omkring beboernes indlæggelser, udskrivninger og støtte til medicinsk behandling. Dette samarbejde sker primært på udskrivningsmøder ved afslutningen af behandlingsforløb. Samarbejde etableres også med beboernes egen praktiserende læge, psykiater eller anden behandlingsinstans. Beboernes familier og pårørende forsøges inddraget i et tæt samarbejde ud fra en viden om, at et støttende netværk virker fremmende på recovery-processer. Dette samarbejde etableres med respekt for beboerens ønsker og motivation. 14

15 5. Statistiske oplysninger Lejligheder: Der har i 2010 været seks udflytninger og tre indflytninger. Der er for øjeblikket kun mandlige beboere. Aldersgruppen er mellem år. Den er fordelt som følger: 2 beboere er under 30 år 3 beboer mellem år 2 beboere mellem år 1 beboer mellem år. Tilknytningen til bofællesskabet er fordelt som følger: 2 beboere i 7-12 år 6 beboere i 0-4 år. Indlæggelser: 1 beboer har i 2010 været indlagt i en kort periode på Psykiatrisk Center Gentofte. Pension/job: 7 beboere er på førtidspension 1 beboer er på kontanthjælp 2 beboere har beskyttet beskæftigelse i Flyverteamet. Fremmøde i fællesskabet: Alle beboere har fremmøde i fællesskabet i løbet af en dag 2-6 beboere benytter generelt fællesskabets aften- og weekend aktiviteter. Hjemmebesøg: Hver beboer har i gennemsnit modtaget 1 hjemmebesøg om ugen. Handleplansmøder, og udviklingsmøder: Der er afholdt otte handleplansmøder to beboere har ressourcemøder i Distriktspsykiatrien hver 3. måned der har været et fælles pårørendearrangement og tre familiesamtaler samtlige beboere har lavet en udviklingsplan (redskab til at fastsætte og prioritere mål) og har også nået at revurdere denne. Ugentligt Husmøde: Samtlige beboere deltager i det ugentlige husmøde. Telefonordningen, som er en fast del af bofællesskabet tilbud, har i 2010 kun været benyttet i meget beskedent omfang. Ordningen er efter brugernes vurdering en god sikkerhed og tryghed at have. SMS beskeder indgår i telefonordningen. 15

16 6. Evaluering af mål for 2010 Målene for 2010 er blevet evalueret og justeret to gange i årets løb på husmøder i august og december. De overordnede mål i 2010 var: Mål A: At styrke den enkelte beboers evne til at tage ansvar for egen sundhed og velvære. Dette både i det fælles liv i bofællesskabet og i eget selvstændige liv. Mål B: Styrke den enkelte beboers selvstændighed gennem skabelse af en personlig aktørbevidsthed. Handleplan mål A: Vi fortsætter samarbejdet med Sundhedsbussen. Alle beboere får mulighed for at få lavet en konditest i løbet af 2010 fokus på støtte til selvstændigt fremmøde i Limones aktiviteter fortsat fokus på sunde indkøb til fællesskabet og hos den enkelte fjerne den fælles frokost i bofællesskabet for at fremme nødvendigheden af selvstændige indkøb til eget køleskab etablering af Nada øreakupunktur som fast tilbud 2 gange om ugen studietur til bosted i Svendborg, der har fokus på kost og Nada. Succeskriterier for mål A: Mindst 7 beboere får lavet en konditest 7 beboere får opstillet et individuelt sundhedsmål i deres udviklingsplan mindst 5 beboere er aktive i Limone Idrætsforening med mindst en aktivitet ugentligt beboerne giver udtryk for øget velvære og forbedret sundhedstilstand. Konklusion mål A: Målet er delvist nået. Fire beboere har fået opstillet sundhedsmål i deres udviklingsplan og i gennemsnit har tre beboere deltaget fast i en ugentlig aktivitet i Limone. Den fælles frokost er afskaffet i fællesskabet, men der skal fortsat arbejdes på at støtte op om indkøb til egen husholdning. Flere beboere profiterer af og efterspørger NADA, men det har vist sig vanskeligt at tilbyde på faste tidspunkter. Det tilstræbes at være et tilbud efter behov. Flere beboere giver gennem den ugentlige feedback udtryk for øget velvære bl.a. i form af tilfredshed med fællesskabets aktiviteter. Handleplan mål B: Implementere brugen af feedback skemaer i de ugentlige individuelle samtaler holde de individuelle udviklingsplaner levende og brugbare for den enkelte ved at justere mål minimum hver 3. måned støtte til at få kontrol over sygdommen og den medicinske behandling støtte den enkelte i at etablere sig i nye netværks- og interessegrupper uden for bofællesskabet fastholde kunstgruppen fokus på forpligtende socialt samvær en gang ugentligt 16

17 etablere inspirerende undervisning i forhold til beboernes ønsker og behov stimulere til selvstændig deltagelse i sociale aktiviteter i eller udenfor den socialpsykiatriske kontekst. Succeskriterier for mål B: At beboerne giver udtryk for øget bevidsthed om egne mål og støtten der skal til for at nå dem, ved at blive bedt om at give løbende feedback på indsatsen i bofællesskabet at beboerne giver udtryk for at den individuelle udviklingsplan er et brugbart udviklingsredskab at mindst 2 beboere får etableret sig i nye sociale sammenhænge uden for bofællesskabet. at beboerne finder undervisningen relevant og inspirerende. Konklusion mål B: Målet er nået helt på den måde at nye arbejdsgange og metoder er implementeret, men at der dog fortsat skal arbejdes på en udvikling af disse. Dette skal også ses i relation til at nye beboere skal introduceres og gøres bekendt med samarbejdet og den rehabiliterende indsats. 7. Udviklingstendenser Væsentlige udviklingstendenser af betydning for aktiviteten. Seks beboere er i løbet at 2010 flyttet fra bofællesskabet enten for at flytte til egen lejlighed eller til et mere støttende tilbud. Dette ser vi blandt andet som en konsekvens af at indsatsen i, at bofællesskabet er blevet mere målrettet og fokuseret på om tilbuddet er brugbart for den enkelte beboer. Anvendelse af feedback- redskabet CDOI har været med til at skærpe bevidstheden om dette. Der er indtil nu flyttet fire nye beboere ind i bofællesskabet. De nye beboere er yngre og har ønsker om og behov for at kunne deltage i aktiviteter på lige fod med andre i samfundet. Det betyder et øget behov for afklaring af muligheder samt styrkelse af den enkeltes kompetencer både i forhold til arbejde, uddannelse og i sociale sammenhænge. Den nye beboergruppe har flere pårørende. Det har medført et behov for fokus på at få inddraget de pårørende i et støttende samarbejde i det rehabiliterende arbejde. For at de pårørende kan være ressourcepersoner i den enkeltes udviklingsproces skal de forsøges inddraget og tilbydes viden om den rehabiliterende indsats og deres rolle i denne. Kvaliteten af indsatsen er blevet øget gennem udvikling af medarbejdernes kompetencer. Der har været meget fokus på at etablere nye arbejdsgange og interne strukturer, der har strammet op på samarbejdsprocesserne mellem beboerne og medarbejderne. Dette er blandt andet sket ved implementering af systematisk anvendelse af feedback fra beboerne på den indsats, der tilbydes. Hvilket igen har medført, at indsatsen er blevet mere målrettet og fokuseret. Udviklingen har gået meget hurtigt, og det har vist sig vanskeligt i samme hastighed at formidle denne udvikling. Der er derfor et stort behov for dokumentation og beskrivelse af indsatsen, samt formidling af denne, hvilket vil være et væsentligt fokusområde i det kommende år. 8. Målsætninger for det kommende år Vi har afholdt det årlige evalueringsmøde, hvor målene for 2010 blev evalueret og målene for 2011 blev diskuteret. 7 beboere deltog i mødet. 17

18 8.1 Mål A: At styrke den enkelte beboer i at leve et sundt og aktivt liv. Beskrivelse af problemstillingen: Beboergruppens sammensætning har ændret sig og er nu præget af en yngre aldersgruppe, der har ønsker om øget aktivitet og deltagelse i samfundslivet. Men manglende tro på egne ressourcer og evne til at fastholde en struktur har givet mange negative erfaringer. Der er derfor et stort behov for at stimulere og støtte den enkeltes handlekraft. Handleplan mål A: Arbejdsmarkedsafklaring - gennem deltagelse i de daglige aktiviteter i bofællesskabet trænes evnen til at indgå og overholde aftaler, lære sociale spilleregler m.m. - gennem beskyttet og støttet beskæftigelse - gennem opsøgende arbejde i forhold at finde praktikpladser på lokale arbejdspladser Motion - gennem deltagelse i Limones aktiviteter, etablering af et gå/løbe-projekt i bofællesskabet, deltagelse i motionsaktiviteter uden for socialpsykiatrien som f.eks WWD Sund kost fortsat fokus på sunde indkøb til fællesskabet og til den enkeltes husholdning. Netværksdannelse - gennem fælles aktiviteter i bofællesskabet og støtte til deltagelse i individuelle interessefællesskaber uden for bofællesskabet Udvikling af medborgerskabskompetencer - gennem undervisning om rettigheder og pligter i samfundet. (En beboer deltager i projekt under Socialministeriet til udvikling af medborgerskabskompetencer ). Succeskriterier for mål A: Alle har opstillet mål for aktiviteter og beskæftigelse i deres individuelle udviklingsplan. etablering af en løbegruppe med deltagelse af min. 4 beboere ugentligt samt deltagelse i Limones aktiviteter alle køber ind til eget køleskab minimum en gang om ugen gennemførelse af minimum tre fællesaktiviteter uden for bofællesskabet i årets løb med deltagelse af alle beboere som fest, ferietur, undervisning m.m. undervisning i bofællesskabet med minimum seks undervisere udefra med deltagelse af alle beboere. Målemetode for mål A: 18

19 Evaluering af den individuelle udviklingsplan minimum en gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af status løbende registrering af beboernes deltagelse i de etablerede aktiviteter mundtlig evaluering på de ugentlige husmøder indsamling af brugernes feedback på indsatsen gennem anvendelse af feedback-redskabet CDOI. 8.2 Mål B Udvikling af et støttende og tillidsfuldt samarbejde med beboernes pårørende gennem både fælles og individuelle aktiviteter. Beskrivelse af problemstillingen: Der har været 60% fraflytning fra bofællesskabet i løbet af året, og de nye beboere, der er flyttet ind, er yngre med flere pårørende. Det har skabt et behov for samarbejde og inddragelse af disse pårørende for, at de kan bidrage som ressourcer for den enkelte beboers recoveryforløb. Handleplan mål B: Café-møde i forbindelse med indflytning, for etablering af kontakt og lære hinanden at kende tilbyde familiesamtaler for beboere og pårørende tilbyde fælles informationsaften om indsatsen i bofællesskabet for alle pårørende og beboere arrangere sociale netværksaktiviteter. Succeskriterier for mål B: Afholdelse af café-møde for alle nye beboere afholdelse af familiesamtaler med min. tre beboere afholdelse af en fælles informationsaften om indsatsen på Danmarksvej afholdelse af to sociale arrangementer i form af en sommer-grillaften og et julearrangement. Målemetode mål B: En registrering af antallet af deltagere og opbakning i øvrigt til de enkelte arrangementer. 8.3 Mål C. Arbejde med at beskrive og dokumentere den rehabiliterende indsats. Beskrivelse af problemstilling: Den rehabiliterende indsats er blevet mere målrettet og fokuseret. Det betyder at der er behov for beskrivelse og formidling af, hvad indsatsen indeholder samt tydeliggøre hvilke muligheder, der er i det samarbejde, der tilbydes bofællesskabets beboere. Denne tydeliggørelse skal ske både i forhold til nuværende og kommende beboere og i forhold til bestillerne af udbuddet (kommunernes sagsbehandlere). Der er desuden behov for formidling af succesfulde forløb til inspiration for andre brugere, og for at bringe viden om og forståelse for denne borgergruppe ud i samfundet 19

20 Handleplan mål C: Lave analyser af så mange elementer af indsatsen som muligt gennem anvendelse af programteori indsamle feedback fra beboerne gennem månedlige målinger, der bearbejdes elektronisk og fremstilles i en graf indføring af en personlig mappe hos den enkelte beboer med den individuelle udviklingsplan. Mappen skal gøres til et levende samarbejdsredskab ved de ugentlige samtaler lave ydelsesbeskrivelser. Succeskriterier mål C: Vi får i 2011 lavet fem aktivitetsbeskrivelser gennem anvendelse af programteori der er indsamlet månedlig feedback fra alle beboere i årets løb mappen anvendes ved de ugentlige samtaler med alle beboere der er lavet ydelsesbeskrivelse efter standard i Lyngby -Taarbæk kommune. Målemetode mål C: Vi vil løbende registrere de indsamlede data. Mappens anvendelse og brugbarhed vil blive evalueret på husmøde. Evaluering: Evalueringen af målene vil foregå i løbet af året på et af de ugentlige husmøder. Her har beboerne mulighed for at give udtryk for deres vurdering af, hvordan det går i forhold til opnåelse af målene. 20