YDERVÆGGEN. som klimaskærm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDERVÆGGEN. som klimaskærm"

Transkript

1 YDERVÆGGEN som klimaskærm

2 tv6?u:j STATeNS MGEFORSKNNGSNSTTUT,at - 9 NOV. Ydervæggen som klimaskærm

3 UDK :699.8 Ydervæggen som klimaskærm GEORG CHRSTENSEN, civilingeniør NLS ERK ANDERSEN, civilingeniør STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT SB-ANVSNNG 77 KØBENHAVN KOMMSSON HOS TEKNSK FORLAG

4 ndhold Forord Ydervæggens opgaver som klimaskærm Andre opgaver V ægge af et materiale Sammensatte vægge Regntæthed, et-trinsprincippet Regntæthed, to-trinsprincippet Et-trinstætning To-trinstætning Regnskærmen Nødvendigt åbningsareal i regn skærm Lodret fuge i regn skærm nddækning af vandret fuge Vanddamp Kondensvand Kondens på kuldebro Kondens i væg ved luftindtrængning Vanddampdiffusion Kondensation som følge af diffusion Dampspærre Vanddampgennemtrængelighed Vindtæthed To tætte lag Udvendigt vindtæt lag ndvendigt tæt lag Varmeledningstallet A og k-værdi Varmeisolering Varmeisoleringens placering Fejl ved varmeisoleringen Betonelementvæg Betonelementvæg, fuger Tætningsprofiler i betonelementvægge Metalydervægge Træskeletvægge Træskelet-elementvægge Skalmuret træskeletvæg Kombinationsmur Teglhulmur Teglhulmur, detaljer Teglelement, dobbelt Teglelement, massivt Koblede vinduer Termoruder Fuger mellem karm og murværk Tillægsisolering Anvendelsen af nye materialer og konstruktioner til ydervægge medfører, at materialekendskab og byggeteknisk viden baseret alene på traditionelt byggeri ikke længere slår til Det er nødvendigt at kende og forstå de fysiske love, som gælder for ydervægges klimabeskyttende funktion. Anvisningen har derfor til formål at forklare de bygningsfysiske principper, som er afgørende for, om en ydervæg vil virke tilfredsstillende som klimaskærm. Dernæst er der vist en række eksempler på, hvorledes disse principper kan benyttes ved udformningen af konkrete ydervægskonstruktioner. Det er vort håb, at bedre viden om disse forhold vil medføre en bedre anvendelse af både nye og traditionelle byggematerialer, ligesom vi også forventer, at en bedre viden på området vil være med til at formindske antallet af byggefejl i forbindelse med ydervægge. STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København, februar 1972 Philip Arctander Eftertryk tilladt, men kun med kildeangivelsen : SB-anvisning 77 : Ydervæggen som klimaskærm (1972) SBN O

5 Ydervæggens opgaver som klimaskærm Andre opgaver V ægge af et materiale Sammensatte vægge En ydervæg skal som klimaskærm i første række yde beskyttelse mod vind, regn og kulde. Ydervæggen skal derfor være vindtæt, regntæt samt varmeisolerende. Herudover skal klimaskærmen være opbygget således, at der ikke i væggen eller på væggens indvendige overflade kan dannes kondensvand, som kan ødelægge væggen eller i væsentlig grad nedsætte væggens varmeisolerende evne. Væggen skal gennem hele sin levetid bevare de klimabeskyttende egenskaber. Ved valg af vægkonstruktion og materialer skal det tilstræbes, at vedligeholdelsesarbejde bliver unødvendigt eller i det mindste af ringe omfang. det følgende vil der især blive lagt vægt på en omtale af egenskaberne vindtæthed, regntæthed, varmeisoleringsevne og sikkerhed mod kondens. Udover at virke som klimaskærm vil ydervæggen ofte have en lang række andre opgaver. Den kan således indgå i husets bærende konstruktion, og den skal kunne optage vindkræfter og overføre disse til tværvægge, etageadskillelser eller fundamenter. V æggens brandtekniske egenskaber skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Støj må ikke kunne forplante sig gennem væggen fra et lejemål til et andet, ligesom udefra kommende støj skal dæmpes mest muligt. Endelig kan der nævnes en række andre egenskaber af væsentlig interesse for brugerne såsom solafskærmende virkning, modstandsevne over for mekaniske påvirkninger, rengøringsegnethed, egnethed for vedligeholdelse, egnethed for ophængning af brugsgenstande og udseende. Det er vanskeligt at finde et materiale, som på tilfredsstillende måde alene kan klare alle ydervæggens opgaver, herunder at skabe regntæthed, vindtæthed, varmeisole-. ring og sikkerhed imod kondens. de fleste tilfælde vil et materiale med gode egenskaber på et område nødvendigvis have ringere egenskaber på andre områder. Eksempelvis vil vægge af tunge materialer i reglen have gode styrkeegenskaber, men til gengæld en ringe varmeisoleringsevne. Det bliver af denne grund stadig mere almindeli~t at opbygge ydervægge af flere lag. Hvert lag i væggen har da sin bestemte afgrænsede opgave, og der kan da til de forskellige lag vælges materialer, som på bedst mulig måde opfylder de forskellige opgaver. sammensatte vægge kombineres de enkelte lag i væggen således, at væggen bliver regntæt, vindtæt, varmeisolerende samt kondenssikker. det følgende gennemgås først de fysiske principper for klimaskærmens virkemåde, og bagefter vises der eksempler på den praktiske udformning af forskellige typer sammensatte vægge. Det vil fremgå af gennemgangen, at den bedste klimaskærm opnås ved anvendelse af en sammensat væg. En sådan væg vil som regel bestå af følgende lag regnet udefra: 1. Udvendig beklædning (regnskærm) 2. Luftspalte 3. Vindtæt lag 4. Varmeisoleringsmateriale 5. Vanddamptæt lag (dampspærre) som også skal være lufttæt 6. ndvendig beklædning. 6 7

6 Regntæthed, et-trinsprincippet Regniæthed, to-trinsprincippet Et-trinstætning To-trinstætning Ved anvendelse af et-trinsprincippet opnås regn- og vindtæthed med et materialelag. Få figuren er vist en væg bestående af et lag, og vindtrykket vil fordeles jævnt igennem væggen. En vanddråbe på væggens udvendige overflade vil derfor være påvirket af en kraft fra vindtrykket, som vil søge at presse dråben igennem væggen. Dette kan kun undgås, hvis væggens udvendige del er helt vandtæt, dvs. uden revner eller sprækker. En så tæt overflade er særdeles vanskelig at opnå især i forbindelse med samlinger imellem vægelementer. På grund af temperatur- og fugtvariationer i materialerne er det svært at undgå, at der opstår revner i væggen, og vand vil da kunne trænge ind. Anvendelse af 61- trinstætningen må derfor i almindelighed frarådes. Ved anveudelse afto-trinsta::tningens princip opdeles ydervæggen, herunder eventueile fuger, i to lag med et hulrum imellem. Dette hulrum står i forbindelse med udeluften, således at der altid hersker samme lufttryk uden for væggen som i væggens eller fugens hulrum. Når det indvendige lag af væggen eller fugen er vindtæt, vil der ikke findes noget trykfald over væggens eller fugens ydre lag. En vanddråbe, som findes på væggens eller fugens udvendige overflade, vil derfor ikke påvirkes af nogen kraft, som kan drive den ind i væggen. Der må ikke i væggens bageste lufttætte lag være større utætheder, da vanddråber i så fald vil kunne føres med luftstrømmen over hulrummet og presses igennem den bageste væg som ved en ettrinstætning. Et-trinstætningens princip anvendes i alle homogene vægge, f.eks. i massivt murværk, men også af og til i samlinger i elementvægge, nemlig i de tilfælde, hvor tætning af fuger finder sted med en elastisk fugemasse i fugens ydre del. sådanne vægge vil selv de mindste sprækker og åbninger medføre, at regnvand kan presses ind i og igennem væggen. Ved denne anvendelse af elastiske fugemasser udsættes de for meget kraftigt nedbrydende påvirkninger såsom regn, sollys og frost. Herudover bliver fugematerialet samtidig udsat for kraftige deformationer på grund af uundgåelige bevægelser i ydervægselementerne. På grund af de meget kraftige påvirkninger vil de fleste fugematerialer før eller senere miste de elastiske egenskaber, og revner vil da åbne vejen for indtrængendevand. Anvendelse af to-trinstætning er den nemmeste og sikreste måde, hvormed regntæthed kan opnås. Udvendig i væggen eller fugen anbringes et vandafledende lag, den såkaldte regnskærm, bag hvilken der findes et luftmellemrum med forbindelse til det fri. gennem samlingerne i regnskærmen vil der evt. kunne passere mindre vandmængder. Der må derfor skabes mulighed for at lede dette vand ud igen, således som det f.eks. sker ved at etablere inddækninger i vandrette fuger eller over døre og vinduer. Vindtæthed etableres i væggens bageste del, og som tætning imellem elementer er elastiske fugemasser her særdeles velegnede. Ved denne anvendelse vil fugematerialet befinde sig i et ret konstant klima og være beskyttet mod ekstreme påvirkninger fra frost, sol og bevægelser imellem bygningsdele. 8 9

7 J:':': åben lodret fuge "', -",nd ) y il iii i:.:! " 1% ;: ~ ' ' tt:.!. Regnskærmen Nødvendigt åbningsareal i regnskærm Lodret fuge i regnskærm nddækning af vandret fuge Det er regnskærmens opgave at afvise størstedelen af den slagregn, som rammer væggen. Regnskærmen skal dog være så utæt, at lufttrykket foran væggen let kan forplante sig tilluftmellemrummet bag regnskærmen. For at forhindre, at vand, der løber ned ad væggen, ledes indad, anvendes ofte en regnskærm med taglagte samlinger, f.eks. brædder på klink. Regnskærmen udføres af vejrbestandige materialer, da den som det yderste lag i væggen er kraftigt udsat for regn, sol og frost. Regnskærmen skal være forsvarligt fastgjort, således at den ikke kan rives løs eller give anledning til støj ved vindpåvirkning. Tilslutningsdetaljer ved døre og vinduer skal udføres således, at regnvand, der løber ned ad facaden eller af vinden føres på langs ad denne, forhindres i at løbe ind i væggen. De trykvariationer, som fremkaldes af vindstød, udgør højst 1 % af atmosfæretrykket. Det er derfor meget små luftmængder, som skal strømme ind og ud gennem åbningerne i regnskærmen for at skabe trykudligning. Det nødvendige åbningsareal bliver tilsvarende ringe og behøver ikke at overstige 100 cm 2 pr. vandret meter væg pr. etage. Luftlaget bag væggen må ikke være smallere end ca. 1 cm, og eventuelle gennemstrømningsåbninger må ikke have nogen dimension mindre end 1 cm. Hvis gennemstrømningsåbningerne får endnu mindre dimensioner, vil de hurtigt blive lukket af snavs. De her beskrevne udluftningsforhold for luftlaget bag regnskærmen er også tilstrækkelige til at sikre, at vanddamp, som trænger ud gennem væggens indvendige del, kan ventileres bort. en regnskærm, der består af en plan pladebeklædning, kan der i visse tilfælde anvendes åbne lodrette fuger, der har en bredde på 4-6 mm. Denne fugebredde sikrer, at en vandfilm, som af vinden drives hen ad vægoverfladen i vandret retning, ikke kan danne en sammenhængende vandfilm over åbningen og dermed forhindre, at trykudligning finder sted. de fleste tilfælde er det dog nødvendigt at sikre fugen for at forhindre, at større mængder slagregn trænger direkte ind igennem fugen. Dette kan bl.a. gøres ved at dække fugen med en liste. Anvendelse af dette princip for afdækning af lodrette fuger kendes fra den såkaldte 1 på 2 beklædning med lodrette brædder. Som regnskærm i fuger i elementvægge kan anvendes forskellige neoprenprofiler, hvis udformning omtales s. 21. En plan plade beklædning kan anvendes som regnskærm, hvis der i de vandrette fuger udføres inddækning. særlige tilfælde kan også de vandrette fuger udføres åbne, med en bredde på 4-6 mm. Dette vil afhænge af det stedlige klima, muligheden for at dræne vand ud fra bagsiden, bagvæggens fugt- og frostbestandighed samt husets højde. nddækninger kan udføres af zink eller andet velegnet materiale, og opkanten indvendig skal være mindst 5 cm høj. Hvor inddækningen i vandret retning støder op mod dør- eller vinduespartier, bør den afsluttes med en kant, som sikrer, at vand ikke ledes ind til vindues- eller dørpartier. Det er vanskeligt at undgå snavsstriber på facaden, hvorfor der bør anvendes en overfladekarakter, som kan skjule snavs

8 25 c ~ V A <j> 20 Vf 15 BV dug punkt V 10 5 O O / "'-5 ~ / V l ~r.vand pr. m 3 luft :;:::mm Hg Vanddamp Kondensvand Kondens på kuldebro Kondens i væg ved luftindtrængning Al atmosfærisk luft indeholder vanddamp. Ved en bestemt temperatur kan luften dog kun indeholde en vis mængde vanddamp. Når luften indeholder den størst mulige vanddampmængde, siges luften at være mættet. Hvis mættet luft opvarmes, vil den kunne indeholde mere vanddamp, før den igen er mættet. Figuren viser den såkaldte mætningskurve, som angiver sammenhænhængen imellem lufttemperaturen og den største vanddampmængde, som luften kan indeholde. Ved afkøling af ikke mættet luft, vil frit vand udskilles ved den temperatur, der svarer til, at luften er mættet. Dette er vist på figuren som AB, hvor temperaturen ved B kaldes for luftens dugpunkt. Eksempelvis ses, at hvis en m 3 luft, der indeholder 17 g vanddamp ved 20, afkøles til 5, vil der udskilles 17-7 = 10 g kondensvand. alle huse, hvor der foregår menneskelige aktiviteter, produceres der fugtighed, der optages som vanddamp i luften. Hvis rumluften med dette tilskud af vanddamp kommer i berøring med materialer, hvis temperatur er lavere end luftens dugpunkt, vil der udskilles kondensvand. Det mest velkendte eksempel herpå er dug, som ses på vinduesruder om vi11ter~n. Overfladekondensation kan kun undgås, hvis alle overflader i kontakt med varm og fugtig rumluft har en temperatur, som er højere end luftens dugpunkt. For at undgå kondens inde i en vægkonstruktion må det forhindres, at fugtig rumluft kan trænge ind i vægdele, der har lave temperaturer under vinterforhold. Bemærk at luftens dugpunkt er uafhængigt af luftens temperatur; det afhænger kun af luftens absolutte indhold af vanddamp. Hvis der i væggen findes materialer, der har stor varmeledningsevne, og som går ubrudt igennem fra væggens ydre del til væggens inderside, siges der at være en kuldebro i væggen. En kuldebro vil medføre, at væggens indvendige overfladetemperatur under vinterforhold ud for kuldebroen vil blive væsentlig lavere end væggens gennemsnitlige overfladetemperatur. Hvis overfladetemperaturen bliver lavere end svarende til luftens dugpunkts temperatur, vil der udskilles kondensvand, som vil kunne ødelægge overfladebehandlinger og skabe misfarvning. På figuren er vist, hvorledes søm, som fastholder indvendigt anbragte isoleringsplader til en mur, vil virke som kuldebro er og dermed på grund af lavere overfladetemperatur ud for sømmet give anledning til støvfigurer. Hvis den varme og fugtige rumluft får lejlighed til at strømme igennem åbninger i væggens indvendige side og ud i de koldere dele af væggen, vil denne luft møde materialer, som under vinterforhold har en temperatur, der er lavere end luftens dugpunkt. Resultatet bliver, at der udskille s kondensvand inde i væggen. Det er små trykforskelle, f.eks. fra vindtryk eller den termiske opdrift i højere huse, som skal til for at drive rumluften ud i væggen, hvorfor det er vigtigt på væggens varme side at have et lag, som er lufttæt. sær vil kondensation inde i vægge, der indeholder træ, kunne give anledning til meget alvorlige skader, da disse i reglen først opdages på så sent et tidspunkt, at væggen allerede er helt ødelagt af råd og svamp

9 l,j D;. : ".. ~QE 9 /m~ h mm Hg 10 mm stillestående luft mineraluld ulmpræoneret pap 10 - tegl, kalksandsten 10 - letbeton 10 - asbestcement gipsplade 0, celluloseasbestcement 0, polyslyrenskum 0, træfiberplade 0, spånplade 0,2 10 træ 0, beton 0,1 1 - asfallpap 0,1 0,002 0,04 mm polyethylenfolle 0,01 0,1 0,004 specialmembraner 0,0001 metal, glas Vanddampdiffusion Kondensation som følge af diffusion Dampspærre Vanddampgennemtrængelighed Luftens vanddamp vil kunne trænge igennem de fleste byggematerialer med undtagelse af metal og glas. Det større indhold af vanddamp inde i huset medfører, at vanddamp vil søge gennem ydervæggen og til luften udenfor, hvor vanddampindholdet er mindre. Vanddampen siges at diffundere gennem materialerne i væggen. Den måde, hvorpå vanddamp bevæger sig ved diffusion, er således forskellig fra, hvad der omtaltes s. 13, hvor der var tale om, at hele luftmængden strømmede. Ved diffusion står luften stille i materialets porer, og kun vanddampmolekylerne trænger igennem væggen. Såfremt vanddampene når ud til det fri, er det en uskadelig proces. Kun hvis vanddampen bremses og kondenserer i væggens kolde del, vil der kunne blive tale om fugtophobning. Hvis der i væggens ydre del findes lag, som er tættere over for vanddampdiffusion end de indvendige lag, vil der kunne blive et så stort vanddampindhold i den koldere del af væggen, at vanddampene kondenserer. Visse materialer kan tåle at opsuge en del kondensfugt, men i langt de fleste sammensatte vægge vil kondensation have en ødelæggende virkning. Først og fremmest vil i de fleste tilfælde varmeisoleringsmaterialet blive vådt og dermed miste sin isoleringsevne. Dernæst vil der i konstruktioner, hvor der indgår træ, kunne nås et så stort fugtindhold i træet, at rådskader er uundgåelige. Endelig vil der i metalvægge kunne optra;~e korrosion. Der må derfor på væg- "gens vanrie side findes et lag, som forhindrer, at vanddamp diffunderer ind i væggen. For at hindre diffusion af vanddamp ind i væggen anbringes der normalt i sammensatte vægge en dampspærre på væggens varme side. Dampspærren anbringes bedst imellem varmeisoleringen og indvendig vægbeklædning. Dampspærren skal have en stor modstand mod vanddampdiffusion i forhold til væggens ydre lag. Der må ikke på væggens yderside anbringes en glaseller metalplade, som vil kunne forhindre, at de mindre mængder vanddamp, som går gennem dampspærren, afgives til yderluften. Hvis helt tætte materialer anbringes på ydersiden af væggen, vil almindeligt anvendte dampspærrer ikke kunne forhindre kondensation på bagsiden af det tætte lag som vist s. 14. På s. 10 er omtalt, hvorledes dette problem kan løses ved at etablere udluftning bag den tætte yderbeklædning. lagdelte ydervægge bør den indvendige del af væggen normalt yde en modstand imod vanddampdiffusion, der er mindst 10 gange så stor som modstanden i den udvendige del. tabellen er angivet vanddampgennemtrængeligheden for en række byggematerialer. Modstanden imod vanddamptransport bliver større nedefter i tabellen. De anførte tal er gennemsnitsværdier, men nøjagtige tal er normalt unødvendige, som følgende eksempel viser: Er der udvendig anvendt et vindtæt lag af 5 mm celluloseasbestcementplade (0,3. 2 = 0,6 gjm 2 h mm Hg), kan der ikke benyttes en gipsplade indvendig, uden at denne suppleres med f.eks. en polyethylenfolie (0,01 gjm 2 hmmhg < fn' 0,6). Det er en forudsætning, at dampspærren er ubrudt og monteret med klemte samlinger

10 ......,... vindtæt ~_-+ag stolpe damptæt lag-l-_ stolpe -H Vindtæthed To tætte lag Udvendigt vindtæt lag ndvendigt tæt lag Der skal i væggen findes et vindtæt lag, som forhindrer vinden i at blæse igennem væggen. Umiddelbart kunne det forekomme at være ligegyldigt, hvor i væggen dette lag placeres. forbindelsen med omtalen af to-trinstætningen fremgik det dog, at vindtæthed i hvert fald ikke må opnås i det yderste lag af væggen, hvis væggen også skal være regntæt. sådanne vægge anbringes det vindtætte lag på varmeisoleringens kolde side. homogene ydervægge (ettrinsprincippet) findes der ikke noget særskilt lag, som yder vindtæthed. fuger bør vindtætheden ligge i fugens bageste del, medens regnskærmen ligger yderst i fugen (to-trinstætning). En ydervæg bør være så tæt, at et luftovertryk på væggens yderside på 70 mm HzO ikke medfører en større luftlækage end 2 m 3 /h pr. m Z væg. ydervægge med porøse varmeisoleringsmaterialer skal tætte lag anbringes på begge sider af varmeisoleringen for at forhindre, at der trænger luft ind i isoleringsmaterialet. Det er nødvendigt at forhindre indtrængning både af kold luft udefra og fugtig varm luft indefra. Hvis kold luft udefra trænger ind i isoleringen, vil iso leringsevnen nedsættes mærkbart. Hvis varm og fugtig rumluft trænger ud i det koldere isoleringsmateriale, vil der udskilles kondensvand, som kan nedsætte isoleringsevnen, og i vægkonstruktioner af træ vil kondensvandet opsuges af træet, som herefter kan nedbrydes af råd og svamp. Som indvendigt tæt lag anvendes i reglen dampspærren, omtalt s. 15, og som udvendigt tæt lag anvendes det tidligere omtalte vindtætte lag. Det vindtætte lag kan udføres af et plademateriale, som sømmes eller på anden måde fastholdes langs alle kanter, således at der opnås vindtæthed. Det vindtætte lag kan også udføres af pap eller folie, som fastkler;,.mes under lister ved alle samlinger. Vindtæthed kan ikke opnås med løse overlæg. Det udvendige vindtætte lag skal være så diffusionsåbent, at vanddamp, som kommer fra væggens varme side, kan passere. Hvis væggen opbygges på stedet, bør der anvendes et robust vindtæt lag, som ikke flænges ved overlast på byggepladsen. Ved anvendelse af fabriksfremstillede vægelementer, hvor det vindtætte lag ligger beskyttet inde i væggen, er dette forhold uden betydning. Som diffusionsåbne lag regnes alle materialer, som har en PAM-værdi mindre end 10 mzh mm Hg/g. Det tætte lag på isoleringens varme side er det samme som det vanddamptætte lag, som er omtalt s. 15. Det består i reglen af en plastfolie, som klemmes i alle overlæg af en indvendig beklædningsplade. Det er vigtigt, at laget har god forbindelse til det tilsvarende lag i tagkonstruktionen. Hvor ydervæggen passerer etageadskillelser, bør det også sikres, at det indvendige tætte lag kan passere ubrudt forbi etageadskillelsen. Hvor det indvendige tætte lag kan lide overlast på byggepladsen, bør det udføres af et materiale, som er mindst lige så robust som en 0,1 mm plastfolie. Hvis en dampspærre har blank aluminiumfolie på den ene side, kan dennes lave strålingsevne udnyttes som et tilskud til varmeisoleringen, forud~at at den blanke side vender mod et luftlag

11 A tykkels e for kcal/mhoc k=o,5 Mineraluld, type A 0,033 6em Polystyrenplastskum 0,035 6 em Mineraluld, type B 0,038 7em Skumglas 0,05 gem Carbamldplastskum i hulmur 0,06 11 cm Brændte klinker 0,10 18cm Træ 0,12 22cm Letbetonblokmur 0,2 36 cm Teglmurværk O,S 90 em Luftlag, 10 cm O,S Beton l,s 270 cm Slål m Aluminium m Varmeledningstallet A og k-værdi Varmeisolering Varmeisoleringens placering Fejl ved varmeisoleringen Et materiales varmeledningsevne angives ved den såkaldte A-værdi. Varmeisoleringsmaterialer har i reglen A-værdier i området 0,02-0, l kcal/m h 0e. En vægs varmeisoleringsevne angives ved varmetransmissionstallet k, der angives i kcal/m 2 h 0e. En lav k-værdi angiver en god isoleringsevne hos væggen. En lagdelt vægs k-værdi kan beregnes af l dl d 2 d n k = A l +A 2 + An +mi+m u, hvor d = det enkelte lags tykkelse i m, A = det enkelte lags varmeledningstal i kcal/m h OC, mi = indvendig overgangsmodstand m 2 h C/kcal, m u = udvendig overgangsmodstand m 2 h C/kcal. For vægge vil mi+m u altid være = 0,15+0,05 = 0,20 m 2 h C/kcal. Vægge skal varmeisolere for at reducere varmetabet og dermed opvarmningsudgifterne samt for under vinterforhold at opnå en god termisk komfort indendøre. En passende høj indvendig vægoverfladetemperatur vil forhindre ubehagelig kuldestråling samt dannelse af kondensvand på væggens indvendige overflade. bygningsreglementet kræves, at lette vægge skal have en varmeisoleringsevne svarende til k ~ 0,5 kcal/m 2 h DC, medens vægge, der vejer mere end 100 kg/m 2, skal have en varmeisoleringsevne svarende til k ~ 0,85 kcal/m 2 h 0e. Denne forskel i krav til k-værdien er begrundet med, at tunge vægge bedre end lette formår at udjævne svingninger i det indendørs klima forårsaget afvekslende udendørs temperaturforhold. Varmeisoleringslaget bør anbringes uden på bygningens bærende konstruktion. Herved opnås, at den bærende konstruktion ikke udsættes for store temperatursvingninger, som kunne give anledning til uønskede ekstraspændinger i konstruktionen, ligesom kuldebroer undgås. tunge bygninger, f.eks. af jernbeton, er det endvidere en fordel, at materialerne med stor varmekapacitet findes nær de indvendige overflader, da varmereguleringen herved lettes. Endelig vil de fleste varmeisoleringsmaterialer være så åbne over for vanddampdiffusion, at de ville kræve anvendelse af en effektiv dampspærre for at undgå kondensation i væggen, hvis de blev anbragt på væggens inderside. lette konstruktioner vil varmeisoleringens placering i reglen ikke give anledning til overvejelser som nævnt for de tunge konstruktioner. Varmeisoleringsmaterialet skal udgøre et sammenhængende lag i væggen, da der ellers under vinterforhold vil optræde de gener, som er karakteristiske for kuldebroer. Dette betyder, at der ikke må være huller i isoleringslaget. Hvis der i væggen findes uudfyldte områder, vil der på væggens indvendige side kunne dannes mørke pletter, støvfigurer, og i værste tilfælde vil der kunne dannes kondensvand. Det er også en fejl, hvis isoleringen ikke slutter tæt til foroven og forneden, da der så inde i væggen kan optræde konvektionsstrømninger, som kan føre kold luft fra den kolde side til den varme side, se figuren. Herved vil den indvendige overflade kunne afkøles så meget, at der vil kunne opstå støvfigurer på samme måde, som hvis isoleringsmaterialet var udeladt

12 1X!):?X1E==~~~~f- forstøbning ""-"' )< '-~?~~gg~a-- varmeisolering r bagstøbning r varmeisolering... bagstøbning r-- f orstøbning... 1?,5g~~~~~~_ neoprenstrimmel neoprenstrimmel -' skrå vaskebrætriller Betonelementvæg Betonelementvæg, fuger -Tætningsprofler i betonelementvægge Metalydervægge Det viste element består af 2 betonskiver adskilt af et 5 cm tykt lag varmeisoleringsmateriale. De to vægdele holdes sam men med rustfaste stålbøjler, som kun udgør beskedne kulde bro er imellem de to vægdele. Beton i den anvendte kvalitet er vandtæt og vindtæt, hvorfor det især bliver fugerne imellem elementerne, som kræver opmærksomhed. Teoretisk set vil der under vinterforholå kunne optræde kondens på skillefladen imellem den udvendige betonskive og varmeisoleringsmaterialet. Dette forhold har imidlertid vist sig at være uden betydning, da de mindre kondensmængder, som dannes om vinteren, ikke kan gøre skade. Dette skyldes, at fugten vil kunne opsuges i betonen og derefter ved kapillarsugning vil kunne transporteres ud til overfladen, hvorfra den fordamper. Fugerne imellem betonelementerne er udført med to-trinstætning. Regnafvisning opnås i de vandrette fuger ved en simpel overlapning på mindst 50 mm. de lodrette fuger er der i fugens yderste del anbragt et neoprenprofil, som er støbt fast foroven i elementet og ellers passer løst i spor i vægelementernes sider. Lufttæthed er opnået ved udstøbning med en cementmørtel i fugens bageste del. Det vil ved slagregnspåvirkning ikke kunne undgås, at der trænger mindre mængder vand forbi den løse neoprenstrimmel. Derfor findes der i elementkanterne nogle skrå vaskebrætriller, som leder eventuelt indtrængende vand udad igen. fugens bageste del er der anbragt et varmeisoleringsmateriale, således at fugen ikke virker som kuldebro. Tætning med et-trinstætning med fugematerialer i fugens udvendige del kan alene på grund af de ofte ugunstige vejrforhold være en vanskelig proces. To-trinsfuger kan i reglen udføres uafhængigt af vejret. Dette er et yderligere argument for anvendelse af denne fugetype. På figuren viser a en lodret fuge, hvor regnskærm og vindtætning er udført med to adskilte neoprenprofiler, medens b viser en fuge dækket af en skinne, der virker som regnskærm. Vindtætningen er også her udført med en neoprenslange. eksempel c vises, hvorledes regnskærm og vindtætning kan samles i et profil. Ved valg af profiltype må der tages hensyn til den nøjagtighed, hvormed elementerne kan monteres, da de fleste typer fugeprofiler kun er anvendelige ved en bestemt fugebredde med en beskeden tolerance. Ved konstruktion af denne vægtype er det et væsentligt problem at undgå kuldebroer. På figuren ovenfor er vist et eksempel på, hvorledes væggens ydre del er adskilt fra den indre ved hjælp af kunststof, som har en forholdsvis ringe varmeledningsevne. De mest anvendte materialer til metalydervægge er overfladebehandlet stål, aluminium og kobber. Væggen udformes efter to-trinstætningens princip, hvor vindtæthed i fuger opnås med et fugemateriale ved væggens inderside. Korrosionsproblemer kan undgås, hvis der anvendes ensartede metaller i konstruktionen, herunder også til fastgørelsesbeslag. Hvor ensartede materialer ikke kan anvendes, skal forl)kellige metaller adskilles med et materiale, som ikke er elektrisk ledende

13 ~ C, r- C' ,< ~ dækliste profil.lufttætning ~~~-i~=t- skalmur -----jw-_ --"J3f---_ luftmellemrum ~~~:=~~;yr- formur, tegl ~~~(==l5g>q,- mineraluld!j..==-4--- vindtæt plade x...:~- bagvæg,letbeton L L ~ '. ":.: " dampspærre ~ / L '1 / V V L /Z /--:?f ~ VbeklædningSPlade /1(// 7 ') tb ~~~"""""Ji;~~t- varmeisolering dampspærre B_---'Et--- beklædningsplade ---~)? ~: ;:======~J r---: C skarpkantet rille, fer af vandfast krydsfiner Træskeletvægge Den viste træskeletvæg er isoleret med 10 cm mineraluld. ndvendig anbringes en beklædningsplade af gips, en spånplade, en træfiberplade eller en anden velegnet beklædningsplade. Under beklædningspladen anbringes en dampspærre, f. eks. af 0,10 mm plastfolie. På væggens kolde side afdækkes varmeisoleringsmaterialet med et vindtæt men diffusionsåbent materiale i form af en diffusionsåben pap eller plade. Væggen kan hermed anses for kondenssikker. Udvendig kan der f.eks. anbringes en lodret eller vandret bræddebeklædning, eller der kan anvendes en beklædningsplade. Væggen skal skabe tæthed imod regn og vind efter to-trinstætningens princip, idet den ydre beklædning skal virke som regnskærm. Beklædningspladen skal derfor være lægtet ud fra skelettet, således at der dannes et hulrum med forbindelse til det fri. Træskelet-elementvægge Træskelet-elementvægge opbygges i princippet som almindelige træskeletvægge, og det bliver især fugerne, som kræver opmærksomhed, hvad iangår tætning mod regn og vind. Regnafvisning i fugens ydre del er i det viste eksempel opnået med en fer af vandfast krydsfiner, og indvendig er der opnået lufttæthed med en neoprenslange. Elastiske fugemasser kan også anvendes til tætning imod vind. På figuren er vist, hvorledes en kuldebro i fugen undgås ved anbringelse af et varmeisoleringsmateriale. Dette isoleringsmateriale er i øvrigt også nødvendigt af brandtekniske grunde. På væggens inderside afdækkes lodrette fuger med en liste, medens vandrette fuger indvendig skjules af fodpaneler eller skyggelister i loftet. Synlige indvendige fuger bør markeres, da bevægelser i fugerne ikke kan undgås. Skalmuret træskeletvæg Som udvendig beklædning på en træskeletvæg kan der opmures en halvstensmur. mellem de to vægdele skal der findes et mindst 5 cm bredt luftmellemrum, som står i forbindelse med det fri. både neder- ' ste og tredienederste skifte i skalmuren udkradses 2 studsfuger pr. meter for at sikre trykudligning til hulrummet i væggen. Træskeletvæggen består af et oftest trykimprægneret træskelet, men har i øvrigt en opbygning, som svarer til almindelige træskeletvægge. Som vindtæt men diffusionsåbent lag kan anvendes en 12 mm asfaltimprægneret træfiberplade eller en 5 mm asbestcelluloseplade. For at skabe fornøden vindtæthed skal alle plade kan ter være understøttede og fastsømmet pr. 10 cm. Det må forhindres at mørtelrester fra opmuringen falder ned i hulrummet og skaber en fugtbro til bagvæggen. Kombinationsmur hulrummet mellem formur og letbetonvæg er der anbragt 7 cm imprægneret mineraluld. Til trods for, at mineralulden udfylder hele hulrummet i væggen,: vil væggen virke efter to-trinsprincippet, og de mindre vandmængder, som trænger igen nem formuren, vil ikke trænge gennem den vandafvisende mineraluld til bagvæggen. Væggen er kondenssikker, da eventuelle mindre fugtmængder, som kondenserer på skillefladen imellem mineralulden og formuren, vil opsuges i denne og transporteres til det fri ved kapillarsugning i teglstenene. Normalt anvendes til bagvæg etagehøje 60 cm brede og 10 cm tykke elementer, som skubbes tæt sammen med en fugemørtel imellem, således at bagvæggen bliver lufttæt i samlingerne. alle fuger anbringes bindere, således at der findes mindst 4 bindere pr. meter lodret fuge

14 ~~mc:=;1~im~l- formur.tegl glasfiberbånd bastardmørtel ~~~2=:1m~11r1- mineraluld armering klinkerbeton ~~~r- bagmur. tegl evt. puds ~~~~5rt#~~1- formur.tegl bagvæg.beton ~~~c=l~~rr- mineraluld W77'77tt-- bagmur.tegl r ~'77t-t-- asfaltpap /~ asfaltpap ~~~~ fundament (')('X'YY')() mineraluld -' værk ventileret hulrum mørtel klinkerbeton bastardmørtel Teglhulmur Teglhumur, detaljer Teglelement, dobbelt Teglelement, massivt En teglhulmur består af to 11 cm væghalvdele med et mellemrum på ca. 8 cm. Muren skaber tæthed over for regn og vind efter to-trinstætningens princip. Den ydre vange virker som regnskærm, og den indre vange, der ofte er pudset på indersiden, skaber lufttæthed. Selvom den indre vange står i blank mur, opnås der i reglen tilstrækkelig vindtæthed. Hulrummet i muren er udfyldt med imprægneret mineraluld. Erfaringen viser, at imprægneret mineraluld ikke leder regnvand til bagmuren til trods for, at hulrummet bag regnskærmen således er fyldt. Der må advares imod at benytte fugtopsugende materialer som hulrumsfyld, da slagregn, som trænger igennem formuren, vil kunne opsuges, hvorved væggens varmeis ole rings evne vil forringes ganske v~ sentligt, og der vil kunne forekomme regngennemslag. Der skal på fundamentet anbringes en kraftig asfaltpap, som forhindrer opsugning åf grundfugt. Der skal endvidere anbringes en asfaltpap under formurens bund. Denne pap bøjes ca. 3 skifter op ad bagmuren, således at vand, som eventuelt samles i bunden af hulrummet, ikke kan suges op i bagmuren. Over døre og vinduer skal der anbringes sammenhængende Z-formede asfaltpapstrimler, som forhindrer, at slagregn, som måtte gennemtrænge formuren, ledes til bagmur. væggen skal der findes mindst 8 bindere pr. m 2 mur. Disse bindere skal bestå af 4 mm galvaniseret tråd med en vandnæse midt på. Binderne bør have et svagt fald udefter. Under vinduer, som udsættes for større mængder slagregn, skal der anbringes udad skrånende sålbænke med drypnæse. På figuren ses et teglelement, hvor formuren består af teglsten, som er støbt sammen. Bagvæggen består af en 50 mm betonskive, og imellem de to vægdele findes 75 mm mineraluldisolering. Formur og bagvæg holdes sammen af en rustfast armering, men herudover findes ingen kuldebroer. Regntæthed i de lodrette fuger er opnået med en to-trinstætning, idet regnafvisning er etableret med værk og fugemørtel foran et til det fri ventileret hulrum. fugens bageste del er der stoppet med mineraluld, og den egentlige vindtætning opnås med fugemørtelen på væggens inderside, som dækkes med et glasfiberbånd. Hvad kondens i væggen angår, gælder samme betragtninger, som er angivet s. 23. Væggenes indvendige overflade er i reglen så glat, at væggen uden videre behandling kan tapetseres eller males. Præfabrikerede teglstensmure kan også udføres som massive mure af tegl og klinkerbeton. Tætning imod regn og vind opnås i det viste eksempel med en et-trinstætning, idet fugen udfyldes med klinker~ beton og bastardmørtel, der således skal sikre både mod vand- og luftindtrængen. Elementerne støbes i vandrette forme, hvori der først udlægges facadeteglsten i det forbandt, som ønskes i det udvendige murværk. Ovenpå teglstenene udstøbes 20 cm klinkerbeton. En traditionel fugtteknisk beregning viser, at der i væggen vil kunne ske kondensation på skillefladen imellem tegl og klinkerbeton. Skadeligt fugtindhold er do$ aldrig blevet konstateret, fordi kondensfugten vil kunne suges til væggens yderside, hvorfra den kan fordampe

15 karm '--- tætn. liste, neopren udv.ramme neoprenprofil indv.ramme kunstgummiliste f----- skarpkantet not udfræsning Koblede vinduer Termoruder Fuger mellem karm og murværk Tillægsisolering På figuren ses et dobbelt vindue med koblede rammer, hvor regntætning altid opnås med en to-trinstætning. Den indvendige ramme slutter tæt til karmen med en tætningsliste af neopren. Den lodrette fuge mellem den udvendige ramme og kam, vil tillade, at mindre mængder slagregn kan passere ind til en lodret skarpkantet not, hvorfra vandet kan løbe ned og drænes bort til det fri. Detaljerne - især i vinduets hj~rner - er afgørende for, om vinduet er regutæt, og nye vindues konstruktioner bør derfor altid afprøves i en slagregnssimulator. Da hulrummet imellem de to lag glas er ventileret til det fri, vil der ikke dannes kondens på indersiden af det udvendige lag glas. Det er en ulempe ved koblede vinduer, at de også skal pudses på de sider af glasset, som vender mod hulrummet. Termoruder bør normalt indsættes ved anvendelse af en to-trinstætning. Hulrummet langs vinduets kanter skal stå i forbindelse med udeluften gennem udfræsninger i glaslisten. Regnafvisning er her opnået med en neoprenslange, medens vindtæthed er opnået med indvendig tætningsliste. nye huse, hvor der endnu findes byggefugt, kan der under vinterforhold forekomme kondensation langs kanten på indersiden af det indvendige lag glas. Denne kondensation er uundgåelig, fordi kantforseglingen virker som en kuldebro. Hvis der derimod konstateres kondensation imellem de to lag glas, er forseglingen langs rudekanterne brudt, og vinduet vil til sidst kunne blive helt uigennemsigtigt. Den hyppigste årsag til, at forseglingen brydes, er, at vinduet fejlagtigt kommer til at optage lodrette belastninger. Traditionel stopning med værk og udfugning med mørtel er et eksempel på anvendelse af et-trinstætning. Da der altid vil være bevægelser imellem murværk og trækarme, vil mørtlen før eller senere falde ud. Der kan i stedet benyttes en totrinstætning, hvor regnafvisningen skabes ved hjælp af en liste med bagved liggende hulrum, Lufttætning kan skabes med en elastisk fugemasse i fugens bageste del Fugen udfyldes for at skabe fornøden varmeisolering. Fugen skal være så bred, at det elastiske fugemateriale kan optage forekommende bevægelser uden at brydes. Kondensrisiko i fugen foreligger ikke, da alle elastiske fugematerialer er ret tætte over for passage af vanddamp. Elastiske fugemasser bør afdækkes med et materiale, som forhindrer at fugematerialet lider mekanisk overlast. Ældre huse med massive mure ønskes ofte forsynet med ekstra varmeisolering og slagregnsbeskyttelse. Disse ønsker kan imødekommes ved på murens yderside at anbringe et varmeisoleringsmateriale afdækket!ded en plade beklædning. Ved opsætning anvendes to-trinsprincippet. På murens yderside fastgøres et trykimprægneret lægtesystem, hvorimellem der anbringes stive og relativt lufttætte plader af mineraluld, som fastholdes med galvaniseret jerntråd. Som regnskærm anvendes f. eks. asbestcementplader, som kan opsættes med åbne lodrette fuger med en fugebredde på ca. 5 mm. alle vandrette fuger anbringes inddækninger. Mellemrum i mellem plade og isoleringsmateriale bør være ca. 20 mm

16 " \ \ anvisningen gennemgås principperne for ydervæggens opgaver som klimaskærm. Der er især lagt vægt på at forklare, at ydervægge, når det er muligt, bør udformes efter princippet for den såkaldte to-trinstætning, hvor den vandafvisende og vindtætnende funktion opnås to forskellige steder i væggen. Endvidere gennemgås varmeisolering og kondensproblemer både fra et teoretisk og et praktisk synspunkt. Anvisningen afsluttes med en række eksempler på udformning af ydervægge. SBN o

FUGT OG YDERVÆGGE. STATENS BY66EFORSKNINGSINSTlTUT øl{ {j/f~?

FUGT OG YDERVÆGGE. STATENS BY66EFORSKNINGSINSTlTUT øl{ {j/f~? l UDK 699.82:69.022.3 FUGT OG YDERVÆGGE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1974 I kommission hos Teknisk Forlag Fugtproblemer ved ydervægge Der stilles i dag mere vidtgående krav end før til ydervæggens

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT KØBENHAVN. 1954. ANVISNING NR.19 isoleri"... ~ STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT KØBENHAVN. 1954. ANVSNNG NR.19 Hvor meget Alle traditionelle konstruktioner såsom mure af tunge teglsten, etageadskillelser med lerindskud og dobbelte bræddevægge

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

5. Planlagre/anlægstyper

5. Planlagre/anlægstyper 5. Planlagre/anlægstyper Planlagre til korn er populære, da de som regel kan placeres i bestående bygninger. De kan fremstilles af mange forskellige produkter, men det er under alle omstændigheder vigtigt,

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge 2.2 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler 51 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge Indhold...53 Systembeskrivelse...53

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Meget mere end bare fugebånd

Meget mere end bare fugebånd Meget mere end bare fugebånd Bedre isoleringseffekt Markedets bedste garantier Sikker support på byggepladsen December 2015 Professionelle fugeløsninger til professionelle fagfolk Stærke løsninger overalt

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

mø dk I FUGT OG TAGE STATENS BYG6EfORSKNINGSINsnnrr

mø dk I FUGT OG TAGE STATENS BYG6EfORSKNINGSINsnnrr l UDK 69.024:699.82 mø dk FUGT OG TAGE STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forlag Af Kondensation i tage Denne pjece handler ikke om, hvorledes tagdækninger kan udføres så

Læs mere

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK Let konstruktion med installationslag. Parallel tag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag

Læs mere

Klostervej i Ry Bygherre:

Klostervej i Ry Bygherre: K09_T03_H5_00 TEGN. NR. EMNE MÅL DATO REV. NR. REV DATO K09_T03_H5_01 Lodret snit - Niveaufri adgang 1:5 K09_T03_H5_02 Vandret snit - Sektionsadskillelse ved let ydervæg 1:5 K09_T03_H5_03 Vandret snit

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Let konstruktion med installationslag. Paralleltag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag Placering i væg, tag og loft. Dampspærren

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader. Side 1 Lejlighedsskel med Multipladen 535, Murblokken 535 og Vægelementet 575 Når det drejer sig om reduktionstal for en dobbelt væg, så er det vigtigt, at de to vægdele er fuldstændig adskilte med adskilt

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

ISO-BLOCO 600. Faglig korrekt fugetætning i facadeområdet

ISO-BLOCO 600. Faglig korrekt fugetætning i facadeområdet ISO-BLOCO 600 Faglig korrekt fugetætning i facadeområdet Udfordring facadefuger Bevægelsesfuger stiller de højeste krav til fugetætning Sikker og ældningsbestandig tætning af bygningsfuger er en elementar

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING VINDSPÆRRE VINDSPÆRRE SORTIMENT UV-VINDSPÆRRE 9721902 1,5 x 50 m PRO VINDSPÆRRE 9699245 1,5 x 50 m 9721903 1,5 x 13,5 m 20 m 2 UV TAPE 9721904 60 mm x 25 m ALL-ROUND TAPE 9698152 60 mm x 25 m ALL-YEAR

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune Redaktionel bemærkning fra Byg og Byg: Efterfølgende tekst har været offentliggjort som artikel i Stads- og Havneingeniøren nr.11, 1999, dog kun med 1 foto. Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING INDHOLD 1. BESKRIVELSE 03 2. TEKNISKE EGENSKABER 04 3. ANVENDELSE 05 4. MONTERINGSVEJLEDNING 06 4.1. GENERELT 4.1.1. VANDAFVISENDE OG VINDTÆT 06 4.1.2.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens

KONDENS PÅ GLAS VEJLEDNING. Nogle årsager, nogle råd. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret januar 2016. Indledning. Definition af kondens Nogle årsager, nogle råd VEJLEDNING Indledning De senere års stramninger i Bygningsreglementet har betydet en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder. De nye velisolerede ruder har ændret

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 2015

MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 2015 Marts 201 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VINDTÆT - MARTS 201 Amroc cementspånplader er robuste multianvendelige beklædningsplader som kombinerer træets og cementens fordele - det vil sige træets elasticitet og

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Ordliste fagudtryk tag

Ordliste fagudtryk tag Ordliste fagudtryk tag Afstandsliste Gennemgående træliste (trykimprægneret) placeret ovenpå spær. Den skal sikre afstand mellem undertag og lægter, så vand på undertaget uhindret kan løbe til tagrenden.

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 3. Merisolering af ydervægge. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 3 Merisolering af ydervægge paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 UDVENDIG ISOLERING GIVER HUSET VARMT TØJ PÅ At merisolere huset er en god investering.

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem Dato: marts 0. Erstatter: Brochure fra maj 00 ISOVER Plus System vil revolutionere byggeriet... ISOVER Plus er et nyt og revolutionerende

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere