Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet

Transkript

1 Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet Godkendt af socialudvalget den 14. april 2015

2 Indhold Indhold 2 Baggrund 3 Rehabiliteringsstrategien 4 Grundlæggende antagelser, mission og vision 5 Grundlæggende antagelser: 5 Mission: 5 Vision: 5 Misbrugsområdet 9 Fælles sprog, fælles mål 11 Recovery 12 Sundhedsfremme og forebyggelse 14 Funktions- og mestringsevne 16 Definitionen på funktionsevne 17 Definition på mestringsevne 17 Formål og mål 18 Succeskriterier 19 To fokusområder skaber resultaterne 21 Borgerinddragelse og koordinering 22 Borgerinddragelse 22 Koordinering 23 Kompetenceudvikling 24 Kompetenceudvikling 24 Organisering i implementeringsfasen 25 Styregruppe 25 Arbejdsgrupper 25 Fast følgegruppe 26 Tværgående koordineringsgruppe 26 Kommunikation 27 Tidsplan for implementering 28 Afslutning 30 Litteratur 31

3 Baggrund Sønderborg Kommune står på lige fod med andre kommuner i Danmark over for store udfordringer i de kommende år. Den demografiske udvikling vil medføre en befolkningssammensætning, hvor der bliver flere borgere med behov for hjælp fra det offentlige. Samtidig vil den kommunale økonomi strammes, og der vil være færre hænder til at løse opgaverne. Sønderborg Kommune ønsker at være på forkant med udviklingen, og arbejder derfor aktivt med et paradigmeskifte. Et paradigmeskifte, hvor borgeren i endnu højere grad ses som en aktiv og central medspiller, og hvor der sættes fokus på hjælp til selvhjælp. På denne baggrund er der formuleret en rehabiliteringsstrategi. Formålet med den politisk godkendte rehabiliteringsstrategi er at fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at sikre effektive rehabiliteringsforløb. Som et led i implementeringen af rehabiliteringsstrategien, er der udarbejdet følgende handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet. Handleplanen omhandler borgere med rusmiddelproblemer. Målgruppen for handleplanen er primært medarbejdere på misbrugsområdet og relevante samarbejdsparter i og udenfor kommunen. Den sekundære målgruppe for handleplanen er borgere med rusmiddelproblemer. Implementeringen af rehabiliteringsstrategien er tæt koblet til byrådets strategi for et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere. Sønderborg Kommune vil være kendt for at stå i spidsen for initiativer, som omfatter hele det lokale samfund, og som samlet peger frem imod, at flest mulige borgere har et aktivt arbejdsliv og forsørger sig selv. Sønderborg Kommune vil endvidere arbejde for, at den enkelte borger selv skal gøre sit yderste for at bringe sig i en situation, hvor vedkommende på kort eller lang sigt kan forsørge sig selv og at alle omkring borgeren via handlinger, aktiviteter og indsatser aktivt understøtter borgeren i at blive og forblive selvforsørgende. 3

4 Rehabiliteringsstrategien Udgangspunktet for beskrivelsen af rehabiliteringsstrategien og dermed også handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet, er Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet i. I hvidbogen defineres rehabilitering på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret. I rehabiliteringsstrategien er der beskrevet fem strategiske fokusområder, som indarbejdes i forbindelse med implementering af rehabiliteringsstrategien. De fem strategiske fokusområder i Sønderborg Kommunes rehabiliteringsstrategi: 1. Samarbejdsprocessen med borgeren, dennes pårørende, netværk og frivillige 2. Sammenhæng og koordination sikrer, at borgerne oplever helhed i indsatsen 3. Fokus på målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede rehabiliteringsforløb 4. En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang 5. Fokus på kompetenceudvikling. i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret. 4

5 Grundlæggende antagelser, mission og vision Grundlæggende antagelser: Vision: Alle borgere er motiverede for at forblive eller blive herre i eget liv og mestre hverdagen. Borgeren vil helst klare sig selv uden hjælp fra andre. Der er sammenhæng mellem høj grad af selvhjulpenhed og høj grad af livskvalitet. Hvis vi overkompenserer, svækker vi borgerens evne til at vedligeholde funktionsevnen. Mission: Missionen for rehabilitering er at fremme den enkeltes muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Du tager ansvar for dit liv Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Vi kompenserer, når der er behov for det 5

6 6

7 Grundlæggende antagelser, mission og vision (fortsat) Du tager ansvar for dit liv Er visionens fundament Gælder alle borgere og altid under hensyntagen til, at alle borgere har forskellige vilkår og forudsætninger Forventningen til borgeren er, at det du kan selv, gør du selv Det retningsgivende mål er at udvikle eller fastholde funktionsevnen En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang i mødet med borgeren understøtter disse mål Anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger kan være en del af at tage ansvar for sit eget liv. Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Målgruppen for rehabilitering er borgere med nedsat funktionsevne eller risiko for nedsat funktionsevne samt et udviklingspotentiale for rehabilitering. Det er ikke en forudsætning for at tilhøre målgruppen for rehabilitering, at borgeren har en bestemt sygdom, ligesom sygdom i sig selv ikke fører til, at borgeren er i målgruppen for rehabilitering Det retningsgivende mål er at udvikle funktionsevnen Rehabilitering er en målrettet, tidsbestemt og vidensbaseret samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagprofessionelle Forebyggelsestilbud, genoptræning samt støtte til personlige og praktiske opgaver er eksempler på indsatser, der understøtter målet. Vi kompenserer, når der er behov for det Kompenserende indsatser er sikkerhedsnettet for borgere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke kan klare sig selv Målet er at lindre eller kompensere for den nedsatte funktionsevne, når der ikke er et aktuelt udviklingspotentiale Hjælp til personlige og praktiske opgaver, sygepleje og hjælpemidler er eksempler på indsatser, der understøtter målet. 7

8 8

9 Misbrugsområdet Misbrugsområdet kan defineres meget bredt, idet opsporing kan ske i alle kommunens afdelinger. Det kan være et komplekst felt, fordi borgere med rusmiddelproblemer kommer i kontakt med kommunen ad flere forskellige veje. Nogle borgere henvender sig direkte til Misbrugscenter Sønderborg. Andre henvises fra andre afdelinger i kommunen: Sundhedscentret Familieafdelingen Jobcentret Socialpsykiatrien Handicapområdet Det kan også være børn, forældre og pårørende til unge, voksne og ældre borgere med rusmiddelproblemer. Borgere i målgruppen for denne handleplan er karakteriseret ved at problemerne forbundet med forbrug af rusmidler, er blevet til en hindring for den enkeltes mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Forbrug af rusmidler er blevet en hindring for at opretholde gode sociale relationer til familie, pårørende og netværk, en hindring for uddannelse, arbejde og for forældreevnen. Det kan have store omkostninger både for den ramte borger, for pårørende, for kommunen og samfundet. Omfanget af rusmiddelproblemerne kan variere fra borger til borger. Nogle borgere oplever ikke store problemer med rusmidler, men ønsker alligevel hjælp til at mindske eget forbrug. Andre borgere er meget bevidste om omfanget af deres forbrug og ønsker hjælp til at ændre vaner eller ønsker behandling for deres afhængighed her og nu. 9

10 Målgrupper: Alkohol Borgere med storforbrug (over Sundhedsstyrelsens anbefalinger) Borgere med skadeligt forbrug (der har ført til fysiske eller psykiske skader som eksempelvis beskadiget lever eller angsttilstande) Borgere med afhængighed (oplevelse af trang, abstinenser, kontroltab, øget tolerance, sociale problemer) Andre rusmidler Borgere der ønsker en forandring, men er uafklarede i forhold til eget forbrug af stoffer Borgere med et misbrug eller afhængighed af stoffer Borgere med behov for sundhedsfremmende, skadesreducerende og stabiliserende indsats Socialpsykiatrien rummer også borgere, der er dobbeltbelastede af rusmiddelforbrug og psykiatriske lidelser. Ældre- og Handicapområdet har borgere på plejecentre og bo- og væresteder, som har problemer med rusmidler og som har brug for hjælp til at forandre forbruget. Børn og familieafdelingen har børn, og Jobcentret har borgere tilknyttet, hvor rusmidler er en del af udfordringerne. I Jobcentret findes udfordringerne inden for alle aldersgrupper, herunder en voksende gruppe unge, med misbrug og eventuelt blandingsmisbrug. En meget lille del af borgerne på misbrugscentret kan komme fra Kriminalforsorgen (KIF) og Retspsykiatrien, hvor der kan være ubetingede krav om behandling. I forhold til de borgere skal det tilstræbes at arbejde rehabiliterende, hvor det er muligt. Det arbejde er underlagt eventuelle vilkår i domsafsigelser, der skal følges, og som dermed kan være afgørende for tilgangen til borgeren. Undersøgelser peger på ii, at der er langt flere borgere, der har alvorlige problemer på grund af rusmidler, end der er i behandling. Samtidig styrkes misbrugsbehandlingen af en tidlig helhedsorienteret indsats. Problemer med rusmidler kan i begyndelsen være uerkendt. Dermed er der en risiko for, at der sættes sent ind med behandling. Da borgere med rusmiddelproblemer kan være tilknyttet flere steder i kommunen er det særligt vigtigt, at der sker en koordinering på tværs, herunder også koordinering med andre sektorer som eksempelvis den regionale behandlingspsykiatri. ii Undersøgelser er refereret i KL s publikation: En styrket misbrugsbehandling. 10

11 Fælles sprog, fælles mål Implementering af rehabiliteringsstrategien fordrer et fælles sprog og et fælles grundlag. Derfor beskrives i det følgende begreber og tilgange, der anvendes i forhold til rehabilitering af borgere med rusmiddelproblemer: Recovery Sundhedsfremme og forebyggelse Funktions- og mestringsevne Afsnittene giver tilsammen et fælles sprog til brug i arbejdet med den rehabiliterende tilgang. 11

12 Recovery Recovery betyder at komme sig. Et af formålene med at arbejde rehabiliterende er, at det skal skabe rum for at borgeren kan komme sig. Recovery tilgangen belyser den proces, der sker i borgeren, og som støttes og styrkes ved, at medarbejderne arbejder rehabiliterende. Recovery er anerkendt som en nyttig tilgang i forbindelse med rehabilitering i voksenpsykiatrien og anvendes også i forhold til borgere med rusmiddelproblemer. Recovery indebærer troen på, at mennesket kan komme sig og således finde frem til et tilfredsstillende, bidragende og håbefuldt liv. Målet er det for borgeren meningsfulde liv, hvor borgeren fungerer, som han/hun gerne vil. Dette menneskesyn og denne erkendelse gør, at det faglige perspektiv på borgeren ændres og udvikles løbende afhængig af borgerens livssituation. Recovery er den enkeltes personlige udviklingsproces og rejse. Selvom recovery er en personlig proces, udfoldes processen i sociale sammenhænge. Ingen mennesker kommer sig alene, og recovery kan derfor kun opnås med støtte fra sociale relationer og/eller med professionel hjælp. Derfor arbejdes der også ud fra en systemisk tilgang, hvor udgangspunktet er, at alting er forbundet med alt andet i verden, derfor giver det ikke mening at betragte det enkelte menneske isoleret. Formålet iii med en recovery-orienteret tilgang er: At arbejde målrettet og struktureret med relationen som en ressource, idet mødet mellem behandler og borger har en stor betydning for at komme sig At formidle en holdning til borger og pårørende, som giver håb om udvikling og bedring At arbejde målrettet med udvikling og håb ikke med begrænsninger At tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og interesser, da de indeholder et udviklingspotentiale, der er centralt i recovery-processen At have fokus på episoder i forløbet, frem for at fokusere på det kroniske i forløbet Med en rehabiliterende tilgang skaber medarbejderne så gode forudsætninger som muligt for at borgeren kan komme sig. iii Socialstyrelsen: Dialogguide til recovery-orientering: Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli Centerledelsen. Dialogguide til recovery-orientering. 12

13 Recovery processen kan belyses i fire faser, hvor der løbende sker ændringer i borgerens situation, som medarbejderne skal forholde sig aktivt og støttende til. Recovery-processen iv Stabilisering I Fokus på at få kontrol over livssituationen og formindske lidelse. Reorientering Udforskning af livssituationens umiddelbare betydning og muligheden for at finde frem til et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv. Reintegration Stabilisering II Dannelse af meningsfulde aktiviteter, værdier, sociale relationer og roller. Opretholdelse af ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet iv Beskrivelsen af recoveryprocessen tager udgangspunkt i publikationen: Udfordringer til rehabilitering i Danmark, udgivet af Rehabiliteringsforum Danmark November Beskrivelsen er tilpasset misbrugsområdet. 13

14 Sundhedsfremme og forebyggelse Rehabiliteringsstrategiens strategiske fokusområde: En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang, giver også nogle vinkler på arbejdet med rehabilitering på misbrugsområdet. Sønderborg Kommune arbejder ud fra en bred forståelse af sundhed jævnfør sundhedspolitikken. Sundhed er mere end fravær af sygdom; det er at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Det er evnen til at udnytte sit potentiale og udfolde mulighederne for et aktivt og sundt liv med livskvalitet og trivsel v. Den brede forståelse af sundhed, spiller godt sammen med helhedssynet i rehabiliteringsstrategien. Det giver mulighed for at inddrage de elementer, der har betydning for borgerens sundhed. Et sundt liv, i den brede forståelse, er afhængig af borgerens mestringsevne. Mestringsevne kan deles op i nogle forudsætninger som medarbejderne kan arbejde for, er til stede for borgeren. En forudsætning for mestringsevnen er følelsen af sammenhæng, det vil sige den enkeltes oplevelse af tilværelsens meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. Delagtighed giver Meningsfuldhed Følelse af sammenhæng Forudsigelighed giver Begribelighed Belastningsbalance giver Håndterbarhed v Sundhedspolitikken, Sønderborg Kommune

15 Det betyder konkret, at gennemsigtighed og delagtighed i fagpersonernes vurderinger og handlinger, fremmer borgerens mulighed for at skabe meningsfuldhed. Samtidig skal aktiviteter og indsatser i forhold til borgeren være forberedte og dermed forudsigelige og begribelige for borgeren. Borgeren skal støttes i at agere og handle ud fra egen situation, funktion- og mestringsevne, så situationen opleves som håndterbar for borgeren. Borgeren er og skal være den centrale spiller i forhold til egen sundhed. vi Sundhedsbegrebet gør det muligt, at tale om, at være sund i forståelsen at have en stærk oplevelse af sammenhæng. Samtidig med man kan være syg i forståelsen at have et dårligt fysisk helbred og eksempelvis have en kronisk sygdom. Figuren illustrerer, hvordan sund og usund, der er relateret til oplevelsen af sammenhæng samt syg og rask, der er relateret til det fysiske helbred, kan forstås. USUND Svag følelse af sammenhæng SUND Stærk følelse af sammenhæng SYG Dårligt helbred Rask Godt helbred vi Helbredets Mysterium: at tåle stress og forblive rask, Aaron Antonovsky, Hans Reitzel

16 Funktions- og mestringsevne Funktions- og mestringsevnen vii er et samlende begreb for menneskers evne til at leve, arbejde og fungere i de sammenhænge de er en del af og indgår i. Det rummer flere forskellige menneskesyn, og det gør det muligt at anvende begreberne i forbindelse med implementeringen af rehabilitering på tværs af fag og sektorer. Funktions- og mestringsevne bruges til at sikre et helhedssyn på borgeren, samtidig med borgerens individuelle situation hele tiden er udgangspunktet. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan to forskellige borgere håndterer samme udfordringer, og dermed også på hvilken indsats, der er den rigtige for den enkelte borger. Arbejdet med funktions- og mestringsevne er med til at sikre at borgeren og fagpersonen kommer igennem alle relevante forhold samt at alle relevante aktører aktiveres og at der iværksættes relevante tiltag. Funktions- og mestringsevne er et fælles begrebsmæssigt udgangspunkt for rehabilitering. Det er ud fra det, at rehabilitering skal forstås og leveres. De to grundbegreber defineres herunder. vii Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret. 16

17 Definitionen på funktionsevne Nedsat funktionsevne kan være medfødt men kan også erhverves senere i livet som følge af ulykke, alvorlig sygdom eller sociale omstændigheder. En nedsat funktionsevne kan endvidere være varig eller midlertidig. ICF-modellen (international klassifikation af funktion, funktionsnedsættelse og helbred) giver mulighed for en fælles forståelse af funktionsevnebegrebet. Funktionsevne består ifølge ICF af tre komponenter: Kroppens funktioner Aktivitet Deltagelse En persons funktionsevne afhænger af samspillet mellem disse tre komponenter. Derudover sker der en gensidig påvirkning mellem funktionsevnen, personens helbredstilstand, faktorer i omgivelserne og personlige faktorer. viii Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Kilde: ICF, Sundhedsstyrelsen 2003 Definition på mestringsevne Den hensigtsmæssige håndtering i en given situation, som omhandler borgerens evne til at tage initiativ, omsætte viden til handlinger, kunne overskue processer og foretage ændringer, handle passende i forhold til den enkelte situation og have adfærd, der afspejler den gældende samfundsnorm ix. viii ICF, Sundhedsstyrelsen 2003 ix ISU + 17

18 Formål og mål De fem strategiske fokusområder i Sønderborg Kommunes rehabiliteringsstrategi: 1. Samarbejdsprocessen med borgeren, dennes pårørende, netværk og frivillige 2. Sammenhæng og koordination sikrer, at borgerne oplever helhed i indsatsen 3. Fokus på målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede rehabiliteringsforløb 4. En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang 5. Fokus på kompetenceudvikling. Handleplanens formål er at sætte en fælles ramme for udmøntningen af rehabiliteringsstrategien på misbrugsområdet på tværs af forvaltninger og i samarbejdet med andre sektorer. Målene med denne handleplan ligger i forlængelse af rehabiliteringsstrategiens fem fokusområder og beskrives her for misbrugsområdet: Mål i forhold til fokusområde 1 a. Sikre et effektivt tværfagligt samarbejde mellem borgeren og relevante involverede parter i og uden for kommunen. b. At styrke samarbejdet med frivillighedsområdet. Mål i forhold til fokusområde 2 c. At borgerne oplever sammenhæng og koordination i indsatsen samt at den sker med udgangspunkt i borgerens livssituation og bygger bro til dennes hverdagsliv. Mål i forhold til fokusområde 3 d. At kunne tilbyde målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede indsatser på misbrugsområdet til den enkelte borger med udgangspunkt i borgerens situation, funktions- og mestringsevne. e. At sikre anvendelse af metoder og værktøjer, så der sker en systematisk kvalitetssikring, dokumentation og resultatmåling. Mål i forhold til fokusområde 4 og 5 f. At gennemføre kompetenceudvikling som understøtter det teoretiske grundlag og den faglige praksis med fokus på borgerinddragelse, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. 18

19 Succeskriterier Følgende succeskriterier skal være med til at sikre, at udviklingen går i den rigtige retning, og at borgernes perspektiv inddrages. Succeskriterierne er sat inden for målene, fra a til f, der gælder for misbrugsområdet. Succeskriterier i forhold til mål a 1. At 85 % borgere der har kontakt til misbrugscentret på grund af rusmiddelproblemer inviteres til et tværfagligt koordineringsmøde med relevante samarbejdsparter. 2. At 90 % af de borgerne der deltager i et tværfagligt koordineringsmøde, er tilfredse med mødet. Succeskriterier i forhold til mål b 3. Der gennemføres årligt fire initiativer med det formål at styrke det gensidige samarbejde mellem målgruppen og frivillighedsområdet. Succeskriteriet kan både berøre borgere og medarbejdere. Eksempel: Misbrugscenter Sønderborgs brugerråd inviterer relevante parter til ideudvikling på frivillighedsområdet. Succeskriterier i forhold til mål c 4. At 90 % af borgerne tilknyttet misbrugscentret på grund af rusmiddelproblemer, får foretaget relevant afdækning af livssituation. 5. At der for 80 % af borgere med rusmiddelproblemer, på baggrund af et tværfagligt koordineringsmøde udarbejdes en individuel og koordineret handleplan med angivelse af aktørernes roller, indsatser og ansvar. 6. At borgeren har overblik over indsatsen, samt at den koordinerede handleplan giver mening for borgeren. Succeskriterier i forhold til mål d 7. At der for 90 % borgere med rusmiddelproblemer i behandling, udarbejdes handleplaner med beskrivelse af mål, med tidsplan og med henvisning til metoder samt argumentation for valgte metode. 8. At det afdækkes om der skal udvikles tilbud på baggrund af ny viden, eksempelvis gruppeforløb på stofområdet, ambulant afrusning eller dagtilbud på ungeområdet. Succeskriterier i forhold til mål e 9. At lave en samlet afdækning af hvilke metoder og værktøj der benyttes på misbrugsområdet og udarbejde et metodekatalog Fortsætter næste side 19

20 Succeskriterier (fortsat) 10. At sikre systematisk kvalitetssikring, dokumentation og resultatmåling, i den forbindelse udarbejdes flowdiagram, arbejdsgangbeskrivelser (herunder implementering af nationale retningslinjer) og samarbejdsaftaler. 11. At der gennemføres pilotforløb i forhold til metoder og værktøj til systematisk kvalitetssikring, dokumentation og resultatmåling. Succeskriterier i forhold til mål f 12. At der gennemføres kompetenceudvikling af relevante medarbejdere. 13. At borgerinddragelse, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse er centrale begreber i kompetenceudviklingen. 14. At medarbejdere der har deltaget i kompetenceudvikling oplever, at de har de nødvendige kompetencer og redskaber til at arbejde rehabiliterende. 20

21 To fokusområder skaber resultaterne Fokusområderne er betegnelsen for den indsats, der iværksættes for at nå målene. Der er en stor vilje til at prøve noget nyt, til at udfordre plejer at gøre, til at afprøve nye metoder og lade sig inspirere på tværs af afdelinger og sektorer. Den samlede indsats skal ske på baggrund af værdierne beskrevet i rehabiliteringsstrategien og udsattepolitikken. Det vil sige, at udgangspunktet er borgerens situation, ressourcer, håb og drømme, samarbejde, sammenhæng og koordinering og indsatsen sker ud fra udsattepolitikkens værdier: ansvar, respekt og rummelighed. Indsatsen kan beskrives i to fokusområder som er grundlæggende for implementeringen. Borgerinddragelse og koordinering. Koordinering kræver videndeling om metoder, værktøj, lovgivning og det fører til fælles mål på tværs af afdelinger og sektorer. Kompetenceudvikling, der skal sikre, at fagpersoner og medarbejdere har de relevante kompetencer. Borgerinddragelse og koordinering Resultat Borgeren Et selvstændigt og meningsfuldt liv Styrket mulighed for at komme sig Økonomi og ressourcer Kvalificerede og effektive indsatser Kompetenceudvikling Medarbejdere Tværfagligt samarbejde Trivsel side 21

22 Borgerinddragelse og koordinering Udgangspunktet for indsatsen er borgerens situation, funktions- og mestringsevne. På den baggrund skal den samlede indsats planlægges og koordineres. Borgerinddragelse og koordinering Borgerinddragelse Den sundhedsfremmende, forebyggende, recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang i mødet med borgeren skal være grundlæggende og integreret i organisationen. Den enkelte borgers situation kan være kompleks og målene kan være meget forskellige fra borger til borger. Det store fokus på borgerinddragelse fører til ændringer i medarbejdernes daglige arbejde. Eksempel Et eksempel på hvad udgangspunktet i borgeren kan betyde bliver tydeligt, når borgeren og fagpersonerne er uenige om prioriteringen af indsatserne. Her illustreret i et eksempel fra praksis : I udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen ser medarbejderne gerne, at der iværksættes en nedtrapning i forhold til borgerens misbrug. Borgeren derimod vil gerne arbejde med at få det bedre i forhold til sine psykiske symptomer, men er ikke interesseret i at arbejde med misbruget, som for borgeren er en mestringsstrategi og ikke anskues som noget større problem. 22

23 Borgerinddragelse betyder konkret følgende: Udgangspunktet for indsatsen er borgerens situation, funktions- og mestringsevne. Medarbejderne har fokus på borgerens ressourcer og på at udvikle og fastholde den enkelte borgers funktions- og mestringsevne i alle sammenhænge. Rehabilitering tager udgangspunkt i, at mål og delmål fortrinsvis planlægges i samarbejde med borgeren, og sættes ud fra dennes situation, håb og drømme. Borgeren skal opleve meningsfuldhed, helhed og sammenhæng i indsatsen. Koordinering Hvor det er relevant og ønsket, inddrages aktører på tværs af forvaltninger og sektorer. I forbindelse med fokusområdet for øget koordinering skal det afdækkes, hvilke former koordinering kan tage, hvilke metoder og værktøj, der benyttes på misbrugsområdet, samt hvordan der sker en systematisk kvalitetssikring, dokumentation og resultatmåling. Fælles værktøj og skabeloner skal være med til at sikre, at der arbejdes rehabiliterende samt at der sker en effektiv koordinering med afklaring af forskellige aktørers roller, indsatser, ansvar og eventuelt lovgrundlag. Der kan eksempelvis gennemføres pilotforløb til afprøvning af metoder og værktøj til koordinering. Som beskrevet i rehabiliteringsstrategien er samarbejdsprocessen, sammenhæng og koordinering nøgleord for rehabilitering. Derfor vil der i forbindelse med implementeringen være fokus på koordinering af arbejdet ved hjælp af fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Samarbejde og koordinering kan ske med flere aktører og på flere niveauer: Internt med kommunale og private aktører Eksternt med sygehuse og praktiserende læger Andre eksterne aktører eksempelvis frivillige foreninger 23

24 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling For at implementere rehabiliteringsstrategien på misbrugsområdet skal der ske en kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen skal sikre, at medarbejderne har de relevante kompetencer, metoder og værktøj i processen. Kompetenceudviklingen skal blandt andet inddrage følgende: Metoder til afdækning af borgerens situation, funktions- og mestringsevne Fokus på inddragelse af borgerens ressourcer, håb og drømme herunder forberedelse, facilitering og opfølgning i forhold til borgeren Tilgange: Recovery, Sundhedsfremme og forebyggelse og systemisk tænkning Faglige metoder og værktøjer eksempelvis: Motivational Interviewing og kognitiv terapi Kultur og værdiforståelse, værdier i praksis Vidensdeling og udvikling af det tværfaglige samarbejde, koordineret handleplan, opfølgning 24

25 Organisering i implementeringsfasen Styregruppe Formål: Styregruppen har følgende opgaver x : Fastlæggelse af rammerne for implementering og sikring af sammenhæng mellem mål og ressourcer. Prioritere indenfor projektet, hvis der er udfordringer i forhold til ressourcer eller varighed, eller hvis resultatkravene ændres undervejs i projektet. Følge projektet og bane vej for det i organisationen. Godkende faseovergange i projektet; herunder særligt overgangen mellem planlægning og gennemførelse. Medlemmer: Psykiatri og Handicap Chef. Centerleder for Misbrugscenter Sønderborg. Misbrugscentrets tillidsrepræsentant og udviklingskonsulent. Medlemmer: Repræsentanter fra misbrugscentrets teams og arbejdsområder samt en tovholder. 2. Formål: Borgerinddragelse og koordinering. Herunder lovgivning, samtykke, samarbejdsaftaler og koordinerede handleplaner. Pilottest af metode til udarbejdelse af koordinerede handleplaner og revision. Medlemmer: Repræsentanter fra misbrugscentret, socialpsykiatrien, handicap og jobcentret samt en tovholder. 3. Formål: Planlægning af kompetenceudvikling Medlemmer: Repræsentanter fra misbrugscentret (der har deltaget i arbejdsgruppe 1). Medlemmer fra HR og eventuelt forvaltningens læringskonsulent. Arbejdsgrupper 1. Formål: Metoder og værktøj. Beskrive værktøj og metoder og sikre kvalitet, relevant dokumentation og opfølgning på succeskriterier/resultatmåling. x Inspiration til beskrivelse af opgaverne ifm. implementering er hentet fra Sønderborg Kommunens projekthåndbog. 25

26 Fast følgegruppe En følgegruppe er en gruppe af interessenter, der inddrages aktivt undervejs i projektet, løbende modtager orientering om projektets fremdrift og får mulighed for at kommentere på delresultater. Projektleder(ne) fra arbejdsgrupperne kan inddrage den faste følgegruppe og drøfte den strategiske afvejning af projektets indhold. Referencegrupper består normalt af interne ledelsesrepræsentanter; men interne og/eller eksterne fagspecialister kan indgå. Formål: At styrke implementering ved hjælp af en fast følgegruppe med fokus på faglig implementering, der følger arbejdet med handleplanen, tidsplanen og de forskellige arbejdsgruppes arbejde. Medlemmer: Relevante medarbejdere på tværs af afdelinger og forvaltninger i kommunen. Tværgående koordineringsgruppe Handleplanen følges af den tværgående koordineringsgruppe: Sundhed på tværs, der er en udmøntning af sundhedspolitik Sundhed på tværs består af chefer fra kommunens forvaltninger. 26

27 Kommunikation Der udarbejdes en kommunikationsplan i forhold til interne og eksterne interessenter. Kommunikationen målrettes de forskellige interessenter ud fra værdierne ansvar, respekt og rummelighed samt et princip om åbenhed og transparens, hvor det er relevant. Borgere Udsatteråd Pårørende Netværk Læger Sygehus Sønderjylland Sundhedspersonel Interessenter Politikere Presse Samarbejdsparter i kommunen Foreninger Frivillige 27

28 Tidsplan for implementering Nedenstående skitseres en tidsplan for aktiviteter på et overordnet niveau. Tidsplanen illustrerer de planlagte aktiviteter som skal finde sted i Tidsplanen er et arbejdsdokument og der kan ske justeringer i implementeringsprocessen. Iplementering af Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet Milepæle 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 Etablering af arbejdsgrupper Arbejds-grup.1+2 Arbejds-gruppe 3 Kommunikationsindsats Afholde inspirationsmøde Udarbejde beskrivelse af teoretisk grundlag og faglig praksis i form af metodekatalog Implementering af nationale retningslinjer 1 og udarbejdelse af nye arbejdsgange Revidering Udarbejde evalueringsdesign Pilot Kompetenceudvikling Involvering af foreninger Revidere kvalitetsstandard Revidere indsatskatalog 1 Der udsendes nationale retningslinjer for misbrugsbehandling i februar

29 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2017 Implementering Dataindsamling Evaluering 29

30 Afslutning Implementeringen af handleplanen fører til implementering af en rehabiliterende tilgang til borgerne på misbrugsområdet. Borgerne styrkes og støttes i at komme sig på trods af rusmiddelproblemer. Handleplanen fører også til at et styrket samarbejde med borgeren og samarbejdsparter på tværs af forvaltninger og sektorer til gavn for borgere med rusmiddelproblemer og pårørende samt medarbejdere, der har kontakt til borgere på misbrugsområdet. Det vil føre til øget transparens mellem samarbejdsparter og mellem borger og kommune. Borgerne vil opleve helhed i indsatsen og fagpersonerne vil opleve et konstruktivt tværfagligt samarbejde om de fælles mål. Udarbejdelse af handleplanen Handleplanen er udarbejdet i et bredt samarbejde på tværs af afdelinger i Social og Senior samt i samarbejde med Sundhedscentret, Børn og Familie og Jobcentret. 30

31 Litteratur i. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret. ii. iii. iv. Undersøgelser er refereret i KL s publikation: En styrket misbrugsbehandling. Socialstyrelsen: Dialogguide til recovery-orientering: Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli Centerledelsen. Dialogguide til recovery-orientering. Beskrivelsen af recoveryprocessen tager udgangspunkt i publikationen: Udfordringer til rehabilitering i Danmark, udgivet af Rehabiliteringsforum Danmark November Beskrivelsen er tilpasset misbrugsområdet.. v. Sundhedspolitikken, Sønderborg Kommune 2012 vi. Helbredets Mysterium: at tåle stress og forblive rask, Aaron Antonovsky, Hans Reitzel 2000 vii. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret. viii. ICF, Sundhedsstyrelsen 2003 ix. ISU + x. Inspiration til beskrivelse af opgaverne ifm. implementering er hentet fra Sønderborg Kommunens projekthåndbog. 31

32 Kommunikation Sønderborg Kommune Social og Senior Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg Tlf socialogsenior@sonderborg.dk Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Borgen, Holger Drachmanns Plads Sønderborg Tlf post@sonderborg.dk Husk, at du skal sende din mail via den digitale postkasse på borger.dk, hvis mailen indeholder cpr-nummer eller andre fortrolige oplysninger.