Maastricht-kommunikè. om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse

Transkript

1 Maastricht-kommunikè om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse 14. december 2004

2 Maastricht-kommunikè om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (Revision af Københavnserklæringen af 30. november 2002) I Maastricht den 14. december 2004 enedes ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse fra 32 europæiske lande 1, de europæiske arbejdsmarkedsparter og Kommissionen om at styrke samarbejdet med henblik på at modernisere erhvervsuddannelsessystemerne, så Europa kan blive den mest konkurrencedygtige økonomi i verden tilbyde alle europæere, hvad enten de er unge, ældre arbejdstagere, arbejdsløse eller tilhører en underprivilegeret gruppe, de kvalifikationer og kompetencer, de har brug for for at kunne integrere sig fuldt ud i fremtidens vidensbaserede samfund, og på den måde bidrage til at skabe flere og bedre arbejdspladser. POLITISK BAGGRUND OG STATUS OVER DEN HIDTIDIGE INDSATS Den 12. november 2002 vedtog Rådet (Uddannelse, ungdom og kultur) en resolution om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse i. Denne blev efterfølgende godkendt af ministrene for erhvervsuddannelse i EU's medlemsstater, EFTA/EØS-landene og kandidatlandene (deltagerlandene), Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter på deres møde i København den november 2002 som strategien til forbedring af erhvervsuddannelsernes resultater, kvalitet og tiltrækningskraft (Københavnserklæringen). Den fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen ii "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" til Det Europæiske Råds forårsmåde i 2004 indeholder en kort redegørelse for de første konkrete resultater af København-processen og anerkender dens betydning for fremme af reformer, støtte til livslang læring og udvikling af gensidig tillid mellem nøgleaktører og lande. Midtvejsrapporten opfordrer til, at man prioriterer udvikling af fælles europæiske referencer og principper højt og gennemfører dem på nationalt plan under hensyntagen til nationale forhold og nationale beføjelser. Rådet er siden november 2002 nået til politisk enighed om en række konkrete resultater som et resultat af det styrkede samarbejde inden for erhvervsuddannelse og livslang læring, navnlig om udvikling af humankapitalen med henblik på social samhørighed og konkurrenceevne iii, livslang vejledning iv, principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring v og kvalitetssikring af erhvervsuddannelse vi samt Europass, som er en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer. I februar vedtog de europæiske arbejdsmarkedsparter en ramme for aktioner til fremme af livslang udvikling af kvalifikationer og kompetencer vii og indledte dermed et samarbejde på området. Arbejdsgiverne og fagforeningerne udarbejder årlige opfølgningsrapporter og yder derigennem et konkret bidrag til Lissabon-strategien. I løbet af to år er det lykkedes København-processen at synliggøre og profilere erhvervsuddannelserne på europæisk plan og i Lissabon-strategien. Deltagerlandene og de involverede parter er nået til en fælles opfattelse af de specifikke udfordringer, de er nået til enighed om, hvordan de skal gribes an, og har udviklet konkrete midler til støtte for deres gennemførelse. 1 De 25 EU-lande samt de fire kandidatlande og de tre EFTA/EØS-lande (dvs. de samme lande, som mødtes i København, plus Kroatien). 1

3 UDFORDRINGER I LYSET AF LISSABON-MÅLENE København-processen vil fortsat inden for rammerne af arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 udstikke de politiske prioriteringer for virkeliggørelsen af Lissabon-målene på erhvervsuddannelsesområdet. En styrkelse af erhvervsuddannelserne på europæisk og nationalt plan gennem frivilligt og bottom up-samarbejde bør sideløbende med lovgivningen om anerkendelse af erhvervskvalifikationer og den europæiske beskæftigelsesstrategi indgå som et væsentligt element i indsatsen for at skabe et virkeligt europæisk arbejdsmarked og en konkurrencedygtig økonomi. Der bør imidlertid lægges større vægt på at virkeliggøre aftalte målsætninger på nationalt plan under hensyntagen til fælles europæiske referencer og principper. I forbindelse med revisionen af København-processens fokusering for bør man også være meget opmærksom på de udfordringer, der er blevet fremhævet i den undersøgelse viii, som Europa-Kommissionen har ladet gennemføre for at vurdere udviklingen i erhvervsuddannelsessystemerne, og i Kok-rapporterne fra 2003 ix og 2004 x. Blandt disse udfordringer kan nævnes nødvendigheden af at tage behørigt hensyn til ændringer på arbejdsmarkedet, som har haft indflydelse på udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet. Den fælles midtvejsrapport indkredser en række redskaber og prioriteringer med henblik på reform af centrale områder, således at de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer i Europa inden udgangen af 2010 kan blive en kvalitetsreference på verdensplan og livslang læring en realitet for alle. Dette omfatter også behovet for at tilvejebringe de nødvendige investeringer og rette indsatsen mod løbende udvikling af grundlæggende kompetencer hos borgerne hele livet igennem, såsom at lære at lære, at se nye muligheder og at se sig selv i rollen som iværksætter. De nødvendige reformer og investeringer bør navnlig tage sigte på at: forbedre erhvervsuddannelsernes image og tiltrækning for såvel arbejdsgivere som borgere generelt for at øge deltagelsen i erhvervsuddannelserne sikre, at erhvervsuddannelsessystemerne er af høj kvalitet med et stærkt element af innovation, til gavn for eleverne og for at gøre de europæiske erhvervsuddannelsessystemer konkurrencedygtige på verdensplan skabe større sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og behovet på arbejdsmarkedet i den vidensbaserede økonomi for højt kvalificeret arbejdskraft og navnlig som følge af de kraftige virkninger af ændringerne i befolkningssammensætningen at opgradere og udvikle de ældre arbejdstageres kompetence tilgodese de lavtuddannedes (cirka 80 mio. mennesker mellem 25 og 64 år i EU) og de underprivilegerede gruppers behov af hensyn til den sociale samhørighed og for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet. Erhvervsfaglig uddannelse vinder i stigende grad indpas på alle niveauer i uddannelsessystemerne, og der er derfor navnlig for de videregående uddannelsers vedkommende behov for innovative strategier og redskaber på nationalt og europæisk plan for at tilstræbe, at erhvervsuddannelserne kommer til at nyde samme anseelse som de almene uddannelser, og for at skabe større sammenhæng mellem de to systemer. Som led i denne indsats bør man tilrettelægge erhvervsuddannelsessystemer, der tiltrækker flere studerende til de højere uddannelser. Dette vil gavne innovation og konkurrenceevne. 2

4 PÅ NATIONALT PLAN: STYRKELSE AF UDDANNELSESSYSTEMERNES, INSTITUTIONERNES, VIRKSOMHEDERNES OG ARBEJDSMARKEDSPARTERNES BIDRAG TIL VIRKELIGGØRELSEN AF LISSABON-MÅLENE xi FØLGENDE BØR PRIORITERES: i) Anvendelse af fælles instrumenter, referencer og principper til støtte for reform og udvikling af erhvervsuddannelsessystemer og -praksis, f.eks. med hensyn til gennemsigtighed (Europass), livslang vejledning, kvalitetssikring, identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring. Dette bør omfatte styrkelse af de gensidige forbindelser mellem disse instrumenter og højnelse på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne af de involverede parters bevidsthed om systemet for at styrke synligheden og den gensidige forståelse. ii) iii) iv) Forøgelse af offentlige og private investeringer i erhvervsuddannelse, herunder ved hjælp af investeringer foretaget af partnerskaber mellem det offentlige og det private og, hvor det er relevant, ved hjælp af uddannelsesincitamenterne i skatte- og understøttelsessystemerne" xii som anbefalet af Det Europæiske Råd i Lissabon Anvendelse af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til støtte for udviklingen af erhvervsuddannelse. Med forbehold af en aftale om EU's kommende strukturfonde og i overensstemmelse med disse fondes politiske retningslinjer for perioden bør de underbygge de almene uddannelsers og erhvervsuddannelsernes centrale rolle ved at fremme økonomisk udvikling og social samhørighed samt målene i "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010-programmet", især små og mellemstore virksomheders behov, den innovative reform af erhvervsuddannelsessystemerne og de dermed forbundne udfordringer, der ligger i på den ene side at udstyre unge mennesker med de grundlæggende færdigheder, de vil få brug for livet igennem, og på den anden side at forny og ajourføre en aldrende befolknings kvalifikationer. Videreudviklingen af erhvervsuddannelsessystemerne med henblik på at opfylde behovene hos personer og grupper, der risikerer udstødelse af arbejdsmarkedet og social udstødelse, især unge, der forlader skolen i utide, lavtuddannede, migranter, handicappede og arbejdsløse. Dette bør bygge på en kombination af målrettede investeringer, vurdering af tidligere uddannelse og skræddersyede erhvervsuddannelses- og læringsordninger. v) Udvikling og gennemførelse af en strategi for åben læring, der giver borgerne mulighed for at fastlægge individuelle forløb på grundlag af passende vejledning og rådgivning. Dette bør suppleres med etablering af fleksible og åbne rammer for erhvervsuddannelse for at reducere barriererne mellem erhvervsuddannelse og almen uddannelse og forbedre overgangsmulighederne mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse samt videregående uddannelse. Der bør i øvrigt træffes foranstaltninger til at inddrage mobilitet som et element i grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. vi) Øget relevans og kvalitet af erhvervsuddannelserne gennem systematisk inddragelse af alle relevante partnere i udviklingen på nationalt, regionalt og lokalt plan, især i relation til kvalitetssikring. Med henblik herpå bør erhvervsuddannelsesinstitutionerne have mulighed for og tilskyndes til at deltage i relevante partnerskaber. Det er specielt vigtigt, at der lægges større vægt på tidligt at indkredse behovet for kvalifikationer og planlægge erhvervsuddannelserne, og nøglepartnerne, herunder arbejdsmarkedets parter, vil i den forbindelse komme til at spille en vigtig rolle 3

5 vii) Videreudvikling af miljøer, som fremmer læring i erhvervsuddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladsen. Dette medfører øget anvendelse og implementering af pædagogiske metoder, der støtter selvorganiseret læring og udnytter potentialet i IKT og e-læring, hvorved kvaliteten af erhvervsuddannelsen forbedres. viii) Fortsat kompetenceudvikling for lærere og undervisere inden for erhvervsuddannelse der afspejler deres specifikke læringsbehov og skiftende roller som følge af udviklingen inden for erhvervsuddannelse. PÅ EUROPÆISK PLAN: REALISERING AF ET VIRKELIGT EUROPÆISK ARBEJDSMARKED PÅ GRUNDLAG AF GENNEMSIGTIGHED, KVALITET OG GENSIDIG TILLID xiii FØLGENDE BØR PRIORITERES: i) Konsolidering af prioriteringerne i København-processen og fremme af gennemførelsen af konkrete resultater. ii) Udvikling af en åben og fleksibel europæisk referenceramme for kvalifikationer, baseret på gennemsigtighed og gensidig tillid. Referencerammen skal fungere som en fælles reference for at fremme mulighederne for anerkendelse og overførsel af kvalifikationer for både erhvervsuddannelse og almen (ungdoms- og videregående) uddannelse, hovedsagelig på grundlag af kompetencer og læringsresultater. Den vil forbedre mulighederne for at skifte mellem de almene og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer, udgøre en reference for godkendelse af kompetencer erhvervet ad uformel vej og bidrage til, at arbejdsmarkederne på europæisk og nationalt plan og i de enkelte sektorer kan fungere uhindret og effektivt. Referencerammen bør bygge på et antal fælles referenceniveauer. Man bør på EU-plan enes om en række støtteredskaber, navnlig bør der indføres kvalitetssikringsmekanismer for at skabe den nødvendige gensidige tillid. Referencerammen bør fremme frivillig udvikling af kompetencebaserede løsninger på EU-plan, som kan sætte sektorerne i stand til at tackle de nye almene og erhvervsfaglige uddannelsesbehov, der følger af globaliseringen af handel og teknologi. iii) Udvikling og gennemførelse af et europæisk meritoverføringssystem for erhvervsuddannelser (ECVET), så personer under erhvervsuddannelse kan bygge på resultaterne af deres læringsforløb, når de flytter mellem uddannelsessystemer. ECVET baseres på kompetencer og læringsresultater under hensyntagen til, hvordan de defineres på nationalt plan eller i de enkelte sektorer. Der vil desuden blive taget hensyn til erfaringerne med det europæiske meritoverføringssystem (ECTS) inden for højere uddannelse og Europass-rammen. I forbindelse med den praktiske gennemførelse bør der indgås frivillige aftaler mellem erhvervsuddannelsesinstitutionerne i hele Europa. Systemet bliver bredspektret og fleksibelt, så det bliver muligt at gennemføre det lidt efter lidt på nationalt plan, idet der i første omgang lægges størst vægt på det formelle læringssystem. iv) Gennemgang af de specifikke læringsbehov og skiftende roller hos lærere og undervisere inden for erhvervsuddannelse og af mulighederne for at gøre deres profession mere tillokkende bl.a. ved løbende ajourføring af deres faglige kvalifikationer. Lærere og undervisere bør støttes i deres vigtige rolle som innovatører og banebrydere i læringsmiljøet. Der bør udarbejdes et sammenhængende system, som kan bidrage til at forbedre kvaliteten i den erhvervsfaglige uddannelse og undervisning. v) Forbedring af erhvervsuddannelsesstatistikkernes omfang, præcision og troværdighed, så man kan foretage en evaluering af, hvor langt man er nået i indsatsen for at gøre 4

6 erhvervsuddannelserne effektive og attraktive. Fyldestgørende data og indikatorer er nøglen til forståelse af, hvad der sker på erhvervsuddannelsesområdet, og hvilke yderligere foranstaltninger og beslutninger der kræves af de involverede parter. GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING i) Alle aktører på erhvervsuddannelsesområdet uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, fagforeninger, brancheorganisationer, handels-, industri og håndværkskamre, regionale institutioner, netværk osv. opfordres til at tage et ansvar og bidrage til, at Københavnprocessen gennemføres effektivt på alle planer. Der bør oprettes nationale netværk med repræsentation af alle relevante aktører, navnlig ministerier, arbejdsmarkedsparter og regionale myndigheder. ii) iii) iv) I overensstemmelse med den fælles midtvejsrapport bør de almene og de erhvervsfaglige uddannelsesprocesser rationaliseres og strømlines på europæisk plan ved at overføre prioriteringerne i konklusionerne og grupperne i København-processen til "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010-programmet". Dette bør ske på grundlag af erfaringerne med arbejdsmetoder i København-processen. Det Rådgivende Udvalg for Faglig Uddannelse inddrages fuldt ud i gennemførelsen og opfølgningen. Man bør udarbejde og undersøge forslag til en europæisk referenceramme for kvalifikationer og et europæisk meritoverføringssystem for erhvervsuddannelser. v) Der bør udvikles en sammenhængende strategi og et tættere samarbejde på både nationalt og europæisk plan, der omfatter: videregående uddannelse, herunder udviklinger under Bologna-processen europæiske økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker, politikker for bæredygtig udvikling og politikker for social inddragelse (f.eks. i form af retningslinjer og nationale handlingsplaner) førtiltrædelsesinstrumenter og -fonde forbindelserne mellem forskning, praksis og politik gennem netværkssamarbejde og udveksling af innovation og gode eksempler på politik og praksis. vi) vii) Der bør i den integrerede rapport om "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010", der udarbejdes hvert andet år i forbindelse med gennemførelsen af de nationale strategier for livslang læring, forelægges oplysninger om de fremskridt, der er gjort, og om kommende aktioner for udvikling af erhvervsuddannelser med deltagelse af relevante interesserede parter på nationalt plan. Oplysningerne bør omfatte ovennævnte prioriteringer på nationalt plan og det bør være muligt på grundlag heraf at stimulere udvekslingen af erfaringer ikke alene mellem deltagerlandene, men også mellem arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter på tværnational basis. Der bør knyttes tættere forbindelser til arbejdsmarkedets parter på europæisk, nationalt og regionalt plan samt inden for de enkelte sektorer, under hensyntagen til de prioriterede opgaver i deres aktionsramme for livslang udvikling af kompetence og kvalifikationer. 5

7 viii) Det igangværende Leonardo da Vinci-program og det kommende integrerede handlingsprogram for livslang læring udnyttes effektivt og fuldt ud til at støtte udvikling, efterprøvning og gennemførelse af innovative aktioner med henblik på at fremskynde reformen af erhvervsuddannelserne. ix) Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut vil fortsat yde støtte til gennemførelsen af København-processen og gøre brug af deres netværk (f.eks. ReferNet, nationale overvågningscentre) og deres elektroniske medier til at assistere med rapportering, overvågning af fremskridt og udveksling af erfaringer, navnlig ved at: udbrede kendskabet til gode politikker og praksis inden for livslang læring kortlægge aktiviteterne i enkelte sektorer inddrage studiebesøgene under Leonardo da Vinci-programmet til støtte for gensidig læring og peer review. x) Om to år holdes der et nyt møde på ministerielt plan for at evaluere gennemførelsen og genvurdere prioriteringerne og strategierne på erhvervsuddannelsesområdet som led i Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010-programmet. i Endelig vedtaget den 19. december EFT C 13 af , s ii Fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af Lissabon-strategien: Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer, februar iii 14354/03 EDUC 167 SOC 438, november iv 9286/04 EDUC 109 SOC 179, maj v 9600/04 EDUC 118 SOC 253, maj vi 9599/04 EDUC 117 SOC 252, maj vii ETUC, UNICE, UEAPME, CEEP, 28 februar viii Virkeliggørelse af Lissabon-målene: Erhvervsuddannelsernes bidrag, oktober ix Jobs, jobs, jobs, rapport fra Taskforcen for Beskæftigelse, november x Tackling af udfordringen: Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, rapport fra ekspertgruppen om Lissabon-strategien under forsæde af Wim Kok. xi I overensstemmelse med de prioriterede fokusområder 1 og 2 i midtvejsrapporten: Reformer og investeringer skal koncentreres om nøgleområderne og Livslang læring skal gøres til en realitet. xii Formandskabets konklusioner punkt 23. xiii I overensstemmelse med det prioriterede fokusområde 3 i den fælles midtvejsrapport: Der skal skabes et europæisk uddannelsesområde. 6