Kommuniké fra Brugge om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden

Transkript

1 Kommuniké fra Brugge om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden Kommuniké fra mødet mellem de europæiske ministre med ansvar for erhvervsrettet uddannelse, de europæiske arbejdsmarkedsparter og Europa-Kommissionen, den 7. december 2010 i Brugge, vedrørende strategien og prioriteterne i Københavnprocessen for

2 FORORD Med Københavnerklæringen fra den november 2002 lanceredes den europæiske strategi for et styrket samarbejde om erhvervsrettet uddannelse (VET), almindeligvis kaldet "Københavnprocessen". I 2010 har vi nu på grundlag af otte års europæisk samarbejde fastsat de langsigtede strategiske mål for det kommende årti ( ). Vi har taget højde for de tidligere resultater, aktuelle og fremtidige udfordringer og de principper og idéer, der ligger til grund for Københavnprocessen. Den samlede vurdering af processen, som er foretaget af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) på grundlag af en undersøgelse i de 27 medlemsstater samt Island, Norge og Liechtenstein, har ligesom Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts rapport om Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien lettet vores arbejde. I. NYT AFSÆT FOR ERHVERVSRETTET UDDANNELSE I EUROPA NUVÆRENDE OG KOMMENDE UDFORDRINGER Uddannelse i morgendagens Europa Europa forsøger at overvinde følgerne af en alvorlig økonomisk og finansiel krise. Arbejdsløshedsprocenten er høj især blandt de unge 1. Krisen har tydeliggjort behovet for at ændre vores økonomier og samfund. Europa ønsker at blive mere intelligent, bæredygtig og solidarisk. Dette forudsætter fleksible uddannelsessystemer af høj kvalitet, som imødekommer de nuværende og fremtidige behov 2. Arbejdsmarkedsudvikling I dag har ca. 76 millioner europæere i alderen år omtrent svarende til Italiens, Ungarns og Østrigs samlede befolkning enten få eller slet ingen kvalifikationer. Alt for mange årige forlader fortsat uddannelsessystemet uden kvalifikationer. Der må sættes ind med hastetiltag for at forebygge og undgå skolefrafald. Cedefops prognoser over kompetencebehovene for det næste årti viser, at de teknologiske forandringer vil øge behovet for medarbejdere med en høj uddannelse eller en 1 I henhold til tallene fra september 2010 for EU's 27 medlemsstater udgjorde den samlede arbejdsløshedsprocent 9,6 % og ungdomsarbejdsløshedsprocenten 20,3 % (kilde: Eurostat). 2 Europa-Kommissionen vedtog den 9. juni 2010 en meddelelse med titlen "Et nyt afsæt for europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien", hvori der foreslås en generel dagsorden for den kommende europæiske VET-politik. 1

3 mellemuddannelse på bekostning af de lavtuddannede. Selv i de erhverv, hvor der førhen hovedsageligt var brug for et lavt kvalifikationsniveau, kræves der i stigende grad kvalifikationer på mellemniveau eller endog højt niveau. Det betyder, at personer med få (eller ingen) kvalifikationer fremover vil få vanskeligere ved at finde et job. Mere og mere peger i retning af en erhvervsmæssig polarisering med højere lønninger til de højtuddannede og lavere lønninger til de lavtuddannede og ufaglærte. De rigtige kvalifikationer Dagens elever og studerende vil fortsat være i starten af deres karriere i 2020 og have mindst 30 års erhvervskarriere foran sig, og nogle af dem vil være beskæftiget inden for erhverv, som ikke findes i dag, og andre inden for erhverv, der er ved at forsvinde. Vi er nødt til at tilpasse de erhvervsrettede uddannelser i forhold til arbejdsmarkedets ændrede krav. For at kunne integrere de ændrede arbejdsmarkedsbehov i leveringen af VET på længere sigt kræves der et større kendskab til de nye sektorer og kvalifikationer og ændringerne i de eksisterende erhverv. Vi må i samarbejde med de berørte parter regelmæssigt gennemgå de erhvervs- og uddannelsesstandarder, der indeholder bestemmelser om, hvilke forventninger der stilles til indehaveren af et certifikat eller et eksamensbevis. Det betyder et nærmere samarbejde mellem de aktører, der er aktive inden for foregribelse af kvalifikationer, herunder repræsentanter for erhvervssektorer, arbejdsmarkedsparter, relevante civilsamfundsorganisationer og uddannelsesudbydere. Vi skal tilpasse de erhvervsrettede uddannelsers indhold, infrastruktur og metoder regelmæssigt for at være på forkant med overgangen til nye produktionsteknologier og nye former for tilrettelæggelse af arbejdet. Overgangen til grøn økonomi er en vigtig tendens, der har indvirkning på kvalifikationsbehovene inden for mange forskellige job og sektorer. Mange af de krævede kvalifikationer findes i de eksisterende erhverv. Arbejdsmarkedet har således brug for en balance mellem udviklingen af generelle grønne kvalifikationer (f.eks. affaldsreduktion, øget energieffektivitet) og specifikke kvalifikationer. Ligesom kvalifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi har afgørende betydning for alle i dag, vil grønne kvalifikationer få betydning i næsten ethvert job fremover. Det aldrende samfund Det fremtidige europæiske arbejdsmarked vil på én gang blive mødt af en aldrende befolkning og stadig mindre årgange af unge. Som følge heraf vil voksne - og navnlig ældre arbejdstagere - i stigende grad skulle opdatere og udbygge deres kvalifikationer og kompetencer gennem erhvervsrettet efter- og videreuddannelse. Dette øgede behov for livslang læring betyder, at vi bør have mere fleksible formidlingsmetoder, skræddersyede uddannelsestilbud og veletablerede systemer til validering af 2

4 uformel og ikke-formel læring. De muligheder, som informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver, kan bruges til at styrke voksenuddannelsen gennem fjernundervisning. VET med dobbelt formål Erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse har det dobbelte formål at bidrage til beskæftigelsesegnetheden og den økonomiske vækst og at imødegå de store samfundsmæssige udfordringer, navnlig for at fremme den sociale samhørighed. Den bør tilbyde unge såvel som voksne attraktive og udfordrende karrieremuligheder og bør appellere i lige høj grad til mænd og kvinder, til mennesker med stort potentiale og til dem, der uanset årsag risikerer at blive udelukket fra arbejdsmarkedet. Kvalitet og ekspertise I betragtning af dens rolle i de europæiske samfund og økonomier er det afgørende at sikre bæredygtigheden og topkvaliteten i erhvervsrettet uddannelse. Hvis Europa skal fastholde sin stilling som den stærkeste eksportør af industriprodukter i verden, skal de erhvervsrettede uddannelser være i verdensklasse. I vidensamfundet er erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer lige så vigtige som akademiske kvalifikationer og kompetencer. De europæiske VET-systemers mangfoldighed er et aktiv med henblik på gensidig læring. Men der kræves gennemsigtighed og en fælles tilgang til kvalitetssikring for at opbygge gensidig tillid, som skal fremme mobiliteten og anerkendelsen af færdigheder og kompetencer mellem disse systemer. I det kommende årti skal kvalitetssikringen i det europæiske samarbejde om VET prioriteres højt. Inddragelse af borgerne Ikke blot arbejdsmarkederne, men også samfundene som helhed er i hastig forandring. Borgerne skal inddrages, så vi kan tilpasse os ny udvikling og forvalte ændringerne. Det betyder, at borgerne skal kunne erhverve viden, kvalifikationer og kompetencer, som ikke blot har erhvervsmæssig relevans. Disse bredere kompetencer nøglekompetencer er vigtige forudsætninger for succes i tilværelsen, og de bør kunne erhverves både inden for VET og andre former for uddannelse. VET skal også give de lærende mulighed for at ajourføre, supplere og bygge videre på nøglekompetencer uden at forsømme de faglige kvalifikationer. Navnlig IKT-kvalifikationer og -kompetencer samt kendskab til fremmedsprog vil få stadig større betydning, når det gælder om at få og beholde et job og klare hverdagen. Arbejdsbaseret læring er en måde at udvikle sit potentiale på. Den arbejdsbaserede del bidrager i høj grad til udviklingen af en professionel identitet og kan øge selvværdet hos dem, der ellers kunne føle sig 3

5 mislykket. Jobtræning giver de beskæftigede mulighed for at udnytte deres potentiale og samtidig bevare deres indtægter. Et velfungerende VET-system med mulighed for læring i og uden for jobbet, på deltids- eller fuldtidsbasis, kan således i høj grad bidrage til social samhørighed i samfundet. Internationalisering af VET Som aktører på det globale uddannelsesmarked er de nationale VET-systemer nødt til at være forbundet med den øvrige verden for at være tidssvarende og konkurrencedygtige. De skal være bedre til at tiltrække studerende fra andre europæiske lande og tredjelande med henblik på uddannelse og gøre det lettere at få anerkendt deres kvalifikationer. Demografiske ændringer og international migration gør disse spørgsmål endnu mere relevante. Selv om der er ved at opstå et europæisk uddannelsesområde, er det oprindelige mål om at fjerne hindringerne for mobilitet endnu ikke nået, og vi kan se, at mobiliteten blandt VET-studerende fortsat er lav. Der er behov for bedre og mere målrettet oplysning og vejledning for at gøre vores VET-systemer mere attraktive for udenlandske studerende. En stor fremtidig udfordring vil være at opnå øget mobilitet på tværs af grænserne for VET-studerende og -undervisere og anerkendelse af både viden, kvalifikationer og kompetencer erhvervet i udlandet. Investering i VET et fælles ansvar Udformningen af VET er et fælles ansvar for de nationale regeringer, arbejdsmarkedets parter, VETinstitutioner, undervisere og erhvervslærere samt lærende. Alle har en gensidig interesse i et tættere samarbejde. Der er blevet lagt større vægt på voksenundervisningen inden for de seneste år, hvilket også kræver yderligere ressourcer. Den økonomiske tilbagegang bør ikke medføre færre investeringer i VET. Budgetmæssige begrænsninger vil tvinge os til at finde innovative løsninger for at sikre bæredygtig finansiering til VET og sørge for, at ressourcerne allokeres effektivt og fordeles ligeligt. VIGTIGE RESULTATER AF KØBENHAVNPROCESSEN Københavnprocessen har spillet en afgørende rolle for at øge bevidstheden om VET's betydning på både europæisk og nationalt plan. Der kan konstateres flest fremskridt med hensyn til de fælles europæiske redskaber 3, principper og retningslinjer, som er udviklet med henblik på at gøre kvalifikationerne mere gennemsigtige, sammenlignelige og overførbare og øge fleksibiliteten og 3 Følgende redskaber er blevet udviklet siden 2002: Europass, den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse(ecvet) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EQAVET). 4

6 kvaliteten i undervisningen. De danner grundlag for udviklingen hen imod et reelt europæisk uddannelsesområde. Københavnprocessen har haft en umiddelbar og kraftig indvirkning på landenes VET-politikker. Den har udløst omfattende reformer, bl.a. udviklingen af nationale kvalifikationsrammer med henblik på gennemførelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og overgangen til princippet om læringsresultater. Ved at flytte perspektivet fra en inputorienteret læringsproces til læringsresultaterne kan overordnede rammer, der omfatter almen uddannelse, VET og videregående uddannelse, bidrage til at skabe gennemsigtige, gennemtrængelige og fleksible nationale kvalifikationssystemer. Læringstiltag for ligestillede og udveksling af god praksis har medvirket til at skabe en fornemmelse af ejerskab af processen og fremmet yderligere aktiviteter. Men der kræves mere og bedre kommunikation for at inddrage de berørte parter: arbejdsmarkedets parter, VET-institutioner, civilsamfundet og de lærende. VET-politikker i sig selv er ikke tilstrækkeligt til at tackle de socioøkonomiske udfordringer og gøre mobilitet og livslang læring til en realitet. Der er behov for helhedsløsninger, som skaber forbindelse mellem VET og andre politikker, navnlig beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikken. KØBENHAVNPROCESSEN I FORBINDELSE MED EU S POLITIKKER På baggrund af den skiftende politiske kontekst i det kommende årti , særlig i lyset af Europa 2020-strategien, bør Københavnerklæringen fra 2002 tilføres ny dynamik. Da Københavnprocessen er en integreret del af den strategiske ramme "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2020", bør målene for VET fortsat være i overensstemmelse med de overordnede mål i rammen. VET bør også spille en rolle med hensyn til at nå de to overordnede Europa 2020-mål på uddannelsesområdet, dvs. - senest i 2020 at reducere andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, til mindre end 10 % og øge procentdelen af de årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 %. Der er udarbejdet en liste over kortfristede resultatmål for at angive, hvilke konkrete tiltag der er nødvendige for at nå de strategiske mål. Listen over kortfristede resultatmål vil ligeledes lette de fremtidige periodiske revisioner. Under hensyntagen til prioriteterne og de overordnede mål i ovennævnte europæiske strategi og ramme og under overholdelse af nærhedsprincippet vedtages følgende: 5

7 en samlet vision for VET i strategiske mål for perioden baseret på denne vision 22 kortfristede resultater på nationalt plan for de første fire år ( ) med angivelse af støtten på EU-niveau generelle principper, der ligger til grund for styring af og ejerskab til Københavnprocessen. II. EN SAMLET VISION FOR ERHVERVSRETTET UDDANNELSE I 2020 De europæiske VET-systemer bør frem til 2020 blive mere attraktive, relevante, karriereorienterede, innovative, tilgængelige og fleksible end i 2010 og bidrage til høj kvalitet og lige muligheder inden for livslang læring ved at tilbyde: - attraktiv og inkluderende VET med højt kvalificerede undervisere og erhvervslærere, innovative læringsmetoder, infrastruktur og faciliteter af høj kvalitet, høj relevans for arbejdsmarkedet og adgangsveje til videreuddannelse - erhvervsrettet grunduddannelse (I-VET) af høj kvalitet, som lærende, forældre og samfundet som helhed kan betragte som en tiltrækkende valgmulighed med samme værdi som almen uddannelse. I-VET bør give de lærende både nøglekompetencer og specifikke erhvervskompetencer - let tilgængelig og karriereorienteret erhvervsrettet efter- og videreuddannelse (C-VET) for ansatte, arbejdsgivere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse, som fremmer både kompetenceudvikling og karriereskift - fleksible VET-systemer, baseret på et princip om læringsresultater, som støtter fleksible læringsforløb, tillader gennemtrængelighed mellem de forskellige delsystemer på uddannelsesområdet (skoleuddannelse, VET, videregående uddannelse, voksenuddannelse) og sørger for validering af uformel og ikke-formel læring, herunder kompetencer, der er opnået på en arbejdsplads - et europæisk uddannelsesområde med gennemsigtige kvalifikationssystemer, der åbner mulighed for overførsel og akkumulering af læringsresultater samt anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, og som fremmer mobiliteten på tværs af grænserne - væsentligt øgede muligheder for mobilitet på tværs af grænserne for VET-studerende og VET-fagfolk - let tilgængelige, livslange informations-, vejlednings- og rådgivningstjenester af høj kvalitet, som udgør et sammenhængende netværk og gør det muligt for europæiske borgere at træffe velfunderede afgørelser og forvalte deres uddannelses- og erhvervsforløb ud over de 6

8 traditionelle kønsprofiler. III. STRATEGISKE MÅL FOR PERIODEN EFTERFULGT AF KORTFRISTEDE RESULTATMÅL HØJERE KVALITET OG STØRRE EFFEKTIVITET I VET OG FREMME AF DENS TILTRÆKNINGSKRAFT OG RELEVANS VET bør have større relevans for arbejdsmarkedet og menneskers karriere. For at gøre de erhvervsrettede uddannelser mere tiltrækkende bør de deltagende lande forfølge følgende mål og tiltag: 1. At gøre I-VET til et attraktivt uddannelsestilbud a) at øge kvaliteten af I-VET (se også punkt 2 nedenfor) ved at forbedre kvaliteten af underviserne, erhvervslærerne og skolelederne samt forbedre deres kompetencer, ved at indføre fleksible overgange mellem alle uddannelsesniveauer og ved at øge offentlighedens bevidsthed om de muligheder, VET giver. Dette er særlig vigtigt i deltagerlande, hvor erhvervsrettede efteruddannelser har en tendens til at blive undervurderet b) at tilskynde til praktiske aktiviteter og sikring af oplysninger og vejledning af høj kvalitet, der giver yngre elever under den obligatoriske skolegang og deres forældre mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige fagområder og karrieremuligheder c) at sikre, at nøglekompetencerne integreres i læseplanerne for I-VET, og at udvikle passende bedømmelsesmetoder d) at tilrettelægge undervisnings- og læringsaktiviteter, der bidrager til at udvikle evnen til selv at orientere sig inden for I-VET e) at give de lærende i I-VET adgang til passende tidssvarende teknisk udstyr, undervisningsmateriale og tekniske infrastrukturer. VET-institutioner bør overveje at dele omkostningerne og udstyret indbyrdes og sammen med erhvervslivet. Arbejdsbaseret læring på virksomheder, der har den relevante infrastruktur, bør også fremmes f) at overvåge overgangen for færdiguddannede fra VET til arbejdsmarkedet eller til efter- og videreuddannelse ved hjælp af nationale overvågningssystemer. 2. At fremme ekspertise, kvalitet og relevans i både I-VET og C-VET Kvalitetssikring 7

9 a) Levering af erhvervsrettede uddannelser af høj kvalitet er en forudsætning for deres tiltrækningskraft. For at garantere bedre kvalitet, større gennemsigtighed, gensidig tillid, arbejdstageres og lærendes mobilitet samt livslang læring bør de deltagende lande indføre rammer for kvalitetssikring i overensstemmelse med EQAVET-anbefalingen. b) De deltagende lande bør inden udgangen af 2015 på nationalt plan indføre en fælles kvalitetssikringsramme for VET-institutionerne, som også skal gælde for læring på arbejdspladsen, og som er forenelig med EQAVET-rammen. Kvaliteten af underviserne, erhvervslærerne og andre, der arbejder med VET a) De deltagende lande bør forbedre grund- og videreuddannelsen af undervisere, erhvervslærere, vejledere og konsulenter ved at tilbyde fleksible undervisningstilbud og investeringer. De aldrende europæiske undervisere og erhvervslærere, de ændrede arbejdsmarkeder og arbejdsmiljøer samt behovet for at tiltrække dem, der er bedst egnede til at undervise, gør dette mål endnu mere vigtigt. Undervisere og erhvervslærere bør tilskyndes til praktikantophold i virksomheder. b) De deltagende lande bør arbejde sammen om at fastlægge principper for bedste praksis og vejledning med hensyn til VET-underviseres og -erhvervslæreres skiftende kompetencer og profiler. Dette kunne ske med støtte fra Europa-Kommissionen og Cedefop i samarbejde med sidstnævntes net af VET-undervisere og -erhvervslærere. Arbejdsmarkedsrelevans VET's (både I-VET og C-VET) relevans for arbejdsmarkedet og beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede fra VET bør øges gennem forskellige foranstaltninger: a) De deltagende landes myndigheder - på nationalt, regionalt eller lokalt plan - bør skabe muligheder for øget samarbejde mellem skoler og virksomheder for at forbedre undervisernes kendskab til arbejdsmetoder på den ene side og erhvervslærernes generelle pædagogiske kvalifikationer og kompetencer på den anden side. b) De deltagende lande bør fremme partnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter, virksomheder, uddannelsesudbydere, arbejdsformidlinger, offentlige myndigheder, forskningsorganisationer og andre relevante interessenter for at sikre en bedre overførsel af oplysninger om arbejdsmarkedets behov og sørge for bedre at matche disse behov med udviklingen af viden, kvalifikationer og kompetencer. Arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parter bør bestræbe sig på klart at fastlægge, hvilke kompetencer og kvalifikationer de har 8

10 brug for både på kort og lang sigt og inden for og på tværs af sektorer. Udviklingen af et fælles sprog 4, der tager sigte på at bygge bro mellem uddannelsesverdenen på den ene side og arbejdsverdenen på den anden, bør fortsættes og bør være i overensstemmelse med andre EU-instrumenter som f.eks. EQF. c) Læseplanerne for VET bør være outputorienterede og tage mere hensyn til arbejdsmarkedets behov. Samarbejdsmodeller med virksomheder eller erhvervsorganisationer bør tackle dette spørgsmål og give VET-institutioner tilbagemeldinger om både beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesfrekvenser for færdiguddannede fra VET. d) For at forbedre kvaliteten og relevansen af VET bør de deltagende lande og navnlig VETinstitutionerne udnytte tilbagemeldinger fra vejledningstjenester om overgangen for færdiguddannede fra VET til arbejdsmarkedet eller til videreuddannelse. e) Arbejdsbaseret læring i partnerskab med virksomheder og nonprofitorganisationer bør blive et fast element i alle erhvervsrettede grunduddannelsesforløb. f) De deltagende lande bør støtte udviklingen af lærlingelignende erhvervsuddannelser og øge bevidstheden om disse. KORTFRISTEDE RESULTATMÅL FOR VEDRØRENDE STRATEGISK MÅL 1 OG 2 Foranstaltninger på nationalt plan: 1. tilrettelægge aktiviteter, der tager sigte på at fremme VET's tiltrækningskraft og kvalitet, og som kan omfatte kampagner og fagkonkurrencer 2. støtte aktiviteter, der giver yngre elever under den obligatoriske skolegang mulighed for at stifte bekendtskab med fagområder og karrieremuligheder 3. træffe passende foranstaltninger for at gennemføre EQAVET-anbefalingen og gøre fremskridt med hensyn til nationale rammer for kvalitetssikring for VET 4. eventuelt sikre, at nøglekompetencer og kompetencer inden for karriereplanlægning er passende integreret i læseplanerne for I-VET, og at de kan erhverves gennem uddannelsesmuligheder inden for C-VET 5. regeringer, arbejdsmarkedets parter og VET-institutioner skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at o maksimere arbejdsbaseret læring, herunder lærlingeuddannelser, for at bidrage til at forhøje antallet af lærlinge i Europa inden udgangen af 2012 o skabe muligheder for at øge samarbejdet mellem VET-institutionerne og virksomhederne (profit og nonprofit), f.eks. via praktikantophold i virksomheder for undervisere 4 I 2010 er dette tredjesprog målet med projektet En europæisk klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO). 9

11 o give VET-institutioner tilbagemeldinger om beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser 6. fortsætte arbejdet med at opsætte systemer til overvågning af overgangen fra læring til arbejde. Støtte på EU-plan: - politikdokument om, hvilken rolle erhvervsekspertise spiller for intelligent og bæredygtig vækst - overveje europæisk støtte til kampagner for at fremme VET, herunder Eurobarometer om VET's tiltrækningskraft - tilskynde til fagkonkurrencer på europæisk og/eller globalt plan - vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af EQAVET - undersøge gennemførelsen af EQAVET på nationalt plan i tematiske netværk vedrørende kvalitetssikringsprojekter inden for Leonardo da Vinci-programmet - vademecum/undersøgelse om vellykkede arbejdsbaserede læringsmodeller (med input fra Cedefop) - styrke foregribelsen af udvikling af kvalifikationer og kompetencer, navnlig gennem kvalifikationsprognoser (Cedefop) og etablering af europæiske råd for kvalifikationer - udvikle et fælles sprog, der kan danne bro mellem uddannelse og arbejde (ESCO), som er i overensstemmelse med andre EU-instrumenter, f.eks. EQF - overveje vedtagelsen af et EU-benchmark for beskæftigelsesegnethed på grundlag af et forslag fra Kommissionen - arbejde med principper for bedste praksis og vejledning med hensyn til VET-underviseres og -erhvervslæreres skiftende profiler (sammen med Cedefop). VIRKELIGGØRELSE AF LIVSLANG LÆRING OG MOBILITET 3. At sikre fleksibel adgang til uddannelse og kvalifikationer For så vidt angår erhvervsrettet efter- og videreuddannelse (C-VET) For at øge VET's bidrag til inden udgangen af 2020 at nå benchmarket, at 15 % af de voksne skal deltage i en uddannelsesaktivitet, bør de deltagende lande: a) aktivt tilskynde enkeltpersoner til at deltage og VET-institutioner til at øge deres involvering i C-VET, med særligt fokus på mennesker, der er i overgangssituationer på arbejdsmarkedet (f.eks. udsatte arbejdstagere og arbejdsløse), og på dårligt stillede grupper b) fastlægge en passende ramme med sigte på at tilskynde virksomhederne til fortsat at investere i udviklingen af menneskelige ressourcer og i C-VET. Afgørelsen om den rette blanding af incitamenter, rettigheder og pligter ligger hos de deltagende lande c) tilskynde til fleksible uddannelsesordninger (e-læring, aftenkurser, uddannelse i arbejdstiden osv.) for at fremme adgangen til uddannelse i forskellige livssituationer og tage højde for forskellige behov. Efter- og videreuddannelse bør omfatte alle former for 10

12 læring, herunder også uddannelse på arbejdspladsen og arbejdsbaseret læring, og bør i lige høj grad være tilgængelige for både kvinder og mænd d) tilskynde erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere til at samarbejde, navnlig om erhvervsuddannelsen af det store antal lavtuddannede arbejdstagere, der højst har uddannelse på laveste sekundærtrin, og som vil kunne drage nytte af tilgange, hvor grundlæggende færdigheder er indbygget i VET e) senest i 2015 påbegynde udviklingen af nationale procedurer for anerkendelse og validering af ikke-formel og uformel læring, der i givet fald er understøttet af nationale kvalifikationsrammer. Disse procedurer bør fokusere på viden, kvalifikationer og kompetencer, uanset i hvilken sammenhæng de er erhvervet, f.eks. bred voksenuddannelse, VET, erhvervserfaring og frivillige aktiviteter. Der bør også tages mere hensyn til viden, kvalifikationer og kompetencer, der ikke nødvendigvis fører til fuldstændige formelle kvalifikationer. Et tæt samarbejde med andre politikområder, f.eks. unge, sport, kultur, social- og arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelse, er vigtigt i denne henseende f) træffe særlige foranstaltninger for at få flere mennesker, der er i overgangssituationer på arbejdsmarkedet, og flere grupper med lav deltagelse i uddannelse, f.eks. kvinder, lavtuddannede og ældre arbejdstagere, til at deltage i C-VET. De deltagende lande bør navnlig gennem investeringer søge at bringe antallet af lavtuddannede i alderen år, der deltager i livslang læring, mere i overensstemmelse med de gennemsnitlige erhvervsfrekvenser for denne aldersgruppe. For så vidt angår både I-VET og C-VET a) lette overgangen fra uddannelse til arbejde og mellem job ved at tilbyde integrerede vejledningstjenester (arbejdsformidlings- og rådgivningstjenester) samt kompetencer til karriereplanlægning, både for unge og voksne. Det er afgørende, at de pågældende tjenesteydere let og objektivt kan udveksle oplysninger og udvikle kvaliteten af vejledningstjenester b) udvikle eller fastholde videregående VET på EQF-niveau 5 eller derover, hvis det er relevant, og bidrage til at nå EU's overordnede mål om 40 % med en videregående eller tilsvarende uddannelse c) fremme fleksible overgange mellem VET, almen uddannelse og videregående uddannelse og øge gennemtrængeligheden ved at styrke de indbyrdes forbindelser mellem dem. For at nå dette mål såvel som øget deltagelse i livslang læring bør de deltagende lande 11

13 fremskynde fastlæggelsen og gennemførelsen af overordnede nationale kvalifikationsrammer baseret på læringsresultater d) Kommissionen og de deltagende lande bør arbejde hen imod en øget sammenhæng mellem de to europæiske meritoverførselssystemer ECVET og ECTS. 4. At udvikle en strategisk tilgang til internationaliseringen af I-VET og C-VET og fremme international mobilitet a) Den økonomiske globalisering tilskynder arbejdsgivere, arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende til at udvide deres aktivitetsområde ud over deres egne landes grænser. VET-institutioner bør støtte dem i denne proces ved at tilføre en international dimension til læringsindholdet og oprette internationale netværk med partnerinstitutioner. b) De deltagende lande bør tilskynde de lokale og regionale myndigheder og VETinstitutionerne til - gennem incitamenter, finansieringsordninger (herunder brug af de europæiske strukturfonde) og formidling af bedste praksis - at udvikle strategier for grænseoverskridende samarbejde om VET med henblik på at fremme større mobilitet for lærende, undervisere og erhvervslærere og andre, der arbejder med VET. De deltagende lande bør fremme VET, der tillader, tilskynder til og - helst - integrerer mobilitetsophold, herunder praktikophold, i udlandet. c) De deltagende lande bør systematisk anvende og udbrede kendskabet til de europæiske gennemsigtighedsværktøjer som f.eks. EQF, ECVET og Europass for at fremme mobiliteten på tværs af grænserne. d) De deltagende lande bør fremme muligheder for sprogindlæring for både lærende og undervisere i VET samt sprogundervisning, der er tilpasset de særlige behov inden for VET, med særlig vægt på fremmedsprogs betydning for det grænseoverskridende samarbejde om VET og international mobilitet. KORTFRISTEDE RESULTATMÅL FOR VEDRØRENDE STRATEGISK MÅL 3 OG 4 Foranstaltninger på nationalt plan: 7. vurdere anvendelsen af incitamenter, rettigheder og pligter for alle involverede parter og træffe passende foranstaltninger for at fremme deltagelse i C-VET med henblik på at maksimere VET's bidrag til "ET2020"-benchmarket på 15 % for voksnes deltagelse i livslang læring 8. gennemføre EQF-anbefalingen: o udvikle omfattende nationale referencerammer for kvalifikationer (NQF'er) baseret på 12

14 princippet om læringsresultater. Bruge NQF som drivkraft til at skabe større gennemtrængelighed mellem VET og videregående uddannelse for at udvikle eller fastholde VET på videregående eller højere EQF-niveauer og gennemføre fleksible læringsforløb o etablere overensstemmelse mellem NQF-niveauer og EQF-niveauer senest i udvikle og fremme anvendelsen af procedurer til validering af uformel og ikke-formel læring understøttet af EQF/NQF og vejledning 10. tilbyde integrerede vejledningstjenester (uddannelse, beskæftigelse), der er nært knyttet til arbejdsmarkedets behov 11. udvikling hen imod gennemførelse af ECVET i overensstemmelse med henstillingen og deltagelse i afprøvning af ECVET i forbindelse med mobilitet 12. træffe passende foranstaltninger for at fremme mobiliteten i forbindelse med VET, herunder o opfordre et større antal I-VET-studerende og VET-fagfolk til at deltage i mobilitet på tværs af grænserne o tilskynde de lokale og regionale myndigheder og VET-institutioner til at udvikle en internationaliseringskultur og internationaliseringsstrategier, herunder grænseoverskridende mobilitet o fjerne retlige og administrative hindringer for lærlinges og praktikanters mobilitet på tværs af grænserne o tilskynde erhvervskamre, erhvervsorganisationer og andre relevante organisationer til at hjælpe de modtagende og udsendende virksomheder med at give lærlinge og praktikanter passende forhold i forbindelse med mobilitet på tværs af grænserne o sikre muligheden for sprogindlæring og interkulturelle kompetencer i læseplanerne for VET o gøre optimalt brug af andre EU-redskaber (f.eks. EQF, EQAVET, Europass) til fremme af gensidig anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer. Støtte på EU-plan: - politikvejledning om adgang til og deltagelse i C-VET - vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af EQF, navnlig med henblik på at anvende princippet om læringsresultater - Cedefop og ETF kortlægger udviklingen af NQF'er - Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring (2011) - fremskridtsrapport om udviklingen af livslange vejledningspolitikker, -systemer og -praksis (Cedefop, ETF og ELGPN) - vejledning og teknisk støtte til gennemførelse af ECVET - regelmæssig revision af gennemførelsen af ECVET (sammen med Cedefop) - tematiske netværk vedrørende ECVET-projekter inden for Leonardo da Vinci-programmet - henstilling om læringsmobilitet (2011) - overveje at vedtage et EU-benchmark for VET-mobilitet på grundlag af et forslag fra Kommissionen (2011) - forslag om en ramme for kvaliteten af praktikantophold - fremme mobilitet for praktikanter, herunder ved hjælp af en støtteportal, inden for rammerne af handlingsprogrammet for livslang læring/leonardo da Vinci-programmet - udvikle et europæisk kvalifikationspas som en del af Europass senest i FREMME AF KREATIVITET, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERKULTUR 13

15 5. At fremme innovation, kreativitet og iværksætterkultur og brugen af IKT (inden for både I-VET og C-VET) Kreativitet og innovation inden for VET samt brug af innovative læringsmetoder kan tilskynde de lærende til at blive i VET, indtil de har afsluttet deres uddannelse. a) De deltagende lande bør aktivt tilskynde VET-institutionerne til at samarbejde med innovative virksomheder, designcentre, kultursektoren og højere læreanstalter ved at indgå "videnpartnerskaber". Dette bør hjælpe dem med at opnå værdifuld indsigt i nyudviklinger og kompetencebehov og med at udvikle faglig ekspertise og innovation. Sådanne partnerskaber kunne også være nyttige med henblik på at indføre erfaringsbaserede læringsmetoder, tilskynde til eksperimenter og tilpasse læseplanerne. b) IKT bør udnyttes til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET. c) De deltagende lande bør støtte initiativer, der tager sigte på at fremme iværksætterkulturen inden for både I-VET og C-VET i nært samarbejde med arbejdsgivere, VET-institutioner og nationale erhvervsfremmende tjenester. For at opnå dette bør de tilskynde til, at der stilles passende midler til rådighed - f.eks. til undervisningsmaterialer, støtteredskaber og de lærendes oprettelse af minivirksomheder - og arbejde på at styrke samarbejdet på regionalt plan. d) De deltagende lande bør støtte nyetablerede og fremtidige iværksættere ved at tilskynde færdiguddannede fra VET til at oprette nye virksomheder og ved at fremme læringsmobilitet for unge iværksættere. Foranstaltninger på nationalt plan: KORTFRISTEDE RESULTATMÅL FOR VEDRØRENDE STRATEGISK MÅL tilskynde til partnerskaber for kreativitet og innovation (VET-institutioner, højere læreanstalter og design-, kunst-, forsknings- og innovationscentre) 14. opfordre til effektiv og innovativ kvalitetssikret brug af teknologi i alle VET-institutionerne (herunder offentlig-private netværk og partnerskaber), ved hjælp af det nødvendige udstyr, infrastruktur og netværk, med konstante forbedringer, der afspejler udviklingen inden for teknologi og pædagogisk kendskab 15. træffe foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur, f.eks. ved at fremme erhvervelse af relevante nøglekompetencer, muliggøre praktiske erfaringer i virksomheder og involvere eksperter fra virksomheder. 14

16 Støtte på EU-plan: - oprette et VET-/erhvervsforum på EU-plan med fokus på følgende emner: o VET's rolle i videntrekanten o overgangen fra VET til virksomhed: hvordan kan man støtte færdiguddannede fra erhvervsrettede uddannelser i at starte virksomheder op. FREMME AF LIGE MULIGHEDER, SOCIAL SAMHØRIGHED OG AKTIVT MEDBORGERSKAB 6. Realisering af inkluderende I-VET og C-VET De deltagende lande bør tilbyde VET, der gør mennesker mere beskæftigelsesegnede (på både kort og lang sigt), som gør det muligt for dem at udvikle gode karrierer, tilfredsstillende erhvervserfaring, selvtillid, faglig stolthed og integritet, og som åbner muligheder for vækst i deres arbejds- og privatliv. For at nå dette mål bør de deltagende lande: a) garantere, at VET giver de lærende både specifikke erhvervskompetencer og bredere nøglekompetencer, herunder tværfaglige kompetencer, der gør det muligt for dem at følge efterog videreuddannelse (inden for VET eller inden for videregående uddannelse) og at understøtte karrierevalg, deltagelsen på og overgange på arbejdsmarkedet. Den viden, de kvalifikationer og de kompetencer, mennesker opnår inden for VET, bør sætte dem i stand til at forvalte deres karrierer og spille en aktiv rolle i samfundet b) sørge for, at voksenuddannelsessystemerne fremmer tilegnelsen og den videre udvikling af nøglekompetencer. Dette kan ske i samarbejde med institutioner for erhvervsrettede uddannelser, lokalsamfund, civilsamfundets organisationer osv. c) maksimere de erhvervsrettede uddannelsers bidrag til at mindske andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, til under 10 % gennem en kombination af både forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Dette kan f.eks. opnås gennem arbejdsmarkedsrelevant VET, øget arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser, fleksible læringsforløb, effektiv vejledning og rådgivning og med læringsindhold og -metoder, der anerkender unges livsstil og interesser, samtidig med at der fastholdes høje kvalitetsstandarder for de erhvervsrettede uddannelser d) træffe passende foranstaltninger til at sikre adgang på lige fod, særlig for personer og grupper, der er i fare for at blive udstødt, navnlig lavtuddannede og ufaglærte, personer med særlige behov eller dårligt stillede personer og ældre arbejdstagere. Sådanne gruppers deltagelse i VET bør fremmes og tilskyndes gennem finansielle eller andre midler og gennem validering af ikkeformel og uformel læring samt indførelse af fleksible overgange 15

17 e) fremme et aktivt medborgerskab inden for VET, f.eks. ved at tilskynde til partnerskaber mellem VET-institutioner og civilsamfundets organisationer eller i overensstemmelse med national lovgivning og praksis ved at fremme de lærendes repræsentation i VET-institutioner. Sådanne foranstaltninger kan bidrage til valideringen af kvalifikationer og kompetencer, der er opnået ved frivilligt arbejde. KORTFRISTEDE RESULTATMÅL FOR VEDRØRENDE STRATEGISK MÅL 6 Foranstaltninger på nationalt plan: 16. træffe forebyggende og afhjælpende foranstaltninger for at maksimere VET's bidrag til at reducere antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt 17. overveje specifikke foranstaltninger, der sigter mod at øge lavtuddannedes og andre udsatte gruppers deltagelse i uddannelse, bl.a. ved at udvikle fleksible C-VET-studieforløb og anvende passende vejlednings- og støttetjenester 18. udnytte IKT til at øge adgangen til uddannelse mest muligt og til at fremme aktiv læring samt til at udvikle nye metoder inden for både arbejds- og skolebaseret VET med henblik på at gøre det lettere for udsatte grupper at deltage 19. anvende eksisterende overvågningssystemer for at støtte udsatte gruppers deltagelse i VET: se kortfristet resultatmål 6. Støtte på EU-plan: - Vademecum om bedste praksis for at inkludere udsatte grupper gennem en kombination af arbejdsbaseret læring og nøglekompetencer - Rådets henstilling om nedbringelse af skolefrafald (2011). TVÆRGÅENDE MÅL 7. Større involvering af VET-interessenter og større synlighed af fremskridtene i det europæiske samarbejde om VET Større involvering af VET-interessenter indebærer større synlighed af fremskridtene i det europæiske samarbejde om VET. Europa-Kommissionen og de deltagende lande bør derfor overveje at satse på en klar og målrettet kommunikation til forskellige grupper af interessenter på nationalt og europæisk plan. For at lette brugen af de tilgængelige EU-instrumenter bør de lærende og alle implicerede parter modtage omfattende og skræddersyet information. 8. Samordnet styring af europæiske og nationale instrumenter inden for gennemsigtighed, anerkendelse, kvalitetssikring og mobilitet 16

18 I overensstemmelse med ovennævnte strategiske mål bør sammenhængende og supplerende anvendelse af de forskellige europæiske og nationale instrumenter inden for gennemsigtighed, anerkendelse, kvalitetssikring og mobilitet være en høj prioritet for de deltagende lande i de kommende år. Det er nødvendigt med en samordnet styring af disse instrumenter under Københavnprocessen og en stærkere synergi med Bolognaprocessens instrumenter og principper. 9. Intensiveret samarbejde om VET-politik og andre relevante politikområder De deltagende lande og Europa-Kommissionen bør intensivere samarbejdet om VET-politik og andre relevante politikområder (f.eks. beskæftigelse, økonomiske anliggender, forskning og innovation, socialog arbejdsmarkedspolitik, unge, sport og kultur) for at følge de integrerede retningslinjer i Europa 2020 og øge anerkendelsen af kompetencer og kvalifikationer. 10. Forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af data til EU's politikudformning inden for VET Politikudformningen på EU-plan inden for VET bør bygge på eksisterende sammenlignelige data. Med henblik herpå og under anvendelse af handlingsprogrammet for livslang læring bør medlemsstaterne indsamle relevante og pålidelige data om VET - herunder mobilitet inden for VET - og stille disse data til rådighed for Eurostat. Medlemsstaterne og Kommissionen bør i fællesskab nå til enighed om, hvilke data der bør stilles til rådighed først. 11. God brug af EU-støtte De europæiske strukturfonde og handlingsprogrammet for livslang læring bør anvendes til at støtte de aftalte prioriteter inden for VET, herunder med hensyn til international mobilitet og reformer i de deltagende lande. Foranstaltninger på nationalt plan: KORTFRISTEDE RESULTATMÅL FOR VEDRØRENDE TVÆRGÅENDE MÅL etablere kommunikationsstrategier for forskellige interessentgrupper, der fokuserer på gennemførelse og merværdi af redskaber (ECVET, ECTS, overensstemmelse mellem NQF og EQF, kvalitetssikringssystemer i overensstemmelse med EQAVET) 21. oprette strukturerede samarbejdsmekanismer mellem VET-sektoren og arbejdsformidlinger på alle niveauer (politik og gennemførelse), herunder arbejdsmarkedets parter 22. bidrage til at forbedre oplysninger om I-VET-studerende på EU-niveau, herunder mobilitet og beskæftigelsesegnethed. 17

19 Støtte på EU-plan: - støtte realiseringen af ovenstående mål gennem handlingsprogrammet for livslang læring og, hvor det måtte være relevant, de europæiske strukturfonde - støtte peerlæring mellem de deltagende lande samt innovative projekter - etablere en styrket samordningsprocedure for gennemførelse af fælles europæiske redskaber på uddannelsesområdet - europæisk kommunikationsstrategi for europæiske gennemsigtighedsværktøjer - udvikle struktureret samarbejde med VET-institutionernes organisationer på EU-plan - styrke struktureret samarbejde mellem uddannelsen og beskæftigelsespolitikken - forbedre oplysninger om I-VET-studerende på EU-niveau, herunder mobilitet og beskæftigelsesegnethed - arbejdsmarkedets parter på alle niveauer bør fortsat spille en aktiv rolle i Københavnprocessen (styring og ejerskab) og bidrage til ovennævnte kortfristede resultatmål - rapport om udviklinger i VET i medlemsstater og partnerlande - styrke udvekslinger med udvidelseslande og nabolande. IV. DE PRINCIPPER, DER LIGGER TIL GRUND FOR STYRING AF OG EJERSKAB TIL KØBENHAVNPROCESSEN Medlemsstaterne bør udvise stor vilje til at gennemføre prioriteterne i Københavnprocessen som led i de nationale Europa 2020-reformprogrammer. Rapporteringen under Københavnprocessen bør indarbejdes i rapporteringen under "ET 2020"- strategirammen. Dette vil være det mest effektive middel til at bidrage til rapporteringen om Europa 2020-strategien og vil øge synligheden af erhvervsrettet uddannelse inden for livslang læring. Samarbejdet om VET bør intensiveres. Den åbne koordinationsmetode bør også fremover være den vigtigste mekanisme for et sådant samarbejde. Peerlæring og innovative projekter bør være et af midlerne til at støtte udviklingen af nationale politikker. Generaldirektørerne for erhvervsrettet uddannelse (DGVT), de europæiske arbejdsmarkedsparter og Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse bør fortsat spille en aktiv rolle ved styringen af Københavnprocessen. Cedefop og ETF bør i henhold til deres specifikke mandater fortsætte med at støtte udviklingen og gennemførelsen af politikker, med at aflægge beretning om fremskridtene med de strategiske mål og de kortfristede resultater og med at levere dokumentation til udformningen af VET-politikker. VET-institutionernes organisationer bør tilskyndes til at samarbejde på europæisk plan med henblik på at fremme ovennævnte mål. Policydialoger og udveksling af erfaringer med vores globale partnere kan bidrage til tacklingen af 18

20 nuværende og fremtidige udfordringer. De udvekslinger og det samarbejde med potentielle kandidatlande, nabolande, bistået af ETF, og internationale organisationer, særlig OECD, Europarådet, Den Internationale Arbejdsorganisation og UNESCO, bør styrkes. Samtlige deltagerlandes ret til at deltage i disse aktiviteter bør sikres. Der vil blive udarbejdet en ny liste over kortfristede resultatmål i 2014 baseret på ovennævnte strategiske mål. Denne tekst er godkendt af ministrene med ansvar for erhvervsrettet uddannelse i EU s medlemsstater (Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige), EU's kandidatlande (Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Tyrkiet) og EFTA- /EØS-landene (Liechtenstein, Norge). Disse lande kaldes deltagende lande i teksten. Teksten blev også godkendt af Europa-Kommissionen og følgende europæiske arbejdsmarkedsparter: EFS, BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP. 19