LOKALPLAN NR Bevarende lokalplan for Bogense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALPLAN NR. 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense"

Transkript

1 LOKALPLAN NR Bevarende lokalplan for Bogense

2 Lokalplan Bevarende lokalplan for Bogense Bymidte Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvor Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om: Anvendelse, udstykning, vej- og stiforhold, placering og udformning af bebyggelsen samt materialer, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer og fællesanlæg Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Desuden skal der udarbejdes lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Herudover kan kommunalbestyrelsen altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag, og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling hertil, inden planen kan vedtages endeligt. Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på ejendommene indenfor planens område. Offentlighedsperioden Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den til den Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter vedrørende lokalplanforslaget skal sendes til: Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Østergade Bogense Indsigelser skal være kommunen i hænde senest den Lokalplanforslaget kan ses på kommunens bibliotek og hos Teknik og Miljø. Denne lokalplan er udarbejdet af Nordfyns Kommune, Teknik og Miljø, i samarbejde med Årstiderne Arkitekter A/S, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

3 Indhold Redegørelse Lokalplanens baggrund Side 4 Lokalplanområdet Side 5 Lokalplanens formål Side 6 Lokalplanens indhold Side 7 Historisk udvikling Side 8 Bebyggelsens ydre fremtræden Side 10 Bevaring af bebyggelse og pladser Side 15 Lokalplanens forhold til anden planlægning Side 17 Lokalplan Side 19 Forsyningsforhold Side 19 Trafikplanlægning Side 19 Kystnærhedszonen Side 19 Naturbeskyttelsesloven Side 20 Affaldsdepoter Side 21 Arkæologiske interesser Side 21 Indledende miljøvurdering Side 21 Lokalplanens retsvirkninger Side 22 Lokalplanens bestemmelser: 1 Lokalplanens formål Side 25 2 Område og zonestatus Side 25 3 Områdets anvendelse Side 27 4 Udstykning Side 30 5 Bevaring af bebyggelse Side 31 6 Bebyggelsens omfang, udformning og placering Side 32 7 Bebyggelsens ydre fremtræden Side 37 8 Ubebyggede arealer Side 43 9 Bevaring af haver, træer og belægninger Side Gade, sti- og parkeringsarealer Side Opholdsarealer Side Ophævelse af lokalplan Side Lokalplanens retsvirkninger Side Påtaleret Side 47 Vedtagelsespåtegning Side 48 Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Lokalplankort Kortbilag 3: Kort med bebyggelsesprocenter Bilag: Vejledning om huse, facader, vinduer... Bilag: Indledende miljøvurdering

4 Redegørelse til lokalplan nr Bevarende lokalplan for Bogense Bymidte Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel og en del, der rummer lokalplanens bestemmelser. Lokalplanredegørelsen er en beskrivelse af de eksisterende forhold, formålet med lokalplanen og dennes indhold samt de forventede virkninger. Redegørelsen indeholder desuden en beskrivelse af lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning. Lokalplanredegørelsen er en orientering til grundejere, lejere og andre interesserede borgere, mens lokalplanens bestemmelser udgør den lovmæssige del af planen. Lokalplanens baggrund Bogenses gamle bymidte har en usædvanlig klar og smuk byform, der med gadernes bevarede forløb og de forholdsvist uberørte ældre huse giver bymidten mange meget værdifulde træk. Adelgade Adelgade Adelgade i dag Torvegade i dag Bybilledet bærer den dag i dag tydeligt præg af den rige handelsperiode i første halvdel af 1800-tallet, da korn og tømmer fra oplandet blev udskibet fra Bogense, og de mange store købmandsgårde kom til. Senere stagnerede udviklingen i Bogense, og da der således ikke var behov for nybyggerier, forblev bybilledet nogenlunde uforandret helt frem til vore dage. Bogense rummer derfor stadig store byarkitektoniske værdier og er en af landets

5 smukkeste købstæder. Det karakterfulde og velbevarede købstadsmiljø er med til at gøre Bogense til en smuk og oplevelsesrig handelsby samt et yndet udflugtsmål for besøgende og turister. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at sikre bevaring af bymidtens kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Bymidten er i dag omfattet af en bevarende lokalplan nr Den eksisterende lokalplan sikrer dog ikke, at boliger kun må anvendes til helårsbeboelse. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at udarbejde en ny bevarende lokalplan for bymidten, og i denne forbindelse tydeliggøre lokalplanens redegørelse og bestemmelser. Gennem den bevarende lokalplan håber Kommunalbestyrelsen på, at der vil blive skabt en tæt dialog mellem de enkelte husejere, håndværkere og rådgivere, der hjælper med istandsættelse og nybyggeri og Teknik og Miljø, som gerne er behjælpelig med råd og vejledning. Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanområdet Lokalplanen omfatter den historiske bymidte med karreerne omkring Adelgade, Østergade, Sct. Annagade, Torvegade, Torvet og Jernbanegade.

6 Områdets afgrænsning defineres af en linie langs følgende gader: Teglgårdsvej, Skovvej, Østre Engvej, Adelgade, Vestergade og Kirkestræde. Lokalplanen omfatter dog ikke en række større ejendomme med nyere bebyggelse på nordsiden af Vestergade, ligesom den heller ikke omfatter et areal på hjørnet af Vestergade og Strandvej. Området karakteriseres af en række klart definerede karréer, hvor der i gadelinien er placeret sammenhængende typiske byhuse i 1½ til 2½ etage. Områdets gader og veje følger det gamle gademønster med hovedgade og Torv samt en række sidegader, stræder og gyder. Endelig gennemskæres bymidten af Bybækken, der løber langs bagskellet af ejendommene syd for Adelgade. Lokalplanens formål Danmark har en næsten tusindårig kulturarv og i dag eksisterer stilarter, elementer og traditioner fra hele dette tidsrum side om side. Dette gælder i særlig grad for vores fysiske omgivelser. Hurtige og uigennemtænkte løsninger eller manglende kendskab til kulturhistoriske spor og byggestil kan ved moderniseringer, nyindretninger og ombygninger i værste fald betyde, at meget vigtige dele af kulturarven, i dette tilfælde byens rumlige kvaliteter, smukke byrum og bevaringsværdige bygninger eller bygningselementer går tabt. Eksempel på uheldig og god bygningsistandsættelse Kommunalbestyrelsens udgangspunkt for lokalplanarbejdet er erkendelsen af, at en lang række bygninger og bystrukturer i bymidten har så stor kvalitet og kulturhistorisk betydning for ikke blot grundejerne og brugerne men også for almenheden og eftertiden, at de bør sikres bevaret. Lokalplanens overordnede formål er således, at sikre beskyttelse af de bevaringsværdige by- og bygningsstrukturer i bymidten herunder at renovering og ombygning sker i respekt for den oprindelige byggestil, og at nybyggeri udformes i harmoni med den omgivende bebyggelse. Lokalplanen har samtidig til formål at aflyse den for bymidten hidtil gældende bevarende lokalplan for området.

7 Lokalplanens indhold Lokalplanen opdeler bymidten i 7 delområder, svarende til den eksisterende karrestruktur. Områdets anvendelse fastlægges for de enkelte delområder til centerformål i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Ejendomme langs handelsgaderne må i hovedsagen anvendes til butikker, kontorer, liberale erhverv og anden servicevirksomhed, restauranter, offentlige parkeringspladser og i begrænset omfang offentlige formål i form af institutioner og offentlig service. For ejendomme i den ydre del af bymidten er anvendelsen i hovedsagen fastsat til helårsbeboelse samt i begrænset omfang til offentlige formål så som institutioner og erhvervstyper, som kan indpasses uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Lokalplanområdet med delområder En vigtig del af lokalplanen er bestemmelser vedrørende bevaring af bebyggelse. Nedrivning, ændring, ombygning og renovering af eksisterende bevaringsværdig bebyggelse må således kun foretages med Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. Der gælder et generelt forbud imod nedrivning inden for lokalplanområdet. Ved opførelse af ny bebyggelse skal denne opføres i gadelinie og fra skel til skel med fastlagte husdybder på 8,5 m. eller 10 m., afhængig af beliggenheden. På samme måde er der af hensyn til bevaring af bygningsstrukturen fastsat bestemmelser vedrørende etageantal og bygningshøjder, der sikrer harmoni med den omliggende bebyggelse. Bymidtens huse har det til fælles, at de er opført i traditionel dansk håndværkstradition, hvad enten det er et ældre bindingsværkshus eller et nyere grundmuret hus, hvor udformning af bygningsdele,

8 bygningsdetaljer, materiale- og farvevalg spiller en afgørende rolle for husets fremtræden. Derfor foreskriver lokalplanen udformning af tage, kviste, vinduer, dør- og portåbninger, skiltning og markiser samt materiale- og farvevalg, der skal sikre et harmonisk gadebillede samt bevaring af værdifuld bebyggelse i respekt for den oprindelige byggestil. Endelig indeholder lokalplanen en række bestemmelser om anvendelse og udformning af gader, stræder, torve og pladser med henblik på at fastholde bymidtens smukke gadebilleder samtidig med at gaderne anvendes til den nødvendige trafikafvikling og parkering i centret. Særlige forhold, som vil kunne stille krav om helt specielle løsninger, der ikke umiddelbart er foreskrevet ifølge lokalplanen vil kræve at Kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde tager stilling til, om der i forhold til den aktuelle bygning kan meddeles dispensation fra lokalplanen. Dispensation vil dog som udgangspunkt kun kunne meddeles, såfremt den ansøgte løsning udgør et arkitektonisk acceptabelt og godt alternativ til lokalplanens anvisninger. Forud for meddelelse af dispensation skal der ske skriftlig høring af berørte parter i mindst to uger. Dispensation kan påklages til Naturklage-nævnet af enhver med interesse i sagen. Historisk udvikling Bogenses gamle bydel har som tidligere nævnt en meget klar og letopfattelig byform. Liggende på sin halvø hæver byen sig i kontrast til de helt flade omgivelser. Ældre luftfoto af Bogense

9 Ved byens fod løber Bybækken, der tidligere hed Bag haverne, i kanten af Vestre Enge, og mod Lillebælt ligger byen helt ud til kystskræntens top. Torvet ligger på bakkens højeste punkt med Kirken som et sømærke helt ude ved skrænten. Strøggaden Adelgade løber halvt nede ad bakken i et let bevæget forløb mellem kysten og byens port mod land broen over Bybækken og Adelgades krumme stykke. Østergade stiger i et levende forløb op mod Rådhuset, der ligger lige uden for den gamle by. Sct. Annagade og stræderne stiger op mod Torvet, og stræderne og vandgangene ligger som et tværsnit gennem byen og fortæller om terrænformen og byens opbygning: De stenede gader og karréernes frodige, grønne indre. Bybilledet bærer den dag i dag tydeligt præg af den rige handelsperiode i første halvdel af 1800-tallet som bl.a. medførte opførelse af flere store købmandsgårde i byen. Ældre istandsatte bebyggelser Den efterfølgende stagnation i byen har betydet, at bybilledet er forblevet nogenlunde uforandret frem til vore dage. Udviklingen har dog sløret nogle af de oprindelige træk, men Bogense rummer stadig store byarkitektoniske værdier, der gør den til en af landets bedst bevarede købstæder. Det er vigtigt at være opmærksom på en række vigtige hovedtræk ved bymidten i forbindelse med fremtidige byggerier, anlægsarbejder og omdannelser m.v. Især må byens silhuet søges bevares uforstyrret. Det er vigtigt, at ny bebyggelse i og ved bykernen ikke skyder sig op over den eksisterende bebyggelse. Det er også vigtigt at røde tegl stadig præger taglandskabet, og at kirken fortsat er byens tyngdepunkt, uanset fra hvilken side byen opleves. I 1989 udarbejdede Bogense Kommune i samarbejde med Planstyrelsen et kommuneatlas for Bogense. Kommuneatlasset, som kan ses på Biblioteket eller ved henvendelse til Teknik og Miljø, skulle hjælpe med til at skabe en større forståelse for bevarings-

10 værdierne i kommunen og fungere som et grundlag for den bevarende lokalplanlægning. Baggrunden for atlasset var en grundig kortlægning og registrering af udvalgte by- og landsbymiljøer i kommunen og af samtlige huse fra før En detaljeret beskrivelse af byens udvikling, dens særlige struktur og karaktertræk samt værdifulde bygninger og bygningstræk er indeholdt i atlasset. Bebyggelsens ydre fremtræden For at bevare strukturen og sammenhængen i den ældste del af Bogense er der nogle forhold, der er nødvendige at overholde. I byen er bl.a. langt de fleste huse opført i gadelinjen og bygget sammen med nabohusene. Sammenbyggede huse i Adelgade Sammenbyggede huse i Adelgade Alle bygninger har desuden en tidstypisk opbygning af facaderne og detaljeringer fra tidspunktet for deres opførelse. Ofte er de ældre bygninger ikke bygget i en specifik arkitektonisk stil, men er i stedet opført på baggrund af generationers håndværkstraditioner. Det har været med til at sikre så meget kvalitet og robusthed i bebyggelsen, at mange bygninger ikke er forandret meget i forhold til opførelsestidspunktet. Bindingsværkstavl under reparation Fint udformet port Den gode håndværksmæssige udførelse af istandsættelser og forandringer bør fortsættes, så Bogense fortsat fremstår som en sammenhængende by med store bygningsmæssige kvaliteter. 10

11 Facader I Bogense fremstår de fleste facader pudsede og malede eller kalkede i lyse farver. Enkelte huse står i blank mur eller bindingsværk med pudsede tavl. Husene skal også fremover fremstå pudsede for at sikre homogeniteten i bebyggelsen. Når man istandsætter sit hus, er det vigtigt at tage udgangspunkt i husets oprindelige opbygning, og respektere denne, både med hensyn til dør- og vinduesåbningers størrelser og placeringer og detaljer som sokkel, gesims, tagrender, porte, murbånd og andre murværksdetaljer. Det er med til at give en god forståelse for husets oprindelse og sikrer sammenhængen i byens bebyggelse. Tavl Hus der er fornyet uden hensyn til husets oprindelige opbygning Hus der er nænsomt sat i stand med respekt for husets detaljer Yderdøre Der er ofte gjort meget ud af ældre yderdøre, da de markerer indgangen til huset og derfor har en repræsentativ betydning. Typisk er de ældre døre symmetrisk opbygget som enkelt- eller dobbeltfløjede døre, undertiden indrammet af en indfatning i træ. Over døren sidder ofte et overvindue, så man kan få lys ind i forstuen. Der er dog ikke isat glas i selve døren. Ved isætning af nye døre, er det vigtigt at døren opbygges symmetrisk og at metallister og synlige tætningslister mellem fyldningerne undgås. Hvis der isættes glas i dørene, skal det sættes i dørens øverste fyldninger for at sikre, at dørene primært er opbygget traditionelt med træ og derved fortsat fremtræder repræsentative og så det bagvedliggende rum opretholdes som privat uden direkte indkik fra gaden. Usymmetrisk yderdør med synlige tætningslister Eksempel på fint bevaret yderdør Traditionelt opbygget yderdør 11

12 Vinduessprosser med hhv. enkeltglas og termorude. Sprossevinduer som forsynes med termoglas ændrer helt karakter, idet rudens tykkelse og vægt kræver langt større sprosser end enkelt-glas ruder. Vinduer Ligesom med yderdørene, er der ofte gjort meget ud af vinduerne i de ældre huse, der ved husenes opførelse blev tilpasset husets stil. Både af kulturhistoriske og æstetiske årsager skal nye vinduer derfor som hovedregel have samme udformning som de oprindelige vinduer. Siden 1960 erne har det været normalt at udskifte vinduer med store termovinduer. Nogle gange er der blevet sat bondehusvinduer med buede glas og brede sprosser i i et forsøg på at få huset til at se gammelt ud. Andre har udskiftet de oprindelige vinduer med hvide bredrammede indadgående plastvinduer. Disse vinduestyper har ikke medvirket til en forskønnelse af bygningerne. Snit i vinduer med koblede rammer (øverst) og med forsatsruder (nederst) Buede glas i bondehusvinduer giver uheldige spejlinger og passer dårligt ind i sammenhængen med nabohusene. Plastvinduer med brede indadgående rammer virker meget fremmede i facaden på en ældre bygning. Den bedste og billigste løsning er oftest ikke at udskifte vinduerne, men i stedet at istandsætte og vedligeholde de eksisterende. For at sikre en god isolering af vinduerne kan man montere koblede rammer eller forsatsruder, således at det eksisterende vindue med smalle rammer og sprosser kan bevares. Eksempel på hvor stor indvirkning vinduernes opdeling har for en bygnings udtryk. Husene er næsten ens, men huset til venstre fremstår med fine velproportionerede vinduer mens huset til højre har mørke huller, der er for store i forhold til husets proportioner. Sprosser, der er sat udenpå vinduet giver en uheldig skyggevirkning og bør ikke opsættes. 12

13 De ældre vinduers kitfalse er med til at sikre, at vinduet fremstår med meget smallere sprosser, og dermed bedre mulighed for lysindfald, end moderne termoruder. Bundglaslister i aluminium må ikke isættes, hverken i nye eller ældre vinduer. Eksempel på vinduer med kittede sprosser og forsatsruder Eksempel på hvor stor betydning farver på døre og vinduer kan have for en bygnings udseende. Vinduer skal altid males med en dækkende maling. Farvevalget skal ske under hensyntagen til facaden og det bevaringsværdige bymiljø. Nordfyns Kommune har vedtaget en farveskala, som træværk skal males i. Farveskalaen kan ses her i lokalplanen på s. 39 eller hos Teknik og Miljø. Dog kan malet træværk vedligeholdes i eksisterende farver, også hvis disse ikke er optaget i ovennævnte farveskala. Ved ændringer af vinduer eller isætning af nye, skal der indhentes tilladelse fra kommunen. Trapper Udendørs trapper er vigtige elementer i bybilledet. Traditionelt er trapperne udført i granit, sandsten eller støbejern. Det er nogle materialer der kan tåle mange års slid og som ældes smukt. Samtidig danner de en fin overgang mellem gaderummets hårdere brug og boligens indre. Undlad galvaniserede riste, klinker eller anden belægning. Det er et parcelhustræk, der ikke hører hjemme i ældre bebyggelser. Klinker, mursten og lignende kan desuden være glatte og farlige belægninger på en trappe. Uheldigt materialevalg Traditionelt udført trappe 13

14 Skalk Skalk Tage Med få undtagelser er der lagt røde vingetegl i et middelstort format på tagene i Bogense bymidte. Det er med til at give et meget harmonisk og sammenhængende bybillede. For at bevare helheden, er det vigtigt at beholde den traditionelle tagbeklædning, både ved istandsættelser og nybyggeri. Detaljerne ved overgangene mellem taget og husets andre elementer er også af stor betydning, og her gælder det om at tage hensyn til bygningens oprindelige arkitektur. Som hovedregel skal rygningssten oplægges uden synlige underkanter og udhæng ved gavle og facader skal undgås. Desuden skal taget ved overgangen til facaden gives et lille svaj, en såkaldt opskalkning. Det udførtes traditionelt for at lede regnvandet væk fra spærenderne, og bidrager til, at give taget lethed og en naturlig sammenkobling med facaden. Tage på mindre fritliggende bygninger kan dækkes med røde vingetegl, tagpap eller zink. Balance Uheldigt tagudhæng Traditionel tagafslutning uden udhæng Kviste En del huse har fra opførelsen haft udnyttet tagetage med kviste som mindre rumudvidelser. Kviste kan udføres på mange måder. Hvis man vælger at sætte en eller flere kviste op, er det derfor vigtigt at se på huset som helhed, både hvad angår placeringer, størrelser og materialer. Det er vigtigt, at kvistene placeres symmetrisk i tagfladen og ikke er for store i forhold til den resterende del af huset. Vær opmærksom på, at flunkerne, kvistens sider, ikke bliver for kraftige, og at der ikke sættes glas i dem. Ubalance Husene synes voldsomt trykkede af gavlkvistenes alt for store tyngde Fint proportionerede og symmetrisk placerede kviste 14

15 Skorstene Skorstenen er et vigtigt arkitektonisk element, der fortæller om husets oprindelige brug og antal lejligheder. For at sikre en sammenhæng med den øvrige del af huset, er det vigtigt, at skorstenspiben har den samme overfladebehandling som resten af huset. Skorstenens afslutning over taget skal altid udføres som en traditionel skorstenspibe i mursten med sokkel, skaft og gesims. Skorstenspiber der ikke længere er i brug til deres oprindelige anvendelse, kan med fordel anvendes til udluftningskanal fra f.eks. badeværelse og køkken. Hvis det bliver nødvendigt at opsætte metalskorstene og ventilationsafkast skal de placeres på den tagflade, der vender bort fra vejarealet. Eksempel på traditionelt opmuret skorsten Fint udførte skorstene Metalskorsten placeret bag rygningen Bevaring af bebyggelse og pladser Hovedparten af forhusene i bymidten er bevaringsværdige, både på grund af husenes egne kvaliteter og deres betydning i samspillet med omgivelserne. En særlig høj andel af huse i kategorien høj bevaringsværdi finder man på Torvet, i Adelgade, Sct. Annagade og Torvegade, men i alle gader finder man mange gode huse. Yderligere en lang række af de huse, der nu er placeret i den mellemste kategori, ville være at finde blandt de bedste, dersom de igen blev forsynet med døre, vinduer eller tagmaterialer, der passede til husets oprindelige stilpræg. Kun ganske få huse har fået prædikatet lav bevaringsværdi, og de ligger spredt, hvilket får bymidten til at fremtræde som særdeles smuk og helstøbt. Af illustrationen på næste side fremgår det, hvilke bygninger der i Kommuneatlas Bogense er klassificeret som fredede og/eller bevaringsværdige. For at sikre bymiljøet i den gamle del af Bogense bør bygninger med middel bevaringsværdi tilstræbes ført tilbage til det oprindelige stilpræg. 15

16 Kommuneatlas Bogense Illustration af bevaringsværdierne for bymidtens huse Torvet er fredet i henhold til Naturbeskyttelsesloven, ligesom lokalplanområdet omfatter flere fredede bygninger: Ejendommen Østergade 19 og 19c, den gamle købmandsgård (matr. nr. 133, forhus med sidehus). Ejendommen Sct. Annagade 4, Bogense gamle Rådhus (matr. nr. 162 og 163, forhuset, vognhuset mod Rådhusstræde samt den forbindende mur med port). Ejendommen Østergade 2, Landbohjemmet (matr. nr. 86b). Ejendommen Adelgade 44 og 44a, Bryggergården (matr. nr. 27a, både forhus og baghus). Ejendommen Adelgade 54 (matr. nr. 31a, forhuset). 16

17 Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplanlægning Amterne blev nedlagt pr. 1. januar Indtil kommunerne har vedtaget et nyt plangrundlag for de områder, som hidtil har været administreret af amterne, er de eksisterende regionplaner fortsat gældende, og administreres af henholdsvis Statens Miljøcentre og kommunerne, alt efter hvilket plantema, det drejer sig om. I Regionplan for Fyns Amt er lokalplanområdet beliggende inden for eksisterende byzone og i det udpegede byområde. Ifølge regionplanen er Bogense udpeget som regional bymønsterby og lokalplanområdet er beliggende inden for det afgrænsede centerområde til butiksformål. Den sydlige del af lokalplanområdet er i regionplanen udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Ifølge lokalplanen kan området alene anvendes til centerformål, som ikke vil udgøre nogen risiko i forhold til disse grundvandsinteresser. Lokalplanen er således i overensstemmelse med regionplanen. Detailhandelsplanlægning Bogense er i Regionplan 2005 for Fyns Amt udnævnt til at være en større udvalgsvareby. I regionplanen er det fastsat, at det maksimale bruttoetageareal for den enkelte dagligvarebutik ikke må overstige m 2 og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke må overstige m 2. Endelig er den samlede arealramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål inden for det afgrænsede centerområde i Bogense fastsat til m 2, hvilket betyder, at det samlede bruttoetageareal til butikker inden for det afgrænsede bymidtecenter ikke må overstige m 2. Siden fastsættelsen af regionplanens retningslinier er detailhandelsarealet i bymidten forandret, således at arealrammen til nybyggeri og omdannelse til butiksformål inden for det nuværende afgrænsede bymidtecenter er på m 2. Større butiksenheder vil vanskeligt kunne etableres inden for den eksisterende bygningsmasse i det afgrænsede centerområdet uden at tilsidesætte bevaringshensynene i bymidten. Lokalplanen fastsætter derfor, at den enkelte dagligvarebutik ikke må overstige m 2 og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke må overstige 500 m 2. Dog kan der indenfor delområde III være en dagligvarebutik med et bruttoetageareal på op til m 2. Samtidig sikrer lokalplanen at det samlede bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplanområdet ikke må overstige m 2. Den resterende arealramme op til m 2 reserveres til den øvrige del af det 17

18 afgrænsede centerområde og det nye centerområde ved Vestergade og Vestre Engvej. Kommuneplanen I kommuneplan er lokalplanområdet omfattet af flg. Rammeområder: B1, B3 og del af B4, C1, C2, C4 og del af C3, fordelt på flg. vis for de enkelte delområder: Delområde I er omfattet af: B4 mod nord, C4 mod syd og C1 mod øst Delområde II er omfattet af: C4 mod nord og C1 mod øst og syd Delområde III er omfattet af: C1 Delområde IV er omfattet af: C1 og C3 mod sydvest Delområde V er omfattet af: C2 mod nord og B3 mod syd Delområde VI er omfattet af: B1 og C1 mod sydøst Delområde VII er omfattet af: C1, C2 og C4. Lokalplanens bestemmelser er for hvert enkelt delområde enslydende eller skærpet i forhold til kommuneplanens rammebestemmelser. For område C1 og C3 og B3 er der langs med Bybækken udlagt en byggelinje på 5 m fra Bybækken, samt mulighed for udmatrikulering, så der med tiden kan etableres en offentlig sti langs Bybækken. Dette er i overensstemmelse med Kommuneplanens intentioner for planlægning af Bogense bymidte. I bilag til Kommuneplan for Bogense Kommune er der opstillet en vejledning om hvorledes Bogense kan blive en endnu smukkere by. Bilaget giver vejledning om huse, facader, vinduer, døre, skilte, belysning, markiser, tyverisikring m.v. Denne vejledning har dannet grundlag for lokalplanen og der henvises til bilaget ved renovering, ombygning og nybyggeri inden for lokalplanområdet. Vejledningen er vedhæftet som bilag til nærværende lokalplan. 18

19 Lokalplan Ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan nr , der blev endeligt godkendt d Forsyningsforhold Lokalplanområdet er omfattet af den godkendte spildevandsplan for Gl. Bogense Kommune. Vandforsyning sker fra Bogense Forsyningsselskab. Bebyggelse i området skal ifølge Nordfyns Kommunes Varmeforsyningsplan tilsluttes fjernvarmenettet. Trafikplanlægning Med lokalplanen fastholdes den nuværende vej- og gadestruktur i bymidten. Der lægges ikke op til nogen ændring af gadernes forløb eller status. Langs Bybækken åbnes der mulighed for etablering af den i kommuneplanen planlagte sti langs sydsiden af Adelgadeejendommene. Rutebilstationen ligger for enden af Jernbanegade, og der er således let adgang til bymidten med kollektiv trafik. Parkering vil fortsat kunne ske i gaderne på samme måde som i dag. I udkanten af bymidten og umiddelbart uden for lokalplanområdet ved de større bygader findes en række større offentlige og private parkeringspladser, som tjener til dækning af parkeringsbehovet i bymidten. Kystnærhedszonen Ifølge planloven skelnes der mellem kystnærhedzoner, som omfatter det åbne land, sommerhusområder og kystnære dele af byzonen. Området i nærværende lokalplan er beliggende i byzone og er derfor omfattet af bestemmelserne i planlovens 5a stk. 4. Bestemmelserne indebærer, at Kommunalbestyrelsen, for de kystnære dele af byzonerne, skal vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på indpasning i kystlandskabet, bystruktur, naturinteresser, nødvendige infrastrukturanlæg og offentlighedens adgang til kysten. I redegørelserne til lokalplanforslag for anlæg, der vil komme til at påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for virkningen. Hvis 19

20 bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives begrundelse herfor. Lokalplanens bestemmelser vedrørende byggeri i området sikrer, at bebyggelsens højde ikke afviger fra de eksisterende bygningshøjder. Med lokalplanen bevares byens profil og de eksisterende bygninger. Derudover pålægger lokalplanen restriktioner i forhold til ny bebyggelse, herunder restriktioner for bygningers udseende og højde, så disse ikke afviger væsentligt fra de eksisterende bevaringsværdige bygninger. Terrænmodel af Bogense By Bogenses gamle bydel ligger på en halvø og hæver sig over byen i kontrast til de flade omgivelser. Torvet ligger på bakkens højeste punkt, med kirken som et sømærke helt ude ved skrænten. Med lokalplanens bestemmelser vil dette bybillede ikke blive ændret og byens profil i forhold til kystområdet fastholdes, hvilket er et af lokalplanens formål. Naturbeskyttelsesloven Torvet i delområde VI, i den nordvestlige del af lokalplanområdet, er fredet i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Det betyder at der er tinglyst en fredningskendelse på området. Denne fredning opretholdes. Det betyder også, at træerne på pladsen ikke må fældes og at der må ikke ske ændringer på pladsen uden Skovog Naturstyrelsens godkendelse heraf. I den sydlige del af lokalplanområdet løber Bybækken i øst/vestgående retning gennem flg. delområder: III, IV og V. Bybækken er et beskyttet 3-vandløb i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Det betyder at tilstanden i vandløbet ikke må ændres. Nordfyns Kommune kan dog i særlige tilfælde give dispensation, hvis ændringerne forbedrer naturforholdene. 20

21 Affaldsdepoter Sct. Annagade 9 er registreret som affaldsdepot (Se kortbilag nr. 2). Registreringen er foretaget af Fyns Amt og Bogense Kommune. En ændret anvendelse af ejendommen må ikke ske før Nordfyns kommune har givet tilladelse hertil jf. Lov om jordforurening. Såfremt der i forbindelse med anlægsarbejder opstår mistanke om jordforurening i området, skal arbejdet standses og anmeldelse indgives til Nordfyns Kommune, Teknik og Miljø. Arkæologiske interesser Lokalplanområdet omfatter den ældste del af Bogense By, hvor der findes rester af tidligere tiders bosættelse og bebyggelse m.v. Det anbefales derfor, at der i forbindelse med jord- og anlægsarbejder tages kontakt til Odense Bys Museer med henblik på afklaring af hvorvidt der findes oldsager, fortidsminder, kulturlag eller lignende på ejendommen. Hvis der ved anlægsarbejder påtræffes jordfaste fortidsminder, boog gravpladser, kulturlag eller lignende, skal arbejdet standses og fundet anmeldes til Odense Bys Museer, jf. Museumslovens 27. Indledende miljøvurdering Ifølge Lov nr. 316 af 05/05/2004 Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer og programmer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder, vurderes med henblik på behovet for en konkret miljøvurdering for den pågældende plan eller program. Lokalplanen fastholder områdets nuværende anvendelse og fastsætter en række bevaringsbestemmelser, der sikrer fastholdelse af det kulturhistoriske og arkitektonisk bevaringsværdige miljø. Lokalplanen fastholder endvidere den nuværende vej-/gadestruktur og byens profil i forhold til det omgivende kystlandskab. Ved en indledende screening af lokalplanforslaget vurderes det derfor ikke sandsynligt, at lokalplanen vil have væsentlig indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder og landskaber og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Kulturarven, herunder kirkens omgivelser samt den arkitektoniske og arkæologiske arv i området, sikres med lokalplanen. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 stk. 1 nr. 1, 4 stk. 2 og bilag nr. 2 vurderes det, at lokalplanforslaget ikke er omfattet af behovet for en miljøvurdering. 21

LOKALPLAN NR. 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense

LOKALPLAN NR. 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense LOKALPLAN NR. 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense Bymidte Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvor Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bindende

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK Statements fra museumsinspektør Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer har ikke nogen naturgiven skæringsdato for det historiske snit Vi bevarer for nutiden og eftertiden i ønsket om, at det vil gøre

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Planen går ud på Butikker, servicelokaler og boliger Lokalplanen omfatter ejendommene Rådhusstræde

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Lokalplan 2014-3 Bevarende lokalplan for Gyldensteensvej/ Stegøvej i Bogense

Lokalplan 2014-3 Bevarende lokalplan for Gyldensteensvej/ Stegøvej i Bogense Lokalplan 2014-3 Bevarende lokalplan for Gyldensteensvej/ Stegøvej i Bogense Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er en lokalplan 4 Redegørelse 5 Lokalplanens redegørelse 5 Lokalplanområdet 5

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret HOLSTE.BR0 KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 276 FOR LAVHEDECENTRET INDHOLDSFORTEGNELSE: side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er en lokalplan Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem SKÆLSKØR KOMMUNE Vandrerhjem milde Campingplads Rekonvalescenthjem ///. '/s // Bryggen Spegerbprg/ft emnj, MARTS 1991 LOKALPLAN NR. 62 RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE En lokalplan er en plan, hvori

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

PLAN OG ERHVERV AUGUST 2008. Lokalplan nr. 1046. Boligbebyggelse ved Smedegade

PLAN OG ERHVERV AUGUST 2008. Lokalplan nr. 1046. Boligbebyggelse ved Smedegade PLAN OG ERHVERV AUGUST 2008 Lokalplan nr. 1046 Boligbebyggelse ved Smedegade HVAD ER EN LOKALPLAN Tilvejebringelse. Bestemmelserne om lokalplaner findes i lov om planlægning. Byrådene har ifølge loven

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune.

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune. T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 11 vedrører en grund ved Hyrdindestien syd for posthusets eksisterende indkørsel og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ LOKALPLAN 156 for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000 GENTOFTE KIRKEGÅRD H.A.CLAUSENS VEJ WILH.SCHMIDTS VEJ ADOLPHSVEJ GENTOFTEGADE GENTOFTE SØ INDHOLDELSFORTEGNELSE

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune.

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune. T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 13 vedrører en grund ved Violinvej syd for Herlev station og fastlægger, at området kun må anvendes til offentlige formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 0-568. for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have

LOKALPLAN NR. 0-568. for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have LOKALPLAN NR. 0-568 for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have ODENSE KOMMUNE Miljø- og Teknikforvaltningen, Byplan- og Miljøafdelingen 2000 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG SKANDERBORG KOMMUNE 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved ÆRØ KOMMUNE Forslag til Lokalplan 123-1 For et område ved Ellenet i Marstal 120 119b 4bi 123 4bu 5 38q 10a m" o 10c 10d 10b 10e 11b 38c 169b 38a 169c e 170 249 169a 237 233d Ellenet 3,77m 233b 233c 168

Læs mere

HØJER KOMMUNE. Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget

HØJER KOMMUNE. Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget HØJER KOMMUNE Lokalplan 01.11.04 Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget Vedtaget: 11.03.2003 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål Varde Kommune Plan- og Teknikafdelingen december 2004

for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål Varde Kommune Plan- og Teknikafdelingen december 2004 LOKALPLAN 07.D23.01 for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål HYLDESTI BØGEVEJ FRISVADVEJ STAUSVEJ AAVANGEN ARNESTEDET STERVOLD BASTRUPSVEJ ØSTERVOLD

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3 Naturbeskyttelsesloven... 4 Forhold til anden planlægning... 4

Læs mere

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.23 Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....3

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY I_ I- ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 Lokalplan for et område til blandet bolig- og erhvervsformål

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Lp 01-010-0007 Del af karréen Kongensgade, Englandsgade, Borgergade og Jernbanegade

Tillæg nr. 1 til Lp 01-010-0007 Del af karréen Kongensgade, Englandsgade, Borgergade og Jernbanegade Lokalplan nr. 01-010-0011 Esbjerg, Indre By Tillæg nr. 1 til Lp 01-010-0007 Del af karréen Kongensgade, Englandsgade, Borgergade og Jernbanegade Marts 2014 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning Albertslund Kommune Lokalplan nr.13.5 for Falck Securitas ejendommene ved Roskildevej. Hvad er en lokalplan Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning samt

Læs mere

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E Lokalplan 35 Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk Kommuneplanområde nr. 7.07. E Udarbejdet i januar 2004 af Priebe Rådgivende ingeniørfirma og Sundeved kommune - Teknisk Forvaltning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

Lokalplan 2015-1 Lokalplan til tæt-lav boligbebyggelse Bag Bognæs FORSLAG

Lokalplan 2015-1 Lokalplan til tæt-lav boligbebyggelse Bag Bognæs FORSLAG Lokalplan 2015-1 Lokalplan til tæt-lav boligbebyggelse Bag Bognæs FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er en lokalplan 4 Redegørelse 4 Lokalplanens redegørelse 4 Lokalplanområdet 5 Lokalplanens

Læs mere