ØKOLOGI ERHVERV. Skovsgaard MadMarked åbner satellit i Svendborg Læs side AKTUELT 7 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED

Transkript

1 Udsigt til erstatning dkl verskræk skal a lives Il Fornaio får nyt bageri 4 AKTUELT 7 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 12. september 2014 nr årgang Økologisk Landsforening: Vi forventer handling SPRØJTEGIFT Hvad Erstat tab Alvorlig situation Ministerens ansvar Alternativer Skovsgaard MadMarked åbner satellit i Svendborg Læs side Læs også artiklen Udsigt til erstatning side 4. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MENNESKER & MENINGER SKREVET OM ØKOLOGI Biodynamisk er cool Det er blevet cool blandt de mere veluddannede unge ikke bare at spise sundt, men også at skabe et biodynamisk madunivers, der er appellerende, lækkert, æstetisk og samtidig har en interessant historie, man kan fordybe sig i. HENRIK BYAGER, LIVSSTILSEKSPERT. BERLINGSKE, 6. SEPTEMBER Forbyd pesticider get, og hvad du står for. Det nytter ikke at se tiden an eller at gemme handler om giftige kemiske stoffer, der gør os mennesker syge, ødelægger vores miljø og vores gode, økologiske afgrøder. Der er brug for handling lige NU. Mit råd er; Sæt for en gangs skyld folkesundheden øverst på dagsordenen, lyt til forbrugerne og forbyd brugen af pesticider i Danmark. Vi gik enegang i udfasningen af transfedtsyrer tilbage i 2001, ganske enkelt fordi vi bliver syge af at spise dem. Vi kan gøre det samme med pesticider. Forbyd brugen af skadelige pesticider i det konventionelle landbrug nu, ellers har vi ikke økologisk råvareproduktion om få år. ANETTE HARBECH OLESEN, MADBLOGGER. MADFORLIVET.COM Regler Rigtig mange i dag lærer at agere efter regler, men ikke efter hvad der er rigtigt og forkert. I biodynamisk landbrug er der ikke rigtig regler for det. Det kommer fra hjertet. JESPER JULIAN MØLLER INITIATIVTAGER TIL COPENHAGEN STREET FOOD. INFORMATION, 30. AUGUST Mindre moms på økologi Med 25 procent moms på alle varer tager staten også moms af landmandens ekstraudgift til at avle de økologiske gulerødder. Der- en pakke gulerødder, som vi kan afregne med vore avlere for deres arbejde. Hvis man vil fremme økologien, er dét ikke hensigtsmæssigt. Så, kære fødevareminister, hvis du virkelig mener noget med, at du vil booste økologien, så sæt momsen ned på økologiske varer. Så skal vi - og forbrugerne - nok klare resten. LEON V. POULSEN, DIREKTØR DANORGANIC A/ S. HERNING FOLKEBLAD, 27. AUGUST Hvordan skal landbrugsstøttekroner bruges? I Vi skal have en samlet plan for omlægning til økologi, så vi har større chance for at nå målet om at fordoble det økologiske areal inden Udviklingen er gået i stå, så der er brug for nye initiativer. PER CLAUSEN, MILJØORDFØRER FOR ENHEDSLISTEN. ALTINGET.DK. 24. AUGUST Hvordan skal landbrugsstøttekroner bruges? II Vores hovedmelding er, at pengene dels skal bruges til opfølgning på natur- og landbrugskommissionens anbefalinger. Dels skal bruges til at give et skub til den økologiske produktion. STEEN GADE, MILJØORDFØRER FOR SF. ALTINGET.DK. 24. AUGUST Eftertænksomhed LEDER AF PER KØLSTER Søndagen bød på en sjælden fridag, hvor der var tid til at tage til en dejlig festmiddag i Økougens tegn. God mad og godt selskab bænket ved siden af et særdeles erfarent landmandspar midt i storbyens hipstermiljø. Med stor deres begejstring over, hvordan deres kunder elsker deres frodige landbrug, deres butik og deres produkter, og i en sidebemærkning får landmanden sagt noget i retning af, at nu var ugen 85 arbejdstimer da også opbrugt. Med et smil. Tidligere på dagen modtog jeg et opkald fra en sønderjysk mælkeproducent, som i en sidebemærkning på sin herlige underspillede måde lige får sagt, at en særdeles tænksom rådgivning havde betydet, at han nu havde fået knækket et ellers uforklarligt produktionsproblem, og at hans daglige mælkeydelse dermed var steget med 21/2 l uden yderligere omkostninger. Pr ko altså, sådan! Vores landbrug har mange veje og specialer, og vi er uden tvivl udfordret på et umanerligt stort arbejdspres og på en usikkerhed, hvor djævlen ligger i detaljen, som man siger. Og denne djævel bliver ikke mindre af, at mange ejendomme er så specialiserede, så selv små marginale ændringer i - lige til det utålelige. Liden tue kan Her mere end 100 år senere ser verden anderledes ud, og vi kan øjne konturerne af en helt ny æra, som utvivlsomt vil komme til at handle om en ny form for fællesskaber eller bare selskaber. vælte stort læs, som man siger. Med andre ord, så er der gode grunde til at tænke i at skabe en robusthed, hvor den produktive dygtighed, som følger med specialiseringen, kan følges hånd i hånd med de landbrug, hvor der tænkes helt anderledes i retning af at møde forbrugeren direkte med en frodig alsidighed både, hvad angår produktionsgrene, produkter og afsætningsformer. Vi har så absolut brug for mere alsidighed af økologiske årsager, som samtidig kan medvirke til at skabe et mere robust økonomisk system, hvor hver enkelt kan sove bedre om natten og få mere tid til at dvæle ved livet. En arbejdsuge på 85 timer er ikke et mål, ligesom det system, der balancerer på en knivsæg, heller ikke er det. Det må og skal være vores mål med økologien, at vi arbejder på at forene økologi med økonomi, en grøn økonomi. Og jeg er overbevist om, at en af vejene frem er, at samarbejdet for at udnytte forskellighederne. Vi har i mere end 100 år redet på andelsbevægelsens bølge. Den var kulminationen på 1800-tallets frigørelse fra tidligere tiders feudale samfund ind i en demokratiske og liberal tidsalder. Det handlede om individets og økonomiens frigørelse. Vi står i dag over for en anderledes udfordring, hvor hvor samarbejde kan blive den afgørende spilleregel for fremtidens økologiske fødevareproduktion og -forsyning. fremme samarbejdet på landet? Hvordan får vi skabt robuste løsninger, hvor vi hverken skal knokle os ihjel eller sidde med en evig frygt for at banken lukker for kassekreditten? Kan vi skabe en forbindelse mellem den landmand, der kan få det direkte salg til at løfte sig, koblet med den landmand, der med sin specialisering kan matche det store marked? Kan vi dermed fremme mangfoldighed og robusthed og sikre, at vi kan få økologi og økonomi til at være i øjenhøjde? Vi skal turde udfordre selvejet uden at gå på kompromis med selvbestemmelsen. De to ting kan gå hånd i hånd, ikke som en stivbenet strækmarch men som en musisk folkedans. Andelsbevægelsen var resultatet af en politisk kamp. Engang delte den vandene, men den kunne betale sig og blev nationens øjesten. Her mere end 100 år senere ser verden anderledes ud, og vi kan øjne konturerne af en helt ny æra, som utvivlsomt vil komme til at handle om en ny form for fællesskaber eller bare selskaber. Vi skal bruge vores økologiske udsyn, erfaringer og vilje til at gøre en forskel - så får vi tid og ro til mere eftertanke. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk ERHVERV Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT VI HAR MODTAGET: MARK OG STALD MAD OG MARKED 4 7 Fagligt talt: De første erfaringer med RISE 4 Industrilandbrug kan ikke brødføde verden 4 Udsigt til erstatning Hvis giftskandalen fra 2013 gentager sig i år, og økologiske gartnere og frugtavlere må destruerer afgrøder, der er forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, skal de kompenseres for deres tab. Økologisk Landsforening har derfor sendt en ansøgning til Promilleafgiftsfonden. 5 Økologi bragte velstand til Margaret Muhidos landsby Kombinationen af traditionel viden, nye agro-økologiske metoder og nye former for samarbejde har bragt velstand til Margaret Muhidos landsby og mange andre ludfattige lokalsamfund i Uganda. 6 Portræt: Alt godt starter åbenbart med et godt brød... 8 Sultne køer belønner landmænd, natur og dyreliv Der er rigtig mange fordele at hente ved at bruge økologien som løftestang for øget naturpleje i Danmark. 9 To Russia with øko-love Et storstilet, russisk økologi-projekt, skal introducere russerne til et bæredygtigt landbrug. 10 Eksperter i kompoststalde samlet i Danmark En stor del af verdensekspertisen på kompoststalde til kvæg besøgte danske kompoststalde og udvekslede erfaringer med de danske landmænd. 11 Kompost forbedrer jorden Mindre ammoniaktab og jordforbedrende egenskaber er blandt sidegevinsterne med kompost. 13 Høtørringsanlæg høster interesse hos landmænd Lørdag d. 30. august blev tørringsanlægget Hay-Dry fremvist og demonstreret ved et åben hus-arrangement på Djursland. 14 Mælkeproducenter tjener for lidt 16 Il Fornaio overtager Trianon Det italienske håndværksbageri Il Fornaio laver partnerskab med håndværksbageren Trianon. 17 Festival er unikt vindue til verden Food Festival trækker udenlandske journalister til Danmark. 17 Shake dig tynd og sund Organic Nature lancerer to slags økologisk protein-shake. 18 Medvind for Madmarked Stor opbakning til Skovsgaard MadMarked som skaber nye arbejdspladser i udkantsdanmark. 20 Broen er åben til Sverige To-cifrede vækstrater på den anden side af Øresund har åbnet døren for danske fødevarer. 20 Tea2You sigter mod svenske krus Hans Siegfredsen driver Tea2You og Tetemplet, som tørster efter sin første eksportordre. 20 Summerbird bliver helt økologisk 21 Sven vender hjem Sven Jensen forlader Solhjulet for at etablere sin egen kursus-, agentog konsulentvirksomhed på Taul Mejeri. Æbleavl: Ingen vej uden om ukrudtsbekæmpelse Fordele og ulemper ved tag Ti lovende sorter Ler mod æblehveps 19 MadMarked åbner satellit i Svendborg Øko Mor i Svendborg bliver Skovsgaards lillesøster. Kære Per Kølster Jeg skriver til dig, da jeg undrer mig over, hvor Økologisk Landsforening er henne, når medierne dag efter dag taler og skriver om diverse bakterier i forskellige besætninger og tilhørende brancher? Jeg har indtryk af, at det drejer sig om konventionelle landbrug og synes, at det er dybt sørgeligt, at I næsten er 100 pct. fraværende i debatten, lige som I var det i 90 erne, da der udbrød salmonella i mange hønsebesætninger. stærkere og mere sejlivede år for år, og det kunne tyde på, at de danske svinebesætninger er i inde en dårlig spiral, der en dag kan ende med en katastrofe, lig den vi var vidende til med BSE i engelske kvægbesætninger. Forekomster af pesticidrester i grøntsager og frugt er også alarmerende høje, men igen hører vi ikke om de økologiske produkter? Så længe forbrugerne ikke føler sig truet på deres helbred og ikke får information og forståelse for den mad, de køber eller kan købe, så lander de billigste produkter stadig i varekurven. Dansk økologi skal være synlig i den daglige mainstream af nyheder, synlig i det politiske liv og endelig på den internationale scene, hvor mennesker fra hele verden kommer for at købe unikke produkter fra os. Politikerne må lære, at der skal tænkes på en anden måde end kvantitet frem for kvalitet. De skal blive visionære, og denne indsigt skal udmønte sig i konkrete økonomiske tiltag på landbrugsstøtte-området, som kommer de økologiske landmænd til gavn, så de kan udvikle sig og blive specialister og stabile leve- danske produkter. Venlig hilsen Designer Jeanette Brand, Birkerød Kære Jeanette Brand Tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg efter bedste evne vil forsøge at besvare. Du efterlyser et større fokus på forskellene mellem produktionen bag de økologiske varer vs. de konventionelle. Jeg kan berolige dig med, at en meget stor del af den forbrugerrettede kommunikation fra foreningen handler om at oplyse danskerne om, hvilken forskel det gør for dem selv, dyrene, naturen, miljøet og drikkevandet, når de vælger den økologiske vare. Vi fortæller om merværdien i økologi, søger en fair, saglig og faktuel linje og bestræber os på en stil, hvor vi ikke sparker til konventionelt landbrug, men samtidig når det er på sin plads er klare i spyttet og kalder en spade for en spade og sprøjtegift for sprøjtegift. Og ja, vi oplyser om, at økologiske varer ikke indeholder rester af sprøjtegift. Din iagttagelse af, at Økologisk Landsforening ikke har været speciel udadvendt i den aktuelle, offentlige debat om MRSA fra svineproduktionen er ikke helt ved siden af. I forrige weekend, hvor 76 økogårde havde besøg af danskere til De Økologiske Høstmarkeder, blev det en offentlig sag, at Økologisk Landsforening ud fra et forsigtighedsprincip og i dialog med myndighederne ændrede retningslinjer og skiltning på gårde med grise. Ud over den historie har foreningen, som du rigtigt bemærker, ikke blandet sig meget i MRSA-debatten. jeg personligt er aldeles modstander af industrielle svineproduktionssystemer, hvor forbruget af meget store mængder antibiotika skaber optimale vækstbetingelser for resistente bakterier, så er det ikke foreningens primære opgave at deltage i koret af kritikere af det konventionelle landbrug, mens det ligger ned. Det er derimod Økologisk Landsforenings opgave at sikre sig viden og handle for at undgå smitte og at oplyse forbrugere og samfund om; 1. hvordan det forholder sig med MRSA i øko-svineproduktion. 2. hvordan man producerer økologiske grise med en brøkdel medicinforbrug sammenlignet med lukkede staldsystemer. Derudover er det foreningens opgave at arbejde for endnu bedre, økologiske svineproduktioner med endnu sundere grise og deraf endnu lavere medicinforbrug, og lavere risiko for smitte. Første prioritet skal altid være, at grisene slet ikke bliver syge. Antibiotika er en nødløsning. Da forbruget af antibiotika i økologisk svineproduktion er gange lavere, har økologerne vist noget af vejen til, hvordan man laver grise uden at have behov for et resistensskabende antibiotikaforbrug. Det samme gør sig gældende på fjerkræområdet, hvor foreningen i øvrigt tidligere på året var meget synlig både i debatten og med konkrete handlinger, hvad angår ESBL-bakterier hos fjerkræ. Men trods det lave medicinforbrug går økologer ikke nødvendigvis fri af resistente bakterier, fordi de nedarves fra det konventionelle system primært via avlssystemer og handel med dyr. Det ved vi fra ESBL, også i nogle øko-svinebesætninger herhjemme. De første screeninger af økologiske besætninger i Danmark kender vi først resultaterne af i oktober. Jeg håber, du kan bruge svarene, og kan kun opfordre til, at du følger foreningens arbejde måske endda som medlem og ligesom her, deltager i den offentlige debat med gode økoargumenter lige fra hjertet og maven. Per Kølster, formand ØL

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 AKTUELT Industrilandbrug kan ikke brødføde verden Den grønne revolution med kunstgødning og pesticider er passé. Det er komplekse, klimavenlige dyrkningssystemer baseret på agro-økologiske metoder, som skal skaffe mad til verdens milliarder Ulrich Hoffmann Pablo Tittonell. 165 mio. kr. til ny natur NATUR: - Nu kan vi købe større landbrugsarealer op og omlægge dem permanent til natur, så de aldrig mere bliver sprøjtet eller drænet. Det vil gavne biodiversiteten i den danske natur, og det kan give sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Samtidig er det et initiativ, der også indgår i Naturplan Danmark, som jeg lancerer inden for kort tid, siger miljøminister Kirsten Brosbøl om regeringens beslutning om at udtage landbrugsjord for 165 mio. kr. Arealerne skal blive til natur og må ikke pløjes op igen. Den nye tilskudsordning skal få landmænd til at vende de lavtliggende landbrugsarealer ryggen, så arealerne i stedet kan blive til ny natur, mindske CO 2 -udledningen fra markerne og tilbageholde kvælstof og fosfor. Puljen dækker årene fra og er kommet i stand i forbindelse med vækstforhandlingerne. De 165 mio. kroner kan give op til hektar ny natur, og områderne vil i høj grad også gavne biodiversiteten. Initiativet vil bidrage til at nå målene i regeringens Naturplan Danmark, som er på vej inden for kort tid. forslaget for 2015 afsat 86 mio. ring fra EU, så beløbet i alt bliver 165 mio. kr. Som noget nyt vil Naturstyrelsen aktivt opsøge lodsejere, der kunne tænkes at have jord, de gerne vil lade stå som natur. Arbejdet går i gang allerede i løbet af Fødevareminister Dan Jørgensen siger om projektet: - Vi har landet en fornem grøn tilskudsordning, som er god for både klimaet og miljøet. Samtidigt venter der en økonomisk gulerod for de landmænd, der viser grønt sindelag og holder ploven fra magre og lavtliggende jorde. Derfor håber jeg, at rigtig mange landmænd får lyst til at gå frivillighedens grønne vej, og være med i den nye ordning. AGROØKOLOGI AF ULLA SKOVSBØL I 1960 erne rullede en grøn revolution med FAO s velsignelse gennem Latinamerika, Asien og Afrika. Højtforædlede mirakelafgrøder, intensiv monokultur, pesticider og kunstgødning var FN-organisationens bedste bud på fremtidens fødevareproduktion. I dag lyder der helt andre toner fra FN, dog ikke primært fra verdens fødevareorganisation, men fra FNs handelsorganisation UNCTAD. - Moderne landbrug, som vi forstår det nu, er ikke den form for landbrug, vi skal have i fremtiden. Vi skal gå en anden vej. Landbruget skal nødvendigvis bevæge sig fra specialisering mod større diversitet og klimavenlighed, og produktionen skal være mere lokalt forankret. Sådan siger Ulrich Hoffmann, som er chefredaktør for UNCTADs årlige statusrapport om global handel og miljø. Den seneste udgave udkom i Udsigt til erstatning Hvis giftskandalen fra 2013 gentager sig i år, og økologiske gartnere og frugtavlere må destruerer afgrøder, der er forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb, skal de kompenseres for deres tab. Økologisk Landsforening har derfor sendt en ansøgning til Promilleafgiftsfonden SPRØJTEGIFT AF IRENE BRANDT efteråret 2013 med titlen Vågn op før det er for sent. Hoffmann talte 2. september på en international konference i København arrangeret af Agroøkologisk netværk under Økologisk Landsforening. Konferencens titel var Kun agro-økologisk landbrug kan brødføde verden bæredygtigt, og det udsagn tilslutter Ulrich Hoffmann sig fuldt ud. - Vi har været i dialog med Fødevareministeriet, og på denne baggrund mener vi, at der er en realistisk chance for, at vi via Promilleafgiftsfonden kan søge dækning for de tab, de økologiske frugt- og grøntavlere risi- af sprøjtegiften prosulfocarb i deres afgrøder, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, ØL. ØL er derfor på vej med en ansøgning til fonden. - Vi søger om kr. til dækning af noget af det tab, vi frygter vores avler vil få i år og i 2015, siger Paul Holmbeck kr. er det maksimale beløb for erstatning uden en statslig ordning. - Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarer valgte alligevel at kompensere de økologiske avlere for deres tab i 2013, men organisationen har også sagt, at det er et engangsfortagende. Derfor søger vi andre løsninger for at skabe tryghed hos vores frugt- og grøntavlere, siger Paul Holmbeck. Han tror nemlig ikke, at handlingsplanen fra Videncentret for Landbrug og Syngenta, der producerer sprøjtegiften Boxer, som indeholder giften prosulfocarb, vil stoppe forureningen fra de konventionelle marker. Handleplanen rummer en række anbefalinger, som - hvis de følges af landmændene - forventes at reducere fordampningen og afdriften af giften fra de konventionelle marker. Handleplanen behandler ikke spørgsmålet om erstatning til de frugt- og grøntavlere, som risikerer at få deres afgrøder destrueret, hvis handleplanen ikke har den ønskede virkning. Bedre end ingenting Paul Holmbeck er tilfreds på vegne af de økologiske producenter, hvis bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden imødekommer ØL s ansøgning. Nødvendig nytænkning - Vi har slet og ret brug for et paradigmeskifte i den måde, vi tænker landbrug på. Vi har overskredet grænserne for global bæredygtighed på en lang række områder på grund af en problematisk udvikling i landbruget. Hvis vi ikke tager det meget alvorligt, ender vi et katastrofescenarie, som vi for alt i verden skal undgå, sagde han. Allerede i dag producerer vi mad nok til at brødføde 12 milliarder mennesker, selv om vi kun er 7 milliarder på kloden. Sult skyldes primært fattigdom - ikke mangel på mad, påpegede Ulrich Hoffmann, og 80 pct. af dem, der sulter, er fattige småbønder i ulandene, som selv producerer fødevarer. De har brug for bæredygtige metoder til at øge produktionen uden store investeringer og uden input af dyre hjælpemidler som kunstgødning og pesticider. Ny grøn revolution umulig Pablo Tittonell, der er professor ved det hollandske landbrugsuniversitet i Wageningen, er fuldkommen enig. Han har forsket i argoøkologiske metoder mange steder i verden, og understregede, at der er brug for et opgør med forestillingen om, at en ny grøn revolution drevet af kunstgødning, pesticider og GMO kan redde verden. - Under den grønne revolution fordoblede man udbytterne, men man gangede også kvælstofforbruget med syv og fosforforbruget med tre, og man fordoblede vandforbruget. Derfor kan vi ikke gentage den. Man behøver hverken være hippie grøn revolution ikke er mulig. Vi har simpelthen ikke ressourcer til den, sagde han. - I Holland har vi desuden en ide om, at det industrialiserede hollandske landbrug skal brødføde verden. Måske har I en tilsvarende forestilling i Danmark, men det er også en total misforståelse, sagde Pablo Tittonell. Og hans tal og statistikker dokumenterer med al ønskelig tydelighed hvorfor: Den industrialiserede verden med de højeste udbytter og det største input af hjælpestoffer tegner sig for 12,5 pct. af verdens fødevareproduktion. Halvdelen af alle landbrugsafgrøder bliver derimod produceret i lande med udbytter på under tre ton per hektar. Netop i fattige lande med lave udbytter er det let at øge udbyttet, og agroøkologiske metoder er en økonomisk overkommelig og bæredygtig vej til dette, understregede Pablo Tittonell. - På sigt er det dog ikke en holdbar løsning, siger Paul Holmbeck og fortsætter: - Den erstatning, der kan udbetales til de ramte frugt- og grøntavlere fra Promilleafgiftsfonden, betragtes i EU-regi som statsstøtte. Derfor træder reglerne for de minimis-støtte i kraft, hvilket betyder, at der er et loft for, hvor mange penge den enkelte ejendom kan modtage i støtte over en tre-årig periode. Paul Holmbeck foretrækker derfor, at der på sigt bliver etableret en decideret erstatningsordning, som kan holde de økologiske frugt- og grøntavlere skadesfri, hvis deres afgrøder igen forurenes af gift fra det konventionelle landbrug. De minimisreglerne kræver også, at en eventuel imødekommelse af ansøgningen til Promilleafgiftsfonden sanktioneres af fødevareminister Dan Jørgensen. - Sådan er reglerne. Det kan vi ikke gøre så meget ved; men vi forventer, at Dan Jørgensen selvfølgelig vil godkende beslutningen, siger Paul Holmbeck. Ekstraordinær ansøgning Promilleafgiftsfonden får - som navnet antyder - sine midler fra de afgifter, landmændene betaler, når de køber sprøjtegift. Midlerne anvendes til en række formål fra forskning, rådgivning, afsætningsfremme over uddannelse til dyrevelfærd. Ligesom der hvert år gives penge fra fonden til økologiprojekter. På årsbasis er der tale om, at fonden administrerer ca. 230 mio. kr. Heraf går et sted mellem 10 og 15 mio. kr. til økologiprojekter. - Vi lægger vægt på, at ansøgningen om erstatning til de giftramte frugt- og grøntavlere er en ekstraordinær ansøgning, og vi forventer, at en eventuel bevilling ikke sker på bekostning af de øvrige økologiprojekter, som har søgt støtte i fonden, siger Paul Holmbeck.

5 AKTUELT 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Økologi bragte velstand til Margaret Muhidos landsby Kombinationen af traditionel viden, nye agro-økologiske metoder og nye former for samarbejde har bragt velstand til Margaret Muhidos landsby og mange andre ludfattige lokalsamfund i Uganda ØKOLOGI I AFRIKA Margaret Muhido var fattig, men alle hendes naboer i den lille landsby i Uganda-landsdelen Rwenzori, var endnu fattigere. Næsten alle landsbyens mænd boede og arbejdede langt borte for at skaffe penge til dagen og vejen, mens Margaret og de andre kvinder knoklede derhjemme med at dyrke jorden. De arbejdede res slid. Deres jordlodder var bittesmå, udbytterne var ringe, og ingen kunne dyrke mere end det allermest nødvendige. Der var aldrig noget overskud at sælge på markedet. Margarets landsby var med andre ord en almindelig, ludfattig ugandisk landsby. - Da jeg kom til dertil første gang, Ulandsudvalg. Sammen med sin mand Aage Dissing og landbrugsforsker Mette Vaarst arbejder hun på at udbrede agroøkolgiske dyrkningsmetoder i Østafrika gennem såkaldte var i den forbindelse, hun besøgte Margarets landsby. - De var så fattige, at jeg skam- men jeg tog selvfølgelig imod den og sagde tak, husker hun. Bedre udbytter med økologi byen sammen med Aage Dissing eller Mette Vaarst, behøver de ikke at skamme sig over at få en høne forærende. Margaret og hendes naboer er klatret adskillige trin op ad velfærdsstigen, og nu er der høns nok at tage af. Deres hverdag har ændret sig grundlæggende, fordi de danskstøttede agro-økologiske pro- får større udbytter, uden at det har kostet dem nogen særlige investeringer endsige indkøb af kunstgødning og pesticider. Med lidt råd og vejledning udefra har landsbyens kvinder selv udviklet nye dyrkningsmetoder og lært af hinanden i deres Farmer veksler erfaringer. Før kunne de dårligt nok brødføde sig selv. Nu har de et overskud fået et godt ry som en slags cateringleverandører, når der er store fester i nabolandsbyerne. De er leverings- kyllinger og et bredt udvalg af grønsager af god kvalitet. Lokale facilitatorer Margaret Muhido har været gruppens lokale igangsætter og koordinator. Hun blev valgt som facilitator, fordi hun var kendt for at være både dygtig og hjælpsom. Hun havde en de andre kun havde én. Hun dyrkede omkring en halv hektar, hvor de andre kun havde en udvidet køkkenhave. Alligevel havde hun altid overskud til at engagere sig og hjælpe andre. - Når vi kommer til en landsby, er der som regel altid en mand, som er mere udfarende, end de andre. og er god til at tage rampelyset. Sådan en var der også her, men det var Margaret, gruppen pegede på som facilitator for landsbyens Farmer Fa- de andre vidste, hun var dygtig og energisk, og det er vigtigt for at grup- Dissing. Det nye agroøkologiske dyrkningssystem, som kvinderne har udviklet ved at lære af hinanden i gruppen sammen med Margaret og den bygger på traditionelle metoder og lokale ressourcer i kombination med ny viden. Trelagsdyrkning virker Omkring alle husene er der nu gravet regnvandsgrøfter og lavet vandopsamling. Uden for køkkenerne er der etableret runde højbede, såkaldte mandalas, med et vandreservoir i midten, hvor skyllevand fra køkkenet bliver genanvendt. Alle dyr i landsbyen bliver samlet i en fællesfold om natten, og gødningen bliver nu opsamlet og komposteret. Før blev den bare spredt tilfældigt, og kom ikke afgrøderne til gode. På de små jordlodder er der også sket store ændringer med små midler. Kvinderne arbejder sammen nu, og det betyder, de kan overkomme større opgaver. De har fået beskåret bananpalmerne, som de havde i forvejen, og på den måde er der blevet lys og plads til andre afgrøder. Nu gror der bønner, kassava og søde get nyt eksperimenterer de også med gulerødder, løg og tomater. De kan med andre ord dyrke meget mere på Margaret Muhido (herover) er gruppens lokale igangsætter og koordinator. Hun blev valgt som facilitator, fordi hun var kendt for at være både dygtig og hjælpsom. Foto: Aage og Inge Lis Dissing det samme areal, og afgrøderne gror godt uden at udpine jorden, fordi der er kompost til rådighed. Mellem palmerne har landsbyboerne nu med lidt større mellemrum plantet træer af Ficusslægten, som bliver meget høje og får dybe pælerødder. De høje træer kan hente næringsstoffer op dybt nede fra jorden, og når de taber løvet, er det gratis fosforgødning til afgrøderne. - Det er hævet over enhver tvivl, at de agro-økologiske metoder kan øge udbytterne, men det vigtigste er i realiteten den sociale metode - fået ideen til, siger Aage Dissing. Han fortsætter: - Det er ikke kun den landbrugsfaglige viden, som betyder noget for udbytterne. Denne samarbejdsform sikrer, at alle bliver involveret og motiveret til at gøre tingene bedre, og at viden og erfaringer bliver delt. Det er forudsætningen for de store ændringer. Der er med dansk støtte oprettet i Rwenzori-provinsen

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 PORTRÆT Alt godt starter åbenbart med et godt brød... * Brødmænd, kalder de sig hos Brød & Co. i Vejle, hvor den gode smagsoplevelse er det vigtigste i verden og økologiske råvarer vejen til målet Søren Gade, direktør i L&F er formand for tænketanken. Ny tænketank skal give os bedre måltidskultur MADKULTUR: Danmark har et unikt fadebur af gode råvarer, der skal helt ind på de danske spiseborde. Derfor har fødevareminister Dan Jørgensen nedsat en måltidstænketank, der skal komme med forslag til, hvordan vi kan gøre madkulturen i Danmark bedre. - Vi har så rig en madkultur i Danmark, men samtidig er spaghetti med kødsovs den ret, der oftest står på de danske middagsborde, og for mange har et meget lille repertoire at spille på, når de går i køkkenet. Det kan godt blive bedre, og derfor har jeg nedsat den her tænketank, der skal komme med ny inspiration til de madglade danskere, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Måltidstænketanken får blandt andet til opgave at foreslå en række måltidsråd, som kan supplere de eksisterende kostråd og imødekomme følgende målsætninger: men. Vi er blevet mere modige og mere villige til at prøve noget nyt. Vi laver oftere vores egen mad. Kvalitet spiller en større rolle, når vi vælger mad og måltider. Selvom danske familier er gode til at spise sammen, så er der stadig mange ældre og enlige der spiser alene. Det vil Dan Jørgensen gerne lave om på. - Et godt måltid mad er en social begivenhed, og vi ved, at man ofte spiser sundere, når man er nyde gode måltider i fællesskab på tværs af generationer og gøre turen i køkkenet til en fælles oplevelse, siger Dan Jørgensen. Tænketanken består af 20 medlemmer, deriblandt kokke, eksperter og repræsentanter fra interesseorganisationer. Blandt medlemmerne er Per Kølster, Claus Meyer, Christian Bitz og Adam Price. Formand for tænketanken bliver Landbrug og Fødevarers direktør, Søren Gade. ib@okologi.dk PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Smagen er det vigtigste! Simon Clemens tøver ikke så meget som et sekund. Han er egentlig i færd med at vise rundt i Brød & Co s lokaler i Nørregade i Vejle; men han snakker uafbrudt under rundvisningen, som til sidst ender ude på gaden foran butikken, hvor han peger skråt over gaden på en tom forretning. - Det var derovre, det hele startede i april sidste år. Men lokalerne var ikke egnede til de drømme, vi har, så Simon Clemens. Og senere røber han, at han slet ikke er færdig med at ekspandere. Han har fået et lån i banken og inddrager en naboejendom. - Her skal bygges en gammeldags masse-bageovn, som skal varmes op på brænde. Så vi kan bage endnu bedre brød, for når brødet er ordentligt, så skal det også bages i en ordentlig ovn! siger Simon Clemens. Travlhed I bageriet/køkkenet og butikken er der travlhed. Nogle medarbejdere tilbereder mad til et bryllup, mens andre bager brød efter alle kunstens regler. Kunderne - som hedder gæster i Brød & Co. - står i kø foran disken, og dagens tilløbsstykke er det nyeste forsøg ud i kunsten at bage glutenfri brød. Arbejdet med at udvikle brødet har stået på et stykke tid, og af Brød & Co s trofaste kunder følger projektet på Facebook, fb, som dygtigt til markedsføring af sig brød. I dag havde han for eksempel nået at skrive dette opslag på fb, inden interviewet begyndte: GLUTEN FRIT BRØD! Nu også uden laktose... 65,- stk. Og bestilles pr. Tlf. På Vær sødt at kom og hent det når det er blevet bestilt så vi er sikker på ikke at brænde inde med dem. Tak, og hvor er jeg bare pokkers stolt!!!!!!! - Vi fortæller hele historien på fb - ikke kun solstrålerne. En gang imellem står vi med en død dej - og uden dej ingen brød. Så det fortæller vi også på fb, for det er meget vigtigt for os, at være ærlige omkring dét, vi laver, siger Simon Clemens. Bøvlede regler Når der laves mad og bages brød i ét og samme lokale, så er der kringlede økologi-regler, som gør det næsten umuligt, at fortælle gæsterne, at der Morten Ingemann, Henrik Elkjær og Simon Clemens er brødmænd hos Brød & Co. i Vejle. Og det er de stolte af. er 100% økologiske råvarer i brødene ved hjælp af det statskontrollerede røde Ø; men det er ikke noget, der holder Simon Clemens vågen om natten. - Som sagt er det først og fremmest den gode smag, vi sælger; men vi fortæller også, at brødet er økologisk med den tilføjelse til kunden, at det er godt for dig, siger Simon Clemens. Han er oprindelig uddannet kok, inden han viede sit liv til at bage godt brød. Og måske er det derfor, at smagen er så vigtig, at Simon Clemens nægter at gå på kompromis. Råvarerne i køkkenet er som råvarerne i bageriet af udsøgt kvalitet. Det er kyllinger fra Sødam, Jambon Cru fra Aalbæk og Rav-ost fra Thise, der serveres på husets sandwich. - Derfor koster vores mad og brød også lidt mere end andre steder, men det er tilsyneladende ikke et problem, for vi kan sagtens sælge vores produkter, siger Simon Clemens. Positive vibrationer Meget tyder på, at Brød & Co. har ramt en streng i det vejlensiske byliv, som forplanter sine positive vibrationer til en helt masse mennesker, der med liv og sjæl gerne vil svinge med. For eksempel er Brød & Co. s fbside fuld af lovprisninger fra overtilfredse gæster - selv de, der har fundet lidt at være irriteret over, er overpositive. Andet eksempel: De ansatte i Brød & Co. er alle - fra højrehånden Henrik Elkjær (eller stedets hjerte, som Simon Clemens kalder sin ven og medarbejder) til lærlingen - dedikerede og står last og brast med Simon Clemens til gengæld for hans store rummelighed og åbne lederstil. Et tredje eksempel: Når Brød & Co. mangler inventar eller råvarer, så efterlyser Simon Clemens tingene på fb. Så kommer folk og bytter en stol eller æbler fra haven med et godt brød. Et fjerde eksempel: Banken ville gerne låne Brød og Co. til at udvide og anskaffelsen af en masseovn; men omsætningen skulle op på minimum kr. om måneden først. Det fortalte Simon Clemens sine gæster og i løbet af en måned steg omsætningen fra kr. til kr. Et femte eksempel var forårets store højbedsbegivenhed i Nørregade. - Vi havde fået de her højbede, som skulle plantes til, så vi skrev på fb, at folk var velkomne, og at de endelig skulle tage deres overskudsplanter og børn med. Jeg troede, at der ville komme et par stykker. Der kom 60 og et band, som spillede for dem! Alle kasserne blev plantet til og til sidst fejede ungerne gaden. Den dag tænkte jeg: Det her blæser mig væk! fortæller Simon Clemens. Besat af brød Simon Clemens er besat af godt brød, og han går ikke på kompromis. Det er fyringsgrund, hvis en medarbejder prøver at redde en død dej ved hjælp af gær - økologisk eller ej. Det er surbrød bagt af mel salt og vand, der kommer ud af ovnene. Og der bliver ikke snydt! - Der skal være værdi i det, vi laver. Ikke blot i form af godt brød men også i samspillet med medarbejderne og gæsterne, siger Simon Clemens, som droppede sit faste arbejde som køkkenchef for at leve drømmen om at bage godt brød helt ud. Henrik Elkjær var som Simon Clemens også løbet sur i hverdagen. Han er både kunstner og har arbejdet mange år i servicefaget; men han havde svært ved at få sine egne værdier i spil på de steder, han arbejdede. - Det er kittet mellem mennesker, - af at være til stede i nuet, når man én opskrift, man bare kan følge, for dét, der gav et godt brød i går, kan måske slet ikke gentages i dag, fordi vejret er anderledes, eller melet har en anden temperatur. - Men efterhånden har vi lært at håndtere surdejen; men det sker stadig, at vi står med dej til 160 brød, som er gået død - og så ryger den dags omsætning siger Henrik Elkjær og tilføjer med et glimt i øjet: - Men vi jager heldigvis frihed og ikke omsætningen. Det er derfor vi kun arbejder 60 timer om ugen! * CITAT FRA BRØD & CO. S FACEBOOKSIDE.

7 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 7 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ØKOLOGIKONSULENT BIRGITTE POPP ANDERSEN, SYDDANSK ØKOLOGI DE FØRSTE ERFARINGER MED RISE Hvornår er noget bæredygtigt? Hvor meget skal der til? Irene Fisker og Jens Christian Skov (tv.) fra Økologisk Landsforening inspicerer sammen med landmand, Torben Kousgaard en af forsøgsmarkerne fyldt med rødkløver. Foto: Svend Hermansen Forsøg skal af- eller bekræfte rødkløverskræk Program med 10 indikatorer Indsamling af data Resultat målt i point FODER TIL FÅR AF NILS WÜRTZENFELD berettiget, eller om en vis mængde rød tens kan tåle en vis mængde rødkløver, så vil det jo være med til at sikre en bedre Det skyldes, at rødkløver er med til at Testet på køer tåle ligeså meget rødkløver, eller om de end det er om vinteren, så er det ikke det Fakta: Frøblandinger

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MARK & STALD Noteringen Svin Basisnotering (70,0-91,9) uge 37 10,60 kr. Friland A/S giver i uge 38 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 38: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 37: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 802,32 kr. (0). Kg-regulering: kg: 13,29 kr kg: 13,32 kr kg: 13,46 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 38: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 986 kr. Kg-reg.: 10 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Sultne køer skal belønne både landmænd, natur og dyreliv Der er rigtig mange fordele at hente ved at bruge økologien som løftestang for øget naturpleje i Danmark. Manglende nytænkning på området spænder dog ben for en succesfuld udvikling, mener økologiske mælkeproducenter NATURPLEJE AF NILS WÜRTZENFELD I Dollerup Bakker syd for Viborg er ve kommet gevaldigt på overarbejde. Ganske vist kan en fuldvoksen ko spise op til 100 kg græs om dagen, men rundt om de mange kreaturer strækker sig et 120 ha stort ta selv bord af græs og planter, som bare venter på at blive spist. Derfor tager de græssende køer heller ikke meget notits af avisens udsendte, der sammen med kvægets ejer, Ole Sørensen, kæmper sig gennem bevoksning og kokasser for at snakke fordele ved økologisk naturpleje ha naturarealer, som ikke bliver plejet, men i stedet bare får lov at passe sig selv. Samtidig er rigtig mange økologiske mælkeproducenter presset på jord, og det får fra økologien. Derfor er det jo oplagt, at man i langt højere grad benytter sig af malkekvæg til naturpleje af danske naturarealer, forklarer Ole Sørensen, der selv er mælkeproducent og formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening. Ole Sørensen stod selv og manglede jord til afgræsning til sine køer, sendte dem fra gården ved Rødkærsbro til Dollerup Bakker. - Jeg har mistet en fjerdedel af min jord, da det ikke har været muligt at få fornyet en del forpagtninger, men har fået balance i det igen, efter jeg har fået mine køer herud. Nu skal de ikke længere æde hjemme på mine marker, hvor der ikke er græs nok, forklarer Ole Sørensen, der har lejet sig ind på jorden ved Dollerup. Fordele for landmanden Ifølge Ole Sørensen er der da også kun fordele at få øje på ved at lade malkekvæg fungere som naturplejere. - For dyreholderen er der mange fordele. For det første er det som sagt en løsning, hvis man er presset på jord. Dernæst sparer man også penge på staldfoder, ligesom man kan spare på den mælk, som sendes til mejeriet. Det har jeg gjort, ved at sende mine kalve på græs i stedet for, at de står hjemme i stalden, fortæller Ole Sørensen og peger på en hos en af de ældre køer. På markerne går kalvene nemlig længere indgår i Ole Sørensens mælkeproduktion. De kan dog stadig producere mælk til kalvene, der til gengæld ikke behøver drikke af den mælk, der sendes til mejeriet. På den måde sparer Ole Sørensen penge og får samtidig nogen sundere kalve, som bliver ekstra robuste af at gå udenfor. Også naturen selv vil drage fordele af en mere effektiv og udbredt naturpleje, mener Ole Sørensen. - For at naturen ikke skal gro til, skal den plejes og holdes nede. Det gavner både naturen selv, de mennesker der færdes i den samt dyrelivet. Det er blandt andet bevist, at der sommerfugle dér, hvor køerne græsser, og hvor naturen er plejet. Ved at lade køer stå for plejen er vi derfor med til at skabe en sund og mere velholdt natur, og det bør være i alles interesse. Tilskud bør tilfalde landmanden Det er dog lettere sagt end gjort for økologiske mælkeproducenter at slippe deres kvæg løs på landets uberørte naturarealer, og samtidig kan de mange fordele hurtigt forsvinde, hvis naturplejen viser sig at koste den enkelte landmand penge såvel som ressourcer. - Som det ser ud nu, er det ikke helt ligetil at blive økologisk naturplejer. Det er ikke mange jordejere, som viser interesse for at få deres jord plejet. Det gælder både jord ejet af staten og private, men det er mit heden for et samarbejde, da de jo i bund og grund får deres jord plejet for minimale omkostninger, forklarer Ole Sørensen, der samtidig mener, at udbyde naturarealer til interesserede landmænd. Yderligere en kæp bliver dog stukket i hjulet ved, at de jordejere, der udlejer deres jord, ofte gør det til højstbydende, hvilket gør det van- med. - Ejere af naturarealer bør motiveres mere til at få arealerne plejet, uden at de skal have penge for det. Det kan ikke være rigtigt, at dyreholderen skal betale i dyre domme, da det jo er ham, der står med de forskellige omkostninger som transport og den daglige kontrol med dyrene, lyder det fra Ole Sørensen. Som mulighederne er nu, kan naturpleje udløse et tilskud, hvis plejen vel og mærke overholder de fastlagte regler på området. Der er dog ingen klare regler for, hvem tilskudet tilfalder, og sådanne regler ønsker Ole Sørensen. - Som jeg ser det, bør dyreholderne være sikker på dette tilskud og ikke udlejeren, da det er landmanden, der står med de forskellige udfordringer. Det er tidkrævende at have køer gående ude, og hvis vi skal yde naturpleje, så skal man være sikret et tilskud, så det kan svare sig både økonomisk og tidsmæssigt, lyder det fra Ole Sørensen. Det er hans håb, at der til næste de økologiske køer bliver sluppet på græs fra april. Samtidig bør der være fastlagt nogle regler, der i højere grad tilser dyreholderen.

9 MARK & STALD 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 9 To Russia with Et storstilet, russisk økologi-projekt, med Økologisk Landsforening ombord, skal introducere russerne til et bæredygtigt landbrug og forhåbentlig være startskuddet til økologiens udbredelse mod øst Jævne marker er et must når der skal dyrkes økologisk kvalitetsfoder. Tromlen med springboard er ny i Rusland. Den gør en stor forskel. SYSTEMEKSPORT AF NILS WÜRTZENFELD Knap 100 år efter den russiske revolution spredte sig over den senere på ny på at starte en revolution. En øko-revolution. Og hvad gør man for at væbne sig til sådan en udfordring? Man tager såmænd til Danmark. Det erhvervsdrivende gjorde sidste år for at få gode råd til, hvordan man kickstarter et så omfattende projekt i et land, som stort set ingen økologiske traditioner har. - Via den danske ambassade blev vi sidste år sat i forbindelse med en gruppe russere, der arbejder i en fond med kulturelle og sociale formål for øje. Deres ambition var at etablere en økologisk produktion af mælk og mejeriprodukter på et moderne landbrug i Rusland, fortæller økologikonsulent Sven Hermansen fra Økologisk Landsforening, der er rådgiver på projektet. Med sig havde retningsplan samt et brændende ønske om at blive meget klogere på økologi. - De kom til os, fordi Danmark mange steder i verden har en meget høj status som økologisk foregangsland. Vi hjalp efterfølgende med at arrangere en ekskursion rundt i Danmark, hvor de blandt andet besøgte levefællesskabet Hertha, forskellige mælkeproducenter samt Økologiens Hus. Der var nok at snakke om - især set i lyset af, at ingen af russerne har erfaring med landbrug og økologi, forklarer Sven Hermansen, der efterfølgende blev inviteret til Rusland for at blive klogere på de omfattende planer og samtidig levere konsulentrådgivning. Udfordringer forude I marts måned drog Sven Hermansen til Rusland sammen med Evald Vestergård der, ud over at være tidligere formand for Økologisk Landsforening, også er mælkeproducent med eget gårdmejeri. Her fremviste de russiske værter de 600 ha jord, der skal udgøre fundamentet for de første steps af deres økologiske drøm. - Jeg må indrømme, at det ved første øjekast lignede en kolossal udfordring. Det hele havde ligget brak i år og var dækket af et tykt lag græs og birketræer. Til gengæld brændte de så meget for idéen, at forklarer Sven Hermansen. russiske initiativtagere i fællesskab udarbejdet en ny og forbedret forretningsplan. - De russiske idémænds oprindelige tanke var at satse på eksport, men da projektet kun ligger ca. to timer fra Moskva - en millionby med en stor og voksende middelklasse - målrette deres produktion til russiske forbrugere, siger Sven Hermansen. Efter besøget i Rusland er projektet for alvor begyndt at tage fart, og staldbyggeriet, som skal omfatte 250 køer med robotmalkning, er ved at blive projekteret. Samtidig er der etableret 150 ha kløvergræs og 30 ha rug med udlæg i august måned, så der efter planen ligger en god beholdning klar til næste efterår. Efter planen skal deres siloanlæg står klar i foråret 2015, så de kan få dyrene i stald i foråret Med på en russisk bølge Selvom projektets udvikling muligvis kan blive besværliggjort af et vanskeligt russisk bureaukrati, peger Sven Hermansen på, at de økologiske ambitioner sagtens kan få opbakning ved at ride med på en højaktuel russisk bølge, der foreskriver, at landet i langt større grad bør være selvforsynende. des der en enorm stor velvilje over for russiske erhvervsdrivende, der ønsker at skabe forretning og innovation, som kan komme landet til gode. Samtidig ønsker regeringen, at Rusland i langt højere grad skal være selvforsynende med fødevarer, så på den måde er det et kærkomment projekt, lyder det. I modsætning til i Danmark, hvor af staten, er der ikke rigtigt nogen fast fremgangsmåde i Rusland. For at være sikker på at overholde de gældende EU-regler på området, og på den måde skabe tillid til projektet, har man i projektet allieret sig med projektet kan få de bedste forudsætninger for troværdig økologi. - Dette projekt har et rigtig stort potentiale og er tænkt som et projekt til kopiering. Der ligger utrolig mange tusinde ha jord i Rusland, som ligger og venter på at blive brugt til noget nyttigt. I Økologisk Landsforening er vi rigtig spændte på, hvordan det hele udvikler sig. Godt nok er vi en landsforening, men at være konsulenter på dette projekt kunne vi alligevel ikke sige nej til, indrømmer Sven Hermansen, der tror på, at det russiske øko-eventyr kan blive en succes. - Flere danskere med kendskab til Faglige opdateringsmøder for interesserede landmænd Møderne afholdes følgende steder og datoer: Tirsdag d. 7. oktober kl til på Boltinggård, Kokskovvej 28, 5750 Ringe (emner: 1,2,3) Onsdag d. 8. oktober kl til på Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro (emner: 2,4,5) Torsdag d. 9. oktober kl til på Gothenborg Gårdbutik, Gothenborgvej 3, 8653 Them (emner: 2,4,5) Onsdag d. 29. oktober kl til på Halkjær Kro, Halkjærvej 59, 9240 Nibe (emner: 4,5,6) russiske projekter, har udtrykt deres bekymring for hele idéen, da de frygter, at projektet vil drukne i bureaukrati og beslutninger, men ærligt talt så tror jeg på, at det kan lykkes. De har både viljen og pengene til at nå i mål, og ved at vejlede dem i, hvordan vi arbejder med økologi i Danmark, får de forhåbentlig også de rette værktøjer, siger Sven Hermansen. Kom og hør spændende indlæg og bliv fagligt opdateret indenfor følgende emner: v. Bjarne Hansen/Carsten Markussen v. Henriette Winther 4. Kødproduktion på naturplejearealer, gør det smart og effektivt v. Kirstine Lauridsen 5. Nutidens sædskifteplanlægning, brug de rigtige værktøjer, så der opnås kvalitet og produktivitet på lang sigt v. Poul Christensen tilmeldte til et ønsket emne, vil man blive kontaktet. Der vil være fælles opsamling til sidst. Endeligt program for dagene udsendes sammen med en deltagerliste. Bliv en del af Ruslands øko-fremtid Det russiske økologiprojekt er centreret i landsbyen Bogimovo, der ligger 2 1/2 time sydøst for Moskva. Projektet er i en fase, hvor der både handles ved hjælp af en lokal maskinstation og planlægges i samarbejde med den lokale forvaltning og leverandører af staldsystemer og andet udstyr. I løbet af 2015 skal der ansættes managere til etablering og drift af farmen og dens udløbere. For mere information, kontakt Sven Hermansen, sh@okologi.dk tagelse er 250 kr. Tilmelding vil være bindende og skal ske senest mandag d. 27. september. Tilmelding sker via okologi.dk/fagligopdatering eller på telefon (Helle). Eventuelle spørgsmål kan stilles til Kirstine Lauridsen mobil Uddybende program kan ses på fond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MARK & STALD Verdenseliten af kloge komposthoveder samlet på Sommerbjerg I/S, hvor Mads Helms viser sin kompoststald frem og fortæller om egne erfaringer. På langt de THORKILD NISSEN, KVÆGBRUGSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING Eksperter i kompoststalde samlet i Danmark En stor del af verdensekspertisen i kompoststalde til kvæg var i slutningen af august samlet i Danmark, hvor de besøgte danske kompoststalde og udvekslede erfaringer med de danske landmænd KOMPOSTSTALDE AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN En af de sidste dage i august satte verdenseliten af forskere i kompoststaldsystemer hinanden stævne i Danmark, hvor de besøgte de to mælkeproducenter Wiebren Benedictus og Mads Helms, der begge har kompoststalde til en del af deres køer. I Kentucky bygger man kun kompoststalde Wiebren Benedictus bruger kom- ger, og den er således et supplement til en sengebåsestald med 160 konventionelle malkekøer. Mads Helms har godt 700 økologiske malkekøer, hvoraf ca. halvdelen går i en nybygget kompoststald fra Men ud over de to stalde er systemet endnu ikke så udbredt i Danmark. Det er det imidlertid andre steder. nye kvægstalde i Kentucky, bygger nu kompoststalde. Hos os er anlægsprisen for en kompoststald omkring 60 procent af en sengebåsestald. Vi skal ikke have beton i bunden af kompoststalde. Derudover er de mindre arbejdskrævende, fordi arbejdet består af to harvninger i døgnet og kan gøres med traktor, fortalte Jeffrey Bewley fra University of Kentucky i sit indlæg for deltagerne på kompostdagen. Kompoststalde af forskellig art er den dominerende staldtype i Israel og har siden årtusindskiftet vundet udbredelse i USA og Holland. Optimal dyrevelfærd Marcia I. Endres fra University of Minnesota var den første, der introducerede amerikanske kvægbønder for kompoststalde. Jeffrey Bewley fra Kentucky var først skeptisk over for systemet, men efter af have set det hos en landmand, blev han af en anden opfattelse og har siden rådgivet landmænd og forsket i kompoststalde. Begge fremhævede de dyrevelfærdsmæssige fordele. - Det er meget komfortabelt for køerne. Når man ser køer sove i en kompoststald, så kan man næsten tro, de er døde. De ligger helt udstrakt. Det er nemt for dem at rejse og lægge sig, og det er nemt at have køer af forskellig størrelse sammen. Deres bentøj er godt, så det er let at overvåge brunst, sagde Jeffrey Bewley. Thorkild Nissen, kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, er ikke i tvivl om kompostunderlagets effekt på dyrevelfærden. færdsparametre er de bedre end sengebåsestalde. Jeg vil anbefale det til velfærdsafdeling, til goldkøer, verer så meget væske i gødningen, siger Thorkild Nissen. Krav til managament Der var bred enighed blandt forskerne om, at god plads til køerne er essentielt. Der var dog forskel på, hvad de anbefalede. Paul Galama, Wageningen University, nævnte 15 kvadratmeter pr. ko, Jeffrey Bewley 10, og Marcia I. Endres fortalte, at med 20 kvadratmeter pr. ko. Et andet vigtigt element i en succesfuld kompoststald er management. Både hvad angår daglige harvning eller anden oprodning i materialet, tilførsel af nyt samt udluftning af stalden. Kompostmåtten skal helst være forholdsvis tør. - Der skal højst være procent vandindhold. Man skal kunne forme det til en bold med hænderne, men også opløse den relativt let igen. Når man har god management, så kan man holde køerne rene og styre mastitis. Der er generelt ingen forskel i forekomsten af mastitis i sengebåse og kompoststalde. I Kentucky er der gennemsnitligt lavest celletal hos køer i kompoststalde, fortalte Jeffrey Bewley. Marcia I. Endres understregede vigtigheden af god management af komposten i forhold til celletal og infektioner. - Hos os bruger næsten alle savsmuld, som er godt at blande i andre materialer. Når det er tørt, fungerer det også godt, men frisk, fugtig savsmuld er et rigtig godt levested for bestemte bakterier som for eksempel clebsiella. Og uanset, hvor god en kompost man har, så skal man stadig sørge for at gøre patterne ordentligt rene ved malkning, sagde Marica I. Endres med et glimt i øjet. Materialet er afgørende for succes i Danmark Efter besøget af verdenseliten af kloge komposthoveder, var Mads Helms positivt stemt. - Det var rart at se, at der er mange andre landmænd rundt omkring, som også arbejder med det her, at man ikke er alene med udfordringerne, og at det virkelig kan fungere, siger Mads Helms. Efter de mange input og hans egne erfaringer, er han klar i mælet om, hvad der er afgørende for succes. - Det er vigtigt, at komposten kan holdes tør - også i våde perioder - og derfor er det rette materiale altafgørende. Det med måden at bygge systemet op på er måske ikke så afgørende, og egentlig er det materialerne, der er skal fokuseres på, siger Mads Helms, der selv har eksperi- lyng, knust træaffald og savsmuld. Og så er prisen på komposteringsmaterialet helt afgørende for, hvor stor udbredelsen af kompoststalde bliver herhjemme. - Der er enkelte, som anvender kompost i dybstrøelsesstalde i som- - ind og harves i det dagligt. Komposteringsprocessen går i gang med det samme, og det er tørt nok i den periode til, at det ikke er nødvendigt med kanaler til at blæse luft i nedefra. Men før vi igen kommer til at se det i nybyggede, fuldskala kompoststalde er vi afhængige af noget komposteringsmateriale, som man ikke skal konkurrere med kraftvarmeværkerne om, siger Thorkild Nissen. Ekspertgruppen omfattede Marcia I. Endres, professor i Dairy Science ved University of Minnesota, Jeffrey Bewley, forsker ved Department of Animal and Food Science, University of Kentucky, Paul Galama, kvægforsker ved Wageningen University and Researchcenter i Holland, Ilka Christine Klaas, lektor, ph.d. og dyrlæge, Københavns Universitet og Bjarne Schmidt Bjerg, lektor samme sted. Derudover deltog de to landmænd samt konsulenter fra Økologisk Landsforening og Videncentret for Landbrug.

11 MARK & STALD 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Kompost forbedrer jorden Mindre ammoniaktab og jordforbedrende egenskaber er blandt sidegevinsterne med kompost. Nyt projekt følger forskellige komposteringsmetoders indvirkning på jordbundsfrugtbarhed over tid Biogasanlæg der kan omsætte planter og fast gødning Studietur til Tyskland den november 2014 Få et førstehåndsindtryk af nogle tyske biogasanlæg. Vi skal se anlæg med forskellig teknik og management, der håndterer store mængder fast gødning og plantematerialer. Inkluderet i turen er informationsmateriale om anlæggene. Samtalerne under besøgene bliver ført på engelsk. Anlæggene ligger mellem München og Frankfurt, så turen udgår med fly fra Hamburg lufthavn. Der er et begrænset antal pladser, så det er klogt at tilmelde sig hurtigt. Pris for deltagelse: Kr moms (skal være indbetalt inden afrejse). Tilmelding: Senest d. 29. sept til Erik Fog, Videncentret for Landbrug, erf@vfl.dk. tlf: Læs mere her: KOMPOSTSTALDE Uden for Mads Helms kompoststald ligger et mindre bjerg af afhøvlet lyng fra heden på forsvarets arealer ved Karup. Mads viser deltagerne på kompostdagen lyngmaterialet og fortæller om skovduft i stalden. Og netop det med duft, eller rettere noget af det staldduft består af, kom Paul Galama, forsker ved Wageningen UR i Holland ind på i sit efterfølgende indlæg. - I halvdelen af de undersøgte stalde er ammoniakemissionen lavere i kompoststalde end i sengebåsestalde. Der er et lavere samletkvælstoftab i sengebåsestalde, men til gengæld er al tabet i form af ammoniak. Det sker ikke i kompoststaldene, fortalte Paul Galama om sine resultater. Thorkild Nissen, kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening tilføjer: - Ammoniakfordampningen i kompoststalden er på linje med de bedste gyllesystemer og bedre end gennemsnitlige gyllesystemer. Og dertil skal man lægge, at ude på lageret eller i marken efterfølgende er ammoniakfordampningen meget lav, fordi næsten al kvælstof i kompost er bundet. Fordobling af humusindhold Noget af det, den hollandske forsker også lagde vægt på, var kompostens jordforbedrende effekt, som især virker godt på sandjord. I projektet Jordforbedring med komposteret logisk Landsforening og landmænd den jordforbedrende effekt af forskellige typer af kompost, komposteringsmetoder og tildelingsniveau. Et af forsøgende foregår hos Mads Helms, hvor den kompostere- tildelt forsøgsparcellen i en mængde svarende til 100 tons pr. hektar. Et andet forsøg foregår hos biodynamiker Kurt Jessen, hvor komposteret dybstrøelse tildeles forsøgsparcellerne i niveauerne 0, 20 og 40 tons pr. ha. Derudover afprøves også kompost fra kompostvarmeanlæg, hvor processen foregår uden iltning, mens varmen udvindes. Jordens indhold af kulstof analyseres løbende og Martin Beck, planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening, forventer at se en klar effekt på jordens humusindhold over en årrække. - Jeg tror, at hvis man får lært komposteringshåndværket, så kan man inden for 5-10 år forbedre jord- nu måske to procent til fem procent humusindhold. Det er det varige kulstof, vi er interesserede i. Det som holder i jorden i 100 år. Og det dan- under iltfrie forhold - såkaldt mikrobiel karbonisering - og det er lige præcis det, der sker i en god kompost, siger Martin Beck. På kompostdagen fortalte Marcia I. Endres fra University of Minnesota, at de første kompostlandmænd i staten, der begyndte at sprede komposten på deres marker i begyndelsen af dette årtusinde, i dag oplever en forskel i jordens frugtbarhed, blandt andet evnen til at holde på vand i sammenligning med nabomarker uden kompost. Lille gødningseffekt på kort sigt giver frugtbarhed på den lange bane, så er det ikke den hurtige kvælstoffrigivelse til planterne, man skal forvente af at sprede og nedmulde kompost på marken. - Man gøder jorden - ikke afgrø- derfor vil der i de første år gå en masse kvælstof til omsætning af kulstof. Det går fra afgrøderne, så man kan godt forvente en udbyttenedgang første vækstsæson, hvis man ikke tilfører anden gødning. Med komposten lægger man så at sige nogle penge i jordbanken, som man så kan hæve senere hen, siger Thorkild Nissen. Jordforbedring med komposteret - Landbrug og løber i første omgang over to år. Men at følge udviklingen i jordens humusindhold over længere tid ved tildeling af kompost er ifølge projektlederen vigtig. - Kompost er den enkeltstående ting, der kan øge jordbundsfrugtbarhed allermest, så det er noget vi kommer til at arbejde med og blive meget klogere på fremover, siger Martin Beck. Turen er arrangeret af Videncentret for Landbrug, Økologi i samarbejde med Økologisk Landsforening, IBBK og Sammenslutningen til fremme af økologisk Biogas. Arrangementet er en del af projekterne Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale i biogasanlæg og Opsøgende omlægningsinformation i forbindelse med økologiske biogasprojekter. Projekterne er støttet med midler fra EU s landistriktsmidler, (økologifremme og demonstrationsprojekter) samt Fonden for Økologisk Landbrug. Demonstration Holistisk afgræsning med malkekøer Onsdag d. 24. september klokken 11-15, Blåbjergvej 1, 7280 Sønder Felding Holistic-, mob- eller intensive rotational grazing, det er næsten det samme og har opnået stor udbredelse i USA. Herhjemme har studeproducent Leif Rørbye praktiseret afgræsning efter holi- med henholdsvis kødkvæg og får, ammetanter med kalve og malkekøer til at afprøve denne helt nye, men samtidig meget oprindelige form for afgræsning med mange dyr per arealenhed, hvor dyrene hele tiden få tilbudt nyt græs, og græsset får lang hviletid inden dyrene kommer tilbage. På Søgård bliver der mulighed for at se holistisk afgræsning praktiseret med førstekalvs-køer. vil blive præsenteret. Herefter går turen til Klods Hans i Sdr. Felding, hvor græsmarksstyring og principper for holistisk afgræsning bliver gennemgået. Erfaringer fra andre danske holister og inspiration fra USA bliver præsenteret. Program: Tilmelding tbn@okologi.dk senest onsdag den

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MARK & STALD Ingen vej uden om ukrudtsbekæmpelse Økologiske frugtavlere kan med fordel bekæmpe ukrudtet i plantagerne. Aarhus Universitet har afprøvet forskellige metoder TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Både ild, rapshalm og ukrudtsdug er blevet testet i projektet FruitGrowth, som Forskningscenter Årslev, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet gennemfører. I slutningen af august åbnede forskningscentret sine døre resultater med hjem. Musemekka - at blive en sikker vinder. Halmen var god til at holde på vandet, hæmmede ukrudtet, gav føde til jordbundsfau- Disse egenskaber ved rapshalm var kendt fra tidligere forsøg og er blevet bekræftet i FruitGrowth. Forsøget viste også, at træerne, der voksede i jord dækket med rapshalm, havde en større tilvækst målt i stammediameter, end de andre træer i forsøget. - Desværre viste det sig i den me- - halmen, så har de absolut intet imod at leve oven på halmen under sneen, træerne, som voksede i rapshalm den vinter, fortalte Marianne Bertelsen fra Institut for fødevarer, Aarhus Universitet. I alt blev 94 pct. af træerne i den del af forsøget, hvor ukrudt blev bekæmpet med rapshalm, skadet af Biodug blevet testet. Tidligere forsøg med almindelig ukrudtsdug har vist, at metoden er velegnet til bekæmpelse af ukrudt; men dugen har efterfølgende været meget besværlig at fjerne. - Da projektet sluttede, kunne vi konstatere, at dugen havde holdt i i hvert fald tre år, og at ukrudtsbekæmpelsen har været tilfredsstillende, fortalte Marianne Bertelsen. Men ukrudtsdug er også et populært tilholdssted for mus, hvilket resulterede i, at lige godt halvdelen af træerne i den del af forsøget, hvor ukrudt blev bekæmpet med udkrudtsdug, blev skadet af mus vinte- var god i forsøgets løbetid. Ligesom det i bladene også har ligget højt i denne del af forsøget. Ild mod ukrudt Firmaet Envodan havde ved projek- gibesparende teknologi inden for ukrudtsbrændere. Projektet samar- brænder. Det var målet, at projektet skulle resultere i en selvkørende, mål blev ikke nået; men deltagerne Ukrudtsbrænderen kan bekæmpe ukrudtet mellem stammerne. lejlighed til at studere en ukrudtsbrænder, som kunne svide græsset både under og mellem træerne - vel at mærke uden at beskadige træernes stammer. Ukrudtsbrænderen blev demonstreret i forbindelse med Åbent Hus-arrangementet. Det viste sig, at designet kræver forbedringer, så brænderen ikke bliver hindret i frem- hængende grene; men det ukrudt, brænderen ramte, blev beskadiget på tilfredsstillende vis. Lad ikke stå til Forsøget viser også, at uanset hvilken metode frugtavleren vælger, så skal ukrudtet bekæmpes. De testtræer, som ikke blev støttet gennem ukrudtsbekæmpelse, klarede sig dårligst i forsøget. Især viste disse træer stor modtagelighed for frost- gere end på forsøgets øvrige træer. Seniorforsker Marianne Bertelsen viser rundt mellem rækkerne, hvor forskerne sammenligner usprøjtede æbler på friland med sprøjtede æbler på friland og usprøjtede æbler under tag. De æbler, der blev sprøjtet, blev sprøjtet med henholdsvis svovl eller kaliumbikarbonat. Økologiske æbler kan med fordel dyrkes under tag; men der er praktiske hindringer for at metoden kan bruges i plantagerne TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Skurv er en plage i den økologiske æbleproduktion, og plagen er ikke blevet mindre i takt med, at skurvresistensen efterhånden er nedbrudt i Danmark. Forsøget Protectfruit på Forskningscenter Årslev, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet skal Tidligere forskning ved Aarhus Universitet har vist, at tag over frugttræerne har en gunstig effekt på forekomsten af æbleskurv, hvorved behovet for sprøjtning reduceres og drer samtidig mikroklimaet. I Protectfruit undersøger forskerne derfor, om taget påvirker planternes vækst og frugtkvalitet. Bedre fotosyntese De foreløbige resultater fra Protectfruit blev præsenteret på Åbent Hus-arrangementet i slutningen af august, hvor seniorforsker Marianne Bertelsen viste rundt mellem rækkerne, og deltagerne ved selv- ket under tag ikke behøver at blive sprøjtet med svovl eller kaliumbikarbonat for at modstå skurv. Sorterne Rubens og Rød Elstar, som normalt ofte angribes af skurv, klarer sig for Adjunkt Katrine Heinsvig Kjær fra Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Klima under Aarhus Universitet har forsket i, om træernes foto- Usprøjtet Rubens på friland. - Vores målinger viser, at taget sen generelt er bedre i de træer, der er overdækkede i forhold til frilandstræerne, fortalte Katrine Heinsvig Kjær. tese på friland og under uv-gennemtrængeligt plasttag samt plasttag, som ikke er uv-gennemtrængelig. - Forsøgene viser, at uv-gennemtrængeligt plasttag giver den højeste under plasttag uden uv-stråling og til sidst træerne på friland, fortalte Katrine Heinsvig Kjær. Blæser bort Usprøjtet Rubens under tag. tag er bevist: Taget giver mulighed for usprøjtet produktion af æbler. Træerne angribes generelt af færre modtagelige for råd og holder derfor bedre ved lagring. Der er mindre ter formodentlig mod vejrskader som hagl og solskoldning. - Men der er også udfordringer ved at dække træerne med tag. For vedligeholde, siger Marianne Bertelsen og tilføjede, at indtil videre er det ken i Årslev blæst ned to gange. - Vi vil nu prøve at skifte plastik- er så stort i kraftig vind, siger Marianne Bertelsen.

13 MARK & STALD 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Høtørringsanlæg høster interesse hos landmænd Lørdag d. 30. august blev tørringsanlægget Hay-Dry fremvist og demonstreret ved et åbent hus-arrangement på Djursland Det tjekkiske æble Fragrance er blandt de ti sorter i forsøget, som er blevet karakteriseret som lovende. Træet bærer store frugter, som scorer høje point for spisekvalitet. Foto: Irene Brandt. Ti lovende æblesorter Forskningscenter Årslev er i gang med at afprøve 30 nye æblesorter SORTSAFPRØVNING: På Forskningscenter Årslev er der i projektet Fruit- Growth plantet et sortsforsøg med 30 æblesorter, hvoraf størstedelen er nye krydsninger, som ikke tidligere er afprøvet under danske forhold. Forsøget er nu så langt, at sorterne kan inddeles i tre kategorier, hvor det indtil videre ser ud til, at størstedelen af sorterne tilhører kategorien Lille fremtidigt perspektiv pga. dårlig frugtkvalitet. Der vil være nogle sorter som hører ind under kategorien Endnu for tidligt at fælde dom og endelig et mindre antal Lovende sorter, men hvor det også vil kræve nærmere udredning for at afdække potentialet og for at få et mere fuldstændigt billede af sortens hårdførhed. Forsøgsarbejdet er endnu ikke afsluttet, men i forbindelse med Åbent Hus-arrangementet i slutningen af at følge forsøget og høre om de ti mest lovende sorter. - Men det er for tidligt at konstatere, om disse sorter også over tid, kan blive ti gode bud på nye æblesorter i den økologiske produktion. Det slog seniorforsker Marianne Bertelsen fra Institut for fødevarer, Årslev, Aarhus Universitet fast på arrangementet. De ti nye sorter er hentet fra Japan, Italien Belgien, Norge, Tjekkiet, Holland og Danmark. ib@okologi.dk AF NILS WÜRTZENFELD Selvom regnen væltede ned over det østjyske, havde en hårdnakket landbrugs-delegation alligevel taget turen til Nørager på Djursland, hvor de to økologiske landmænd Klaus Holt og Kim Bilskov, i samarbejde med Økologisk Landsforening, havde inviteret til demonstration er høtørringsanlægget Hay-Dry. Selve anlægget er fremstillet af Klaus Holt i samarbejde med Scan- års erfaring i forsøget på at opnå det bedste og billigste grovfoder ud fra de muligheder og udfordringer, der ligger som økologisk landmand. Netop udsigten til et højere og bedre udbytte af marken havde lørdag d. 30. august lokket en forsamling landmænd til at få selvsyn for sagen ved en demonstration af maskinen, og ifølge planteavler Klaus Holt var interessen yderst positiv. - Det øsregnede desværre i lørdags, men der var alligevel interesserede, der havde taget turen forbi Kims (Bilskov, red.) gård i Nørager for at blive klogere på anlægget, fortæller Klaus Holt, der glæder sig over interessen fra de fremmødte. - Det kræver nok en holdningsændring, hvis denne måde at tørre hø på for alvor skal slå igennem, men jeg er alligevel fortrøstningsfuld, for ligesom vi generelt har oplevet i løbet af de senere år, så mødte vi kun positiv respons i lørdags. Folk er ofte lidt skeptiske i starten, men når jeg fortæller dem om tørringsanlægget, forklarer Klaus Holt, der løbende Hay-Dry - senest fra en landmand i Norge. Bedre for pengepungen - og for dyrene De senere år har der været et stigende fokus på hø som fodringsmiddel for både heste, får, geder samt især kvæg, og en halv snes mælkeproducenter rundt om i landet har da også taget hø ind i foderplanen som det primære grovfoder frem for ensilage. De forskellige høtørringsteknikker kan dog være krævende, og f.eks. kan faciliteterne forbundet med ladetørring ende med at blive en omfattende investering. Dette var blandt andet medvirkende til, at Klaus Holt udviklede Hay-Dry, der tørringsanlæg i plast. Tilmed mener Klaus Holt også, at det grovfoder, som fremstilles af hø tørret i et anlæg, er af en bedre kvalitet og med en højere næringsværdi, da man bevarer mange af de næringsstoffer, som ellers går tabt ved at lade høet tørre på marken. Er det tilfældet, kan det hjemmeavlede hø måske erstatte dyrere indkøbt foder. - En fordel ved et tørringsanlæg er selvfølgelig, at man sparer penge til færdigfoder, men det er også vores overbevisning, at det er sundere foder, man får ud af anlægstørret hø. Netop derfor har Kim Bilskov og jeg startet et samarbejde om at fodre hans dyr med hø tørret på et Hay-Dry -anlæg for at undersøge, om det hjemmelavede grovfoder har en anden effekt på dyrene, forklarer påstand om bedre hø, ved at henvise til Landsskuets DM i hø i 2011, som han vandt efter at have brugt sit høtørringsanlæg. Klaus Holts anlæg, Hay-Dry, består af en blæser, der blæser luft ind i et modul af komposit, og på den kan man stable to rundballer. Der duler i forlængelse af hinanden efter ler, der kan tørre op til otte baller ad gangen. læg, og jeg kunne godt forestille mig, at jeg også ville sælge et par stykker henover vinteren. Vi oplever i hvert fald en stigende interesse, og så vil det vise sig, om lørdagens præsentation også kaster en bestilling af sig, lyder det fra Klaus Holt. Ler mod æblehvepse Forsøg på Forskningscenter Årslev viser gode resultater med kaolinproduktet Surround til bekæmpelse af æblehvepse SKADEDYRSBEKÆMPELSE: - Det er det første middel vi har set, som både virker, og som ikke reducerer frugtsætningen, fortalte specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen fra GartneriRådgivningen A/S i forbindelse med Åbent Hus-arrangementet på Forskningscenter Årslev, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, hvor deltagerne kunne høre om de nyeste resultater inden for forskning i økologisk æbleproduktion. I forsøgene er bekæmpelse af æblehvepsen blevet afprøvet ved hjælp af tre forskellige produkter: Spruzit, som ikke havde nogen virkning. Neem, som reducerede skader med 40 pct., og kaolinproduktet Sur- hveps til at falde med pct. Æblehvepsen lægger sine æg i æbleblomsterne. Når larven klækkes, kravler den ind i frugten, hvor den udvikler sig. - Kaolinen blokerer fysisk for larven, så den ikke kan kravle ind i frug- i forsøget, fortalte Hanne Lindhard Pedersen. Efter sprøjtning er træerne helt hvide, indtil regnen har skyllet kaolinen af blade og frugter. Surround er endnu ikke godkendt til økologisk frugtavl; men når forsøget er afsluttet, vil der blive sendt en ansøgning afsted. ib@okologi.dk Klaus Holts anlæg, Hay-Dry, består af en blæser, der blæser luft ind i et modul af komposit, og på den kan man Nielsen

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MARK & STALD Økologi sikrer drikkevand PESTICIDER: Økologerne er ikke i tvivl om, at dyrkningsmetoden kan bruges som beskyttelse af vores drikkevand, men nu vil Fødevareministeriet have en uvildig vurdering af potentialet. Den skal DCA ved Aarhus økologiske dyrkningspraksis, men selv om man omlægger jorden i vandindvindingsområder i dag, vil man først se resultatet om år, siger videnskabelig assistent Preben Olsen. Han peger på, at økologisk drift som drikkevandsbeskyttelse har størst potentiale omkring København. Pesticider og sædkvalitet FORSKNING: Trofaste læsere af denne avis husker sikkert historien om siden. Historien dengang var god men holdt nok ikke helt videnskabeligt vand. Nu kaster forskere ved Aarhus Universitet sig ud i en rigtig videnskabelig undersøgelse af, hvad pesticider betyder for sædkvaliteten. - Det viser sig, eksempelvis, at selv tilladte restkoncentrationer af stråforkorteren chlormequat i korn giver forringet sædkvalitet hos mus, vel siger Martin Tang Sørensen, der har fået seks mio. kr. til at udvikle metoder og forske i spørgsmålet. Forskningen vil foregå på mus. Tangdyrkning i system NY AFGRØDE: Tang kan blive en ny fødevare med stort erhvervspotentiale, men det forudsætter, at man udvikler en dyrkningspraksis. Det er man de bedste sorter, skaffe mere viden om indholdsstoffer og fremavl samt udvikle mere optimale dyrknings- og høstmetoder. Dansk tang kan have eksportpotentiale bl.a. fordi den indeholder mindre jod end for eksempel kinesisk tang, oplyser DTU. Venner skal skaffe 12 mio. kr. UDDANNELSE: Den norske økologiske landbrugsskole, Sogn Jord- og Hagebruksskule, har forhåbentlig mange venner. Skolens venneforening har nemlig sat sig for at skaffe 12 mio. kr. til den renovering af skolen, der er nødvendig for at sikre, at der fortsat uddannes økologiske gartnere og landmænd fra skolen. De 12 mio. kr. er kun en mindre del af de midler, der er brug for, skriver Oikos. Mælkeproducenter tjener for lidt Trods noget, der ligner rekordindtjening i kvægbruget i 2013, rækker pengene ikke til at forrente mælkeproducenternes egenkapital, og økologiske producenter er ikke bedre stillet end andre, fremgår det af regnskaberne ØKONOMI: Trods en gennemsnitspris for mælken på 3,31 kr. pr. kg EKM og et driftsresultat på kr. i 2013 er der ikke megen grund til økonomisk begejstring i de økologiske kvægstalde. Her såvel som i de konventionelle rækker pengene højst til en hæderlig løn for ejerens arbejdsindsats men så heller ikke mere. De mange millioner kroner, som er bundet i bygninger, jord, dyr og maskiner kan ikke forrentes, konkluderer økonomieksperterne hos Videncentret for Landbrug, som netop har offentliggjort den årlige Produktionsøkonomi Kvæg. Vælg nøgletal med omhu Overordnet set blev 2013 et godt år for kvægbruget med det bedste resultat i mange år, men eksperterne råber alligevel vagt i gevær, for i de mellemliggende år er bedrifterne vokset, det samme er gælden, mens jordværdien til gengæld er faldet markant. Der er kort sagt mere, der skal forrentes med de samme penge. Og det kan ikke lade sig gøre. Driftsresultatet er derfor ikke et ret sigende nøgletal for bedrifternes På økologiske jerseybedrifter er soliditeten kun 16,3 pct. økonomi. I stedet bør man hæfte sig ved nogle af de øvrige nøgletal, der tager højde for kapitalforhold og gældsætning, lyder anbefalingen fra VfL s driftsøkonomer, der peger på soliditet og afkastningsgrad som nogle af de mere relevante parametre. Dårlig polstring Soliditeten er udtryk for egenkapitalens størrelse i forhold til aktiverne. På økologiske bedrifter med stor race er den 19,3 pct. hvilket svarer til situationen på konventionelle bedrifter. På økologiske jerseybedrifter er den kun 16,3 pct. mod 21,7 pct. på konventionelle. Soliditeten er generelt faldet med en tredjedel de seneste ti år, og mange bedrifter er ikke polstrede til den svingende økonomi, der er virkeligheden i mælkeproduktion i dag. Især de største bedrifter er udsatte. Bedrifter med mere end 320 køer er med en gennemsnitlig soliditet på -3,5 pct. teknisk insolvente. Afkastningsgraden udtrykker evnen til at forrente kapitalen. Her halter økologerne med 2,2 pct. for stor race og 2,3 pct. for jersey igen efter de konventionelle bedrifter, hvis afkastningsgrad er 2,5 hhv. 3,5. Den ringe økonomiske polstring skal i øvrigt ses i lyset af, at Arla al- gange her i 2014 og ikke afviser at den falder yderligere. kmn@okologi.dk Økologisk svineproduktion uden kastration Er fodring med korn de slagtning og slagtning ved en lavere slagtevægt løsningen på hangriseproblematikken i den økologiske svineproduktion? Kød fra ukastrerede hangrise kan have en grim og uappetitlig lugt og smag, når det steges. Derfor kastre- Kastrationen er en smertefuld oplevelse for grisen og en ekstra arbejdsbelastning for landmanden. Der er indgået en frivillig aftale i EU om at ophøre med kastration fra fordele: 1) forbedret dyrevelfærd, 2) reduceret pattegrisedødelighed, 3) bedre foderudnyttelse og kødtilvækst og 4) mindre miljøbelastning. Alt i alt vil det give bedre produktionsøkonomi og forbedre afsætningen af økologiske grise. Der er således behov for, at der genereres viden, der kan reducere forekomsten af hangriselugt. Hangriselugt er forårsaget af ophobning af stofferne skatol og androstenon i fedt. Skatol produceres stenon er et duftstof, der produceres i testiklerne. Hypotesen bag Organic RDD projektet No-cast er, at det er muligt gennem optimeret fodring og management at reducere behovet for at kastrere hangrise i den økologiske svineproduktion. Resultaterne viste, at det er muligt at reducere skatol i fedt ved tildeling af let fermenterbare kulhydrater med lav fordøjelighed i tyndtarmen de sidste dage før slagtning. De mest lovende kulhydratkilder syntes at være inulinholdige afgrøder som cikorie og jordskokker, der ved tilsætning til fodret (50 g inulin pr. kg foder) 7 dage før slagtning reducerer skatol i fedt med to tredjedele. Ligeledes er det vist, at en reduktion af proteinindtaget, ved kun at fodre med korn de sidste 4 dage før slagtning, kan reducere skatol i fedt. De nævnte fodringsstrategier havde ingen effekt på mængden af androstenon i fedt. Forsøgene viste, at androstenon i fedt kan reduceres ved slagtning ved en lavere vægt. Lavere slagtevægt havde ingen effekt på skatol i spæk. med resultater fra den konventionelle hangriseproduktion, har vist, at med en frasorteringsmetode baseret på såvel skatol som androstenon og med de nuværende prisniveauer vil slagt ved en lavere slagtevægt vægt (75 kg mod traditionelt 83 kg) og fodring med hhv. korn eller cikorie, de sidste dage inden slagtning, medføre, at afregningsprisen vil stige med hhv. 0,48 og 0,67 kr. pr. kg kød. NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Fodring med korn de sidste dage inden slagtning vil være let at implementere i økologisk svineproduktion, da økologisk hvede og byg allerede er tilgængeligt. Der dyrkes pt. ikke økologisk cikorie og jordskokker i Danmark, begge afgrøder vil dog relativt let kunne dyrkes. Reduceret slagtevægt forventes også at være en mulighed i den økologiske svineproduktion, da forbrugergruppen må formodes at være positiv over for alternative produkter og villige til at betale lidt mere for specialiserede produkter. I regi af No-cast gennemføres der pt. et demonstrationsforsøg hos en økologisk landmand, der skal afklare, om fodring med korn og slagtning af grisene ved en lavere slagtevægt er løsningen til hangriseproblemet. Læs mere om det ICROFS koordinerede Organic RDD projekt på: Forskning/organicrdd_nocast.html

15 NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING Økologisk Landsforening NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAG- LIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDS- FORENING GRÆS GRÆSMARKERNE ER I FOKUS Det fine håndværk, græsmarksstyring, har tendens til at blive mere kompliceret, efterhånden som man fordyber sig. Måske ikke så underligt, men det kan godt komme til at se lidt vægelsindet ud, når vi både anbefaler at pudse græsmarkerne af og lade det sidste slæt stå, i samme nyhedsbrev. Men der er erfaringsbaseret viden, som det hedder, der viser, at den traditionelle græsmarkspleje med fordel kan justeres. Årsagen er nok først og fremmest, at efteråret generelt er blevet mildere, længere og vådere. Så vi synes, du skal overveje begge anbefalinger og fundere lidt over, hvordan du kan bruge det i din græsmarksstyring. Redaktionen. LAD DET SIDSTE SLÆT STÅ I stedet for at tage et sidste slæt i oktober eller november kan du overveje at lade græsset stå til næste år og i stedet starte afgræsningssæsonen 2-3 uger tidligere end normalt. Afgræsningen startes jo typisk i slutningen af april, men på denne måde vil man kunne starte en siesta-afgræsning (nogle timer hver dag omkring middagstid) allerede omkring kirsebærtræernes blomstring mellem 1.og 10. april. Det er oplagt på staldnære marker, på ny-udlagte marker eller forud for majs. Marker, der ligger lidt længere fra stalden, kan evt. afgræsses med store kvier, hvis foråret er mildt, og der er mulighed for at tilskudsfodre i f.eks. en høhæk. FORDELENE ER: Tidligere start af afgræsning billigere fodring, køerne er glade for det og kvitterer evt. med mere mælk. FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN Bedre udnyttelse af foderet sidste slæt er dyrt at tage, få FE og kvaliteten som regel ringe. Skånsomt for marken tungt maskineri på våde marker ødelægger græsmarken. Det har været tilfældet i de forgange to år. ULEMPERNE ER: Fare for sneskimmel - dog kun ældre græsmarker er udsat. Bøvlet at skulle hegne marker ind. Økodagen ligger først sidst i april. (slip køerne fri-dagen). MARTIN BECK Mail: mab@okolgi.dk Mobil: PLEJE AF GRÆSAREALER INDEN VINTER Afgræssede marker må ikke gå ind i vinteren med totter af langt græs, hvor køerne har klattet, når de skal være græsmarker næste igen. Hvis der kun har været afgræsset på marken, er der sandsynligvis mere end 25 pct. af arealet, der nu er vraggræs, og det er for meget. Disse marker skal enten afpudses eller bedre og billigere, græsses ned i ca. 7 cm s højde af kvierne. Afpudsning bør ske senest 1. oktober, så kan græsset nå at gro lidt igen inden vinter. Hvis der er for meget materiale til, at det bare kan forsvinde ned, skal det rives sammen og fjernes. Afpudsning med kvier eller stude er rigtig godt for græsmarken og billigt, hvis kvierne ellers trives på arealet, hvilket absolut er en forudsætning. Hvis græsset er forholdsvis kort og let fordøjeligt og sikkert også har et højt proteinindhold, er det for stærkt for dyrene. Derfor er det rigtig godt at give dem en balle halm eller tungt fordøjeligt ensilage som supplement. Hvis man har en overdækket høhæk, er det fint, men det fungerer også godt at lægge en rundballe ensilage eller halm på den flade side og skære plast og net/garn af den, så kan dyrene selv ordne resten. Husk: kig efter at de trives og ikke får lungeorm og hoster. Når det er kvier, der pudser marken ned, lider græsmarken ikke under at blive sent afgræsset. Sidste frist er den, naturen pludselig kan sætte i form af for dårligt vejr, frost og sne, men er der foder til rådighed og et skur med læ for dyrene, kan de nærmest afgræsse året rundt. Jeg vil gerne henvise til den lille artikel, Thorkild Nissen skrev i Økologi & Erhverv nr. 549 af 15. august i år, om stribeafgræsning med kvier og stude i efteråret. Her kan man læse yderligere om emnet. CARSTEN MARKUSSEN cma@okologi.dk Mobil: SOJAMELASSE EN NY GØDNING TIL ØKOLOGER Et restprodukt efter proteinudvinding af konventionelle GMO-fri sojabønner er blevet godkendt som konventionel gødning, som kan bruges af økologer som en kvælstofgødning under 70 kg N/ha-reglen. Hvis det blandes i gylle med under 25 pct., kommer det ind under husdyrgødningsreglerne. Produktet er flydende med 25 pct. tørstof og indeholder i gennemsnit 5 kg kvælstof, 5 kg svovl, 1,75 kg fosfor og 11,25 kg kalium pr. ton. Der produceres op til 200 ton om dagen, og man skal som aftager selv kunne opbevare det i en gyllebeholder el. lign. Prisen er 85 kr./ton, leveret i en radius på km fra fabrikken i Hornsyld. Prisen svarer nogenlunde til det, man giver for kalium i patentkali eller vinasse, oveni dette får man som i vinasse kvælstof, svovl og lidt fosfor med i handlen. Sojamelasse kan bestilles hos Nørreådalens BioM v. sekretær Berit Kolind på tlf CARSTEN MARKUSSEN cma@okologi.dk Mobil: HOLISTISK AFGRÆSNING - HVAD ER NU DET? Traditionelt har vi herhjemme valgt at græsse i reguleret storfold, stribegræsning eller foldafgræsning. I ingen af disse afgræsningssystemer får græsset lov til at blive ret gammelt, før det afgræsses. Det er derfor ungt græs, som ikke har udnyttet sit vækstpotentiale, der afgræsses. Der er flere ulemper ved traditionel afgræsning: Indholdet af næringsstoffer i ungt græs matcher ikke kvægets ernæringsmæssige behov proteinindholdet er for højt og strukturindholdet for lavt. Parasitter, eks. lungeorm, trives bedst, når der ikke er for lange intervaller imellem afgræsning. Kort græs har korte rødder, som ikke er så gode til at samle næringsstoffer og binde vandet. Kort græs har mindre bladmasse, som udnytter solens indstråling dårligere. Det er nødvendigt at omlægge græsmarkerne med 2-4 års mellemrum for at holde dem produktive og undgå kløvertræthed. Biodiversiteten i sædskiftegræs er ringe i forhold til Den bedste naturpleje opnås ved at gøre lidt hvert år, og i mange tilfælde har naturen brug for pleje en gang om året eller mere rutinemæssigt for at bevare sin værdi. F.eks. skal arealer med græs slås eller afgræsses og naturstriber med vinterfoder etableres med frø af etårige og flerårige planter. En god måde at følge op på naturplejen på er at gennemgå det en gang om året. Her kan du også planlægge næste års naturpleje, så den passer med markplanen og de øvrige årlige arbejdsgange. vedvarende græsmarker, hvor langt flere sorter får mulighed for at etablere sig. Holistisk afgræsning kan være svaret på begrænsningerne i det traditionelle afgræsningssystem. Systemet breder sig blandt mælkeproducenter i USA, og herhjemme har fire kvægproducenter ivrigt praktiseret afgræsning efter holistiske principper i denne afgræsningssæson mange dyr per ha, hyppige foldskifter og lang hviletid (30-60 dage). Hør om deres erfaringer onsdag d. 24. oktober i Sdr. Felding og se, om du kan undgå at blive smittet af deres begejstring. PLANLÆG DEN ÅRLIGE NATURPLEJE VED MARKPLANLÆGNING CARSTEN MARKUSSEN OG THORKILD NISSEN Mail: tbn@okologi.dk Mobil: SÅDAN GØR DU Brug mange forskellige naturplejetiltag og vurdér plejetiltaget i forhold til det udvalgte sted, den gavnlige effekt og prisen. Udvælg hvilke tiltag du tager i år. Planlæg fremtidig naturpleje sammen med markplanen. Undersøg mulighederne for at få støtte til naturplejen. Lav vildtvenlig høst ved at sætte skræmmemidler op dagen før. Afsøg marken med hund og kør fra midten af marken og ud til kanten. Har du fritliggende gravhøje eller vandhuller på over 100 m2 og under 2000 m2, kan du søge enkeltbetaling. Du får penge for at passe på eksisterende natur, der giver en masse liv på bedriften - det er da win win. GODE TIPS Lav et eller to naturplejetiltag om året. Det gør det overskueligt at komme i gang. Nogle tiltag skal fastholdes i mange år, før resultatet for alvor ses. Notér evt. det du observerer i løbet af året, så du kan følge udviklingen. MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk (Pt. på orlov) NATURPLEJE

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTERLEDER FOR ØKOLOGISK HØSTMARKED, ØKOLOGISK LANDSFORENING TAK, LANDMÆND! danskere hoppede i gummistøvlerne og regntøjet i weekenden og benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale, økologiske landmand og komme tættere på fødevarerne. Det kunne kun lade sig gøre, fordi 76 landmænd havde valgt at invitere indenfor på gårdene til Økologisk Høstmarked. At Høstmarkedet på trods af regnvejret kunne tiltrække så mange gæster skyldes især, at værterne er gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement. Høstmark- første gang havde valgt at være med. Fra Økologisk Landsforening vil vi gerne sig tak til alle værter og hjælpere, der havde afsat tid og ressourcer til at afholde et høstmarked. Høstmarkedet er hele den økologiske fødevarebranches fælles nationale event. Visionen er at skabe en landsdækkende aktivitet, som sætter fokus på kvaliteten og mangfoldigheden af de økologiske At Høstmarkedet på trods af regnvejret kunne tiltrække så mange gæster skyldes især, at værterne er gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement. fødevarer. Ideen bag Høstmarkedet er, at forbrugerne skal komme ud på landet for at opleve, hvor fødevarerne produceres, og hvor de kan tale med en landmand, eller se hvordan dyrene trives. På den måde er Høstmarkedet et levende billede af Danmarks økologiske spisekammer. Det er en unik kulisse, og den skal vi holde fast ved, men også huske at videreudvikle på. Høstmarkedet er også med til at give vores børn et forhold til, hvor vores mad kommer fra. I en ny repræsentativ undersøgelse lavet af A&B Analyse for Økologisk Lands- kommer fra. Samtidig er det i dag de færreste børn, der har en naturlig tilknytning til landbruget. Derfor er det godt, at børnene til Høstmarkedet fx kan møde dyrene og være med til at rive grøntsager op af jorden eller lave friskpresset æblesaft. Det er med til at sikre, at næste generation vokser op med et forhold til, hvor maden kommer fra. Tak for opbakning til alle, der har været med til Økologisk Il Fornaio overtager Trianon Det italienske håndværksbageri Il Fornaio laver partnerskab med håndværksbageren Trianon. De har en ambition om at skabe Københavns største og bedste lokale bageri BAGERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det nye partnerskab er indgået som led i et glidende generationsskifte, hvor Il Fornaio i løbet af fem år overtager Trianon. Adm. direktør i Il Fornaio, Susanne et godt match. For mens Il Fornaio har udviklet et hundrede procent økologisk sortiment, som primært består af italiensk-inspireret bake-off brød til dagligvarehandlen, er Trianon Bageri kendt for et sortiment af færdigbagte brød og kager, som sælges til caféer og restauranter og bygger på solide danske bagertraditioner. - Det er utroligt svært at tjene penge på brød på grund af konkurrencen fra de store industribagerier, men vi får masser af synergier ved at gå sammen med Trianon, hvor vi kan optimere produktionen, uden at det går ud over kvaliteten, siger Susanne Boye Nielsen. Kompromisløst håndværk Målet er at etablere Københavns mest kompromisløse lokale bageri - hvor Il Fornaio A/S byder på kompromisløst italiensk håndværk og Trianon A/S på kompromisløst dansk håndværk. Begge selskaber fortsætter særskilt - blot fra samme adresse. Begge virksomheder har et halvt hun- ter Il Fornaio alle ansatte til Kirstinehøj i Kastrup, hvor Trianon i 2007 indrettede et nyt bageri. Susanne Boye Nielsen betegner det kommende samarbejde og den gradvise overtagelse af Trianon som den perfekte begge parter stod over for. - De to brødre, som ejer Trianon, er 66 og 70 år, og ingen i deres familie ønsker at overtage bageriet. Samtidig var vi blevet opsagt, da de bygninger, vi har lejet, skal rives ned for at give plads til nye boliger, siger hun. Bager i døgndrift Set fra en driftsmæssig vinkel betegner Susanne Boye Nielsen det som en kæmpe fordel, at Trianons bagere normalt går hjem ved 02-tiden. På det tidspunkt plejer de første Il Fornaio-bagere at møde ind, og den døgnrytme giver en optimal udnyttelse af produktionsapparatet, og hun betegner partnerskabet som en unik mulighed for at skabe et mangfoldigt brødunivers med friskt brød til hele Storkøbenhavn og bake-off-brød til hele landet. Mere økologi i ovnen I løbet af de kommende år forventer Susanne Boye Nielsen, at økologiandelen hos Trianon vil vokse, mens der bliver skruet ned for antallet af E-numre og tilsætningsstoffer. Samtidig er det planen - Jeg har allerede været i kontakt med Nielsen. Hun fortsætter som administrerende direktør for begge selskaber, mens Il Fornaios grundlægger, Elvio Milleri, får ansvaret for kvalitet og produktudvikling. De nuværende ejere af Trianon, Jørgen Bøje Vinther og Max Vinther vil i en overgangsperiode fortsætte som bagermestre og direktører i Trianon A/S.

17 MAD & MARKED 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 17 - TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT To hold udenlandske journalister fra Norge, Sverige, Tyskland, England og Holland har de seneste dage været på rundtur i Danmark for at hente inspiration til reportager og nyheder om dansk økologi. En håndfuld af dem sluttede deres besøg på Food Festival i Aarhus, Den økologiske omlægningsbølge ruller ind over landet, og der er mange ildsjæle, som fortjener en anerkendelse for deres arbejde med at udbrede økologi i storkøkkenerne rundt omkring i Danmark, mener Økologisk Landsforening. For at give dem et skulderklap har foreningen indstiftet Årets Økopris, som blev uddelt for første gang på Food Festival. Prisen gik til regionsformanden for Kost- og Ernæringsforbundet i Nordjylland, Marian Aagaard, og begrundelsen blev leveret af Torben Blok, projektleder i Økologisk Landsforenings foodservice-team: - Du modtager prisen, fordi du dagligt sætter handling bag holdning, og fordi du har placeret dig selv helt centralt i forhold til at begejstre og få sat fokus på økologien i en landsdel, hvor der er gang i en stor målet. Økologi kan ikke stå alene, der skal også være mennesker bag gryderne, som er klar til at lave god økologisk mad, og for dem er du altid klar til at gå i front, sagde han til Marian Aagaard under overrækkelsen af økoprisen. Hun har bl.a. været med til at starte ØKO Nord, som er et økologisk netværk, der arbejder for at udbrede forståelsen for økologi, og hun sidder i styregruppen for landsdelens store omlægningsprojekt, Egologika Det smager godt. Dommen er positiv fra langt de publikum, som blev tiltrukket af Organic Natures stand på Food Festivalen i Århus. Som indehaver af en nyetableret virksomhed har Niels Waltersdorph ikke en stor pose penge til markedsføring af proteindrikkene, som er lavet på basis af økologisk valle. - Vi starter med produkterne Sund vedmålgruppen er overvægtige og sportsfolk, siger Niels Waltersdorph, linen til andre kundegrupper. Han oplyser, at proteinpulveret er optimal næring til både muskler og hjerne, og han anbefaler, at man benytter det som et sundt supplement til den almindelige kost. - Det er vores første åbningsdag, så I må meget gerne gå ind på vores hjemmeside og på Facebook og like os, siger Niels Waltersdorph, igen og igen til de mange, som smager på de nye proteindrikke. - Det har taget et år at udvikle produktet, og vi har fået en fantastisk modtagelse, siger Niels Waltersdorph. Han mener, at Organic Nature har fat i noget, der er oppe i tiden, og selv om han erkender, at de øko- De udenlandske journalister besøgte bl. a. Aalbæk Specialiteter. som igen i år kunne mønstre en større hærskare af små og store økologiske producenter. Vært for presseturene var Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, og hun oplyser, at de udenlandske medier spiller en central rolle i den løbende bearbejdning af de vigtigste danske eksportmarkeder. Det skyldes ikke mindst, at de skriver for fag- og madpressen i de nærmeste nabolande, som tilsammen aftager over tre fjerdele af den danske økologieksport. - Vi vil gerne brande dansk økologi og vise dem den mangfoldighed, som kendetegner den danske produktion af økologiske fødevarer, og som er en af årsagerne til, at dansk detailhandel har en førerposition, når det gælder salg af økologi, siger Helene Birk. Reportager i relevante fagmedier gør hendes arbejde betydeligt nemmere, når hun skal ud at banke dørene ind til indkøberne hos de nordiske og tyske dagligvarekæder og grossister, og samtidig giver presseturene nogle vigtige kontakter, som kan udnyttes ved kommende eksportfremstød - Det betyder meget, at potentielle eksportkunder har læst om de danske produkter i lokale medier, som de har tillid til, siger Helene Birk. Samtidig håber hun, at Danmarks rolle som foregangsland og hele den danske omlægningsmodel vil give inspiration til, at eksportmarkederne følger i vores fodspor og meget gerne med danske råvarer. - Men salget komme ikke af sig selv, og vi vil gerne vise, at vi kan være en god sparringspartner for kunderne, og at det er nødvendigt, at der er nogen, der driver udviklingen, siger Helene Birk. Det første hold journalister kom fra fagpressen inden for dagligvarehandel og foodservice, og de landede i Århus midt i Den Økologiske Uge, hvor de blev indkvarteret på det økologiske Hotel Guldsmeden. Næste dag bød menuen på et tætpakket program med besøg hos tre økologiske producenter af henholdsvis æg, mælk og svinekød. Fredag indledte de udenlandske journalister dagen med et besøg ved de store gryder hos omlægningsprojektet ØkoLøft Aarhus. Derefter fulgte butiksbesøg i Rema 1000, Kvickly Åbyhøj og SuperBrugsen, inden kursen blev sat mod et effektfuldt punktum på Foodfestival 2014 på Tangkrogen i Aarhus. Pål Christiansen fra Dagligvarehandelen i Norge kunne således rejse hjem med mange interessante noter på blokken: - Jeg ved endnu ikke hvilke historier, jeg vil skrive, men vi skriver løbende om økologi og laver normalt tre større økologi-tillæg i løbet af året, så jeg har mange ting med hjem, som jeg kan bruge senere, sagde den norske journalist inden afrejsen fra Aarhus. I denne uge er et nyt hold journalister på dansk visit. Denne gang gælder det primært madskribenter. De tager temperaturen på Københavns økologi via restaurant- og virksomhedsbesøg. Det var primært Food Festivalens yngste gæster, som blev tiltrukket af det økologiske proteinpul ver fra Organic Nature. grænselandet mellem fødevarer og kosttilskud, beskriver han Food Festivalen som det ideelle sted at lancere pulverserien, som allerede har scoret den første store kunde. - Vi er kommet ind hos Helsam med Sund og slank, siger Niels Waltersdorph. Det produkt er tilsat ekstra inolin- tagelse af proteinet, så man føler sig mæt i længere tid. Poserne med 30 g proteinpulver koster 16 kr. og fås i smagsvarianterne lakrids, vanilje og chokolade. DAGLIGVARER: Discountkæden Kiwi har som den første dagligvarekæde herhjemme fjernet moms på alt frugt og grønt i sine 104 butikker. I forvejen har kæden længe tilbudt økologi med halv moms, men fremover bliver den sidste halvdel af momsen også barberet af de økologiske æbler halv moms på det øvrige økosortiment fortsætter. Dermed lytter kæden til de 85 procent af danskerne, der ifølge en undersøgelse som bureauet IUM har lavet for Kiwi, ønsker momsen fjernet fra sunde produkter som frugt og grønt. - Der er rigtig mange danskere, som gerne vil leve sundere, men også mange der mener, at det er for dyrt at leve sundt i Danmark. Det har vi lyttet til og fjerner nu momsen på alt frugt og grønt, siger Carsten Hansen, kædedirektør i Kiwi. OMLÆGNING: Over en tredjedel af København Kommunes 900 køkkener har nu nået målet om 90 procent økologi mere end et år før deadline, og det blev de hyldet for af direktøren for Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger, da huset holdt den årlige markedsdag: - Vi hylder jer i dag, fordi I er de første, der har taget skeen i den anden hånd. Fundet kniven frem, smidt pulveret og de andre færdigvarer ud og har fuld gang i bageriet og sæsonens råvarer. Meldingerne er, at det er blevet sjovere at lave mad. For mig er I køkkenmedarbejdere hverdagens helte. Det er jer, der skaber mæthed og glæde og sikrer, at byens små og store forstår at smage forskel på skidt og kanel. Tak for det. den nordiske mejerigigangt Arla markedsført sine produkter via sloganet Closer to nature, men nu bliver det grønne slogan udskiftet med Let in the Goodness eller på dansk Nyd det gode, som vel mest kan beskrives som et forsøg på at komme tættere på forbrugerne. - Tættere på Naturen har været en fantastisk drivkraft bag nye idéer og investeringer, som har gjort Arla til verdens måske mest bæredygtige globale mejeri. Dette arbejde fortsætter, mens markedsføringen af Arla-brandet nu går tættere på det, som optager forbrugeren i dagligdagen: sundhed, naturlighed og de gode øjeblikke, hedder det i en pressemeddelelse fra Arla.

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MAD & MARKED Skovsgaard Madmarked har fået en forrygende start, og etableringen af en satellit i Svendborg skal være med til at holde omsætningen oppe i vinterhalvåret. Medvind for madmarked Stor lokal opbakning til Skovsgaard MadMarked som skaber nye arbejdspladser i udkantsdanmark MADMARKED TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Hvor er her skønt. Den sidste af et selskab på seks damer er netop trådt ud under den varme sensommersol i gårdhaven på Skovsgaard MadMarked. I hånden har hun en tallerken fyldt med salater og andre lækkerier fra frokostbuffeten. Fra de hvidmalede havemøbler har gæsterne udsigt til godsets hovedbygning og den omkransende grønne tæppe af alger. Gæsterne er alle fra Langeland og netop lokalbefolkningens opbakning bag madmarkedet er en af hovedårsagerne til, at Skovsgaard MadMarked blev en succes fra dag ét. En anden hedder Susanne Larsen, eller Sus, som alle kalder hende. Hun er ildsjælen bag Langelands nye madmarked, som gør op med fordommene om, hvad der er muligt i udkantsdanmark. Kunderne kommer igen På selve åbningsdagen besøgte 1500 mennesker det nyindrettede madmarked, og siden har antallet af gæster ligget væsentligt over normalen. - Der kommer mennesker, som aldrig har været her før, og de kommer igen, siger Sus, der betegner caféen som en slags forsamlingshus. Der er plads til knap 100 spisende gæster, og lokalet har dannet rammen om - Til daglig har vi ikke noget fast menukort. Vi kigger på, hvad vi har af råvarer. Det giver mere ro i køkkenet, men så længe folk husker at bestille, kan vi lave næsten alt, siger Sus. Hun har altid lavet mad, men selv om hun tidligere har arbejdet som håndarbejdslærer og underviser på en efterskole, kan hun styre meget andet end strikkepinde og teenagere, og selv om hun har det lidt vanskeligt med titlen som direktør, kan hun godt lide at være hende, der trækker i trådene. zumba-instruktør, og i år er hun desuden instruktør på Langelandsrevyen. Det gør Sus til et kendt ansigt på hele øen, og det er en kæmpe fordel, når man skal løbe en ny virksomhed i gang. Realiserer en gammel drøm Da hun første gang hørte om planer om at etablere et madmarked på Skovsgård Gods, var hun leder af Blomstercafeen for udviklingshæmmede i Svendborg. Det var oprindeligt kærligheden til en mand, som lokkede hende til Langeland, og da hun så caféen på det gamle gods, blev hun forelsket igen. - Hold op, hvor var det hyggeligt. Jeg var slet ikke i tvivl. Jeg fylder 50 næste år, og her kunne jeg realisere en gammel drøm, uden selv at skyde penge i det, siger Sus. Hun holdt det første møde med Præstø Madmarked 27. februar, og kunne akkurat nå at opsige sit job dagen efter, så hun kunne tiltræde som madmarkedsdirektør 1. april. - Vi aftalte, at Præstø MadMarked skyder de krævede kr. ind i selskabet, mens jeg skyder al min energi ind i det, siger Sus. Hun er ikke ansat og får kun den aftalte løn, hvis der er et overskud, når alle udgifter er betalt. - Bliver der et overskud, deler vi ste måned med overskud, smiler direktøren, som har taget en sjælden pause fra arbejdet og nyder solen langs den træterrasse, som løber langs cafébygningen. Hun sympatiserer hundrede pro- lave kvalitetsmad af økologiske råvarer fra lokale producenter. - Madmarkedet er blevet hele mit liv, siger Sus. maden og hyggen, og inden de stikker afsted, kan de fylde deres indkøbsnet med hjemmelavet chillisovs, ketchup, syltede snackpeber, bolchebeder og syltetøj eller friskhøstede grøntsager fra godsets store have. Andre køber nybagt brød, kager eller kød, og sortimentet er sammensat, så kunderne ikke behøver at besøge andre dagligvarebutikker for at gøre de nødvendige indkøb. Da avisen er på besøg, dufter der af krydderier fra det åbne køkken i caféen, hvor Kristine Holt er i færd med at koge en større portion marmelade af fynske blommer. Hun er den eneste fastansatte ud over direktøren, og de er enige om, at der skal være gang i køkkenet hele tiden, hvis det skal give mening at holde caféen åben hele året, og det er planen. Mens blommemarmeladen koger færdig i køkkenet, og de fyldte glas får en tur i ovnen for at pasteurisere marmeladen, viser naturvejleder Marianne Krag Petersen et par gæster rundt i godsets store urte- og grøntsagshave. Hun har ansvaret for haven, som leverer mange af råvarerne til madmarkedets køkken. For at dække behovet for grøntsager har hun i år udvidet arealet, så haven omfatter en halv hektar, og for hende er det en god fornemmelse at se palmekål, pastinakker, selleri, porrer og krydderurter i alle afskygninger blive brugt eller solgt 100 m fra, hvor de er dyrket. - Vi kan ikke dække hele madmarkedets behov, men de kommer langt med vores grøntsager, siger Marianne Krag Petersen. Imens har godsets gartnermedhjælper travlt med at trække rødbeder op af den tunge lerjord, og der er top på læsset i trillebøren, da han kort efter sætter kurs mod køkkenet. Dagen efter udgør rødbederne hovedingrediensen i den ugentlige torsdagsmenu/buffet. I denne uge består den af rødbedesuppe med friskbagt brød og diverse tilbehør. Pris 98 kr. - Folk går ikke så meget op i økologien eller Danmarks Naturfredningsforening. De går op i det lokale, lyder vurderingen fra Sus. Selv om Skovsgård Madmarked har fundet en del lokale producenter, er der stadig huller i sortimentet. - Jeg skal helt til Ringe for at hente æg, og jeg mangler også drivhusgrøntsager, siger Sus. Skovsgaard MadMarked har nogle fantastiske rammer og nyder godt af en kæmpe grøtsagshave, som bliver passet af naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

19 MAD & MARKED 12. september 2014 nr. 551 ØKOLOGI & ERHVERV 19 MadMarked åbner satellit i Svendborg Skovsgaard Gods Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, som året igennem laver natur-arrangementer for børn og voksne. Det 390 ha store gods drives som et økologisk naturlandbrug med landbrug og skovbrug som vigtigste indtægtskilder. Skovsgaard MadMarked Skovsgaard Madmarked er etableret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, der driver Skovsgaard Gods. Susanne Larsen og MadMarked A/S ejer i fællesskab driftsselskabet Skovsgaard MadMarked ApS. Som de øvrige madmarkeder betaler hun otte procent af omsætningen til Madmarked A/S, som står for bogholderi, lønregnskab og PRaktiviteter via Facebook m.m. Sus får en smager mens Kristine Holt t.v. laver 200 glas blommemarmelade. Øko Mor i Svendborg bliver lillesøster til Skovsgaards MadMarked MADMARKED TEKST: JAKOB BRANDT For at sikre en stabil afsætning af frisklavet mad og hjemmelavede hyldevarer i de stille vintermåneder har Skovsgaard MadMarked på Langeland overtaget butikken Øko Mor i hjertet af Svendborg. På tirsdag kl. 9 åbner den som Svendborg MadMarked. MadMarked-bølgen ruller dermed videre og omfatter nu fem butikker. Den første så dagens lys i foråret 2013, da fødevareiværksætterne Jesper Skibstrup og Birgitte Escherich åbnede Præstø MadMarked. Det skete som en reaktion på et komplekst og ugennemskueligt fødevaresystem, hvor kunderne alt for ofte fylder indkøbsnettet med ubæredygtige varer, som er produ-ceret ved hjælp af kemi og tilsætningsstoffer. Præstø-butikken har siden inspireret til nye madmarkeder i Store Heddinge, Lynæs, og på Skovsgaard Gods. De har alle fået så meget medvind, at initiativtagerne løftet sløret for en meget ambitiøs vækststrategi, som i løbet af få år skal få op mod 80 Højbyhus sælger butik Efter fem travle år med to butikker vælger Mogens Jensen og Dineke Doppen at sælge Øko Mor i Svendborg BUTIK TEKST: JAKOB BRANDT Den fynske øko-butik Højbyhus har efterhånden opbygget en så solid kreds af stamkunder, at omsætningen fra søsterbutikken i Svendborg ikke længere nødvendig. Derfor har ejerne valgt at sælge Øko Mor til Svendborg Madmarked, der vil drive butikken videre i tæt samarbejde med Skovsgård Madmarked. Det er nu seks år siden, at Mogens Jensen og Dineke Doppen solgte Nørregård ved Årup og indrettede gårdbutik med eget bageri i Højby lige syd for Odense. Kun ti måneder senere overtog de butikken Øko Mor i Svendborg, som gav dem adgang til mange sydfynske strøgkunder og en øget omsætning. madmarkeder til at spire frem over hele landet. Genvej til mange kunder Havde man spurgt landets detailhandelseksperter om gode placeringsmuligheder for et nyt økologisk madmarked, var et isoleret gods på Langeland næppe dukket op blandt svarene. Samme bekymring strejfede Susanne Larsen, inden hun mod alle odds i løbet af kun et halvt år forvandlede Langelands nye madmarked fra interessant ide til solid succes. Men med udsigt til et vinterhalvår, hvor antallet af turister næppe kan undgå at svinde ind, var hun derfor straks klar til at slå til, da Øko Mor blev til salg. Butikken i Brogade 37 har gennem mange år har været plottet fast ind på indkøbsruten hos mange økologiske kunder fra den sydfynske købstad, og Susanne Larsen har overtaget butikken sammen med et kommende værtspar fra København. - Jeg anser Svendborg-butikken som en nødvendighed for at drive vores madmarked på Langeland, siger Susanne Larsen. I de første måneder kommer hun til at bruge en del timer i butikken, til Sydfyn senere på året. Efter overtagelsen nedlagde de bageriet i den lille Svendborg-butik gange hver uge taget turen fra Højby med friskbagt brød til Øko Mor, hvor han også tilbringer en del tid bag disken. Fem gode år i Svendborg - Butikken løb rundt, men ud over lønnen til de ansatte og en del ekstraarbejde blev der ikke meget til overs til os selv, siger Mogens Jensen. Fremover vil Mogens Jensen og Dineke Doppen samle alle deres kræfter om at drive Højbyhus, som er indrettet på et nedlagte landbrug, hvor de selv bor i stuehuset. - Vi har haft fem gode år i Svendborg, og vi har lært rigtig meget af at overtage en eksisterende butik, men nu er der behov for, at jeg kommer hjem og hjælper mere til på Højbyhus, sammenfatter Mogens Jensen beslutningen om at sælge butikken til Svendborg Madmarked. Frisk og sund take-away - Vi skal sælge sandwich og frisklavet mad som take-away både til frokost og som aftensmad til den travle familie, som vil have noget kvalitetsmad, siger Susanne Larsen. På grund af butikken lille størrelse på kvm. er der ikke plads til at indrette et komplet madmarked med café og stort køkken, så der bliver mere tale om en butik med et stort udvalg af lokalt producerede basisvarer som mel, mejeriprodukter, kød, frugt og grønt m.m. Meget af maden vil blive produceret i industrikøkkenet på Skovsgaard Mad- Marked. Netop samarbejdet mellem de lokale madmarkeder er et vigtigt element i strategien bag madmarkederne, som går den modsatte vej af den etablerede dagligvarehandel. - Der hvor supermarkedskæder ikke kan blive mega nok, kan Mad- Marked ikke blive mikro nok. Vi tror på mikro-universer, fordi de skaber tryghed, gennemskuelighed og fællesskab i modsætning til den industrielle tænkning, der i stedet repræsenterer manglende bæredygtighed, siger Birgitte Escherich. Web-shop åbner snart Næste step i jagten på en bæredygtig forretning bliver åbningen af en webshop senere på året. Den vil tilbyde et bredt udsnit af de færdigvarer, som bliver lavet i køkkenet på Skovsgaard Gods, der drives af Danmarks Naturfredningsforening. Det giver Susanne Larsen et begrundet håb om, at en del af foreningens medlemmer vil benytte netbutikken. Succes med menu to go Det seneste år har der været utroligt meget omtale af Madmarkedkonceptet fra Præstø, og Mogens Jensen er glad for, at Brogade 37 i Svendborg også fremover bliver et salgssted for økologisk mad. På sin egen stille facon gør han samtidig - ter ligner den forretning, som han og hustruen selv har drevet gennem seks år på Højbyhus. De bager mange forskellige brød og kager og laver müsli og andre produkter, som kunderne enten kan spise i caféen eller købe med hjem. - Om onsdagen har vi stor succes med at lave en dagens menu to go for 50 kroner. Vi sælger portioner hver onsdag, og når kunderne kommer, køber de brød og andre ting med hjem, siger Mogens Jensen. Han oplyser, at det har reduceret madspildet markant, at de nu selv er i stand til at benytte råvarerne i egne retter. Samtidig henter de også en del indtægter ved at sælge mad ud af huset til diverse selskaber. - Det, vi ville med vores butik fra starten, er nu lykkes, så jeg forventer, at vi kan sælge Øko Mor uden at gå ned i løn.

20 20 ØKOLOGI & ERHVERV 12. september 2014 nr. 551 MAD & MARKED til Sverige Hans Siegfredsen har skabt et helstøbt økologisk og fairtrade-certi- miljøvenlig emballage. - EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Mange af de største danske producenter af økologiske fødevarer har for længst fået foden inden for på det svenske marked. I kølvandet følger andenbølgen af små og mellemstore producenter, som gerne vil ind på de nære eksportmarkeder. Ti af dem har tilmeldt sig Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor de ikke mindst bliver tiltrukket af økologiens store vækstrater på den anden side af Øresund. - I det første halvår af 2014 voksede det økologiske dagligvaresalg af økologi i Sverige med 30 procent, siger Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening (ØL). Hun er ankerkvinde på ØLs fællesstand på Nordic Organic Food Fair i Malmø, som hun har store forventninger til. - Det er det helt rigtige tidspunkt at komme til Sverige på, siger Helene Birk, som har brugt mange kræfter på at opbygge et stærkt netværk af kontakter til den nordiske dagligvarehandel. Nordic Organic Food Fair ØL har på den konto allerede opbygget en god kontakt til alle de store kæder på det svenske dagligvaremarked. Derfor håber eksportche- give nye kontakter til foodservicegrossisterne, helsekostbranchen og de lidt mindre dagligvarekæder, hvor en volumen, så de kan være med. I år er det tredje gang, at Nordic Chokolade-producent Summerbird har omlagt hele produktionen til tilløb I 1986 tog Summerbird kampen op mod chokolade, der på det tidspunkt var blevet reduceret til hyldeslik på grund af et for højt indhold af sukker, kunstige aromaer og dårligt kakaopulver. Med udsagnet Only nature s ingredients, skrevet på deres chokoladeæsker garanterede Summerbird, Organic Food Fair (NOFF) bliver afholdt i Malmø. Messen bliver afviklet sammen med Natural Products Scandinavia, som omfatter kosttilskud, naturlig kosmetik og hudpleje samt rengøringsprodukter. Messens engelske arrangører, som holder en lignende messe i London, forventer over 300 udstillere, hvoraf over halvdelen er økologiske. Messens svenske ambassadør Lars Larsson betegner dermed NOFF som den perfekte mulighed for at netværke og møde nye kontakter. Samtidig oplægsholdere, så gæsterne kan få ny viden med hjem. - Man kan ikke sammenligne os med BioFach. Vi henvender os primært til de små producenter, som let forsvinder på den store tyske messe. Hvis BioFach er VM, så er vi EM, siger han. Lars Larsson, som har arbejdet i den svenske helsekostbranche i mange år, betegner derimod messen som en god åbning til det nordiske marked. Sidste år havde NOFF udstillere fra 34 lande og gæster fra 67, men i år forventer Lars Larsson, at begge de tal vokser. Communications UK, som har en dansk direktør, oprindeligt ønskede at placere messen i København. Men prisniveauet i København var for højt. Derfor faldt valget for tre år siden på det nybyggede MalmöMässan, som kun ligger 11 minutters togkørsel fra Københavns Lufthavn. Hvis messen fortsætter med at vokse, vil det formentlig ifølge Lars til København. numre og kunstige aromaer. Otte år senere har Summerbird nu taget det sidste skridt og lancerer et 100 procent økologisk sortiment. Virksomhedens grundtanker har i mange år været dybt forankret i økologi, men ikke alle råvarer har været økologiske, da de ikke har været tilgængelige. Det er de nu, oplyser Summerbird-direktør Mikael Grønlykke. - For fem år siden påbegyndte vi arbejdet med at gøre Summerbirds produkter 100 procent økologiske. Det startede, da jeg for første gang smagte en økologisk hasselnød hos en økologisk bonde i Piemonte. En Tea2You og Tetemplet, - MESSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ambitionen om fortsat vækst er årsagen til, at Hans Siegfredsen og Tea2You som en af ti danske virksomheder har valgt at udstille på Nordic Organic Food Fair i Malmø til oktober. Tidligere på året deltog han på givet blod på tanden, og han håber, at den svenske messe udløser de første eksportordrer. Hans Siegfredsen har selv udviklet te-brandet Tea2You og driver net- års drift tilsammen omsætter for et par mio. kr., men lige fra importen af det første parti te var han meget klingende navn, som ville gøre sig godt i udlandet. økologisk hasselnød, der var bedre end de bedste, som vi førhen købte fra det legendariske område. Bonden fortalte, at de havde et dogme om kun at dyrke deres hasselnødder 600 meter over havet. Det gav mere sol, mindre vand og dermed mere smag. Kort tid efter begyndte dygtige mandelproducenter at konvertere til økologi, og der tegnede sig et billede. De dygtige landmænd tog skridtet videre, og de gode økologiske råvarer blev tilgængelige. Det blev for alvor muligt at tale om Only nature s ingredients, siger han i forbindelse med den nye produktlancering. jb@okologi.dk Han har handlet med mange kategorier af fødevarer, siden han som 26-årig sideløbende med studierne på Handelshøjskolen i København handler han primært med te, og han har både Peter Larsen Kaffe og BKI som kunder, og med en cand. merc. i udenrigshandel som ballast ved han, at det kræver et grundigt hjemmearbejde at prikke hul på det udenlandske marked. For at skille sig ud fra mærker som Lipton og Pickwick valgte han derfor fra starten at opbygge et internationalt brand, som både var økologisk og fairtrade-mærket. - Jeg har bevidst lagt mig et sted, hvor min kvalitet lige er en tak bedre end de store mærkevarer, uden at prisen er markant højere, siger Hans Siegfredsen, som importerer teen via Gemi Teas Colombo. Teposerne med single estate højlands-te bliver pakket på Sri Lanka, og den 62-årige tehandler har brugt megen tid på at udvikle en emballage, som udstråler den rigtige kvalitet, og som dermed kan blive en vigtig døråbner til nye kunder. Han har samtidig udviklet en sortimentsæske, der er lavet af genbrugspapir og frasorterede teblade, som han gerne vil skilte med en bæredygtig - Min ambition er at lave det bedste sortiment af tebreve, og jeg har skabt noget, der er anderledes end de andre, siger Hans Siegfredsen, som hver uge underviser nogle timer i afsætningsstrategi på Copenhagen Business Academy. Så værktøjskassen bør være i orden. Omlægningen har været mange år undervejs, men nu er alle lækkerierne fra Summerbird blevet økologiske.