2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet. Break Break 1. Vigtig information før du ansøger. EU medfinansiering (kr.)

Transkript

1 Projektets navn Bæredygtig Bundlinje Bornholm EU medfinansiering (kr.) ,60 Vedhæftede filer Bilag 1_Procesflow.pdf Bilag 2_Roadmap_metode og hjælpeværktøjer.pdf Bilag 3_Partnerbeskrivelser.pdf Bilag 4_Organisationsdiagram.pdf Bilag 5_Uddybende beskrivelse af projektets effekter.pdf Bilag 6_ Budget fordelt pa# arbejdspakker og partnere.pdf Bilag 7_Partnererklæringer_8 i alt.pdf Bilag 8_LOI_Virksomheder og organisationer ny.pdf Bilag 9_Tidsplan.pdf Break Break 1. Vigtig information før du ansøger Det er vigtigt, at du læser følgende vejledninger: Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Vejledning til deltagervirksomheder vedr. effektmåling Vejledning til operatør vedr. effektmåling Jeg har gjort mig bekendt med indholdet i denne menu 2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet Ja AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 1

2 Vækstfora m.m. Program Prioritetsakse Investeringsprioritet Aktivitet Bornholms Vækstforum Regionalfonden 3. Energi og ressourceeffektive SMV`er 3.1 Udvikle og gennemføre grønne forretningsmodeller 3.1.A. Grønne forretningsmodeller Kort vurdering af overensstemmelse mellem projektet og investeringsprioriteten Ansøgningen hører under EU s Regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er og investeringsprioritet 3.1 Udvikle og gennemføre Grønne forretningsmodeller. Investeringsprioriteten skal bidrage til at forbedre energi- eller ressourceeffektiviteten i SMV er og hermed ogsa# medvirke til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og indfri programmets overordnede ma#l om at skabe nye arbejdspladser og styrke produktivitetsvæksten i Danmark. En mere effektiv energi- og ressourceanvendelse vil reducere klima- og miljøbelastningen bl.a. ved at mindske udledningen af drivhusgasser og dermed bidrage til EU 2020-klimama#let. Der er overensstemmelse mellem projektets ønskede effekter og de specifikke nationale mål for prioritetsaksen. Projektet er rettet mod alle relevante virksomhedstyper på Bornholm, der har potentiale for energi- og ressourcebesparelser. Partnerkredsen ønsker at understøtte virksomhederne i at udvikle forretningen i retning af cirkulær økonomi, hvor produkter og materialer holdes i kredsløb på højest mulige værdiniveau i længst mulig tid. Projektet har således specifikt fokus på, at de deltagende virksomheder får udviklet nye grønne forretningsmodeller, der beskrives i en grøn forretningsplan. De grønne forretningsmodeller skal forbedre virksomhedernes energi- og ressourceeffektivtet, som styrker deres konkurrenceevne og vækstpotentiale. Samtidig vil projektet være med til at reducere udledningen af drivhusgasser, hvilket fremgår af projektets effektkæde. Endelig støtter projektet gennemførelse af de første elementer i forretningsplanen gennem konkret støtte til iværksatte investeringer. Projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm er udviklet på baggrund af de deltagende partneres erfaringer fra tidligere indsatser. Projektet bygger videre på de foreløbige erfaringer fra Bæredygtig Bundlinje projektet i Region Hovedstaden, hvor der også er deltagelse fra tre bornholmske virksomheder, Teknik og Miljø i Bornholms Regionskommune samt AAU/Ressourcelab. Ligeledes er der bygget videre på erfaringer fra Rethink Business projektet i Region Midt og Rest-til-Ressource projektet i Region Sjælland. 3. Vækstforum - information samt valg af indsatsområde Kort begrundelse for valg af regionalt indsatsområde (se hjælpetekst) Bæredygtig Bundlinje Bornholm understøtter Bright Green Island Bornholms Udviklingsstrategi Projekt Bæredygtig Bundlinje Bornholm skal bidrage til realiseringen af Bright Green Island Bornholms Udviklingsstrategi, BUS (vedtaget i marts 2016), hvor visionen er, at Bornholm i år 2025 er et CO2 neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi. Bæredygtig Bundlinje Bornholm er et fyrtårnsprojekt, der skal bidrage til at flytte Bright Green Island fra vision til handling med særligt fokus på at forbedre energi- og materialeeffektivitet hos virksomheder. Bright Green Island handler også om bæredygtigt forbrug og produktion, AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 2

3 og om at lokale virksomheder i deres produktion sætter fokus på, hvordan de kan implementere mere bæredygtige metoder og fx udnytte rester af produktionen af ét fødevareprodukt til at producere et andet. Ligeledes vil projekt Bæredygtig Bundlinje Bornholm bidrage til at en omstilling fra klassisk miljøtilsyn til bæredygtigt tilsyn samt koordineret erhvervsservice med henblik på at forankre indsatsen efter projektets levetid. BUS er den overordnede strategi, som er retningsgivende for den fremtidige planlægning og udvikling i Bornholms Regionskommune, og den er konkretiseret i en række underliggende strategier, som projektet ligeledes vil understøtte, bl.a. Vilje til vækst Strategi for erhvervsudvikling, (Bornholms Vækstforum) Bornholms fødevarestrategi, (som har været i høring frem til 30. april 2017) Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm Bornholms Energistrategi 2025 samt den strategiske energiplan ( ). Bornholms Vækstforum har - i erhvervsudviklingsstrategien - udvalgt a) produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt c) turisme som strategiske forretningsområder, og investerer desuden i to brancheuafhængige indsatser: Grøn innovation, med det formål at udvikle grønne produkter og energi- og ressourceeffektiv produktion, og social inklusion med det formål at øge arbejdsstyrken gennem socialøkonomisk virksomhed. Energi- og ressourceeffektiviseringsaktiviteter er en gennemgående indikator i strategien. Bæredygtig Bundlinje Bornholm vil bidrage til den konkrete opfyldelse af Vækstforums effektmål for disse indsatsområder. Ligeledes vil projektet bidrage til opfyldelse af de ambitiøse mål og planer for mere bæredygtig energiforsyning i Bornholms Energistrategi, fx via energieffektiviseringer i erhvervet og i erhvervets transport samt opfyldelse af målsætningerne i Bornholms fødevarestrategi, der skal gøre Bornholm til fyrtårnet i det danske fødevarelandskab, herunder udvikling af bæredygtige produktionsformer og grønne forretningsplaner i fødevarerhvervet. Bornholm som test-ø Bornholm har på få år udviklet sig til at blive et af de foretrukne steder i verden for danske og internationale virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer, der ønsker at teste og demonstrere nye grønne teknologier. Det skyldes øens geografiske afgrænsning og højt udviklede vand-, varme-, el og affaldssystemer, der gør det nemt at måle effekten af energi- og miljørigtige tiltag. Læs evt. mere om Test-ø Bornholm på beof.dk. Disse særlige muligheder vil der også være fokus på i projekt Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Eksempelvis er der særlige udgifter til at transportere affald væk fra øen, hvorfor der kan være særlige incitamenter til at skabe en mere cirkulær ø. Netværkene og virksomhederne er tættere på hinanden, og derfor kan der være større synergieffekter virksomhederne i mellem. 4. Stamoplysninger (projektet og kontraktansvarlig partner) Projektets navn Bæredygtig Bundlinje Bornholm Projektets startdato Projektets slutdato CVR-P, CVR under stiftelse eller CPR CVR-P (Produktionsnummer) AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 3

4 CVR-P nummer Navn Gate 21 Selskabsform Forening CVR nummer Adresse Vognporten 2 Postnummer 2620 By Region Albertslund Hovedstaden Branche (NACE kode) 9499 Branche beskrivelse Andre organisationer og foreninger i.a.n. Telefon gate21@gate21.dk Projektansvarlig/kontaktperson fornavn Projektansvarlig/kontaktperson efternavn Line Bech Projektansvarlig/kontaktperson Telefon Projektansvarlig/kontaktperson Regnskabsansvarlig (for- og efternavn) line.bech@gate21.dk Eva Tange Neuhausen Regnskabsansvarlig Telefon Regnskabsansvarlig eva.tange.neuhausen@gate21.dk Tegningsberettigede er flyttet til punkt 15 i hovedmenuen (15. Erklæring og underskrift). Har projektet anden adresse end kontraktansvarlig partner? Nej AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 4

5 5. Hovedaktiviteter (liste) samt projektspecifikke output og effekter Projektets hovedaktiviteter Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Navn på hovedaktiviteten 1. Projektopstart, konceptudvikling og rekruttering af virksomheder 2. Workshops og netværk (tværgående aktiviteter) 3. Udvikling af grønne forretningsmodeller 4. Investeringer og implementering 5. Kommunikation, cases og effektmålinger 6. Projektledelse og administration WhiteSpace Projektets 7. aktivitet - Projektets 8. aktivitet - Ønsker du at definere projektspecifikke indikatorer (output og effekter)? (se hjælpeteksten) Nej AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 5

6 6. Hovedaktiviteter, output og effekter (i projektperioden) Hvornår forventes projektets hovedaktiviteter, output og effekter? Alle projektansøgninger skal have måltal for projektets hovedaktiviteter, output og effekter. De konkrete måltal skal opdeles i forhold til, hvornår de forventes at indtræffe. Måltal skal indtastes som hele tal. Alle felter skal udfyldes. Hvis der ikke er et måltal i en bestemt periode, udfyldes med 0 (nul). De forventede hovedaktiviteter og output ligger pr. definition indenfor projektperioden. De forventede resultater (effekter) ligger oftest efter projektperioden, men kan også ligge i projektperioden. Bemærk, at resultater (effekter) som ligger efter projektperioden, skal indtastes i det selvstændige skærmbillede 7. Effekter (efter projektperioden) (jf. hovedmenuen). Hvordan vil du praktisk måle hovedaktiviteter, output og effekter? For hver enkelt indikator (hovedaktiviteter, output og effekter) er angivet et RØDT notatfelt. I notatfeltet skal du kortfattet angive: Målemetode inkl. datakilde (hvordan vil du konkret måle om projektets måltal opfyldes eller ej) NB: Målemetoden for de programfastsatte indikatorer er beskrevet i vejledningen "Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Der er to yderligere vejledninger, der henvender sig til virksomheder og operatører: Vejledning til deltagervirksomheder Vejledning til operatør Et notatfelt bliver GRØNT når det er udfyldt. For at kunne indsende ansøgningen skal alle notatfelter være GRØNNE. TIP: Du kan kopiere tekst mellem notatfelterne eller foretage en henvisning til et tidligere udfyldt notatfelt. Hovedaktiviteter Projektets hovedaktiviteter (periodeopdelt fremdrift) Nov Feb Mar Aug Sep Feb Sum Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Projektets 7. aktivitet Projektets 8. aktivitet WhiteSpace Noter: - Projektets 1. aktivitet Screening og rekruttering af min. 30 virksomheder. Selvom aktiviteten indeholder en del leverancer, har vi valgt at fokusere på antallet af underskrevne partnererklæringer fra deltagende virksomheder (min. 30 ialt) - Projektets 2. aktivitet Antal gennemførte tværgående workshops og netværksmøder (i 3 temaspecifikke spor). Det vurderes, at der gennemføres 3 tværgående workshops for 2 hold (dvs. 6 ialt). Derudover min. 2 møder i hvert af de tre temaspecifikke spor for både hold 1 og hold 2 (dvs. 12 ialt). Dette summer op til 18 gennemførte workshops og netværksmøder - Projektets 5. aktivitet Aktiviteten indeholder mange forskellige leverancer, men vi har valgt at måle på antal gange, projektet bliver omtalt i medierne (lokalaviser, TV, nyhedsbreve, brancheblade etc.) - 20 gange i alt - Projektets 6. aktivitet Projektledelse og administration af projektet har indirekte indflydelse på alle de forudgående aktiviteter og har derfor ingen særskilte output og effekter. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 6

7 Projektets hovedaktiviteter (periodeopdelt fremdrift) Overført Mar Aug Sep Feb Sum Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Projektets 7. aktivitet Projektets 8. aktivitet WhiteSpace Noter: - Projektets 1. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode - Projektets 2. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode - Projektets 3. aktivitet Antal virksomheder, der udvikler grønne forretningsmodeller. 30 i alt - Projektets 4. aktivitet Antal virksomheder, der gør brug af muligheden for at søge støtte til anlægsinvesteringer på baggrund af den grønne forretningsplan. Det vurderes, at 25 virksomheder gør brug af investeringsstøtten - Projektets 5. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode - Projektets 6. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode Projektets hovedaktiviteter (periodeopdelt fremdrift) Overført Mar Aug Sep Dec Sum Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Projektets 7. aktivitet Projektets 8. aktivitet WhiteSpace Noter: - Projektets 2. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode - Projektets 3. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode - Projektets 4. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode - Projektets 5. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode - Projektets 6. aktivitet Se noter i forbindelse med projektets første periode Output 4-Programfastsatte output (periodeopdelt fremdrift) 3.1 Antal virksomheder som modtager støtte Nov Feb Mar Aug Sep Feb Sum AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 7

8 3.2 Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder (kr.) 3.3 Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner (tons CO2- ækvivalenter) 3.4 Anslået årligt fald i energiforbrug (gigajoule) 3.5 Anslået årligt fald i materialeforbrug (tons) WhiteSpace Noter: Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder (kr.) Indledende timer fra virksomheder 4-Programfastsatte output (periodeopdelt fremdrift) 3.1 Antal virksomheder som modtager støtte 3.2 Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder (kr.) 3.3 Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner (tons CO2- ækvivalenter) 3.4 Anslået årligt fald i energiforbrug (gigajoule) 3.5 Anslået årligt fald i materialeforbrug (tons) Overført Mar Aug Sep Feb Sum WhiteSpace Noter: Antal virksomheder som modtager støtte Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder (kr.) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner (tons CO2- ækvivalenter) Anslået årligt fald i energiforbrug (gigajoule) Anslået årligt fald i materialeforbrug (tons) Antal virksomheder, der modtager støtte til udvikling af grønne forretningsmodeller. Timer fra virksomheder, samt investeringer, hvoraf virksomhederne selv egenbetaler 75%. Udregningerne er uddybet i kap. 8B. Der er taget udgangspunkt i, at i alt 25 virksomheder vil gennemføre energieffektiviseringer, som vil udløse CO2-effekter. Vi har estimeret med 15 ton CO2 pr. år pr. virksomhed, og har her i output-målingen angivet effekter i 2 år. Udregningerne er uddybet i kap. 8B. Der er taget udgangspunkt i, at i alt 25 virksomheder vil gennemføre energieffektiviseringer, som vil medføre et i fald energiforbrug. Vi har estimeret med 55,64 GJ pr. år pr. virksomhed, og har her i output-målingen angivet effekter i 2 år. Udregningerne er uddybet i kap. 8B. Der er taget udgangspunkt i, at i alt 25 virksomheder vil gennemføre materialebesparelser, som vil medføre et fald i materialeforbrug. Vi har estimeret med 5 ton pr. år pr. virksomhed, og har her i output-målingen angivet effekter i 2 år. 4-Programfastsatte output (periodeopdelt fremdrift) 3.1 Antal virksomheder som modtager støtte 3.2 Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder (kr.) Overført Mar Aug Sep Dec Sum AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 8

9 3.3 Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner (tons CO2- ækvivalenter) 3.4 Anslået årligt fald i energiforbrug (gigajoule) 3.5 Anslået årligt fald i materialeforbrug (tons) WhiteSpace Noter: Antal virksomheder som modtager støtte Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder (kr.) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner (tons CO2- ækvivalenter) Anslået årligt fald i energiforbrug (gigajoule) Anslået årligt fald i materialeforbrug (tons) Se noter i forbindelse med projektets første periode Se noter i forbindelse med projektets første periode Se noter i forbindelse med projektets første periode Se noter i forbindelse med projektets første periode Se noter i forbindelse med projektets første periode Effekter 10-Programfastsatte effekter (periodeopdelt fremdrift) 3.6 Årligt fald i energiforbrug (gigajoule) 3.7 Årligt fald i materialeforbrug (tons) Nov Feb Mar Aug Sep Feb Sum WhiteSpace Noter: 10-Programfastsatte effekter (periodeopdelt fremdrift) 3.6 Årligt fald i energiforbrug (gigajoule) 3.7 Årligt fald i materialeforbrug (tons) Overført Mar Aug Sep Feb Sum WhiteSpace Noter: 10-Programfastsatte effekter (periodeopdelt fremdrift) WhiteSpace 3.6 Årligt fald i energiforbrug (gigajoule) 3.7 Årligt fald i materialeforbrug (tons) Overført Mar Aug Sep Dec Sum AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 9

10 Noter: AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 10

11 7. Effekter (efter projektperioden) Effekter Programfastsatte effekter (efter projektperioden) 3.6 Årligt fald i energiforbrug (gigajoule) 3.7 Årligt fald i materialeforbrug (tons) Overført måltal 0-2 år efter 2-5 år efter 5- år efter Sum WhiteSpace AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 11

12 8. Uddybende projektbeskrivelse A. Uddybende beskrivelse af projektets hovedaktiviteter (se hjælpetekst): Formål og mål Projektet har til formål at understøtte små og mellemstore virksomheder på Bornholm i grøn forretningsudvikling som en central del af Bright Green Island strategien. Det kan både handle om energi- og materialeeffektiviseringer og om virksomhedernes muligheder for at opnå konkurrencefordele ved, at deres produkter eller services er indtænkt i den cirkulære økonomi. Målet er at virksomheder får udviklet en grøn forretningsmodel, som kan lede til energi- og materialeeffektiviseringer virksomheder vil via et intensivt og individuelt konsulentforløb få udviklet en helhedsorienteret grøn forretningsmodel med fokus på at udmønte en ny grøn forretningsidé, som både på kort og lang sigt kan medføre energi- og ressourceeffektiviseringer. Planen skal både skitsere det langsigtede fremtidige mål og vejen dertil og beskrive den konkrete løsning, som på kort sigt indenfor en tidsperiode på 2-3 år skal sikre en succesfuld implementering af den grønne forretningsmodel. Yderligere virksomheder vil via netværksbaserede forløb få udviklet en grøn forretningsmodel med fokus på optimering af virksomhedens eksisterende forretningsmodel, som kan føre til energi- og ressourceeffektiviseringer. Fælles for de grønne forretningsmodeller er, at de vil indeholde konkrete anvisninger på energi- eller ressourceeffektivitet samt solidt underbyggede og realistiske skøn for årlige energi- og materialeeffektiviseringer og reduktioner i drivhusgasser to år efter modellens udarbejdelse. Procesforløb og metoder Der er planlagt forløb, der tilgodeser både virksomheder, der ønsker og evner at udvikle en grøn forretningsmodel baseret på en ny grøn forretningsidé, og virksomheder der baserer den grønne forretningsmodel på optimering af energi- og ressourceforbruget. Alle virksomheder udvikler en grøn forretningsplan med konkrete anvisninger på realisering og implementering af de grønne forretningsmodeller. Procesforløbet er illustreret i bilag 1. Alle deltagervirksomheder tilbydes tværgående aktiviteter, der gennem en styret proces hjælper dem med at kortlægge deres nuværende ressourceforbrug og strategier og opstille langsigtede mål for effektivisering og forretningsudvikling samt definere konkrete milepæle på vejen mod realisering af målene. Som metode for udvikling af grønne forretningsmodeller, tages afsæt i tankegangen bag den cirkulære økonomi, hvor produkter og materialer genanvendes som næringsstoffer i enten et biologisk kredsløb eller i et teknisk lukket kredsløb med energieffektivisering, vedvarende energi og uden miljøskadelige stoffer og spild. Der vil findes inspiration i metodikken bag Cradle to Cradle, hvor der er fokus på kontinuerlige forbedringer og en grøn omstillingsproces AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 12

13 Der er udviklet en række simple hjælpeskemaer, som gør det nemt at gennemføre kortlægning, analyse og udvælgelse af indsatsområder i dialog med virksomhederne. Resultaterne sammenfattes typisk i et roadmap med både kortsigtede og langsigtede mål (100% gode mål) og milepæle på vejen dertil. Ud fra roadmap identificeres indsatsområder og behov/muligheder for nye forretningsmodeller. Roadmap er en enkel, effektiv og anerkendt metode, der er anvendt med succes i adskillige virksomheder. Det egner sig desuden til ekstern og intern kommunikation af virksomhedens intentioner, mål og resultater. Metoden har eksempelvis været anvendt i Region Midtjyllands Rethink Business projekter "Design for Disassembly" ( ) og det igangværende "Fokuseret Værdikædesamarbejde" ( ). Se bilag 2 for nærmere beskrivelse af metode og værktøjer. Det videre valg af indsatser i dette projekt vil have særligt fokus på de konkrete indsatser, der kan realisere materiale- og ressourceeffektivisering inden for en 2-3-årig horisont. Roadmap udvikles til en grøn forretningsplan og støttes med valg af konkrete indsatser, som kan igangsættes allerede i projektperioden. På dette tidspunkt i forløbet vil virksomheder fortsætte med en temaspecifik grøn forretningsplan, der på baggrund af en dybdegående energigennemgang samt de temaspecifikke forløb viser dem, hvordan de kan forbedre energi- og/eller materialeeffektiviteten via beregning af business casen, investeringer og tilbagebetalingstid samt miljøeffekter og prioriteret handlingsplan. Energitjenesten vil være ansvarlig for beregning af business case (herunder investeringsplan og tilbagebetalingstid), miljøeffekter og handlingsplan på mulige energieffektiviseringer. Energitjenesten vil desuden pege på mulige recoruseeffektiviserende indsatser. Derudover vil denne forretningsplan blive udvidet og underbygget i løbet af de temaspecifikke workshop forløb afhængigt af temaet, som virksomheden deltager i. Resultatet vil være en temaspecifik grøn forretningsplan, som også indeholder energioptimerende tiltag. Herefter vil virksomheden være klædt på til at iværksætte tiltag til energi- og/eller ressourceeffektiviseringer indenfor en 2-3-årig tidshorisont. De resterende virksomheder arbejder med deres nye grønne forretningsidé på en fælles workshop nr. 2, hvor roadmap i version 1 fastlægges og virksomhedernes nye grønne forretningsidé skærpes og udfordres. På workshoppen får virksomhederne desuden hjælp til at identificere behov for konsulentassistance, så de umiddelbart efter workshoppen kan indhente tilbud og vælge konsulent til det individuelle forløb, hvor der skal udarbejdes en konkret løsning beskrevet i en forretningsplan. Ved projektets afslutning vil alle deltagervirksomheder igen blive samlet til en afsluttende workshop, hvor resultater præsenteres og erfaringer deles. Jf. tidsplanen vil virksomhederne blive opdelt i to ensartede forløb men med en tidsmæssig forskydning. Se desuden illustration af procesflowet bilag 1. Alle virksomheder kan efterfølgende på baggrund af investeringsbudgettet i den grønne forretningsplan - søge om investeringsstøtte til gennemførelse af de første elementer i planen. Der kan opnås 20% eller 30% støtte afhængigt af virksomhedens størrelse. Projektpartnere Projektets aktiviteter vil blive gennemført i samspil med en række partnere, der vil varetage forskellige opgaver, som beskrevet i Bilag 3: AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 13

14 Business Center Bornholm (BCB) Bright Green Island kontaktpunktet (BGI) Teknik og Miljø, Bornholms Regionalkommune (TM) Bornholms Affaldsselskab (BOFA) Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) Energitjenesten Bornholm (ETB) Destination Bornholm (DB) Center for Regional- & Turismeforskning (CRT) Gate 21 I projektforløbet tilknyttes yderligere private rådgivere og eksperter. Til de individuelle forløb vælger virksomhederne selv konsulent. Det er en meget stærk og lokalt forankret partnerkreds, der står bag ansøgningen. Business Center Bornholm har et stort kendskab til de bornholmske virksomheder og er vant til at køre udviklingsindsatser i samarbejde med virksomhederne. Det vil derfor være naturligt at udbygge den bornholmske erhvervsfremmeindsats med udvikling af grønne forretningsmodeller for de lokale virksomheder. Erhvervsdelen af Bright Green Island strategien sikres forankring og koordinering med andre indsatser via deltagelse af Bright Green Island kontaktpunktet. Ligeledes er Bright Green Island en stærk kommunikativ og samlende platform for Bornholms erhvervsliv, som der anvendes proaktivt i dette projekt. BOFA og BEOF er centrale videns- og implementeringsaktører indenfor henholdsvis energi og affald. Energitjenesten Bornholm er en afgørende kompetencepartner med henblik på at understøtte processen i virksomhederne med at få fokuseret på de mulige energieffektiviseringer. Tidligere projekterfaringer fra især projekt Bæredygtig Bundlinje i Region Hovedstaden og Rest-til-Ressource projektet i Region Sjælland viser, at forankring af sådanne aktiviteter i teknik- og miljøafdelinger i kommuner har afgørende positiv virkning på resultatskabelsen, fordi kommuner i forvejen har dialog og samarbejde med virksomhederne via miljøtilsynet og herigennem kan rekruttere dem. Samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne, der udvikles under projektet, kan ligeledes efter projektets afslutning naturligt bæres videre i kommunens øvrige virksomhedssamarbejde primært via de bæredygtige miljøtilsyn, hvorved forankringen understøttes betydeligt. Teknik og Miljø på Bornholm vil herved få en vigtig rolle i rekrutteringen af virksomheder samt opfølgning på udvikling og implementering af den grønne forretningsmodel hos de bornholmske virksomheder, hvor der føres miljøtilsyn. Projektet vil have et særligt fokus på turismevirksomheder, hvorfor Bornholms to væsentlige aktører på dette område deltager som partnere. Destination Bornholm er den vigtigste partner til rekruttereing og udvikling af de mange turismevirksomheder på Bornholm i en mere grøn retning, med en vigtig signalværdi og branding for det samlede erhverv til følge. Center for Regional- og Turismeforskning har de faglige kompetencer til at introducere cirkulær økonomi i branchen. Bl.a. arbejder man med udvikling af en håndbog i cirkulær økonomi AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 14

15 for turismevirksomheder i relation til et interreg støttet projekt. Viden indhentet i dette projekt vil dermed blive anvendt i Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Tidsplan Projektet varer 3 år og 2 måneder med forventet start den 1. november 2017 afhængig af godkendelsesforløbet af ansøgningen. Efter afslutningen på de virksomhedsrettede aktiviteter, er der afsat 2 måneder til slutrapportering, regnskab og revision. Tidsplan for projektforløbet er beskrevet i bilag 9. Aktivitet 1 Projektopstart, konceptudvikling og rekruttering af virksomheder (9%) Formålet med denne aktivitet er dels at få etableret projektets rammer, metoder og værktøjer dels at rekruttere små og mellemstore virksomheder på Bornholm med potentiale for ressource- og energibesparelser, som vil indgå i projektet. Målet er, at alle virksomhederne udvikler grønne forretningsplaner, enten temaspecifikke (optimering af nuværende forretningsmodel) eller mere helhedsorienterede (udvikling af ny forretningside). Alle virksomheder inden for a) produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt c) turisme, som er beliggende på Bornholm, og som har potentiale for energi- og ressourceeffektiviseringen, vil kunne deltage i projektet. Det forventes, at et flertal af de deltagende virksomheder vil arbejde med såvel ressource- som energieffektivisering, men der vil være virksomheder, hvor det kun vil være relevant at arbejde med energieffektivisering, ligesom der vil være virksomheder, hvor det kun vil være relevant at arbejde med ressourceeffektivisering. De bornholmske aktører som Business Center Bornholm, Bright Green Island, Teknik og Miljø samt Destination Bornholm har en stor kontaktflade og kendskab til de bornholmske virksomheder og vil især være aktive i denne fase af rekrutteringen. Business Center Bornholm er lead og ansvarlig for virksomhedsrekrutteringen og vil stå for koordinering af rekruttering. Gate 21 vil understøtte rekrutteringsprocessen med solide værktøjer, fx bruttoliste, rekrutterings- og informationsmateriale, partnerskabsaftaler, diverse paradigmer etc. Det vil være værktøjer, som udarbejdes med inspiration fra værktøjskassen i Bæredygtig Bundlinje Region Hovedstaden, men som tilpasses det bornholmske projekt. Det samlede materiale vil konkretisere og detaljere tilbud og krav til virksomhederne og anvendes til at indsnævre feltet af virksomheder fra bruttolisten og kvalificere den efterfølgende dialog med virksomheder. Der stilles krav om, at virksomheder, der deltager i de individuelle konsulentforløb, anvender minimum 100 timer i projektet og virksomheder i den netværksbaserede model anvender minimum 30 timer. Dette for at sikre tilstrækkeligt og balanceret engagement og forankring i virksomheden til arbejdet med udvikling af den grønne forretningsmodel. Erfaringsmæssigt er rekrutteringsopgaven meget tidskrævende, og det er centralt, at alle partnere, som foretager rekruttering, bliver klædt godt på til opgaven, så de kan sælge ydelsen, og samtidig også foretage en nødvendig forventningsafstemning med virksomhederne om vilkårene og processen ved at deltage i et EU-støttet udviklingsprojekt. Rekrutteringen vil ske via en tragtmetode i tre trin, hvor feltet af potentielle deltagervirksomheder indsnævres og kvalificeres: AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 15

16 Trin 1 Kortlægning og screening Med hjælp fra en række af partnerne foretages indledningsvis en kvantitativ og kvalitativ kortlægning af virksomheder fra hele Bornholm. Der trækkes en bruttoliste fra CVR-registeret, hvor der tages udgangspunkt i de brancher, hvor analyser og erfaringer har vist, at der er størst potentiale for energi- og materialebesparelser. Herefter vil der være en screening af virksomhederne på bruttolisten med henblik på kvalificering af bruttolisten. Det vil bl.a. foregå ud fra lokalkendskab til virksomhederne og brug af data fra BOFA og BEOF vedrørende energiforbrug og affaldsproducerende virksomheder. Ved kortlægningen og den efterfølgende screening tages så vidt muligt hensyn til udfra eksisterende viden virksomhedernes potentialer for energi- og ressourceeffektiviseringer, forandringsvillighed, økonomiske kapacitet og interne ressourcer til at gennemføre udvikling og implementering af en ny grøn forretningsmodel. Endvidere vurderes præliminært, hvorvidt den enkelte virksomhed har potentiale for at deltage i et helhedsorienteret forløb eller en temaspecifik indsats. Formålet med denne kortlægningsindsats er at identificere små og mellemstore virksomheder med størst potentiale til at blive mere energi- og ressourceeffektive. Trin 2 Rekruttering af og forventningsafstemning med virksomheder Med udgangspunkt i den screenede og prioriterede bruttoliste kontaktes virksomhederne mhp. deltagelse i projektet, og de umiddelbart egnede og interesserede interviewes nærmere mhp. at kunne vurdere deres relevans og motivation i projektet. Virksomhederne besøges for at indhente de nødvendige underskrifter: partneraftale med projektet, partnererklæring, SMV-status og de minimis-erklæring. Dette besøg er også centralt for at sikre en forventningsafstemning med virksomheden i forhold til processen med udvikling af den grønne forretningsmodel, samt hvad der kræves for at være en del af et EU-støttet projekt i forhold til timeregistreringer. Selve rekrutteringen er tidskrævende, og en opsøgende indsats er helt nødvendig. Virksomhedsledere i små og mellemstore virksomheder har typisk fokus på drift og har vanskeligt ved at afsætte ressourcer til udviklingsprojekter inden for den grønne dagsorden. Derfor er der også en modningsfase af virksomhederne i forbindelse med rekrutteringen, hvor partnere typisk vil skulle have kontakt til virksomheden af flere omgange, og hvor de forretningsmæssige argumenter for deltagelse i projektet er helt centrale. Projektledelsen vil udarbejde argumentkatalog og andre støtteværktøjer til denne proces. Trin 3 Indledende behovsafdækning Samtidigt eller i forlængelse af rekrutteringen vil der blive gennemført en indledende behovsafdækning hos de rekrutterede virksomheder med henblik på at konkretisere potentiale, motivation og ønsker i forhold til projektets tilbud og mål. Det er særligt vigtigt at have en dialog med virksomheden om ønsker og behov i forhold til de temaspecifikke forløb samt den videre proces for virksomhederne. Udvikling af paradigmer, detailplanlægning m.v. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 16

17 Ud over selve rekrutteringen, skal rekrutteringsfasen bruges til at udvikle diverse paradigmer, udarbejde skriftligt materiale, detailplanlægge projektforløb og etablere rammerne for samarbejde med projektets aktører m.v. Det drejer sig bl.a. om følgende: Opstartsworkshop for projektets partnere, hvor målet er en fælles platform og forståelse af projektets potentialer samt grundlag for ekstern kommunikation af projektet. Programmet for workshoppen vil både være faglige indlæg, der skal bringe alle partnere på samme niveau og omgangshøjde med begreber og mindset indenfor ressource- og energieffektiviseringer og den cirkulære økonomi samt drøftelse og udvikling af processen med virksomhederne. Udarbejdelse af rekrutteringsmateriale, one-pagers, argumentkataloger, hjemmeside etc. Udarbejdelse af administrative procedure og hjælpeskemaer Udvikling af skabeloner til de to typer af forretningsplaner, henholdsvis temaspecifik forretningsplan og helhedsorienteret forretningsplan for en ny grøn forretningsidé Rekruttering af proceskonsulenter til facilitering af workshops (se aktivitet 2 nedenfor) Rekruttering af supplerende eksperter til de temaspecifikke spor (se aktivitet 3 nedenfor) Identifikation af relevante konsulenter til virksomheder, der vil udvikle en ny grøn forretningsmodel (se aktivitet 3 nedenfor) Gennemførelse af projektopstart for partnere med henblik på at skabe fælles fodslag Påbegyndelse af rekruttering til Hold 2 Faglig udvikling af de temaspecifikke spor samt udvikling af miljøtilsynets rolle, som skal bruges til rekruttering og opfølgning på virksomheder undervejs i projektet, og som kan fortsættes efter projektet er slut, evt. i et mere fast forankret netværk. Aktivitet 2 Workshops og netværk (tværgående aktiviteter) (9%) I løbet af projektet gennemføres to virksomhedsforløb Hold 1 og Hold 2 for sammenlagt virksomheder. I hvert forløb afholdes tre workshops en Kick-off workshop for alle deltagere, en workshop 2 for de virksomheder, som har ønske om og ressourcer til at gennemføre et intensivt, individuelt forløb, og en afsluttende workshop, hvor alle deltagervirksomheder samles igen. Kick-off workshop Kick-off workshoppen vil være første gang, at de udvalgte virksomheder mødes, får præciseret projektforløbet og har mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder. Denne workshop tillægges stor værdi og betydning for projektet for at skabe den nødvendige energi og et netværk, som kan hjælpe virksomhederne i mål. Programmet for workshoppen forventes at veksle mellem: faglige indlæg, der skal bringe virksomhederne på omgangshøjde med begreber og mindset inden for ressource- og energieffektiviseringer og den cirkulære økonomi præsentation af konkrete værktøjer og metoder til grøn forretningsudvikling oplæg fra case-virksomheder, der allerede har gennemført grøn omstilling, som kan give motivation og inspiration til projektdeltagerne praktiske øvelser, hvor deltagerne arbejder med egen virksomhed. Målet er, at deltagerne på workshoppen får kortlagt virksomhedens nuværende status og strategier i forhold til materialeforbrug, energiforbrug, vandforbrug m.v., og får formuleret langsigtede visionære mål for virksomheden og fastlagt den første kortsigtede milepæl på vejen dertil. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 17

18 Til opstartsworkshoppen lægges vægt på, at virksomhederne kommer i spil, hvilket bl.a. betyder, at de skal være med til at opstille de succeskriterier, der vil gælde for den enkelte virksomhed, og de benchmarks for fremdrift, som både for virksomheden og projektet vurderes at være vigtige at måle på. Det er vigtigt, at workshoppen danner rammen om en åben dialog og skaber et fortroligt rum, hvor virksomhederne føler sig trygge ved at dele viden og strategiske overvejelser og opbygger en gensidig tillid. I workshoppen skal virksomhederne gerne repræsenteres ved ledelsen, idet erfaring viser, at succes omkring forandring af virksomheder afhænger af forankring i ledelse. I det omfang, det er nødvendigt, er virksomhederne velkomne til at supplere med deltagere, som besidder yderligere relevant ekspertise, som for den pågældende virksomhed vil være afgørende for succesfuld gennemførelse af projektet. Efter Kick-off workshoppen vil virksomheder (i alt for Hold 1 og 2) fortsætte med at udvikle grønne forretningsmodeller i et individuelt forløb, mens virksomheder (i alt for Hold 1 og 2) vil fortsætte i netværk ad de temaspecikke spor og udvikle en temaspecifik grøn forretningsmodel. Der vil blive fastlagt en nærmere proces for, hvordan virksomheder udvælges til de forskellige spor. Workshop 2 De virksomheder, der ønsker det individuelle spor, inviteres til en fælles workshop nr. 2. Denne workshop har fuldt fokus på virksomhedernes egne projekter, men de anvendte metoder og værktøjer vil være ens for alle, hvorfor virksomhederne vil have gavn af at udfordre hinanden og udveksle idéer og erfaringer under øvelserne. På workshoppen skal deltagerne arbejde videre med resultaterne fra Kick-off workshoppen, udarbejde en første version af et roadmap og udvælge den forretningsidé, som skal videreudvikles til en egentlig grøn forretningsmodel, som virksomheden skal arbejde med i den resterende del af projektet med hjælp fra rådgivere efter virksomhedens eget valg. Workshoppen vil fokusere på: Genbesøg af virksomhedernes 100% gode mål og første milepæl fra Kick-off workshop Praktisk roadmap øvelse Valg af individuelle konsulenter (behov for rådgivning, kravspecifikation til konsulent, tilbud og valg). Afsluttende workshop Som afslutning på hvert af de to virksomhedsforløb afholdes en event, hvor alle deltagervirksomheder (i alt for Hold 1 og 2) og projektets partnere inviteres. Formålet med workshoppen er at formidle resultater og læring samt forberede virksomhederne til implementering af de udviklede forretningsmodeller. AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 18

19 Temaer på workshoppen forventes at være: Udvalgte deltagervirksomheder præsenterer deres projekter og planer for implementering Deling af erfaringer og læring fra projektet Evaluering af procesforløb og udbytte af deltagelse i projektet Næste skridt hvordan sikres succes med implementering af de nye grønne forretningsmodeller Finansiering og mulige tilskud til anlægsinvesteringer. Gate 21 vil i samarbejde med Business Center Bornholm være overordnet ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af de tværgående workshops, herunder rekruttering af konsulenter med kompetencer til at udføre de faglige indlæg og planlagte tværgående øvelser, medens de relevante projektpartnere vil stå for de temaspecifikke aktiviteter. Bright Green Island kontaktpunktet vil være ansvarlig for de praktiske arrangementer og kommunikationen. Aktivitet 3 Udvikling af grønne forretningsmodeller (29%) Efter Kick-off workshoppen tilbydes alle virksomheder på holdet en energi- og materialegennemgang og efterfølgende deltagelse i en række temaspecifikke spor, hvor de frit kan vælge de emner, der er mest relevante i forhold til de identificerede indsatsområder. I alt virksomheder fordelt på Hold 1 og 2 forventes at følge et af disse spor, men i princippet kan alle virksomheder deltage også de virksomheder, der vælger at udvikle en hel ny grøn forretningsmodel. Energigennemgang og kortlægning af materialepotentialer Ved den indledende gennemgang får virksomhederne hjælp fra Energitjenesten til at kortlægge potentialer for materialeeffektiviseringer samt en dybdegående kortlægning af energiforbrugende processer, opgørelse af potentiale for energibesparelser og identificere investeringsbehov for energibesparende tiltag. Resultaterne af energigennemgangen vil indgå i den kommende forretningsplan. Kortlægningen af materialeeffektiviseringer vil blive anvendt som input til virksomhedens videre udvikling af grønne forretningsplaner og valg af netværksspor eller individuelt spor. Temaspecifikke, netværksbaserede forløb Virksomhederne kan vælge at følge et eller flere spor, hvor der ses nærmere på mulighederne for ressourceeffektivísering inden for mere snævert afgrænsede temaer. Temaerne udvælges på baggrund af afdækningen af virksomhedernes ønsker og behov i forbindelse med rekrutteringen og fastlægges endeligt efter Kick-off workshoppen. Temaerne vil i udgangspunktet være: Energi, herunder energieffektivisering, varmepumper, vedvarende energi og overskudsvarme Materialestrømme / byggematerialer Grøn Turisme Der kan forekomme tilrettelser til temaerne for sporene i forbindelse med planlægningsfasen af projektet. Forløbet i et temaspecifikt spor kunne være som følger: AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 19

20 Et indledende fællesmøde for alle virksomheder på sporet med præsentation af muligheder, en god case fra tilsvarende virksomhed m.m. Et temaspecifikt besøg hos hver af virksomhederne til vurdering af deres potentiale Et afsluttende møde, hvor man arbejder konkret med forretningsplanen for implementering. Her er der forinden lavet et forarbejde, hvor resultaterne af energi- og materialegennemgangen er indarbejdet. Der forventes gennemført i alt 2-3 møder pr. spor. TM vil supplere de fagspecifikke spor med inputs på tre arrangementer i BedreBolig Bornholm netværket for håndværkere, hvor håndværkerne både inspireres til at inddrage indsatser i deres virksomheder og deltage i projektet. Derudover vil TM arrangere 2 møder for alle interesserede virksomheder om miljøledelse og kortlægning af virksomhedens klimaindsats. Dette kan evt. foregå med relevante virksomheder som vært. Output fra deltagelse i et af de temaspecifikke spor vil være en temaspecifik forretningsplan, dvs. en forretningsplan, der fokuserer på en afgrænset del af virksomhedens drift og desuden inkluderer resultaterne af energi- og materialegennemgangen. Den temaspecifikke forretningsplan skal beskrive den aktuelle situation (kortlægning), identificerede optimeringsmuligheder/indsatsområder, samt beregning af miljømæssige effekter, investeringsbehov og business case beregning (tilbagebetalingstid), som kan danne grundlag for ansøgning om tilskud til anlægsinvesteringer til gennemførelse i implementeringsfasen umiddelbart efter afslutningen på udviklingsforløbet. Formatet for den temaspecifikke forretningsplan holdes forholdsvist simpelt, således at det er overkommeligt for virksomhederne at udarbejde den. Individuelle konsulentforløb Virksomheder, der ønsker at gennemgå et individuelt forløb og udvikle en grøn forretningsmodel for en mere gennemgribende omstilling, får økonomisk støtte til køb af konsulenthjælp efter eget valg. Konsulenten forventes af fungere som projektleder og faglig sparringspartner til udvikling af den grønne forretningsmodel og være pennefører på udarbejdelse af forretningsplanen. Konsulenten skal således sikre, at projektet gennemføres som planlagt inden for den afsatte tid. Erfaringer viser, at små og mellemstore virksomheder typisk mangler ressourcer og ofte også kompetencer til selv at drive udviklingsprojekter ved siden af den daglige drift, hvorfor projektlederrollen ikke må undervurderes. For de i alt virksomheder, der fuldfører et individuelt forløb, vil resultatet/output være en helhedsorienteret grøn forretningsplan, der beskriver den konkrete løsning og skal fungere som udgangspunkt for en succesfuld implementering af den nye grønne forretningsmodel. Resultatet fra den indledende energigennemgang inkluderes. Forretningsplanen skal således beskrive: Den nye grønne forretningsmodel Markeder, kunder og salgsstrategi Investeringsbudget, inkl. resultat af energigennemgang Business case beregning Miljømæssige effekter Implementeringsplan AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 20

21 BGI og BCB vil understøtte de virksomheder frem til den færdige forretningsplan. Ligeledes forventes der fulgt op på fremdriften i virksomhedernes forløb via det bæredygtige miljøtilsyn. Metode og frekvens for opfølgning vil blive fastlagt i projektets opstartsfase. Miljøtilsynet vil ligeledes fremover efter projektets afslutning - følge op på implementeringen af forretningsplanen. Derudover vil TM vurdere relevansen for at etablere et netværk for virksomhederne fremadrettet efter projektets afslutning. Aktivitet 4 Investeringer og implementering (38%) I tilknytning til forretningsplanerne kan virksomhederne søge tilskud til anlægsinvesteringer, der skal realiseres i implementeringsfasen, som varer op til et år og påbegyndes umiddelbart efter den afsluttende workshop for udviklingsforløbet. Investeringsbudgettet skal baseres på minimum to tilbud, og indsatsen skal indgå i forretningsplanen. Virksomhederne skal dokumentere udgiften til anlæg via faktura og betalingsdokumentation for at kunne få udbetalt anlægsinvesteringsstøtte. Konkrete principper for fordeling af investeringsstøtten vil blive aftalt nærmere med partnerne i starten af projektet, men der vil blive set på potentialerne for energi- og ressourceeffektiviseringer samt arbejdet med et min. og max. støttebeløb og et først til mølle princip. Det vurderes, at investeringer vil være i størrelsesordenen udfra erfaringer fra kommuners tilsvarende støtteordninger til renoveringer af private boliger, hvor investeringen var gennemsnitligt kr. pr. bolig (BedreBolig projektet). Det vurderes, at private virksomheder vil kunne investere mere end de private boligejere. Gate 21 er ansvarlig for at udmønte og administrere støtten. Aktivitet 5 Kommunikation, cases og dokumentation (5%) Projektets kommunikation skal understøtte rekrutteringen af virksomheder samt processen med udarbejdelse af de grønne forretningsmodeller. Derudover skal kommunikationen sikre, at projektets erfaringer og effekter bliver formidlet ud til en bredere kreds end projektets partnere og virksomheder, som direkte deltager i projektet. A. Udvikling og eksekvering af fælles kommunikationsstrategi og -plan for projektet Der vil i samarbejde med projektets partnerkreds blive udarbejdet en fælles kommunikationsstrategi og -plan. Strategien vil blandt andet indeholde det overordnede mål for kommunikationen, kommunikationsplatforme samt centrale budskaber og formidlingskanaler tilpasset målgrupperne. I strategien vil der være fokus på brug af partnernes lokale kanaler til målgruppeorienteret kommunikation kombineret med presse i nationale kanaler samt branchekanaler. Partnerne har hver især relevante kommunikationsplatforme, som vil blive anvendt til at kommunikere om projektets muligheder og erfaringer, fx via nyhedsbreve, websites eller via Business Bornholm bladet. Gate 21 vil have ansvar for udviklingen af strategien og være tovholder for eksekvering af strategien, herunder koordinering mellem partnerne og udarbejdelse af relevante materialer, der kan understøtte den lokale kommunikation, fx virksomhedscases, der kan inspirere. Bright Green Island kontaktpunktet vil have ansvar for at drive projektets hjemmeside, som forventes at blive en del af Bright Green Island siden, samt kommunikation via de sociale medier. Gate 21 vil også have ansvaret for at udvikle relevante tværgående formater, fx korte videoklip eller podcasts. Disse formater vil blive udviklet og aftalt med partnerne som en del af kommunikationsstrategien. B. Formidling af projektets erfaringer AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 21

22 Ved projektets afslutning udarbejdes opsamlende informationsmateriale, der viser projektets anvendte metoder, virksomhedscases, effekter i forhold til energi- og ressourceeffektiviseringer, samt betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og mulighed for at skab grøn vækst. C. Formidling af erfaringer via Folkemødet Erfaringerne fra projektet vil desuden blive formidlet på Bornholm ved arrangementer i forbindelse med Folkemødet, forventet 2-3 gange i løbet af projektperioden. Arrangementet vil primært rette sig mod interesserede virksomheder, og der vil være fokus på at fremvise gode cases, der kan inspirere. Aktivitet 6 Projektledelse og administration (9%) Formålet med projektledelsen er at sikre projektets resultater. Med 9 projektpartnere og deltagende virksomheder er det afgørende, at projektets fremdrift er i faste rammer og følger en struktureret og styret proces. Konkret vil aktiviteten indeholde følgende: Udarbejdelse og styring af overordnet projekt- og tidsplan, herunder deltagende partneres leverancer og ansvarsområder. Administration af de samlede budgetmidler herunder investeringsstøtten, og løbende overvågning af ressourceforbrug gennem projektets forløb. Løbende opsamling og strukturering af resultater og erfaringer gennem projektets forløb, herunder varetagelse af projektets output- og effektmåling. Der etableres i regi af projektet en projektgruppe, der har ansvaret for fremdriften i de opstillede aktiviteter, og en styregruppe, der er den strategiske og beslutningstagende instans i projektet. Styregruppen følger projektets aktiviteter og sikrer synergi til andre relevante projekter og aktører i Bornholms Regionskommune og andre regioner, bl.a. Greater Copenhagen. Det er også styregruppen, der tager stilling til evt. behov for ændringer i projektstrukturen og budgetter. Gate 21 varetager projektledelsen af Bæredygtig Bundlinje Bornholm og er overordnet ansvarlig for at sikre videndeling og fremdrift, uden at fremdrift og resultatskabelse drukner i proces og facilitering. Dette sker i samarbejde med projektets partnerkreds. Gate 21 forventer at ansætte en projektleder på Bornholm, som skal varetage den daglige projektledelse og koordinering. Se også organisationsdiagram, bilag 4. B. Uddybende beskrivelse af projektets output (se hjælpetekst): 1. Antal virksomheder som modtager støtte Projektet vil føre til udvikling af grønne forretningsmodeller i små- og mellemstore virksomheder, der vil indgå som statsstøttevirksomheder. En grundig screening og udvælgelse og rekruttering skal sikre, at de AnsøgerID: Version: 2- Dato: 9. August :43 22