Strategi for Billund Kommunes ungeindsats

Transkript

1 Strategi for Billund Kommunes ungeindsats

2 Indhold 1. Indledning s Målsætning s Målgruppe s Udfordringer i ungeindsatsen s Værdier og indsatsområder s Implementering s Bilag s. 10 2

3 1. Indledning Billund Kommune har fået udarbejdet en analyse af den nuværende tilbudsvifte til unge, der skal bidrage til viden om, hvordan tilbudsviften fremadrettet kan optimeres med henblik på at styrke de unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Endvidere er der udarbejdet en evaluering af den koordinerede ungeindsats samt af headspace Billund. Rapporterne falder sammen med udgivelsen af Ekspertgruppens anbefalinger til bedre veje til en ungdomsuddannelse (februar 2017). Ekspertgruppen blev nedsat i januar 2016 med det opdrag at komme med anbefalinger til regeringen til, hvordan de unges veje gennem uddannelse kan målrettes, så unges behov i højere grad tilgodeses, og så frafald og dobbeltuddannelse minimeres, og deres veje ikke forsinkes unødigt. Ekspertgruppens anbefalinger indeholder et bud på, hvordan de mange kommunale tilbud til unge og de forberedende ungdomsuddannelser kan målrettes og samles og er dermed en relevant løsning på mange af de udfordringer, der skitseres i analysen af Billund Kommunes ungetilbud. Det forestående arbejde, Billund Kommune har i vente i forhold til at gentænke tilbudsviften til unge, er således blevet overhalet indenom og udsættes, indtil det fra regeringens side er blevet besluttet, i hvilket omfang ekspertudvalgets anbefalinger skal følges. Nærværende strategi vil med afsæt i analysen af Billund Kommunes ungeindsats, evalueringen af den koordinerede ungeindsats og evalueringen af headspace Billund foreslå tiltag, der på kort sigt skal få tilbudsviften til unge til at fungere mere optimalt. Der vil være tale om at få repareret det, der ikke virker, og at sikre at forudsætningerne for, at indsatserne kan lykkes, er til stede. Med strategien tager vi fat på at kigge på samarbejdet og koordineringen i kommunens ungetilbud fra forskellige vinkler. Der vil være tale om metodeudvikling, som vil styrke de enkelte ungetilbud dels i forhold til det tværfaglige samarbejde, dels i forhold til dokumentation og evidens. Det er vurderingen, at dette arbejde kan være med til at forberede Billund Kommune på en kommende omstilling af ungeområdet og gøre organisationen mere robust til den eller de nye konstellationer, der måtte komme. 2. Målsætning Ungestrategien sigter mod at styrke og optimere Billund Kommunes tilbudsvifte til unge mellem år. Den overordnede vision for ungestrategien er at danne ramme om en koordineret og helhedsorienteret ungeindsats i Billund Kommune. Vi vil inspirere til og forene relevante aktører på ungeområdet om en fælles indsats om og med den enkelte unge fra grundskole til den unge har opnået uddannelse eller beskæftigelse. Der er opstillet fire strategiske målsætninger, der skal understøtte ovenstående vision. Der er tale om pejlemærker, som angiver retningen for arbejdet med indsatserne i ungestrategien. De 3

4 strategiske målsætninger rækker ud over strategiens toårige periode og har et mere overordnet sigte. Ungestrategiens strategiske målsætninger: 1. At sikre en sammenhængende, koordineret og kendt tilbudsvifte blandt aktørerne på ungeområdet, herunder målgruppeafklaring, rolleafklaring og snitfladeafgrænsning 2. At sikre et helhedsblik på den unge gennem styrket samarbejde og koordination 3. At sikre bedre overgange for de unge ved skift mellem uddannelser og indsatser. Det gælder særligt, når der er tale om forudsigelige skift og overgange 4. At sikre, at der udvikles en dokumentations- og styringsmodel, der resulterer i systematisk indsamling og anvendelse af data på ungeområdet For at kunne følge arbejdet med strategien, er der opstillet en række resultatmål. Resultatmålene er udvalgt med sigte på at kunne illustrere effekterne af strategien for de unge, som har brug for ekstra støtte for at opnå en kompetencegivende uddannelse og/eller varig beskæftigelse. For det første ved at fokusere på, i hvilket omfang flere unge opnår en ungdomsuddannelse. For det andet ved at fokusere på, i hvilket omfang andelen af unge på uddannelseshjælp reduceres. Derudover er målene udvalgt ud fra strategiens toårigt sigte. Resultatmål for ungestrategien: Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, er i 2018 som minimum fastholdt på nuværende niveau på 88,2 procent (landsgennemsnittet er 77,4) Andelen af unge, der ikke har opnået en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse reduceres fra 19 til 17 procent (landsgennemsnittet er 23 procent) Andelen af unge i alderen år, der debuterer på uddannelseshjælp, reduceres med 10 procent pr. år i årene set i forhold til 2016 svarende til syv unge pr. år. Andelen af unge, der er på uddannelseshjælp i mere end et år, reduceres med 10 procent pr. år i årene set i forhold til december 2016 svarende til seks unge pr. år. Som en del af evaluering og prioritering af strategien vil der blive udarbejdet proces- og implementeringsplaner for de enkelte indsatser opstillet i strategien. Procesplanerne skal fungere som informations- og styringsniveau på direktør-, chef- og lederniveau. I bilag 1 er der foreløbigt beskrevet en procesplan for re-implementeringen af den koordinerede ungeindsats. 3. Målgruppe Ungestrategien retter sig mod unge i alderen år, som har brug for ekstra støtte for at opnå en kompetencegivende uddannelse eller varig beskæftigelse. 4

5 På landsplan er der cirka 23 procent af en ungdomsårgang 1, som seks år efter 9. klasse ikke har opnået mindst en ungdomsuddannelse 2. I Billund Kommune er tallet cirka 19 procent 3. 94,4 procent af samme ungdomsårgang forventes 25 år efter, at de har afsluttet 9. klasse, at have opnået mindst en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal på landsplan er 92 procent. Billund Kommune har således så godt som opfyldt 95 procent målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derudover viser KL s nøgletal fra folkeskoleområdet, at Billund Kommune formår at få 88,2 procent af de unge i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse og ligger dermed som nummer et i Danmark 4. Disse positive tendenser skal fastholdes. På samme tid er der grund til i højere grad at understøtte de unge, som ikke går den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse. Der er tale om en meget heterogen gruppe af unge, som har forskellige faglige, sociale og personlige udfordringer, og som i varierende omfang har behov for støtte i forhold til undervisning, vejledning, beskæftigelse, netværk, positiv voksenkontakt og forskellige sociale og psykiske problemstillinger. Strategien retter sig mod denne gruppe af unge. I strategien skelnes der mellem målgruppen i forhold til belastningsgrad: 1. Unge, der er sårbare og/eller er i vanskeligheder i en begrænset periode 2. Unge der er i vanskeligheder, som begrænser deres udvikling i en afgrænset eller permanent periode 3. Unge, der er i svære langvarige eller permanente vanskeligheder 4. Unge, der har behov for støtte for at opnå en selvstændig voksentilværelse Strategiens særlige fokus er at anvise konkrete tiltag, der kan forbedre indsatserne over for disse målgrupper. 4. Udfordringer i ungeindsatsen Ungeanalyse af Billund Kommunes ungeindsats, evaluering af den koordinerede ungeindsats samt jobcenterets egen ungeanalyse udarbejdet i efteråret 2016 har vist, at udfordringerne i Billund Kommunes ungeindsats primært knytter sig til tre forhold: 1. Koordinering, overleveringer og videndeling 2. Manglende tilbud i tilbudsviften 3. Belastningsgraden hos unge med svære langvarige og permanente lidelser Koordinering, overleveringer og videndeling Der er mange aktører om ungeindsatsen i Billund Kommune. En analyse af Billund Kommunes tilbudsvifte til unge i alderen år viser, at der er mere end 33 tilbud til målgruppen. Dertil kommer særlige tilbud målrettet unge med handicap, som kommunen køber hos private eller 1 En ungdomsårgang defineres som en 9. klasses årgang og omfatter her unge, der er påbegyndt i 9. klasse i 2014/ Ungdomsuddannelser henviser til gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). 3 Undervisningsministeriets profilmodeller Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventer at uddanne sig og er dermed behæftet med usikkerheder. 4 KL s nøgletal fra folkeskoleområdet (2016). Data er baseret på elever, der har forladt 9. og 10. klasse i skoleåret 2013/

6 hos andre kommuner. Samtidig er flere af de berørte borgere ikke kun i berøring med et tilbud, men har en flerhed af udfordringer, som kræver flere typer af indsatser. Det giver en kompleksitet, som medfører en række udfordringer i forhold til koordinering, overlevering og videndeling samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 5. Derudover viser evalueringen af den koordinerede ungeindsats, at tilgangen i den optimerede ungeindsats, der netop skulle sikre koordinering i tværgående sager ikke er blevet forankret i organisationen. Manglende tilbud i tilbudsviften Medarbejdere på ungeområdet vurderer, at der mangler tilbud i forhold til forebyggende samarbejde og indsatser inden for sundhedsområdet, tilbud til unge med psykosociale vanskeligheder, herunder angst, undervisning, som ikke er VUC eller folkeskolefag samt tiltag til unge, der har kognitive vanskeligheder. Ovenstående er baseret på vurderinger og ikke undersøgt til bunds. En sådan undersøgelse vil forudsætte en dybdegående undersøgelse af delmålgrupperne blandt unge. Der eksisterer i dag ikke dette overblik og indblik. Belastningsgraden hos unge med svære langvarige og permanente lidelser Evaluering af den koordinerede ungeindsats viser, at der en udfordring i forhold til at hjælpe den gruppe af unge videre, der er på uddannelseshjælp i mere end et år 6. Der er tale om unge med massive sociale, kognitive og psykiske/psykiatriske udfordringer, hvilket ligeledes er dokumenteret i jobcenterets ungeanalyse. Sammenlignet med andre kommuner har Billund Kommune dog en meget lav andel af unge, der er på uddannelseshjælp i mere end et år. Det kan hænge sammen med, at Billund Kommune har halveret tilgangen af unge på uddannelseshjælp siden Det tillægges dels den opsøgende ungeindsats, dels øvrige kontekstuelle faktorer såsom tendenser på national plan, hvor der ligeledes ses et fald i personer, der modtager uddannelseshjælp. Den øgede beskæftigelse spiller ind herpå, men reformerne på området samt et generel skærpet fokus på unges uddannelse og beskæftigelse har også betydning for udviklingen. Der er dog store regionale og kommunale forskelle i statistikken 8. Strategien vil med ovenstående udfordringer i mente opstille en række indsatsområder, som søger at optimere Billund Kommunes ungeindsats. 5. Værdier og indsatsområder Indsatserne tilrettelægges ud fra et kodeks, som består af en række overordnede værdier: Vi skaber muligheder sammen med den unge, for at den unge kan udleve sit potentiale og se sig som en ressource i samfundet 6 Billund Kommune 2017: Evaluering af den koordinerede ungeindsats (ikke udgivet). 7 Ibid. 8 Danmarks Statistik: 6

7 Vi samarbejder på tværs og skaber sammenhæng Vi arbejder koordineret og helhedsorienteret og sikrer, at de rette faglige kompetencer er til stede Vi ved, at den unge er ekspert i eget liv Vi ved, at en indsats kun slår rødder, hvis har vi en løsning Indsatsområde 1: En koordineret og helhedsorienteret indsats Koordination og samarbejde er centrale udfordringer i arbejdet med unge, men også en mulighed, hvor der kan sættes ind. Billund Kommune etablerede i 2013 den koordinerede ungeindsats bestående af den opsøgende ungeindsats og den optimerede ungesats, der omfatter øget koordination og samarbejde mellem kommunens forvaltninger. En evaluering af den koordinerede ungeindsats har imidlertid vist, at den optimerede del kun er blevet delvist implementeret. Billund Kommune vil derfor: Re-implementere den optimerede ungeindsats med vægt på at tydeliggøre de oprindelige tanker om en koordineret ungeindsats samt ved at justere samarbejdsmodellen til den nuværende kontekst gennem oplæg, workshop og cafémøder. Understøtte en fælles kultur for kommunikation og koordinering gennem formaliserede kvartalsvise møder med deltagelse af direktør for Børn & Kultur eller direktør for Social- & Sundhed. Udvikle en dokumentationsmodel for den koordinerede ungeindsats, herunder udarbejde fælles mål for den koordinerede ungeindsats, som dokumenterer den unges oplevelse af at være en del af indsatsen samt den unges bevægelse fra før til efter. Dette er løsningen i første omgang. Ekspertgruppen om bedre veje til ungdomsuddannelse anbefaler en ny kommunal ungeindsats, som samler arbejdsmarkedets ungeindsats og UU med støttefunktioner som SSP, PPS, misbrugsindsats med flere 9. Det vurderes, at ovenstående tiltag vil være med til at gøre overgangen til en eventuel ny kommunal ungeindsats lettere, uanset set hvilken form den måtte ende med at få. Indsatsområde 2: En sammenhængende og kendt tilbudsvifte Kompleksiteten på ungeområdet hænger sammen med de mange aktører og tilbud på området. Analysen af Billund Kommunes tilbudsvifte har vist, at der mangler et samlet overblik over, hvilke tilbud der eksisterer i Billund Kommune. Endvidere mangler der et overblik over, hvilke tilbud der mangler. Det medfører en risiko for, at den enkelte ung ikke får det tilbud, som han/hun kunne have gavn af, samt at den unge overlades med at koordinere og forvalte kontakterne mellem de forskellige instanser selv. 9 Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse (2017): Bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefalinger til regeringen, s

8 For at skabe et bedre overblik for de mange aktører på ungeområdet og for den enkelte ung vil Billund Kommune: Udarbejde en samlet tilbudsvifte på ungeområdet på tværs af forvaltninger. Tilbudsviften vil blive opbygget efter fire kategorier: 1) En forebyggende indsats, der ydes i forhold til unge, der er sårbare eller i vanskeligheder i en afgrænset periode. 2) En foregribende indsats, der ydes til unge, der har vanskeligheder, som begrænser deres udvikling i en afgrænset eller permanent periode 3) En indgribende indsats, der ydes til unge, der har svære langvarige eller permanente vanskeligheder. 4) En efterværns indsats, der ydes til unge, som har behov for støtte for at opnå et selvstændigt voksenliv Foranstalte et serviceeftersyn af tilbuddene i tilbudsviften for sikre, at indsatserne lever op til den aktuelt bedste viden i forhold til at understøtte uddannelse og beskæftigelse samt for at afklare snitflader og roller tilbuddene i mellem. Serviceeftersynet vil tage udgangspunkt i ungeanalysen udarbejdet af KORA og skal være med til at afdække, om der mangler tilbud. Indsatsområde 3: Målrettet anvendelse af headspace Billund Headspace tilbyder anonym rådgivning til unge mellem år, som mangler nogen at tale med. Headspace Billund har siden september 2015 rådgivet 196 unge. Der er tale om en bred gruppe af unge med både store/små samt tungere/lettere problematikker. Over 70 procent af brugerne er under uddannelse, hvoraf cirka 7 procent er sygemeldt, mens cirka 15 procent er i ordinær beskæftigelse eller beskæftigelsesrettet tilbud. De resterende 15 procent er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Særligt som et før-kommunalt, civilsamfundstilbud vurderes headspace at have stor værdi, og meget tyder på, at lettere problemstillinger som nedtrykthed, ængstelse og ensomhed kan rykkes betragtelig med få rådgivningssamtaler. Den statslige finansiering af headspace Danmark er sikret frem til 2020 med satspuljemidler. Derudover er headspace finansieret via fonde og en kommunal medfinansiering. Billund Kommunes kontrakt med headspace Danmark udløber den 31/ Billund Kommune har ikke et lignende rådgivningstilbud til unge i dag. Uanset hvordan den kommunale struktur på ungeområdet bliver efter regeringsudspillet, er der brug for et uafhængigt rådgivningstilbud, som kan opfange sårbare unge tidligt og før, der er brug for en kommunal indsats. Billund Kommune vil derfor: Forlænge kontrakten med headspace Billund i tre år frem til 2020, hvorefter det på baggrund af en evaluering skal afgøres, hvorvidt samarbejdsaftalen skal forlænges. Skærpe anvendelsen af headspace Billund som et før-kommunalt og forebyggende tilbud gennem revurderingen af samarbejdsaftalen med headspace Billund. Målet er, at alle ved, hvem der gør hvad, og at det bliver tydeligt, hvornår vi er i det før-kommunale 8

9 område, og hvornår vi bevæger os ind i myndighedsområdet. Opstille målbare mål på baggrund af, hvilke resultater der kan forventes af et før-kommunalt tilbud som headspace. Evaluere headspace Billund i første kvartal 2020 på baggrund af de opstillede mål. Indsatsområde 4: Evidens og dokumentation Der er et behov for en mere databaseret tilgang til indsatser på ungeområdet. Analysen af Billund Kommunes ungeindsats viser, at nogle tilbud regelmæssigt gennemfører undersøgelser af effekter af det konkrete tilbud eller afdækker tilfredsheden hos brugerne. Andre tilbud gør det sporadisk eller slet ikke 10. Der er behov for, at vi ved, om det vi gør, virker. Har vi ikke denne viden, risikerer vi at spilde ressourcer uden at opnå resultater. I værste fald risikerer vi, at indsatsen påvirker de unge negativt. Som det fremhæves i analysen fra KORA, vil der være variation i mulighederne for at tilvejebringe data i tilknytning til de forskellige tilbud; ligesom dataene vil have forskellige karakter. Nogle tilbud vil kunne trække på registerbaserede data, mens andre vil være afhængige af brugernes egen vurdering af tilbuddet og nytten af indsatsen. Med det formål at tilvejebringe en mere databaseret tilgang til indsatser på ungeområdet, vil Billund Kommune: Understøtte de enkelte indsatser på ungeområdet i udvikling af en dataplan (hvilke data skal indsamles, hvornår og hvorfra) Undersøge hvorvidt andre kommuners arbejde med evidens og dokumentation på ungeområdet kan overføres til Billund Kommune 6. Implementering Direktør for Børn- og Kultur samt direktør for Social- og Sundhedsområdet har ansvaret for implementeringen af ungestrategien. Når strategien er vedtaget, vil førnævnte direktører sikre, at der udarbejdes en implementeringsplan for strategien. 10 KORA 2017: Analyse af ungeindsatsen i Billund Kommune s. 18 9

10 Bilag 1: Procesplan for re-implementering af den koordinerede ungeindsats Hvad Mål Deadline Ansvarlig Involverede 1. Oplæg om de oprindelige tanker fra 2013 om en koordineret ungeindsats Hvad var den oprindelige målgruppe? 2. Workshop - udarbejdelse af fælles samarbejdsmodel Sammenhæng med Sammen finder vi ud af det Hvad skal indsatsen hedde? Hvilke erfaringer har vi gjort indtil nu? Fælles definition af god koordinering Hvilken målgruppe skal der arbejdes med i indsatsen? Model for det samskabende koordineringsmøde Roller myndighed/socialarbejder Leveregler i den koordinerede indsats Hvordan træffes beslutninger i den koordinerede indsats? At tydeliggøre de oprindelige tanker om en koordineret indsats Med baggrund i de oprindelige tanker om Den koordinerede ungeindsats og i de erfaringer, der er draget i indsatsen indtil nu, at skabe en ny samarbejdsmodel der kan øge koordineringen. At workshoppen, for at sikre ejerskab i hele organisationen, gennemføres på en medarbejderinddragende måde. 3. Status Hvad er status på relanceringen info til direktører 4. Udarbejdelse af fælles mål for indsatsen herunder mål for de unges oplevelse af, at være en del af indsatsen oplæg til politisk drøftelse At sikre, at målene for indsatsen er politisk afstemt samt kendt og anerkendt af alle aktører i indsatsen Jacob Krogh og Inger Bønding Direktører Teamledere/koordinatorer Forandringsagenter Medarbejderrepræsentanter Teamledere/koordinatorer Forandringsagenter Medarbejderrepræsentanter Direktører Teamledere/koordinatorer Forandringsagenter Medarbejderrepræsentanter

11 5. Identifikation af ressourcepersoner i de enkelte afdelinger og lave en plan for, hvordan det kommunikeres hvem de er 6. Cafémøder til orientering af resten af forvaltningen (Cafémøder afholdes løbende, når der opstår nyt). At sikre, at der i alle afdelinger er let tilgang til ressourcepersoner som har indgående viden om den koordinerede indsats At sikre, at alle medarbejdere, der ikke har været en del af workshoppen, bliver informeret 7. Status Hvad er status på relanceringen info til direktører 8. Afholdelse af formaliserede kvartalsmøder med deltagelse af børne- og ungedirektøren og/eller social- og sundhedsdirektøren. Disse møder tager udgangspunkt i en særlig udfordrende situation med en ung. At sikre tydelig sammenhæng og forventningsafstemning mellem de forskellige ledelseslag og medarbejderne Teamledere/koordinatorer Forandringsagenter Medarbejderrepræsentanter Teamledere/koordinatorer Forandringsagenter Ressourcepersoner Medarbejdere i forvaltningerne Direktører Direktører Teamledere/koordinatorer Forandringsagenter Medarbejdere i forvaltningerne Ressourcepersoner 11

12