NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003

Transkript

1 NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet

2 Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2003 Redaktion: Arne Bondo-Andersen og Grethe Povlsen Tekst: Arne Bondo-Andersen, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.5, 1.6 og 1.9 Jacob Jensen, afsnit 1.7 og 1.8 Mette Åskov Knudsen, afsnit 1.4 Databehandling og grafik: Adam Conradi Forsidetegning: Line Wadum Tryk: Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen Udgivelsesår: Oplag: 600 stk. ISBN: Årsrapport 2003 kan fås hos: Frontlinien Miljøministeriet Rentemestervej København NV Telefon: frontlinien@frontlinien.dk - samt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

3 Forord Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 beskriver med ord, tal og grafik naturvejlederarbejdet i Danmark i var det hidtil mest dynamiske år for Naturvejlederordningen, der nu er vokset fra 14 naturvejledere i 1987 til 266 i De gennemførte i 2003 ca naturvejlederaktiviteter med i alt godt deltagere. 5 naturvejledere har bidraget til årsrapporten med spændende beretninger fra naturen. Men der skete meget andet end det i 2003, som var et travlt arbejdsår for både de enkelte naturvejledere og for Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen. I marts 2003 forestod Naturvejlederordningen således en workshop med titlen To be or not to be sustainable på International Ranger Federation s (IRF) 4. Verdenskongres i Australien med deltagelse af 350 rangers og naturformidlere fra 40 lande. Resultatet af den danske indsats er 11 pricipper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling, som blev vedtaget under navnet Shared Principles for Heritage Interpreters promoting sustainable development. De eksempler på god naturvejledning, der blev vist i Australien, er samlet i håndbogen Ranger Interpretation Handbook, der er distribueret til 40 lande. På IUCNs store Nationalparkkongres i Sydafrika i september 2003 blev principperne forelagt af IRF og den danske naturvejlederforening i fællesskab. Det danske initiativ for globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen er således godt på vej til at blive en stor succes. Læs mere i afsnit 1.3. En anden af de store naturvejleder-begivenheder i 2003 var konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede i maj på Den Kommunale Højskole i Grenå. Konferencen blev åbnet af miljøminister Hans Chr. Smidt, Friluftsrådets formand Lars Mortensen og Naturvejlederforeningens formand Tove Stockmarr, der alle gav deres bud på Visioner for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Der var 150 deltagere, som livligt debatterede naturvejledningens rolle i fremtidens oplevelses- og netværkssamfund Konferencen gav klare signaler om udvikling i retning af, at naturvejledningen skal kobles med sundhed og livskvalitet, med nye samarbejdspartnere og med en mere aktiv inddragelse af borgerne i naturforvaltningen end hidtil. Læs mere i afsnit 1.2. Med udgangspunkt i konferencens resultater påbegyndte Fællessekretariatet i efteråret 2003 arbejdet med en handlingsplan for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen er indstillet på at tage udfordringerne op og sikre, at Naturvejlederordningen viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i den første 17 år. Naturvejlederne skal fortsat bidrage til at give naturoplevelser, naturforståelse, sundhed og velvære, som er vigtige elementer i velfærdssamfundet. Friluftsrådet Henning Enemark Skov- og Naturstyrelsen Lars Gudmand Pedersen

4 Indholdsfortegnelse for Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 Forord Side Naturvejlederordningen i Ordningen i ord og hovedtal Naturvejledning i det 21. århundrede Grenå-konferencen Naturvejledening som et redskab til at fremme en bæredygtig 11 udvikling 1.4 Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse af naturvejledere NaturvejlederNet Nordisk - Baltisk samarbejde Temanetværk, Nationalparker og regionalt arbejde Tips- og Lottomidler til Naturvejledning i Fællessekretariatet 33 Det skete i 2003 Beretninger fra naturen 2.1 Noget om giftplanter, åreladninger og giftmord! Naturvejleder Jan Tidemand, Tønballe Naturcenter 2.2 Natur i stedet for narko Naturvejleder Jimmi Madsen, Ringkøbing Amt 2.3 Appetitvækker til Naturvejlederen: "Naturvejledning på Nettet" Projektkoordinator Malene Bendix, Skoven i Skolen 2.4 En Land-art Naturlegeplads bliver til på Vestamager Naturvejleder Jes Aagaard, Jægersborg Statsskovdistrikt 2.5 Ildfugle på vingerne Naturvejleder Lars Jørgen Grønkjær, Landsforeningen Natur og Ungdom Bilag 3.1 Naturvejlederarrangementer Program for konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede 53 den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole, Grenå 3.3 Debatoplæg fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet til konferencen om Naturvejledningens opgaver i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole, Grenå 54

5 Naturvejlederordningen i Ordningen i ord og hovedtal var det hidtil mest aktive år i Naturvejlederordningens 16-årige historie. Der var nu 266 naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen, og de gennemførte i årets løb ca arrangementer med tilsammen mere end deltagere. I marts 2003 ledede danske naturvejledere workshoppen To be or not to be sustainable på International Ranger Federations 4. verdenskongres i Australien. Og i maj 2003 tog naturvejlederne fat på fremtiden med konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede. Naturvejledernes arbejde Naturvejlederordningen skal sikre kvalificeret naturvejledning i Danmark. De 266 naturvejledere, der var tilknyttet ordningen i 2003, arbejdede for mange forskellige typer af arbejdsgivere, men alle ud fra samme formål. Naturvejlederordningens definition og formålsbeskrivelse af naturvejledningsarbejdet er: Naturvejledning er en helhedsbeskrivelse og en forklaring af et landskabs eller et områdes karakteristiske elementer og sammenhænge, der gennem direkte oplevelser fører til opdagelse af, kendskab til, viden om, respekt og omsorg for naturen og miljøet. Formålet er at formidle: at naturen både er en helhed af landskab, hav, klima, planter, dyr, historie og kultur, som mennesket indgår i, er afhængig af og påvirker, at naturen både skal beskyttes og benyttes, om naturgrundlaget, om erhvervene og friluftslivet i området, om de skrevne, og uskrevne regler for færdsel og ophold i det åbne land, om danske og globale miljøforhold og medvirke til en bæredygtig livsstil, om naturen i byen og sammenhænge mellem bylivet og miljøet. Naturvejledernes ansættelsesområder I 2003var der 266 naturvejledere tilknyttet ordningen som hel- eller deltidsnaturvejledere. Deres ansættelsessteder vises i nedenstående oversigt: Ansættelsessted Skov- og Naturstyrelsen Amter Kommuner Museer, organisationer m.v Freelance I alt Naturvejlederne tilknyttet ordningen omfatter skønsmæssig ca.150 heltidsansatte og ca. 115 deltidsnaturvejledere. Men selv om naturvejlederne er heltidsansatte som naturvejledere, 3

6 lægges der fra Naturvejlederordningens side vægt på, at de ikke kun arbejder med formidling, men også gennem andre opgaver er integreret i det område, de formidler. Skov- og Naturstyrelsen har 60 uddannede naturvejledere på statsskovdistrikterne. Mange af disse er skovfogeder, vildtkonsulenter og skovløbere, der har naturvejledning som en del af deres arbejde på Statsskovdistriktet. Yderligere 3 uddannede naturvejledere arbejdede i 2003 med naturvejledning som en del af deres arbejde i Skov- og Naturstyrelsen, på Skovskolen og i Friluftsrådet. Naturvejledernes aktiviteter 2003 Naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen skal indberette omfanget af deres naturvejledningsaktiviteter til Fællessekretariatet. I alt 260 naturvejledere ud af de 266, der var tilknyttet Naturvejlederordningen i 2003, har indsendt statistikskema. De har tilsammen gennemført ca naturvejlederaktiviter med mere end deltagere. Antallet af deltagere i naturvejlederaktiviteter steg med ca i 2003 i forhold til 2002, hvor der var ca deltagere. Naturvejlederarrangementernes fordeling på arrangementstyper viser en interessant udvikling, som vist i den grafiske fremstilling af fordelingen i 1995 og Det ses, at antallet af åbne arrangementer er faldet fra 29% i 1995 til 22% i Naturligvis er tallene behæftet med en vis usikkerhed, da 1995-tallene er baseret på 57 naturvejledere eller ca. halvdelen af de dengang aktive naturvejledere. Men det viser dog en klar tendens: prioriteringen af offentlige arrangementer er fortsat faldende. Til gengæld er kursusvirksomheden steget markant - fra 1% i 1995 til ca. 6 % i Mange af disse kurser har været afholdt for f.eks. lokale lærere og pædagoger, idet naturvejlederne har prioriteret dette som en god måde at få naturforståelse til at sprede sig som ringe i vandet personer var på kurser hos naturvejlederne i Hvad kostede naturvejledningen 2003? Den danske naturvejlederordning er en netværksordning, hvor de enkelte naturvejledere er finansieret lokalt - både lønninger og følgeudgifter i form af kontor, kørsel, telefon, pc er, trykning af foldere etc. Derfor eksisterer der i sagens natur ingen central oversigt over hvad naturvejledning i Danmark koster - men der kan opstilles et groft skøn over hvad det kostede i 2003 og hvor pengene kom fra: Løn- og kontorudgifter til naturvejledere under ordningen for deres naturvejledningsarbejde kan groft anslås til ca. 60 mio. kr. i Heraf kommer ca. 7 mio. kr. fra tips- og lottomidler. Amterne anvender skønsmæssig ca. 3 mio. kr. til naturvejledning af deres årlige bloktilskud af naturforvaltningsmidler på 35 mio. kr. Til uddannelse, kurser og projekter blev der i 2003 anvendt ca. 1.2 mio. kr. af dels naturforvaltningsmidler, dels tips- og lottomidler. Til drift af Fællessekretariatet blev der anvendt ca. 2.0 mio. kr. i Dette beløb dækker lønninger til ordningens administration, herunder administration af kursusvirksomheden, samt porto, møder og udgifter til naturvejleder elektroniske NaturvejlederNet. Sammenfattende kan det konkluderes, at Naturvejledning i Danmark kostede omkring 63 mio. kr. i Herfra kom ca. 13 mio. kr. fra centrale fonde, nemlig naturforvaltningsmidler og 4

7 Tips- og Lottomidler, medens de resterende ca. 50 mio. kom fra de mange forskellige myndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne er ansat. Naturvejlederordningen er overvejende lokalt forankret og finansieret For disse ca. 63 mio. kr. har mere end mennesker været i direkte kontakt med en naturvejleder. Herudover har naturvejlederne indirekte henvendt sig til hovedparten af den danske befolkning gennem en omfattende formidlingsindsats gennem brochurer, skilte og udstillinger, gennem artikler og interviews i aviser og blade og gennem deltagelse i programmer i radio og TV. 5

8 Figur 1 Antal arrangementer i hele landet Åbne arrangementer Skoleklasser m.v. Grønne foreninger/organisationer Andre foreninger Familiegrupper Kurser for voksne Figur 2 Fordeling af deltagere i hele landet Antal børn Antal voksne Ialt Åbne arrangementer Skoleklasser m.v. Grønne foreninger/organisationer Andre foreninger Familiegrupper Kurser for voksne 6

9 Figur 3a Fordeling af arrangementer i hele landet 2003 Kurser for voksne 6% Familiegrupper 7% Andre foreninger 8% Åbne arrangementer 22% Grønne foreninger/organisationer 4% Skoleklasser m.v. 53% Figur 3b Fordeling af arrangementer i hele landet

10 1.2 - Naturvejledningen i det 21. århundrede Grenå-konferencen Baggrund En af de store naturvejleder-begivenheder i 2003 var Skov- og Naturstyrelsens og Friluftsrådets konference Naturvejledning i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole i Grenå. Bagrunden for konferencen var et ønske om at få naturvejledningens fremtid debatteret i de brede spekter af offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, som står bag Naturvejlederordningens nu 266 naturvejledere. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet finder det vigtigt for naturvejledningens udvikling, at parterne bag Naturvejlederordningen mødes og diskuterer hvordan naturvejledningen til stadighed kan være på forkant med udviklingen og klar til at løse opgaverne i det 21. århundrede. Konferencen var grundig forberedt af en brainstormingsgruppe nedsat af Fællessekretariatet i samarbejde med Naturvejlederforeningen. Gruppen konstaterede, at Naturvejledningen står overfor mange og spændende udfordringer i det 21. århundrede: Fremtidens oplevelses- og netværkssamfund Sundhed og livskvalitet Borgerinddragelse Fremtidens skole Partnerskab Nationalparker Målgruppen for konferencen var først og fremmest naturvejledernes arbejdsgivere. Derfor skrev vi i indbydelsen til konferencen, at naturvejledere er også velkomne i selskab med deres arbejdsgiver. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet udsendte forud for konferencen et debatoplæg om Naturvejledning i det 21. århundrede. Debatoplægget og konferenceprogrammet bringes som bilag til denne årsrapport som bilag 3.2 og 3.3. Konferencen Konferencen var klassisk organiseret: Om formiddagen en række inspirationsindlæg i plenum, om eftermiddagen gruppedrøftelser i 4 grupper og derefter opsamling af hele dagens debat. Konferencen blev åbnet af miljøminister Hans Chr. Smidt, Friluftsrådets formand Lars Mortensen og Naturvejlederforeningens formand Tove Stockmarr, der alle gav deres bud på Visioner for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Herefter var der oplæg ved direktør Henrik Dahl, Advice Analyse, og lektor Annette Bischoff, Høgskolen i Bø, Telemark, Norge, som begge gav deres bud på naturvejledningens rolle i fremtidens oplevelses- og netværkssamfund. Om eftermiddagen var der gruppedrøftelser i 4 grupper, der alle tog udgangspunkt i formiddagens indlæg. Grupperne var: Borgerinddragelse hvordan får vi reel indflydelse? Naturvejledernes samarbejde med fremtidens folkeskole Naturvejledning, sundhed og livskvalitet Naturvejledning, partnerskab, kommercielle interesse, turisme. 8

11 Der deltog ca. 150 naturvejledere og arbejdsgivere i konferencen, og debatten var livlig. Fællessekretariatet fik mange positive reaktioner på konferencen! Men vi fik også at vide, at programmet var for tætpakket med for lidt tid til at snakke! Det tager vi til os! Miljøminister Hans Chr. Schmidt sagde på naturvejlederkonferencen i Grenå den 19. maj 2003 bl.a.: Jeg ser frem til, at naturvejlederne spiller en betydelig rolle som inspiratorer i arbejdet med børn og natur, udvikling af medejerskab, partnerskab og engagement i naturpolitikken, arbejdet med naturbeskyttelse, og realiseringen af en forebyggende sundhedspolitik. Der er mange ny opgaver at tage fat på og nye partnere at komme i samarbejde med. Nye idéer kan afprøves i pilotprojekterne for nationalparkerne. Her er opgaven jo netop at få tingene til at hænge sammen og skabe balance mellem de mange forskellige interesser og synspunkter. Efter konferencen Fællessekretariatet evaluerede konferencen og drog følgende overordnede konklusioner: Konferencen gav klare signaler om behov for ændringer i retning af, at formidling skal kobles med sundhedsperspektivet, aktivitetsmuligheder for borgere og turister samt en mere konkret og effektfuld inddragelse af undervisningsaspektet i forhold til børn og unge. Konferencen pegede på en politisk vilje til en langt mere aktiv inddragelse af borgerne i brug, pleje og formidling af vort naturgrundlag, med nye roller til følge for den traditionelle naturvejleder. Konferencen pegede på behov for en forskningsbaseret udvikling af effektindikatorer for forskellige formidlingsformer og aktiviteter. 9

12 Konferencen bekræftede, at der bør ske en udbygning af mål og rammer i den eksisterende ordning i retning af de sigtelinier, som konferenceoplægget og dens resultater har peget på. Tonen i konferenceforløbet udtrykte positive tilkendegivelser om naturvejledningens hidtidige resultater og viste fortsat et udpræget engagement hos såvel arbejdsgivere som naturvejledere. Planen for det 21. århundrede Fællessekretariatet er på baggrund af ovenstående overbevist om nødvendigheden af et videre arbejde med konkretisering af det 21. århundredes formidlingsperspektiver og konkrete opgaver. Det er Fællessekretariatets opgave at tage ansvar for en initiering af en sådan udviklingsproces. Konferencen den 19. maj 2003 viste imidlertid også tydeligt, at opgaven ikke kan (eller bør) løftes indefra af ordningen selv, men må ske gennem aktivt samspil mellem ordningen, dens målgrupper og arbejdsgivere, eksterne interessegrupper og andre relevante partnere. Derfor vil Fællessekretariatet i 2004 fremlægge forslag til et mere konkret udviklingsarbejde med udgangspunkt i konferencens gruppetemaer, baseret på debatoplæggets tanker samt resultater og indtryk fra konferencen. Fællessekretariatet vil tilrettelægge et udviklingsarbejde med konkret formulering af en serie handleplaner inden for temaerne: 1. Øge sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser 2. Sikre direkte borgerindragelse og en demokratisk proces i naturforvaltningen 3. Udvikle udfoldelses- og fordybelsesmuligheder som en selvfølgelig del af varetagelsen af landskabets kultur- og naturværdier 4. Bevare natur- og kulturværdier for efterfølgende generationer, herunder ikke mindst bevare biologisk mangfoldighed 5. Udvikle naturvejledningens mål og metoder i relation til nye opgaver og sikre effektmålinger af resultaterne af indsatsen. 10

13 1.3 - Naturvejledning som et redskab til at fremme en bæredygtig udvikling Som omtalt i tidligere årsrapporter besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet i 2000 at afholde en International Naturvejlederkonference i Danmark i 2002 i samarbejde med Den Grønne Fond, Naturvejlederforeningen og de 2 internationale naturvejleder/rangerorganisationer: Heritage Interpretation International (HII) og International Ranger Federation (IRF). Også IUCN (International Union for Conservation of Nature) og FEE (Foundation for Environmental Education) blev inviteret til at delage i forberedelserne og gennemførelsen af konferencen. Hovedsigtet med konferencen var globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen. Over hele verden udføres der naturvejledning af personer med mange forskellige titler naturvejledere, rangers, Nature Interpreters etc. Ikke mindst danske erfaringer viser, at det er muligt gennem naturvejledning at kombinere gode naturoplevelser med en anskueliggørelse af hvordan en bæredygtig udvikling fremmes. Det blev besluttet at afholde denne internationale naturvejlederkonference på LO-Skolen i Helsingør den sept med følgende titel: Nature interpretation as a tool in promoting sustainable development En international styregruppe besluttede, at i stedet for en sædvanlig konferencerapport skulle konferencens resultater udmøntes i et princippapir en Code of Conduct i God naturformidling til fremme af bæredygtighed og i en håndbog. I denne håndbog skulle principperne i en sådan Code of Conduct illustreres med praktiske eksempler på, hvorledes man som naturvejleder inddrager bæredygtig udvikling i hverdagens formidling, og hvordan man kan demonstrere sammenhængen mellem hverdagen, vor egen adfærd og den globale miljøsituation. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet fandt i juni 2002 ikke, at antallet af tilmeldte udenlandske deltagere var højt nok til at sikre den kreative og mangesidige proces, der skulle føre frem til en Code of Conduct for god naturvejledning og en håndbog af høj international standard, og besluttede på denne baggrund at aflyse konferencen. Selv om konferencen blev aflyst, fandt Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen stadig, at naturvejledning er et vigtigt redskab til at fremme en bæredygtig udvikling og vurderede derfor hvorledes det forarbejde, der var gjort til konferencen, kunne nyttiggøres bedst mulig, f.eks. i kommende beslægtede internationale konferencer. Derfor tilbød Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen International Ranger Federation (IRF), at naturvejledere fra Danmark ville forestå en workshop på den kommende IRFs 4. Verdenskongres i Australien den marts Dette forslag sagde IRF ja tak til. Fællessekretariatet inviterede herefter de naturvejledere, der havde deltaget i forberedelserne af Verdenskonferencen, til at være med i det fortsatte arbejde med udvikling af Code of Conduct og håndbogen med gode eksempler. 15 naturvejledere ville gerne være med i det fortsatte arbejde. En lille arbejdsgruppe, koordineret af Fællessekretariatet, gik i gang med at forberede en workshop med temaet To be or not to be sustainable på IRFs verdenskongres i Australien i marts Via internet blev naturvejledere over hele verden opfordret til at komme med input til Code of Conduct for god naturvejledning og med konkrete cases til håndbogen. Verdenskongressen samlede 350 rangers og naturformidlere fra 40 lande og blev afholdt sidste uge i marts 2003 i en nationalpark tæt ved Melbourne i det sydlige Australien. Den danske naturvejlederordning ledede workshoppen med temaet To be or not to be sustainable. Vi havde 11

14 valgt en vekselvirkning mellem plenumdiskussioner om principperne for god naturvejledning og en demonstration af disse med konkrete naturvejlederaktiviter. Nogle af de danske naturvejlederaktiviteter vakte mildest talt opsigt. Det var især aktiviteter, der involverede dyr. At aktivere fx skoleklasser med at pelse eller brække et dyr eller at tilberede et måltid var en fremmed og fascinerende verden for mange naturvejleder fra andre lande. Og det satte mange tanker i gang om selv at gå hjem og prøver det. I plenum var der en spændende diskussion om udkastet til Principper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling. Lidt overraskende var det, at især amerikanske Nationalpark-rangers var betænkelige ved at inkorporere tanker om bæredygtig udvikling i deres formidling. Nogle af dem fandt, at det var nok som hidtil at formidle gode naturoplevelser. Det var en tankevækkende oplevelse for 20 år siden var det bl.a. erfaringer fra formidlingen i USA's Nationalparker, der inspirerede til dannelsen af den danske Naturvejlederordning. Nu virkede det lidt som om, at der ikke er sket ret meget i Nationalparkernes formidling siden dengang. Efter debat og justeringer blev de 11 principper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling vedtaget under navnet Shared Principles for Heritage Interpreters promoting sustainable development. Principperne er udarbejdet på engelsk, og de er siden oversat til spansk, fransk og dansk. På IUCN's store Nationalparkkongres i Sydafrika i september 2003 blev principperne forelagt af IRF og den danske naturvejlederforening i fællesskab. Det danske initiativ for globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen er således godt på vej til at blive en stor succes. Naturvejleder Stella Blichfeld, Jægersborg Statsskovdistrikt, brækker et dyr sammen med en flok børn. Det er en god og populær naturvejlederaktivitet i Danmark på IRFs verdenskongres i Australien i 2003 vakte det stor opsigt! Foto: SNS 12

15 Den danske oversættelse af de 11 principper lyder således: Formidlingsprincipper for naturvejledere til fremme af en bæredygtig udvikling En professionel naturvejleder bør bruge nedenstående principper for at fremme forståelsen og gennemførelsen af en bæredygtig udvikling. Gennemføre naturvejledning af høj kvalitet: Udvikle et dybtgående kendskab til naturen og kulturmiljøet i det område, der formidles, og herudfra opbygge en serie af relevante budskaber og historier. Udvikle et dybtgående kendskab til den gruppe, man formidler til. Skaf kendskab til gruppens opfattelser, erfaringer og viden og udvikle naturvejlederaktiviteten med respekt for diversiteten i gruppen, herunder alder, kulturelle og kønsmæssige forskelle. Anvend en effektiv formidlingsteknik: hav et klart mål for aktiviteten, organiser hvert program eller aktivitet omkring en relevant og central idé, planlæg hele forløbet og evaluer forløbet bagefter. Giv deltagerne flere muligheder for at finde forbindelsen mellem dine budskaber og aktiviteter og deres egen daglige liv og motivationer. Stimuler dem derved til at reflektere over deres livsstil. Vær opmærksom på, at det ofte er inspiration og sindsbevægelse, der får folk til at handle. Brug den lokale natur og udvikl praktiske og aktive metoder, der involverer flest mulige af deltagernes sanser. Opmuntrer og inspirer til en bæredygtig livstil: Inkorporer bæredygtighedsprincipper i naturvejledningsaktiviteten og udvikl sammen med deltagerne idéer til tiltag, som er lokalt realistiske og samtidig har et bredere og globalt perspektiv. Planlæg og gennemfør din aktivitet så den demonstrerer bæredygtighedsprincipper. Brug i videst mulig omfang materiale fra producenter, der er producer bæredygtigt. Inspirer deltagerne til at involvere sig i de lokale beslutningsprocesser vedrørende livsstil og udvikling. Demonstrer selv en ærlig, etisk og klar holdning til bæredygtighed. 13

16 De eksempler på god naturvejledning, der blev vist i Australien, er samlet i håndbogen Ranger Interpretation Handbook, der er distribueret til 40 lande. 14

17 1.4 - Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse af naturvejledere Naturvejlederuddannelsen Skovbunden myldrer med dem; farverige børn i solide flyverdragter og med røde kinder i forårskulden. Der snakkes, lyttes, smages, røres og duftes. Der leges og fortælles og alle sanser er i fuld brug. Sammen med dem er en blandet gruppe voksne, ivrige som børnene, i gang med at iagttage børnene. Det første kursus på naturvejlederuddannelsen er i fuld gang og kursisterne er i skoven med den lokale skole i Hillerød. Temaet er børns opmærksomhed, og hvordan lærer man det bedre end ved at være derude, derude i skoven, derude i skoven med børnene? Aktiviteter og praktiske øvelser er en vigtige del af naturvejlederuddannelsens kurser. Den praktiske indgangsvinkel til emnerne har som ofte den bedste virkning, når kursusstof skal omsættes til praksis derhjemme på jobbet. Naturvejlederne har meget blandet baggrund og desuden forskellige arbejdsbeskrivelser, derfor er det også nogle gange en stor udfordring at skulle udbyde en uddannelse, som kan rumme alle og give alle noget med hjem. Uddannelsen er bygget op omkring emner, som er centrale i dansk naturvejledning. Disse emner dækker fra pædagogik og refleksion over formidlingsteknik, kildeindsamling og planlægning til lovgivning, landskabsforståelse, miljø og ressourceforbrug. Formålet med uddannelsen er at gøre de professionelle naturvejledere mere kompetente indenfor formidling. Da deltagerne på uddannelsen har vidt forskellig baggrund og arbejdsforhold, må uddannelsen struktureres, så der tages højde for dette. De enkelte kurser under uddannelsen fokuserer således på de fælles problemstillinger og formidlingsområder, der udgør kernen i naturvejledningen, hvorimod der i uddannelsens 3 studieperioder arbejdes med individuelle studieopgaver, der styrker og udvikler den enkelte naturvejleders daglige praksis. Som den første studieopgave, skal hver enkelt kursist planlægge og gennemføre et konkret arrangement, hvor en lille gruppe kursuskolleger og en projektvejleder deltager som fluer på væggen. De giver derefter konstruktiv feedback og kollegial vejledning. Dette er en kolossal mulighed for at kunne kigge på egen praksis og derigennem blive mere bevidst om sine stærke og svage sider som naturvejleder. I 2003 startede Hold 16 på naturvejlederuddannelsen. Holdet er sammensat af mange mennesker med meget forskellig baggrund og med mange forskellige arbejdsbeskrivelser, men netop dette er styrken. Den store mangfoldighed giver gode muligheder for erfaringsudveksling og netværksdannelse. Hold 15 afsluttede deres naturvejlederuddannelse i november i Nordjylland. Deres sidste kursus omhandlede dels udstillinger, natursyn og etik samt udarbejdelse af handleplaner for deres fremtidige virke som naturvejledere. Efter en festlig afslutningsaften, blev alle 24 kursister tildelt kursusbevis og uglelogo. Lærerværelset Hvert uddannelseshold har tilknyttet en gruppe kursusledere og projektvejledere, som er naturvejledere med en solid baggrund med naturvejledning, kursusledelse og vejledning. Lærerværelset er det forum, hvor disse mennesker mødes og snakker uddannelse, praksis og teori, metoder og redskaber, pædagogik osv. Lærerværelset findes dels som en konference på NaturvejlederNet, hvor den daglige snak kan foregå over internettet, dels så samles hele gruppen af vejledere og kursusledere til et 2-dages seminar hvert år. På dette seminar er der tid til snak i mindre grupper, til erfaringsudveksling og 15

18 til oplæg udefra. Disse oplæg har karakter af efteruddannelse for kursuslederne og vejlederne og omhandler pædagogiske problemstillinger, som er centrale i uddannelse af voksne mennesker. Tidligere har oplægget beskæftiget sig med supervision, vejledning og refleksion. I 2003 holdt Kristin Myhre fra Praxis oplæg én dag, der omhandlede projektvejledning, vejlederroller og modstand mod læring. Naturcenter-medarbejder kursus I 1999 besluttede det daværende Naturvejlederudvalg, at der skulle planlægges og gennemføres en kursusrække for naturcentermedarbejdere. Målgruppen var først og fremmest mennesker, der fungerer som medhjælpere for naturvejledere. Der blev sigtet mod alle former for tilknytning til naturcentre: Fleks-skånejob, jobtræning, ordinært ansatte, frivillige medhjælpere og vikarer. I 2000 gennemførtes den første kursusrække, som bestod af 3 ugers kursus, fordelt over året. Kurserne fandt sted på Bundsbæk Møllegård og Kongskilde Friluftsgård. Naturvejlederne John Holst og Tage Madsen var kursusledere under hele forløbet. I 2003 har John Holst og Tage Madsen gentaget kurset for naturcentermedarbejdere, nu opbygget over to kursusgange. Kurserne har indeholdt bl.a. formidlingsteknik, herunder en del praktiske øvelser og ekskursioner, friluftsliv, naturfaglige oplæg mv. Holdet i 2003 var på 11 deltagere. Heraf var 9 personer tilknyttet naturcentre. Alle deltagere har været utrolig glade for kurset, som har givet dem nye værktøjer og ny inspiration til deres arbejde på bl.a. naturcentre rundt om i Danmark. Begge kursusrækker har været støttet økonomisk af Tips- og Lottomidler. Fremtiden Naturvejlederuddannelsen har nu eksisteret siden 1987, hvor det første hold naturvejledere blev uddannet. I 1998 blev uddannelsen moderniseret og 6 hold naturvejledere har siden da gennemført dette kursusforløb med gode resultater. I takt med udviklingen i vort samfund har Fællessekretariatet som nævnt andetsteds arbejdet med Naturvejledningen i det 21. århundrede, en proces som også har bragt nye fokuspunkter for formidlingen op. Processen har helt naturligt givet anledning til en række uddannelsesmæssige overvejelser. Som strategi har Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen arbejdet med to muligheder: Justering af den eksisterende uddannelse endnu en gang og fastholdelse af dens nuværende status som intern efteruddannelse af ansatte naturvejledere. Afsøgning af mulighederne for en omlægning af naturvejlederuddannelsen fra nuværende koncept til en selvstændig pædagogisk diplomuddannelse. En pædagogisk diplomuddannelse er en kompetencegivende formel videregående uddannelse under Undervisningsministeriet. En formalisering vil medføre et længere uddannelsesforløb, ændrede optagelseskriterier, adgang for en større kreds af uddannelsessøgende og en anden finansiering. Det vil også betyde en ændring i forhold til netværksdannelse og til mulighederne for at rumme intensive praksisforløb under kurserne. Før en beslutning kan tages, skal fordele og ulemper for begge alternativer drøftes nøje. Disse drøftelser pågik ved udgangen af 2003 stadig med sigte på en afklaring i

19 For begge alternativer er det vigtigt, at naturvejlederuddannelsen fremover kan uddanne naturvejledere, der også kan varetage de nye opgaver, som der stadig tydeligere tegner sig for naturvejledningen i det 21. århundrede, og at den indeholder efteruddannelseselementer for de nu næsten 300 allerede uddannede naturvejledere. 17

20 1.5 - NaturvejlederNet Naturvejlederordningen har siden 1998 haft et internt elektronisk netværk, NaturvejlederNet. Nettet er placeret på Skolekom, der bruger det canadiske system First Class. Naturvejleder Peer Nørgaard, Stevns Natur Center, er netansvarlig for NaturvejlederNet. I 2003 udløb Fællessekretariatets kontrakt med Skolekom og NaturvejlederNet, og Fællessekretariatet benyttede anledningen til at analysere både naturvejledernes brug af Naturvejleder- Net og om der var dukket andre og konkurrencedygtige servere end Skolekom op. Fællessekretariatets vurdering var, at det elektroniske medie er kommet for at blive, og at et elektronisk netværk er et nødvendigt bindeled mellem Fællessekretariatet og naturvejlederne og mellem naturvejlederne indbyrdes. Vi har i årenes løb konstateret en stadig stigende anvendelse af NaturvejlederNet i takt med tilgangen af yngre og mere computervante naturvejledere. Fællessekretariatet fandt ikke nogen konkurrencedygtig alternativ til Skolekom. Vi besluttede derfor i 2003 at fortsætte det gode samarbejde med Skolekom og med Stevns Natur Center om at være netansvarlig og tegnede en 2-årig kontrakt om dette. Såfremt det igangværende udviklingsarbejde Naturvejledning i det 21. århundrede medfører nye opgaver for NaturvejlederNet med en væsentlig forøgelse af opgaverne, genforhandlers kontrakten mellem Skov- og Naturstyrelsen og Stevns Natur Center. Stevns Natur Centers opgaver ifølge den nye kontrakt er at: Være ansvarlig for nettets daglige drift, med bemyndigelse til at oprette konferencer, redigere og rydde op på nettet. Godkende eller ikke-godkende nye abonnenter. Tvivlstilfælde forelægges Fællessekretariatet. Varetage kontakten til Skolekom. Gennemføre kurser og demonstrationer efter behov for nye naturvejledere, regionale netværk, årsmøder etc. Udarbejde et midtvejsevalueringsnotat til Fællessekretariatet ved udgangen af 2004 og samle et evalueringsnotat senest 1. november Udsende et elektronisk nyhedsbrev hver 14. dag med en superkort omtale af 4-6 nyheder på NaturvejlederNet i de forløbne 2 uger til abonnenter, der tilmelder sig denne service. Nyhedsbrevet går til abonnenternes normale , og det er abonnenternes eget ansvar at tilmelde sig med korrekt adresse. Denne service vurderes særskilt i forbindelse med midtvejsevalueringen i