NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003

Transkript

1 NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet

2 Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2003 Redaktion: Arne Bondo-Andersen og Grethe Povlsen Tekst: Arne Bondo-Andersen, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.5, 1.6 og 1.9 Jacob Jensen, afsnit 1.7 og 1.8 Mette Åskov Knudsen, afsnit 1.4 Databehandling og grafik: Adam Conradi Forsidetegning: Line Wadum Tryk: Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen Udgivelsesår: Oplag: 600 stk. ISBN: Årsrapport 2003 kan fås hos: Frontlinien Miljøministeriet Rentemestervej København NV Telefon: [email protected] - samt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

3 Forord Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 beskriver med ord, tal og grafik naturvejlederarbejdet i Danmark i var det hidtil mest dynamiske år for Naturvejlederordningen, der nu er vokset fra 14 naturvejledere i 1987 til 266 i De gennemførte i 2003 ca naturvejlederaktiviteter med i alt godt deltagere. 5 naturvejledere har bidraget til årsrapporten med spændende beretninger fra naturen. Men der skete meget andet end det i 2003, som var et travlt arbejdsår for både de enkelte naturvejledere og for Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen. I marts 2003 forestod Naturvejlederordningen således en workshop med titlen To be or not to be sustainable på International Ranger Federation s (IRF) 4. Verdenskongres i Australien med deltagelse af 350 rangers og naturformidlere fra 40 lande. Resultatet af den danske indsats er 11 pricipper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling, som blev vedtaget under navnet Shared Principles for Heritage Interpreters promoting sustainable development. De eksempler på god naturvejledning, der blev vist i Australien, er samlet i håndbogen Ranger Interpretation Handbook, der er distribueret til 40 lande. På IUCNs store Nationalparkkongres i Sydafrika i september 2003 blev principperne forelagt af IRF og den danske naturvejlederforening i fællesskab. Det danske initiativ for globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen er således godt på vej til at blive en stor succes. Læs mere i afsnit 1.3. En anden af de store naturvejleder-begivenheder i 2003 var konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede i maj på Den Kommunale Højskole i Grenå. Konferencen blev åbnet af miljøminister Hans Chr. Smidt, Friluftsrådets formand Lars Mortensen og Naturvejlederforeningens formand Tove Stockmarr, der alle gav deres bud på Visioner for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Der var 150 deltagere, som livligt debatterede naturvejledningens rolle i fremtidens oplevelses- og netværkssamfund Konferencen gav klare signaler om udvikling i retning af, at naturvejledningen skal kobles med sundhed og livskvalitet, med nye samarbejdspartnere og med en mere aktiv inddragelse af borgerne i naturforvaltningen end hidtil. Læs mere i afsnit 1.2. Med udgangspunkt i konferencens resultater påbegyndte Fællessekretariatet i efteråret 2003 arbejdet med en handlingsplan for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen er indstillet på at tage udfordringerne op og sikre, at Naturvejlederordningen viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i den første 17 år. Naturvejlederne skal fortsat bidrage til at give naturoplevelser, naturforståelse, sundhed og velvære, som er vigtige elementer i velfærdssamfundet. Friluftsrådet Henning Enemark Skov- og Naturstyrelsen Lars Gudmand Pedersen

4 Indholdsfortegnelse for Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 Forord Side Naturvejlederordningen i Ordningen i ord og hovedtal Naturvejledning i det 21. århundrede Grenå-konferencen Naturvejledening som et redskab til at fremme en bæredygtig 11 udvikling 1.4 Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse af naturvejledere NaturvejlederNet Nordisk - Baltisk samarbejde Temanetværk, Nationalparker og regionalt arbejde Tips- og Lottomidler til Naturvejledning i Fællessekretariatet 33 Det skete i 2003 Beretninger fra naturen 2.1 Noget om giftplanter, åreladninger og giftmord! Naturvejleder Jan Tidemand, Tønballe Naturcenter 2.2 Natur i stedet for narko Naturvejleder Jimmi Madsen, Ringkøbing Amt 2.3 Appetitvækker til Naturvejlederen: "Naturvejledning på Nettet" Projektkoordinator Malene Bendix, Skoven i Skolen 2.4 En Land-art Naturlegeplads bliver til på Vestamager Naturvejleder Jes Aagaard, Jægersborg Statsskovdistrikt 2.5 Ildfugle på vingerne Naturvejleder Lars Jørgen Grønkjær, Landsforeningen Natur og Ungdom Bilag 3.1 Naturvejlederarrangementer Program for konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede 53 den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole, Grenå 3.3 Debatoplæg fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet til konferencen om Naturvejledningens opgaver i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole, Grenå 54

5 Naturvejlederordningen i Ordningen i ord og hovedtal var det hidtil mest aktive år i Naturvejlederordningens 16-årige historie. Der var nu 266 naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen, og de gennemførte i årets løb ca arrangementer med tilsammen mere end deltagere. I marts 2003 ledede danske naturvejledere workshoppen To be or not to be sustainable på International Ranger Federations 4. verdenskongres i Australien. Og i maj 2003 tog naturvejlederne fat på fremtiden med konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede. Naturvejledernes arbejde Naturvejlederordningen skal sikre kvalificeret naturvejledning i Danmark. De 266 naturvejledere, der var tilknyttet ordningen i 2003, arbejdede for mange forskellige typer af arbejdsgivere, men alle ud fra samme formål. Naturvejlederordningens definition og formålsbeskrivelse af naturvejledningsarbejdet er: Naturvejledning er en helhedsbeskrivelse og en forklaring af et landskabs eller et områdes karakteristiske elementer og sammenhænge, der gennem direkte oplevelser fører til opdagelse af, kendskab til, viden om, respekt og omsorg for naturen og miljøet. Formålet er at formidle: at naturen både er en helhed af landskab, hav, klima, planter, dyr, historie og kultur, som mennesket indgår i, er afhængig af og påvirker, at naturen både skal beskyttes og benyttes, om naturgrundlaget, om erhvervene og friluftslivet i området, om de skrevne, og uskrevne regler for færdsel og ophold i det åbne land, om danske og globale miljøforhold og medvirke til en bæredygtig livsstil, om naturen i byen og sammenhænge mellem bylivet og miljøet. Naturvejledernes ansættelsesområder I 2003var der 266 naturvejledere tilknyttet ordningen som hel- eller deltidsnaturvejledere. Deres ansættelsessteder vises i nedenstående oversigt: Ansættelsessted Skov- og Naturstyrelsen Amter Kommuner Museer, organisationer m.v Freelance I alt Naturvejlederne tilknyttet ordningen omfatter skønsmæssig ca.150 heltidsansatte og ca. 115 deltidsnaturvejledere. Men selv om naturvejlederne er heltidsansatte som naturvejledere, 3

6 lægges der fra Naturvejlederordningens side vægt på, at de ikke kun arbejder med formidling, men også gennem andre opgaver er integreret i det område, de formidler. Skov- og Naturstyrelsen har 60 uddannede naturvejledere på statsskovdistrikterne. Mange af disse er skovfogeder, vildtkonsulenter og skovløbere, der har naturvejledning som en del af deres arbejde på Statsskovdistriktet. Yderligere 3 uddannede naturvejledere arbejdede i 2003 med naturvejledning som en del af deres arbejde i Skov- og Naturstyrelsen, på Skovskolen og i Friluftsrådet. Naturvejledernes aktiviteter 2003 Naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen skal indberette omfanget af deres naturvejledningsaktiviteter til Fællessekretariatet. I alt 260 naturvejledere ud af de 266, der var tilknyttet Naturvejlederordningen i 2003, har indsendt statistikskema. De har tilsammen gennemført ca naturvejlederaktiviter med mere end deltagere. Antallet af deltagere i naturvejlederaktiviteter steg med ca i 2003 i forhold til 2002, hvor der var ca deltagere. Naturvejlederarrangementernes fordeling på arrangementstyper viser en interessant udvikling, som vist i den grafiske fremstilling af fordelingen i 1995 og Det ses, at antallet af åbne arrangementer er faldet fra 29% i 1995 til 22% i Naturligvis er tallene behæftet med en vis usikkerhed, da 1995-tallene er baseret på 57 naturvejledere eller ca. halvdelen af de dengang aktive naturvejledere. Men det viser dog en klar tendens: prioriteringen af offentlige arrangementer er fortsat faldende. Til gengæld er kursusvirksomheden steget markant - fra 1% i 1995 til ca. 6 % i Mange af disse kurser har været afholdt for f.eks. lokale lærere og pædagoger, idet naturvejlederne har prioriteret dette som en god måde at få naturforståelse til at sprede sig som ringe i vandet personer var på kurser hos naturvejlederne i Hvad kostede naturvejledningen 2003? Den danske naturvejlederordning er en netværksordning, hvor de enkelte naturvejledere er finansieret lokalt - både lønninger og følgeudgifter i form af kontor, kørsel, telefon, pc er, trykning af foldere etc. Derfor eksisterer der i sagens natur ingen central oversigt over hvad naturvejledning i Danmark koster - men der kan opstilles et groft skøn over hvad det kostede i 2003 og hvor pengene kom fra: Løn- og kontorudgifter til naturvejledere under ordningen for deres naturvejledningsarbejde kan groft anslås til ca. 60 mio. kr. i Heraf kommer ca. 7 mio. kr. fra tips- og lottomidler. Amterne anvender skønsmæssig ca. 3 mio. kr. til naturvejledning af deres årlige bloktilskud af naturforvaltningsmidler på 35 mio. kr. Til uddannelse, kurser og projekter blev der i 2003 anvendt ca. 1.2 mio. kr. af dels naturforvaltningsmidler, dels tips- og lottomidler. Til drift af Fællessekretariatet blev der anvendt ca. 2.0 mio. kr. i Dette beløb dækker lønninger til ordningens administration, herunder administration af kursusvirksomheden, samt porto, møder og udgifter til naturvejleder elektroniske NaturvejlederNet. Sammenfattende kan det konkluderes, at Naturvejledning i Danmark kostede omkring 63 mio. kr. i Herfra kom ca. 13 mio. kr. fra centrale fonde, nemlig naturforvaltningsmidler og 4

7 Tips- og Lottomidler, medens de resterende ca. 50 mio. kom fra de mange forskellige myndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne er ansat. Naturvejlederordningen er overvejende lokalt forankret og finansieret For disse ca. 63 mio. kr. har mere end mennesker været i direkte kontakt med en naturvejleder. Herudover har naturvejlederne indirekte henvendt sig til hovedparten af den danske befolkning gennem en omfattende formidlingsindsats gennem brochurer, skilte og udstillinger, gennem artikler og interviews i aviser og blade og gennem deltagelse i programmer i radio og TV. 5

8 Figur 1 Antal arrangementer i hele landet Åbne arrangementer Skoleklasser m.v. Grønne foreninger/organisationer Andre foreninger Familiegrupper Kurser for voksne Figur 2 Fordeling af deltagere i hele landet Antal børn Antal voksne Ialt Åbne arrangementer Skoleklasser m.v. Grønne foreninger/organisationer Andre foreninger Familiegrupper Kurser for voksne 6

9 Figur 3a Fordeling af arrangementer i hele landet 2003 Kurser for voksne 6% Familiegrupper 7% Andre foreninger 8% Åbne arrangementer 22% Grønne foreninger/organisationer 4% Skoleklasser m.v. 53% Figur 3b Fordeling af arrangementer i hele landet

10 1.2 - Naturvejledningen i det 21. århundrede Grenå-konferencen Baggrund En af de store naturvejleder-begivenheder i 2003 var Skov- og Naturstyrelsens og Friluftsrådets konference Naturvejledning i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole i Grenå. Bagrunden for konferencen var et ønske om at få naturvejledningens fremtid debatteret i de brede spekter af offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, som står bag Naturvejlederordningens nu 266 naturvejledere. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet finder det vigtigt for naturvejledningens udvikling, at parterne bag Naturvejlederordningen mødes og diskuterer hvordan naturvejledningen til stadighed kan være på forkant med udviklingen og klar til at løse opgaverne i det 21. århundrede. Konferencen var grundig forberedt af en brainstormingsgruppe nedsat af Fællessekretariatet i samarbejde med Naturvejlederforeningen. Gruppen konstaterede, at Naturvejledningen står overfor mange og spændende udfordringer i det 21. århundrede: Fremtidens oplevelses- og netværkssamfund Sundhed og livskvalitet Borgerinddragelse Fremtidens skole Partnerskab Nationalparker Målgruppen for konferencen var først og fremmest naturvejledernes arbejdsgivere. Derfor skrev vi i indbydelsen til konferencen, at naturvejledere er også velkomne i selskab med deres arbejdsgiver. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet udsendte forud for konferencen et debatoplæg om Naturvejledning i det 21. århundrede. Debatoplægget og konferenceprogrammet bringes som bilag til denne årsrapport som bilag 3.2 og 3.3. Konferencen Konferencen var klassisk organiseret: Om formiddagen en række inspirationsindlæg i plenum, om eftermiddagen gruppedrøftelser i 4 grupper og derefter opsamling af hele dagens debat. Konferencen blev åbnet af miljøminister Hans Chr. Smidt, Friluftsrådets formand Lars Mortensen og Naturvejlederforeningens formand Tove Stockmarr, der alle gav deres bud på Visioner for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Herefter var der oplæg ved direktør Henrik Dahl, Advice Analyse, og lektor Annette Bischoff, Høgskolen i Bø, Telemark, Norge, som begge gav deres bud på naturvejledningens rolle i fremtidens oplevelses- og netværkssamfund. Om eftermiddagen var der gruppedrøftelser i 4 grupper, der alle tog udgangspunkt i formiddagens indlæg. Grupperne var: Borgerinddragelse hvordan får vi reel indflydelse? Naturvejledernes samarbejde med fremtidens folkeskole Naturvejledning, sundhed og livskvalitet Naturvejledning, partnerskab, kommercielle interesse, turisme. 8

11 Der deltog ca. 150 naturvejledere og arbejdsgivere i konferencen, og debatten var livlig. Fællessekretariatet fik mange positive reaktioner på konferencen! Men vi fik også at vide, at programmet var for tætpakket med for lidt tid til at snakke! Det tager vi til os! Miljøminister Hans Chr. Schmidt sagde på naturvejlederkonferencen i Grenå den 19. maj 2003 bl.a.: Jeg ser frem til, at naturvejlederne spiller en betydelig rolle som inspiratorer i arbejdet med børn og natur, udvikling af medejerskab, partnerskab og engagement i naturpolitikken, arbejdet med naturbeskyttelse, og realiseringen af en forebyggende sundhedspolitik. Der er mange ny opgaver at tage fat på og nye partnere at komme i samarbejde med. Nye idéer kan afprøves i pilotprojekterne for nationalparkerne. Her er opgaven jo netop at få tingene til at hænge sammen og skabe balance mellem de mange forskellige interesser og synspunkter. Efter konferencen Fællessekretariatet evaluerede konferencen og drog følgende overordnede konklusioner: Konferencen gav klare signaler om behov for ændringer i retning af, at formidling skal kobles med sundhedsperspektivet, aktivitetsmuligheder for borgere og turister samt en mere konkret og effektfuld inddragelse af undervisningsaspektet i forhold til børn og unge. Konferencen pegede på en politisk vilje til en langt mere aktiv inddragelse af borgerne i brug, pleje og formidling af vort naturgrundlag, med nye roller til følge for den traditionelle naturvejleder. Konferencen pegede på behov for en forskningsbaseret udvikling af effektindikatorer for forskellige formidlingsformer og aktiviteter. 9

12 Konferencen bekræftede, at der bør ske en udbygning af mål og rammer i den eksisterende ordning i retning af de sigtelinier, som konferenceoplægget og dens resultater har peget på. Tonen i konferenceforløbet udtrykte positive tilkendegivelser om naturvejledningens hidtidige resultater og viste fortsat et udpræget engagement hos såvel arbejdsgivere som naturvejledere. Planen for det 21. århundrede Fællessekretariatet er på baggrund af ovenstående overbevist om nødvendigheden af et videre arbejde med konkretisering af det 21. århundredes formidlingsperspektiver og konkrete opgaver. Det er Fællessekretariatets opgave at tage ansvar for en initiering af en sådan udviklingsproces. Konferencen den 19. maj 2003 viste imidlertid også tydeligt, at opgaven ikke kan (eller bør) løftes indefra af ordningen selv, men må ske gennem aktivt samspil mellem ordningen, dens målgrupper og arbejdsgivere, eksterne interessegrupper og andre relevante partnere. Derfor vil Fællessekretariatet i 2004 fremlægge forslag til et mere konkret udviklingsarbejde med udgangspunkt i konferencens gruppetemaer, baseret på debatoplæggets tanker samt resultater og indtryk fra konferencen. Fællessekretariatet vil tilrettelægge et udviklingsarbejde med konkret formulering af en serie handleplaner inden for temaerne: 1. Øge sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser 2. Sikre direkte borgerindragelse og en demokratisk proces i naturforvaltningen 3. Udvikle udfoldelses- og fordybelsesmuligheder som en selvfølgelig del af varetagelsen af landskabets kultur- og naturværdier 4. Bevare natur- og kulturværdier for efterfølgende generationer, herunder ikke mindst bevare biologisk mangfoldighed 5. Udvikle naturvejledningens mål og metoder i relation til nye opgaver og sikre effektmålinger af resultaterne af indsatsen. 10

13 1.3 - Naturvejledning som et redskab til at fremme en bæredygtig udvikling Som omtalt i tidligere årsrapporter besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet i 2000 at afholde en International Naturvejlederkonference i Danmark i 2002 i samarbejde med Den Grønne Fond, Naturvejlederforeningen og de 2 internationale naturvejleder/rangerorganisationer: Heritage Interpretation International (HII) og International Ranger Federation (IRF). Også IUCN (International Union for Conservation of Nature) og FEE (Foundation for Environmental Education) blev inviteret til at delage i forberedelserne og gennemførelsen af konferencen. Hovedsigtet med konferencen var globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen. Over hele verden udføres der naturvejledning af personer med mange forskellige titler naturvejledere, rangers, Nature Interpreters etc. Ikke mindst danske erfaringer viser, at det er muligt gennem naturvejledning at kombinere gode naturoplevelser med en anskueliggørelse af hvordan en bæredygtig udvikling fremmes. Det blev besluttet at afholde denne internationale naturvejlederkonference på LO-Skolen i Helsingør den sept med følgende titel: Nature interpretation as a tool in promoting sustainable development En international styregruppe besluttede, at i stedet for en sædvanlig konferencerapport skulle konferencens resultater udmøntes i et princippapir en Code of Conduct i God naturformidling til fremme af bæredygtighed og i en håndbog. I denne håndbog skulle principperne i en sådan Code of Conduct illustreres med praktiske eksempler på, hvorledes man som naturvejleder inddrager bæredygtig udvikling i hverdagens formidling, og hvordan man kan demonstrere sammenhængen mellem hverdagen, vor egen adfærd og den globale miljøsituation. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet fandt i juni 2002 ikke, at antallet af tilmeldte udenlandske deltagere var højt nok til at sikre den kreative og mangesidige proces, der skulle føre frem til en Code of Conduct for god naturvejledning og en håndbog af høj international standard, og besluttede på denne baggrund at aflyse konferencen. Selv om konferencen blev aflyst, fandt Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen stadig, at naturvejledning er et vigtigt redskab til at fremme en bæredygtig udvikling og vurderede derfor hvorledes det forarbejde, der var gjort til konferencen, kunne nyttiggøres bedst mulig, f.eks. i kommende beslægtede internationale konferencer. Derfor tilbød Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen International Ranger Federation (IRF), at naturvejledere fra Danmark ville forestå en workshop på den kommende IRFs 4. Verdenskongres i Australien den marts Dette forslag sagde IRF ja tak til. Fællessekretariatet inviterede herefter de naturvejledere, der havde deltaget i forberedelserne af Verdenskonferencen, til at være med i det fortsatte arbejde med udvikling af Code of Conduct og håndbogen med gode eksempler. 15 naturvejledere ville gerne være med i det fortsatte arbejde. En lille arbejdsgruppe, koordineret af Fællessekretariatet, gik i gang med at forberede en workshop med temaet To be or not to be sustainable på IRFs verdenskongres i Australien i marts Via internet blev naturvejledere over hele verden opfordret til at komme med input til Code of Conduct for god naturvejledning og med konkrete cases til håndbogen. Verdenskongressen samlede 350 rangers og naturformidlere fra 40 lande og blev afholdt sidste uge i marts 2003 i en nationalpark tæt ved Melbourne i det sydlige Australien. Den danske naturvejlederordning ledede workshoppen med temaet To be or not to be sustainable. Vi havde 11

14 valgt en vekselvirkning mellem plenumdiskussioner om principperne for god naturvejledning og en demonstration af disse med konkrete naturvejlederaktiviter. Nogle af de danske naturvejlederaktiviteter vakte mildest talt opsigt. Det var især aktiviteter, der involverede dyr. At aktivere fx skoleklasser med at pelse eller brække et dyr eller at tilberede et måltid var en fremmed og fascinerende verden for mange naturvejleder fra andre lande. Og det satte mange tanker i gang om selv at gå hjem og prøver det. I plenum var der en spændende diskussion om udkastet til Principper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling. Lidt overraskende var det, at især amerikanske Nationalpark-rangers var betænkelige ved at inkorporere tanker om bæredygtig udvikling i deres formidling. Nogle af dem fandt, at det var nok som hidtil at formidle gode naturoplevelser. Det var en tankevækkende oplevelse for 20 år siden var det bl.a. erfaringer fra formidlingen i USA's Nationalparker, der inspirerede til dannelsen af den danske Naturvejlederordning. Nu virkede det lidt som om, at der ikke er sket ret meget i Nationalparkernes formidling siden dengang. Efter debat og justeringer blev de 11 principper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling vedtaget under navnet Shared Principles for Heritage Interpreters promoting sustainable development. Principperne er udarbejdet på engelsk, og de er siden oversat til spansk, fransk og dansk. På IUCN's store Nationalparkkongres i Sydafrika i september 2003 blev principperne forelagt af IRF og den danske naturvejlederforening i fællesskab. Det danske initiativ for globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen er således godt på vej til at blive en stor succes. Naturvejleder Stella Blichfeld, Jægersborg Statsskovdistrikt, brækker et dyr sammen med en flok børn. Det er en god og populær naturvejlederaktivitet i Danmark på IRFs verdenskongres i Australien i 2003 vakte det stor opsigt! Foto: SNS 12

15 Den danske oversættelse af de 11 principper lyder således: Formidlingsprincipper for naturvejledere til fremme af en bæredygtig udvikling En professionel naturvejleder bør bruge nedenstående principper for at fremme forståelsen og gennemførelsen af en bæredygtig udvikling. Gennemføre naturvejledning af høj kvalitet: Udvikle et dybtgående kendskab til naturen og kulturmiljøet i det område, der formidles, og herudfra opbygge en serie af relevante budskaber og historier. Udvikle et dybtgående kendskab til den gruppe, man formidler til. Skaf kendskab til gruppens opfattelser, erfaringer og viden og udvikle naturvejlederaktiviteten med respekt for diversiteten i gruppen, herunder alder, kulturelle og kønsmæssige forskelle. Anvend en effektiv formidlingsteknik: hav et klart mål for aktiviteten, organiser hvert program eller aktivitet omkring en relevant og central idé, planlæg hele forløbet og evaluer forløbet bagefter. Giv deltagerne flere muligheder for at finde forbindelsen mellem dine budskaber og aktiviteter og deres egen daglige liv og motivationer. Stimuler dem derved til at reflektere over deres livsstil. Vær opmærksom på, at det ofte er inspiration og sindsbevægelse, der får folk til at handle. Brug den lokale natur og udvikl praktiske og aktive metoder, der involverer flest mulige af deltagernes sanser. Opmuntrer og inspirer til en bæredygtig livstil: Inkorporer bæredygtighedsprincipper i naturvejledningsaktiviteten og udvikl sammen med deltagerne idéer til tiltag, som er lokalt realistiske og samtidig har et bredere og globalt perspektiv. Planlæg og gennemfør din aktivitet så den demonstrerer bæredygtighedsprincipper. Brug i videst mulig omfang materiale fra producenter, der er producer bæredygtigt. Inspirer deltagerne til at involvere sig i de lokale beslutningsprocesser vedrørende livsstil og udvikling. Demonstrer selv en ærlig, etisk og klar holdning til bæredygtighed. 13

16 De eksempler på god naturvejledning, der blev vist i Australien, er samlet i håndbogen Ranger Interpretation Handbook, der er distribueret til 40 lande. 14

17 1.4 - Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse af naturvejledere Naturvejlederuddannelsen Skovbunden myldrer med dem; farverige børn i solide flyverdragter og med røde kinder i forårskulden. Der snakkes, lyttes, smages, røres og duftes. Der leges og fortælles og alle sanser er i fuld brug. Sammen med dem er en blandet gruppe voksne, ivrige som børnene, i gang med at iagttage børnene. Det første kursus på naturvejlederuddannelsen er i fuld gang og kursisterne er i skoven med den lokale skole i Hillerød. Temaet er børns opmærksomhed, og hvordan lærer man det bedre end ved at være derude, derude i skoven, derude i skoven med børnene? Aktiviteter og praktiske øvelser er en vigtige del af naturvejlederuddannelsens kurser. Den praktiske indgangsvinkel til emnerne har som ofte den bedste virkning, når kursusstof skal omsættes til praksis derhjemme på jobbet. Naturvejlederne har meget blandet baggrund og desuden forskellige arbejdsbeskrivelser, derfor er det også nogle gange en stor udfordring at skulle udbyde en uddannelse, som kan rumme alle og give alle noget med hjem. Uddannelsen er bygget op omkring emner, som er centrale i dansk naturvejledning. Disse emner dækker fra pædagogik og refleksion over formidlingsteknik, kildeindsamling og planlægning til lovgivning, landskabsforståelse, miljø og ressourceforbrug. Formålet med uddannelsen er at gøre de professionelle naturvejledere mere kompetente indenfor formidling. Da deltagerne på uddannelsen har vidt forskellig baggrund og arbejdsforhold, må uddannelsen struktureres, så der tages højde for dette. De enkelte kurser under uddannelsen fokuserer således på de fælles problemstillinger og formidlingsområder, der udgør kernen i naturvejledningen, hvorimod der i uddannelsens 3 studieperioder arbejdes med individuelle studieopgaver, der styrker og udvikler den enkelte naturvejleders daglige praksis. Som den første studieopgave, skal hver enkelt kursist planlægge og gennemføre et konkret arrangement, hvor en lille gruppe kursuskolleger og en projektvejleder deltager som fluer på væggen. De giver derefter konstruktiv feedback og kollegial vejledning. Dette er en kolossal mulighed for at kunne kigge på egen praksis og derigennem blive mere bevidst om sine stærke og svage sider som naturvejleder. I 2003 startede Hold 16 på naturvejlederuddannelsen. Holdet er sammensat af mange mennesker med meget forskellig baggrund og med mange forskellige arbejdsbeskrivelser, men netop dette er styrken. Den store mangfoldighed giver gode muligheder for erfaringsudveksling og netværksdannelse. Hold 15 afsluttede deres naturvejlederuddannelse i november i Nordjylland. Deres sidste kursus omhandlede dels udstillinger, natursyn og etik samt udarbejdelse af handleplaner for deres fremtidige virke som naturvejledere. Efter en festlig afslutningsaften, blev alle 24 kursister tildelt kursusbevis og uglelogo. Lærerværelset Hvert uddannelseshold har tilknyttet en gruppe kursusledere og projektvejledere, som er naturvejledere med en solid baggrund med naturvejledning, kursusledelse og vejledning. Lærerværelset er det forum, hvor disse mennesker mødes og snakker uddannelse, praksis og teori, metoder og redskaber, pædagogik osv. Lærerværelset findes dels som en konference på NaturvejlederNet, hvor den daglige snak kan foregå over internettet, dels så samles hele gruppen af vejledere og kursusledere til et 2-dages seminar hvert år. På dette seminar er der tid til snak i mindre grupper, til erfaringsudveksling og 15

18 til oplæg udefra. Disse oplæg har karakter af efteruddannelse for kursuslederne og vejlederne og omhandler pædagogiske problemstillinger, som er centrale i uddannelse af voksne mennesker. Tidligere har oplægget beskæftiget sig med supervision, vejledning og refleksion. I 2003 holdt Kristin Myhre fra Praxis oplæg én dag, der omhandlede projektvejledning, vejlederroller og modstand mod læring. Naturcenter-medarbejder kursus I 1999 besluttede det daværende Naturvejlederudvalg, at der skulle planlægges og gennemføres en kursusrække for naturcentermedarbejdere. Målgruppen var først og fremmest mennesker, der fungerer som medhjælpere for naturvejledere. Der blev sigtet mod alle former for tilknytning til naturcentre: Fleks-skånejob, jobtræning, ordinært ansatte, frivillige medhjælpere og vikarer. I 2000 gennemførtes den første kursusrække, som bestod af 3 ugers kursus, fordelt over året. Kurserne fandt sted på Bundsbæk Møllegård og Kongskilde Friluftsgård. Naturvejlederne John Holst og Tage Madsen var kursusledere under hele forløbet. I 2003 har John Holst og Tage Madsen gentaget kurset for naturcentermedarbejdere, nu opbygget over to kursusgange. Kurserne har indeholdt bl.a. formidlingsteknik, herunder en del praktiske øvelser og ekskursioner, friluftsliv, naturfaglige oplæg mv. Holdet i 2003 var på 11 deltagere. Heraf var 9 personer tilknyttet naturcentre. Alle deltagere har været utrolig glade for kurset, som har givet dem nye værktøjer og ny inspiration til deres arbejde på bl.a. naturcentre rundt om i Danmark. Begge kursusrækker har været støttet økonomisk af Tips- og Lottomidler. Fremtiden Naturvejlederuddannelsen har nu eksisteret siden 1987, hvor det første hold naturvejledere blev uddannet. I 1998 blev uddannelsen moderniseret og 6 hold naturvejledere har siden da gennemført dette kursusforløb med gode resultater. I takt med udviklingen i vort samfund har Fællessekretariatet som nævnt andetsteds arbejdet med Naturvejledningen i det 21. århundrede, en proces som også har bragt nye fokuspunkter for formidlingen op. Processen har helt naturligt givet anledning til en række uddannelsesmæssige overvejelser. Som strategi har Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen arbejdet med to muligheder: Justering af den eksisterende uddannelse endnu en gang og fastholdelse af dens nuværende status som intern efteruddannelse af ansatte naturvejledere. Afsøgning af mulighederne for en omlægning af naturvejlederuddannelsen fra nuværende koncept til en selvstændig pædagogisk diplomuddannelse. En pædagogisk diplomuddannelse er en kompetencegivende formel videregående uddannelse under Undervisningsministeriet. En formalisering vil medføre et længere uddannelsesforløb, ændrede optagelseskriterier, adgang for en større kreds af uddannelsessøgende og en anden finansiering. Det vil også betyde en ændring i forhold til netværksdannelse og til mulighederne for at rumme intensive praksisforløb under kurserne. Før en beslutning kan tages, skal fordele og ulemper for begge alternativer drøftes nøje. Disse drøftelser pågik ved udgangen af 2003 stadig med sigte på en afklaring i

19 For begge alternativer er det vigtigt, at naturvejlederuddannelsen fremover kan uddanne naturvejledere, der også kan varetage de nye opgaver, som der stadig tydeligere tegner sig for naturvejledningen i det 21. århundrede, og at den indeholder efteruddannelseselementer for de nu næsten 300 allerede uddannede naturvejledere. 17

20 1.5 - NaturvejlederNet Naturvejlederordningen har siden 1998 haft et internt elektronisk netværk, NaturvejlederNet. Nettet er placeret på Skolekom, der bruger det canadiske system First Class. Naturvejleder Peer Nørgaard, Stevns Natur Center, er netansvarlig for NaturvejlederNet. I 2003 udløb Fællessekretariatets kontrakt med Skolekom og NaturvejlederNet, og Fællessekretariatet benyttede anledningen til at analysere både naturvejledernes brug af Naturvejleder- Net og om der var dukket andre og konkurrencedygtige servere end Skolekom op. Fællessekretariatets vurdering var, at det elektroniske medie er kommet for at blive, og at et elektronisk netværk er et nødvendigt bindeled mellem Fællessekretariatet og naturvejlederne og mellem naturvejlederne indbyrdes. Vi har i årenes løb konstateret en stadig stigende anvendelse af NaturvejlederNet i takt med tilgangen af yngre og mere computervante naturvejledere. Fællessekretariatet fandt ikke nogen konkurrencedygtig alternativ til Skolekom. Vi besluttede derfor i 2003 at fortsætte det gode samarbejde med Skolekom og med Stevns Natur Center om at være netansvarlig og tegnede en 2-årig kontrakt om dette. Såfremt det igangværende udviklingsarbejde Naturvejledning i det 21. århundrede medfører nye opgaver for NaturvejlederNet med en væsentlig forøgelse af opgaverne, genforhandlers kontrakten mellem Skov- og Naturstyrelsen og Stevns Natur Center. Stevns Natur Centers opgaver ifølge den nye kontrakt er at: Være ansvarlig for nettets daglige drift, med bemyndigelse til at oprette konferencer, redigere og rydde op på nettet. Godkende eller ikke-godkende nye abonnenter. Tvivlstilfælde forelægges Fællessekretariatet. Varetage kontakten til Skolekom. Gennemføre kurser og demonstrationer efter behov for nye naturvejledere, regionale netværk, årsmøder etc. Udarbejde et midtvejsevalueringsnotat til Fællessekretariatet ved udgangen af 2004 og samle et evalueringsnotat senest 1. november Udsende et elektronisk nyhedsbrev hver 14. dag med en superkort omtale af 4-6 nyheder på NaturvejlederNet i de forløbne 2 uger til abonnenter, der tilmelder sig denne service. Nyhedsbrevet går til abonnenternes normale , og det er abonnenternes eget ansvar at tilmelde sig med korrekt adresse. Denne service vurderes særskilt i forbindelse med midtvejsevalueringen i

21 1.6 - Nordisk - Baltisk samarbejde I 1996 holdt Naturvejlederordningen det 1. Nordisk Baltiske Naturskoleseminar på Vestamager. Det samlede over 100 deltagere fra 8 lande og gav anledning til mange kontakter og erfaringsudvekslinger. Men der skulle gå 6 år før Sverige tog bolden, og i 2002 blev det 2. Nordisk Baltiske Naturskoleseminar afholdt i Sverige. Fællessekretariatet fandt dette seminar særdeles relevant - ikke mindst for det udviklingsarbejde omkring danske naturskoler, der var ved at gå i gang, og støttede økonomisk 8 danske naturvejlederes deltagelse i seminaret. I 2003 tog Estland bolden og afholdt det 3. Nordiske Baltiske Naturskoleseminar i Sagadi Nationalpark i Estland august Der var 3 danske deltagere. Officielt har Estland én naturskole, men der er flere på vej. Det går langsomt, men entusiasmen er stor. Faktisk helt som situationen var i de danske naturskolers spæde barndom godt for 30 år siden. I forlængelse af det officielle seminar, var der arrangeret en 3-dages ekskursion rundt til spændende mennesker og steder i Estland. Tre svenskere, tre danskere, tre finner og en estisk guide i en minibus fik en helt enestående oplevelse, som bl.a. inspirerede til planer om tilsvarende ekskursioner i de forskellige lande i de kommende år. Det knytter personlige kontakter og flytter erfaringer og inspiration fra land til land. Disse og mange andre planer lover godt for det fremtidige nordiske baltiske naturskole- og naturvejledningssamarbejde. Med Estlands optagelse i EU er der forhåbentlig banet vej for en økonomisk støtte til at udbygge det nordisk baltiske naturskole- og naturvejledningssamarbejde. Nordisk Ministerråd gav i efteråret 2003 økonomisk støtte til et forprojekt, der skal munde ud i en større EU-ansøgning i

22 1.7 - Temanetværk, Nationalparker og regionalt arbejde Temanetværk er netværk af naturvejledere (og andre med interesse og engagement) der arbejder sammen om at udvikle formidling eller andre emner i tilknytning til naturvejlederarbejdet. I Naturvejlederordningens Fællessekretariat har vi følgende intentioner om organiseringen af naturvejledernetværk: Netværk skal bidrage til at styrke naturvejledernes og ordningens identitet indadtil og udadtil Netværk skal støtte og styrke decentral udvikling Netværk skal bidrage til at erfaringer fastholdes og deles En af fordelene ved at være én naturvejlederordning er, at de økonomiske ressourcer, der investeres i ordningen fra bl.a. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen, bruges bedst muligt. Netværksarbejde er både som uddannelse, efteruddannelse og erfaringsudveksling vigtige elementer, der samler naturvejlederne og styrker identiteten både for den enkelte naturvejleder og for Naturvejlederordningen. Netværk, der ønsker økonomisk - eller anden støtte - til arrangementer, kan søge Fællessekretariatet. Naturvejledere, som er ansat med løntilskud eller ansat i Skov- og Naturstyrelsen, har 10 dage/år som værnepligt overfor Naturvejlederordningen. Nogle af de naturvejledere fungerer som konsulenter eller tovholdere for netværk, der dækker specifikke udviklingsområder. Samarbejde i netværk er vidensdeling. Ofte videregives resultater af udviklingsarbejdet i et netværk som publikationer i form af artikler til fx magasinet Naturvejleder. Samarbejdsformer og arbejdsmetoder er mangfoldige: temadage, kurser, uformelle møder, etc., hvilket fremgår af de følgende 3 beretninger: Nationalparker Naturvejledernetværk Forsamlede til et seminar i Lille Vildmose den 23. og 24. september var vi 17 deltagere, der tog afsæt i et nyt netværksarbejde med titlen "Naturvejledning i nationalparker". Hvilke udfordringer var specielle for naturvejledning i en nationalpark til forskel for det, vi hidtil har gået og lavet? Et spørgsmål vi nok ikke fik endelig besvaret, men vi kunne sagtens blive enige om, at vi står foran store udfordringer. Ud over mange gode diskussioner og flere interessante oplæg blev der produceret et idékatalog og en række anbefalinger. Læs det i magasinet Naturvejleder,2003, 12. årg., nr. 4, p Den 15. december mødtes vi igen på Molslaboratoriet for at følge op på nogle af de beslutninger, der blev taget på det første møde. Her blev det især drøftet, hvordan man som ene naturvejleder kan være med til at betjene de mange besøgende i en nationalpark. Vil du være med til møderne og aktiviteterne fremover, og vil du have vores referater tilsendt, kan du maile dit navn og mailadresse til: [email protected]. Thorkild Lund Vildmosegaard, Natur- og Kulturcenter 20

23 Netværk om Kulturmiljø I kulturmiljø-gruppen har vi i det forgangne år været aktive. Vi har lavet et temanummer om kulturmiljø i Naturvejleder (Juli 2003, 12. årg., nr. 2). Her blev der sat fokus på konkrete aktiviteter, hvorfor man bør sætte fokus på kulturmiljøer i naturvejledningen, naturvejledernes rolle i forbindelse med bevarelse og beskyttelse samt hvor man kan finde oplysninger. Ligeledes har vi afholdt to temadage om kulturmiljøer i skove. Der deltog 27 personer, hvor vi havde fået en række spændende oplægsholdere til at fortælle om oprettelse af laug, prioritering af kulturmiljøer, Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil, udpegning af historiske elementer i Moesgård Skov m.m. Afsluttende havde vi en gruppeøvelse, hvor vi fulgte op på dagenes oplæg. Vi havde i løbet af dagene mange spændende diskussioner. Ligeledes var det meget inspirerende (både oplægsholdere samt deltagere) at mødes med personer uden for det traditionelle naturvejledermiljø. I oktober afholdte vi igen temadage, her om emnet "Skelsættende begivenheder i landskabet". Som det fremgår af overskriften, satte vi her fokus på alle de typer af skel (hegn, diger, grøfter m.m.), der findes overalt i landskabet. I november havde vi en temadag om udpegning af kulturmiljøer via internetbaserede programmer, der involvere befolkningen aktivt i dette. Har du spørgsmål til dette, er du meget velkommen til at kontakte mig. Lars Sønderby, Skansegården - Landskabsværkstedet, Dybbøl Banke Netværk af naturvejledere som arbejder ud fra natur- og kulturcentre En ny netværksgruppe blandt naturvejledere blev dannet, da ikke mindre end 25 naturvejledere fra hele Danmark mødtes i Silkeborg. Hovedformålet med netværket er at danne et fagligt forum af naturvejledere, der arbejder ud fra centre og dermed både beskæftiger sig med direkte naturvejledning, men også samtidig arbejder med udstillinger og anden formidling over for et større publikum. Arbejder i temanetværket kan omhandle mange emner, f.eks.: Hvordan udvikler man indhold og form i denne formidlingsmetode? Kan vi hjælpe hinanden med udlån af udstyr eller lån af udstillinger? Hvordan klarer man den driftsmæssige og den økonomiske del af et besøgscenter? Det er alt sammen temaer, netværket vil arbejde med. Da gruppen er stor, og der samtidig er en meget stor spredning i hvad man arbejder med i det daglige, vil der helt naturligt opstå mindre ERFA-grupper med specielle fokusområder. Styregruppen for netværket har derfor vedtaget, at det næste stormøde i netværket vil sætte specielt fokus på hvilke ERFA-grupper der ønskes etableret i netværket. Der er allerede en del, der har fundet sammen om fælles projekter. Nogle deltagere har givet udtryk for, at det blot er rart at mødes og lære hinanden at kende, da det giver en større lyst til senere at henvende sig til hinanden men idéer og problemer. Fremtidige stormøder vil sætte fokus på mere generelle spørgsmål, studieture til spændende udstillinger eller et besøg af en interessant oplægsholder. 21

24 Det er målet for netværket, at det på den måde kan være med til at udvikle centrenes fremtidige rolle i naturformidlingen i Danmark. Lars Nygaard, AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg 22

25 1.8 - Tips- og Lottomidler til Naturvejledning i 2003 Et vigtigt led i den danske Naturvejlederordning er at støtte og stimulere igangsætning af naturvejledning. Det sker bl.a. gennem løntilskud til naturvejledere af de Tips- og Lottomidler til friluftsliv, som administreres af Friluftsrådet. I 2003 var 48 naturvejledere ansat med løntilskud. Mange grønne foreninger, naturcentre, friluftsgårde, museer og naturskoler har ansat naturvejledere med støtte fra tipsmidler. Naturvejledernes arbejdsopgaver spænder vidt. Og målgruppen er alle aldre; fra de yngste i dagplejen til de ældste på plejehjemmet. Alle har fået fine oplevelser og måske også bedre forståelse for naturen og samspillet mellem natur og menneske. Oversigten på de følgende sider viser denne mangfoldighed. Friluftsrådets bestyrelse prioriterer fortsat naturvejledning højt. Det er der mange grunde til. Rigtig mange mennesker har glæde af formidlingen. Naturvejledning er et spændende tilbud til alle, der vil vide mere om naturen, kulturhistorien, landskabet og miljøets tilstand. Også interessemodsætninger i naturen, mellem beskyttelse og benyttelse eller mellem forskellige former for rekreativ benyttelse, er emner, som naturvejlederne arbejder med. Vigtige kriterier for støtte er: At, der er tale om nyskabende og inspirerende projekter i forhold til naturvejlederordningens bredde. At, projekter kan virke igangsættende for andre og har stor spredningseffekt. Endvidere bliver der lagt vægt på: Et givent projekts mulighed for at levere naturvejledergerningens kerneydelser, som er direkte formidling i det fri. Et projekts bredde, både hvad angår valget af temaer og antallet af personer, der kommer i berøring med projektet. Et projekts forankring i den organisation der optræder som arbejdsgiver. Den geografiske spredning af naturvejledere, herunder afstanden til nærmeste naturvejleder. Alle, der modtager løntilskud, er forpligtede til at bidrage til at udvikle den samlede naturformidling i Danmark. Naturvejlederprojekter er alle formuleret som udviklingsforløb. Hvert år afleveres en kort beretning, hvor der fortælles om aktiviteter, resultater og erfaringer, fra året der gik. Desuden afleveres en arbejdsplan for året, der kommer. Beretning og arbejdsplan er dels med til at holde projekterne på sporet og dels med til at udbrede erfaringerne fra de enkelte naturvejlederprojekter. Mange projekter opnår støtte over en 3-årig periode, hvorefter lokale arbejdsgivere gradvist overtager finansieringen. Det er dog ikke meningen, at gode projekter skal standses, og derfor arbejder Friluftsrådet gerne på at finde løsninger, der tilgodeser både kommende, nye og gamle ansøgere. 23

26 Naturvejlederprojekter med løntilskud fra Tips og Lottomidler i 2003 Feddet Camping Dansk Skovforening Danmarks Jægerforbund Læsø Kommune Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Der lægges vægt på, at naturvejlederen udvikler tilbud til vandre-, cykel- og sejladsture. Målgruppen er både turister og fastboende omkring Præstø Fjord og på Feddet. Endvidere at støttepunkter, som fx primitive overnatningspladser, indgår i naturvejlederens arbejde. Formidlingstemaerne omfatter kulturmiljø, miljøbeskyttelse samt områdets plante- og dyreliv. En forudsætning for tilskuddet er, at Friluftsrådet godkender en mere indgående beskrivelse af aktiviteter i baglandet uden for sommerperioden Tilskud til ½ løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges specielt vægt på, at naturvejlederen afholder praktiske arrangementer og aktiviteter i private skove. Målet er at gøre skoler og institutioner selvhjulpne i at bruge skoven og at udvikle aktivitetsbaseret skovformidling. Endvidere vægtes, at naturvejlederen indgår i arbejdet med at afprøve idéer og aktiviteter overfor elever og lærer i forbindelse med projektet "Skoven i Skolen". Endelig vægtes, at naturvejlederen medvirker til at inspirere skovejere i forbindelse med Skovens Dag samt efterfølgende evaluering og formidling af erfaringer. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen udvikler nye aktiviteter i forbindelse med etablering af et landsdækkende team af lokale formidlere samt børnefritidsklubber med rod i jagtforeninger i de store byer. Endvidere vægtes udvikling af naturvejledning i Europa samt projektet " danskere med på jagt", hvor jægere inviterer "ikkejægere" med på jagt. Endelig skal der foregå en videreudvikling af eksisterende aktiviteter inden for bl.a. offentlige arrangementer, skoletjeneste, gæstelærerkorps samt "jægeren som naturvejleder". Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder videre med projekter under "Alle tiders Læsø". Særligt vægtes arbejdet med Destination 21, herunder videreudvikling af åbne arrangementer for turistgrupper, arrangementer på "anderledes" tider af døgnet og året samt styrket samarbejde med "lokale eksperter". Endvidere bliver der lagt vægt på praktisk samarbejde med øens grønne guide og vidensudveksling med andre læsøboere. Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder med udvikling af tilbud, der er målrettet forældre og børn, herunder naturlejre. Desuden vægtes samarbejdet med Grønne Guider og Grønne Familier om at styrke natur- og miljøarbejdet i daginstitutioner samt det internationale samarbejde med beslægtede institutioner. Endvidere forventes det, at naturvejlederen fortsat arbejder med bl.a. kurser for pædagogisk personale i daginstitutioner, direkte naturformidling til børnegrupper, vejledning til aktiviteter og projekter i naturen samt arrangementer for børnefamilier på fridage. 24

27 Skjern-Egvad Museum Myrthuegård AQUA Sø- og Naturcenter Stevns Kommune Suså Kommune Brandbjerg Højskole Der lægges vægt på 1. udvikling af formidling af kulturmiljø, hvor dialog mellem bevaring og brug er levendegjort, 2. udvikling af turtilbud til turister, der anvender forskellige transportmidler og ruter, samt 3. udvikling af idéen om "Jylland på tværs" som fælles formidling af natur- og kulturmiljøer. Det forudsættes, at naturvejlederen i perioder, hvor han er frikøbt til andre projekter, ikke samtidig medfinansieres af dette tilskud. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen arbejder med planlægning af indhold i Kulturhistorisk Miljøværksted; videreudvikling af tilbud om "Økologisk læring"; opbygning og formidling af udstilling om Varde Ådal i samarbejde med Ribe Amt og forskellige lokale organisationer samt direkte naturformidling i forbindelse med "Projekt Engsnarre". Det vægtes især, at naturvejlederen deltager i etableringen af et nationalt naturcenter for Det Midtjyske Søhøjland. Endvidere vægtes direkte naturformidling om livet i og ved de ferske vande med udgangspunkt i Søhøjlandet. Der bliver desuden lagt vægt på, at naturvejlederen i samarbejde med lokale skoler og institutioner etablerer en økobase. Det forventes, at naturvejlederens målgruppe udgøres af turister, grupper, foreninger, skoler og institutioner. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen: - udvikler tilbud rettet mod svenske turister - indgår i arbejdet med Agenda 21 - tager initiativ til at danne "netværk for Stevns", der skal være aktivt samarbejde mellem aktører på Stevns - arbejder for at udbygge vandre- og cykelruter på Stevns. Tilskuddet forudsætter at kommunens vil fortsætte naturvejlederprojektet i nuværende omfang også efter denne tilskudsperiodes ophør. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen udvikler et "Grønt Børnehavenetværk". Desuden vægtes, at der bredt tages initiativer, så mange af kommunens borgere får naturoplevelser. Endvidere at der fortsat udvikles tilbud til spejdere på Næsbycentret. Det forudsættes, at kommunen herefter viderefører projektet. Tilskud til ½-tids-løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen i samarbejde med henholdsvis lærer- og pædagogseminariet i Jelling fortsætter pædagogisk udviklingsarbejde, der integrerer videns-, sansemæssig og æstetisk formidling. Endvidere at der udvikles arrangementer og undervisningsmateriale (bog/hæfte) om tegning med naturmaterialer. Desuden vægtes, at naturvejlederen afholder en række åbne arrangementer, samt arrangementer for institutioner i Jelling Kommune. Og at der arbejdes sammen med kommunens grønne guide om udvikling af natur- og miljøarrangementer, herunder Agenda 21-arbejde. Endelig at naturvejlederen bidrager til kulturmiljøformidling i forbindelse med museet Kongernes Jelling. Tilskuddet forudsætter, at kommunen, eller andre lokale samarbejdspartnere fortsætter naturvejlederprojektet på nuværende niveau. 25

28 Vadehavscentret KFUM-Spejderne i Danmark Fjord- og Bælt Centret Århus-Hadsten Landboforening Fiskeri- og Søfartsmuseet Kongskilde Friluftsgård Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen udvikler tilbud for folkeskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne. Desuden at der udvikles tilbud for turister, herunder "turpakker", som en selvhjulpen aktivitet. Endvidere vægtes internationalt samarbejde med kystnaturvejledere fra Tyskland, Holland og Danmark. Tilskuddet udgør højst 50% af lønnen i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen indsamler, beskriver og formidler spejderarbejdets pædagogik i forbindelse med naturaktiviteter. Naturvejlederen organiserer netværk bestående af interessenter (f.eks. naturvejledere og spejderorganisationer), hvor erfaringer om pædagogiske virkemidler og konkrete aktiviteter udveksles. Der afholdes landsdækkende seminarer om spejderarbejdets naturvejledningspædagogik. Endvidere lægges vægt på, at naturvejlederen - udvikler tilbud til handicappede, samt - formidler naturpleje på spejderorganisationernes arealer, herunder at videregive viden og forslag til aktiviteter om naturpleje. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen arbejder med formidling af fiskeriet, fiskene og miljøet i og ved fjord og bælt. Endvidere bliver der lagt vægt på udarbejdelse af en drejebog med gode råd og vink om formidling. Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder med projekter, der kan skabe en konstruktiv dialog med befolkningen på landet og i byen. Det forventes, at naturvejlederen indgår i arbejdet med etablering af besøgsgårde i regionen og medvirker til at øge befolkningens adgangsmuligheder i det åbne land. Endvidere forventes det, at naturvejlederen indgår samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og AgroForum om formidlingsaktiviteter. Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder med udvikling af bæredygtig turisme og rekreativ udnyttelse af Vadehavsregionen/Fanø. Det forventes, at naturvejlederen i samarbejde med kommune, amt og turisterhverv gennemfører et projekt, der implementerer udvalgte anbefalinger fra Net-Forums afsluttende rapport. Endelig bliver der lagt vægt på, at naturvejlederen aktivt indgår i erfaringsspredning af projektets resultater, fx via regionens naturvejledernetværk. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen indgår i arbejdet med etablering af "Naturcenter Vest- og Sydsjælland". Her er det især naturvejlederens rolle, at integrere daglige naturvejledningstilbud i centrets udformning. Desuden vægtes, at naturvejlederen videreudvikler Friluftsgårdens eksempelsamling og formidling af denne. Endelig bliver der lagt vægt på, at naturvejlederen bidrager til at skabe internationalt samarbejde om formidling af den danske friluftsgårdsmodel. 26

29 Naturhistorisk Museum Fugleværnsfonden Team Møn Aps Ærø Natur- og Energiskole Den selvejende institution Vingstedcentret Ishøj Kommune Der lægges især vægt på aktivitetsbaseret formidling af økologisk forskning. Naturvejlederen skal have base på Molslaboratoriet. Desuden lægges der vægt på at erfaringer og resultater fra projektet videreformidles, f.eks. via kurser, temadage o.lign. Endvidere vægtes, at målgruppen primært er folkeskolens ældste elever samt elever fra gymnasier og seminarier. Det er en forudsætning, at personer med god kontakt til målgruppen indgår i en styregruppe. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen arbejder med åbne familiearrangementer med fokus på fx naturpleje; anderledes fugleture og aktiviteter vedr. fugle; naturvejledning med børn og unge som målgruppe, herunder udvikling af økobaser og temalejrskoleophold i tilknytning til udvalgte reservater; udvikling af tilbud til DOF s ungdomsudvalg; direkte naturformidling med seniorer og turister som målgruppe og udvikling af direkte og indirekte naturformidling i det bynære reservat "Vaserne". Der lægges især vægt på udvikling af formidlingen i forbindelse med etablering af naturcenter på Møns Klint, udvikling af formidlingstilbud indenfor kulturmiljø, fortsat integration af livsstil og bæredygtighed i naturformidlingen samt endelig udvikling af destination 21. Det forudsættes, at naturvejlederen i perioder, hvor han er frikøbt til andre projekter, ikke samtidig medfinansieres af dette projekt. Der lægges vægt på, at naturvejlederen i samarbejde med øens grønne koordinator igangsætter og fremmer økologiske og bæredygtige projekter, samt varetager formidlingen og den folkelige inddragelse af disse grønne tiltag. Målet er over en årrække at alle varer og tjenesteydelser fra Ærø er bæredygtige. Endvidere lægges der vægt på, at naturvejlederen over tre år udvikler to støttepunkter for natur- og miljøformidling; hhv. Naturcenter Drejet og Ærøs Grønne Center på Ærøskøbing Havn. Naturvejlederen skal udvikle direkte og indirekte naturformidlingstilbud til både organiserede og uorganiserede besøgende. På havnen skal tilbudene især være rettet mod de mange sejlende gæster. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen udvikler tilbud om miljø, natur og kulturmiljø og historie i Vejle Ådal. Tilbuddene skal integrere områdets mange eksisterende formidlingsinstitutioners tilbud, men der lægges særligt vægt på at helt nye og tværgående aktiviteter udvikles og gennemføres ved formidling direkte i naturvejlederområdet. Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder med friluftsaktiviteter for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Ishøj Kommune og med at fremme gensidig integration gennem fælles oplevelser i naturen. Det er en forudsætning, at der nedsættes en styregruppe, der i samarbejde med kontaktpersoner fra relevante miljøer tilrettelægger en række konkrete tilbud og aktiviteter. Erfaringer og resultater fra dette arbejde skal videregives f.eks. via artikler, kursusdage m.v. 27

30 Moesgård Museum Fjordcentret - Voer Færgested Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre Thisted Kommune, Gartnerafdelingen Odder Museum Destination Lolland-Falster A/S Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen gennemfører personbåren formidling og afholder aktiviteter i naturen. Der lægges endvidere specielt vægt på: At naturgrundlaget får en fremtrædende plads i den kulturhistoriske formidling. At naturvejlederen supplerer museets kompetencer indenfor kulturhistorisk formidling med en naturfaglig formidling. At udvikle metoder til formidling af kulturmiljø. At anvende hele herregårdslandskabet til formidling, samt mere rekreative aktiviteter, der er forenelige med anlæggets muligheder og begrænsninger. Det forventes, at museet viderefører stillingen efter 3 år. Der lægges særligt vægt på: Fortsat udvikling af lokalbefolkningens engagement i centret. Inddragelse af kulturmiljø i formidlingen. Fortsat udvikling af sejlads- og fiskeriaktiviteter. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen arbejder med at etablere friluftslaug med udgangspunkt i DGI's foreninger, Borrevejle Centret, Lejre Forsøgscenter og områdets mange naturtyper og fortidsminder. Endvidere lægges der vægt på, at naturvejlederen arbejder med international idé-udveksling, hvor naturformidling, friluftsliv og kulturhistorie integreres. Et af målene er at fremme folkeligt arbejde omkring emner som natur og friluftsliv på frivilligt grundlag. Det er en forudsætning at erfaringerne med dette arbejde formidles til danske naturvejledere. Endeligt vægtes fortsat udvikling af aktiviteter og ture til fods, på cykel og til vands med bl.a. nye ruteforslag, hvor temaerne f.eks. er "Fremmede skikke og kulturforståelse" og "Træ i fortid og nutid". Der lægges især vægt på, at naturvejlederen udvikler tilbud for såvel organiserede som uorganiserede borgere i Thisted Kommune og omegn. Endvidere skal naturvejlederen udvikle tilbud til alle børneinstitutioner om aktiviteter i "ud i naturen areal", som er i gåafstand fra institutionerne. Derudover skal formidlingstilbuddene omfatte emner som landbrug og fjord. Det forudsættes, at naturvejlederen arbejder på fuld tid som naturvejleder. Der lægges vægt på formidling af kulturmiljøer, natursyn og brugen af naturen gennem tiderne. Herunder formidlingsaktiviteter om havmiljøet i og omkring Horsens Fjord. Naturvejlederen knyttes til Odder Museum og Sct. Ibs Skole, men der lægges vægt på at aktiviteter og arrangementer også kommer andre skoler og institutioner til gode. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen arbejder med at videreudvikle anvendelsen af bæredygtighedsindikatorer, bl.a. via borgerinddragelse samt ved regionalt og nationalt samarbejde. Endvidere lægges der vægt på at udvikle kulturmiljø- og naturformidlingstilbud på Albuen og omkring det gamle Lodshus. Herunder tilbud til skoler og turister. 28

31 Løvenholm Fonden Landsforeningen Ungdomsringen Slagelse Produktionsskole Landbrugsraadet Danmarks Naturfredningsforening Hovedtemaet er formidling af kulturmiljøet omkring herregårdene. Der bliver lagt særlig vægt på formidlingsaktiviteter om sammenhænge mellem mennesker og landskab i fortid og nutid. Direkte formidling i naturen vægtes højt. Projektet henvender sig især til følgende målgrupper: Børn og unge; Jordbrugsuddannelser; ældre og friluftsfolk. Der lægges vægt på, at naturvejlederen udvikler og afholder aktiviteter for FO-klubber ("folkeoplysningsklubber"), hvor der især arbejdes med friluftsaktiviteter i nærskovsområder. Endvidere skal naturvejlederen udvikle en instruktøruddannelse i kano- og kajaksejlads, der er henvendt til klubmedarbejdere. Desuden bliver der lagt vægt på, at naturvejlederen arbejder sammen med forskellige formidlingsinstitutioner i det midtjyske søhøjland om naturformidling, særligt friluftsliv. Naturvejlederen skal etablere aktivitetstilskud i tilknytning til grejbankerne. Herunder afdække mulighederne for aktiviteter ved de enkelte grejbanker i samarbejde med bestyrere. Endvidere skal naturvejlederen afholde visionskonference om fremtidens grejbanker. Naturvejlederen kan centralt arbejde for at oprette en 15. grejbank i det midtjyske, men ikke som kommende bestyrer. Tilskud til ½ naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen sammen med forskellige projekt- og borgergrupper arbejder med formidling af kulturhistoriske spor, naturgenopretning og skovrejsning. Endvidere bliver der lagt vægt på samarbejde med Slagelse Museum, Antvorskov Kloster og Trelleborg om formidling af samspillet mellem natur, håndværk og historie. Det tillægges stor betydning, at naturvejlederen arbejder med direkte formidling i naturen. Det forudsættes, at der oprettes en styregruppe og et kontaktnet, hvor aktiviteter og resultater planlægges og diskuteres. Det forventes, at Friluftsrådets amtsrepræsentation i Vestsjælland tilbydes en plads i en af grupperne. Endvidere forventes det, at naturvejlederen deltager og bidrager aktivt i naturvejledernes regionale netværk i Vestsjælland. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen kvalificerer og forbedrer den direkte formidling af landbrugserhvervet, herunder fortsætter opbygningen af KigInd Gårde. Endvidere lægges der vægt på, at naturvejlederen afholder en række praktiske arrangementer og aktiviteter om nutidig landbrugsdrift og dets forvaltning af landskab, flora og fauna samt om kulturhistorien. Målet med projektet er at øge befolkningens muligheder for at opleve landbrugserhvervet. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen arbejder med at udvikle og tilrettelægge materialer, så børnefamilier og turister kan udforske på egen hånd. Temaerne kan være: Gårdens produkter; Skoven i landbruget - landbruget i skoven; sporjagt. Endvidere skal naturvejlederen afholde aktiviteter for Skovsgårds besøgende om bl.a. landbrugsprodukter og skov, samt etablere et værksted, hvor der kan arbejdes med disse temaer. Desuden at etablere en legeplads, der har relation til land- og skovbrug og natur. Det forudsættes, at naturvejlederen hovedsageligt arbejder på og omkring Skovsgaard. 29

32 Den Fynske Friluftsgård - Trente Mølle Doverodde Købmandsgård, Limfjordscenter Landsforeningen Natur og Ungdom Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet Maribo Kommune Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederen arbejder med formidling omkring lokale naturgenopretningsprojekter, hvor aktiviteter og borgerinddragelse er centrale elementer. Endvidere at udvikle muligheder for handicappedes tilgang og oplevelser i naturen omkring Trente Mølle. Endelig vægtes arbejdet med at udvikle flere forskellige økobaser og små natur/kulturværksteder i Broby og Faaborg Kommuner som tilbud til skoler. Der lægges især vægt på, at naturvejlederen udvikler formidlingstilbud fra Limfjordscentret og i Sydthy som helhed. Målgruppen er såvel turister, skoleklasser som lokale. Især skal naturvejlederen tilbyde friluftsaktiviteter omkring fjordmiljøet, herunder forskellige former for sejlads og aktiviteter omkring fjordens plante- og dyreliv og kulturhistorie. Der skal udvikles et antal vandre- og cykelture og ruter i lokalområdet samt etableres sti og skjul i Doverkil. Der skal etableres faciliteter og formidlingstilbud for overnattende lejrskoler. Endelig skal naturvejlederen iværksætte forskellige værkstedsaktiviteter, hvor besøgende kan arbejde praktisk med f.eks. sten, bådbyggeri og andet. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen arbejder for at styrke - og især oprette nye - naturklubber/ungdomsafdelinger, herunder udvikler koncepter for klubber for børn med voksne (familie-naturklub). Udviklingsarbejdet vil ske i samarbejde med eksisterende naturskoler og evt. naturskoleledere landet over. Endvidere skal naturvejlederen tilrettelægge og gennemføre en række kurser, hvor "mini-naturvejlederne" uddannes. Idéen er at give deltagerne kompetence til at lave offentlige ture, lede aktiviteter, arrangere kurser og lejre. Der lægges vægt på, at uddannelsen er et forløb, og at kurset knyttes sammen med praktisk arbejde hjemme. Endelig skal naturvejlederen udvikle og tilbyde aktiviteter og forløb til grupper af studerende fra lærer- og pædagogseminarier, gymnasier og lign. institutioner. Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder bredt med at udvikle formidling omkring bæredygtig turisme og rekreativ udnyttelse af Vadehavsregionen. Særligt vægtes forskellige formidlingsaktiviteter, der udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhverv og myndigheder. Endeligt forudsættes det, at naturvejlederen tager rollen som tovholder for erfaringsudveksling omkring formidling-natur-bæredygtig turisme i Vadehavsregionen. Naturvejlederen skal arbejde med formidlingen af natur og kulturseværdigheder omkring Maribo-søerne, herunder udvikle et dansk koncept for Naturpark-formidling med reference til nyeste internationale principper. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen: 1) afholder ture og aktiviteter for forskellige målgrupper. Bl.a. i samarbejde med lokale interesser, 2) arbejder med et styrke områdets muligheder for at dyrke forskellige former for friluftsliv, herunder etablering af primitive lejrpladser, observationsskjul, mindre udstillinger og udgivelse af foldere, og i samarbejde med lokale grønne foreninger, lodsejere og myndigheder udarbejder en "sårbarhedsplan" for området i relation til formidlingsaktiviteter, samt opbygge et system til vurdering af effekten. Endvidere skal naturvejlederen stå for folkelige høringer vedr. områdets sårbarhed. 30

33 Han Herred Naturcenter, Fonden for Natur- og Kulturformidling Historiecenter Dybbøl Banke Museet Falsters Minder Sejlflod Kommune Danmarks Sportsfiskerforbund Naturvejlederen skal især arbejde med at inspirere gæster på Han Herred Naturcenter til oplevelser i naturen. Det gøres primært ved at udvikle natur- og kulturformidling fra en række "naturrum", der er satelitter til Han Herred Naturcenter: Klim Kalkovn, Kystudstilling ved Thorup strand, Lyngmøllen ved Grønne Strand og Vejlerne. Der lægges særligt vægt på udvikling af en række forskellige direkte og indirekte formidlingsinitiativer. Målgrupperne er familier med børn, øvrige turister, skoler og institutioner. Endvidere skal naturvejlederen udvikle et system, der kan registrere succesen af koblingen mellem Han Herred Naturcenter - naturrummene - og gæsternes besøg i den frie natur. Tilskuddet forudsætter at samarbejdsaftalen mellem forskellige formidlere i lokalområdet er på plads. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen arbejder med følgende formidlingsprojekter: 1) "Nyd din kulturarv", hvor naturformidlingen prioriteres som en lokal, folkelig sag, hvor målet er at bevare og pleje værdifulde elementer i Dybbøls kulturmiljø. 2) "Ny kobling menneske-landskab", hvor formidlingen opbygges om lokale fællesskaber af interessenter. Endvidere at naturvejlederen fortsat udvikler formidlingsaktiviteter, der udgår fra Skansegården. Desuden skal naturvejlederen fungere som tovholder for en kulturmiljø-arbejdsgruppe af formidlere. Her er det naturvejlederens ansvar at søsætte og vedligeholde debatskabende fællesprojekter. Naturvejlederen knyttes til museet Falsters Minder. Naturvejlederen skal primært i samarbejde med frivillige på en lang række af mindre museer og samlinger: udvikle og afprøve natur- og kulturmiljøformidling. Naturvejlederen skal både afholde ture og aktiviteter i landskabet og arbejde med udstillinger, informationsfoldere m.v. herunder opkvalificere frivilliges formidling på de forskellige institutioner samt udbygge formidlingen omkring samlingerne og relationerne til det omgivende landskab. Det er målet, at disse tilbud skal øge lokalbefolkningens og turisters besøg i samlingerne og i landskabet. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen ved forskellige aktiviteter kvalificerer et bredt korps af frivillige, der på mange felter varetager naturformidlingen i Lille Vildmose-området. Endvidere skal naturvejlederen etablere og gennemføre et program for naturovervågning i Lille Vildmose-området, hvor hovedvægten er lagt på at inddrage besøgende i overvågningen. Observationer og metoder beskrives i en rapport. Der lægges vægt på, at naturvejlederen arbejder med følgende mål: 1) Miljø og lystfiskeri for børn, herunder afholde kurser i felten for elever og lærere i skoler og fritidsklubber. 2) Vandløbsrestaurering, herunder afholde kurser for elever, lærere, lokale foreninger og flygtninge. 3) Indlede samarbejde med Røde Kors om at udvikle tilbud til flygtninge om fiskeri. 4) Etablere formidlernetværk blandt lokale lystfiskeriforeninger og herigennem at udvikle den lokale naturformidling 5) Jævnligt afholde arrangementer i forskellige regioner af landet, henvendt til f.eks. offentligheden, institutioner eller skoler. 31

34 Det Danske Spejderkorps Morslands Historiske Museum NaturBornholm Naturskolen ved Hald Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen arbejder med følgende del-mål: 1) Udvikle og afprøve hvordan naturoplevelser og friluftsliv praktisk kan anvendes som integrationsredskab overfor nydanskere. 2) Praktisk udvikle spejderarbejdet til bredt at inddrage og formidle naturoplevelser og aktiviteter. 3) Øge naturindholdet og formidlings- samt adgangsmulighederne på korpsets, divisionernes og gruppernes ejendomme/arealer. 4) Udvikle korpset af frivillige formidlere "ildfluer", bl.a. hvad angår lokal forankring. Der lægges endvidere vægt på, at alle delmål integreres i forskellige konkrete tiltag, hvor naturvejlederen arbejder praktisk med formidling i naturen. Endelig at alle delmål indgår i Blå Sommer Naturvejlederen skal arbejde med at udvikle og tilbyde formidlingsaktiviteter inden for "formidlingscenter Mors", der bliver et eksperimentarium for kultur, natur, miljø, historie og kunst på Mors. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen udvikler og afholder aktiviteter med udgangspunkt fra museets forskellige formidlingssteder: f.eks. Dueholm Kloster, Moler Museet, Skarregaard, Smedemuseet, Støberimuseet, Dalgård m.fl. Værkstedsaktiviteter og andre formidlingstilbud udvikles inden for emner som træ som ressource, gård-liv, fiskeri, læder- og andet håndarbejde, smede- og tinværksted, lejrliv. Der lægges især vægt på formidlingen af kulturmiljøer for børn, og at erfaringer og resultater fra dette område videregives til andre formidlere. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen i samarbejde med grønne foreninger styrker den lokale forankring og folkelige opbakning omkring øens natur via formidling. Desuden at naturvejlederen synliggør friluftsaktiviteter overfor lokale og turister. Endvidere at naturvejlederen fortsat udvikler projektet "Med andre øjne", hvor formidlingen opbygges om udearealer og indendørs naturværksted. Endelig er det naturvejlederens opgave at støtte netværket af naturformidlere på Bornholm. Naturvejlederen skal udvikle formidling i et netværk af besøgssteder og overnatningsmuligheder samt rejseruter til fods, på cykel, i kano m.v. Målgruppen er 40 skoler og andre grupper, der ønsker at gå på opdagelse i området. Internettet anvendes af brugerne til at beskrive og videreudvikle netværket og formidlingen. Tilsagnet forudsætter, at resultater og erfaringer videreformidles til interesserede i Danmark. 32

35 1.9 Fællessekretariatet Naturvejlederordningen er et landsdækkende netværk af naturvejledere, der har fuldført eller er i gang med Naturvejlederordningens Naturvejlederuddannelse. Naturvejledere, der har gennemført naturvejlederuddannelsen er berettiget til at bære ordningens logo - uglen. Naturvejlederordningen koordineres af et Fællessekretariat for Naturvejlederordningen med repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen, Skovskolen og Friluftsrådet. Medlemmerne af Fællessekretariatet sidder altså rent fysisk 3 steder men er forbundet elektronisk. 6 år med Fællessekretariatet på denne måde har vist, at det fungerer fint. Fællessekretariatet holder møde hver måned undtagen i juli. Er der presserende sager på dagsordenen, holdes der ekstra møder. Ud over de egentlige Fællessekretariat-møder holdes der efter behov møde med Naturvejlederforeningens bestyrelse. Fællessekretariatet koordinerer uddannelse og udvikling, servicerer naturvejlederne, betjener presse, organisationer og offentligheden om Naturvejlederordningen. Af de ca. 325 naturvejledere, der i 2003 havde gennemgået eller var i gang med Naturvejlederuddannelsen, var ca. 266 i 2003 fortsat tilknyttet ordningen. Fællessekretariatet tilstræber, at naturvejlederne er velinformerede om, hvad der sker inden for miljøområdet gennem temadage, kurser, artikler og ved at udsende relevant materiale til naturvejlederne - normalt udsendes der materiale 4-5 gange om året. Mange rapporter og lignende udsendes også til naturvejledernes arbejdsgivere. Fællessekretariatet leverer stof til Naturvejleder under overskriften Nyt fra Fællessekretariatet. Og så er det blevet en god tradition, at der på naturvejledernes årsmøde er et fast punkt på dagsordenen, der hedder Fællessekretariatets time. Her fortæller Fællessekretariatets medlemmer om, hvad der rører sig vedrørende naturvejledning samfundsmæssigt, politisk og ren praktisk. Fællessekretariatet har oplevet, at der år for år stilles stadig større forventninger til Fællessekretariatets time udover et højt fagligt niveau forventer naturvejlederne også en meget underholdende fremlæggelse! Det prøver Fællessekretariatet så at leve op til. Et vigtigt led i arbejdet med Naturvejlederordningen er naturligvis, at der altid findes en ajourført oversigt over de naturvejledere, der er tilknyttet ordningen med adresser, telefonnumre og træffetider. Fællessekretariatet redigerer en ajourført oversigt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: Personer, der ikke selv har adgang til Internet, kan rekvirere en oversigt i form af en udskrift fra Fællessekretariatet. En altid ajourført oversigt kræver naturligvis, at naturvejlederene husker at melde adresseændringer, nye telefonnumre etc. til Fællessekretariatet. Kundebetjening fylder meget i sekretariatets hverdag - der er mange telefonopringninger, breve og personlige henvendelser. Ønskerne og spørgsmålene er mangfoldige - men de to hyppigste spørgsmål er: Hvor finder jeg en naturvejleder? og Hvordan bliver jeg naturvejleder?. 33

36 Der er ligeledes mange henvendelser fra medierne. Her er det sekretariatets opgave at knytte båndene mellem mediet og en relevant naturvejleder. Og meget ofte resulterer det i spændende avisartikler eller radio- og tv-udsendelser. Fællessekretariatets arbejde i 2003 var naturligvis stærkt præget af 2 store begivenheder, nemlig workshoppen To be or not to be sustainable på International Ranger Federations 4. verdenskongres i Australien og maj-konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede. Dette er nærmere beskrevet i selvstændige afsnit her i årsrapporten. 34

37 2.1 - Noget om giftplanter, åreladninger og giftmord! Af Naturvejleder Jan Tidemand, Tønballe Naturcenter Det hele begynder en efterårsdag. Jeg nærmer mig en slåenbusk med et hold børn og kommer pludselig med et udbrud: - "Blåbær! Namme-nam. Samtidig styrter jeg hen og river nogle bær ind i hovedet, for pludselig at stoppe diskret, men dog demonstrativt, op, og stiltiende beundre den gruppe af børn som kritikløst og med stor iver og ihærdighed står og propper de første bær i munden. Jeg smiler med tillukkede læber, til den gruppe af forsigtige børn som står og har mistillid til det at putte i munden (eller viden om blåbær), mens vi endnu venter på den sidste gruppe børn, som end ikke gad sætte farten op, for at lægge mere ryg til naturvejlederens sygdommelige tilstand, fordi han vistnok er blevet bidt af flere flåter på en gang (og det er han nok stolt af)! Når vi så har grinet af de stakkels ofre, der står og spytter og harker, får børnene en ordentlig opsang; - "hvad er det for noget at gå og putte alting i munden, og hvad kan der ikke ske, hvis man tager fejl en dag?" Børnenes alder og deres pupilstørrelse er medvirkende til hvilket indhold samtalen får og hvor langt den går. I middelalderen ville en forgiftet persons bedste behandlingstilbud være en åreladning. Man mente dengang at megen sygdom, forgiftning, feber, m.v. kunne henlægges til kroppens væsker, især blodet. En god åreladning skete ved at lægen tappede blod, indtil personen besvimede og faldt af stolen, så var der tappet det der skulle, ifølge lærebøgerne. Hvis 1. behandling ikke fjernede symptomerne på sygdom eller forgiftning: Feber, tungetale, fråde, blåfarvning af læber m.v. så måtte man bare op på stolen hurtigst muligt og have en åreladning mere! Åreladninger blev også brugt forebyggende. Så tappede man ofte kun blod, til personen blev bleg i hovedet og utilpas. Det var især rige og vigtige mænd der brugte dette. Åreladningen blev specielt brugt på mænd, fordi kvinder havde deres menstruation, og derved jævnligt fik tappet blod fra naturens hånd. Det var vel også grunden til, at kvinder ikke havde så mange sygdomme som velbjergede mænd - mente man! Andre væsker, som lægen så i mennesket var materie, puds og råddenskab. Det var ofte forekommende sygdomme, eller symptomer, og det gav næring til teorien om et flydende indre. En anden form for tømning af betændelser og gifte foregik derfor ved at personen blev hængt op i benene, så dårligdommen kunne få fri passage gennem næse, mund og øjne tilmed kunne man fjerne det ene øje, alene for at blod og betændelse lettest kunne flyde fra kroppen. Jo mere der løb fra, jo bedre virkede behandlingen! Som man nok kan regne ud, var overlevelsesprocenten i lægens hænder ganske lille dengang, men Kejser Albrecht d. I af Østrig skulle have overlevet sådan en behandling i Pave Innocens d. VIII blev i 1492 forgiftet, og der blev foruden åreladningen indgivet nyt blod fra 3 10-årige drenge, men alle 4 døde af behandlingen. Lægen mente nok han gjorde sit bedste for patienten, men begge parter havde også visheden om, at døden ofte var det eneste andet alternativ. Når man ville slå en arg modstander ihjel, og undgå åben kamp og efterfølgende stridigheder, var det en god idé at bruge plantegifte. På den måde kunne man spise og drikke sammen som venner og på gæstebud, og samtidig ordne modparten effektivt, uden at det var muligt at påvise skylden. 35

38 At blive udsat for et giftattentat, var ikke almindelige borgeres lod. Man sagde, at den der drak af ædelstensbesatte krus, skulle vare sig godt for! Det blev en nødvendighed for rige/indflydelsesrige mænd at udvide staben med en farmaceut foruden lægen. Ikke nødvendigvis for at slå andre ihjel, men en god giftblander havde tillige kendskab til andre gode giftblandere, som det kunne være en god idé at undgå! Til staben hørte også en mundskænk. Ordet farmaceut er latinsk og stammer fra ordet farmakeus som betyder giftblander på græsk. Farmaceuten tyede formentlig ofte til koncentrerede og pulveriserede blandinger af planter som: Stormhat, opium-valmue, skarntyde, galnebær, bulmeurt og pigæble, som har nogle særdeles virksomme alkaloider - specielt i koncentreret form. De kunne mixes efter den enkelte giftblanders egne idéer og erfaringer, og med andre tilsætninger, som kunne fjerne den evt. grimme bismag! Datidens sindssygdomme, som til tider plagede visse indflydelsesrige familier i Europa, kan i nogle tilfælde måske forklares med forgiftning, hvor giftmængden ikke slog ihjel, men "kun" medførte sindssyge. Det kunne til tider nok være mere hensigtsmæssigt for attenttat-gruppen, end den enkle og svært forklarlige, pludselige død! Mundskænkens ansættelse var skyld i, at giftblandere fortsat måtte udvikle nye koncentrater og blandinger af plantegifte, der kunne omgå dennes opgave. Samtidig havde det politiske klima efterhånden udviklet sig sådan, at det at dø pludseligt under gæstebud/mæglingsmøde var et indicium for, at modparten havde haft noget i ærmet. Derfor kom formentlig fluesvampenes stærkeste gifte til god hjælp, idet de først virkede mange timer efter indtagelse, når det var oven på et godt måltid mad. Og så var det bare med at få giften hældt i både mundskænk og offeret, og så få dem ud af huset hurtigst muligt. Dygtige giftblandere var både foragtede og frygtede i samfundet. De øvede sig blandt andet på fanger og slaver. Farmaceuterne har gennem tiden fundet deres niche, og udviklet deres levebrød til at bestå af modgifte og medicin mod alskens sygdomme. Nu blander de sjældent selv, men modtager oftest fra nogle få internationale medicinalindustrier! Faktisk kunne man jo ret beset aldrig vide om en fyrste der fik ondt i maven, havde forspist sig, eller var blevet dårligt forgiftet. Ret tidligt har der altså også været grobund for ægte kvaksalvere og handel med dyre modgifte, som bestod af de mest utrolige ting op til 70 ingredienser kunne være indholdet! Heraf var ædle metaller de vigtigste ingredienser. Allerede i oldtiden forsøgte kong Mitridates at forebygge eventuelle forgiftninger: Sagnet siger, at han indtog stadigt stigende mængder af forskellige gifte for at øge sin krops tolerance eller immunitet, så da han til sidst selv ønskede at dø, måtte han ty til sit sværd - hvor primitivt det end måtte være! En særdeles giftig plante kan i den rigtige mængde være helbredende i sin stimulans af organer. I 1785 beskrev en englænder, William Withering, for første gang planten fingerbøls (digitalis) medicinske anvendelsesmuligheder på hjerteproblemer og dermed fjernelse af ødemer. Han havde hørt om en urtete, som var gavnlig mod hævede ben (tegn på dårligt hjerte). Withering som var tilhænger af Linnès dengang nye plantesystem, opsøgte Shropshirekonen, som havde 20 andre forskellige ingredienser i sin urtete, men fingerbøl var ligesom den vigtigste! Det tog WW mange år at isolere den virksomme plante og "kontrollere dens kræfter". 36

39 Jeg har altid regnet plantegifte om til de mængder, der skal til for at ordne en svigermor i normal størrelse large. Det er et godt billede, der inddrager ganske normale familieproblemer i naturvejledningen, og på den måde bringer sammenhæng i vores formidling og deltagernes hverdag! Vi har det første forgiftningstilfælde til gode på naturcenteret. - Måske fordi børn over 4 år ikke putter alting i munden (selvom man godt kan foranlediges til at tro det, når man ser farven på slik og sodavand i dag). Vi må derfor forsøge at forestille os, hvem der er i risikogruppen: Det kunne være grupper af de psykisk handicappede og småbørnene under 4-6 år! Danmarks Giftinformationscentral har i 1993 beskrevet, at ca børn 2/3 under 4 år forgiftes hvert år ved indtagelse af alskens ting og sager, samt at ulykker med stue-, have- og naturplanter faktisk hører til den relativt uskyldige kategori. Den reelle risiko for, at et barn forsluger sig i giftige bær eller frugter i Danmark og derved udsætter sig selv for livsfare, er ifølge ulykkesstatistikken fra giftinformationscentralen forsvindende lille. Man skal dog ikke undervurdere risikoen, og derved reelt øge den i fremtiden! Jeg tror det kan være fordi, de giftige plantefrugter i sagens natur smager enten stærkt eller bittert, så de bliver spyttet ud igen, af vore reflekser. Der er formentlig en naturlig grund til at frugter advarer nogle dyrearter med røde advarselsfarver, virksomme gifte og dårlig smag! I druehylden f.eks. ligger giften gemt i frøet (kernen/stenen) og aktiveres først ved tygning, kogning eller lign. Det gælder mange spiselige frugter, og kan formentlig henføres til at planten gerne vil sprede sine frø ved dyretransport i "mavesækken", men de skulle helst hele ud i den anden ende, og udnytte lorten som gødning, i stedet for det frugtkød der gik tabt i dyret. Måske er bøgetræets bog og den lille søde skovsyre faktisk de farligste frugter/planter for børn i skoven? Netop fordi alle går og siger at disse to er spiselige, kan der være mulighed for at nogle børn laver sig en lækker middag ude i naturen med lidt for rigeligt af disse ingredienser! Bøgens frugter indeholder nogle ukendte giftstoffer, men det ser ud til at giftmængden varierer meget fra træ til træ. Symptomer på evt. forgiftning skulle være opkast, mavesmerter, tyndskid m.m. Det anbefales at fremkalde opkast, hvis et mindre barn har spist mere end 10 bog. Skovsyren indeholder oxalater som er uskadelig i mindre mængde, men en pæn mængde salat af ren skovsyre kan med forsinkelse give opkast, mavesmerter, tyndskid og evt. nyrepåvirkninger. Det skal understreges, at der findes særdeles giftige planter i Danmark - især for små børn der har vitale organer under udvikling, specielt lever og nyrer, som kan få skader af mindre mængder plantegift. Lidt om den anvendte litteratur Ve og vel medicinens historie fra oldtid til nutid. 834 sider. Enormt spændende, men også med nogle lange og kedelige kapitler, man kan springe over, hvis man vidste det! Af Roy Porter. Forlaget Rosinante, Farligt Ufarligt håndbog om børn og forgiftninger. 144 sider. Bør være på enhver naturskoles boghylder. Den fortæller grundigt om risikoplanter, symptomer og påkrævede handlinger ved forgiftninger. Giftinformationscentralen og Forbrugerrådet

40 Børn og giftplanter. 23 sider. En dårligt formuleret bog, som på enkel vis maler fanden på væggen. Oftest konkluderes blot f.eks. at døden indtræffer efter nogle timer. Af Hugo Mikkelsen. Forlaget Dafolo Giftplanter. 140 sider. En spændende bog med mange sjove og gode historier, lige ned i naturvejlederens løgnhals! Af Harald Nielsen. Gyldendal grønne håndbøger Giftige planter og dyr. 143 sider. Et fyldigt og præcist opslagsværk. Af Horst Altmann (på dansk ved Ole Høst). G.E.C. Gad Tempelridderen. 442 sider. En skønlitterær bog med en blanding af lidt historiske plot og masser af fiktion, der sætter fantasien om fortiden i gang! Af Jan Guillou. Forlaget Modtryk

41 2.2 - Natur i stedet for narko Af Naturvejleder Jimmi Madsen, Stofbehandlingen, Ringkøbing Amt Fra tanke til handling Tanken om naturvejledning for misbrugere blev født, da jeg var på tur til Sverige med Lyngdal. En aften tog vi på Elg safari, pludselig stod der en Elg foran os, hvortil en af misbrugerne udbrød: Hva fanden går de bare løse rundt her oppe Der tænkte jeg, at her var en gruppe man kunne komme langt med, hvis man blev lidt dygtigere til at formidle naturen til dem. Derefter var der ikke langt fra ord til handling. Jeg søgte mine chefer om lov til at søge optagelse på naturvejlederuddannelsen, fik lov, søgte og blev optaget. Og så stod man der, endelig fik jeg lov til noget, jeg virkeligt brændte for, men på samme tid var jeg også lidt skræmt. Kunne jeg nu leve op til det, jeg selv havde været med til at sætte i gang. Var jeg dygtig nok rent fagligt, kunne jeg klare selve uddannelsen. Så pludselig stod jeg og skulle til at tænke over, hvad det egentlig var, jeg mere konkret ville med naturvejleding for misbrugere. Arbejdes områder Stofbehandlingens mål er, at man vil satse på at bruge de ressourcepersoner der er i stofbehandlingens forskellige afdelinger. Så selv om min base bliver på Amtsdøgninstitution Lyngdal, så vil naturvejledning komme til at omfatte hele stofbehandlingen, der består af Lyngdal, forbehandling, primærbehandling og vedligehold. Visioner Jeg har en vision om, at man igennem naturvejleding kan være med til at redde misbrugere fra misbrugshelvedet. Min vision og håb går på, at jeg igennem naturvejleding kan være med til at udvikle nye handlemuligheder for den enkelte misbruger. Vise dem en verden de fleste misbrugere ikke er klar over eksisterer, at naturen ligger der og bare venter på at blive oplevet/ brugt, og med det helt klare mål, at natur må bruges ikke misbruges. Give dem en følelse af at man faktisk godt kan blive høj uden at man nødvendigvis behøves at tager stoffer. Og der har min interesse for indiansk livsfilosofi været en stor hjælp, hvor man prøver at se verden, naturen, mennesker osv. i en helhed, hvor alting er indbyrdes forbundet og afhængig af hinanden. Jeg vil bruge en kombination af naturvejleding, friluftsliv og praktiske projekter. For når man tænker indiansk livsfilosofi, så skal man for at få hele mennesker, formidle så man får alle de menneskelige egenskaber med. Det vil sige, at de skal være med følelsesmæssigt, mentalt, fysisk og åndeligt. To eksempler Jeg havde 9 misbrugere med på en oplevelsestur, hvor vi startede med at gå 25 km igennem nogle af de store jyske hedeplantager, hvor jeg kom ind på, hvordan de var opstået, Dalgas som stiftede Hedeselskabet, hvad man brugte de forskellige træer til. Regler for færdsel og ophold i de private skove. Sidst på dagen endte vi ved Gødstrup sø, hvor jeg introducerede dem for fiskeri, madlavning over bål og bueskydning. Natten tilbragte vi i telt. Næste dag gik turen hjem ved hjælp af cykler. Evalueringen foregik i indiansk svedehytte. 39

42 I uge 50 havde jeg planlagt en uge hvor de skulle sove udefor. Der var indlagt forskellige øvelser, bl.a. skulle de gå 15 km, hvor de skulle medbringe en træstamme, 3 store sten og en spand vand, som de kunne bytte til mad. De skulle også selv skyde deres aftensmad med bue og pil, men for at få en pil skulle de kravle op i en mast på 10 meter, hvert hold havde en halv time til at samle pile. Begge hold fik 7 pile. Jeg fik min belønning: En aften hvor vi sad omkring bålet og snittede brummer og fløjter, sagde en af beboerne Det er sgu da mærkeligt, at her sidder man og kan kun kigge ind i bålet, snitte i en pind - og her keder man sig ikke. Nede i døgninstitutionen kan vi tage 50 tv-kanaler, spille billard, bordtennis osv., men dér keder vi os. Det sidste skud på stammen er en bevilling på kr., hvor jeg i samarbejde med beboerne på døgninstitution Lyngdal, skal lave en forhindrings/samarbejdsbane, hvor 2 klatremaster på 20 meter bliver vores varemærke. Beboerne skal være medinstruktører på banen. Så hvis der er nogen der ved, hvordan man rejser 20 meter høje duglas stammer uden bruge af kran, så er jeg meget interesseret. 40

43 2.3 - Appetitvækker til Naturvejlederen: "Naturvejledning på Nettet" Af Malene Bendix, Projektkoordinator for Skoven i Skolen Hvor er de grønne bukser, gummistøvlerne og fuglekikkerten? Hvor er den karismatiske stemme og de ivrige hænder der viser og sætter i gang? Og hvor f.. er naturen? Et af formålene med projektet Skoven i Skolen er at gøre grundskolens lærere selvhjulpne i skoven. Hvis vi skulle stå foran hver enkelt lærer in natura, ville vi aldrig nå rundt til alle. Nu har alle mulighed for at nå skoven, gennem der via internettet findes på alle skoler. En naturvejleder kan have stor glæde af at bruge Internettet til at udvide sin formidling overfor skoler. Netbaseret materiale kan give lærere og elever mulighed for at forberede og bearbejde besøget hos naturvejlederen og samtidig støtte en udvikling mod at gøre lærerne mere selvhjulpne i naturen. Skoven i Skolen vil gerne dele de erfaringer vi har gjort os, med naturvejlederne. Fjeldræven en uddøende race Der er for få fjeldræve på de danske lærerværelser. De gamle naturhistorikere - der selv levende interesseret - tog børnene med ned til vandhullet for at fange smådyr, og fortalte drabelige historie om hver enkelt lille vandkalv, er efterhånden en saga blot. De fleste lærere ved ikke ret meget om naturen, eller hvordan man færdes og overlever i den. Hvis lærerne ikke selvstændigt tør tage eleverne med i naturen, så kommer børnene kun derud, når der er penge til at købe en naturvejleder til at hjælpe og sætte i gang dvs. alt for sjældent. Derfor er det vigtigt, ved siden af den direkte naturvejledning, at styrke lærerne så de selvstændigt kan undervise deres elever i naturen. Her er Internettet et glimrende medie levende, dynamisk, interaktivt, med mulighed for at koble tekst, lyd og billede. Flere og flere lærere vænner sig til at bruge Internettet som en del af deres arbejde. Skoven i Cyperspace Skoven i Skolen er naturvejledning på nettet. Hjemmesiden besøges hver dag af 600 børn og voksne, der forbereder og bearbejder ude-undervisning i skoven via hjemmesiden. På forsøger vi at komme såvel begynderfjeldræve, som de mere garvede i møde. Her kan lærerne stille og roligt finde materiale, idéer og viden og forberede undervisning i skoven som passer til deres klasse og deres skov. Materialerne viser skridt for skridt, hvordan de kan gribe undervisning i naturen an. De kan tage udgangspunkt i deres eget fag og supplere med viden om natur, skovbrug og friluftsliv. Hellere skov end skærm Fra starten gjorde vi os klart, at Skoven i Skolen skal lokke brugere til hjemmesiden via viden og idéer, mere end via børnespil og cyperskove. Hjemmesiden skal sende brugerne ud i skoven ikke koble dem fast til skærmen. Det kan ikke udelukkes, at vi på et tidspunkt sætter nogle enkle vidensspil på siden, spil der kunne udnytte mediets muligheder for at koble billede, lyd og 41

44 tekst og som kunne bruges til at træne artskendskab, økologiske sammenhænge mm. men indtil videre holder vi os til at videregive viden i tekst og billeder. Enkelt er smukt Vi har med ovenstående sætning som ledetråd gjort os en lang række overvejelser om, hvordan er bygget op mht. navigation, søgning, indhold, materialer, webdesign, design, sprogtone, tegninger, netværk, interaktivitet osv. Workshoppen vil være en introduktion til de tanker, der ligger bag hjemmesidens opbygning og funktionalitet, samt de materialer der ligger på den. 42

45 2.4 - En Land-art Naturlegeplads bliver til på Vestamager Af Naturvejleder Jes Aagaard, Jægersborg Statsskovdistrikt Færdes man i disse dage på Vestamager nær porten ved Finderupvej, kan man se en højest forunderlig konstruktion skyde op af den gamle havbund. En markant stendysse, bygget af kæmpe granitsten bragt hertil af istiden og hentet på Ørestadens byggeplads, står flot og massivt og invitere folk til toppen med sin spiralsti. Inden længe vil den være en del af en gigantisk ark bygget med egespanter og klinklagte douglas planker. Arken er en del af en ny stor naturlegeplads som distriktet er ved at opføre nær Naturcenteret på Vestamager. Et nyt område skal opdages Vestamager ligger som et anderledes og skønt naturområde tæt på København. Området udgør et kæmpepotentiale for gode naturoplevelser og rekreative muligheder for storbyboer. Siden fredningen i 1990 har der dog også været en støt stigning i antallet af besøgene, som har fået øjnene op for stedets mange kvaliteter. Det er vort ønske, at mange flere finder vej ud til dette storslåede åbne naturområde. I oktober 2002 åbnede den nye Metroforbindelse, der med et trylleslag binder området sammen med den omkringliggende by. Området har i mange år været lukket militærareal, hvor der ikke har været offentlig adgang. Derfor er det svært at skabe en ny naturatraktion på Vestamager, der er ganske enkel ikke tradition for at komme der, fordi så mange forbinder området med adgangsforbud. Naturcenteret, er en del af den strategi der skal tiltrække publikum. Skov- og Naturstyrelsen har gennem de sidste 10 år ligeledes foranstaltet en lang række friluftsinstallationer på Vestamager, bålpladser, fugletårne, primitive overnatningspladser og store sheltere. Den svære kunst Det er en svær kunst af placere en naturlegeplads, som falder naturligt ind i det åbne landskab. Alt hvad der placeres over jordhøjde vil kunne ses på lang afstand. Vi kan altså ikke indrette hvad som helst, blot med begrundelse i funktionen. Disse tanker har ført frem til en afvisning af en traditionel naturlegeplads som et fremmedelement, der vil adskille sig markant fra naturområdet og kun i beskedent omfang bidrage til formidlingen af resten af området. Vi har derfor valgt at arbejde med land-art et natur kunstværk, som er tilpasset det lokale område i bedste fald opstået af det. Det forsøges som æstetisk udgangspunkt at skabe et land-art kunstværk der samtidig rummer: 43

46 Formidling af det omgivende landskabs indehold og kvaliteter og give mod på og smag for at søge videre ud. Udfordring af det legende menneske, pirre fantasien. Til opgaven har vi indgået et samarbejde med en herboende italiensk landskabskunstner, Alfio Bonanno, som har arbejdet med land-art gennem de sidste 30 år over hele verden. Et sted for de små Den nye naturlegeplads skal være trækplasteret for de yngste borgere, vores målgruppe rækker fra 3-10 år. Der vil givetvis også komme mange andre, som vil lade sig imponere af de smukke installationer i landskabet. Vi forventer at naturlegepladsen vil blive meget benyttet på hverdage af besøgende institutioner og i weekender af børnefamilier. Arealet indrettes således at publikumsbelastningen spredes, så der kan være mange uafhængig grupper ad gangen. Den tætte tilknytning til Naturcenteret giver en god symbiose, hvor stederne supplere hinanden. Området helt tæt ved naturcentret bliver i forvejen brugt intensivt af de to naturskoler, skovdistriktets naturvejledning samt af gæsterne i udstillingen. Naturlegepladsen skal ikke opfattes som en afgrænset plads, men som et sted med nogle muligheder, der inspirerer til direkte at bruge og inddrage naturen i leg. Der skal være langt og luftigt imellem de forskellige installationer. Pladsen skal have en umiddelbar tiltrækningskraft, ved et spændende og smukt design, der er tilpasset de landskabs æstetiske rammer. Naturlegepladsens indhold skal være en god naturoplevelse i sig selv for besøgende børneinstitutioner, men den skal samtidig også indeholde en stærk appel til at gå på opdagelse i den øvrige natur på Vestamager. Arealets indhold og informationen på stedet skal hjælpe på vej hermed. Arealet opdels i 3 baser/biotoper med hver sit tema, samt en stor bålplads som kan fungere uafhængig af hinanden. Arken i det åbne land Arken er 55 meter lang og er meget bred. Den indeholder overdækkede læsteder, labyrinter, jordhøje, teaterscener, bålsted, klatremuligheder alle vegne og meget mere. 44

47 Idéen er, at den er strandet på det inddæmmede Vestamager og dyrene ikke giraffer og elefanter, men Vestamagers dyr dåhjorte, ræve, mus, græshopper, engmyre, vadefugle med flere er gået i land. Disse dyr skal formidles andre steder på arealet i rævegrave, musegange, reder i træerne, på jorden og så videre. Insektskoven En smuk og anderledes installation, hvor 300 til meter høje egetræsstammer står i en tæt labyrint, med sortsvedne overflader og store gennemborede huller. Centralt i labyrinten vil der ligge en bålplads samt et lægivende redeagtigt skjul. Det vil blive et fantastisk legested med oplagte formidlingsmuligheder. Fælles for alle baserne er en målsætning om, at de kan indgå i formidlingen af området. Børn skal opleve hvilke dyr der lever i området og måske blive lidt klogere på dem via deres leg. Skovbiotop Skoven er en sumpskov, derfor er det både af nødvendighed og af legemæssige årsager, at der skal bygges boardwalks gennem skoven. Disse har indgang fra vest og nord og fører i et bugtet system hen til en base med bålsted, og hen til huler mellem og oppe i træerne samt hen til steder i skoven, hvor man selv kan bygge huler. Skovbasen skal ligge i en rydning i skoven og der skal laves læ mulighed i form af en spændende hule med bund. Der skal være mulighed for at sidde rundt om bålet, evt. på lave bænke af træ. Inde i skoven lever nogle af de dyr der er gået i land fra Arken. Fugle, som bygger reder oppe i træerne - derfor skal der være reder børn kan kravle op i. Dådyrene gemmer sig nogle gange i skoven der i sig selv ligger op til gemmeleg. 45

48 Sikkerhed Som offentlig institution er vi underlagt de krav der stilles til sikkerhed på legepladser, vedtaget i EU i Derfor skal alle elementer udføres, så de lever op til legepladsregulativet DS/EN 1176 del 1-7 og DS/EN 1177, samt DS 1500 specielt for naturlegeredskaber, legepladselementer, sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. Det er en stor udfordring at indpasse disse regler, så sikkerhed og den sjove naturlegeplads går hånd i hånd. Skov- og Naturstyrelsen har netop sat fokus på sikkerhedskrav til naturlegepladser. Der er udnævnt to eksperter på området, som kan bistå med råd og vejledning. Hvornår åbner den? Naturlegepladsen forventes klar til åbning i løbet af efteråret 2004, men vi er underlagt det danske klima. Hvis vi får en våd sommer, vil det ikke være muligt at arbejde på den gamle havbund, uden vi ødelægger området. Men allerede nu kan man se de markante elementer rejse sig fra jorden. 46

49 2.5 - Ildfugle på vingerne Af Naturvejleder Lars Jørgen Grønbjerg, Landsforeningen Natur og Ungdom Jeg er ansat som naturvejleder i en forening Natur og Ungdom. Foreningens logo er en stiliseret silhuet af en kylling af vandhønsearten grønbenet rørhøne. Umiddelbart fortæller den lille vakse figur ikke hele sin historie, men så vil jeg gøre det her! Det fortælles nemlig, at rørhønsene kan få flere kuld unger i løbet af sommeren, og at ungerne fra det første kuld hjælper forældrefuglene med at opfostre det næste kuld unger skaffe mad etc. Det samme gør sig gældende i Natur og Ungdom, hvor de der har viden om bestemte emner inden for naturhistorien, opfordres til at fortælle det videre til andre medlemmer der er nysgerrige og videbegærlige. Andre gange vil fortælle- og vidensstrømmen gå den modsatte vej, for ingen kan vide god besked om det hele derude. Vi kalder det kyllingeprincippet, det at kunne supplere hinanden på kryds og tværs, det er med til at gøre vores samvær værdifuldt! For nylig har vi startet en ny form for lederuddannelse, hvor også kyllingeprincippet bliver dyrket i rigt mål. Vi kalder deltagerne for Ildfugle de skulle gerne have den samme lyst og evne til at flyve rundt og lyse op som en lille meget udbredt dagsommerfugl af samme navn. Ildfugle-uddannelsen er en kursusrække på fem weekender, hvor mange væsentlige elementer er valgt med inspiration fra naturvejlederefteruddannelsen. Det særlige ved dette kursustilbud er, at det er rettet mod den frivillige verden, altså typisk foreningsledere. Der er tale om fem weekendkurser, der er fordelt over halvandet år og som tilbydes til en meget billig deltagerbetaling. Indkvarteringsforholdene er beskedne, og der er lagt vægt på en vis grad af deltagerinddragelse. Derudover er jeg som Natur og Ungdoms naturvejleder den gennemgående figur, og der inddrages tillige eksterne kapaciteter hentet fra fagområder som skuespilleri og pædagogik/didaktik. Kurserne tilrettelægges så vidt muligt efter learning by doing -princippet, og selv om der da er mere teoretiske oplæg undervejs, er der bevidst indlagt mange aktiviteter og mange udetimer i kursusforløbet. Som et andet element hvor der er søgt inspiration i den velkendte naturvejlederuddannelsesverden er det hensigten, at Ildfuglene mellem hvert weekendkursus (der ligger med 3-4 måneders interval) skal arbejde med og fordybe sig i selvvalgte temaer, der kan være af mere teoretisk karaktér eller helt praktisk i form af turledelse eller lignende. Udfordringen for hver enkelt Ildfugl er at komme videre og tilegne sig personlige erfaringer der er så vigtige - når det handler om god naturformidling. Alt i alt er det målet at Ildfuglene opkvalificeres til at fungere som en slags mini naturvejledere, idet der er et udtalt behov for som frivillig leder at kunne mester nogle af de discipliner naturvejledere betjener sig af. På længere sigt er det naturligt, at en del af Ildfuglene finder ud af, at Natur og Ungdom er en god legeplads, når det gælder muligheder for at træne sin formidler-trang. Her er der mulighed for at engagere sig i det lokale arbejde i en af vores naturklubber, og på landsplan afholdes såvel børnesommerlejre som naturfaglige kurser med emner som svampe, insekter eller botanik. Jeg ville ikke forundres om nogle af Natur og Ungdoms Ildfugle en dag fandt vej til de professionelle naturvejlederes række, for de fleste af dem har den ild i sig, der også skal brænde, når man er naturvejleder på fuld tid. Som naturvejleder er det en meget spændende og god udfordring at have et fast hold på mennesker, der igennem halvandet år ses igen og igen og der opstår hurtigt en stærk synergi- og netværkseffekt, som ellers aldrig kommer til udtryk i de andre typer af grupper, jeg laver aktiviteter med. Jeg genkender den hold-følelse, jeg selv fandt stor nytte af fra min egen efteruddannelse en holdfølelse, der selv efter en del år stadig er tydeligt, når jeg møder andre af de gamle Hold 8 ere. 47

50 Selvfølgelig rummer mit job som naturvejleder i Natur og Ungdom en lang række øvrige aktiviteter end den jeg har valgt at berette om her, men jeg ser vores Ildfugle-projekt som et af flagskibene ikke mindst når det gælder fremtiden og en ringe-i-vandet effekt af mit arbejde. 48

51 3.1 Naturvejlederarrangementer 2003 Tallene er baseret på indberetninger fra i alt 260 naturvejledere Samlet antal arrangementer og antal deltagere pr. amt Tabel 3.1 Samlet antal arrangementer og antal deltagere pr. amt Amt Antal Arrangementer Antal Børn Antal Voksne Deltagere Ialt Bornholm Frederiksborg Fyn København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Hovedtal Naturvejlederarrangementer fordelt på arrangementstyper Tabel 3.2 Åbne Arrangementer Amt Antal Arrangementer Antal Børn Antal Voksne Deltagere I alt Bornholm Frederiksborg Fyn København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Sum

52 Tabel 3.3 Skoleklasser m.v. Amt Antal Arrangementer Antal Børn Antal Voksne Deltagere I alt Bornholm Frederiksborg Fyn København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Sum Tabel 3.4 Grønne Foreninger / Organisationer Amt Antal Antal Antal Deltagere Arrangementer Børn Voksne I alt Bornholm Frederiksborg Fyn København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Sum

53 Tabel 3.5 Andre Foreninger Amt Antal Arrangementer Antal Børn Antal Voksne Deltagere I alt Bornholm Frederiksborg Fyn København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Sum Tabel 3.5 Familiegrupper Amt Antal Arrangementer Antal Børn Antal Voksne Deltagere I alt Bornholm Frederiksborg Fyn København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Sum

54 Tabel 3.6 Kurser For Voksne Amt Antal Arrangementer Antal Børn Antal Voksne Deltagere I alt Bornholm Frederiksborg Fyn København Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Århus Sum

55 3.2 - Program for konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole, Grenå Velkommen Visioner for Naturvejledningen i det 21. århundrede : Miljøminister Hans Chr. Schmidt Formand Bent Agerskov, Friluftsrådet Formand Tove Stockmarr, Naturvejlederforeningen Naturvejledning i fremtidens oplevelses- og netværkssamfund ved direktør Henrik Dahl, Advice Analyse Naturoplevelser, friluftsliv, sundhed og livskvalitet i fremtidssamfundet v. lektor Annette Bischoff, Høgskolen i Bø, Telemark, Norge Frokost Oplæg til eftermiddagens gruppearbejde ved formiddagens ordstyrer, vicedirektør Ole Christiansen Gruppedrøftelser i 4 grupper, der alle tager tager udgangspunkt i og forholder sig til dagens foregående indlæg: Borgerinddragelse hvordan får vi reel indflydelse? Oplæg ved lektor Birger Steen Nielsen, RUC Naturvejledernes samarbejde med fremtidens folkeskole. Oplæg ved lektor Søren Vinding, Forum for Miljøundervisning Naturvejledning, sundhed og livskvalitet. Oplæg ved lektor Erik Mygind, Institut for Idræt, Københavns Universitet Naturvejledning, partnerskab, kommercielle interesse, turisme. Oplæg v. redaktør C. Stig Eeg Sylvest, Jydske Vestkysten Grupperapporter Opsamling og konklusioner ved direktør Jan Eriksen, Friluftsrådet 53

56 3.3 - Debatoplæg fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet til konferencen om Naturvejledningens opgaver i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole i Grenå Naturvejlederordningen har med sine 250 naturvejledere, placeret og forankret i lokalsamfund, siden 1987 tilbudt naturoplevelser, som danskerne har taget vel imod. Over danskere bruger hvert år naturvejledernes tilbud. Det gælder både børn i dagpleje og i børnehavealderen, skolebørn i skoletid og i den fritid, de bruger i organisationer eller med familien og med ældre. Alle deltagerne har hermed ud over udflugterne mulighed for at engagere sig direkte i forvaltning af naturområder, men disse muligheder er ikke nok udnyttet og skal derfor yderligere stimuleres. Populært kan det siges at naturvejledere tilbyder: Den ægte vare i den ægte natur. Naturvejledernes opgaver skal i de kommende år udvikles yderligere, og det skal ske under aktiv inddragelse af såvel brugere som de lokale myndigheder, organisationerne osv. Samfundsudviklingen og ændringerne af livsmønstre giver også anledning til at sætte nye mål for de kommende års naturvejledningsindsats. Naturvejledning kan være et godt bindeled mellem befolkningen og de muligheder naturoplevelserne giver for en effektfuld udførelse af samfundets opgaver med forvaltning af natur- og kulturarv. Der er i disse år en stor fokusering på det enkelte menneskes egen indsats og en stigende erkendelse af behovet for mere konkrete tiltag, der effektivt kan: 1. Øge sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser 2. Sikre direkte borgerindragelse og en demokratisk proces i naturforvaltningen 3. Udvikle udfoldelses- og fordybelsesmuligheder som en selvfølgelig del af varetagelsen af landskabets kultur- og naturværdier 4. Bevare natur- og kulturværdier for efterfølgende generationer, herunder ikke mindst bevare biologisk mangfoldighed 5. Udvikle naturvejledningens mål og metoder i relation til nye opgaver, og sikre effektmålinger af resultaterne af indsatsen 1. Sundhed og livskvalitet Fedme og ringe fysisk form præger stadig flere af os. Hjerte-karsygdomme fremkalder dødsangst hos de midaldrende. Sundhedsrådgivere pointerer, at en halv times aktivitet og bevægelse om dagen er nok til at hindre disse livsstilssygdomme. I England ordinerer læger vandreture for at folk kan kurere sig selv, og det er også så småt begyndt her i landet. Aktiviteter i naturen er derfor et godt og flersidigt tilbud til alle døgnet rundt. Det kan give både den fornødne motion og dermed bedre livskvalitet, ro i sindet og gode naturoplevelser alene eller sammen med famille eller venner. Naturvejledningen har derfor et godt og nutidigt tilbud til danskerne, der kan kombinere naturforståelse og - oplevelser med den nødvendige og livsforlængende motion. I Norge er alle i fjeldet i påsken, på Kreta går alle turister 16 km i bagende sol gennem Samariakløften. Her i landet har vi også utallige muligheder. Hvordan sikrer vi, at de mange muligheder ikke bliver overset? 54

57 Børn har også godt af at være udendørs Ud med børnene, der er plads nok. Flere forskningsresultater og kampagner har dokumenteret de mange fordele herved. Hvordan sikrer vi flest mulige oplevelser i nærmoråderne? - og at børnene får det optimale udbytte af at arbejde og være aktive i naturen? Forebyggelse er billigere end helbredelse både økonomisk og mentalt. Mon ikke rationelle beregninger ville komme frem til, at naturvejledningsindsatsen har positivt resultat på bundlinien. Hvad er samfundsgevinsten ved at inddrage naturen som det store og inspirerende motionscenter med samtidige oplevelser af natur - og kulturværdierne? 2. Borgerindragelse I mange angelsaksiske lande arbejder naturvejlederne som frivillig koordinatorer i forhold til de relevante aktiviteter i samfundet. Her er det fx en central og krævende opgave at udvikle naturvejledning i retning af at etablere og støtte venneforeninger, der tager medansvar for forvaltning af offentlige og private naturområder. For naturvejlederne i Danmark er hovedopgaven at synliggøre og skabe forståelse for naturforvaltningen. Det kan i meget større omfang end hidtil ligeledes gøres ved at inddrage befolkningen aktivt i naturforvaltningens forskellige aspekter, som f.eks. er genopretning, pleje, overvågning og formidling. Naturvejledningen bør derfor også i fremtiden skabe muligheder for de, der har lyst til at være med. Naturvejlederne kan derved også være brobyggere til de professionelle forvaltere. Naturvejlederne kan motivere, inspirere, opdyrke, koordinere og støtte bestræbelserne på at skabe et væsentligt større aktiv medspil fra lokalområdet: befolkningen, lokale myndigheder og virksomheder. Hvordan griber naturvejlederen bedst denne opgave an? også i perspektivet af Velfærdsoplæg og regeringens initiativ omkring Nationalparker? Findes interessen overhovedet hos den danske befolkning? Ja, mon ikke. Der er næppe tvivl om, at der er et udbredt ønske om medejerskab og om at være med til at forbedre naturkvalitet og rekreative muligheder i ens nærområde. Vi har set spæde eksempler på, at skoler indgår i naturforvaltningsopgaver. Resultaterne er lovende, så naturvejlederne bør engagere sig i at udvikle metoder og finde ud af hvor stort potentialet er. Erfaringerne fra udlandet tyder på at frivillige har gode muligheder for at søge partnerskab med virksomheder og opnå tilskud fra fonde. Der kan selvfølgelig også snævert set være en økonomisk gevinst ved denne aktive deltagelse fra borgere, lokale myndigheder og virksomheder, eller man kan sige, at man får mere naturforvaltning for de samme penge. Og det er selvfølgelig godt nok, men den største gevinst ved den direkte inddragelse er, at flere bliver opmærksomme, får flere oplevelser og engagerer sig dybere i fx skovenes brugerråd og i andre steder, hvor der er muligheder for demokratisk indflydelse. 3. Udfoldelses- og fordybelsesmuligheder Der er pres på naturen fra erhverv, byudvikling m.v., og mange vil gerne ud. Faciliteterne og støttepunkter for friluftsliv spiller derfor en fortsat større rolle. Der kommer flere og flere nye vandreture, nye fugletårne dukker op og foldere med gå selv-på-iagttagelse temaer vinder stadig frem. Meget af dette er en helt selvfølgeligt del af naturvejledningen. 55

58 Vi mennesker har forskelligt "natursyn" og også ofte modstridende interesser i at færdes i naturen. Det vil derfor fortsat være en vigtig opgave at brede presset ud til andre områder/arealer, andre årstider og andre tider på døgnet. At "kanalisere" færdslen skåner naturen og sikrer folk muligheder for at dyrke deres friluftsliv uden at genere andre. Naturvejlederen er central i denne forbindelse og dermed i den fleksible naturforvaltning. Naturvejlederen kan altså være med til at sikre, at der tages hensyn til sårbar natur eller kultur eller særligt sårbare lodsejere. Mange mennesker kan også på denne måde nås effektivt, og naturvejlederen kan tilrettelægge nye muligheder sammen med lodsejere og lokalsamfund. Naturskoler og økobaser er et supplement til natur- og miljøundervisningen i skolerne, der skal give børnene både en anden oplevelse og en mere effektfuld supplerende indlæring end den, de får i klasselokalet. Børnene får med naturen som klasseværelse direkte førstehåndsoplevelser, som ellers ikke normalt indgår i børns liv og opvækst. Det er centralt for naturskolerne at arbejde med et nuanceret naturbegreb, hvor formidlingen af naturgrundlaget står i centrum. Der er et stort behov for at udvikle udeundervisning, herunder naturskoler og økobaser, for at tilbyde naturoplevelser og -aktiviteter til mange flere børn. Der er også behov for at få integreret naturskoleaktiviteterne i grundskolens undervisningsforløb og for at styrke samarbejdet mellem skolens lærere og naturskoler/økobaser. Andre institutioner for børn og unge må også inddrages. Hvordan kan naturvejlederen tage disse initiativer. Hvad skal der til konkret og praktisk? og mere overordnet? Også andre befolkningsgrupper end børn kan have glæde af at deltage i aktiviteter i naturen. Nogle naturskoler kan fx udvides til lokale naturcentre i lighed med lokale kulturcentre eller til grønne forsamlingshuse. Museer kan kombinere de kulturelle tilbud med naturformidling. Naturcentrene henvender sig til familier, turister m.fl. Naturvejledere er helt centrale i disse bestræbelser og kan også danne netværk mellem de forskellige naturcentre rundt om i landet til gensidig inspiration og udvikling. 4. Bevarelse af natur- og kulturværdier Danmark har mange vildtreservater og andre områder for naturbeskyttede områder enten som følge af national lovgivning eller internationale konventioner i FN eller EU regi. Flere steder har naturen gennem fredninger el.lign helt fred. I sådanne områder stilles der selvfølgelig særlige krav til naturvejledningsindsatsen. For at sikre beskyttelsen af sådanne sårbare naturområder må befolkningen også forstå baggrundene for beskyttelsen. Ellers bliver resultatet protester og måske egentlige protestbevægelser. Både Biodiversitetskonventionen og EU-samarbejdet kalder derfor også nødvendigvis på en generel opbakning fra alle samfundsgrupper. Danske naturvejledere har netop udarbejdet "10 bud" på, hvordan konkrete naturoplevelser kan gives en bedre sammenhæng med levevilkår og hverdag "De 10 bud" er netop vedtaget af International Ranger Federation, der bringer den videre til IUCN verdens naturbeskyttelsesforening. Med udgangspunkt i disse principper vil naturvejlederne også være rustede til at medvirke til en øget formidlingsindsats for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og bevare vor kulturarv - og samtidig være med til at opfylde Danmarks internationale forpligtigelser til at formidle biodiversitet. Kommercielle partnerskaber mellem private og offentlige institutioner og turisme er også en mulighed for en fremtidig naturvejlederindsats. Stæreekspressen til sort sol er et eksempel på et sådant partnerskab. Hvilke andre store arrangementer kan der tages initiativ til? 56

59 5. Udvikle naturvejledningens mål og metoder Oplevelsessamfund og oplevelsesøkonomi vinder stadig mere frem: Fødselsdagen er et godt eksempel: For to generationer siden bagte husmødrene selv lagkagebundene til fødselsdagskagen. I dag køber man hele arrangementet hos Mac Donald. Er det at sælge "hele oplevelser" noget, der bør satses mere på i naturvejledningen? Alle naturvejledere er placeret i en institution eller i en myndighed. Hvor skal naturvejlederen "høre til", og hvordan optimeres naturvejlederens arbejde i kraft af organisationen? Har organisationer med en naturvejleder et særligt ansvar for at danne partnerskab? Koordinationen af de 250 naturvejlederes arbejde og det fælles fodslaw er en væsentlig forudsætning for at naturvejlederne kan arbejde rationelt og udviklingsorienteret. Hvilke krav har arbejdsgivere til udviklingen og hvad forventes af den fælles koordinering, hvis anbefalingerne i dette oplæg skal følges? Hvilke initiativer er nødvendige? Hvem kan f.eks. tilbyde den nødvendige efteruddannelse af de 250 naturvejledere, og hvem betaler? Naturvejledningen vil også i fremtiden være et vigtigt led i gennemførelsen af en række internationale aftaler/forpligtigelser og i en række af regeringens politikker især borgerinddragelse, større naturforståelse hos børn og unge, forbedring af folkesundheden, bevarelse af biodiversitet, udviklingen af Nationalparker og en bæredygtig udvikling. Miljøministeriet vil derfor intensivere sin kontakt med og samarbejde med de relevante fagministerier, særligt: Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Fødevareministeriet og flere andre, herunder også Forskningsministeriet. Gør naturvejledningen en forskel? Har vi de rigtige effektktindikatorer, forskning og dokumentation, eller mangler vi at få udviklet redskaberne til denne vigtige opfølgning og monitering? Netværk af naturvejledernes interessenter kan også udgøre en velegnet "smeltedigel" for den nødvendige videreudvikling af naturvejledningsindsatsen. Måske kan der også etableres netværk af interessenter? 57

60 Naturvejlederordningens Fællessekretariat: Naturvejledning generelt Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade København Ø Tlf.: Kontaktpersoner: Kontorchef Lars Gudmand Pedersen Fuldmægtig Arne Bondo-Andersen Overassistent Grethe Povlsen Løntilskud til naturvejledere og naturvejledningsprojekter, Friluftsrådet Tipsadministrationen Scandiagade København SV Tlf.: Kontaktpersoner: Afdelingsleder Henning Enemark Naturvejleder Jacob Jensen Uddannelse og efteruddannelse for naturvejledere, Skovskolen Skovskolen Naturvejledning Nødebovej 77A 3480 Fredensborg Tlf.: Kontaktpersoner: Uddannelseschef Søren W. Pedersen Projektleder Mette Åskov Knudsen