NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003"

Transkript

1 NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet

2 Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2003 Redaktion: Arne Bondo-Andersen og Grethe Povlsen Tekst: Arne Bondo-Andersen, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.5, 1.6 og 1.9 Jacob Jensen, afsnit 1.7 og 1.8 Mette Åskov Knudsen, afsnit 1.4 Databehandling og grafik: Adam Conradi Forsidetegning: Line Wadum Tryk: Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen Udgivelsesår: Oplag: 600 stk. ISBN: Årsrapport 2003 kan fås hos: Frontlinien Miljøministeriet Rentemestervej København NV Telefon: samt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside:

3 Forord Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 beskriver med ord, tal og grafik naturvejlederarbejdet i Danmark i var det hidtil mest dynamiske år for Naturvejlederordningen, der nu er vokset fra 14 naturvejledere i 1987 til 266 i De gennemførte i 2003 ca naturvejlederaktiviteter med i alt godt deltagere. 5 naturvejledere har bidraget til årsrapporten med spændende beretninger fra naturen. Men der skete meget andet end det i 2003, som var et travlt arbejdsår for både de enkelte naturvejledere og for Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen. I marts 2003 forestod Naturvejlederordningen således en workshop med titlen To be or not to be sustainable på International Ranger Federation s (IRF) 4. Verdenskongres i Australien med deltagelse af 350 rangers og naturformidlere fra 40 lande. Resultatet af den danske indsats er 11 pricipper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling, som blev vedtaget under navnet Shared Principles for Heritage Interpreters promoting sustainable development. De eksempler på god naturvejledning, der blev vist i Australien, er samlet i håndbogen Ranger Interpretation Handbook, der er distribueret til 40 lande. På IUCNs store Nationalparkkongres i Sydafrika i september 2003 blev principperne forelagt af IRF og den danske naturvejlederforening i fællesskab. Det danske initiativ for globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen er således godt på vej til at blive en stor succes. Læs mere i afsnit 1.3. En anden af de store naturvejleder-begivenheder i 2003 var konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede i maj på Den Kommunale Højskole i Grenå. Konferencen blev åbnet af miljøminister Hans Chr. Smidt, Friluftsrådets formand Lars Mortensen og Naturvejlederforeningens formand Tove Stockmarr, der alle gav deres bud på Visioner for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Der var 150 deltagere, som livligt debatterede naturvejledningens rolle i fremtidens oplevelses- og netværkssamfund Konferencen gav klare signaler om udvikling i retning af, at naturvejledningen skal kobles med sundhed og livskvalitet, med nye samarbejdspartnere og med en mere aktiv inddragelse af borgerne i naturforvaltningen end hidtil. Læs mere i afsnit 1.2. Med udgangspunkt i konferencens resultater påbegyndte Fællessekretariatet i efteråret 2003 arbejdet med en handlingsplan for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen er indstillet på at tage udfordringerne op og sikre, at Naturvejlederordningen viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i den første 17 år. Naturvejlederne skal fortsat bidrage til at give naturoplevelser, naturforståelse, sundhed og velvære, som er vigtige elementer i velfærdssamfundet. Friluftsrådet Henning Enemark Skov- og Naturstyrelsen Lars Gudmand Pedersen

4 Indholdsfortegnelse for Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 Forord Side Naturvejlederordningen i Ordningen i ord og hovedtal Naturvejledning i det 21. århundrede Grenå-konferencen Naturvejledening som et redskab til at fremme en bæredygtig 11 udvikling 1.4 Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse af naturvejledere NaturvejlederNet Nordisk - Baltisk samarbejde Temanetværk, Nationalparker og regionalt arbejde Tips- og Lottomidler til Naturvejledning i Fællessekretariatet 33 Det skete i 2003 Beretninger fra naturen 2.1 Noget om giftplanter, åreladninger og giftmord! Naturvejleder Jan Tidemand, Tønballe Naturcenter 2.2 Natur i stedet for narko Naturvejleder Jimmi Madsen, Ringkøbing Amt 2.3 Appetitvækker til Naturvejlederen: "Naturvejledning på Nettet" Projektkoordinator Malene Bendix, Skoven i Skolen 2.4 En Land-art Naturlegeplads bliver til på Vestamager Naturvejleder Jes Aagaard, Jægersborg Statsskovdistrikt 2.5 Ildfugle på vingerne Naturvejleder Lars Jørgen Grønkjær, Landsforeningen Natur og Ungdom Bilag 3.1 Naturvejlederarrangementer Program for konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede 53 den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole, Grenå 3.3 Debatoplæg fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet til konferencen om Naturvejledningens opgaver i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole, Grenå 54

5 Naturvejlederordningen i Ordningen i ord og hovedtal var det hidtil mest aktive år i Naturvejlederordningens 16-årige historie. Der var nu 266 naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen, og de gennemførte i årets løb ca arrangementer med tilsammen mere end deltagere. I marts 2003 ledede danske naturvejledere workshoppen To be or not to be sustainable på International Ranger Federations 4. verdenskongres i Australien. Og i maj 2003 tog naturvejlederne fat på fremtiden med konferencen Naturvejledning i det 21. århundrede. Naturvejledernes arbejde Naturvejlederordningen skal sikre kvalificeret naturvejledning i Danmark. De 266 naturvejledere, der var tilknyttet ordningen i 2003, arbejdede for mange forskellige typer af arbejdsgivere, men alle ud fra samme formål. Naturvejlederordningens definition og formålsbeskrivelse af naturvejledningsarbejdet er: Naturvejledning er en helhedsbeskrivelse og en forklaring af et landskabs eller et områdes karakteristiske elementer og sammenhænge, der gennem direkte oplevelser fører til opdagelse af, kendskab til, viden om, respekt og omsorg for naturen og miljøet. Formålet er at formidle: at naturen både er en helhed af landskab, hav, klima, planter, dyr, historie og kultur, som mennesket indgår i, er afhængig af og påvirker, at naturen både skal beskyttes og benyttes, om naturgrundlaget, om erhvervene og friluftslivet i området, om de skrevne, og uskrevne regler for færdsel og ophold i det åbne land, om danske og globale miljøforhold og medvirke til en bæredygtig livsstil, om naturen i byen og sammenhænge mellem bylivet og miljøet. Naturvejledernes ansættelsesområder I 2003var der 266 naturvejledere tilknyttet ordningen som hel- eller deltidsnaturvejledere. Deres ansættelsessteder vises i nedenstående oversigt: Ansættelsessted Skov- og Naturstyrelsen Amter Kommuner Museer, organisationer m.v Freelance I alt Naturvejlederne tilknyttet ordningen omfatter skønsmæssig ca.150 heltidsansatte og ca. 115 deltidsnaturvejledere. Men selv om naturvejlederne er heltidsansatte som naturvejledere, 3

6 lægges der fra Naturvejlederordningens side vægt på, at de ikke kun arbejder med formidling, men også gennem andre opgaver er integreret i det område, de formidler. Skov- og Naturstyrelsen har 60 uddannede naturvejledere på statsskovdistrikterne. Mange af disse er skovfogeder, vildtkonsulenter og skovløbere, der har naturvejledning som en del af deres arbejde på Statsskovdistriktet. Yderligere 3 uddannede naturvejledere arbejdede i 2003 med naturvejledning som en del af deres arbejde i Skov- og Naturstyrelsen, på Skovskolen og i Friluftsrådet. Naturvejledernes aktiviteter 2003 Naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen skal indberette omfanget af deres naturvejledningsaktiviteter til Fællessekretariatet. I alt 260 naturvejledere ud af de 266, der var tilknyttet Naturvejlederordningen i 2003, har indsendt statistikskema. De har tilsammen gennemført ca naturvejlederaktiviter med mere end deltagere. Antallet af deltagere i naturvejlederaktiviteter steg med ca i 2003 i forhold til 2002, hvor der var ca deltagere. Naturvejlederarrangementernes fordeling på arrangementstyper viser en interessant udvikling, som vist i den grafiske fremstilling af fordelingen i 1995 og Det ses, at antallet af åbne arrangementer er faldet fra 29% i 1995 til 22% i Naturligvis er tallene behæftet med en vis usikkerhed, da 1995-tallene er baseret på 57 naturvejledere eller ca. halvdelen af de dengang aktive naturvejledere. Men det viser dog en klar tendens: prioriteringen af offentlige arrangementer er fortsat faldende. Til gengæld er kursusvirksomheden steget markant - fra 1% i 1995 til ca. 6 % i Mange af disse kurser har været afholdt for f.eks. lokale lærere og pædagoger, idet naturvejlederne har prioriteret dette som en god måde at få naturforståelse til at sprede sig som ringe i vandet personer var på kurser hos naturvejlederne i Hvad kostede naturvejledningen 2003? Den danske naturvejlederordning er en netværksordning, hvor de enkelte naturvejledere er finansieret lokalt - både lønninger og følgeudgifter i form af kontor, kørsel, telefon, pc er, trykning af foldere etc. Derfor eksisterer der i sagens natur ingen central oversigt over hvad naturvejledning i Danmark koster - men der kan opstilles et groft skøn over hvad det kostede i 2003 og hvor pengene kom fra: Løn- og kontorudgifter til naturvejledere under ordningen for deres naturvejledningsarbejde kan groft anslås til ca. 60 mio. kr. i Heraf kommer ca. 7 mio. kr. fra tips- og lottomidler. Amterne anvender skønsmæssig ca. 3 mio. kr. til naturvejledning af deres årlige bloktilskud af naturforvaltningsmidler på 35 mio. kr. Til uddannelse, kurser og projekter blev der i 2003 anvendt ca. 1.2 mio. kr. af dels naturforvaltningsmidler, dels tips- og lottomidler. Til drift af Fællessekretariatet blev der anvendt ca. 2.0 mio. kr. i Dette beløb dækker lønninger til ordningens administration, herunder administration af kursusvirksomheden, samt porto, møder og udgifter til naturvejleder elektroniske NaturvejlederNet. Sammenfattende kan det konkluderes, at Naturvejledning i Danmark kostede omkring 63 mio. kr. i Herfra kom ca. 13 mio. kr. fra centrale fonde, nemlig naturforvaltningsmidler og 4

7 Tips- og Lottomidler, medens de resterende ca. 50 mio. kom fra de mange forskellige myndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne er ansat. Naturvejlederordningen er overvejende lokalt forankret og finansieret For disse ca. 63 mio. kr. har mere end mennesker været i direkte kontakt med en naturvejleder. Herudover har naturvejlederne indirekte henvendt sig til hovedparten af den danske befolkning gennem en omfattende formidlingsindsats gennem brochurer, skilte og udstillinger, gennem artikler og interviews i aviser og blade og gennem deltagelse i programmer i radio og TV. 5

8 Figur 1 Antal arrangementer i hele landet Åbne arrangementer Skoleklasser m.v. Grønne foreninger/organisationer Andre foreninger Familiegrupper Kurser for voksne Figur 2 Fordeling af deltagere i hele landet Antal børn Antal voksne Ialt Åbne arrangementer Skoleklasser m.v. Grønne foreninger/organisationer Andre foreninger Familiegrupper Kurser for voksne 6

9 Figur 3a Fordeling af arrangementer i hele landet 2003 Kurser for voksne 6% Familiegrupper 7% Andre foreninger 8% Åbne arrangementer 22% Grønne foreninger/organisationer 4% Skoleklasser m.v. 53% Figur 3b Fordeling af arrangementer i hele landet

10 1.2 - Naturvejledningen i det 21. århundrede Grenå-konferencen Baggrund En af de store naturvejleder-begivenheder i 2003 var Skov- og Naturstyrelsens og Friluftsrådets konference Naturvejledning i det 21. århundrede den 19. maj 2003 på Den Kommunale Højskole i Grenå. Bagrunden for konferencen var et ønske om at få naturvejledningens fremtid debatteret i de brede spekter af offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, som står bag Naturvejlederordningens nu 266 naturvejledere. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet finder det vigtigt for naturvejledningens udvikling, at parterne bag Naturvejlederordningen mødes og diskuterer hvordan naturvejledningen til stadighed kan være på forkant med udviklingen og klar til at løse opgaverne i det 21. århundrede. Konferencen var grundig forberedt af en brainstormingsgruppe nedsat af Fællessekretariatet i samarbejde med Naturvejlederforeningen. Gruppen konstaterede, at Naturvejledningen står overfor mange og spændende udfordringer i det 21. århundrede: Fremtidens oplevelses- og netværkssamfund Sundhed og livskvalitet Borgerinddragelse Fremtidens skole Partnerskab Nationalparker Målgruppen for konferencen var først og fremmest naturvejledernes arbejdsgivere. Derfor skrev vi i indbydelsen til konferencen, at naturvejledere er også velkomne i selskab med deres arbejdsgiver. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet udsendte forud for konferencen et debatoplæg om Naturvejledning i det 21. århundrede. Debatoplægget og konferenceprogrammet bringes som bilag til denne årsrapport som bilag 3.2 og 3.3. Konferencen Konferencen var klassisk organiseret: Om formiddagen en række inspirationsindlæg i plenum, om eftermiddagen gruppedrøftelser i 4 grupper og derefter opsamling af hele dagens debat. Konferencen blev åbnet af miljøminister Hans Chr. Smidt, Friluftsrådets formand Lars Mortensen og Naturvejlederforeningens formand Tove Stockmarr, der alle gav deres bud på Visioner for Naturvejledningen i det 21. århundrede. Herefter var der oplæg ved direktør Henrik Dahl, Advice Analyse, og lektor Annette Bischoff, Høgskolen i Bø, Telemark, Norge, som begge gav deres bud på naturvejledningens rolle i fremtidens oplevelses- og netværkssamfund. Om eftermiddagen var der gruppedrøftelser i 4 grupper, der alle tog udgangspunkt i formiddagens indlæg. Grupperne var: Borgerinddragelse hvordan får vi reel indflydelse? Naturvejledernes samarbejde med fremtidens folkeskole Naturvejledning, sundhed og livskvalitet Naturvejledning, partnerskab, kommercielle interesse, turisme. 8

11 Der deltog ca. 150 naturvejledere og arbejdsgivere i konferencen, og debatten var livlig. Fællessekretariatet fik mange positive reaktioner på konferencen! Men vi fik også at vide, at programmet var for tætpakket med for lidt tid til at snakke! Det tager vi til os! Miljøminister Hans Chr. Schmidt sagde på naturvejlederkonferencen i Grenå den 19. maj 2003 bl.a.: Jeg ser frem til, at naturvejlederne spiller en betydelig rolle som inspiratorer i arbejdet med børn og natur, udvikling af medejerskab, partnerskab og engagement i naturpolitikken, arbejdet med naturbeskyttelse, og realiseringen af en forebyggende sundhedspolitik. Der er mange ny opgaver at tage fat på og nye partnere at komme i samarbejde med. Nye idéer kan afprøves i pilotprojekterne for nationalparkerne. Her er opgaven jo netop at få tingene til at hænge sammen og skabe balance mellem de mange forskellige interesser og synspunkter. Efter konferencen Fællessekretariatet evaluerede konferencen og drog følgende overordnede konklusioner: Konferencen gav klare signaler om behov for ændringer i retning af, at formidling skal kobles med sundhedsperspektivet, aktivitetsmuligheder for borgere og turister samt en mere konkret og effektfuld inddragelse af undervisningsaspektet i forhold til børn og unge. Konferencen pegede på en politisk vilje til en langt mere aktiv inddragelse af borgerne i brug, pleje og formidling af vort naturgrundlag, med nye roller til følge for den traditionelle naturvejleder. Konferencen pegede på behov for en forskningsbaseret udvikling af effektindikatorer for forskellige formidlingsformer og aktiviteter. 9

12 Konferencen bekræftede, at der bør ske en udbygning af mål og rammer i den eksisterende ordning i retning af de sigtelinier, som konferenceoplægget og dens resultater har peget på. Tonen i konferenceforløbet udtrykte positive tilkendegivelser om naturvejledningens hidtidige resultater og viste fortsat et udpræget engagement hos såvel arbejdsgivere som naturvejledere. Planen for det 21. århundrede Fællessekretariatet er på baggrund af ovenstående overbevist om nødvendigheden af et videre arbejde med konkretisering af det 21. århundredes formidlingsperspektiver og konkrete opgaver. Det er Fællessekretariatets opgave at tage ansvar for en initiering af en sådan udviklingsproces. Konferencen den 19. maj 2003 viste imidlertid også tydeligt, at opgaven ikke kan (eller bør) løftes indefra af ordningen selv, men må ske gennem aktivt samspil mellem ordningen, dens målgrupper og arbejdsgivere, eksterne interessegrupper og andre relevante partnere. Derfor vil Fællessekretariatet i 2004 fremlægge forslag til et mere konkret udviklingsarbejde med udgangspunkt i konferencens gruppetemaer, baseret på debatoplæggets tanker samt resultater og indtryk fra konferencen. Fællessekretariatet vil tilrettelægge et udviklingsarbejde med konkret formulering af en serie handleplaner inden for temaerne: 1. Øge sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser 2. Sikre direkte borgerindragelse og en demokratisk proces i naturforvaltningen 3. Udvikle udfoldelses- og fordybelsesmuligheder som en selvfølgelig del af varetagelsen af landskabets kultur- og naturværdier 4. Bevare natur- og kulturværdier for efterfølgende generationer, herunder ikke mindst bevare biologisk mangfoldighed 5. Udvikle naturvejledningens mål og metoder i relation til nye opgaver og sikre effektmålinger af resultaterne af indsatsen. 10

13 1.3 - Naturvejledning som et redskab til at fremme en bæredygtig udvikling Som omtalt i tidligere årsrapporter besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet i 2000 at afholde en International Naturvejlederkonference i Danmark i 2002 i samarbejde med Den Grønne Fond, Naturvejlederforeningen og de 2 internationale naturvejleder/rangerorganisationer: Heritage Interpretation International (HII) og International Ranger Federation (IRF). Også IUCN (International Union for Conservation of Nature) og FEE (Foundation for Environmental Education) blev inviteret til at delage i forberedelserne og gennemførelsen af konferencen. Hovedsigtet med konferencen var globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen. Over hele verden udføres der naturvejledning af personer med mange forskellige titler naturvejledere, rangers, Nature Interpreters etc. Ikke mindst danske erfaringer viser, at det er muligt gennem naturvejledning at kombinere gode naturoplevelser med en anskueliggørelse af hvordan en bæredygtig udvikling fremmes. Det blev besluttet at afholde denne internationale naturvejlederkonference på LO-Skolen i Helsingør den sept med følgende titel: Nature interpretation as a tool in promoting sustainable development En international styregruppe besluttede, at i stedet for en sædvanlig konferencerapport skulle konferencens resultater udmøntes i et princippapir en Code of Conduct i God naturformidling til fremme af bæredygtighed og i en håndbog. I denne håndbog skulle principperne i en sådan Code of Conduct illustreres med praktiske eksempler på, hvorledes man som naturvejleder inddrager bæredygtig udvikling i hverdagens formidling, og hvordan man kan demonstrere sammenhængen mellem hverdagen, vor egen adfærd og den globale miljøsituation. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet fandt i juni 2002 ikke, at antallet af tilmeldte udenlandske deltagere var højt nok til at sikre den kreative og mangesidige proces, der skulle føre frem til en Code of Conduct for god naturvejledning og en håndbog af høj international standard, og besluttede på denne baggrund at aflyse konferencen. Selv om konferencen blev aflyst, fandt Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen stadig, at naturvejledning er et vigtigt redskab til at fremme en bæredygtig udvikling og vurderede derfor hvorledes det forarbejde, der var gjort til konferencen, kunne nyttiggøres bedst mulig, f.eks. i kommende beslægtede internationale konferencer. Derfor tilbød Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen International Ranger Federation (IRF), at naturvejledere fra Danmark ville forestå en workshop på den kommende IRFs 4. Verdenskongres i Australien den marts Dette forslag sagde IRF ja tak til. Fællessekretariatet inviterede herefter de naturvejledere, der havde deltaget i forberedelserne af Verdenskonferencen, til at være med i det fortsatte arbejde med udvikling af Code of Conduct og håndbogen med gode eksempler. 15 naturvejledere ville gerne være med i det fortsatte arbejde. En lille arbejdsgruppe, koordineret af Fællessekretariatet, gik i gang med at forberede en workshop med temaet To be or not to be sustainable på IRFs verdenskongres i Australien i marts Via internet blev naturvejledere over hele verden opfordret til at komme med input til Code of Conduct for god naturvejledning og med konkrete cases til håndbogen. Verdenskongressen samlede 350 rangers og naturformidlere fra 40 lande og blev afholdt sidste uge i marts 2003 i en nationalpark tæt ved Melbourne i det sydlige Australien. Den danske naturvejlederordning ledede workshoppen med temaet To be or not to be sustainable. Vi havde 11

14 valgt en vekselvirkning mellem plenumdiskussioner om principperne for god naturvejledning og en demonstration af disse med konkrete naturvejlederaktiviter. Nogle af de danske naturvejlederaktiviteter vakte mildest talt opsigt. Det var især aktiviteter, der involverede dyr. At aktivere fx skoleklasser med at pelse eller brække et dyr eller at tilberede et måltid var en fremmed og fascinerende verden for mange naturvejleder fra andre lande. Og det satte mange tanker i gang om selv at gå hjem og prøver det. I plenum var der en spændende diskussion om udkastet til Principper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling. Lidt overraskende var det, at især amerikanske Nationalpark-rangers var betænkelige ved at inkorporere tanker om bæredygtig udvikling i deres formidling. Nogle af dem fandt, at det var nok som hidtil at formidle gode naturoplevelser. Det var en tankevækkende oplevelse for 20 år siden var det bl.a. erfaringer fra formidlingen i USA's Nationalparker, der inspirerede til dannelsen af den danske Naturvejlederordning. Nu virkede det lidt som om, at der ikke er sket ret meget i Nationalparkernes formidling siden dengang. Efter debat og justeringer blev de 11 principper for god naturvejledning til fremme af en bæredygtig udvikling vedtaget under navnet Shared Principles for Heritage Interpreters promoting sustainable development. Principperne er udarbejdet på engelsk, og de er siden oversat til spansk, fransk og dansk. På IUCN's store Nationalparkkongres i Sydafrika i september 2003 blev principperne forelagt af IRF og den danske naturvejlederforening i fællesskab. Det danske initiativ for globalt at fremme inddragelsen af bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen er således godt på vej til at blive en stor succes. Naturvejleder Stella Blichfeld, Jægersborg Statsskovdistrikt, brækker et dyr sammen med en flok børn. Det er en god og populær naturvejlederaktivitet i Danmark på IRFs verdenskongres i Australien i 2003 vakte det stor opsigt! Foto: SNS 12

15 Den danske oversættelse af de 11 principper lyder således: Formidlingsprincipper for naturvejledere til fremme af en bæredygtig udvikling En professionel naturvejleder bør bruge nedenstående principper for at fremme forståelsen og gennemførelsen af en bæredygtig udvikling. Gennemføre naturvejledning af høj kvalitet: Udvikle et dybtgående kendskab til naturen og kulturmiljøet i det område, der formidles, og herudfra opbygge en serie af relevante budskaber og historier. Udvikle et dybtgående kendskab til den gruppe, man formidler til. Skaf kendskab til gruppens opfattelser, erfaringer og viden og udvikle naturvejlederaktiviteten med respekt for diversiteten i gruppen, herunder alder, kulturelle og kønsmæssige forskelle. Anvend en effektiv formidlingsteknik: hav et klart mål for aktiviteten, organiser hvert program eller aktivitet omkring en relevant og central idé, planlæg hele forløbet og evaluer forløbet bagefter. Giv deltagerne flere muligheder for at finde forbindelsen mellem dine budskaber og aktiviteter og deres egen daglige liv og motivationer. Stimuler dem derved til at reflektere over deres livsstil. Vær opmærksom på, at det ofte er inspiration og sindsbevægelse, der får folk til at handle. Brug den lokale natur og udvikl praktiske og aktive metoder, der involverer flest mulige af deltagernes sanser. Opmuntrer og inspirer til en bæredygtig livstil: Inkorporer bæredygtighedsprincipper i naturvejledningsaktiviteten og udvikl sammen med deltagerne idéer til tiltag, som er lokalt realistiske og samtidig har et bredere og globalt perspektiv. Planlæg og gennemfør din aktivitet så den demonstrerer bæredygtighedsprincipper. Brug i videst mulig omfang materiale fra producenter, der er producer bæredygtigt. Inspirer deltagerne til at involvere sig i de lokale beslutningsprocesser vedrørende livsstil og udvikling. Demonstrer selv en ærlig, etisk og klar holdning til bæredygtighed. 13

16 De eksempler på god naturvejledning, der blev vist i Australien, er samlet i håndbogen Ranger Interpretation Handbook, der er distribueret til 40 lande. 14

17 1.4 - Naturvejlederuddannelsen og efteruddannelse af naturvejledere Naturvejlederuddannelsen Skovbunden myldrer med dem; farverige børn i solide flyverdragter og med røde kinder i forårskulden. Der snakkes, lyttes, smages, røres og duftes. Der leges og fortælles og alle sanser er i fuld brug. Sammen med dem er en blandet gruppe voksne, ivrige som børnene, i gang med at iagttage børnene. Det første kursus på naturvejlederuddannelsen er i fuld gang og kursisterne er i skoven med den lokale skole i Hillerød. Temaet er børns opmærksomhed, og hvordan lærer man det bedre end ved at være derude, derude i skoven, derude i skoven med børnene? Aktiviteter og praktiske øvelser er en vigtige del af naturvejlederuddannelsens kurser. Den praktiske indgangsvinkel til emnerne har som ofte den bedste virkning, når kursusstof skal omsættes til praksis derhjemme på jobbet. Naturvejlederne har meget blandet baggrund og desuden forskellige arbejdsbeskrivelser, derfor er det også nogle gange en stor udfordring at skulle udbyde en uddannelse, som kan rumme alle og give alle noget med hjem. Uddannelsen er bygget op omkring emner, som er centrale i dansk naturvejledning. Disse emner dækker fra pædagogik og refleksion over formidlingsteknik, kildeindsamling og planlægning til lovgivning, landskabsforståelse, miljø og ressourceforbrug. Formålet med uddannelsen er at gøre de professionelle naturvejledere mere kompetente indenfor formidling. Da deltagerne på uddannelsen har vidt forskellig baggrund og arbejdsforhold, må uddannelsen struktureres, så der tages højde for dette. De enkelte kurser under uddannelsen fokuserer således på de fælles problemstillinger og formidlingsområder, der udgør kernen i naturvejledningen, hvorimod der i uddannelsens 3 studieperioder arbejdes med individuelle studieopgaver, der styrker og udvikler den enkelte naturvejleders daglige praksis. Som den første studieopgave, skal hver enkelt kursist planlægge og gennemføre et konkret arrangement, hvor en lille gruppe kursuskolleger og en projektvejleder deltager som fluer på væggen. De giver derefter konstruktiv feedback og kollegial vejledning. Dette er en kolossal mulighed for at kunne kigge på egen praksis og derigennem blive mere bevidst om sine stærke og svage sider som naturvejleder. I 2003 startede Hold 16 på naturvejlederuddannelsen. Holdet er sammensat af mange mennesker med meget forskellig baggrund og med mange forskellige arbejdsbeskrivelser, men netop dette er styrken. Den store mangfoldighed giver gode muligheder for erfaringsudveksling og netværksdannelse. Hold 15 afsluttede deres naturvejlederuddannelse i november i Nordjylland. Deres sidste kursus omhandlede dels udstillinger, natursyn og etik samt udarbejdelse af handleplaner for deres fremtidige virke som naturvejledere. Efter en festlig afslutningsaften, blev alle 24 kursister tildelt kursusbevis og uglelogo. Lærerværelset Hvert uddannelseshold har tilknyttet en gruppe kursusledere og projektvejledere, som er naturvejledere med en solid baggrund med naturvejledning, kursusledelse og vejledning. Lærerværelset er det forum, hvor disse mennesker mødes og snakker uddannelse, praksis og teori, metoder og redskaber, pædagogik osv. Lærerværelset findes dels som en konference på NaturvejlederNet, hvor den daglige snak kan foregå over internettet, dels så samles hele gruppen af vejledere og kursusledere til et 2-dages seminar hvert år. På dette seminar er der tid til snak i mindre grupper, til erfaringsudveksling og 15

18 til oplæg udefra. Disse oplæg har karakter af efteruddannelse for kursuslederne og vejlederne og omhandler pædagogiske problemstillinger, som er centrale i uddannelse af voksne mennesker. Tidligere har oplægget beskæftiget sig med supervision, vejledning og refleksion. I 2003 holdt Kristin Myhre fra Praxis oplæg én dag, der omhandlede projektvejledning, vejlederroller og modstand mod læring. Naturcenter-medarbejder kursus I 1999 besluttede det daværende Naturvejlederudvalg, at der skulle planlægges og gennemføres en kursusrække for naturcentermedarbejdere. Målgruppen var først og fremmest mennesker, der fungerer som medhjælpere for naturvejledere. Der blev sigtet mod alle former for tilknytning til naturcentre: Fleks-skånejob, jobtræning, ordinært ansatte, frivillige medhjælpere og vikarer. I 2000 gennemførtes den første kursusrække, som bestod af 3 ugers kursus, fordelt over året. Kurserne fandt sted på Bundsbæk Møllegård og Kongskilde Friluftsgård. Naturvejlederne John Holst og Tage Madsen var kursusledere under hele forløbet. I 2003 har John Holst og Tage Madsen gentaget kurset for naturcentermedarbejdere, nu opbygget over to kursusgange. Kurserne har indeholdt bl.a. formidlingsteknik, herunder en del praktiske øvelser og ekskursioner, friluftsliv, naturfaglige oplæg mv. Holdet i 2003 var på 11 deltagere. Heraf var 9 personer tilknyttet naturcentre. Alle deltagere har været utrolig glade for kurset, som har givet dem nye værktøjer og ny inspiration til deres arbejde på bl.a. naturcentre rundt om i Danmark. Begge kursusrækker har været støttet økonomisk af Tips- og Lottomidler. Fremtiden Naturvejlederuddannelsen har nu eksisteret siden 1987, hvor det første hold naturvejledere blev uddannet. I 1998 blev uddannelsen moderniseret og 6 hold naturvejledere har siden da gennemført dette kursusforløb med gode resultater. I takt med udviklingen i vort samfund har Fællessekretariatet som nævnt andetsteds arbejdet med Naturvejledningen i det 21. århundrede, en proces som også har bragt nye fokuspunkter for formidlingen op. Processen har helt naturligt givet anledning til en række uddannelsesmæssige overvejelser. Som strategi har Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen arbejdet med to muligheder: Justering af den eksisterende uddannelse endnu en gang og fastholdelse af dens nuværende status som intern efteruddannelse af ansatte naturvejledere. Afsøgning af mulighederne for en omlægning af naturvejlederuddannelsen fra nuværende koncept til en selvstændig pædagogisk diplomuddannelse. En pædagogisk diplomuddannelse er en kompetencegivende formel videregående uddannelse under Undervisningsministeriet. En formalisering vil medføre et længere uddannelsesforløb, ændrede optagelseskriterier, adgang for en større kreds af uddannelsessøgende og en anden finansiering. Det vil også betyde en ændring i forhold til netværksdannelse og til mulighederne for at rumme intensive praksisforløb under kurserne. Før en beslutning kan tages, skal fordele og ulemper for begge alternativer drøftes nøje. Disse drøftelser pågik ved udgangen af 2003 stadig med sigte på en afklaring i

19 For begge alternativer er det vigtigt, at naturvejlederuddannelsen fremover kan uddanne naturvejledere, der også kan varetage de nye opgaver, som der stadig tydeligere tegner sig for naturvejledningen i det 21. århundrede, og at den indeholder efteruddannelseselementer for de nu næsten 300 allerede uddannede naturvejledere. 17

20 1.5 - NaturvejlederNet Naturvejlederordningen har siden 1998 haft et internt elektronisk netværk, NaturvejlederNet. Nettet er placeret på Skolekom, der bruger det canadiske system First Class. Naturvejleder Peer Nørgaard, Stevns Natur Center, er netansvarlig for NaturvejlederNet. I 2003 udløb Fællessekretariatets kontrakt med Skolekom og NaturvejlederNet, og Fællessekretariatet benyttede anledningen til at analysere både naturvejledernes brug af Naturvejleder- Net og om der var dukket andre og konkurrencedygtige servere end Skolekom op. Fællessekretariatets vurdering var, at det elektroniske medie er kommet for at blive, og at et elektronisk netværk er et nødvendigt bindeled mellem Fællessekretariatet og naturvejlederne og mellem naturvejlederne indbyrdes. Vi har i årenes løb konstateret en stadig stigende anvendelse af NaturvejlederNet i takt med tilgangen af yngre og mere computervante naturvejledere. Fællessekretariatet fandt ikke nogen konkurrencedygtig alternativ til Skolekom. Vi besluttede derfor i 2003 at fortsætte det gode samarbejde med Skolekom og med Stevns Natur Center om at være netansvarlig og tegnede en 2-årig kontrakt om dette. Såfremt det igangværende udviklingsarbejde Naturvejledning i det 21. århundrede medfører nye opgaver for NaturvejlederNet med en væsentlig forøgelse af opgaverne, genforhandlers kontrakten mellem Skov- og Naturstyrelsen og Stevns Natur Center. Stevns Natur Centers opgaver ifølge den nye kontrakt er at: Være ansvarlig for nettets daglige drift, med bemyndigelse til at oprette konferencer, redigere og rydde op på nettet. Godkende eller ikke-godkende nye abonnenter. Tvivlstilfælde forelægges Fællessekretariatet. Varetage kontakten til Skolekom. Gennemføre kurser og demonstrationer efter behov for nye naturvejledere, regionale netværk, årsmøder etc. Udarbejde et midtvejsevalueringsnotat til Fællessekretariatet ved udgangen af 2004 og samle et evalueringsnotat senest 1. november Udsende et elektronisk nyhedsbrev hver 14. dag med en superkort omtale af 4-6 nyheder på NaturvejlederNet i de forløbne 2 uger til abonnenter, der tilmelder sig denne service. Nyhedsbrevet går til abonnenternes normale , og det er abonnenternes eget ansvar at tilmelde sig med korrekt adresse. Denne service vurderes særskilt i forbindelse med midtvejsevalueringen i

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Friluftsrådet

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Friluftsrådet NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2003 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2003 Redaktion: Arne Bondo-Andersen og Grethe Povlsen Tekst: Arne

Læs mere

NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2002

NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2002 NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2002 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2002 Redaktion: Arne Bondo-Andersen og Grethe Povlsen Tekst: Arne

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis- Partnerskabsaftale mellem Danmarks Jægerforbund, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen Kronylland, Naturhistorisk Museum, og Syddjurs Kommune om fælles, koordinerende

Læs mere

Naturvejlederordningen. Årsrapport 2004

Naturvejlederordningen. Årsrapport 2004 Naturvejlederordningen Årsrapport 2004 Forord Naturvejlederordningens Årsrapport 2004 beskriver med ord, tal og grafik naturvejlederarbejdet i Danmark i 2004. 2004 var et dynamisk år for Naturvejlederordningen,

Læs mere

Årsrapport 2010: AQUA Sø- og Naturcenter

Årsrapport 2010: AQUA Sø- og Naturcenter Årsrapport 2010: AQUA Sø- og Naturcenter Vandhulsundersøgelse ved Skovens Dag på Klostermølle Naturvejleder Lars Nygaard AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej 55 8600 Silkeborg For AQUA Sø- og Naturcenter

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Naturvejledning i det 21. århundrede

Naturvejledning i det 21. århundrede 1 Naturvejledning i det 21. århundrede Handlingsplan 2005 2 Titel: Naturvejledning i det 21. århundrede. Handlingsplan Tekst: Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen i samarbejde med Naturvejlederforeningen

Læs mere

IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF

IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF - et natur & kulturformidlingscenter - INTRODUKTION Vadehavets Formidlerforum blev dannet under Nationalpark Vadehavets pilotprojektfase og har siden

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Ref. nr. 23006 Navn naturvejleder: Den koordinerende naturvejleder for Fredensborg Kommune og Haver til Maver Navn naturvejleder: Stillingen og

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2014

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2014 Naturvejlederløntilskud Årsplan 2014 Referencenummer: 20667 Navn naturvejleder: Sara Gelskov Navn arbejdsgiver: Tove Damholt Arbejdssted: Østsjællands Museum Adresse: Højerup Bygade 38 Postnummer/By: 4660

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2013

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2013 Naturvejlederløntilskud Årsplan 2013 Referencenummer: 20667 Navn naturvejleder: Sara Gelskov Navn arbejdsgiver: Tove Damholt Arbejdssted: Østsjællands Museum Adresse: Højerup Bygade 38 Postnummer/By: 4660

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Ny Naturvejlederordning fra 2016

Ny Naturvejlederordning fra 2016 Ny Naturvejlederordning fra 2016 Samarbejdspartnere Center for Børn og Undervisning Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Center for Teknik og Miljø Østsjællands Museum Stillingen er normeret

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

2.1 Nutidens børn er fremtidens voksne Af naturvejleder Trine Hyllested, Holbæk Seminarium

2.1 Nutidens børn er fremtidens voksne Af naturvejleder Trine Hyllested, Holbæk Seminarium Indholdsfortegnelse. Forord 1 Side 1 Naturvejlederordningen i 2000 1.1 Ordningen i ord og hovedtal i 2000 3 1.2 Naturvejlederuddannelse og efteruddannelse for naturvejledere 8 1.3 Netværk og Naturvejledere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012

Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012 Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012 Til fælles orientering og måske et særligt tilbud til dig. De nordiske lande har sammen fået godkendt et spændende projekt fra Nordisk Ministerråd, der skal

Læs mere

Nationalpark Skjern Å formidlingsforum

Nationalpark Skjern Å formidlingsforum Returadresse Kjærgaardsvej 8 6950 Ringkøbing _ Miljø og Natur miljo.natur@rksk.dk Sagsbehandler Jakob Bisgaard 99741546 jakob.bisgaard@rksk.dk Dato 25. februar 2009 Sagsnummer 2007023795A Nationalpark

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi 25. marts 2014 Dette udkast til kommunikationsstrategien er diskuteret i naturvejlederforeningens bestyrelse og i en ad hoc kommunikationsgruppe med repræsentanter fra bestyrelsen

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Naturvejlederløntilskud

Naturvejlederløntilskud Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 20661 Navn naturvejleder: Navn arbejdsgiver: Arbejdssted: Rikke Skriver Vesterlund Middelfart Museum Middelfart Museum Adresse: Algade 8 Postnummer/By:

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen NATURVEJLEDERORDNINGEN ÅRSRAPPORT 2001 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Friluftsrådet Titel: Naturvejlederordningen - Årsrapport 2001 Redaktion: Arne Bondo-Andersen, Stig Overby og Grethe Povlsen

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Navn naturvejleder: Thor Hjarsen Navn arbejdsgiver: Red Barnet Arbejdssted: Red Barnet (landsdækkende) Adresse: Rosenørns Alle 12 Postnummer/By:

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet - paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

5 Naturvejledning Vision: Naturvejledning Målet med naturvejledning er Direkte formidling

5 Naturvejledning Vision: Naturvejledning Målet med naturvejledning er Direkte formidling 5 Naturvejledning Vision: Skov-og Naturstyrelsens vision for naturvejledning er: Gennem et landsdækkende netværk af naturvejledere at give borgerne direkte oplevelser i naturen med det formål at øge deres

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid:

Læs mere

Studieordning for Naturvejlederuddannelsen (revideret januar 2009)

Studieordning for Naturvejlederuddannelsen (revideret januar 2009) Overordnet ansvarlig for uddannelsen: Friluftsrådet Scandiagade 13 2450 København SV www.friluftsraadet.dk Studieordning for Naturvejlederuddannelsen (revideret januar 2009) Spørgsmål vedrørende optag,

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Rådgivning til store kvægbedrifter

Rådgivning til store kvægbedrifter Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere

Læs mere