elfaget - hvad kendetegner den gode håndværker? - et debatoplæg med fokus på uddannelse
|
|
- Olaf Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 elfaget - hvad kendetegner den gode håndværker? - et debatoplæg med fokus på uddannelse
2
3 Indhold Indledning side 3 Den gode el-håndværker side 4 Lærlingen i centrum side 6 Krav til branchens interessenter side 7 - Virksomheden - Den tekniske skole - Læresvenden Kildehenvisninger side 8 Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål side 9 - Lærling - Virksomhed - Teknisk skole - Læresvend elfaget - hvad kendetegner den gode håndværker? - et debatoplæg med fokus på uddannelse Udgivet af: El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, Layout: EVU - december 2006 Foto: Lene K 1
4 2
5 Indledning Formål Dansk El-Forbund og TEKNIQ har udarbejdet dette debatoplæg, som skal få branchen til at forholde sig til det gode håndværk og den gode håndværker. Den overordnede målsætning er at få elbranchens aktører - tekniske skoler, virksomheder, svende og lærlinge - til altid at tage udgangspunkt i det gode håndværk og give plads for den faglige stolthed. Baggrund Vores elektrikeruddannelse er i verdensklasse med hensyn til det teoretiske niveau, og det opdaterede og fremadrettede indhold giver branchen en omstillingsparathed i særklasse. Branchen kan uden store problemer absorbere nye teknologier og kan selv med en historisk lav arbejdsløshed servicere sine kunder på alle områder. Organisationernes rapport Nye installationsformer i elbranchen fra august 2006 påpeger, at der skal ske forbedringer i uddannelsessystemet, som bl.a. skal sikre uddannelserne et højt fagligt kvalitetsniveau, og at håndværkslæringen styrkes. Det gode håndværk skal plejes i branchen og i alle led af elektrikeruddannelsen, så den faglige stolthed kan udvikle sig - en faglig stolthed, som både kommer af respekten for eget arbejde og andres respekt i undervisnings- og arbejdssituationer. Jo tidligere en udvikling kan præges, jo bedre. Derfor fokuserer dette debatoplæg primært på lærlingens situation og de faktorer, der har indvirkning på, om lærlingene bliver fremtidens gode håndværkere. Men der er malurt i bægeret den offentlige debat har med jævne mellemrum rettet skytset mod den manglende kvalitet i byggeriet, og statistikkerne fra Sikkerhedsstyrelsens 10 % eftersyn viser, at der er behov for at hæve kvaliteten i elbranchen - i over halvdelen af tilsynene blev der fundet fejl! Internt i branchen viser bl.a. Danmarksmesterskab for unge elektrikere, at de håndværksmæssige færdigheder ikke var rutine for deltagerne selv for de dygtigste. Det samme viste sig i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen af installationsforløbet. 3
6 Den gode el-håndværker - holdninger og færdigheder Som oplæg til debatten giver vi et bud på, hvad vi mener, der karakteriserer den gode el-håndværker. Den gode el-håndværker Langt det meste af elektrikerens arbejde er skjult for brugerne, og udviklingen af komponenter og materialer er i mange år gået i retning af lettere og mindre praktisk installationsarbejde. Denne udvikling og den travle arbejdsdag gør, at nogle elektrikeres håndværksmæssige færdigheder ikke får lov til at udvikle sig. For at få den gode visuelle oplevelse skal elektrikerens egne krav til kvalitet være høje, og de grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, som fx korrekt brug af værktøj, skal være på plads. Når installationer skal udføres synligt eller med komponenter, som ikke lige kan klikkes på, ser man ofte, at det resulterer i gabende samlinger, skæve kabler, forkert anvendelse af komponenter eller rod i installationen bag tavleafdækningen. Indgående kendskab til love og regler er ligeledes en nødvendighed for at kunne udføre en håndværksmæssig korrekt og fejlfri installation. Denne viden skal med jævne mellemrum opdateres og genopfriskes, således at unødvendige fejl ikke opstår. Det samme gælder for materialekendskab. Ofte er forkert brug af materialer eller forkerte materialer skyld i, at installationen er fejlbehæftet og ikke fremstår professionelt udført. Derudover er åbenhed over for ny læring en nødvendighed for at kunne agere i en branche, hvor komponenter med nye tekniske egenskaber og nye arbejdsprocesser er dagligdag. Teknisk faglighed er ikke altid nok - elektrikeren har også brug for kompetencer inden for kommunikation og planlægning, så den daglige kontakt med kunderne kan forløbe smidigt. Ligesom elektrikerens holdninger og ansvarstagen for det gode håndværk er sat i fokus. Det nytter ikke noget, at elektrikeren ikke kan kommunikere med kunden hans evne til at kommunikere, planlægge, skabe overblik og at omstille sig er ligeledes essentiel for det gode håndværk. Har han ikke udviklet disse evner, vil man opleve, at kunden ikke bliver tilfreds, og installationsforløbet kan blive langt og problematisk. - Men vi er allerede godt på vej. Det viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrelsen, som lader forbrugerne vurdere markedet for håndværksydelser, og her er elfaget topscorer. Vi håber, at nærværende oplæg kan være katalysator for en inspirerende debat om den gode el-håndværker, så vi kan opretholde forbrugernes tillid og styrke til el-håndværkerens faglige stolthed. 4
7 Den gode el-håndværker - holdninger og færdigheder Faglighed - omsætter teori til praksis - vælger og anvender det korrekte værktøj - anvender og tilpasser materialer korrekt - udfører installationer efter gældende love og regler - foretager korrekt idriftsættelse og kvalitetssikring af installationer - foretager struktureret fejlfinding - sikrer, at dokumentation er opdateret og afleveret til slutbrugeren - udfører synlige og skjulte installationer pænt og korrekt - giver slutbrugeren korrekt instruktion i installationers funktioner. Arbejdsmiljø - udfører installationer sikkert - begrænser støj, støv og andre gener så meget som muligt - holder orden Arbejdstilrettelæggelse - tilrettelægger arbejdet, så installationsforløbet er så kort, økonomisk og enkelt som muligt Kommunikation - kommunikerer med kunder, kollegaer og andre faggrupper - samarbejder med kollegaer og andre faggrupper - afdækker kundernes reelle behov - udfylder rollen som rollemodel/vejleder - allerede i uddannelsesforløbet Troværdighed og ansvarlighed - tager ansvar - overholder aftaler og er troværdig - udviser pli over for kunder - kender og anerkender kollegaers/lærlinges faglige niveau - udfører installationer med respekt for andres arbejde - kontrollerer sit arbejde løbende Omstillingsparathed - omstiller sig, og viser lyst og evne til at lære nyt Æstetik - udfører installationer, der giver en visuel, god oplevelse, og som er i harmoni med omgivelserne 5
8 Lærlingen i centrum Samfund Lærlingen i centrum Skal det gode håndværk have de bedste betingelser i elbranchen, er det nødvendigt, at alle trækker i samme retning. Det skal ske fra første færd. Virksomheden Svenden Lærlingen Den tekniske skole Oplevelser i læretiden vil præge lærlingens og siden svendens opfattelse af kvalitet. Det er derfor yderst vigtigt, at de lærer at gøre det rigtigt, både på skolen og i virksomheden. Det kræver dialog og samarbejde mellem den tekniske skole, virksomheden, svendene og lærlingen. Ingen af de fire parter kan undværes i kvalitetssikringen, og det er derfor meget vigtigt, at alle kender og anerkender de krav, der stilles til det gode håndværk. Ud over den direkte indflydelse fra virksomheden, skolen og svendene er der en lang række andre faktorer, som påvirker lærlingens kvalitetsopfattelse. Det er fx kundekrav, kultur og holdninger i samfundet og andre faggruppers påvirkninger. Disse faktorer har vi undladt at inddrage i debatoplægget, da det er faktorer, som vi på kort sigt har ringe mulighed for at ændre på. Figuren til venstre viser den sammenhæng, som lærlingen befinder sig i. 6
9 Krav til branchens interessenter Vi har formuleret en række krav til virksomheden, den tekniske skole og læresvenden, som vi mener skal være opfyldt for at den gode el-håndværker, det gode håndværk og den faglige stolthed kan udvikle sig hos lærlingen. Krav til virksomheden: - forstår, at en høj kvalitet skaber faglig stolthed og større arbejdsglæde - forstår at anerkende lærlingens teoreti- ske kvalifikationer, så denne oplever en sammenhæng mellem uddannelsen og elbranchens virkelighed - har en konsekvent holdning til god kva- litet, så tvivlstilfælde begrænses også i pressede situationer - deltager aktivt i dialog med skolen under lærlingens uddannelse, så skole- og prak- tikperioderne understøtter hinanden - fremmer medarbejdernes lyst og evne til at angribe nye opgaver fx gennem efter- uddannelse - giver albuerum til, at selvstændighed og ansvarlighed kan udvikle sig - giver plads til, at god kvalitet oppriorite- res blandt svende og lærlinge - har dygtige ledere, som er klædt på til personaleledelse - skaber et miljø, hvor arbejdsglæden kan trives - stiller det rigtige værktøj til rådighed. - aktivt sikrer vidensdeling mellem virk- somhedens ansatte - giver medarbejderne ris/ros Krav til den tekniske skole: - har faglærere med en høj kvalitetssans og en opdateret faglig viden - har faglærere, som har indgående kend- skab til kommunikation og kundekontakt, så det integreres naturligt i uddannelsen - har en tæt kontakt til elbranchens virksomheder, så sammenhængen mel- lem skole og elbranche bliver så stor som muligt - deltager aktivt i dialog med virksom- heden under lærlingens uddannelse, så skole- og praktikperioderne understøtter hinanden - benytter korrekte komponenter og anven- der dem korrekt, så lærlingen præges i den rigtige retning - forstår at udfordre og inspirere også de bedste lærlinge - kan udfordre lærlinge med studie- og erhvervsrettet påbygning - fremmer lærlingens evne til at tænke selvstændigt, bruge sin sunde fornuft og være åben over for nye opgaver - tager udgangspunkt i det gode håndværk fra første færd og i alle situationer Krav til læresvenden: - tager medansvar for lærlingens uddannel- sesforløb - kender og anerkender lærlingens teore- tiske og praktiske niveau - har evnen til at lede og fordele samt løbende kontrollere lærlingens arbejde - kender sin rolle som forbillede og vejle- der - giver lærlingen ris/ros - er teknisk faglig kompetent - har indgående kendskab til gældende love og regler på området - har et godt materialekendskab og kan anvende det korrekt - er struktureret og har ordenssans - er omstillingsparat og viser lyst og evne til at lære nyt - har faglig stolthed 7
10 Kildehenvisning - Evalueringsrapport DM og EM 2005, EVU, El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - 10 % - tilsynsordningen, Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerredegørelse 2006, Forbrugerstyrelsen - Teknologiudvikling, Dansk El-Forbund og TEKNIQ, august
11 Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål De følgende sider kan bruges som inspirationsværktøj til debatten om det gode håndværk og den gode håndværker. Inspirationssiderne tager udgangspunkt i henholdsvis lærling, virksomhed, teknisk skole og læresvend.
12 Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Lærlingen Lærlingene udfører den kvalitet, som de har lært! Lærlingene kan ikke tage ansvar, det har de ikke lært! Lærlinge bliver brugt som billig arbejdskraft! Hvordan skabes der sammenhæng mellem virksomhedens opgaver og lærlingens uddannelsesforløb? Hvordan bliver lærlingen bevidst om sit ansvar for uddannelsen og det gode håndværk? Hvad skal der til for, at lærlingen altid tager afsæt i det gode håndværk?
13 Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Virksomheden Virksomheden forventer, at skolen giver lærlingene uddannelsen inklusive den praktiske del! Der mangler viden om lærlingens teoretiske niveau, og hvad lærlingen kan og bør arbejde med! Der mangler ros for det gode job og opfølgning på de jobs, der gik mindre godt! Kunden vil ikke betale for en lærling! Virksomheden accepterer en godt nok-kvalitet! Kunden vil ikke betale ekstra for god kvalitet - de forventer den! At lære og udføre kvalitet tager tid en tid, som koster penge! Hvordan sikrer virksomheden dialogen mellem virksomhed, lærling, den tekniske skole og læresvend? Hvordan kan virksomheden gøre lærlingen til en god håndværker? Hvordan sikrer virksomheden, at lærlingen løbende får ris og ros? Hvordan fremmer virksomheden lærlingens lyst og evne til at tage ansvar?
14 Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Teknisk skole At lære kvalitet tager tid - en tid, der er for lidt af på skolen! Faglærerne er for langt væk fra, hvad der sker i branchen! Kan tidsmæssigt pres på lærlingen ved praktiske prøver og projekter tilføre lærlingen yderligere? Hvordan kan faglærerne vedligeholde deres håndværksmæssige kompetencer? Hvordan sikres det, at lærlingen lærer det gode praktiske håndværk på skolen? Skolen er kun ansvarlig for den teoretiske del af uddannelsen. Det praktiske håndværk skal læres i virksomheden. Det er jo derfor, at det er en vekseluddannelse! Uddannelsen fokuserer mere på det tekniske end på det håndværksmæssige! Hvordan sikrer den tekniske skole dialogen mellem virksomhed, lærling, den tekniske skole og læresvend?
15 Inspiration til debatten - udsagn og spørgsmål Læresvenden Svendene mangler grundlæggende håndværksmæssige færdigheder og faglig stolthed! Svendene bliver presset på tiden, så de slækker på kvaliteten! Svendene der sig ikke til, at forhollærlingen er under uddannelse. Det er en arbejdskraft! Hvordan klædes læresvenden på til at være rollemodel og vejleder? Hvad kan motivere svendene til at bruge tid og energi på lærlingen? Hvad kan motivere svendene til altid at tage udgangspunkt i det gode håndværk? Svendene kan knap nok planlægge deres egen tid, hvordan skulle de så have styr på lærlingens? Hvordan medvirker læresvenden til at sikre dialogen mellem virksomhed, lærling og svende?
16
Mesterskaber i Skills for unge elektrikere
Mesterskaber i Skills for unge elektrikere i elbranchen I forbindelse med udvælgelsen af kandidater til DM i Skills for unge elektrikere fastholder Dansk El Forbund og TEKNIQ, at der afholdes udtagelseskonkurrencer
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereDIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
DIN ARBEJDSSITUATION De følgende spørgsmål omhandler din daglige arbejdssituation. Vi ønsker din oplevelse af forholdene, og der er ikke rigtige og forkerte svar. Prøv så vidt muligt at forholde dig til
Læs mereEn karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme
En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme Stolthed Fra praktisk håndværk til nørd -teori Elbranchen er stolt af sine unge elektrikere. De er nemlig højt kvalificerede,
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereInstallationsbranchen vi har brug for dygtige lærlinge
Installationsbranchen vi har brug for dygtige lærlinge Installationsbranchen Installationsbranchen har en samlet årlig omsætning på 43,1 milliarder kroner og beskæftiger 40.000 medarbejdere Vvs-branchen
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereVærdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereFagplan Svendprøve. Elektriker UDDANNELSE: Elektriker. LÆRER: El-faglærer. Varighed: 3 uger (80 timer +prøve 20 min.
Fagplan Svendprøve UDDANNELSE: Elektriker LÆRER: El-faglærer Varighed: 3 uger (80 timer +prøve 20 min. pr elev) FORMÅL: Elektriker 2018 1 MINISERIETS FAGLIGE MÅL Elektriker 2018 2 FAGETS LÆRINGSMÅL: PÅKRÆVET
Læs mereKendetegn. Forord. Plejecentret Sjælsø, marts
Kendetegn Forord. Plejecentret Sjælsø, marts 2009 1 Rudersdal Kommune har en vision om, at organisationen skal være kendetegnet ved Den attraktive arbejdsplads Den effektive organisation Den kompetente
Læs mereElektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling
Elektrikeruddannelsen Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen en teknisk uddannelse i en branche i rivende udvikling Derfor skal
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereJob- og personprofil for leder af Forsikrede ledige
Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereVærdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereVærdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme
Læs mereAT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN
AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN Det er en god investering at uddanne elektrikerlærlinge Når du deltager i uddannelse af en lærling, bidrager du til, at elbranchen i fremtiden er sikret den fornødne kvalificerede
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereKompetenceprofiler på SC/HN
Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til
Læs mereKære LINAK medarbejder
Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs merePersonalepolitikken for Kerteminde Kommune. Det fælles grundlag for Kerteminde Kommunes medarbejdere og ledere. (del 1)
Personalepolitikken for Kerteminde Kommune Det fælles grundlag for Kerteminde Kommunes medarbejdere og ledere (del 1) Medarbejderne er Kerteminde Kommunes arbejdspladser arbejder aktivt med at sætte vigtigste
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereAntal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport
beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereEl-nyhedsbrev juni 2014
El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat El-nyhedsbrev juni 2014 Velkommen til EVU s nyhedsbrev Tak, fordi du læser EVU s nye nyhedsbrev. Nyhedsbrevet holder dig opdateret om nye initiativer, tjenester
Læs mereØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.
ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereHåndbog til praktikvejledere PA elever
Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDe fem understøttende Innovationskompetencer
Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på
Læs mereLEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret
LEDERPROFIL God personaleleder Fagligt kompetent Resultater Helheds- og fremtidsorienteret God ledelse er af afgørende betydning for, at en moderne organisation skaber resultater og er innovativ. Denne
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereHvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?
Hvad synes du kendetegner en god kollega? Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad gjorde den bedste læremester eller underviser, du har haft? Hvordan skiller du
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereJob- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning
Job- og personprofil Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning Indhold 1. Indledning... 2 2. Holstebro Kommune... 2 2.1 Fælles ledestjerne og fælles værdier... 3 2.2 Overordnet administrativ
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereRapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen
Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info
Læs merePersonale- og Ledelsespolitik
Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereVurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring
Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSocial og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.
1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereMorgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse
1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereTrivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs mereSpørgeskema til medarbejdere 2010
Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereEl-nyhedsbrev juli 2016
El-nyhedsbrev juli 2016 Indhold: El-faglærernes uddannelsesuge i Uge 27 Fortsat høj tilgang til elektrikeruddannelsen Udvikling af undervisningsmaterialer Velfærd bliver en del af elektrikeruddannelsen
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereDen nye elektrikeruddannelse. Vejledning til virksomhedsgodkendelse og uddannelses aftaler på elektrikeruddannelsen.dk
Den nye elektrikeruddannelse Vejledning til virksomhedsgodkendelse og uddannelses aftaler på elektrikeruddannelsen.dk Den nye elektrikeruddannelse trådte i kraft 1. august 2015. Det er en 4-4½-årig erhvervsuddannelse,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereVærdigrundlag for Medicoteknik
Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereHvad bruger den excellente leder sin tid på?
Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,
Læs mereTag ansvar for dit arbejde og vores kunder Ha omtanke for dine kollegaer. www.ht-bendix.dk
Tag ansvar for dit arbejde og vores kunder Ha omtanke for dine kollegaer www.ht-bendix.dk www.ht-bendix.dk Holdninger og principper samt vores fælles kommunikationsmål er med til at afspejle den kultur
Læs mereTeknologisk Institut. Personalepolitik
Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mere3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?
Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds
Læs meremed noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre
Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mere