Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?"

Transkript

1 Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog

2 Elever Forældre Lærere Pædagoger Konsulenter Ledelser Deltagelse for alle

3 Inkluderende undervisning? Salamanca 1994 Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte slås med, og uanset hvor forskellige de er.

4 Det nye er, at vi er gået fra et ideal til praksis.

5 Inklusionsteori I 5

6 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion bør se ud på institutioner Det væsentlige er, at værdierne bag institutionernes handlinger bliver tydelige, da det er fra disse værdier, at handlingerne sættes i gang. 6

7 Fra en fejlfindingsmodel til en social model Skal barnet tilpasses systemet? Eller. Er vanskeligheder samfundsskabte? 7

8 Men vi har faktisk meget viden om, hvordan

9 Lige et blik på dagtilbud.

10 Heckman - Nobelprismodtager

11 Først et blik på dagtilbud Børnehavens betydning for børns udvikling SFI 2009 Bente Jensen IUP, AU 2009 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud Clearinghouse 2013 Effekter af daginstitutionstilbud AU 2013 Skoleparathed Clearinghouse 2013

12 Effekter af daginstitutionstilbud Børn der har gået i vuggestue, klarer sig bedre i folkeskolen end børn, der har gået i dagpleje Børn, der har gået i vuggestue, får højere karakter i dansk og matematik ved afgangsprøverne Vuggestuebørnene har en større sandsynlighed for at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

13 Skoleparathed Dagtilbud af høj kvalitet har en direkte positiv effekt på skoleparathed, mens en tidlig start i dagtilbud (15 måneder) har en negativ effekt på børns skoleparathed i forhold til udviklingen af deres sociale kompetencer. Dette ses især, når dagtilbuddene er af medium eller lavere kvalitet Brugen af standardiserede skoleparathedsvurderinger og indsatser har en positiv effekt på antallet, som vurderes skoleparate. Forskningsdokumenterede vurderingsværktøjer og indsatser har også en positiv effekt på børns kognitive og sociale udvikling.

14 Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Systematisk review

15 Reviewspørgsmål Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have en positiv effekt? 15

16 Inklusionstiltag rettet mod skolen Inkluderende almenskole og specialklasse/skole Fælles værdigrundlag Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler Collaborative teaching Lærerassistenter (pædagoger).

17 Almenskolerne. Fagligt >> socialt Yngste trives bedst Ændres på mellemtrinnet.

18 Specialtilbud. Faglig motivation og selvtillid Modstridende resultater 1) Faglig udvikling dalende med alderen 2) Ingen signifikant forskel 3) Ingen motivation for at arbejde med vanskeligheder.

19 Men Flere studier viser, at der ingen negativ effekt er i forhold til almenelevernes faglige og sociale udvikling Effekten af specialtilbud på elever med særlige behov Skal speciallærere tænkes ind i en ny kontekst?

20 Fælles værdigrundlag/målsætning Fælles forståelse for målsætningen Lærere/pædagoger med negativ holdning påvirker alle elever Tilfældige tiltag har ingen længerevarende effekt.

21 Uden et fælles værdigrundlag så 21

22 Etableringen af inkluderende kulturer Forudsætning for en institutions udvikling uanset, hvilke idealer en organisation gerne vil realisere Det er på baggrund af disse fælles værdier, at strategier og praksis udvikles. 22

23 Forandringselementer Resultat MANGLER Praksis Operationelle En hurtig start som Strategier første skridt. ebber ud. Evaluering. Fælles værdier MANGLER Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Nervøsitet, frustrationer. MANGLER Operationelle Lav prioritet. Fælles værdier Strategier første skridt. Evaluering. Fælles værdier Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg, falsk start. Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Godt på vej! 23

24 Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag elevplaner, der er udarbejdet af lærere, pædagoger, ressourcepersoner, forældre og eleverne selv, viser en positiv effekt i forhold til elevens aktivitetsniveau i undervisningen, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed og relation til klassekammerater Elever/børn med særlige behov har gavn af tydelige målsætninger for deres faglige og sociale udvikling adgang til ressourcepersoner.

25 Collaborative teaching instruktion/efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel øger den reelle undervisningstid, især hvis speciallærer og lærer udveksler undervisningsroller interventionen gives i indskolingen. Tolærerordninger synes at være mest effektfulde i indskolingen der er afsat tid til regelmæssig planlægning og evaluering af undervisningen der er et velfungerende samarbejde mellem special- og almenlærer der er adgang til supervision fra andre professionelle psykologer, ledere, konsulenter mm

26 En kollaborativ undervisningsmodel

27 Lærerassistenter lærere og lærerassistenter samarbejder om at give støtte til mindre grupper i klassen i undervisningen elever med særlige behov oplever støtten som en del af den almindelige undervisning, således at de føler sig mindre stigmatiserede planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærerassistenter Støtten er indarbejdet i et team-undervisningstilgang, hvor lærerassistenterne bliver brugt som en ressource for mindre grupper af elever støtten gives i de mindre klasser, hvor lærerassistenterne primært giver støtte i klassen og til grupper af elever.

28 Inklusionstiltag rettet mod elever Elevformidling (peer tutoring) Tiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder

29 Elevformidling (peer tutoring) pensum/opgaver tilpasses elevgrupperne lærerne er bevidste om, hvad formålet med undervisningen er om det er social eller faglig udvikling lærerne konstant fører tilsyn med og støtter alle elever lærerne får instruktion/efteruddannelse i elevformidling eleverne inddeles i grupper ud fra deres faglige niveau der arbejdes med programmer for elevformidling, hvor der er dokumenteret evidens for positiv effekt.

30 Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder der gives positiv adfærdsstøtte læreren har kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder, der gavner elever med ADHD der er tæt kontakt mellem eleverne og lærerne eleverne lærer at benytte selvregistrerings interventioner interventioner implementeres af lærere og elever i fællesskab og når det har en positiv effekt på klasserumsklimaet der er præcise målsætninger for eleverne der interveneres på yngre elever pensum/opgaver er tilpasset til den enkelte elev.

31 Viden om inklusion

32 Syv forskellige inklusionsstrategier 1. Undervisning for alle 2. Fælles værdigrundlag 3. Pædagogiske tilgange til inklusion 4. Collaborative teaching (tolærerordning) 5. Lærerassistenter 6. Elevformidling (peer tutoring) 7. Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social-emotionelle vanskeligheder

33 Strategi definition af strategien Pædagogisk idé fundament for strategien Praksis hvordan omsættes strategien i praksis Evidens hvad siger forskningen

34 Men i løbet af de næste godt to år får vi meget mere faktuel viden

35 Mere viden om inklusion Evalueringsredskab til specialskoler RCT forsøg på interventioner Evaluering af inklusionsrådgivere Dokumentationsprojektet Panelundersøgelsen.

36 INKLUSIONSPANELET

37 Inklusionspanelet skal finde ud af hvad læringsfællesskaber undervisningsmetoder fritidsaktiviteter betyder for elevernes inklusion og udvikling.

38 Formålet er at give skoler praksisnær viden om, hvordan inklusionsfremmende indsatser virker. Mere end elever og adskillige skoler og kommuner fra hele landet er med.

39 Tak for opmærksomheden!

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU

Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde.

PPRs opgaver er at understøtte denne overordnede vision gennem det pædagogisk psykologiske arbejde. November 2013 PPR / Skoleafdelingen Svendborg Kommune PPRs inklusionsforståelse på skoleområdet i Svendborg Kommune PPR tager i inklusionsforståelsen afsæt i Svendborg Kommunes grundlæggende værdier: -Helhed

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet København 2013 Titel Viden

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet København 2013 Titel

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Inklusion i grundskole

Inklusion i grundskole Inklusion i grundskole Viden om tilgange og metoder til inklusion af elever med særlige behov 1 Inklusion i grundskole Viden om tilgange og metoder til inklusion af elever med særlige behov Indhold Resumé

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Forskellige former for daginstitutionspædagogik

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund

Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Niels Egelund Professor, ph.d.,dr.pæd. Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU

Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU Inklusionspanelet: Formål At belyse, hvordan elever klarer sig fagligt og trivselsmæssigt

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve.

For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve. For ti år siden var der ikke mange, der kunne forestille sig, at elever fra specialskoler og specialklasser skulle gå til afgangsprøve. Man syntes, at det var synd, da det ikke kunne undgå at udstille

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf: Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning

Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning Professionsbachelor 2013: Inklusion af alle elever i matematikundervisning Karina Bennedsgaard Knudsen, LN290505 7. april 2013 Antal anslag: 71.256 Inkl. mellemrum Faglig vejleder: Per Nygaard Thomsen

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Jonas Sehested Ravnskjær pk11s0807:

Jonas Sehested Ravnskjær pk11s0807: evidens Et bachelorprojekt om spændingsfeltet mellem politik, videnskab og pædagogisk praksis Vejleder: Thyge Tegtmejer Allan Borup Andersen pk11s1507: Jonas Sehested Ravnskjær pk11s0807: Peter Bjerrum

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 NOTAT Den inkluderende skole Oplæg til FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Indhold Baggrund... 2 Forståelse af inklusion... 2 En svær og kompleks opgave... 2 Fællesskabet... 3 Inkluderende læringsmiljøer...

Læs mere

En minister og en forsker kom forbi.

En minister og en forsker kom forbi. En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Børne- og Ungekonferencen 2016 Lørdag den 12. november 2016 Bo Clausen, leder af Pædagogisk Udvikling & Inklusion Disponering af den næste time Begreberne

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune Punkt 10. Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune 2016-074575 Skoleforvaltningen indstiller at Skoleudvalget godkender, Kommissorium for genbeskrivelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Neriman Tiftikçi Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen,

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning

Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning Inklusion med et samtidigt specialpædagogisk tilbud i almenskolen En kortfattet systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Michael Søgaard Larsen Bente Maribo Hald Dansk Clearinghouse

Læs mere