Konference om småbørns sprog Kolding 9. nov Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus

Transkript

1 Konference om småbørns sprog Kolding 9. nov Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

2 Fremtidens dagtilbud Taskforcen om Fremtidens Dagtilbud har skullet finde og udvide kendskabet til de gode og innovative dagtilbud Særlig fokus på læring Særlig fokus på inklusion Arbejdet har været på standby siden 26. august. 2

3 Hvad har Taskforcen set på? Balancen mellem pædagogstyrede og frie aktiviteter Personalets ledelse af børnegrupper Inklusion af børn med særlige behov Identifikation med og samarbejde om udsatte børn Sproglig støtte Forældresamarbejde og forældreprogrammer Forberedelse til skolelivet overgangen mellem børnehave og skole Ledelsesmæssige forhold, herunder områdeledelse. 3

4 Hvad ved vi? OECD Education Policy 2002 Starting Strong 2006 PISA 2011 EU-kommissionen 2011 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning EVA sammenfatning 2011 Nye danske undersøgelser: Praksis i vuggestuer, Ole Henrik Hansen Negativ social arv, Ditte Winther-Lindqvist og Lone Svinth Fællesskab i Catalonien, Charlotte Palludan. 4

5 OECD Education Policy Formålet med dagtilbud: At skabe sikre, omsorgsfulde miljøer, som befordrer børns udvikling At fremme skoleparathed og børns senere uddannelsesresultater At støtte børn i risiko for skoleproblemer gennem berigede programmer og en tidlig introduktion til det fælles sprog og den fælles kultur. 5

6 OECD Education Policy Veje til at nå målet: Ansættelse af uddannet personale Etablering af pædagogiske læreplaner i velstrukturerede programmer med en bred række af kreative aktiviteter - det være sig lege og co-operative arbejdsformer for de 0-3 årige - for de 4-6 årige en progressivt stigende vægt på læringsområder i særdeleshed naturen og omgivelserne, tidlige læseaktiviteter, tal, almen viden, naturvidenskabelige begreber og argumentation samt kreative og motoriske aktiviteter. 6

7 OECD Education Policy De to modeller: Den angelsaksiske og franske lægger relativt megen vægt på akademiske færdigheder Den nordiske model lægger vægt på, at barndommen har sin egen ret Forskningsresultater viser, at i deres bedste manifestationer er både den ene og den anden model værdifulde, hvis vel at mærke de udviklingsmæssige rytmer bliver fulgt og en kombination vil være en ideel løsning. 7

8 Starting Strong II 1. To attend to the social context of early childhood development 2. To place well-being, early development and learning at the core of ECEC work, while respecting the child s agency and natural learning strategies 3. To create the governance structures necessary for system accountability and quality assurance 4. To develop with the stakeholders broad guidelines and curricular standards for all ECEC services 5. To base public funding estimates for ECEC on achieving quality pedagogical goals 6. To reduce child poverty and exclusion through upstream fiscal, social and labour policies, and to increase resources within universal programmes for children with diverse learning rights 7. To encourage family and community involvement in early childhood services 8. To improve the working conditions and professional education of ECEC staff 9. To provide freedom, funding and support to early childhood services 10. To aspire to ECEC systems that support broad learning, participation and democracy. 8

9 PISA og deltagelse i dagtilbud Deltagelse i førskoleprogrammer hæver PISA-score i 15 års alderen op til 80 point. Gennemsnittet for OECD er 33 point. Topscorerne er Israel, Belgien, Italien og Frankrig Estland, Korea og Finland ligger lavest For Danmark er tallet 57 point Effekten er særligt stor for børn med svag social baggrund og indvandringsbaggrund I Belgien og Holland er der obligatorisk deltagelse i førskoleprogrammer for børn med svag baggrund I Danmark bliver deltagelse obligatorisk for børn med svag sproglig udvikling fra 2011 Effekten er størst i lande, hvor der er en stor deltagelse i førskoleprogrammer og en god normering samt høj kvalitet i dagtilbuddene. 9

10 EU giv alle vore børn den bedste start Find en passende balance mellem kognitive og ikke-kognitive elementer i aktivitetsplanerne Støt professionaliseringen af personalet Skab politikker, der kan tiltrække, uddanne og holde på egnet og kvalificeret personale Tilstræb en mere ligelig kønsfordeling i personalet Integrer børnepasning og førskoleundervisning Let overgangene mellem familie, dagtilbud og skole Udform sammenhængende og velkoordinerede pædagogiske rammer, der involverer de berørte parter. 10

11 Praksis i vuggestuer Ole Henrik Hansen Man skal lede et stykke tid for at finde den kvalitetsfulde vuggestue Der er mellem 3 og 21 minutters interaktion i timen Der er sammenhænge mellem kvalitet og arbejdsmiljø Den gode vuggestue har et program for dagen, fordi dagen er lang for børnene Den dårlige vuggestue er præget af, at dagen er lang for personalet Pausetiden 2 gange 45 min. - er et stort problem Der mangler engagerede og konfronterende ledere, som kritisk vurderer kvaliteten af arbejdet og de ansattes evner og indsats. 11

12 Negativ social arv Ditte Winther-Lindqvist og Lone Svinth Gode daginstitutioner kan spille en afgørende rolle i udsatte børns liv, men det gælder kun, hvis daginstitutionen er god, og det var ikke tilfældet i alle de børnehaver, der blev besøgt. Det, som foregik i nogle af disse institutioner, var ikke udviklingsfremmende, det var snarere udviklingsbremsende Dagene i børnehaverne følger et bestemt mønster. Fra 7 til 10 kommer børn og pædagoger, klokken 11 holder de samling og spiser frokost, fra holder personalet pause, mens børnene er på legepladsen, og efter klokken 14 er det meste af personalet gået hjem. Ofte er der kun én pædagog på stuen resten af dagen. Vi regnede ud, at der i mange institutioner kun er halvanden time om formiddagen, hvor personalet kan foretage sig noget meningsfuldt med børnene Børn kan ikke lære sprog af hinanden. De har brug for at tale med en voksen, hvis de for eksempel skal lære at forstå og bruge abstrakte begreber, men den type samtale er der ikke meget af, selv i de gode børnehaver. Børn er derfor helt afhængige af, at deres forældre har tiden og lysten til at tale med dem, hvis de skal være sprogligt parate til skolealderen. 12

13 Fællesskab i Catalonien Charlotte Palludan Forskeren har været på feltarbejde i en skole med ca. 200 børn i alderen 3 til 12 år. Børnene møder kl. 9 og har fri kl. 17. De er årgangsdelt og går i klasser. Det vises, hvordan skolen som materialitet ikke bare disciplinerer, men også giver rum for, at de små børn kan manipulere med omgivelserne og profitere af samværet med større børn samtidig med at de etablerer et fællesskab blandt jævnaldrende. I analyserne tages afsæt i forskerens antropologiske forbløffelse, vilje til at sammenligne med eksisterende viden om danske børnehaver samt en bestræbelse på at fremhæve det konkrete og specifikke. Undersøgelsen er et bidrag til den aktuelle uddannelsespolitiske og pædagogiske diskussion om små børns nutidige og fremtidige forhold til skolen som institution. 13

14 Børnehaver i USA Grethe Krag-Müller Børnehaver i USA er årgangsdelt og meget læringsorienterede. Pædagogerne betegnes som teachers, og børnene tiltaler dem med Miss eller Mrs og fornavn. Institutionerne rummer gode og stimulerende legemiljøer, der er tilrettelagt ud fra børnenes alder og interesser, så der i selve miljøet er gode læringsmuligheder. Der tales meget med børnene og ikke bare til børnene. Personalet superviserer og interagerer med børnene, og personalet organiserer læringsmulighederne for børnene. Personalet indgår af og til i børnenes lege med det formål at udvide legen. Legen beskyttes. Så børn ikke trænges ud pga. konflikter. Der er learning centres, hvor børnene kan vælge, hvor de vil lege. Circle-time er perioder, hvor der læses historier og børnene lærer om forskellige emner. Relationerne mellem voksne og børn er venlige og formelle. Omsorg er vigtig, og der er vægt på regulering af følelser og ordentlig opførsel. 14

15 Canada junior kindergarten Der er fællesskab og ro 15

16 Canada Læseindlæring starter tidligt 16

17 Canada junior kindergarten Systematisk arbejde med bogstaver 17

18 Canada junior kindergarten Tidlig talindlæring 18

19 Canada junior kindergarten Der arbejdes med sætninger 19

20 Canadiske børnehaver Selvforvaltning eksisterer stort set ikke Næsten alle aktiviteter er voksenstyrede Der arbejdes næsten hele tiden i små grupper og en voksen Der er ro Der er læring Forældre afleverer ved indgangen. 20

21 Min egen vision om dagtilbuddenes opgaver At være en hjælp til familierne i deres ansvar for børnenes opdragelse, udvikling og vækst At skulle fremme børns sprog og læreprocesser og være underholdende, tryg og lærerig for alle børn At være første og integrerede led i et livslangt læringsforløb bl.a. ved at sikre en god overgang til skolen. 21