Årsskrift. Jysk børneforsorg/fredehjem

Transkript

1 Årsskrift 1999 Jysk børneforsorg/fredehjem

2 Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse Forsidebillede: Jyskbørneforsorg/Fredehjems bestyrelse gennem tiderne Bagsidebillede: Projektleder Inge Ojala og Irena fra Estland ÅRSSKRIFT 1999: Foreningen Jysk børneforsorg/ Fredehjem Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N fax REDAKTION: Annelise Søndengaard (ansv.), Pia Thomasen FOTOGRAFI: Leo Odgaard og Jens Rodevad PRODUKTION: Århus Amts Trykkeri Indhold: Prædiken og salat... 3 v/annelise Søndengaard Året der gik v/jette Hansen Foreningens stamme... 7 v/annelise Søndengaard og Viggo Jonasen Gadebørn i Estland...10 v/jens Rodevad Money makes the world go around...14 v/pia Thomasen En, to, tre spring Fremtiden er ikke, hvad den har været...15 v/lars Bundgaard Faktuelle oplysninger...18 organisationsoversigt og institutionsfortegnelse Jysk børneforsorg/ Fredehjem Jysk børneforsorg/fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet "Kvindehjælpen", startedes i Århus af Ellen Schepelern i 1906 og "Fredehjem" der startedes af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre på samme tid. Jysk børneforsorg/fredehjem har som formål, som en del af folkekirkens diakoni, at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagtstillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Hovedkontor: Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. Tlf , fax jbf@post7.tele.dk Hjemmeside:

3 Prædiken og salat I en gammel stribe med "Radiserne" diskutere Thomas Brun og Nuser. De skal til bryllup og Thomas glæder sig, for der er både prædiken og salat. Nuser tænker: Salaten vil jeg godt spise, men prædiken gider jeg ikke høre. Hvad skal vi med alle de bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer vi har siddende dels som hovedbestyrelse dels på vore institutioner?. Vi ser dem til indvielser, når der er røde snore der skal klippes over. Vi ved at de holder møder, hvor de spiser godt. Ind imellem rejser de langt bort med hinanden og ser på udenlandske forhold. De er gode til det officielle. Se bare på billedet her, hvor hovedbestyrelsen er trukket i festtøjet og har stillet sig op omkring en døbefont. Der er ikke noget at tage fejl af. Det er de i hvert fald gode til. De vil helt åbenlyst gerne spise salaten, men vil de også høre prædikenen, vil de trække i arbejdstøjet og hvad sker der, når de gør der? Det er nok ikke så synligt, når bestyrelsen trækker i arbejdstøjet. Meget af tiden foregår rundt om et bord, og det er ikke altid, der er mad på det bord, for det meste er der bunker af papirer. Meget af tiden bruges på at tale med hinanden, at klarlægge holdninger at lade dem udmønte i projekter. Det er hændt, at nogen synes at det er for lidt, at det er for ukonkret, men det er jo disse samtaler, der er grobund for alt, hvad vi foretager os. Når tingene går som de skal er bestyrelserne næsten usynlige. De bliver synlige, når der opstår vanskeligheder, så har de et ansvar. Her på siden har vi også et snap af et bestyrelsesmedlem i arbejdstøjet. Det Ellen Østergaard ser afspejles helt klart i hendes ansigts udtryk, og jeg kan godt love,at det kommer til at give genlyd på mange kommende møder. Her er en social nød i et område i Estland, som vi er gået ind. Her må gøres noget. Vil vi eller vil vi ikke? Kan vi eller kan vi ikke? Det skal diskuteres. I dette årskrift ser vi, hvad der er kommet ud af Ellen Østergaards anfægtelse. Vi ser også på, hvad det er for mennesker,der igennem tiderne har arbejdet frivilligt i bestyrelser i dette tilfælde i Kvindehjælpens - Jysk Børneforsorgs hovedbestyrelse. - Hvem var de? Hvad kunne de? Hvad ville de?. På forsiden har vi vist billeder gennem tiderne af bestyrelserne i gang med at spise salaten. På bagsiden har vi vist et billede, der siger noget om, hvad det er for en prædiken, som vi gerne vil høre. Her ser vi Inge med Irena et tolv årigt russisk gade barn, tidligere leder af en bande nu barn i Inges varetægt; barn ja, vel men med en voksen piges hænder, der holder om en dukke, forrygende musikalsk er hun barnet. Se godt på det billede. Vi i bestyrelserne,- hovedbestyrelse såvel som de mange lokalbestyrelser spiser gerne salaten, men vi vil også høre prædikenen, forstået på den måde at vi gerne gør et stykke arbejde i det kirkelige sociale arbejde vi er fælles med forstandere og medarbejdere om at udføre. Det skal være redaktionens nytårsønske og julehilsen at det arbejde må gro og bære frugt. Annelise Søndengaard 3 Tallin 1999

4 Året der gik Socialrådgiver Jette Hansen, formand for Jysk børneforsorg/fredehjem 4 I år har efteråret været langt og flot. Træerne har bevaret løvet længe. Solen har tilskikket os mange stråler, og på det seneste har vi kunnet nyde solens spil, når den ramte bladenes flotte gyldne farver, men også når den ramte plovfugerne i de nu mørke marker, det gav et spændende og levende blåligt skær. Hvis vi har øjnene åbne for det, og sindet stemt derefter, giver naturen os mange flotte billeder, og nogle bevares bedre end andre på nethinden. Hvilke billeder er det så Jysk børneforsorg/fredehjem bevarer for 1999? For langt størsteparten er det også solbeskinnede billeder, bl.a. billedet af de mange mennesker, der på forskellig måde har ydet en indsats for at få det store puslespil til at danne en helhed. Den opbakning, jeg mærker omkring et fællesskab med Jysk børneforsorg/fredehjem i centrum, er for mig en stor glæde. Et ønske for mig må være, at vi kan vedblive med at fastholde et værdisæt, der bl.a. også betyder, at folk bliver nysgerrige, engagerede og glade i selskabet med Jysk børneforsorg/fredehjem, så de igennem arbejdet får noget tilbage til sig selv personligt blev året med indvielse af 2 nye projekter. I midten af august måned havde vi en dejlig dag på Havmågen. Det var en festdag, med telt i haven og god stemning. Stedet blev indviet med maner, diverse officielle taler, der iblandt Anni Glarkrogs fine beskrivelse af stedets tilblivelse, men også en varm velkomsttale fra en nabo, der havde været betænkelig, men nu så det sociale projekt, Havmågen, som en berigelse. Fra naboernes side var der i hvert fald ikke længere tale om afstandstagen, som jo desværre også opleves i forhold til det sociale arbejde. Det centrale denne dag var børnenes cirkusforestilling med tryllekunstnere, linedansere, og hvad der ellers hører sig til i en rigtig cirkusforestilling. 14 dage senere gik turen til Randers Bo- og Erhvervstræning, der havde haft god kontakt til vejrguderne. Det betød, at indvielsen kunne afholdes i det fri, i det dejlige gårdmiljø, der adskiller forhuset fra baghuset. Vi var mange, der havde imødekommet invitationen. Der var prominente gæster i blandt - en forhenværende minister, Ole Løvig Simonsen, der havde været fødselshjælper i form af ændring af boliglovgivningen. Digteren H. C. Andersen var også tilstede, eller i hvert fald i form af eventyret: Den grimme ælling, som flere havde ladet sig inspirere af - det med at ællingen bliver til den flotte svane. Stedets beboere lod os oven i købet opleve et moderne drama over den grimme ælling - sjovt og spændende. Eftersommeren blev en stime af festivitas. Vores administrationschef, Lars Bundgaard, blev i hvert fald af alder voksen. Vi fejrede hans 50 års fødselsdag i september måned på en smuk dag på Vejlefjord Centret. Jeg håber, men er faktisk også sikker på, at han på trods heraf bevarer noget af drengen i sig. 1. februar 1999 satte Vivi Bloch sig i forstanderstolen ved Silkeborg Jobtræning og Bo/Skole/Job. Vivi Bloch, der er uddannet socialrådgiver, havde indtil flytningen haft sit arbejde i Ribe amt, med bl.a. erfaring inden for revalideringsområdet, så hun kom til Silkeborg med en rygsæk fyldt op af megen faglig viden, der er relevant i forhold til opgaverne med uddannelse og botræning af de unge i Silkeborg. Også i årsskriftet skal der lyde en velkomst til Vivi. I 1999 har vi også været optaget af nye tiltag. Vi har haft en vedholdenhed i

5 Indvielse af Randers bo- og erhvervstræning, september 1999 forhold til realisering af Ellenbo-planerne - et boprojekt for psykisk skrøbelige, enlige kvinder, der pga. deres livs-omstændigheder har svært ved at bo i almindelige udlejningsboliger. Når vi har været så vedholdende i forhold til de planer om Ellenbo, der starter helt tilbage i 1995, skyldes det flere ting. For det første synes vi, at opgaven er vigtig, det ved vi erfaringsmæssigt både fra Lejlighedsprojektet og Familiepensionen, dernæst har vi allerede investeret mange kræfter og også penge i projektet, og endvidere har vi også en fondsbevilling liggende til netop dette projekt blev året, hvor Århus kommune gav grønt lys for Ellenbos realisering, det huskes året også for. Der kom i 1999 en henvendelse fra Århus amt, om vi i fællesskab kunne løse en påtrængende opgave for unge med en DAMP-problematik. Unge, der i høj grad mangler et bosted, der kan modsvare de specielle behov, denne ungegruppe har og på sigt måske også et undervisningstilbud. Tiderne har ændret sig, det viser bl.a. denne henvendelse. Det offentlige spiller nu sammen med det private. Holdningsbårede foreninger værdsættes i erkendelse af, at livet fordrer værdier, hvis det skal blive meningsfyldt og indholdsrigt. Disse planer om udvikling af et opholdssted arbejder vi med. Vi har tanker om i det færdige projekt at anvende støttebeboere, som vi gør det andre steder, en tanke der giver mange overvejelser, fordi det her drejer sig om unge med særlige vanskeligheder. Her sidst på året kom Gødvad efterskole iklædt Kjeld Bødker med tanker om oprettelse af højskole tilrettelagt for sent udviklede. En tanke, som ikke er ny i foreningen, men en tanke, der har været skrinlagt i en årrække. Ideen er givet rigtig, mener jeg, og vi skal have planer at arbejde med i det nye årtusinde. Et opholdssted i Lemvig arbejdes der konkret med i et samarbejde med fondsbestyrelsen for Lemvig Børnehjem. Det tror jeg realiseres i det første år i det nye årtusind. Det internationale arbejde ligger for Jysk børneforsorg/fredehjem i øjeblikket i Estland. Vi arbejder sammen med en frivillig estisk organisation omkring et gadebørnsprojekt i Tallinn. Det handler om russiske børn, som den estiske stat ikke har villet vide af. Børn, der lever i utrygge forhold, uden familie, uden undervisning, og børn der tvinges ind i kriminalitet for at overleve. Den frivillige estiske organisation er kirkelig, hovedpersonerne er en menighedsrådsfor- 5

6 6 mand, en tidligere jordemoder og en præst. Det er stærke beretninger, vi får hjem, når nogle af vore folk har været i Tallinn omkring projektarbejdet. Der er nu også etableret sognesamarbejde mellem menigheden ved Peeteli Kirken og menigheder fra 2 danske sogne. Vi har også i 1999 været i avisen. Anledningen var en mors klage egentlig over Århus amt, men klagen opstod efter et besøg på Birkebakken - så det blev overskriften på forsiden af en søndagsavis. Det påvirker selvfølgelig på den måde, at blive råbt ud i avisen. Vi følte os støttede både af Århus amt, men også fra læserbreve fra forældre til børn på Birkebakken, og senest har avisen bragt en sober artikel om Birkebakken og stedets etik i forhold til de meget dårlige børn, der bor på Birkebakken. Som jeg nævnte indledningsvis, er det vigtigt at satse på bevarelse og på udvikling - bevarelse af følelsen af et slags familieskab, hvor vi som udgangspunkt har et værdisæt om bl.a. at møde mennesket, hvor det er, at se det enkelte menneskes værdier og tro på dem. Derfor har vi igen i år afholdt en introduktionsdag for nye i foreningen. Det blev igen en god dag, hvor vi "gamle" i foreningen kunne berette fra historien, men også relatere disse beretninger til nutiden og se den røde og gennemgående tråd. Som noget af det sidste, bør jeg også nævne, at vi i efteråret har afholdt et fællesarrangement for forstandere og hovedbestyrelsesmedlemmer hvor vi interesserede os for 2 temaer: forankring/udvikling og frivillighedselementet i Jysk børneforsorg/frede-hjem. Vi kunne konstatere, at vi er fælles om at ville udvikle socialt arbejde, og at vi også er fælles om de værdigrundlag, der er fundamentet i Jysk børneforsorg/fredehjem - at udføre socialt arbejde på et folkeligt og folkekirkeligt grundlag. Med disse ord, ved jeg, at jeg kun glimtvis har fået fortalt om året 1999 i Jysk børneforsorg/fredehjem, men det har været et år, hvor vi igen er blevet begunstiget af meget sollys, om end der også har været skygge, her tænker jeg især på 2 af vore forstandere, som i 1999 blev ramt af alvorlig sygdom. Tak til medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, frivillige, samarbejdspartnere og alle der er interesserede i vort arbejde. Tak for et spændende år, hvor det igen ved jeres hjælp, har ladet sig gøre at yde et stykke gedigent arbejde for mennesker, der har hjælps behov. Lad os mødes om dette igen i det nye årtusinde. Jette Hansen

7 Bestyrelserne - Foreningens rygrad? Viggo Jonasen, lektor på den sociale højskole og medlem af lejlighedsprojektets bestyrelse Annelise Søndengaard, sognepræst og medlem af hovedbestyrelsen Siden vi for nogle år siden nedsatte et midlertidig forenings udvalg, har vi stillet os selv den opgave at finde ud af, hvem vi grunden er. Vi vil altså undersøge vor egen identitet. En af de vinkler man kan anlægge i en sådan undersøgelse er: Hvem var det,der sad i bestyrelserne. Hvad var deres indfaldsvinkler, hvad kunne de bidrage med?. Til den ende har Viggo Jonasen gennemgået hovedbestyrelserne fra den første begyndelse i 1906 til i dag. Bestyrelsesmedlemmer, formænd og forretningsfører er listede op foreningens ejendomme og institutioner er sat op heroverfor. Der kunne, og vil blive, udledt forskelligt af denne undersøgelse, men det, der først slog mig var den ændring, der sker efter de første tre år altså omkring Den første bestyrelse har sin rod i det kirkelige miljø som Ellen og Frederik Schepelern bragte med sig fra København. Det er præget af den københavnske vækkelses kvinder, først og fremmest er det Thora Esche, Magdalenehjemmets grundlægger. Hun er ved at nærme sig de 60 år og meget etableret i det sociale arbejde blandt kvinder. Hun er kapaciteten, og så er der to diakonisser. Den ene omtales som, - en gammel diakonisse, der tog Ellen Schperlen med på natmission,- og som sådan gav stødet til det hele. Så er der bispinden i Århus Magda Nielsen f. Groth, som er den første sekretær. Der er en enke fru Kloster og fru Tage Hansen,- overlæge på amtssygehusets hustru. - Der er en forbindelse mellem amtssygehuset og diakonissestiftelsen. Der er tre mænd nemlig pastor Schepelern og pastor Knudsen og indremissionær Axel Nielsen. Det er en bestyrelse som er baseret hovedsageligt på den åndelige dimension, og det går ikke, i hvert fald kun i den første euforiske og karismatiske tid. Men når der kommer jordisk gods (læs:» ejendomme ) ind i billedet, går det ikke. Der opstår strid om, hvor Kvindehjælpen må samle ind. Thora Esche er bange for at tabe terræn til Århus og i 1909 skilles Forstandere og vejene og man får en bestyrelse som er hovedbestyrelse i målrettede noget mere mod det materielle.nu kommer der en kaffehandler og forsorg/fredehjem Jysk børne- snart efter en bankdirektør, en grosser, 1999 en købmand, en læge, en apoteker og endnu en provst og en præst. Thora Esches folk trækker sig, ikke bare diakonisserne, men også pastor Frimodt Møller. Det er den udskiftning som foregår over de næste knap og nap 10 år. I 1913 er bestyrelsen slidt ned til fem medlemmer. Aktiviteterne er imidlertid mange,- det store Katrinebjerg byggeri, og bestyrelsen må udvides. De har nok at gøre. Der er ved at ske et skred fra byarbejdet. Da man bygger Katrinebjerg, - et stort anlagt pigehjem og et sinkehjem er man ved at have institutionaliseret sig. Ellen Scheperlerns profeti om, at den dag man holder op med natmissionen er Kvindehjælpen færdig, holder ikke stik. Man opretter institutioner, man bygger, man kapitalisere sig via landsindsamlinger, men også ved større og større tilskud fra værgeråd, stat og kommune. Det er blevet et meget jordisk og materielt arbejde at sidde i bestyrelsen for Kvindehjælpen. 7

8 8 En typisk bemærkning fra forhandlingsprotokollen er 2. maj 1917: Axel Nielsen skal sørge for 20 vognladninger tørv, fremdeles at kaffehandler Jensen søger de nævnte Kloakforhold ordnede i samråd med bankdirektør Thomsen. Det kunne se ud som om større bestyrelse giver større aktivitet. Det sker i slutningen af 50erne og ekstremt i midten af 70erne altså i det sidste tilfælde lige op til den store ekspansionsperiode fra 1980 og frem. I 1922 overtages Strandgården ved Genner og det bliver pigehjem, og i 1929 bygges Viborg husholdningsskole, som elmelund skal være en slags efterskole, overbygning, man kan fortjene sig til fra de andre pigehjem. Der er i perioden fra 1924 til omkring 1950, hvor bestyrelsen svinger mellem 5 og 7 medlemmer. Men omkring 1950 ligger tallet fast på ni medlemmer og derover, og samtidig kommer de store 50er byggerier. Riisvangen i 1952 og Schperlernhus i Der kommer også en ny forretningsfører, idet Ingeborg Fabian bliver hentet ind fra Strandgården i Genner. Omkring 1960 er der otte hjem samt et adoptionskonto. Man skal være opmærksom på at man først ret langt op i perioden får lokalbestyrelser. Det har gjort det tungt at være bestyrelse. I 1974 og 1975 kommer Thersia Berthelsen og Johannes Nørager ind i bestyrelsen. De sidder i Fredehjems bestyrelsen. Fredehjem ejer Holmstrupgård og Sølund som drives af Jysk Børneforsorg og således påbegyndes den fusion, som bliver endelig i 1984 og som kommer til at betyde en yderlige udvidelse af bestyrelsen med Aksel Holst Nielsen og endnu en præst nemlig mig. Derefter går det helt galt i Viggo Jonasens aktivitetsside. Disse sammenhænge har Viggo Jonasen gjort synlige ved at sætte bestyrelsen op og sætte aktivitet ud for i en grafisk opstilling. Det er helt klart at de mange og mangfoldige aktiviteter ligger i starten og i de senere år. Man kan sige at det er afgørende for foreningen, at man ansætter en ung stærk cand. scient. pol. som forretningsfører i 1979 Lars Bundgaard, men måske skulle der også netop en stor og stærk bestyrelse til at træffe et sådan valg. Man skulle i hvert fald være bevidst om, at man ønskede at have en fremtid foran sig. Det ønske blev styrket af fusionen mellem de to foreninger. Dengang blev det nøje overvejet i de to bestyrelser, men set i bagklogskabens klare lys og set ud fra de grafiske opstillinger, må vi sige at det gav liv og vækst til fusionsforeningen. Annelise Søndengaard og Viggo Jonasen

9 Gadebørn i Estland They do exist Bygningskonsulent Jens Rodevad Liniebyen I et område, Kopli, i den nordlige del af Tallinn, hovedstaden i Estland, ligger Liniebyen, et tidligere beboelsesområde, beregnet for arbejdere på byens værft, flådebase, og andre med tilknytning til havnen og søfartsmiljøet. Liniebyen kaldes området, fordi der ikke er vejnavne, men husrækker inddelt i linier, 1. Liin, 2 Liin etc. Hele Kopli området er overvejende beboet af en russisk del af Estlands befolkning. I Liniebyen bor mennesker fra det laveste trin af den sociale rangstige. Det er den sidste station for kriminelle, misbrugere og arbejdsløse, der er smidt ud af deres lejligheder, fordi de ikke kan betale udgifterne. Politi, brandvæsen og andre officielle myndigheder bevæger sig nødigt ind i området, fordi miljøet er meget hårdt og styres af de bander, der for at klare sig, går på rov i de omkringliggende områder. Gadebørnene I liniebyen bor der også børn. Børn af de udstødte. De bor i Liniebyens træbarakker hvor der hverken er indlagt el, vand eller varme. De bor i ubeskriveligt usle og kummerlige forhold. Om vinteren når der er minus 20 grader, tænder de op i komfurerne med nedbrydningstræ fra barakkerne. Der går sommetider ild i husene. Børnene rykker ind igen når ilden har standset sin hærgen. De prøver at klumpe sig sammen med tæpper og klude for at holde varmen, men bliver ofte jaget væk af berusede og voldelige voksne. Det er børn fra 3-18 år der lever på gaderne, hvor de tigger og stjæler for at få mad til at opretholde livet. De går ikke i skole. Mange af dem har ingen registreringspapirer. For myndighederne eksisterer børnene ikke. Peeteli Kirken På vejen fra Liniebyen til Tallinn centrum ligger Peeteli Kirken. Kirken blev, da landet var besat af sovjet, brugt til filmstudie. Efter Estlands selvstændighed i 1991 vendte kirken tilbage til sit oprindelige formål og rummer nu en lille Lutheransk menighed. Menighedsrådsformanden Mati Sinisaar opdagede i 1996, hvordan forholdene var for børnene i Liniebyen. Han begyndte på eget initiativ at køre mad ud til børnene i barakbyen. Efterhånden hjalp menigheden også med at samle mad og tøj ind til gadebørnene. I 1997 kom der en ny præst til kirken. Præsten er Avo Üprus, der er frontfigur i den Estiske folkekirke når det drejer sig om folkekirkens sociale ansvar overfor de udstødte. Peeteli Kirken fik etableret et dagtilbud til gadebørnene. De kom til kirken fra Liniebyen og fik mad, bad og varme. Inge Ojala der oprindelig har været jordmoder kom til og blev projektleder og er nu dybt engageret i arbejdet med gadebørnene. Hun har taget dem til sig som var de hendes egne børn. JBF og det sociale initiativ I september måned 1998 rejste Ellen Østergaard og Lars Bundgaard fra JBF sammen med deltagere fra Århus Amt til Estland. Anledningen til rejsen var at den danske regering har bevilget støtte til Central og Østeuropa, blandt andet et program kaldet: Socialt initiativ til fordel for landene i Østersøområdet. Det Sociale Initiativ er en bevilling på 45 9

10 med det formål at lave forundersøgelser til en ansøgning om støtte til en dansk hjælpeindsats for gadebørnene i Liniebyen. Efter besøget fra Danmark i september måned havde den danske ambassadør, Svend Roed, besøgt barakkerne i Liniebyen, og ved selvsyn konstateret de ubeskriveligt usle forhold for gadebørnene. Da vi efter vores ankomst havde det første møde på ambassaden var der meget stor velvilje fra ambassadens side til at støtte et projekt, og af ambassadens egne midler blev der bevilliget penge til akut nødhjælp til gadebørnene. Hjælpen kom tilpas da der på det tidspunkt var minus18 grader i Tallinn. Efter endnu et besøg af Lars Bundgaard i januar måned 1999 blev projektansøgningen udformet og bevillingen lå klar den 1. april Tallin mio. kr. med det formål at bidrage til løsningen af de alvorlige sociale problemer, som har ramt de udsatte befolkningsgrupper i Estland, Letland, Litauen, Polen, samt Kaliningrad og Skt. Petersborg regionerne i Rusland. Det er et krav for at opnå støtte at der ved gennemførelsen af projektet deltager frivillige organisationer (NGO). På turen med Århus Amt blev deltagerne forevist flere forskellige potentielle projekter, men efter et besøg i Liniebyen og en snak med Avo, Mati og Inge, var Ellen og Lars ikke i tvivl om at hvis JBF skulle gå ind i et projekt skulle det være projektet for gadebørn i Peeteli Kirken. Projektansøgning I november måned 1998 rejste Lars Bundgaard og undertegnede til Tallinn, Projektet Hovedpunkterne i den danske støtte er følgende: Støtte til bygningsudgifter for at etablere et dagcenter i Peeteli Kirkens underste etage. Støtte til ansættelse af pædagogisk og praktisk personale til både det opsøgende arbejde og arbejdet med gadebørnene i Kirken. Støtte til særlige aktiviteter for gadebørnene, såsom ferielejre og turer. Støtte til studierejser for de estiske personer i projektet, for at formidle danske erfaringer, om frivilligt socialt arbejde til Estland. Projektets overordnede mål er at åbne de Estiske myndigheders øjne for

11 Hovedbestyrelsesmedlem Ellen Østergaard og Gerli fra Tallin de store problemer der er for gadebørnene i Kopli området. At de må tage ansvar for disse store sociale problemer, og at løsningen af problemerne kan ske i et samarbejde med en frivillig organisation They do exist. Status på Projektet. Efter besøg af JBF i Tallinn i april, juni, september og oktober måneder i 1999, er der følgende status for gadebørnsprojektet i Estland. Det er gået stærkt, meget stærkt. Der bor nu 15 tidligere gadebørn på 7-16 år på 1. salen i kirkens forhenværende præstebolig. Børnene er blevet reintegreret i skolesystemet og klarer sig forbavsende godt. Ét barn er placeret i familiepleje i det sydlige Estland. En dreng på 17 bor i kirkens kælder og hjælper med at renovere kirkerummet gadebørn besøger regelmæssigt kirken og får varmt mad, og mad med ud til barakkerne. Nogle får et bad og rent tøj, andre nøjes med en snak og varme til de forfrosne kroppe. Ombygningen af kirkens kælder til dagcenter er i fuld gang, og udover pengene fra det Sociale Initiativ, har vi fået penge til ombygningen, fra Kirks fond og den nedlagte Estlands Komité. Der er etableret, og holdt 2 konstruktive møder med en Estisk rådgivnings Komité, der har repræsentanter fra de Estiske social- og undervisningsministerier, fra Tallinn Kommune og Nord Tallinn distrikts sociale myndigheder, den danske ambassade og det danske socialministerium og selvfølgelig Peeteli projektet og JBF. Konferencen Som et resultat af Komitémøderne blev der fredag den 22. oktober i Peeteli Kirken holdt en meget varm og gribende konference om gadebørnenes reintergration i skolesystemet. Konferencen var et samarbejde mellem Det Estiske Undervisningsministerium, Peeteli Kirken og JBF. Der mødte ca. 80 personer op fra social- og undervisningsmyndighederne, skolelærere og ledere fra skolerne hvor gadebørnene er indskrevet og andre der har interesse i gadebørnenes problemer. Konferencen berørte alle og øjnene svømmede næsten over da Irenas skolelærer fortalte om sit første møde med en beskidt dreng med lus og lopper, der boede i kummerlige forhold med en socialt belastet familie i Liniebyen. Her så vi nu en ren pige i pænt tøj der klarer sig godt i skolen, og da Irena, der så et klaver for første gang på sommerlejren for et år siden, satte sig og spillede den fineste musik på kirkens flygel, var der ikke et øje tørt. De efterfølgende gruppearbejder foregik i en meget positiv og konstruktiv stemning. 11

12 12 Historien om et gadebarn Gerli 8 år En dag i marts 1999 bragte Gerlis stedmoder hende til Peeteli Kirken. Det hus i Liniebyen hvor Gerli og stedmoderen boede, brændte natten før ned til grunden. Gerli lå alene i huset og sov, men blev reddet ud af naboerne. Gerli var møgbeskidt og i chok efter branden. I to uger hang Gerli konstant nat og dag på projektets leder Inge Ojala. Gerli har levet en omtumlet tilværelse. Da hendes moder kom i fængsel måtte Gerli flytte ind hos nogle pårørende. Da moderen kom ud af fængslet tog hun Gerli til sig igen, men kort tid efter bad moderen sin veninde om at tage sig af Gerli. Siden har ingen set moderen. Dengang var Gerli 4 år. I 4 år levede Gerli hos stedmoderen, der beskrives som dårligt begavet, med manglende forældreevne, skiftende kærester, ingen job, hun lever af at tigge og stjæle. Stedmoderen havde en datter på 16 år, som boede sammen med hende og Gerli. For 2 år siden blev datteren brutalt myrdet ved at få halsen skåret over. Gerli blev inddraget i mordet, hørte detaljer og så billeder som politiet havde taget på mordstedet. På grund af oplevelserne med branden og mordet, er Gerli en skræmt og nervøs pige. Efter hun er kommet til kirken er hun begyndt i 1. klasse på en specialskole. Hun er hurtig til at lære, men hun har svært ved at koncentrere sig. Selvom hun er blevet gladere er der stadig nogle sår på sjælen, der har svært ved at heles. JBF udbytte af projektet Udover den humanitære hjælp, hvad får JBF så ud af at engagere sig i gadebørn i Estland. Det hele bliver sat i relief. Når man kommer hjem fra en tur i Estland kan man klare det hele. Der er ingen problemer, i de opgaver man er involveret i Danmark, der føles svære at klare når man tænker på problemerne i Estland. En forenings udvikling, tror jeg hænger sammen med de problemer den sætter sig for at løse. Man vokser med opgaven. Der er i projektet nedsat en Dansk følgegruppe bestående af Carl Richard Eriksen, Ellen Østergaard, Henning Møller, Lars Bundgaard og Jens Rodevad. Der er allerede, og der vil fremoverblive trukket på den ekspertise som foreningens frivillige, dens ansatte og dens mange kontakter, er i besiddelse af. Nye kontakter knyttes og viden opsamles ved deltagelse i et sådant projekt. I pjecen som er blevet trykt om gadebørnene skriver præsten Avo Üprus Love cannot be expected from those Who have never known it. But i can be given to them. Det er vigtigt at bevare troen, håbet og kærligheden. Jens-Jørn Rodevad

13 Money makes the world go around! Forretningsfører Pia Thomasen Ovenstående er alt andet lige vel rigtig nok. Men hermed skal også siges at verdenen omkring os med tydelighed viser at der er mange måder at forvalte de økonomiske midler, der er til rådighed. For foreningen er det alfa og omega at der er opbygget en sund økonomisk konstruktion, der skal danne spirer for det kommende sociale arbejde, som er foreningens varemærke. Grundlæggende er jeg at den opfattelse at økonomien i Jysk børneforsorg/fredehjem er et middel ikke et mål til at realisere foreningens visioner og ideer. Men midlet er jo ikke ubetydeligt og når vi taler økonomi er størrelsen af de økonomiske midler, der er til rådighed heller ikke uden betydning. Det af hovedbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, der primært har haft til opgave at gøre foreningen forberedt på den øgede udvikling/ekspansion vi har oplevet gennem de seneste år, har på det sidste lagt meget vægt på at regnskabsresultaterne skal forbedres. Resultatet af primær drift skal således udvise fornøden balance. Denne økonomiske målsætning ser da også ud til at kunne opfyldes for indeværende år, hvorved vi bryder den nedadgående tendens, der har været iøjnefaldende siden midten af halvfemserne. Hvad angår det økonomiske billede for år 2000 og årene fremover har det dog vist sig at det pæne resultat for 1999 bliver svært at stå mål med dog kan det med sikkerhed siges at budgettet for år 2000 viser at det økonomiske mål bliver svært at nå med et budgetteret underskud på Der er derfor enighed i økonomiudvalget om at der skal arbejdes på at forøge foreningens indtægtsgrundlag blandt andet ved at der i forbindelse med etablering af nye tiltag skal tages hånd om at der laves økonomiaftaler der er rentable. At der for år 2000 er godkendt et budget med et underskud på kr. betyder ikke at foreningen bliver fattigere i menneskepenge da der er plads til et underskud på ca kr.,- efter afskrivninger, uden det går ud over de likvide midler. Netop derfor er det også målsætningen at resultatet efter afskrivninger skal balancere, således at der opspares likvide reserve til imødegåelse af nye tiltag og/eller dårlige tider. Det økonomiske arbejde i foreningen vil til stadighed foregå med det hovedsigte at få justeret de økonomiske strategier så de tilpasses den udvikling foreningen gennemgår - for verden er jo foranderlig også på den økonomiske side. Pia Thomasen 13

14 En, to, tre Spring fremtiden er ikke hvad den har været - heller ikke for Jysk børneforsorg/fredehjem Administrationschef Lars Bundgaard, Tallin Det store årsskifte nærmer sig, og status og betragtninger over fremtiden er uomgængelige også i dette lille årsskrift. Men bare rolig, jeg skal nok vare mig for tanker om hverken tusind- eller århundredskiftet, men et tiårsskifte er såmænd lang nok endda at fundere over. Et kig i bakspejlet Uanset hvor fremtidsorienteret man er, så vil vi altid nødvendigvis gribe til et kig i bakspejlet for at begribe fremtiden. Men vinklen man kigger ind i dette bakspejl, er sjovt nok hele tiden under forvandling og flytter sig over tid præget af den nutid, som vi netop står midt i. Et kig i bakspejlet her ved udgangen af 1990`erne tilbage på de seneste 3 årtier giver trods ind imellem slørede konturer et billede af strømninger i samfundet, der på afgørende vis har påvirket udviklingen og historien for en frivillig organisation som Jysk børneforsorg/fredehjem erne og 70 erne: professionaliseringen Disse 2 årtier blev i det sociale arbejde i Danmark (og mange andre lande) præget af professionalisering og en stærk oprustning af den offentlige sociale sektor. Bistandsloven blev udformet i disse år og nye behandlingsteorier kom til os fra udlandet. Også JbFs arbejdsfelt blev præget af professionaliseringen og den øgede tendens til at socialt arbejde foregik i offentlig regi. Flere af foreningens døgninstitutioner (foreningen drev alene døgninstitutioner for børn og unge på det tidspunkt) blev nedlagt, og de øvrige institutioner fik en tiltrængt styrkelse af flere professionelle pædagoger, og samtidig blev foreningens indflydelse på sine institutioner stærkt beskåret især efter oprettelsen af de nye socialforvaltninger i amterne, der i 1976 overtog ansvaret for døgninstitutionerne. Når kravet om professionalisme også tit fulgtes af et krav om værdineutralitet, siger det sig selv, at en værdibaseret organisation, som JbF, måtte komme i defensiven i disse år. Ja tanken bredte sig, både i det offentlige og i foreningen selv, at JbF og andre lige-

15 stillede frivillige organisationer havde lagt fremtiden bag sig. 1980`erne: Lad tusind blomster blomstre! I løbet af 1980`erne bredte tanken sig gradvis at strategien med professionel værdineutralitet ikke kunne stå alene. De sociale problemer herunder problemerne i børnefamilierne blev ikke mindre trods en flerdobling i antallet af ansatte og bevillingerne, og hertil kom oplevelsen af, at den almindelig befolknings opbakning og støtte til det professionelle apparat syntes at være på retur. Endnu mere alarmerende var, at der syntes at være en stigende utilfredshed og fremmedgørelse hos brugerne af de sociale bistandssystem, og det kom frem at flere af de allersvageste slet ikke gjorde brug af det enstrengede system. I 1984 nedsattes regeringens kontaktudvalg til de frivillige organisationer ud fra oplevelsen af, at de frivillige og folkelige kræfter var en nødvendig dimension i løsningen af de sociale problemer. Gradvis opstod puljerne i Socialministeriet, og fra midten af 1980`erne»poppede«projektmagere, græsrødder og brugergrupper op alle vegne. Også de gamle frivillige værdibaserede organisationer begyndte nu at blive stuerene igen. JbF blev frækkere i de år. Allerede i 1981 havde Fredehjem vist vejen med at kæmpe for oprettelsen af Gødvad efterskole igennem trods modstand fra myndighederne, og i 1984 oprettede foreningen både lejlighedsprojektet og startede at arrangere sommerlejre for socialt truede børn begge aktiviteter, der sattes i gang uden aftale med det offentlige. Og denne udvikling fortsatte op gennem 80`erne for man oplevede i høj grad at der var brug for foreningens initiativer, der også gradvis vandt respekt hos myndighederne. Flere og flere frivillige dukkede op i foreningen og satte deres præg. JbF begyndte i stigende grad at samarbejde med græsrødder, bruger- og forældregrupper osv. Afhængigheden amter og kommuner blev mindre, og nu var det ikke længere kun døgninstitutioner, som foreningen drev. Ordet projekt blev brugt i tide og utide. Fra slutningen af 1980`erne begyndte det offentlige at trække i land kravet om forankring blev stigende. Ikke at man ønskede at standse den positive udvikling, men en vis styring af græsrødderne blev anset for nø dvendig, og man krævede i stigende grad forankringen i form af, at oprettelsen af et nyt projekt skulle ske i samarbejde med kommunale myndigheder herunder at puljemidler blev betinget af kommunal eller amtslig medfinansiering. 1990`erne: Virksomhedernes sociale ansvar Det øgede krav om styrket samarbejde mellem kommuner/amter og de frivillige organisationer snarere styrkede end svækkede JbFs muligheder for at udvikle nye sociale tiltag for børn, unge og familier. Det skyldes foreningens årelange tradition for et tæt og konstruktivt samarbejde med de offentlige forvaltninger erne har i høj grad udviklet partnerskabet mellem de offentlige socialforvaltninger og de frivillige organisationer de konflikter der oplevedes i 60 erne og 70 erne er afløst af konstruktivt samarbejde. Der er også sket en stigende bevidsthed omkring værdien af, at frivillige inddrages i socialt arbejde som et supplement til den professionelle indsats. Hertil kommer, at det forhold, at organisationer som JbF arbejder med et klart værdigrundlag, nu opleves som en helt afgørende ressource. For JbF har 1990 erne således betydet udvikling af en række nye tiltag f.eks. bo- og uddannelsesprojekter for sent udviklede etableret i tæt samarbejde med kommunerne. Men ved indgangen til 90 erne oplevede vi også en ny bølge i socialpolitikken virksomhedernes sociale ansvar. Op igennem 90 erne har bevidstheden om, hvor vigtig en rolle virksomhederne kan spille, for at hindre og modvirke udstødningen i samfundet, fået en fremtrædende plads i dansk socialpolitik. Det har været spændende at følge den udvikling, også fordi vi i JbF har været tæt på denne nye strømning. I JbF startede det med Bo/Skole/Jobs samarbejde med Neckelmann i 1991, hvor vi oplevede en overraskende positiv og engagerende virksomhed i forhold til vort arbejde. Siden da har vi løbende haft glæde af at enkeltvirksomheder og brancheorganisationer i erhvervslivet nu på en helt anden måde end tidligere, er 15

16 Tallin medspillere i løsningen af den sociale opgave. For JbF har samarbejdet med de 4 midtjyske landboforeninger omkring LandboCenter Midt i Viborg været en spændende dynamo i projektudviklingen. Fremtiden: Den fjerde bølge? Hvad bliver den næste hovedstrømning i arbejdet med at hjælpe personer i samfundets yderkanter? Ja, i hvert fald vil jeg pege på, hvad det burde være, nemlig boligkvarternes og fritidslivets sociale ansvar. Mens vi i 1990 erne har oplevet virksomhedsledere stå frem og meddele, at man som virksomhed er parat til at medvirke til at løse samfundets problemer, kunne det være opløftende, hvis også grundejerforeningsformænd, ejerforeningsformænd og boligforeningsformænd nu stod frem og på deres foreningers vegne meddelte, at de ville være med til at tage det sociale ansvar. At ethvert boligkvarter bør have plads til bofællesskaber for handicappede, psykisk syge, hjemløse børnefamilier, socialt svage indvandrere osv. Det bør ikke mindst gælde for grundejerforeninger i de mere veletablerede villakvarterer! Også foreninger der organiserer fritidslivet hvad enten det gælder idrætsforeninger, spejdere, musikforeninger og for den sags skyld vinsmagningsklubberne må gerne komme med på vognen. Alle bør bære med og påtage sig et medansvar for, at det samfund vi er fælles om, ikke udstøder de svage. Om denne bølge kommer, tror jeg, de frivillige organisationer i Danmark kan være med til at bestemme her kunne vi have en afgørende rolle. JbF står ikke specielt dårligt rustet på dette punkt. I de senere år, har vores kontaktflade til bl.a. boligforeninger og organisationerne i fritidslivet været stigende på samme måde, som med virksomhederne. Hertil kommer, at JbF må siges, at være i front på det område der hedder, at etablere boliger til særlige grupper nemlig muligheden for via Boligministeriets regler, at ombygge eller opføre boliger til personer med anderledes boligbehov end flertallet. For os at se, åbner det mulighed for, at etablere boliger for de svageste ude omkring i de almindelige boligkvarterer. Nu mangler vi bare, at

17 få grundejerforeningsformændene op på barrikaderne. Partnerskab er sagen Her ved årtiskiftet er det imidlertid ret klart, hvad nøglebegrebet i socialt udviklingsarbejde er, nemlig det sociale partnerskab. Først og fremmest bestående af et ligeværdigt partnerskab mellem de offentlige forvaltninger, de frivillige organisationer og virksomhederne. Hvis disse 3 parter kan gå sammen og fælles tage et ansvar, er det oplevelsen, at vi kan komme et afgørende skridt videre i bestræbelserne på, at gøre dette samfund til et bedre samfund, for dem der har det sværest. Flere bevillinger, flere pædagoger osv. er fint nok og kan også være nødvendigt, men langt mere nødvendigt er, at vi går sammen om ansvaret og koordinerer kræfterne. Det er indtrykket, at JbF står godt rustet til at indtræde, som en ligeværdig del af sådanne partnerskaber, så mon ikke fremtiden venter foran os? Lars Bundgaard 17

18 Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. Tlf , fax Hjemmeside: Jysk børneforsorg/ Fredehjems hovedbestyrelse: Formand: Socialrådg. Jette Hansen Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby Næstformand: Tidl. afd.leder Erik Lund Nielsen Spergelbakken 11, 8520 Lystrup Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals Lektor Anders Graven Micavej 2, Haldrup, 8700 Horsens Sognepræst Annelise Søndengaard Ørnstrupvej 102, 8520 Lystrup Advokat Aksel Holst Nielsen Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg Regnskabskonsulent Mogens Gregersen Langkærvej 8, 1.th., 8381 Mundelstrup Formand: Jette Hansen fax mobil: Administrationschef: Lars Bundgaard mobil: Forretningsfører: Pia Thomasen mobil: Revisor: Statsaut.revisor Peter Borring Borring & Bloch Pedersen Statsautoriserede revisorer Søndergade 13, 8600 Silkeborg Tlf Fax pb@bbp.dk Nyt telefonsystem med følgende lokalnumre: Lars Bundgaard: Pia Thomasen: Hanne Vestergaard: Payana Hansen: Birgit Lawaetz: Vakant: Lisbeth Jensen: Bodil V. Andersen: Jens Rodevad: Pedel: Socialpædagog Grethe Nicolaisen Handicapinstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Sognepræst Lars Mandrup Skovvangsallé 72, 8240 Risskov Lærer Ellen Østergaard Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8000 Silkeborg Sognepræst Ulla Nørager Østergade 34, Laurbjerg, 8870 Langå Tidl. tale- og hørepæd Ingrid Winfeld Lund Søndergade 45, 7620 Lemvig, Forstander Kjeld Bødker Gødvad efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg Sognepræst Knud Erik B. Jensen Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg Socialpædagog Kurt Borup Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg

19 Institutionsfortegnelse: Børne- og Ungdomspensionen Borgmesterbakken Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens , fax Forstander: Peter Rabjerg Formand: Mogens Gregersen Udebo & Familiecentret Nørrebrogade 9, 8700 Horsens Tilknyttet Børne- og Ungdomspensionen Borgmesterbakken Nørresø Børnepension St. Knudsvej 5, 8800 Viborg , fax Forstander: Erling Prang Formand: Marianne Koch Familiebo/Familiebos Børnehave Jellingvej 4, 7100 Vejle , fax Forstander: Sanne Juhler Hansen Formand: Poul E. Rasmussen St. Johannes Familiehus Jellingvej 39, 7100 Vejle Leder: Sanne Juhler Hansen Formand: Jeanette König Handicapinstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand , fax Forstander: Mona Engelbrecht Formand: Annelise Søndengaard Bofællesskabet Skovbakkevej Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tilknyttet Handicapinst. Birkebakken Bofællesskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand selvvalg 33 Tilknyttet Handicapinst. Birkebakken Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8210 Århus V , fax Forstander: Knud Byskov Formand: Jette Hansen Træ & Byg Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. ( mobil Leder: Jens Erik Hougesen Formand: Jens Nørgård Ellengårdens Børnehus Ellengården, Bethesdavej Århus N Leder: Lise Rosenkilde Formand: Annelise Søndengaard Ellengårdens Familiepension Ellengården, Bethesdavej Århus N. Forstander: Ida Østermark Andreasen Formand: Erik Lund Nielsen Gødvad efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg , fax Forstander: Kjeld Bødker Formand: Knud Erik Bager Jensen Bo/Skole/Job Stavangervej 9, 8600 Silkeborg , fax Forstander: Vivi Bloch Formand: Ellen Østergaard Silkeborg Jobtræning Ladelundsvej 17, 8600 Silkeborg Tilknyttet Bo/Skole/Job Jægergården efterskole Dyrehavevej 28, Gjerrild, 8500 Grenå , fax Forstander: Lars Brink Lorenz Formand: Erik Lund Nielsen Havredal Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup , fax Forstander: Kurt Andersen Formand: Anders Graven Café Lytten Lillehammervej 17, 8200 Århus N Ledere: Vibeke og Bo Scharff Formand: Anders Graven Bo- og Jobprojekt Elmelund Nørre Allé Thisted Leder: Alice Andersen Formand: Wagner Fonseca Jysk børneforsorg/fredehjems Lejlighedsprojekt Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N , fax Leder: Lisbeth Jensen Formand: Solveig Randrup Høvej-ejendommen Boliger til socialt arbejde Høvej 35-37, 8520 Lystrup Jysk børneforsorg/fredehjems Sommerlejreprojekt Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N , fax Leder: Lisbeth Jensen Formand: Solveig Randrup Opholdsstedet Havmågen Åsendrupvej 30, 9480 Løkken( , fax Ledere: Anni og Ole Glarkrog Formand: Annelise Søndengaard Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers , fax Leder: Kim Blach Pedersen Formand: Bent Lunø Boligselskaber tilknyttet Jysk børneforsorg/fredehjem: Boligselskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand Formand: Annelise Søndengaard Boligselskabet Nørre Allé 22 Nørre Allé 22, 7700 Thisted Formand: Erik Lund Nielsen Bogruppen Adelgade Adelgade 12, 8900 Randers Formand: Erik Lund Nielsen Under oprettelse: Opholdssted for unge i Århus Bofællesskabet Ellenbo Opholdssted for børn i Lemvig 19

20 Inge og Irena