Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

Transkript

1 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende praksis i projektarbejdet. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en læreproces baseret på et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen. (Basisåret Appendix til studieordning 2006, PE1a. s. 6) Omfang: 2,2 ECTS (= 2,2M = 11 mm), heraf 3 mm i P0, 5 mm i P1 og 3 mm i P

2 3 4 2

3 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Mål: Efter dette mm skulle du gerne have kendskab til studieformen ved Aalborg Universitet, have kendskab til nogle af de redskaber, som anvendes i studiet, have formuleret forventninger til og mål for P0-projektet. 5 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Indhold: 1. Forelæsning 1: Om AAU-modellen 2. Forelæsning 2: Om P0-projektet 3. Diskussion i gruppen om erfaringer, forventninger og mål 6 3

4 Forelæsning 1: Om AAU-modellen 1. Beskrivelser 2. Fysiske og organisatoriske rammer 3. Studieformen 4. Problemorientering 5. Projektarbejde 6. Gruppearbejde 7 Aalborg-modellen - beskrivelser Studieordning 2006, afsnit 4.1, side 16-18, indeholder en overordnet beskrivelse af P0- projektenheden Studievejledning 2006/2007, afsnit 3.4, side 16-17, beskriver P0-projektenheden mere detaljeret. Temaet er beskrevet i Undertemabeskrivelse. 8 4

5 4.1 P0-projektenheden Formålet med P0-projektenheden er at give de studerende kendskab til den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Idet der henvises til formålene i kapitel 2, er målene for P0- projektenheden følgende: Efter P0-projektenheden skal den studerende have opnået: 1. kendskab til enkelte grundlæggende begreber indenfor et teknisknatur videnskabeligt fagområde. 2. kendskab til beskrivelse/analyse som arbejdsmetode og kendskab til relevante sammenhænge og/eller perspektiver. 3. kendskab til arbejdsprocesserne i et projektarbejde, kendskab til videnstilegnelse, kendskab til refleksion af egen læreproces, 4. kendskab til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere. 5. at være i stand til at formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt. 9 Civilingeniøruddannelsens formål Civilingeniøruddannelsens generelle formål er, jævnfør ingeniørbekendtgørelsens 7, at kvalificere de studerende til selvstændigt såvel nationalt som internationalt at varetage erhvervs-funktioner, hvor de: skal anvende videnskabelige metoder inden for det teknisknaturvidenskabelige område og gennemføre teknisk udvikling og forskning, skal løse komplicerede tekniske problemer under inddragelse af naturvidenskabelig og teknologisk viden, skal deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse teknologiske systemer og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljø mæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer og skal indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund. 10 5

6 Målsætninger for Det Ingeniør-Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser A. Færdigheder alle studerende skal opnå For alle uddannelser ved Det Ingeniør-Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal der gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemorienterede projektarbejde, der er det bærende element i fakultetets uddannelser, tilstræbes, at de studerende opøves i evnen til: at angribe nye problemstillinger, logisk ræsonnement, kritisk og selvstændig analyse, tværfaglig syntese, at fremme bæredygtig teknologi, kreativ problemløsning, anvendelse af moderne informationsteknologi, kommunikation, gruppe- og samarbejde, entreprenørskab, ledelse, fortsat professionel udvikling. 11 AAU-modellen - studieformen Problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde 12 6

7 Gruppearbejde HVAD? En gruppe studerende som samarbejder om at lave et projekt. Gruppen skal både lave projektet og dokumentere dets resultater. Baseret på dokumentationen eksamineres gruppen samlet, men der gives individuelle karakterer. 13 Gruppearbejde HVORFOR? I studiesammenhæng: I skal lave 7-10 projekter i løbet af studietiden - alle i projektgrupper - I kan lige så godt få det lært fra begyndelsen. Den enkelte studerende I en gruppe lærer af (og til) de andre. I jobsammenhæng: Ca. 75% af adspurgte virksomheder sagde i 1997, at evnen til at kunne arbejde i projektgrupper tillagdes stor eller meget stor betydning ved nyansættelser. 14 7

8 Gruppearbejde HVORDAN? Hver gruppe har et grupperum. 6-8 studerende arbejder sammen om det samme projekt (på de sidste semestre oftest 1-3 stud). Deltagerstyrede gruppedannelser. Deltagerstyrede valg af projekter. 15 Gruppearbejde HVORDAN - fortsat? Det er vigtigt at: være bevidste om forskellige roller i gruppen lære at bruge styrker og forbedre svagheder Derfor: Kurser i: Samarbejde, Læring og Projektmanagement. Samarbejdsaftaler, både internt i gruppen og med vejledere, er et godt redskab til at gøre gensidige forventninger eksplicitte. 16 8

9 Social activities Group meeting Brainstorm Exam Report writing Studying engineering via group projects Multiple learning resources Life Participating communities of practice active learning, communication, organization, and management Presentation Subgroup work Disagreement Discussion Compromise 17 HVAD? Projektarbejde Et projekt er karakteriseret ved: En unik engangsopgave, som indeholder mange og komplekse aktiviteter og derfor kræver mange projektmedarbejdere med forskellige kompetencer. Projektet er målorienteret, begrænset i tid og ressourcer, og ender op med et færdigt resultat. 18 9

10 Projektarbejde HVORFOR? De fleste af jer kommer til at arbejde i projektgrupper på jobbet bagefter. Det forbedrer jeres dokumentationsevne. Det sikrer en dyb indlæring af de emner projektet behandler. Det giver en meget høj studieaktivitet. 19 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE

11 AAU-modellen - undervisningsmæssige rammer Projektenhedskurser Studieenhedskurser 50% Med egen eksamen 50% Projekt Eksamen 21 Semesterstruktur - normalt Projektenhedskurser Studieenhedskurser Projekt Tid 22 11

12 Semesterstruktur - basis Studieenhedskurser Projektenhedskurser Projekt Tid 23 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE og TPE. Hver gruppe har 1-3 vejledere (2 på basis). Projektet dokumenteres med: En skriftlig rapport, et forsvar (fremlæggelsesseminar), evt. en konstruktion 24 12

13 Problemorientering HVAD? Projektgruppen vælger selv hvilken problem/problemstilling de vil arbejde med. At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet teknisk problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen. Det er det valgte problem som bestemmer hvilke teorier og metoder der skal bruges. 25 Problemorientering HVORFOR? Fordi de tekniske problemer, som skal løses af ingeniører i virkelighedens verden, kun kan løses tilfredsstillende, hvis der også tages hensyn til de samfundsmæssige sammenhænge og til de mennesker (konteksten), som berøres af problemerne og dermed af løsningerne. Det er en indlæringscentreret proces. Det øger de studerendes analytiske og metodiske færdigheder

14 AAU students on problems We are engineers our responsibility is to solve real technological problems. This is the first time we found a real problem ourselves rather than getting something from supervisors. It is really exciting. It fits my way of learning. I learn better when I find the way myself. This way of learning is much better than only attending lectures, because I have to know why I need to learn this. When I know the objective clearly, I learn much better. When working on a problem, I am strongly motivated and attracted. We need to solve this problem. Xiangyun Du, PBL as educational model - practice at AAU students reflection We feel easier to learn the technical skills through group work We are engineers, our tasks are to solve problems (Male EE) We learn best when the knowledge can be related to the assignment and our project I understand things better through explaining, discussing and practicing We want to make it possible that we can learn from each other and everybody can learn what they want to learn We develop social skills in group work, this improves the learning process Project work help me get some ideas of what I am going to learn Students perceptions I am strongly motivated when working on problems We develop ourselves and get mature along the way I am confident in different tasks now after these experiences We get mental support from each other, it involves lots of responsibility so that we don t easily drop out (Female A&D) This makes our study serious like real work place (Male EE) 28 14

15 Problemorientering HVORDAN? I arbejder problemorienteret, når I undrer jer tvivler stiller spørgsmål opstiller eller påpeger modsætninger problematiserer det åbenlyse 29...Han [akademikeren] kan ikke tage noget for gode varer. Han må endog betragte sin egen undersøgelse af tingene som foreløbig. Han må hellere slå sig til blods end til tåls. Med største mistillid skal han se på retfærdigheden, frisindet, fædrelandskærligheden, moderkærligheden, dømmekraften - hvad som helst, som andre hver for sig ved, er værdifulde og uerstattelige samfundspiller... Men har han en opgave, så er den at være kritisk. Det er hans positive program (Poul Henningsen, 1934; min fremhævelse) 30 15

16 Forelæsning 2: Om P0-projektet 1. Projektrapport 2.Arbejdsblade 3.Samarbejdsaftale 4.Erfaringsopsamling 31 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem startstedet for projektet en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse af teknikken og dens kontekst Problemformulering Hvad vil i arbejde videre med? Projektafgrænsning Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave Probleml øsning Diskussion Konklusion og perspektivering 32 16

17 Projektrapport - indhold Synopsis (sammenfattende oversigt) Forord Indholdsfortegnelse Kap. 1 - Indledning, inkl. Initierende problem Hovedafsnit I: Problemanalyse Kap. 2 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel Kap. 3 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel... Problemanalysen afsluttes med Problemformulering (konklusion på analysen) og Projektafgrænsning som optakt til 33 Projektrapport - indhold Hovedafsnit II: Problembearbejdning/-løsning Kap. x - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap Kap. x+1 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap.... Problembearbejdningen afsluttes med Diskussion, Konklusion og Perspektivering Der skal være en klar sammenhæng mellem det initierende problem, problemformuleringen, projektafgrænsningen og konklusionen

18 Projektrapport - Referencer: 1. Harvard-metoden (Jensen, 1999a); referenceliste alfabetisk, efternavn 2. Nummer-metoden (4); referenceliste i nummerorden Referencelisten skal indeholde så præcise oplysninger som muligt: Bøger: Forfatter(e), år, titel,forlag, udgivelsessted, evt. ISBN-nummer. Tidsskrifter:Samme + tidsskrift navn, nummer og dato/måned. Internet: Så mange oplysninger som muligt, inkl. dato for downloading. Personer: Navn, titel, virksomhed/institution. 35 Projektrapport (fortsat) Appendix: Selvstændigt arbejde, som kan fjernes fra hovedrapporten uden tab af væsentlig information; f.eks. dybdegående teorier, detaljerede beregninger, konstruktionstegninger etc. Bilag: Væsentlig information udefra, f.eks. produktbeskrivelser, datablade, projektoplæg fra vejleder etc. Der er delte meninger om dette - så snak med jeres vejleder om det! 36 18

19 Arbejdsblade Identifikation (for egen og vejleders skyld!!): Dato, versionsnummer, gruppenummer, navn(e) Indledning: Hvad? (Om indhold) Hvordan? (Om relationer/sammenhæng) Hvilke metoder? 37 Lav aftaler om Arbejdsblade (fortsat) < hvordan jeres arbejdsdeling skal være < hvor mange I vil skrive sammen < hvordan I vil give response på hinandens arbejdsblade < hvornår vejlederen skal give response (Kan evt. indgå i en samarbejdsaftale) 38 19

20 Samarbejdsaftale Et godt styringsredskab, som bl. a. kan indeholde jeres overvejelser om forventninger til og mål med projekte gruppemøder - hvor tit? - komme for sent? - ikke møde organisering af møder - ordstyrer - referent - logbog? fælles versus individuelt arbejde - hvor meget? - hvornår? arbejdsblade - udarbejdelse? - response? arbejdsdeling i forhold til skriftligt arbejde? vejledermøder - hvor tit? - forberedelse? kursusdeltagelse og opgaveløsning - individuelt eller fælles? Bagudrettet refleksion Diskuter jeres erfaringer med problemorientering og/eller projektar-bejde og/eller gruppearbejde fra diverse undervisnings- og/eller arbejdsforløb. På hvilke punkter ligner jeres erfaringer studieformen ved AAU - og på hvilke punkter adskiller de sig? Hvordan vil I udnytte tidligere erfaringer i P0-perioden? 2.Fremadrettet refleksion Diskuter jeres forventninger til og mål for P0- projektperioden, både hvad angår produktet, dvs. projektrapporten og hvad angår processen, dvs. procesanalysen og jeres læringsproces. Hvilke krav vil I stille til P0-rapporten? Og til P0- procesanalysen? Hvad vil I gerne lære i P0-perioden? 40 20