Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet"

Transkript

1 s Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet Februar 2005

2 Deloitte Indholdsfortegnelse 1. Forståelse af opgaven Datanalysens indhold og opbygning... 1 Metode og databeskrivelse Bestands- og Vandringsanalyse af overførselsområder Kontanthjælp, aktivering og forrevalidering... 9 Sygedagpenge Revalidering Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob... 29

3 Deloitte 1 1. Forståelse af opgaven 1.1 Dataanalysens indhold og opbygning Århus Kommune har anmodet Deloitte om at foretage en dataanalyse af området for overførselsindkomster med henblik på få et ajourført overblik over: Hvor mange modtagere der er på de enkelte ydelser Hvor de befandt sig, inden de kom på overførselsydelsen Hvor de går hen, efter de har været på ydelsen De gennemsnitlige varigheder på de enkelte overførselsydelser. Efter ønske fra Århus Kommune er analysen gennemført ud fra nedenstående inddeling af de kommunale overførselsydelser: Kontanthjælp (herunder starthjælp og introduktionsydelse), aktivering og forrevalidering Sygedagpenge Revalidering Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob. Dataanalysen er opbygget således, at overførselsområderne analyseres enkeltvis i de særskilte afsnit, hvor hvert afsnit er opbygget efter følgende struktur: En analyse af antal og varighed på overførselsområdet der angiver antal modtagere af ydelsen og deres gennemsnitlige varighed i uge 1 i henholdsvis 2003 og Dette giver Århus Kommune et overblik over udviklingen mellem 2003 og 2004 i antal klienter og deres varighed på forskellige overførselsydelser. En analyse af tilgangen til det enkelte overførselsområde der viser hvilken type forsørgelse, klienterne modtog forud for den pågældende ydelse. Dette giver Århus Kommune et overblik over, hvor klienterne kommer fra på ydelsesniveau. En analyse af afgangen fra det enkelte overførselsområde der viser hvilken type forsørgelse, klienterne modtager, efter at de har forladt ydelsen. Dette giver Århus Kommune et indblik i vandringer mellem ydelser samt i effekten med hensyn til at bringe ydelsesmodtagere i beskæftigelse uden for forsørgelsessystemet.

4 Deloitte 2 Analysens opbygning er skitseret i figur 1 nedenfor Figur 1 Uge Uge Uge Tilgange Bestand og varighed Afgange Sammenligning med kommuner i 6-by samarbejdet Tilgang af alle modtagere: forudgående ydelse Tilgang af (nye) modtagere i 2003: forudgående ydelse Antal modtagere uge 1 i 2003 Antal modtagere uge 1 i 2004 Gennemsnitlig varighed uge Gennemsnitlig varighed uge Afgang af alle modtagere: efterfølgende ydelse Afgang af (nye) modtagere i 2003: efterfølgende ydelse I det følgende uddybes hver af de tre analysepunkter: Bestands- og varighedsanalyse Analysen af antal og varighed angiver antallet af ydelsesmodtagere i uge 1 i 2003 i forhold til uge 1 i 2004 og er altså et statusbillede i en enkelt uge med et års mellemrum, hvilket angiver netto til- eller afgangen for en enkelt ydelse. Antallet af ydelsesmodtagere i uge 1 i 2003 og 2004 er derudover sat i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Det giver en indikation af niveauet for antallet af modtagere på de enkelte ydelser. Efter aftale med Århus Kommune er den erhvervsaktive alder defineret, som årige. Endvidere angives den gennemsnitlige varighed for de klienter, der befinder sig i overførselssystemet i uge 1 i 2003 og uge 1 i 2004, hvilket giver kommunen et indtryk af, hvorvidt den gennemsnitlige varighed er stigende eller faldende for hver af de undersøgte ydelser. Analyse af tilgange Denne analyse viser, hvor modtagerne af ydelsen i uge 1 i 2003 forudgående kommer fra. Dette sammenholdes efterfølgende med, hvor de "nye" klienter - det vil sige tilkomne klienter mellem uge og uge 52 i kommer fra. Dermed får Århus Kommune et samlet overblik over, hvor de nye overførselsmodtagerne kommer fra samt en indikation på, om tilgangen af klienter for 2003 følger samme mønster som de forudgående år, eller om ydelsesmodtagere kommer til den pågældende ydelser fra andre typer forsørgelse end tidligere.

5 Deloitte 3 Analyse af afgange Analysen af afgange fra de forskellige ydelser er en vandringsanalyse, der angiver, hvilken ydelse en person, der i uge 1 i 2003 var på en af de seks overførselsindkomster, efterfølgende går til. Det giver Århus Kommune et overblik over, hvor stor en andel af overførselsmodtagerne i uge 1 i 2003, som ved årets slutning fortsat er på samme ydelse, samtidig med at det er muligt at se, hvor de, der har forladt ydelsen, er gået hen. Det kan give Århus Kommune et indtryk af effekten af indsatsen på det pågældende område. Endvidere angives hvilken ydelse, nye ydelsesmodtagere - det vil sige personer, der for første gang modtog ydelsen i var på ved udgangen af I sammenhæng med den gennemsnitlige varighed for de "nye" modtagere giver dette et billede af kommunens succes med at få nye ydelsesmodtagere tilbage i beskæftigelse. Endelig undersøges afgangen af klienter mellem uge 1 i 2004 og uge 38 i 2004 for at give kommunen et aktuelt billede af det pågældende område samt mulighed for at sammenholde dette med vandringerne for 2003 under et. Sammenligning af kommuner For undersøgelsen af såvel antal, varighed, til- og afgange sammenlignes nøgletallene for Århus Kommune med de tilsvarende tal for byerne i "6- bysamarbejdet" (København, Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense og Århus), hvilket giver mulighed for at perspektivere tallene i forhold til indsatsen i andre store bykommuner. Der er dog i forbindelse med dataanalysen konstateret så store uregelmæssigheder i tallene for Odense Kommune, at Odense Kommune efter aftale med Århus Kommune er udeladt af sammenligningen. Samlet set vil dataanalysen dog give kommunen information om udviklingstendenser inden for hver af overførselsområderne i forhold til andre kommuner, hvilket kan danne baggrund for dyberegående analyser af effekten af indsatsen på udvalgte områder. 1.2 Metode- og databeskrivelse Analysen er foretaget med udgangspunkt i DREAM-registret, som indeholder oplysninger om alle statslige overførselsydelser og de fleste af de kommunale overførselsydelser samt oplysninger fra CPR-registret om dødsfald samt ind- og udvandring til Danmark. Registret omfatter samtlige personer, der har modtaget statslige eller (visse af de) kommunale overførselsydelser siden medio Arten af ydelsen angives ugevis for hver enkelt person. Registret opdateres kvartalsvis tre måneder forskudt og indeholder pt. oplysninger til og med uge 38 i 2004.

6 Deloitte 4 Registret fungerer således, at hvis der ikke er nogen registrering for en person i en uge, for eksempel uge 1 i 2003, så antages personen at være i ordinær beskæftigelse. Problemstilling omkring kommunale løntilskud og fleksjob Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at registret ikke indeholder oplysninger om kommunale løntilskud til f.eks. aktivering og revalidering og kun delvist oplysninger om fleksjob. Det betyder, at selvom en person modtager løntilskud eller er i fleksjob, er denne person i DREAM-registret registreret som værende i beskæftigelse. Det betyder, at tilgangen til og afgangen fra beskæftigelse generelt er en smule overvurderet i tabellerne, idet en del af personerne i virkeligheden kommer fra/overgår til løntilskud eller fleksjob Det er blandt andet baggrunden for, at der er personer, som er registreret som gående direkte fra ordinær beskæftigelse til førtidspension i analysen. Det samme gælder afgangen fra sygedagpenge, hvor en del af de personer, som er registreret som gående til ordinær beskæftigelse, må antages at være overgået til løntilskud eller fleksjob. Problemstillingen omkring de overvurderede niveauer for til- og afgang fra/til beskæftigelse knytter sig for fleksjob primært til personer i kortvarige fleksjobforløb. Det skyldes, at DREAM-registret indeholder oplysninger om fleksjob længere tilbage i tid end 2. kvartal i 2004 forudsat, at personen fortsat er i fleksjob i 2. kvartal i Det gælder for eksempel en person, som er kommet i fleksjob i uge 15 i 2000, og som fortsat er i fleksjob i 2. kvartal i Det indebærer, at DREAM-registret i stort omfang indeholder oplysninger om langvarige fleksjobforløb. Hvis en person derimod er i fleksjob fra uge 50 i 2002 og til uge 26 i 2003, hvorefter personen for eksempel overgår til revalidering, så registreres dette ikke som en overgang fra fleksjob til revalidering, da personen ikke længere var på fleksjob i 2. kvartal i Det er således primært de korte fleksjobforløb før 2. kvartal i 2004, som DREAM-registret ikke indeholder oplysninger om. Problemstillingen omkring de overvurderede niveauer for til- og afgang fra/til beskæftigelse drejer sig for løntilskud til aktivering og revalidering for Århus vedkommende omkring personer. Det er i forlængelse heraf vigtigt at understrege, at da det er en generel problemstilling ved anvendelse af DREAM-registret, påvirker det ikke sammenligningen af til- og afgange til/fra ydelserne mellem kommunerne i væsentlig grad, men medfører primært, at til- og afgangen fra/til beskæftigelse for alle kommunerne er en smule overvurderet. Mindre afvigelser fra kommunernes egne tal Dataanalysen er gennemført ved for uge 1 i henholdsvis 2003 og 2004 for hver af de seks kommuner at udtrække samtlige personer, som i den uge var på en eller anden form for kommunal overførselsydelse.

7 Deloitte 5 De udgør dermed bestanden af overførselsmodtagere i den enkelte kommune ved årets start. I forhold til analysens bestandsopgørelser skal det bemærkes, at de vil afvige en smule fra kommunernes egne opgørelser på de enkelte overførselsydelser. Det skyldes, at der registres en ydelsesoplysning for personen for en uge, selvom personen blot har været på ydelsen en dag. Da der kun kan registreres én ydelsestype i DREAM-registret pr. uge, sker der en overskrivning af ydelser ud fra et fast ydelseshierarki ved dannelsen af registret. For eksempel har ledighedsoplysninger højere prioritet end kontanthjælpsoplysninger, mens sygedagpengeoplysninger har højere prioritet end aktiveringsoplysninger. Hertil kommer, at DREAM-registret kun indeholder oplysninger om førtidspension, som er tildelt efter 1994 samt problemstilligen omkring løntilskud til aktivering og revalidering og fleksjob, som nævnt ovenfor. Oversigtstabel KBH Ålborg Esbjerg Randers Århus I alt Hver især udgør bestandsopgørelserne af uge 1 i 2003 og uge 1 i 2004 mere end personer for de seks kommuner tilsammen, jr. oversigtstabel 1. For hver kommunes bestandsopgørelse i uge i 2003 og 2004 er det undersøgt hvilken ydelse personen modtog i ugen hvor længe personen har været på ydelsen (varighed) hvor personen kom fra (tilgang) hvor personen gik hen (afgang) Opgørelsesmetoder Varigheden er opgjort i uger og måles bagudrettet, indtil der er fire sammenhængende uger, hvor personen ikke modtager den pågældende overførsel. Personens forudgående ydelse registreres efter den sidste uge af fire sammenhængende uger, hvor personen ikke var på den pågældende ydelse. Hvis personen ikke har haft fire sammenhængende uger væk fra ydelsen siden DREAM-registerets start i uge 32 i 1991, så registreres personen som kommende fra denne ydelse. Personens efterfølgende ydelse registreres efter den første uge af fire sammenhængende uger, hvor personen ikke er på den pågældende ydelser. Hvis en person ved slutningen af eller for 2004 i uge 38 - stadig er på den pågældende ydelse, så registreres personen under denne ydelse.

8 Deloitte 6 Nye ydelsesmodtagere Analysen af bestanden af overførselsmodtagerne i uge 1 i henholdsvis 2003 og 2004 er suppleret med en tilsvarende analyse over de nye overførselsmodtagere i Det skyldes, at bestanden i en given uge altid vil være en kombination af overførselsmodtagere, som har været lang tid på overførselsydelsen og personer, som kun har været kort tid på overførselsydelsen. Ved kun at se på de nye overførselsmodtagere får man et billede af, hvor de nye overførselsmodtagere kommer ind i det kommunale system samt, hvor gode kommunerne er til at få de nye overførselsmodtagere tilbage i beskæftigelse. En "ny" overførselsmodtager i 2003 er defineret, som en person, der ikke modtog nogen form for kommunale overførsler i uge 1 i Personen kan enten registreres under den kommunale ydelse, som personen først modtager i 2003 eller under den kommunale ydelse, som personen modtager sidst i Her er det valgt at registrere nye modtagere i 2003 under den ydelse, som de først modtager i Det betyder, at en person, som modtager sygedagpenge fra uge 2 til uge 15 i 2003, hvorefter vedkommende overgår til revalidering i uge 16, er registreret som ny sygedagpengemodtager i Personen optræder derimod ikke i antallet af nye revalidender, da vedkommendes første ydelse i 2003 er sygedagpenge. Personens overgang til revalidering registreres, som en afgang fra sygedagpenge for nye sygedagpengemodtagere. Ved at analysere de nye klienter på denne måde opnås et overblik over fødekanalerne til de kommunale ydelser, samt hvor de nye kommunale overførselsmodtagere går hen, efter at de er kommet ind i det kommunale system. Indgangen til det kommunale forsørgelsessystem Det fremgår af oversigtstabel 2 nedenfor, at cirka 80% af de nye modtagere af kommunale overførsler i 2003 første berøring med det kommunale forsørgelsessystem er sygedagpenge, mens cirka 20% af de nye overførselsmodtageres første kontakt er gennem kontanthjælp, aktivering eller forrevalidering (KAF). Oversigtstabel 2 Nye i 2003 Heraf i % KAF Sygedagpenge Revalidering Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob KBH ,7 74,0 0,7 0,1 0,2 0,3 Esbjerg ,9 81,4 0,6 0,4 0,4 0,0 Randers ,1 81,8 0,5 0,1 0,0 0,3 Ålborg ,8 127,3 1,5 0,3 0,4 0,8 Århus ,1 49,7 0,2 0,1 0,1 0,0 GNS. 20,5 82,8 0,7 0,2 0,2 0,3

9 Deloitte 7 Det er meget få af de nye overførselsmodtagere, som kommer ind i det kommunale forsørgelsessystem via de andre typer af kommunale overførsler. Det skyldes, at revalidering, førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob alle forudsætter, at personen er blevet visiteret til ydelsen, hvilket i praksis forudsætter, at personen enten har været på sygedagpenge eller kontanthjælp, aktivering eller forrevalidering inden. Da der er meget få nye modtagere i 2003, som starter direkte på revalidering, førtidspension, ledighedsydelse eller fleksjob, er analysen af de nye modtagere i 2003 kun foretaget for kontanthjælp og sygedagpenge. Forskel på udvikling i bestand (nettotilgang) og nye modtagere (bruttotilgang) I forhold til vurderingen af udviklingen på overførselsområdet er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på udviklingen fra bestanden i uge 1 i 2003 til bestanden i uge 1 i 2004 og antallet af nye modtagere. Udviklingen i bestanden fra uge 1 i 2003 til uge 1 i 2004 viser nettotilgangen af modtagere af kommunal forsørgelse. Som det fremgår af oversigtstabel 1 ovenfor havde Århus Kommune modtagere af kommunal forsørgelse i uge 1 i 2003 og modtagere af kommunal forsørgelse i uge 1 i 2004, hvilket er en nettotilgang på modtagere af kommunal forsørgelse fra uge 1 i 2003 til uge 1 i Antallet af nye modtagere i 2003 viser bruttotilgangen til kommunal forsørgelse i løbet af Som det fremgår af oversigtstabel 2 ovenfor havde Århus Kommune nye modtagere af kommunal forsørgelse i Det vil sige, at der var personer, som ikke modtog nogen form for kommunal forsørgelse i uge 1 i 2003, som i løbet af 2003 modtog kommunal forsørgelse i en eller flere uger. Baggrunden for forskellen på netto- og bruttotilgangen er, dels at en del af dem, som er på kommunal forsørgelse i uge 1 i 2003 inden uge 1 i 2004 er overgået til ikke-kommunal forsørgelse, dels at en del af de nye modtagere i løbet af 2003 overgår til ikke-kommunal forsørgelse inden uge 1 i Det kan i forbindelse hermed nævnes, at det for alle sammenligningskommunerne kun er omkring 38 % af de nye sygedagpengesager i løbet af 2003, som har en varighed på mere end fire uger. Definition af afgangs- og tilgangsmuligheder Af fremstillingsmæssige hensyn har det været nødvendigt slå nogen af de mere end 60 forskellige ikke-kommunale ydelser sammen, som en person kan komme til kommunal forsørgelse fra eller overgå til efter kommunal forsørgelse. Nedenfor er angivet navnet på ydelsen og hvad den dækker over: Ledighed: Personen er ledig, men ikke i AF-aktivering AF-aktivering: Personen er ledig og i AF-aktivering (f.eks. jobtræning eller puljejob)

10 Deloitte 8 Orlov og barsel: Personen er på orlov (f.eks. uddannelsesorlov eller børnepasningsorlov) eller på barselsdagpenge Voksenuddannelse: Personen er i voksenuddannelse (f.eks. VUS, SVU eller VEU) SU: Personen er på SU Efterløn mv.: Personen modtager efterløn eller overgangsydelse Ud/indvandret: Personen er enten udvandret fra Danmark eller indvandret til Danmark Folkepension : Personen modtager folkepension Død : Personen er afgået ved døden Beskæftigelse : Personen er i ordinær beskæftigelse.

11 Deloitte 9 2. Bestands- og vandringsanalyse af overførselsområder 2.1 Kontanthjælp, aktivering og forrevalidering (KAF) Borgerne på kontanthjælp, aktivering og forrevalidering møder ofte det kommunale overførselsindkomstområde i tilfælde af ledighed, manglende dagpengeret, udløb af dagpengeret eller frafald fra ungdomsuddannelser. De kommunale overførsler kontanthjælp, aktivering og forrevalidering er efter ønske fra Århus Kommune analyseret samlet. Ligeledes efter ønske fra Århus Kommune er starthjælp og introduktionsydelse kodet som kontanthjælp. Det betyder, at kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, aktivering og forrevalidering er analyseret samlet. Af fremstillingsmæssige årsager benævnes personerne konsekvent i rapporten, som kontanthjælpsmodtagere. I alle tabeller i rapporten er kontanthjælp (herunder starthjælp og introduktionsydelse), aktivering og forrevalidering forkortet KAF. Bestand og varighed på kontanthjælpsområdet Tabel 1.0 viser hvor mange personer, der er på kontanthjælp i uge 1 i henholdsvis 2003 og 2004 samt ændringen i antallet af personer i kontanthjælp fra uge 1 i 2003 til uge 1 i Antallet af personer, der modtog kontanthjælp i uge 1 i 2003 i forhold til uge 1 i 2004, er stort set uændret for Århus Kommune, idet der er tale om en nettotilgang på 25 personer (fra til svarende til 0,2%). Tabel 1.0: Udvikling i antal modtagere af KAF mellem uge 1 i 2003 og 2004 KBH ,7 Ålborg ,2 Esbjerg ,2 Randers ,9 Århus ,2 I forhold til de enkelte kommuner er der visse forskelle, idet Københavns Kommune og Esbjerg Kommune oplever et fald i kontanthjælpsmodtagere på henholdsvis 5,7% og 2,2%, mens Randers Kommune og Ålborg Kommune oplever en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på henholdsvis

12 Deloitte 10 2,9% og 1,2%. Århus Kommune ligger dermed i midten af sammenligningskommunerne, hvad angår stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2003 til Tabel 1.1 nedenfor viser udviklingen i antallet af personer på kontanthjælp pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder. Tabel 1.1: Udvikling i antal KAF-modtagere pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder KBH 7,1 6,7-0,43-6,0 Aalborg 4,5 4,5 0,03 0,7 Esbjerg 6,0 5,8-0,13-2,2 Randers 5,9 6,1 0,21 3,5 Århus 5,3 5,3-0,02-0,4 Gns. 5,8 5,7-0,07-0,9 Det fremgår af tabel 1.1, at Århus Kommune både i 2003 og 2004 har 5,3 kontanthjælpsmodtagere pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder. I forhold til sammenligningskommunerne er det næstlaveste niveau for antallet af kontanthjælpsmodtagere, idet det kun er Aalborg Kommune, som med 4,5 kontanthjælpsmodtagere pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder, der har et lavere niveau for antallet af kontanthjælpsmodtagere Tabel 1.2 nedenfor viser den gennemsnitlige varighed for kontanthjælpsmodtagere i uge 1 i henholdsvis 2003 og 2004 samt ændringen i den gennemsnitlige varighed fra uge 1 i 2003 til uge 1 i Varigheden er opgjort i uger og måles bagudrettet, indtil der er fire sammenhængende uger, hvor personen ikke modtager revalideringsydelse. Tabel 1.2: Udvikling i gennemsnitlig varighed (i uger) for modtagere af KAF mellem uge og 2004 KBH 152,8 162,3 9,6 6,3 Ålborg 123,1 130,5 7,4 6,0 Esbjerg 139,8 154,4 14,6 10,5 Randers 145,4 160,2 14,8 10,2 Århus 152,7 155,6 2,9 1,9 GNS. 142,8 152,6 9,9 7,0 Det fremgår af tabel 1.2, at den gennemsnitlige varighed for Århus Kommune er på 152,7 uger for de ydelsesmodtagere, der i uge 1 i 2003 befandt sig på kontanthjælp. Sammen med Københavns Kommune med 152,8 uger er denne varighed den højeste blandt sammenligningskommunerne.

13 Deloitte 11 Den gennemsnitlige varighed stiger dog kun med 1,9% mellem uge 1 i 2003 og uge 1 i 2004, hvilket er den laveste stigningsprocent blandt de undersøgte kommuner, da de andre kommuner stiger mellem 6,0% og 10,5%. Den lave stigning betyder, at Århus Kommune med en gennemsnitlig varighed på 155,6 uger for modtagere af kontanthjælp i uge 1 i 2004 ligger lavere end Københavns Kommune og Randers Kommune, på niveau med Esbjerg Kommune og et stykke over Ålborg Kommune, der med 130,5 gennemsnitlige uger ligger lavest blandt sammenligningskommunerne. Tilgang: Hvor kommer klienterne fra? Tabel 1.3 nedenfor viser, hvilken type forsørgelse de personer, der i uge 1 i 2003 modtog KAF, befandt sig på, før de gik over til at modtage denne ydelse - en opgørelse, der tidsmæssigt går tilbage til DREAM-registerets oprettelse i For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 1.3: Forudgående ydelse for bestand af modtagere af KAF i uge 1 i 2003 % Ledighed AF-Aktivering Orlov og barsel Revalidering sygedag penge Ud/indvandret Beskæftigelse KBH 0,6 0,4 0,7 0,1 4,4 9,5 3,0 0,0 1,0 0,4 80,0 Ålborg 0,7 0,3 2,1 0,2 8,5 5,8 4,8 0,0 0,9 0,3 76,4 Esbjerg 0,4 0,7 0,7 0,2 5,7 0,6 3,1 0,0 2,4 0,2 85,9 Randers 0,9 0,8 1,1 0,1 7,4 6,5 4,0 0,0 0,6 0,5 78,1 Århus 0,6 0,4 1,1 0,1 7,0 10,0 5,0 0,0 0,9 0,5 74,4 GNS. 0,6 0,5 1,1 0,1 6,6 6,5 4,0 0,0 1,2 0,4 78,9 Voksenuddannelse SU KAF ledighedsydelse Tabellen viser, at 74,4% af modtagerne var i beskæftigelse, før de overgik til at modtage kontanthjælpsydelser. På dette punkt ligger Århus Kommune lavest blandt sammenligningskommunerne, hvor mellem 76,4% (Ålborg Kommune) og 85,9% (Esbjerg Kommune) var i beskæftigelse forud for overgangen til kontanthjælpsydelser. Af tabellen fremgår det videre, at 10,0% af Århus Kommunes kontanthjælpsmodtagere i uge (svarende til personer) har været på uafbrudt forsørgelse på KAF siden Dette tal er på niveau med Københavns Kommune (9,5%), men ligger væsentligt højere end andelen i Esbjerg Kommune, Randers Kommune og Ålborg Kommune, der svinger mellem 3,5% og 6,5%. Endvidere ses det af tabel 1.3, at 5,0% af KAF-modtagerne - også den højeste andel blandt sammenligningskommunerne - kom fra et afbrudt eller endt revalideringsforløb. Af resterende ydelser kan nævnes, at 0,9% kommer fra sygedagpenge og 0,4% fra AF-aktivering, hvilket samlet set betyder, at 6,3% af KAF-modtagerne i uge 1 i 2003 kom fra andre offentlige forsørgelsesydelser. For de nye klienter, der for første gang modtog kontanthjælp i 2003, er tilgangsmønsteret noget anderledes, som det ses af tabel 1.4 nedenfor. Langt størstedelen kommer ind i kontanthjælpssystemet fra ordinær beskæftigelse

14 Deloitte 12 eller S.U., hvilket tilsammen udgør 95,4% af alle nye modtagere i For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Det er i forbindelse med sammenligningen af bestanden i uge 1 i 2003 vigtigt at være opmærksom på, at nye modtagere i 2003 er defineret, som personer, der ikke modtog nogen form for kommunal overførsel i uge 1 i Tabel 1.4: Forudgående ydelse for nytilkomne modtagere af KAF i 2003 Sammenholdt med tilgangsmønsteret for bestanden af klienter i uge viser tabel 1.4, at andelen af nye klienter, der går fra beskæftigelse til KAFydelser, er stort set identisk (74,4% mod 74,1%), mens andelen, der kommer fra SU, er højere for de nye modtagere end for den samlede bestand (21,3% mod 7,0%). Afgang: Hvor går klienterne hen? I tabel 1.5 ses det hvilke ydelser, de personer, der i uge 1 i 2003 modtog kontanthjælp, var på ved årets slutning, hvilket peger på omfanget af vandringer mellem ydelser samt selvfølgelig på succesen med at få kontanthjælpsmodtagere udsluset til varig beskæftigelse. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 1.5: Efterfølgende ydelse for bestand af KAF modtagere i uge % Ledighed AF-Aktivering Orlov og barsel Revalidering Førtidspension Fleksjob sygedagpenge Ud/indvandret Folkepension Død Beskæftigelse KBH 0,5 0,1 0,2 0,1 2,9 0,0 61,6 2,9 2,2 0,1 0,1 0,3 0,5 0,1 0,3 28,1 Ålborg 0,3 0,1 0,1 0,0 5,5 0,0 60,3 5,8 1,4 0,0 0,0 0,3 0,4 0,2 0,2 25,4 Esbjerg 0,3 0,1 0,1 0,1 3,2 0,0 66,7 2,0 2,3 0,1 0,1 0,7 0,7 0,1 0,2 23,4 Randers 0,5 0,1 0,0 0,0 5,0 0,0 66,5 2,8 1,7 0,3 0,0 0,8 0,2 0,1 0,2 21,8 Århus 0,4 0,1 0,1 0,1 3,6 0,0 63,9 5,6 3,6 0,1 0,0 0,3 0,8 0,1 0,1 21,2 GNS. 0,4 0,1 0,1 0,1 4,0 0,0 63,8 3,8 2,3 0,1 0,0 0,5 0,5 0,1 0,2 24,0 Voksenuddannelse SU Efterløn KAF Voksen- Ledighevering AF-akti- Orlov og uddan- Ud/ind- Beskæf- % barsel nelse SU KAF vandret tigelse KBH 1,9 0,9 1,8 0,2 16,6 0,0 1,0 77,6 Ålborg 1,9 1,2 0,8 0,1 24,7 0,0 0,8 70,4 Esbjerg 2,4 1,6 2,0 0,0 18,5 0,0 0,6 74,9 Randers 3,6 2,1 0,8 0,4 21,4 0,0 0,8 71,0 Det er i forbindelse med sammenligningen af bestanden i uge 1 i 2003 vigtigt at være 1,3opmærksom 1,2 på, at 0,2 nye modtagere 20,5 i ,0 er defineret, 0,9 som 73,6per- soner, der ikke modtog nogen form for kommunal overførsel i uge 1 i Århus 1,8 0,8 0,7 0,1 21,3 0,0 1,2 74,1 GNS. 2, ledighedsydelse Tabellen viser, at 63,9% af ydelsesmodtagerne i Århus Kommune ved årets slutning fortsat modtog kontanthjælp - et tal der ikke adskiller sig væsentligt sig fra de andre kommuner, hvor Ålborg Kommune ligger lavest med en andel på 60,3% og Esbjerg Kommune ligger højest med 66,7%. Af de personer, der modtog KAF-ydelser i uge , er 21,2% (svarende til personer) kommet i beskæftigelse, hvilket er omtrent den samme andel som i Randers Kommune (med 21,8%) men et stykke under Ålborg Kommune (25,4%) og Københavns Kommune (28,1%).

15 Deloitte 13 Endvidere har 3,6% påbegyndt en uddannelse og modtager S.U., 5,6% er i revalideringsforløb og 3,6% har fået tildelt førtidspension. Tabel 1.6 viser, hvor de nye KAF-modtagere for 2003 befinder sig i ved udgangen af Her ses det, at billedet er det samme som ovenfor, idet Århus Kommune fortsat har den laveste udslusning til beskæftigelse blandt nye kontanthjælpsmodtagere - 38,1% i Århus Kommune mod 42,3% for Ålborg Kommune, 45,1% for Randers Kommune, 46,0% for Københavns Kommune og 48,7% for Esbjerg Kommune. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 1.6: Efterfølgende ydelse for nytilkomne KAF-modtagere i 2003 Ledighevering AF-akti- Orlov og Revali- Førtids- Syge-dag- Ud/ind- Folke- Beskæf- % barsel dering pension Fleksjob penge vandret pension Død tigelse KBH 7,2 0,3 0,2 0,2 4,9 39,5 0,6 0,1 0,0 0,0 0,3 0,5 0,0 0,1 46,0 Ålborg 5,4 0,2 0,3 0,1 7,2 43,1 0,6 0,1 0,0 0,0 0,2 0,4 0,0 0,0 42,3 Esbjerg 3,9 0,5 0,5 0,1 5,8 39,0 0,1 0,3 0,2 0,0 0,6 0,3 0,0 0,1 48,7 Randers 5,2 1,1 0,0 0,2 5,4 41,5 0,3 0,0 0,1 0,0 0,8 0,3 0,0 0,0 45,1 Århus 6,9 0,2 0,2 0,0 4,8 47,6 1,2 0,2 0,0 0,0 0,2 0,5 0,0 0,0 38,1 GNS. 5,7 0,5 0,2 0,1 5,6 42,1 0,6 0,2 0,1 0,0 0,4 0,4 0,0 0,0 44,0 Voksenuddannelse SU KAF Ledighedsydelse Den noget lavere udslusning til beskæftigelse betyder, at 47,6% af de nye kontanthjælpsmodtagere ved årets slutning fortsat modtager kontanthjælp, hvilket er den højeste andel af sammenligningskommunerne, idet Ålborg Kommune ligger på 43,1%, Randers Kommune på 41,5%, Københavns Kommune på 39,5% og Esbjerg Kommune på 39%. Dette får som konsekvens, at Århus Kommune også har en lidt længere gennemsnitlig varighed for nye kontanthjælpsmodtagere, der kom til i Som det fremgår af tabel 1.7 nedenfor ligger Århus Kommune med en gennemsnitlig varighed på 28,2 uger over de andre kommuner, der veksler mellem 25,1 uger og 26,5 uger. Tabel 1.7: Gennemsnitlig varighed for nytilkomne modtagere af KAF-ydelser i 2003 og frem til uge 38 i 2004 Gennemsnit Kvartiler 25% 50% 75% KBH 25, Ålborg 26, Esbjerg 25, Randers 25, Århus 28, GNS. 26,2 6,2 15,8 42,6 Tabel 1.8 nedenfor viser, hvor de personer, som var på KAF-ydelser i uge 1 i 2004 efterfølgende går hen, idet en afgang er defineret som fire sammenhængende uger væk fra kontanthjælpsydelser. Hvis en person i uge 38 i 2004 stadig er på KAF-ydelser, registreres personen under denne ydelse.

16 Deloitte 14 Tabel 1.8: Efterfølgende ydelse for bestand af KAF-modtagere i uge % Ledighed AF-aktivering Orlov og barsel Revalidering Førtidspension Fleksjob Sygedagpenge Folkepension Død Beskæftigelse KBH 0,5 0,0 0,2 0,1 1,8 73,2 1,5 1,0 0,1 0,1 0,3 0,1 0,0 21,2 Ålborg 0,3 0,0 0,2 0,1 3,4 71,9 1,7 1,3 0,2 0,0 0,2 0,0 0,0 20,5 Esbjerg 0,3 0,1 0,1 0,2 2,0 73,9 1,4 1,9 0,2 0,0 0,5 0,1 0,1 19,3 Randers 0,3 0,0 0,0 0,1 4,1 72,6 1,4 1,5 0,1 0,0 0,4 0,1 0,1 19,1 Århus 0,3 0,1 0,1 0,1 3,1 73,0 2,5 2,0 0,1 0,1 0,2 0,1 0,0 18,3 GNS. 0,3 0,0 0,1 0,1 2,9 72,9 1,7 1,5 0,1 0,0 0,3 0,1 0,0 19,7 Voksenuddannelse SU KAF Ledighedsydelse Tabellen viser, at 18,3% af kontanthjælpsmodtagerne i Århus Kommune i uge 1 i 2004 er overgået til beskæftigelse i uge 38, hvilket fortsat er den laveste andel blandt sammenligningskommunerne. 73,0% modtager fortsat KAF-ydelser ved periodens udløb, men denne andel er dog på niveau med de andre kommuner, der svinger mellem 71,9% (Ålborg Kommune) og 73,9% Esbjerg Kommune. Endvidere har Århus Kommune en lidt højere andel, der er overgået til revalidering og førtidspension end sammenligningskommunerne. 2.2 Sygedagpenge For at modtage sygedagpenge skal modtageren have været i beskæftigelse eller være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvilke betyder, at langt størstedelen af sygedagpengemodtagerne kommer fra ordinær beskæftigelse, AF-systemet eller fra ledighed. Afgang fra sygedagpenge sker typisk ved tilbagevenden til fast beskæftigelse, men det kan også ske, når sygedagpengeretten ophører, hvorefter modtageren overgår til ledighed. Alternativt kan der være tale om, at der foranstaltes andre (kommunale) sociale ydelser såsom kontanthjælp, revalideringsydelse eller førtidspension. Bestand og varighed på sygedagpengeområdet Tabel 2.0 viser hvor mange personer, der er modtog sygedagpenge i uge 1 i henholdsvis 2003 og 2004 samt ændringen i antallet af modtagere fra uge 1 i 2003 til uge 1 i Århus Kommune oplever en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere på 3,7% fra uge 1 i 2004 til uge 1 i en nettostigning fra modtagere til modtagere. I forhold til sammenligningskommunerne er det den næsthøjeste stigning i antallet sygedagpengemodtagere, idet det kun er Randers Kommune med en stigning på 4,6%, som oplever en større stigning. Esbjerg Kommune er den eneste af sammenligningskommunerne, som oplever et fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Tabel 2.0: Udvikling i antal modtagere af sygedagpenge mellem uge 1 i 2003 og 2004 KBH ,1 Ålborg ,2 Esbjerg ,3 Randers ,6 Århus ,7

17 Deloitte 15 Tabel 2.1 nedenfor viser udviklingen i antallet sygedagpengemodtagere pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder. Tabel 2.1: Udvikling i antal sygedagpengemodtagere pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder KBH 2,1 2,1 0,04 1,7 Aalborg 2,3 2,3 0,02 0,7 Esbjerg 3,0 2,9-0,10-3,3 Randers 2,6 2,8 0,14 5,3 Århus 2,1 2,1 0,06 3,1 Gns. 2,4 2,4 0,03 1,5 Det fremgår af tabel 2.1, at Århus Kommune i både 2003 og 2004 har 2,1 sygedagpengemodtagere pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder i Det er det laveste niveau for antallet af sygedagpengemodtagere sammen med Københavns Kommune af alle sammenligningskommunerne. Århus Kommunes noget højere stigning i antallet af sygedagpengemodtagere skal således ses i lyset af et lavere niveau for antallet af sygedagpengemodtagere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Som det fremgår af tabel 2.2 nedenfor, er den gennemsnitlige varighed for Århus Kommunes sygedagpengemodtagere på 25,2 uger for bestanden i uge 1 i 2003 og på 27,6 uger for bestanden i uge 1 i 2004, hvilket svarer til en stigning på 9,7%. Det er den kraftigste relative stigning blandt de undersøgte kommuner, idet Randers Kommune stiger med 9,4%, Ålborg Kommune stiger med 9,2%, Københavns Kommune stiger med 5,7%, mens Esbjerg stiger med 0,8%. Tabel 2.2: Udvikling i gennemsnitlig varighed (i uger) for modtagere af sygedagpenge mellem uge og 2004 KBH 27,4 29,0 1,6 5,7 Ålborg 27,2 29,7 2,5 9,2 Esbjerg 30,6 30,9 0,2 0,8 Randers 22,4 24,5 2,1 9,4 Århus 25,2 27,6 2,4 9,7 GNS. 26,6 28,3 1,8 7,0 Denne stigning skal dog ses på baggrund af et lavt udgangspunkt for Århus Kommune i forhold til de øvrige kommuner, der alle på nær Randers Kommune har en højere gennemsnitlig varighed for sygedagpengemodtagere i uge 1 i 2003.

18 Deloitte 16 Tilgang: Hvor kommer klienterne fra? Tabel 2.3 viser hvilke ydelser, de personer, som modtog sygedagpenge i uge 1 i 2003, forudgående kommer fra. Hvis personen ikke har haft fire sammenhængende uger væk fra sygedagpenge siden DREAM-registerets start i uge 32 i 1991, så registreres personen som kommende fra sygedagpenge. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tilgangen til sygedagpenge sker i Århus Kommune i overvejende grad fra beskæftigelse, som er den forsørgelsestype, 79,0% af sygedagpengemodtagere i uge 1 i 2003 forudgående modtog. Her ligger Århus Kommune højest blandt sammenligningskommunerne, idet de tilsvarende tal er 76,1% for Esbjerg Kommune, 76,4% for Randers Kommune, 76,6% for Københavns Kommune og 77,2% for Ålborg Kommune (se tabel 2.3) Tabel 2.3: Forudgående ydelse for bestand af sygedagpengemodtagere i uge % Ledighed AF-Aktivering Orlov og barsel Revalidering Ud/indvandret Beskæftigelse KBH 13,9 5,7 1,0 0,6 1,2 0,6 0,3 0,0 0,0 76,6 Ålborg 14,1 5,3 1,1 1,0 0,4 0,4 0,4 0,0 0,0 77,2 Esbjerg 14,0 6,0 1,0 0,9 0,7 0,7 0,5 0,0 0,0 76,1 Randers 13,1 6,3 0,9 0,7 0,7 0,5 1,4 0,0 0,0 76,4 Århus 12,3 4,5 1,0 0,7 1,2 0,3 0,8 0,0 0,0 79,0 GNS. 13,5 5,6 1,0 0,8 0,8 0,5 0,7 0,0 0,0 77,1 Voksenuddannelse SU KAF Ledighedsydelse Endvidere kommer 12,3% af sygedagpengemodtagerne fra ledighed, 4,5% kommer fra AF-aktivering, mens 1,2% kommer fra S.U. Samlet set befinder 97,0% af sygedagpengemodtagerne i Århus Kommune sig altså uden for det kommunale forsørgelsessystem, før de går over til at modtage sygedagpenge. Analysen af de nye sygedagpengesager er efter aftale med Århus Kommune alene foretaget på den del af sagerne, som har en varighed på mere end 4 uger. Det betyder, at der kun analyseres på ud af de i alt nye sygedagpengesager, som der var i 2003 i Århus Kommune. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Århus Kommune sammen med Københavns Kommune har den højeste andel (39,7%) af de nye sager i 2003, som bliver til egentlige kommunale sygedagpengesager, hvor kommunen skal finansiere sygedagpengene (se tabel 2.4) Tabel 2.4: Overblik over nye sygedagpengesager Alle sager Varighed mere end 4 uger Andel sager med varighed over 4 uger KBH ,7 Ålborg ,0 Esbjerg ,1 Randers ,8 Århus ,7 Tabel 2.5 nedenfor viser, hvor de nye sygedagpengemodtagere i 2003 kommer fra, hvilket registreres efter den sidste uge, inden personen overgår til sygedagpenge. For Århus Kommune omfatter tabellen personer.

19 Deloitte 17 Tabel 2.5: Forudgående ydelse for nytilkomne modtagere af sygedagpenge i 2003 Ålborg 11,7 3,5 1,0 1,0 1,2 0,0 81,7 Esbjerg 11,3 2,9 1,0 0,7 0,7 0,0 83,4 Randers 11,7 4,1 1,0 1,0 1,2 0,1 80,8 Århus 10,2 2,4 0,9 0,7 1,7 0,0 84,2 GNS. 11,3 3,3 1,1 0,8 1,3 0,0 82,2 Som det fremgår af tabellen, kommer 84,2% af de nye sygedagpengemodtagere i 2003 fra beskæftigelse, hvilket altså er en højere andel end for tilgangen blandt den samlede bestand af sygedagpengemodtagere, hvor 79,0% kom fra varig beskæftigelse. Samtidig bør det bemærkes, at sygedagpengemodtagerne hyppigere kommer fra beskæftigelse i Århus Kommune end i andre kommuner, idet tallet kun er 83,4% for Esbjerg Kommune, 81,7% for Ålborg Kommune, 80,8% for Randers Kommune og 81,1% for Københavns Kommune. Det er i forbindelse med sammenligningen af bestanden i uge 1 i 2003 vigtigt at være opmærksom på, at nye modtagere i 2003 er defineret, som personer, der ikke modtog nogen form for kommunal overførsel i uge 1 i Hvis vi sammenligner de nye sygedagpengemodtagere med den samlede bestand for uge 1 i 2003, er der endvidere en tendens til, at de nye sygedagpengemodtagerne i højere grad kommer fra beskæftigelse og i mindre grad fra ledighed, når de relative procenttal sammenlignes. Endvidere er der tendens til, at den samlede bestand i uge 1 i højere grad end de nye modtagere kommer fra AF-systemet, idet andelen er 4,5% for den hele bestand, mens den kun er 2,4% for de nye modtagere i Afgang: Hvor går klienterne hen? Tabel 2.6 viser, hvor de personer, som var på sygedagpenge i uge 1 i 2003 efterfølgende går hen. Personernes afgang registreres efter den første uge af de fire sammenhængende uger, hvor personen ikke er på sygedagpenge. Hvis en person ved slutningen af 2003 stadig er på sygedagpenge, så registreres personen under denne ydelse. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 2.6: Efterfølgende ydelse for bestand af sygedagpengemodtagere i uge Ledighevering AF-akti- Orlov og Efterløn Revali- Førtids- Sygedag- Ud/ind- Folke- Beskæf- % barsel SU mv. KAF dering pension Fleksjob penge vandret pension Død tigelse KBH 12,4 0,6 0,7 0,3 1,2 0,3 4,3 3,3 3,6 1,1 1,8 19,2 0,1 0,1 0,9 50,2 Ålborg 12,4 0,4 0,7 0,4 0,8 0,3 2,5 5,5 4,0 1,4 2,6 20,5 0,1 0,1 0,8 47,5 Esbjerg 9,0 0,6 0,8 0,6 0,8 0,8 3,5 6,0 7,8 1,6 4,7 21,3 0,1 0,0 0,9 41,5 Randers 11,0 0,7 0,7 0,7 1,2 0,4 1,8 9,6 6,6 2,0 1,0 16,3 0,0 0,0 1,1 46,9 Århus 8,3 0,4 0,8 0,5 1,3 0,3 2,5 8,7 5,1 2,5 1,8 19,0 0,0 0,0 0,8 48,1 GNS. 10,6 0,5 0,8 0,5 1,1 0,4 2,9 6,6 5,4 1,7 2,4 19,3 0,1 0,0 0,9 46,8 Voksenuddannelse Ledighedsydelse % Ledighed AF-aktivering Orlov og barsel Voksenuddannelse SU Ud/indvandret Beskæftigelse KBH 11,7 3,5 1,3 0,6 1,7 0,1 81,1

20 Deloitte 18 Tabellen viser, at 48,1% af sygedagpengemodtagerne fra uge 1 i 2003 i løbet af 2003 vender tilbage til beskæftigelse. Denne andel er den næsthøjeste blandt sammenligningskommunerne, idet kun Københavns Kommune med 50,2% ligger højere. Endvidere ses det, at 19,0% af sygedagpengemodtagerne i Århus Kommune forbliver på sygedagpenge i hele 2003, hvilket ligger på niveau med Københavns Kommune, men en smule lavere end Esbjerg Kommune og Ålborg Kommune samt et stykke over Randers Kommune, der med 16,3% har den laveste andel. Tabel 2.7 nedenfor viser, hvor de nye sygedagpengemodtagere i 2003 går hen. Personernes afgang registreres efter den første uge af de fire sammenhængende uger, hvor personen ikke er på sygedagpenge. Hvis en person ved slutningen af 2003 stadig er på sygedagpenge, registreres personen under denne ydelse. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 2.7: Efterfølgende ydelse for nytilkomne sygedagpengemodtagere for 2003 % Ledighed AF-aktivering Orlov og barsel SU Efterløn mv. KAF Revalidering Førtidspension Fleksjob Sygedagpenge Ud/indvandret Folkepension Død Beskæftigelse KBH 9,4 0,8 0,6 0,2 1,3 0,2 0,6 0,3 0,2 0,3 0,2 35,7 0,1 0,0 0,5 49,6 Ålborg 10,5 0,7 0,3 0,5 0,8 0,1 0,5 0,2 0,4 0,1 0,1 34,0 0,0 0,0 0,5 51,3 Esbjerg 8,4 0,1 0,3 0,4 0,5 0,2 0,7 0,2 0,8 0,5 0,2 35,3 0,0 0,0 0,4 51,9 Randers 10,1 0,9 0,4 0,7 0,9 0,2 0,3 0,6 0,9 0,4 0,2 35,8 0,1 0,0 0,7 48,0 Århus 7,3 0,5 0,2 0,4 1,3 0,2 0,4 0,5 0,5 0,6 0,1 37,2 0,0 0,0 0,4 50,3 GNS. 9,1 0,6 0,4 0,4 0,9 0,2 0,5 0,3 0,6 0,4 0,2 35,6 0,0 0,0 0,5 50,2 Voksenuddannelse Ledighedsydelse Som det fremgår af tabellen, overgår 50,3% af de nye sygedagpengemodtagere til beskæftigelse, hvilket placerer Århus Kommune på niveau med sammenligningskommunerne. Til gengæld har Århus Kommune den højeste andel af modtagere, der forbliver på sygedagpenge - 37,2% - mens de andre kommuner ligger mellem 34,0% og 35,8%. Dette betyder også, at de nytilkomne sygedagpengemodtagere i Århus Kommune har den længste gennemsnitlige varighed i uger, hvilket fremgår af tabel 2.8 nedenfor. Her ses det, at varigheden for Århus Kommune er 20,9 uger, mens den for Københavns Kommune er 20,2 uger, for Randers Kommune 20,1 uger, for Ålborg Kommune 18,5 uger og for Esbjerg Kommune 19,2 uger. Tabel 2.8: Gennemsnitlig varighed for nytilkomne modtagere af sygedagpenge i 2003 og frem til uge Gennem snit Kvartiler 25% 50% 75% KBH 20, Ålborg 18, Esbjerg 19, Randers 20, Århus 20, GNS. 19,8 7,0 11,2 26,0

21 Deloitte 19 Tabel 2.9 viser, hvor de personer, som var på sygedagpenge i uge 1 i 2004 efterfølgende går hen. Tabellen viser, at afgangen af personer i 2004 primært er sket som tilbagevenden til beskæftigelse, hvilket er tilfældet for 48,2% af modtagerne. 25,2% er fortsat på sygedagpenge ved udgangen af uge , mens 5,2% er overgået til revalidering og 4,4% er overgået til førtidspension. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. I forhold til sammenligningskommuner skiller Århus Kommune sig ud ved at have en forholdsvis høj andel, der overgår til beskæftigelse (48,2%), mens andelen, der vender tilbage til ledighed (7,6%) er noget lavere end de andre kommuner, hvis andele svinger mellem 10,3% (Esbjerg Kommune) og 11,5% (Københavns Kommune). Tabel 2.9: Efterfølgende ydelse for bestand af sygedagpengemodtagere i uge % Ledighed AF-aktivering Orlov og barsel SU Efterløn mv. KAF Revalidering Førtidspension Fleksjob Sygedagpenge Folkepension Død Beskæftigelse KBH 11,5 0,5 0,7 0,3 1,2 0,4 3,5 2,3 3,1 1,1 2,4 24,8 0,1 0,1 48,0 Ålborg 10,5 0,7 0,5 0,4 1,5 0,3 1,9 4,3 4,3 1,2 1,2 21,1 0,0 0,1 52,1 Esbjerg 10,3 0,6 0,6 0,3 0,8 0,4 2,6 6,6 6,6 1,1 7,5 17,3 0,1 45,0 Randers 11,1 0,7 0,4 0,4 0,4 1,6 7,9 5,3 2,8 0,7 23,7 0,1 0,1 44,8 Århus 7,6 0,5 0,5 0,2 0,9 0,3 1,9 5,2 4,4 2,1 2,4 25,2 0,1 0,2 48,2 GNS. 10,2 0,6 0,6 0,3 1,0 0,3 2,3 5,3 4,8 1,6 2,9 22,4 0,1 0,1 47,6 Voksenuddannelse Ledighedsydelse 2.3 Revalidering Adgang til revalidering er betinget af, at personen har en begrænset arbejdsevne. Tilgangen til ydelsen sker fortrinsvis fra kontanthjælpssystemet, hvor overgang til revalidering er betinget af, at der lægges en revalideringsplan, hvis endemål er, at modtageren igen får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Tilgangen til revalidering kan dog også ske fra sygedagpenge, fra uddannelsessystemet eller fra AF-aktivering. Afgangen fra revalidering sker primært ved, at personen vender tilbage til beskæftigelse eller kontanthjælp, mens en afbrudt revalideringsplan kan betyde, at personen overgår til fleksjob og på sigt til førtidspension. Bestand og varighed på revalideringsområdet Tabel 3.0 viser antallet af revalidender i uge 1 i henholdsvis 2003 og 2004 samt ændringen i antallet fra uge 1 i 2003 til uge 1 i Tabel 3.0: Udvikling i antal revalidender mellem uge 1 i 2003 og 2004 KBH ,7 Ålborg ,0 Esbjerg ,5 Randers ,4 Århus ,3

22 Deloitte 20 Antallet er stort set uændret for Århus Kommune mellem 2003 og 2004, idet der blot er tale om et fald på 27 personer (fra til svarende til et fald på 1,3%). Denne udvikling står i kontrast til udviklingen i sammenligningskommunerne, der alle fremviser betydelige relative stigninger mellem uge og uge ,4% for Randers Kommune, 6,5% for Esbjerg Kommune, 7,7% for Københavns Kommune og 19% for Ålborg Kommune. Tabel 3.1 nedenfor viser udviklingen i antallet af personer i revalidering pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder. Tabel 3.1: Udvikling i antal revalidender pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder KBH 0,7 0,8 0,05 7,3 Aalborg 0,5 0,6 0,10 18,5 Esbjerg 0,8 0,8 0,05 6,5 Randers 0,7 0,8 0,04 6,1 Århus 1,0 1,0-0,02-1,9 Gns. 0,7 0,8 0,05 7,3 Det fremgår af tabel 3.1, at Århus Kommune i både 2003 og 2004 har 1 revalidend pr. 100 personer i den erhvervsaktive alder. Det er noget over niveauet for sammenligningskommunerne. Faldet i antallet af revalidender i Århus Kommune fra 2003 til 2004 skal således ses i sammenhæng med et noget højere niveau for antallet af revalidender end sammenligningskommunerne. Tabel 3.2 nedenfor viser den gennemsnitlige varighed for revalidender i uge 1 i henholdsvis 2003 og 2004 samt ændringen i den gennemsnitlige varighed fra uge 1 i 2003 til uge 1 i Varigheden er opgjort i uger og måles bagudrettet, indtil der er fire sammenhængende uger, hvor personen ikke modtager revalideringsydelse. Som det fremgår af tabellen, ændrer den gennemsnitlige varighed for de to bestande af revalidender sig ikke væsentligt fra 2003 til 2004, idet den gennemsnitlige varighed stiger fra 67,1 uger til 67,8 uger svarende til en stigning på 1,1%. Den gennemsnitlige varighed på 67,8 uger for Århus Kommune er noget lavere end Københavns Kommune, der topper varighedsstatistikken med 75,0 uger, mens den omvendt ligger højere end Randers Kommune, der ligger lavest med en gennemsnitlig varighed på 57,9 uger. Tabel 3.2: Udvikling i gennemsnitlig varighed (i uger) for revalidender mellem uge 1 i 2003 og 2004 KBH 74,6 75,0 0,4 0,5 Ålborg 64,7 59,4-5,2-8,1 Esbjerg 68,1 69,6 1,5 2,2 Randers 59,8 57,9-2,0-3,3 Århus 67,1 67,8 0,7 1,1 Gns. 66,9 65,9-0,9-1,5

23 Deloitte 21 Tilgang: Hvor kommer klienterne fra? Tabel 3.3 viser hvilke ydelser, de personer, som var på revalideringsydelse i uge 1 i 2003, forudgående kommer fra. Hvis personen ikke har haft fire sammenhængende uger væk fra revalidering siden DREAM-registerets start i uge 32 i 1991, så registreres personen som kommende fra revalideringsydelse. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 3.3: Forudgående ydelse for bestand af revalidender i uge 1 i 2003 Ledighed AF-Aktivering Orlov og barsel Revalidering sygedagpenge Ud/indvandret Beskæftigelse KBH 1,5 0,7 0,4 0,1 15,6 49,4 0,1 15,2 0,1 16,9 Ålborg 2,2 0,7 0,7 0,2 7,6 44,0 0,2 0,2 28,4 16,0 Esbjerg 3,6 0,7 0,7 0,2 6,7 31,7 32,9 0,2 23,3 Randers 3,0 1,7 0,3 1,7 29,4 51,0 12,8 Århus 3,0 2,1 0,8 0,2 10,4 39,4 0,2 1,7 25,2 0,3 16,7 GNS. 2,7 1,2 0,6 0,1 8,4 38,8 0,1 0,4 30,5 0,1 17,1 Voksenuddannelse SU KAF Ledighedsydelse Tilgangen til revalideringsydelse i Århus Kommune sker i de fleste tilfælde (39,4%) fra kontanthjælpssystemet, men også sygedagpenge (25,2%) og ordinær beskæftigelse (16,7%) er hyppige fødekanaler for revalidender. I forhold til sammenligningskommunerne har Århus Kommune sammen med Københavns Kommune en forholdsvis lav andel, der kommer fra sygedagpengesystemet. Afgang: Hvor går klienterne hen? Tabel 3.4 viser, hvor de personer, som var på revalideringsydelse i uge 1 i 2003, efterfølgende går hen. En afgang er defineret som fire sammenhængende uger væk fra revalidering, idet personerne registreres efter den første uge af de fire sammenhængende uger, hvor personen ikke er på revalideringsydelse. Hvis en person ved slutningen af 2003 stadig er på revalidering, så registreres personen under denne ydelse. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 3.4: Efterfølgende ydelse for bestand af revalidender i uge 1 i 2003 Ledighed AF-Aktivering Orlov og barsel Revalidering Førtidspension Fleksjob Sygedagpenge Ud/indvandret Død Beskæftigelse KBH 3,7 0,0 0,2 0,0 3,5 20,4 57,5 0,3 0,3 0,5 0,9 0,3 0,0 12,3 Ålborg 4,4 0,2 0,7 2,0 18,5 50,3 2,4 1,4 2,7 0,5 17,0 Esbjerg 6,0 0,5 2,9 10,6 52,3 0,2 0,2 3,4 0,5 23,5 Randers 10,1 0,7 0,7 0,3 10,5 40,2 1,4 7,8 5,7 3,4 0,7 0,3 18,2 Århus 5,3 0,1 0,3 2,7 15,7 48,4 0,5 4,6 4,8 1,6 0,1 15,7 GNS. 5,9 0,0 0,3 0,3 2,3 15,1 49,7 0,4 3,1 2,5 2,4 0,4 0,1 17,4 Voksenuddannelse SU KAF Ledighedsydelse Tabellen viser, at 15,7% af revalidenderne i Århus Kommune kommer i beskæftigelse, mens 48,4% fortsat modtager revalideringsydelse ved årets udgang. Endvidere er 15,7% overgået til kontanthjælp, hvilket sker, når revalideringsforløbet afbrydes; derudover er 4,6% kommet i fleksjob og 4,8% er kommet på ledighedsydelse, fordi der efter endt revalideringsforløb ikke er fremskaffet et fleksjob.

24 Deloitte 22 Tabel 3.5 nedenfor viser, hvor de personer, som var på revalidering i uge 1 i 2004, efterfølgende går hen og giver således et aktuelt statusbillede af revalideringsindsatsen. For Århus Kommune omfatter tabellen personer. Tabel 3.5: Efterfølgende ydelse for bestand af revalidender i uge 1 i 2004 Ledighevering AF-akti- Orlov og Revali- Førtids- Sygedag- Beskæf- barsel dering pension Fleksjob penge tigelse KBH 3,0 0,0 0,1 0,0 2,1 15,8 67,1 0,1 0,3 0,3 0,8 10,3 Ålborg 4,9 0,3 1,1 15,5 59,3 0,3 3,0 3,7 0,7 11,1 Esbjerg 5,4 2,5 9,9 59,5 0,2 3,6 18,9 Randers 5,1 0,3 8,7 54,5 2,2 4,2 3,2 2,6 19,2 Århus 3,4 0,1 0,2 0,2 4,1 16,2 55,2 0,3 3,0 3,4 1,1 12,9 Gns. 4,4 0,0 0,1 0,1 2,0 13,2 59,1 0,6 2,1 2,2 1,7 14,5 Voksenuddannelse SU KAF Ledighedsydelse Det ses, at over halvdelen af revalidenderne (55,2%) fortsat er på revalidering ved periodens udgang, 16,2% modtager kontanthjælpsydelser, 12,9% er kommet i beskæftigelse, mens den resterende andel befinder sig på sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, SU, voksenuddannelse, orlov eller ledighed. I forhold til sammenligningskommunerne kan det bemærkes, at Århus Kommune med 55,2% på fortsat revalidering ved udgangen af uge 38 i 2004 ligger lavt blandt sammenligningskommunerne, idet Københavns Kommune ligger på 67,1%, Esbjerg Kommune på 59,5% og Ålborg Kommune på 59,3%. Til gengæld har Århus Kommune - set i sammenhæng med de andre kommuner - en høj andel, der er gået over til kontanthjælpsydelser. 2.4 Førtidspension Tildeling af førtidspension sker normalt efter en vurdering af arbejdsevnen og/eller omfattende helbredsundersøgelse, og det er i reglen en varig ydelse, det vil sige endelig ydelse. Tilgangen til førtidspension sker typisk fra sygedagpenge, langvarig kontanthjælp, men det kan også ske fra beskæftigelse i tilfælde af ulykker, der gør førtidspension til den eneste forsørgelsesmulighed. Som følge heraf er afgangen fra førtidspension også begrænset, men i særlige tilfælde kan det ske til fleksjob eller revalidering. Bestand og varighed på området for førtidspension Dream-registret indeholder kun oplysninger om førtidspensioner, som er tildelt fra 1994 og frem.. Tabel 4.0: Udvikling i antallet af førtidspensionister mellem januar måned i 2003 og 2004 København ,3 Aalborg ,0 Esbjerg ,9 Randers ,6 Århus ,1 Kilde: Danmarks Statistik

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

Undersøgelse af Jobcenter København

Undersøgelse af Jobcenter København Undersøgelse af Jobcenter København - Bilag E: Resultatrevision for Jobcenter København, 1. kvartal 2007 Juni 2007 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik på baggrund af Jobindsats.dk Nedenstående er mængdestatistikken og rettidighedsopgørelsen baseret på de nationale sammenlignings tal fra

Læs mere

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen Kontoret for Arbejdsmarkedspolitik og Strategi NOTAT Dato: 18-05-2006 Sagsnr.: 307388 Dok.nr.: 1845819 PKM Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet 1. kvartal 2006

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget 2015 Beskæftigelsesforvaltningen Indhold: Indhold S Unge 3 Virksomhedssamarbejde 4 Nøgletal Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser i 6-byerne som

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

19. Arbejdsmarkedspolitik

19. Arbejdsmarkedspolitik 9. ( i kr..000) 2009 200 20 202 Overslagsår 0 - fremskrevet 55.753 54.24 54.24 54.24 Arbejdsskadeforsikring -945-945 -945-945 Indkøbsaftaler 0 0 0 0 Ny Løn 2 2 2 2 Besparelse godkendt i byrådet d. 26.02.08-373

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013 ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013 Nøgletal og ledelsesinformation Udviklingen på arbejdsmarkedet Vordingborg Kommune Jobcenter Vordingborg 21. oktober 2013 Indhold: Tabel 1 Modtagere af forsørgelsesydelser,

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 4/2014 Indledende kommentarer Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Vedrørende: Udviklingen i Jobcentrets målgrupper i 3. Kvartal 215 Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal 215. et viser udviklingen i Jobcentrets målgrupper

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20% Ministermål 2. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 213 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 08. november Sagsbeh: ToNi, ThRa Sagsnr.: /0055360 Dokumentnr.: Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomi- og Administrationsstaben

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere