Langt tilløb til GRØNLAND

Transkript

1 PRIVATFOTOS Ilulissat Af Kaj Toftgaard Jensen Langt tilløb til GRØNLAND Der skulle gå mere end tyve år, før Kaj Toftgaard Jensen realiserede sin drøm om et psykologjob i Grønland. Til gengæld var både jobbet og tilværelsen mod nord værd at vente på. Når man selv sidder heroppe på den store, isfyldte ø, fatter man ikke, at det er så svært at få ansøgere til de ledige stillinger. Hvad er mon grunden? Selvfølgelig spiller det ind, at der er gode jobmuligheder på det danske arbejdsmarked, men det kan vel ikke være hele forklaringen? Her i foråret havde vi en skuffende ansættelsesrunde, hvor vi måtte opgive at besætte en psykologstilling på grund af manglende ansøgere. Vi har efterfølgende spurgt os selv, hvad forklaringen mon kan være? At søge udfordringer som psykolog i Grønland vil i de fleste tilfælde være som at tage et skridt til siden, hvis man tænker i fastlagte karriereforløb. Til gengæld giver det garanti for store faglige og menneskelige udfordringer. Man får lært sit håndværk. Man får stort ansvar og skal træffe vigtige valg. Man nyder stor respekt. Og oven i hatten får man en masse uerstattelige oplevelser. Udgangspunktet for disse betragtninger er mine egne erfaringer som psykolog ved PPR-Nord i Diskobugten, hvor PSYKOLOG NYT

2 jeg har været siden Allerede som nyuddannet kandidat i midtfirserne, hvor jobudsigterne var håbløse, søgte jeg en stilling ved PPR i Ilulissat. Af forskellige grunde blev det aldrig til noget dengang. Men i den tid, der gik, mens jeg stadig overvejede det, nåede jeg at læse en del bøger, der handlede om livet og naturen på den store ø i nord. Og i mere end 20 år har ideen om at prøve at arbejde og bo i Grønland ligget latent i min bevidsthed. Da jeg så engang sidste år sad og snakkede rejse- og fremtidsplaner med min kæreste, dukkede drømmen frem af tågerne igen. Vi følte os begge lidt fastkørte i vores respektive job, og vi trængte til forandring. Efter en del overvejelser blev vi enige om, at jeg skulle søge en ledig stilling ved den selv samme arbejdsplads som for 22 år siden. Jeg husker stadig, hvor svær og næsten uoverskuelig en beslutning, det var at søge job i Grønland. Allerhelst ville jeg have haft et vikariat på nogle måneder. Det findes imidlertid ikke rigtig for psykologer i Grønland. Men jeg kunne jo bare sige op, hvis det viste sig, at vi savnede vort liv i Danmark for meget, eller hvis vi ikke magtede den fremmede tilværelse. At arbejde som psykolog Når jeg nu ser tilbage, forstår jeg ikke helt, hvad der var så svært ved det. Når man først er her og er faldet til, så opleves Grønland slet ikke så fjernt fra Danmark, som atlas og klimabælter ellers fortæller, at det er. På den ene side er det svært at forestille sig, at noget kan være mere forskelligt fra Danmark: naturen, kulturen, klimaet, afstandene, infrastrukturen, floraen og faunaen alt er anderledes. Alligevel kan det ofte føles, som om man bare er at smut ude i baghaven. Dette paradoks har selvfølgelig noget at gøre med den danske kolonimagts mangeårige indflydelse. Og så er det jo helt unikt, at man som dansker så langt hjemmefra hverken behøver tale tysk, engelsk eller spansk, men kan kommunikere på sit modersmål. Jeg havde ved ansættelsen sagt, at jeg højst ville love mig til et år i jobbet. Efterhånden som tiden gik, og især da sommeren for alvor satte ind heroppe, var vi dog ikke længe om at beslutte os for at tage yderligere et år. Vi kunne mærke, at vi slet ikke var mætte af Grønland endnu. Vi har nu boet i Ilulissat i snart et år. Min kæreste var i Danmark ansat i patientinformationen på et sygehus. Her i Ilulissat arbejder hun i receptionen på et af byens hoteller. Jeg selv kommer fra et job i et kommunalt familiehus. Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet og efteruddannet mig inden for psykoterapi med fokus på børn og familier. Det var derfor noget af en omvæltning at skulle begynde at arbejde i PPR-regi. Selv om jeg tidligere har arbejdet med området, føltes mine PPR-erfaringer meget langt væk og temmelig rustne. Jeg er kommet til en velfungerende arbejdsplads med gode kolleger og god ledelse. Kontoret er normeret til tre psykologer (heraf en ledende), en pædagogisk konsulent og en sekretær. Arbejdsrutinerne og opgaverne er veldefinerede, hvilket langt fra behøver være gældende for mange andre arbejdspladser heroppe. Der er langt hen ad vejen tale om traditionelt PPR-arbejde, dvs. psykologiske undersøgelser og vurderinger, supervision, elev-, forældre- og lærersamtaler samt tildeling af vidtgående specialundervisning til elever med særlige behov. Derudover arrangerer vi kurser for forældre og samarbejdspartnere, blandt andet et årligt seminar med temaer inden for ADHD og autisme, hvor vi henter undervisere op fra Danmark. Der er generelt 4 PSYKOLOG NYT

3 vide muligheder for variation i jobbet. Således forsøger jeg også at gøre min familieterapeutiske baggrund gældende. Psykologer er meget respekterede og eftertragtede i Grønland. I det hele taget er der stor mangel på uddannet arbejdskraft heroppe. Så vi må hele tiden være opmærksomme på at sætte streger i sandet for ikke at blive oversvømmet med opgaver, der ligger uden for vores direkte arbejdsfelt. Alligevel er arbejdet utrolig alsidigt. For eksempel blev jeg for nylig bedt om at yde krisepsykologi til de overlevende i forbindelse med en tragisk ulykke, hvor to danske turister mistede livet. Oplevelser på tjenesterejse Et særligt aspekt ved jobbet er alle tjenesterejserne. Set med danske øjne dækker PPR-Nord et ufattelig stort område. Næsten 2000 km fra nord til syd. Distriktet består af syv byer og ca. 30 små bygder. I byerne bor der mellem 1000 og 5000 mennesker; i bygderne nogle steder ikke mere Alle steder er der skoler, der betjenes af PPR. Det er vores overordnede målsætning, at alle skoler aflægges årlige tjenestebesøg. Dette kan dog ikke altid overholdes, især når vi i perioder ikke har alle stillinger besat. I løbet af et år vil man typisk nå fem-seks tjenesterejser. Om vinteren rejser man i fly og helikopter, mens man benytter sig mest af færgesejladsen om sommeren. I arbejdsmæssigt henseende er tjenesterejserne uden tvivl det, som opleves mest anderledes ved at arbejde som PPRpsykolog i Nordgrønland. At komme på tjenestebesøg i en bygd, hvor der kun bor personer, er en helt særlig oplevelse. På grund af sprogbarrieren følges man ofte med en tosproget grønlandsk lærer, der under besøget fungerer som tolk. Indkvarteringen foregår typisk på bygdens Sundhedsstation, der ligger i den ene ende af skolebygningen, og hvor der vil være mulighed for at sove samt lave mad på et par kogeplader. På grund af afstande og transportforhold vil et tjenestebesøg som regel vare mindst en uge, og tit vil man skulle tilbringe weekenden i bygden, hvor man kan vælge at arbejde eller holde fri. Alt efter årstiden vil man måske blive budt på en slædetur eller en sejltur, og helt sikkert er der en, der har fødselsdag, så man skal til kaffemik. Derudover er det godt at være forberedt på, at man får tilbudt mange mere eller mindre utraditionelle arbejdsopgaver. For eksempel fortalte den lokale skoleleder, da jeg ankom på en af mine tjenesterejser, at bygdens borgere ved et forældremøde tidligere på ugen havde udtrykt ønske om at møde psykologen, når der nu endelig kom sådan en til stedet. Det resulterede i et opslag i butikken med nogenlunde følgende ordlyd på grønlandsk: Person med forstand på menneskets sjæl og hjerne holder foredrag for bygdens borgere i forsamlingshuset tirsdag aften. Der vil være mulighed for senere individuelle konsultationer efter nærmere aftale. Som sagt, så gjort! Det førte til et spændende og udfordrende arrangement, hvor ca. 35 af bygdens borgere dukkede op. Der blev berørt emner som: PPR s arbejdsområde, hvad laver en psykolog, arv/miljø i relation til børns vanskeligheder, et godt familieliv, en stimulerende børneopdragelse samt krisepsykologi. Senere samme aften samt de efterfølgende to dage var der i alt otte familier, der benyttede sig af tilbuddet om konsultationer, hvor problemstillingerne spændte over alt fra børneopdragelse, parforhold, psykiske traumer, selvmord til spøgelser og ånder. Sidstnævnte lever stadig i bedste velgående blandt grøn- PSYKOLOG NYT

4 landske børn og voksne. På godt og ondt, kan man sige. Under alle omstændigheder kommer man ikke langt med bare at affeje det som noget irrationelt. Når jeg er gået med et skolebarn ind i dets oplevelser med nogle specifikke ånder eller spøgelser, er det nogle gange lykkedes sammen med barnet at skabe nogle narrativer, der har kunnet fungere som et redskab for barnet til at forstå og bearbejde forskellige konflikt- eller angstoplevelser. På den anden side kan man i nogle tilfælde godt ønske sig, at de voksne (forældre, lærere, pædagoger) gør mere ud af at retlede barnet, når spøgelserne nogle gange tager magten over barnets bevidsthed. Den eksistentielle udfordring Min kæreste og jeg har gennem årene været på mange og lange rejser, men rammerne har altid været veldefinerede: Det har været ferie, og det har primært handlet om at opleve og koble fra. Og når man var hjemme igen, gik der altid kun forbavsende kort tid, inden alt var ved det gamle. At flytte til et andet land for at bo og arbejde er noget helt andet, især når der ikke er defineret et sluttidspunkt. Det sætter sig under huden på en anderledes måde. Det er i hvert fald vores oplevelse. Man skal være forberedt på, at det aktiverer nogle af de større spørgsmål i livet, der handler om meningen med det hele: Hvor længe skal vi blive FAKTA Jobfakta i Grønland Som offentligt ansat i Danmark har man krav på orlov fra sin stilling, hvis man får job i den offentlige sektor (Hjemmestyre eller kommune) i Grønland. Også en offentligt ansat ægtefælle (samlever) har krav på orlov alene i kraft af ægtefællens ansættelse. Man scorer ikke kassen som psykolog i Grønland. Lønnen er generelt lavere end i Danmark, men det er skatten også. Hvis man sørger for at holde sine aktiver i Danmark nogenlunde udgiftsneutrale, mens man er heroppe, kan det sagtens lade sig gøre at spare penge op, da ens daglige forbrug naturligt finder et lavere leje end i Danmark. Man betaler ikke moms i Grønland, og man kan få momsen refunderet på de ting, man køber i Danmark i forbindelse med flytningen. Ligeså slipper man for momsen, når man fx køber varer over nettet (hvilket går nogenlunde lige op med de ekstra fragtomkostninger). Brug af sundhedsvæsenet (inklusiv medicin og tandlæge) er gratis i Grønland. De fleste dagligvarer er dyrere end i Danmark, især alkohol og grøntsager. I Nordgrønland besejles byerne ikke i vintertiden på grund af isen, hvilket kan medføre en vis knaphed i vareudbuddet. Til gengæld er de lokale fødevarer: fisk, hval, sæl, fugle, rensdyr, moskus, lam m.m. af meget høj kvalitet. Ansatte i Hjemmestyret og deres familie får en årlig feriefrirejse til Danmark. Desuden har man mulighed for at få betalt et årligt kursus i Danmark. Psykolog Nyt har de senere år bragt flere artikler af psykologer, som fortæller om deres erfaringer med at bo og arbejde i Grønland, fx Dorte Tang: Klinisk psykolog i Grønland (10/2004) og Johanne Carstensen: Hvis Grønland frister (10/2006). Se > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. 6 PSYKOLOG NYT

5 her? Og hvad så, når vi en gang kommer tilbage til Danmark? Er det overhovedet muligt at fortsætte, hvor vi slap? Og så videre. Vel i virkeligheden spørgsmål, der altid er relevante, men som vi hjemme i Danmark blot har formået at skubbe i baggrunden. Selv om vi ikke ser os i farezonen, har vi også mødt mennesker, der er begyndt at føle sig rodløse, fordi de bliver i tvivl om, hvor de hører hjemme. Selv om Grønland i dag på mange områder er et moderne civiliseret samfund, så er det også et traditionelt fangersamfund beboet af mennesker, der lever tæt på og i pagt med den voldsomme natur. For ganske få årtier siden boede mange stadig i tørvehytter heroppe. Og man fangede stadig hval og sæl fra kajak. I dag er landet på vej mod selvstændighed, og grønlænderne har gjort deres entré på det moderne samfunds bonede gulve. I løbet af et par generationer gennemgår Grønland den samme udvikling, som vi i vores del af verden har været over tusind år om. Et næsten umuligt projekt, skulle man mene. Og man oplever da også mange eksempler på, at tingene ikke altid fungerer så velsmurt, som man er vant til. Naturens barske vilkår har lært det grønlandske folk at væbne sig med en næsten overnaturlig tålmodighed og tolerance. Hvis man er typen, der ikke kan klare at stå i kø mere end fem minutter, det være sig i banken, lufthavnen, hospitalet eller supermarkedet, skal man end ikke overveje at flytte til Grønland. Vejrforholdene giver ofte trafikforsinkelser på flere dage, og det er aldrig grønlændere, der brokker sig over det. Det ligger dybt i den grønlandske mentalitet, at man indretter sig efter natur- og vejrforhold. Hvis man fx skal på tre dages kursus i Nuuk, er det ikke ualmindeligt at være hjemmefra i et par uger. Og det samme gør sig gældende, hvis man skal på sygehuset eller til tandlægen. nyt og anderledes. For uanset hvordan man vender og drejer det, er der en himmel til forskel på at arbejde i Danmark og i Grønland. Måske lige bortset fra Nuuk, der på mange måder er noget helt andet end resten af Grønland. Over halvdelen af de ca. 40 psykologer, der arbejder i Grønland er bosiddende i Nuuk, så her har man ligefrem mulighed for at indgå i et psykologfagligt fællesskab. Men i resten af landet kan man komme til at sidde temmelig alene. For mange, mig selv inklusive, er det utænkeligt uden at have en partner, som man kan dele sine sorger og glæder med. De fleste af de danske psykologer, der tager til Grønland for at arbejde i en afgrænset periode, er enten unge og nyuddannede (det kan godt lade sig gøre at få sin autorisation heroppe), eller det er erfarne psykologer, der nærmer sig slutningen af deres arbejdsliv. Der er faktisk en del, ikke blot psykologer, men også socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, læger m.fl., der vælger at bruge de sidste år inden efterløn og pension på at arbejde i Grønland. Nordgrønland er hverken tog til tiden, billige bajere, høje honorarer eller Matas og Magasin. Til gengæld kan hun eller han, der tager skridtet, se frem til en masse krævende og meningsfyldte arbejdsopgaver i en fremmed kultur. Sidegevinsten vil være nogle unikke naturoplevelser: nordlys, kælvende gletsjere, på vandring eller hundeslæde i ødemarken, sejlture blandt hvaler i midnatssolen, jagt og fiskeri m.m. Og da ingen træer vokser ind i himlen da slet ikke her, hvor der ingen træer er overhovedet naturligvis også mørketid, frost, tvivlrådighed, varemangel, forsinkelser, sprogforvirring og frustrationer Kaj Toftgaard Jensen, cand.psych. PPR Nord, Ilulissat, Grønland Skal skal ikke Det er selvfølgelig svært at sige noget endegyldigt om, hvem der egner sig til at arbejde i Grønland, og hvem der ikke egner sig. For det første skal man have lyst til at prøve noget PSYKOLOG NYT