Når Jón og Sigurbjörg møder Bo, Ulrikke, Yrjö og alle de andre De nordiske sprog i skolesammenhæng i Island

Transkript

1 Når Jón og Sigurbjörg møder Bo, Ulrikke, Yrjö og alle de andre De nordiske sprog i skolesammenhæng i Island Indledende Når der er tale om skoleprojekter, så har nordisk samarbejde i mange år stået højst på min prioriteringsliste. I knap 18 år i forbindelse med arbejdet som gymnasielærer og i de seneste snart fire år i forbindelse med forskning og undervisning på Islands pædagogiske universitet. Og hvorfor så det? Det er der både en faglig og personlig forklaring på. Da jeg i sin tid afsluttede studierne ved Købehavns Universitet, definerede jeg mig selv primært som litterat og modersmålslærer. Tekst- og diskursanlysen havde min udelte opmærksomhed og litteratursociologien gjorde mig i stand til at forstå fiktionsteksten i en historisk, økonomisk og social sammenhæng. Det nordiske spillede også en rolle idet specialet var en semiotisk analyse af Kjartan Fløgstads forfatterskab. Arbejdsløshed blandt især humanistiske akademikere i Danmark og en islandsk hustru resulterede i at vi flyttede på prøve til Island, hvor rødderne efterhånden er så fastgroede, at de næsten er urokkelige. Jeg plejer at sige, at vi kom til Island for at være der et år, men nu er det blevet et meget langt år. Ved ankomsten til Island blev det først og fremmest studiet af sproget, der optog det meste af min tid. Det stod nemlig klart, at hvis jeg skulle begå mig fagligt, så var det livsnødvendigt at kunne sproget sådan til husbehov. Det ene førte det andet med sig og efter et vikariat i den videregående skole blev det til fastansættelse som dansklærer og status som timelærer ved Islands universitet. Og stadigvæk var det litteraturen jeg brændte for, hvilket vel ikke er så underligt i et land, hvor der læses mest per indbygger. Det kommunikative sprogsyn Der gik et par år og lidt efter lidt gik det op for mig, at hvis jeg skulle udvikle mig i forhold til den niche, jeg havde fundet vej ind til, så måtte der nye faglige udfordringer til. Danskfaget i en islandsk sammenhæng (og de andre nordiske sprogfag) er ikke primært litterært orienteret, men af gode grunde mere optaget af hele den sproglige side ved faget, da islandske unge helt fra barnsben jo lærer dansk som fremmedsprog. 1

2 For mig betød det en udvikling hen imod et kommunikativt sprogsyn, hvor sproget først og fremmest opfattes som et middel til i interaktion at overføre betydning mellem mennesker. Sprogbrugerens kommunikative kompetence omfatter viden om sproget og evnen til at bruge det under hensyntagen til dets form- og brugsregler. Indlæringsmæssigt betyder det bl.a., at det anses for yderst vigtigt, at sprogbrugeren opnår bevidsthed om sprog og sprogbrug. Bevidsthed om sproglige regler er med andre ord ikke et mål i sig selv, men et middel for sprogbrugeren til at blive kommunikativ kompetent. Analytisk sprogtilegnelse vægtes højt og fri, kreativ kommunikation prioriteres, da den er med til at sætte fokus på interaktionen. Jeg nævner dette her i begyndelsen, fordi det kommunikative sprogsyn har en vis indflydelse på nogle af de ting, jeg kommer ind på i det efterfølgende. Hvorfor dansk i Island? Der er både tradition for og en lang række praktiske grunde til, at man underviser dansk som fremmedsprog i Island. I forordet til bekendtgørelsen for dansk i gymnasiet kan man bl.a. finde følgende begrundelser for at undervise i dansk i Island: Dansk er den sproglige nøgle til hele Norden. De to landes historie er tæt forbundet til hinanden. Det nordiske samarbejde er en af hjørnestenene i Islands udenrigspolitik. I det vestnordiske samarbejde er dansk det fælles kommunikationssprog. Mange embedsmænd og forretningsfolk deltager formelt og uformelt i et nordisk samarbejde. Man kan sige at alle disse begrundelser er både logiske og velargumenterede, men trods det så kan man til tider opleve en vis modstand mod at lære dansk og af og til dukker den tilbagevendende diskussionen om nødvendigheden af danskundervisningen op af glemslens dyb. Og man kan da også generelt sige, at der fra 1999 er sket en vis nedprioritering af faget. I mange år havde dansk status af at være det første fremmedsprog i Island. 2

3 Man startede med at undervise dansk i 5. klasse (svarende til dansk 4. klasse), men fra 1999 er dansk det andet fremmedsprog i Island. I dag starter undervisningen i 7. klasse (svarende til dansk 6. klasse), men timetallet er formelt ikke blevet nedsat, da det samlede timetal i 7. til 10. klasse svarer til det timeantal man tidligere havde i 5. til 10. klasse. Denne prioritering afspejler vel kun det, som i mange år har været en realitet, nemlig at unge mennesker lærer sig engelsk som det første fremmedsprog, da det er det de hører mest af, og det er det der er det mest synlige fremmedsprog i samfundet. Derimod har man nok ikke gjort det lettere for danskunderviseren at undervise i sproget, da eleverne på disse klassetrin er i puberteten, og i lige den periode kan det være svært at introducere et nyt sprog for eleverne, da koncentrationen ikke altid er i top. Desuden er det et kendt faktum at børns sprogindlæring bør starte på et så tidligt tidspunkt som muligt og i hvert fald helst før puberteten. Så selvom timeantallet ikke er blevet nedsat, så er der en række andre faktorer som gør, at den nye bekendtgørelse har betydet, at det nok reelt er blevet sværere at undervise dansk og dermed udbrede kendskabet til Norden. Dertil kommer et internt nationalt problem, nemlig at det er svært at rekruttere kvalificerede dansklærere. I sin Ph.d. om dansk som fremmedsprog i Island identificerer Auður Hauksdóttir problemet i forbindelse med en kontrastiv spørgeskemaundersøgelse. Hun konkluderer bl.a. at De klasser som bliver undervist af lærere med 1-2 års erfaring med danskundervisning, (får) signifikant dårligere resultater end klasser, hvis lærere har længere undervisningserfaring som dansklærere. Det bør understreges, at de fleste af de lærere, som har 1-2 års undervisningserfaring med danskundervisning, mangler en fagspecifik uddannelse i dansk. Her ser der ud til at være tale om et alvorligt problem i danskundervisningen, som antagelig forringer elevernes udbytte af den med hensyn til deres beherskelse af dansk. (Hauksdóttir 2001: 374). 3

4 Selvom undersøgelsen, der refereres til, blev foretaget i første halvdel af 1990 erne, så er der meget der tyder på, at der ingen eller kun få forandringer er sket hvad dette angår. I disse år er antallet af danskstuderende på de videregående uddannelser stigende, men desværre betyder det ikke, at man dermed kan være 100 % sikker på, at antallet af kvalificerede danskundervisere vil stige tilsvarende, da flere undersøgelser blandt universitets- og lærerkandidater, der har afsluttet deres uddannelse, viser, at mange vælger at arbejde indenfor andre områder end skolen. Receptive og produktive færdigheder Auður Hauksdóttirs analyse af danskundervisningen viser også, at der i danskundervisningen lægges vægt på de receptive færdigheder, og ikke mindst læsefærdigheden, mens de produktive færdigheder og især talefærdigheden prioriteres i en megen beskeden grad. Dette bekræftes yderligere i en løbende undersøgelse, som jeg selv stod for i en treårig periode fra blandt de elever, som starter i gymnasiet, hvor eleverne har dansk i 1 ½ til 2 år. Eleverne blev bl.a. spurgt om, hvad de synes var det letteste ved at lære dansk, hvad der var det sværeste og hvad de helst vil lære i dansk. Det viste sig at hele ca. 65 % af de adspurgte (lige godt 3000 elever), mente at det var lettest at læse dansk. 64 % af de adspurgte elever, mente at det var sværest at tale dansk. På spørgsmålet om hvad eleverne helst ville lære, ja så var der ingen tvivl. Næsten ¾ af de adspurgte udtalte, at de helst ville lære at tale dansk og omkring halvdelen ville helst lære at skrive dansk. Elevernes svar peger med andre ord helt entydigt på, at de mangler træning i de produktive færdigheder. 4

5 Det burde være en selvfølgelighed, at en elev først kan identificere sig med et fremmed sprog i det øjeblik han/hun kan producere lyde og ord på det pågældende sprog. For at lette denne proces, så er det naturligvis nødvendigt for eleven at kunne lytte til sproget. Sproget skal have lov til at sætte sig, blive gentaget og synke ned i hukommelsen. I den sammenhæng har engelsk en stor fordel frem for mange andre sprog, der indlæres som fremmedsprog i den vestlige verden. Engelsk er mediernes lingua franca og ikke mindst med Internettets fremkomst. En sprogundersøgelse i Island Derfor undrer det heller ikke, når næsten 97 % af de adspurgte i en sprogundersøgelse, der blev foretaget af det islandske undervisningsministerium, siger, at de mener, at det er vigtigst at kunne beherske engelsk. Derimod kan det overraske, at lige lidt under en fjerdedel af de adspurgte mener at det andet vigtigste fremmedsprog er dansk og næsten 8 % mener, at det andet vigtigste er andre nordiske sprog. Man kan således sige, at over 30 % eller en tredjedel af de adspurgte mener, at næst efter engelsk er det nødvendigt at kunne beherske et nordisk sprog. 5

6 Når den samme gruppe bliver spurgt om hvilket sprog de kan andet end deres modersmål, så viser det sig, at knap 88 % mener, at de kan engelsk og knap 60 % mener, at de kan dansk. Omkring 12 % mener, at de kan norsk og svensk. På spørgsmålet om hvilket fremmedsprog de adspurgte mener at de behersker godt, så er det interessant at konstatere, at efter engelske, så er det de nordiske sprog, som de adspurgte siger de behersker godt. 6

7 Der blev ligeledes spurgt om på hvilken måde de, som siger at de behersker dansk, lærte sig dansk ud over det de lærte i skolen. Et overvejende flertal siger, at de har lært sproget ved at læse og kun knap 7 % ved hjælp af kommunikation. Lige godt 14 % af de adspurgte udtaler, at de kun har lært dansk i skolen. Sammenligner man med dem, som siger at de behersker norsk, så kan man se, at næsten halvdelen mener, at de har lært sproget ved at bo i landet. 7

8 I undersøgelsen blev der også spurgt, om man bruger engelsk eller et nordisk sprog, når man rejser til et Nordisk land. Næsten lige så mange bruger engelsk, som et nordisk sprog. Til slut blev der spurgt om, hvorvidt man var enig i at islændinge skal kunne mindst to fremmedsprog. Blandt dem der var enige i denne påstand ca. 70 % af de adspurgte mente knap 41 %, at dansk skulle være det andet fremmedsprog. Og lige godt 72 % af de adspurgte mente at alle islændinge burde kunne et nordisk sprog. Opsamlende kan man konkludere, at der er belæg for at sige at dansk og de andre nordiske sprog ser ud til at have en rimelig stærk position i folks bevidsthed. Undersøgelsen viser, at der generelt er en positiv holdning til dansk og de nordiske sprog. Derimod siges der kun meget lidt om, hvad de adspurgte bruger deres nordiske sprogkundskaber til. Bruges sprogkundskaberne til at indhente oplysninger om de enkelte lande, bruges fremmedsprogene i kommunikationssituationer, i en faglig sammenhæng, i en skriftlig sammenhæng, som hjælpesprog i forbindelse med Internettet eller hvad? Sprog læres og bruges vel ikke ud i den blå luft. Et fremmedsprog må nødvendigvis bruges i interaktion med andre og i en kulturel sammenhæng. Når 41 % mener, at dansk skal være det andet fremmedsprog og 72 % af de adspurgte mener at islændinge bør kunne et nordisk sprog, så er det vel et udtryk for, at et flertal af befolkningen mener, 8

9 at der kulturelt og på anden måde er interessante ting, ideer og input at hente i de nordiske samfund. Ønsket om at lære et fremmedsprog har vel sjældent udelukkende noget at gøre med et varmt ønske om at lære adjektivernes og verbernes uregelmæssig bøjning i det pågældende fremmedsprog. Skolens virkelighed De konkrete tal viser ét, men virkeligheden i skolen giver måske anledning til at se lidt anderledes på sagen. Både lærerne, eleverne og måske ikke mindst forskellige forældregrupper har tendens til at opfatte dansk, som et kedeligt fag. Det er et ry, som danskundervisningen har haft i hvert fald alle de 20 år jeg har haft noget at gøre med faget i Island. Uanset hvad man gør og hvilke fornyelser, der bringes ind i undervisningen, så ser det ud til at man ikke kan blive dette ry kvit. Her er vi oppe mod en ideologisk modvind, der næsten har orkanagtig styrke. Faktum er, at der igennem de sidste år er sket radikale ændringer og fornyelse i danskundervisningen og faget er i konstant udvikling. Dette afspejles i de nye undervisningsmaterialer, som bl.a. er udgivet med støtte fra Nordisk Ministerråd. Audiovisuelle undervisningsmidler blev f.eks. allerede på et tidligt tidspunkt almindeligt i danskundervisningen og med Internettets tilkomst, så har mange dansklærere på skolerne rundt om i landet med større eller mindre held udviklet undervisningswebs, som alle har adgang til. En undersøgelse lavet i forbindelse med forskningsprojektet NámUST eller LærIKT viser f.eks., at der eksisterer et forholdsvis stort antal undervisningswebs til brug i danskundervisningen, men kun meget få til brug i engelskundervisningen. Flere og flere skoler benytter sig også at muligheden for at lave udvekslings projekter i de nordiske lande, og antallet af elever, der har været på skolebesøg i Norden, er stadig stigende. Ligeledes er Danmark og Norden stadigvæk et af de mest populære steder at søge hen i forbindelse med videregående studier. Alt i alt kan man sige, at der både sker meget med og i danskundervisningen og flere og flere unge stifter bekendtskab med dansk/nordisk sprog og kultur. 9

10 At synliggøre det nordiske Også fra dansk side har man fra 1995 støttet danskundervisningen i et forsøg på at gøre faget mere synligt i skolen, da det danske undervisningsministerium årligt har givet ca. 2,5 millioner danske kroner til bl.a. udsendelse af rejselærere i grundskolen, en udsendt lektor på Islands pædagogiske universitet og en sprogassistent i den videregående skole. Ideen bag projektet er at udvikle elevernes produktive færdigheder og gøre det danske sprog mere konkret og synligt i skolen. I 2000 blev det lavet om til en direkte dansk-islandsk samarbejdsaftale mellem de to landes undervisningsministerier, underskrevet og beseglet af de to undervisningsministre og i slutningen af denne måned den 28. november vil de to undervisningsministre ved deres underskrifter forlænge aftalen i endnu 3 ½ år. Der bruges i disse år mange kræfter på at synliggøre danskfaget og nordismen i skolen, og det er da også til en vis grad lykkedes at sætte fokus på danskundervisningen og noget af det dårlige ry faget har haft på sig er da også blevet manet i jorden. Der er blevet gjort en indsats både indefra, det vil sige fra lærerne, og udefra. Set i det perspektiv, så er nedlæggelsen af sprogkonsulentstillingen ved Nordens Hus et yderst uheldigt og dårligt signal at sende fra Nordisk Ministerråd. Den nordiske sprogkonsulents arbejde har bl.a. været koncentreret om at gøre dansklærerne bedre til at undervise i de produktive færdigheder og ikke mindst synliggøre dansk og de andre nordiske sprog og kultur i grundskolen og den videregående skole. Ikke bare i form af repræsentation og administration, men også ved at være inspiration for lærerne og formidler af nordiske kontakter. Et arbejde der har haft uvurderlig betydning, men som nu efter sigende er bortfaldet på grund af omstruktureringer i det nordiske apparat. Det er vi mange der beklager, og det viser vel bedst, hvordan man kan administrere sig bort fra sine egne idealer og målsætninger. Set i forhold til de mange tiltag, der har været i forbindelse med danskundervisningen i løbet af den sidste årrække, så indgår de nordiske kurser og efteruddannelser for lærere som en naturlig opfølgning. Det er af meget stor betydning for de nordiske sproglærere i Island at have mulighed for at deltage i nordiske/danske kurser. Det er bl.a. i den sammenhæng den 10

11 enkelte lærer får inspiration til nytænkning og ikke mindst dér han/hun har mulighed for at bruge sit tillærte nordiske sprog i en faglig sammenhæng. Det er blot vigtigt i den forbindelse at fastholde, at kurserne må have et klart didaktisk og indholdsmæssigt sigte. Her til sidst vil jeg erklære mig enig med mange af de andre talere i, at det nye Nordspråk program ser lovende ud og kan fortsat være et sted, hvorfra dansklærerne i Island har mulighed for at få både økonomi og inspiration i den stadige kamp om at gøre dansk og nordismen mere synlig (og populær) i det islandske skolesystem. Michael Dal Litteraturhenvisninger: Auður Hauksdóttir (2001): Lærerens strategier elevernes dansk. Dansk som fremmedsprog, Nordisk ministerråd. Menntamálaráðuneytið (2001): Tungumálakönnun, URL Nifin Nordens institut i Finland (2002): Finländska gymnasisters språkval, kontaker till och intresse för Norden og den nordisk genenskapen, Norden i fokus, URL: Helsingfors Michael Dal (2000): Dansk som fremmedsprog i Island, URL: Reykjavík. NámUST LærIKT (2002): Et forskningsprojekt om brug af IKT i skolesystemet, Reykjavík. 11