VI UDFØRER ARBEJDET MED AT FINDE LØSNINGER MED VEJLEDNING FRA VORES VEILEDERE OG MENTORER.

Transkript

1 DANSK

2 INNHOLDSFORTEGNELSE: KÆRNEVÆRDIER 2 HOLDETS LEVERANCER 3 RAPPORT 3 PROJEKTET I DETALJER 4 MARKEDSFØRING 13 REGLER 14 ROBOTOPGAVER 19 TEKNOLOGI 24 KÆRNEVÆRDIER Kærneværdierne er selve hjertet i FIRST LEGO League. Ved at opfylde kærneværdierne lærer deltagerne, at venskabelig konkurrence og gensidig respekt for modstanderne ikke er to uforenelige størrelser. Og at det at hjælpe hinanden er grundlaget for holdindsatsen. Gennem hele sæsonen skal kærneværdierne være grundlaget for godt samarbejde, respekt og inkludering. VI ER ET TEAM. VI UDFØRER ARBEJDET MED AT FINDE LØSNINGER MED VEJLEDNING FRA VORES VEILEDERE OG MENTORER. VI VED, AT VORES VEILEDERE OG MENTORER IKKE KAN SVARE PÅ ALT - VI LÆRER SAMMEN. VI BIDRAGER TIL DEN VENSKABELIGE KONKURRENCEÅND. DET, VI OPDAGER, ER VIGTIGERE, END HVAD VI VINDER. VI DELER VORES ERFARINGER MED ANDRE. VI UDVISER GRACIOUS PROFESSIONALISM OG COOPERTITION I ALT, HVAD VI GØR. VI HAR DET SJOVT! BEDØMMELSE AF KERNEVÆRDIER På turneringsdagen skal I overfor dommerne præsentere, hvordan I har inkluderet kærneværdierne i det øvrige arbejde, specielt med fokus på engagement, samarbejde, respekt og inkludering, samt vise jeres kendskab til kærneværdierne i sig selv. Præsentationen skal ikke vare længre end 3 minutter + 2 minutter til spørgsmål fra dommerne. 2

3 HOLDETS LEVERANCER RAPPORT- INDLEVERING PIT- STAND ROBOT- KAMPE DOMMER- PRÆSENTATIONER Rapport Alle hold skal indlevere en rapport, som beskriver det arbejde, der er lavet i FIRST LEGO League i denne sæson. Målet med rapporten er blandt andet at dokumentere arbejdsprocessen, ligesom det er en hjælp til dommerne, når de skal forberede sig til præsentationerne på turneringsdagen. På ligger der en skabelon til rapporten. Den skal leveres i en PDF-fil. I kan indsætte billeder mv. i rapporten, men I skal huske at holde jer inden for det sideantal, der er opgivet for hver del. KERNEVÆRDIER (Max 1 side.) Beskriv hvordan I har arbejdet med at bruge kærneværdierne gennem hele arbejdsprocessen, og hvordan disse har påvirket jer som hold. Beskriv hvordan I har samarbejdet, vist hinanden respekt og inkluderet alle på holdet. PROJEKT (Max 2 sider.) Skriv et sammendrag af det, I har lavet i projektperioden, der beskriver nøgleelementerne i jeres projekt. Her skal I kort forklare, hvilken problemstilling I har valgt, hvordan I har gennemført processen, og hvilke resultater/løsninger, I er kommet frem til. MARKEDSFØRING (Max 1 side.) I skal beskrive, hordan I har arbejdet med markedsføringen af jeres ide. Beskriv arbejdsprocessen, tidsforbruget, hvilke resourcer I har brugt, og hvor I har hentet jeres informationer fra. Hvordan har I valgt det/de medier/steder, hvor I har spredt budskabet om jeres produkt/løsning. TEKNOLOGI (Max 2 sider.) Forklar, hvordan I har arbejdet jer frem til den endelige strategi og design af robotten. Beskriv hvordan I har gennemført processen med teknologi-delen (tidsmæssigt, resourcer, informationer mm.). 3

4 PROJEKTET I DETALJER TÆNK PÅ DET Mennesker bruger vand hver dag, men dine teammedlemmer ved sikkert ikke særlig meget om, hvordan og hvorfor de bruger vand. Hvad enten det er direkte (drikkevand eller vask) eller indirekte (fremstilling af de produkter, de bruger, eller produktion af energi), har de en masse forskellige vandbehov. Dit teams projektudfordring i denne sæson er at forbedre den måde, mennesker finder, transporterer, bruger og bortskaffer vandet på. Gadise bor i en lille landsby uden for Kemba i Etiopien. Den nærmeste brønd ligger flere kilometer væk, og i nogle perioder af året falder der næsten ikke noget regn, som kan drikkes og bruges til madlavning og vask. Gadise og hendes lillebror brugte tidligere en masse tid på at gå hen til brønden, og ofte betød det, at de ikke kom i skole. Gadises landsby har nu installeret flere nye tårne, som hver kan opsamle op til 100 liter rent drikkevand direkte fra luften! Da folk i Kemba installerede disse meget simple tårne til at opsamle vand fra kondensering, gav de samtidig Gadise og hendes bror mulighed for at bruge mere tid i skolen og mindre tid på at gå den lange vej til andre landsbyer for at hente vand. Når I tænker over en innovativ løsning, så lad være med at udelukke en idé, blot fordi den virker simpel. Nogle gange er den enkleste løsning faktisk den allerbedste. Apon bor i Chittagong, en stor havneby i det sydlige Bangladesh. Chittagong har i flere år oplevet mangel på vand, fordi befolkningstallet hele tiden vokser. For et år siden fulgte Apon sin mor hen til hospitalet, for at hun kunne blive behandlet, men hospitalet var lukket, fordi der ikke var noget vand til patienterne, sygeplejerskerne og lægerne. De mange brønde i Chittagong havde brugt så meget vand, at mange af dem var tørret ud. For at kunne bruge vand fra den nærliggende Karnaphuli-flod skulle Chittagong bruge et moderne vandbehandlingsanlæg, og det står nu færdigt. Det nye anlæg, som kan behandle over 100 millioner liter vand om dagen, kan ikke løse alle Chittagongs vandproblemer, men det har betydet, at mange hjem og virksomheder, også hospitalet, har en mere stabil vandforsyning. Apons mor kan endelig få den behandling, hun har brug for. Når I tænker over en innovativ løsning, så husk på, at nogle problemer kræver, at man tænker ud af boksen! I HYDRO DYNAMICS SM -udfordringen skal det menneskelige vandkredsløb forstås som de måder, mennesker finder, transporterer, bruger og bortskaffer vand på for at opfylde et bestemt behov eller ønske. 4

5 Samantha bor i Wichita Falls i Texas, USA. Hendes mor arbejder på en lokal fabrik, som bruger op til 75 millioner liter vand om året til at fremstille produkter til indpakning. Mange familier i byen, blandt andre Samanthas, har brug for arbejdspladserne på fabrikken. Det eneste problem var, at fabrikken brugte dyrt drikkevand til at fremstille produkterne. Denne proces blev ved med at øge omkostningerne for virksomhederne og befolkningen i Wichita Falls. Løsningen på denne udfordring var at bruge filtreret spildevand eller brugt vand fra husholdninger og virksomheder, der kan sendes tilbage i omgivelserne, men som ikke er rent nok til at drikke. Byens behandlede spildevand erstattede meget af det dyrere drikkevand i produktionen. På grund af denne nytænkning sparede både indbyggerne i Wichita Falls og fabrikken penge, og det var med til at sikre, at Samanthas mor og mange andre ansatte kunne fortsætte med at forsørge deres familier og betale deres vandregninger. Når jeres team brainstormer om en innovativ løsning, så tænk på, hvordan man kan løse et problem ved at arbejde sammen med andre! Amahle er fra Mothibistad i Sydafrika. Hendes skole ligger nogle kilometer nord for byen, og den havde ikke pålidelig vandforsyning, fordi de pumper og rør, der ledte vand til skolen, ofte var i stykker. Det betød, at skolen nogle dage var nødt til at lukke, eller at eleverne måtte bruge tid på at hente vand fra brønde i nærheden. For at løse dette problem installerede skolen et vandsystem ved navn PlayPump. PlayPump bruger en karrusel på legepladsen til at pumpe vand op fra en brønd ved skolen. Så Amahle og hendes venner kan lege i frikvartererne og samtidig pumper de vand til en vandtank. Med dette vand kan skolen fortsætte med at fungere. Ingeniørerne har lært meget ved at udvikle PlayPump-systemet. De har fundet ud af, at PlayPumps skal inspiceres og vedligeholdes for at fungere. De har også opdaget, at PlayPumps muligvis ikke er den rigtige løsning i alle lokalsamfund, fordi der skal mange mennesker til at drive dem, og børnene måske ikke altid har tid til at lege og pumpe vand. Men nogle steder som i en skolegård kan de være en fantastisk løsning på et problem, som findes mange steder i verden. Husk altid at tænke på de menneskelige faktorer, som kan gøre jeres problemløsning endnu bedre! Opfinder og ingeniør Dean Kamen har hele sit liv arbejdet for at forsøge at hjælpe andre. Han har opfundet medicinsk udstyr, smarte kørestole og endda grundlagt FIRST for at hjælpe elever rundt omkring i verden med at lære mere om karrierer inden for videnskabelige og teknologiske områder. Da Dean hørte om de milliarder af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, besluttede han at opfinde en maskine, der kan gøre selv det mest snavsede vand sikkert at drikke. Resultatet var SlingShot, en teknologi, der kopierer naturens vandcyklus ved at få vand til at fordampe og derefter kondensere igen. Denne proces, som på engelsk kaldes vapor compression distillation ( fugtkomprimeringsdestillation ), har en lang historie og har gennem tiden blandt andet forsynet undervandsbåde og skibe med rent drikkevand samt leveret rent vand til medicinsk brug. SlingShot er en lille og mere simpel version af denne gennemprøvede teknologi, der kan producere hundredvis af liter vand hver dag drikkevand nok til en skole, en klinik, eller en lille landsby. SlingShot har vist, at selvom ingeniører altid prøver at gøre fremtiden bedre, kan de også kigge tilbage på tidligere opfindelser og finde inspiration! Husk at studere de opfindelser, der allerede findes derude. Nogle gange kan ingeniører forbedre en idé, der har været brugt i årtier, og som stadig kan gøre en stor forskel! 5

6 IDENTIFICER ET PROBLEM På holdet skal I tænke på alle de måder, man bruger vand på. Det kan omfatte alt lige fra at slukke tørsten til at svømme i en pool eller en sø. Vand kan være en del af processen ved produktionen af mad, energi, mobiltelefoner eller andre produkter. Vandforbrug inkluderer sandsynligvis også noget så simpelt som at skylle ud i toilettet. I skal vælge en del af det menneskelige vandkredsløb, der interesserer jer, og identificere et bestemt problem, I vil løse. Ved I ikke helt, hvor I skal starte? Prøv denne fremgangsmåde for at vælge og udforske et problem i det menneskelige vandkredsløb: I kan tegne eller lave et oversigt, der viser det menneskelige vandkredsløb for et eller flere behov. Dette kan være et behov, som teammedlemmerne har, eller det kan være andres behov. Hvordan bruges vand til at opfylde dette behov? Overvej spørgsmål som fx: Hvor kommer det vand, jeg bruger, fra? Får jeg mit vand fra en sø eller en flod eller fra undergrunden? Skal vandet renses, transporteres eller opbevares under processen? Hvordan sker dette? Hvor kommer vandet hen, når det er brugt? Hvilken type fagfolk arbejder på at beskytte vores vandressourcer? Hvordan får folk i andre dele af verden deres vand? Hvad sker der, når mennesker ikke har adgang til rent drikkevand? Har du bemærket nogle steder, hvor det menneskelige vandkredsløb kunne forbedres? Det kan være et rigtig godt tidspunkt for teamet at interviewe en fagperson på. Fagpersonen kan være én, som har et job, hvor man arbejder direkte med vand eller forsker i vandproblemer i forbindelse med sit job. Kan en fagperson hjælpe jer med at lære om, hvordan mennesker bruger vand til vask, fødevareproduktion, lægebehandling eller for fornøjelsens skyld? TIP: Robotkonkurrencen giver mange eksempler på, hvordan mennesker bruger vand. På holdet kan I brainstorme på basis af opgaverne i Robotkonkurrencen. I skal vælge det problem, I gerne vil undersøge og løse. I kan fx vælge et problem inden for et af disse områder (eller tilføje jeres eget): Finde drikkevand Identificere og fjerne forurening Bruge vand til at producere fødevarer Finde problemer med rør, der er nedgravet i jorden Transportere eller opbevare rent vand Bortskaffe spildevand Kontrollere afstrømning til naturlige vandløb fra industri og landbrug Bruge vand med omtanke ved produktion Når I har valgt et problem, er næste trin at finde ud af mere om de nuværende løsninger. I skal undersøge jeres problem ved brug af ressourcer som fx: Nyhedsartikler Dokumentarudsendelser eller film Interviews med fagpersoner med feltarbejde Spørg den lokale bibliotekar Bøger Onlinevideoer Websteder Stil spørgsmål som fx: Hvorfor findes dette problem stadig? Hvorfor fungerer de nuværende løsninger ikke? Hvad kan forbedres? Sammen afgør I hvornår I ved nok om vand og om det problem, I har valgt. Derefter er I klar til at gå videre med næste del: Design en løsning Tip: Ekskursioner er en rigtig god måde at lære mere om et nyt emne på. Overvej at bede om en rundvisning hos eller et interview med en lokal virksomhed, uddannelsesinstitution eller et andet vandrelateret sted. Visse steder har dog regler, der ikke tillader besøgende, eller de har muligvis ikke nogen, der kan interviewes. Hvis de siger nej, så spørg efter virtuelle rundvisninger online eller andre personer, I kan kontakte. 6

7 DESIGN EN LØSNING I skal designe en løsning på problemet. Enhver løsning er en god start. Det overordnede mål er at designe en innovativ løsning på problemet, som giver noget tilbage til samfundet ved at forbedre noget, som allerede eksisterer, bruge noget, som eksisterer, på en ny måde eller opfinde noget helt nyt. I skal overveje: Hvad kunne gøres bedre? Hvad kunne gøres på en ny måde? Hvordan kan I genopfinde den måde, vi renser, transporterer, bruger eller bortskaffer vores vand på? Kan jeres løsning skabe balance mellem menneskers behov, planeten og samfundet i øvrigt? I kan betragte problemet som en gåde. Lav en brainstorm! Vend derefter problemet på hovedet, og tænk på det på en helt anderledes måde. Brug fantasien! Find på fjollede ting! Selv en fjollet idé kan inspirere til den perfekte løsning. Opfordr hinanden til at afprøve én idé (eller flere), men vær forberedt på, at hver idé kan kræve nogle forbedringer undervejs. Sørg for, at I tænker over, hvordan de kan gøre deres løsning til virkelighed. Prøv at stille hinanden spørgsmål som fx: Hvorfor vil jeres løsning lykkes, når andres idéer ikke kunne? Hvilke oplysninger har I brug for til at vurdere omkostningerne? Kræver jeres løsning en særlig teknologi? Hvem vil kunne bruge den? Husk, at teamets løsning ikke behøver at være helt ny. Det er også nytænkende at forbedre en idé, som allerede eksisterer, eller bruge noget eksisterende på en ny måde. DEL MED ANDRE Når I har designet en løsning, er næste trin at dele den med andre! I skal tænke over, hvem der kan få gavn af jeres løsning. Hvordan kan I få fortalt dem, at I har en løsning på problemet? Kan I præsentere jeres undersøgelser og løsning for folk, som transporterer, renser, opsamler eller bruger vand? Kan I dele det med en fagperson eller en anden, som har hjulpet jer med at få mere at vide om jeres problem? Kan I komme i tanker om andre personer, som måske kunne være interesserede i jeres idé? Når I planlægger præsentationen, opfordres I til at bruge teammedlemmernes forskellige talenter. På forhånd afprøves ofte kreative præsentationsformer, men husk, at I bevarer fokus på jeres problem og løsning. Jeres fremlæggelse kan være enkel eller kunstfærdig, alvorlig eller udformet, så publikum kommer til at grine, mens de lærer. Husk at gøre arbejdet så sjovt som muligt, uanset hvilken præsentationsform I vælger. TIPS! Det kan være nyttigt for jer at dele med en person ude fra den virkelige verden, som kan give feedback på løsningen. Arbejdet med at indhente tilbagemeldinger og forbedre en løsning er en del af designprocessen for enhver opfinder. Der er helt fint at ændre en idé, hvis teamet får nyttig feedback. 7

8 BEDØMMELSE AF PROJEKTET Enhver opfinder skal præsentere sin idé for personer, som kan hjælpe med at realisere den, fx ingeniører, investorer eller producenter. Ligesom for voksne opfindere er projektpræsentationen jeres chance for at dele jeres fantastiske projektarbejde med dommerne. Projektet præsenteres for dommerne ved FIRST LEGO League-turneringen. Det foregår i et separat lokale, og præsentationen skal ikke vare længere end 5 minutter + 5 minutter til spørgsmål fra dommerne. Præsentationen kan indeholde plakater, lysbilleder, installationer, multimedieklip, rekvisitter, kostumer og meget mere. Kreativitet i præsentationen belønnes, men det er endnu vigtigere at få gennemgået alle de nødvendige oplysninger. Et hold kan kun få projektpriser, hvis det: Identificerer et problem, der opfylder dette års kriterier. Forklarer teamets innovativ løsning. Beskriver, hvordan teamet delte med andre inden turneringen. Krav til præsentationen: Alle hold skal præsentere live. I kan bruge medieudstyr (hvis det er tilgængeligt). Alle holdmedlemmer skal være med og deltage i projektbedømmelsessessionen. Præsentationen skal fuldføres inden for fem minutter eller mindre uden hjælp fra voksne. De hold, som klarer sig godt ved turneringerne, bruger også projektpræsentationen til at fortælle dommerne om deres informationskilder, problemanalyse, vurdering af eksisterende løsninger, hvilke elementer der gør deres idé innovativ, og eventuelle planer eller analyser i forbindelse med implementeringen. ORDLISTE det menneskelige vandkredsløb vandforbrug Vandets naturlige kredsløb (hydrologisk cyklus) hydrologi ferskvand saltvand brakvand grundvand grundvandsmagasin I HYDRO DYNAMICS SM -udfordringen skal det menneskelige vandkredsløb forstås som de måder, mennesker finder, transporterer, bruger og bortskaffer vand på for at opfylde et bestemt behov eller ønske. Mængden af vand, som en person, familie eller en anden gruppe (fx en virksomhed) anvender på én dag. Den naturlige proces, hvor vandet fordamper, fortættes til skyer og derefter falder ned på jorden igen som nedbør. Vand forsvinder aldrig helt. Det gennemgår den naturlige vandcyklus igen og igen. Den gren af videnskaben, der beskæftiger sig med den hydrologiske cyklus i naturen, herunder landarealer, jorden og atmosfæren. Vand, der indeholder et meget lavt indhold af opløste stoffer. De fleste bruger ferskvand med den betydning, at vandet indeholder lidt eller intet salt. Vand med en høj koncentration af opløste salte. (Ligesom ordet antyder!) Jordens have er fyldt med saltvand, men saltvand kan ikke drikkes af mennesker, medmindre de fleste salte fjernes gennem vandbehandling. Vand, der betragtes som værende hverken ferskvand eller saltvand, men en blanding af de to. Brakvand findes normalt i flodmundinger, hvor ferskvand (floder og vandløb) løber ud i havet. Det vand, der løber eller siver nedad og mætter jord eller klipper og forsyner kilder og vandbrønde. En kilde til grundvand i form af jord, sand eller sten under jordens overflade, der er mættet med vand. Grundvandsmagasiner kan levere vand i tilstrækkelig mængde til menneskers forbrug. Vandbrønde udgraves eller bores i grundvandsmagasiner. 8

9 overfladevand nedbør afstrømning tørke kunstvanding vandkvalitet drikkevand vandbrønd overfladevandsopsamling vanddistributionssystem vandpumpe vandtårn vandrør forurening turbiditet vandbehandling klorering fluorisering spildevand Overfladevand omfatter alle kilder til jordens overjordiske vand som fx vandløb, floder, søer, vandreservoirer og have. Vand, der kommer fra jordens atmosfære som følge af regn, sne, hagl, slud, dug og frost. Nedbør kan opsamles direkte til brug for mennesker med tagafløb og andre metoder, men det genopfylder også forsyningerne af overfladevand og grundvand. Afstrømning er nedbør, som løber ud i kloakker, søer eller andre vandområder som følge af regn, smeltet sne eller vanding. Afhængigt af forholdene kan afstrømning transportere stoffer, som forårsager forurening af forsyningerne af overfladevand og grundvand. En periode med knaphed på vand, som kan være fremkaldt af enten naturlige eller menneskeskabte årsager. Naturlige årsager kan være ændringer i vejr og klima. Menneskeskabte faktorer kan omfatte overforbrug af grundvandsmagasiner eller omledning af floder med henblik på vanding eller oversvømmelsesbeskyttelse. Brugen af vand til dyrkning af afgrøder og græsningsarealer eller til at bevare rekreative områder såsom golfbaner eller endda haver. Vandkvaliteten beskriver de kemiske, fysiske og biologiske egenskaber ved vand, som regel med henblik på dets egnethed til et bestemt formål. Forskellige former for vandbehandling er påkrævet for at opnå en bestemt vandkvalitet. Vand, der er sikkert at drikke og bruge til madlavning eller andre formål i hjemmet. En vandbrønd er et menneskeskabt hul, som graves i jorden for at hente grundvand. Brøndene er ofte boret med maskiner for at nå ned til dybe grundvandsmagasiner. Afhængigt af vandets kvalitet skal vandet, der hentes fra brøndene, muligvis gennemgå vandbehandling før brug. Strukturer eller anordninger til opsamling af overfladevand til menneskebrug. Overfladevand skal helst gennemgå en eller anden form for behandling, inden det bruges af mennesker, fordi det ofte har større sandsynlighed end grundvand for at indeholde skadelig forurening. Et vanddistributionssystem er et sæt af enheder, såsom vandpumper, vandtårne og vandrør, der transporterer vand fra et sted til et andet med henblik på menneskebrug. En vandpumpe er en maskine designet til at transportere vand ved at sætte det under tryk. Forskellige typer vandpumper anvender en række forskellige mekanismer til at transportere vand, og de kan drives af hånd-, el- eller vindkraft eller andre energikilder. En del af en bys eller et forstadsområdes distributionssystem for drikkevand, der omfatter et tårn, som understøtter en højtliggende vandbeholder, hvis højde skaber det tryk, der kræves til distribution af vandet gennem vandrør til private hjem og virksomheder. Et vandrør er et rør, der transporterer vand gennem et vanddistributionssystem. Vandrør kan fremstilles af forskellige materialer, herunder plast, kobber, jern, bly, beton eller endda brændt ler. Forekomsten af uønskede eller farlige materialer i et stof. Forurening af vand kan indeholde skadelige bakterier, parasitter, kemikalier eller andre stoffer, der kan skade mennesker eller miljøet. Turbiditet er et udtryk for mængden af faste partikler, der er opslæmmet i vand. Vand med en høj turbiditet spreder de lysstråler, der skinner gennem vandet, hvilket gør vandet grumset eller helt uigennemsigtigt i ekstreme tilfælde. Vandets turbiditet er et vigtigt mål for vandkvaliteten. Vandbehandling er processen med at gøre vand egnet til et bestemt formål, fx drikkevand, vand til industrielle formål eller endda rensning af spildevand, så det kan ledes tilbage til søer og floder og atter indgå i den hydrologiske cyklus. Der kræves også ofte en eller anden form for vandbehandling, før grundvand eller overfladevand er egnet til menneskebrug. Klorering er en form for vandbehandling, hvor klor tilsættes til en forsyning af drikkevand, primært med det formål at dræbe skadelige organismer. Fluorisering er en type vandbehandling, hvor fluorid tilsættes til en forsyning af drikkevand for at reducere karies. Vand, der har været anvendt i boliger, industrier og virksomheder, der ikke normalt kan genbruges, medmindre det gennemgår vandbehandling. 9

10 sortvand gråvand sediment septisk system kloak gadeafløb kloakdæksel infiltration vandbehandlingsanlæg filtrering iltning sedimentering slam afsaltning omvendt osmose Slingshot (vanddampsdestilleringssystem) Sortvand er spildevand, som er forurenet med menneske-, dyre- eller madaffald. Gråvand er spildevand fra vaskemaskiner, brusere, badekar og håndvaske. I nogle tilfælde, hvis det ikke er alt for forurenet, kan gråvand genbruges til aktiviteter såsom udskylning i toiletter eller vanding af planter. Fast materiale, ofte sand, dynd eller ler, som flyder med eller er opslæmmet i vand. Vand med et højt indhold af sedimenter vil normalt have høj turbiditet. En metode til vandbehandling af spildevand fra husholdninger, der anvender en bundfældningstank (septisk tank). Septiske systemer lader faste materialer synke til bunds eller forblive fanget i bundfældningstanken og lader væsker blive ført til et drænfelt, hvor de opsuges af jorden. En kloak er et system af underjordiske rør, som transporterer spildevand fra boliger, fabrikker og virksomheder til et spildevandsrensningsanlæg, hvor det filtreres, behandles og udledes. En gadeafløb fører afstrømning, såsom vand fra gadevask og smeltet sne, fra overfladen til et udledningssted. I et separat system er afløbet totalt isoleret fra andre kloakker og udleder til søer, floder, vandløb eller havet. Men nogle byer sender vandet fra gadeafløb til et vandbehandlingsanlæg for at beskytte miljøet mod skadelig afstrømning, der kan stamme fra forurening, såsom motorolie på veje eller gødning i haven. En plade eller et låg, som kan fjernes og giver adgang til et sanitært kloaksystem i forbindelse med vedligeholdelse og eftersyn. Kloakdækslerne er normalt placeret på veje og er fremstillet af kraftigt støbejern. Processen, hvor vand trænger ned i jorden. Dette kunne være fra nedbør, afstrømning, vanding eller andre kilder. Infiltration er også et udtryk, der beskriver, når afstrømning løber ind i en sanitær kloak ved et uheld og potentielt kan oversvømme kloaksystemet, hvilket resulterer i kloakforurening af det omgivende miljø. Et anlæg, der er designet til at forbedre vandkvaliteten. De mest almindelige typer vandbehandlingsanlæg er dem, der bruges til at gøre grundvand og overfladevand egnet til brug i boliger og virksomheder (fremstilling af drikkevand), og dem, der bruges til at gøre spildevand rent nok til, at det kan ledes tilbage til naturen. Behandling af spildevand omfatter normalt en række forskellige trin, hyppigst filtrering, iltning og sedimentering. Filtreringen er processen med at fjerne forurenende faste partikler fra vand, oftest ved brug af skærme, sandfiltre og aktivt kul. Iltning er processen med at tilsætte spildevand nyt oxygen, så det vender tilbage til en mere naturlig tilstand. Sedimentering er processen med at bruge tyngdekraften eller kemikalier til at bundfælde store, faste forurenende stoffer under vandbehandlingsprocessen med henblik på at mindske vandets turbiditet. En tyk blanding af faste stoffer og væsker, der er et biprodukt fra et vandbehandlingsanlæg for spildevand eller et septisk system. Slammet er det faste stof, der er blevet adskilt fra spildevandet. Det kan indeholde forurening og bortskaffes som regel via forbrænding eller ved at sprede det ud over jordområder eller grave det ned i affaldsdepoter. Afsaltning er fjernelsen af salte fra saltvand for at fremstille ferskvand. Denne metode er blevet en populær måde at sørge for vand til befolkningen på på steder, som har rigelige forsyninger af saltvand, men det kan være dyrt, og de nuværende metoder kræver en stor mængde energi. En type af afsaltning, der fjerner salte fra saltvand ved hjælp af en membran. Med omvendt osmose tvinges saltvand gennem en fin membran, som fanger opløste salte, og saltaffaldet (eller saltlagen) fjernes og bortskaffes. Slingshot er en anordning til vandbehandling, som er skabt af opfinderen Dean Kamen. Den er drevet af en Stirling-motor, som kører på en brændbar brændstofkilde, og den er i stand til at producere drikkevand fra næsten enhver vandkilde ved hjælp af destillation. 10

11 KILDER SPØRG EN FAGPERSON Det er rigtig godt at tale med fagpersoner (folk, som arbejder inden for det felt, som dette års udfordringstema handler om), fordi det giver teamet mulighed for at: Lære mere om dette års tema. Finde på idéer til jeres HYDRO DYNAMICSSM-problem. Opdage ressourcer, som kan hjælpe jer i jeres undersøgelser. Få feedback på jeres innovative løsning. Eksempler på fagpersoner Overvej at kontakte folk, som arbejder inden for de følgende professioner. Lav en brainstorm for at se, om teamet kan tilføje andre job til listen. Mange websteder for virksomheder, professionelle sammenslutninger, myndigheder og universiteter indeholder kontaktoplysninger om fagpersoner. JOB miljøingeniør Bygningsingeniør ekspert på vand- og miljøforhold. ansatte af vandbehandlingsanlæg ansatte af offentlige forsyningsværker hydrolog HVAD DE LAVER Miljøingeniører anvender ingeniørviden, jordvidenskab, biologi og kemi til at udvikle løsninger på miljø- og naturressourcerelaterede problemer. Bygningsingeniører designer, bygger, leder, driver og vedligeholder store infrastrukturprojekter, herunder dæmninger, broer og systemer til vandforsyning og spildevandsrensning. Miljø-eksperter hjælper med at sikre, at virksomheder og regeringer overholder love og regler, der har til formål at beskytte vand, miljø og naturressourcer. De fleste miljø-eksperter arbejder for regeringer, men der er mange, som også arbejder for private virksomheder. Ansatte af vandbehandlingsanlæg driver anlæg, som er designet til at forbedre vandkvaliteten. Vandbehandlingsanlæg kan typisk opdeles i to store kategorier: dem, der fremstiller drikkevand til distribution til private hjem og virksomheder, og dem, der behandler spildevand, før det ledes tilbage til naturen. Forsyningsværker kontrollerer distributionen af drikkevand, opsamlingen af spildevand og vandbehandlingssystemer for en by eller region. En hydrolog er en forsker, der undersøger, hvordan vandet strømmer og interagerer med jordkloden. HVOR DE KAN ARBEJDE regeringskontorer, private virksomheder, der skal sikre overholdelse af love og regler regeringskontorer, private virksomheder regeringskontorer, offentlige sundhedsinstitutter, private virksomheder, der skal sikre overholdelse af love og regler Typisk lokale regeringskontorer eller vand-/spildevandsdistrikter, der repræsentere flere byer Typisk lokale regeringskontorer eller vand-/spildevandsdistrikter, der repræsentere flere byer Offentlige styrelser, universiteter, miljørådgivningsvirksomheder 11

12 HVEM KENDER I? Jeres eget team er et af de bedste kilder til information om jeres projekt. Tænk over det. Hvem kender I? Der er gode chancer for, at ét af teammedlemmerne kender en fagperson, som arbejder med vand på den ene eller den anden måde. Bed teammedlemmerne om at tænke over, om de har familie, venner eller andre, som har et job, der involverer vand. Brug den ovenstående liste med fagpersoner til at hjælpe jer med at brainstorme idéer. Tænk på alle de mennesker, der undersøger, transporterer, renser eller bruger vand i deres job. Tænk på den teknologi, som mennesker bruger til at håndtere vand. Hvem laver den teknologi? Lav en liste over de personer, som jeres team kunne have interesse i at interviewe. HVEM SKAL I SPØRGE? Tal sammen i teamet om jeres liste med fagpersoner, og vælg én eller flere, som måske kan hjælpe teamet med at lære mere om, hvordan mennesker bruger vand. Få teamet til at lave lidt baggrundsundersøgelser om hver fagperson. Find ud af, hvordan denne person arbejder med dette års tema, og tænk over, hvilke spørgsmål teamet gerne vil stille i et interview. Arbejd derefter sammen med teammedlemmerne om at kontakte den fagperson, I vælger. Forklar lidt om FIRST LEGO League og om jeres forskningsprojekt. Fortæl fagpersonen om jeres mål, og spørg, om I må interviewe ham eller hende. HVAD SKAL I SPØRGE OM? Få teamet til at forberede en liste med spørgsmål til interviewet. Brug de undersøgelser, teamet allerede har lavet, til at brainstorme spørgsmål om fagpersonens ekspertiseområde. Det er vigtigt at stille spørgsmål, som personen kan svare på. Bevar fokus på teamets projektmålsætning. Stil spørgsmål, som vil hjælpe jer med at få mere at vide om deres emne og designe en innovativ løsning. Sørg for, at spørgsmålene er korte og præcise. Jo mere specifike spørgsmålene er, jo større er chancen for at få et brugbart svar. Bed IKKE fagpersonen om at designe en innovativ løsning til jer. Jeres løsning skal være udtænkt af holdmedlemmerne selv. Men hvis I allerede har en innovativ løsning, er det helt i orden, at fagpersonen giver feedback på idéen. Når interviewet er slut, skal I spørge fagpersonen, om teamet må kontakte ham eller hende igen. Måske kommer I i tanker om flere spørgsmål senere. Måske er personen villig til at mødes med jer igen eller give jer en rundvisning. Vær ikke bange for at spørge. Endelig skal I sikre jer, at I demonstrerer Gracious Professionalism under interviewet og takker fagpersonen for at tage sig tid til at snakke med jer! 12

13 MARKEDSFØRING En vigtig del af det at forske og finde en løsning på problemet, er at markedsføre holdet («firmaet») og jeres løsning. I må planlægge, hvordan I vil markedsføre projektet. I skal vælge metode og for hvem, I vil præsentere det. Det kan fx gøres som en præsentation af forskningsopgaven og jeres løsning, eller gennem et opslag på et socialt medie. Det kan også gøres som en «generalprøve» (på præsentationen for dommerne), hvor fx forældre, andre klasser eller skolens lærere inviteres. Husk at jeres ide(er) kan forandre verden! PRÆSENTER HOLDET OG PROJEKTET PÅ TURNERINGEN På turneringsdagen skal I markedsføre holdet og jeres løsning på problemet. I skal opbygge en stand og give en mundtlig præsentation overfor dommerne. Præsentationen må være på maksimalt 5 minutter, 3 minutter præsentation + 2 minutter til spørgsmål fra dommerne I vælger selv, hvordan jeres stand skal opbygges, og hvad den skal indeholde. Nogen laver plakater, væg-aviser og hænger billeder op, og nogen hal lavet modeller eller andre genstande, der er aktuelle for projektet. I kan også udskrive projekt-indleveringen og bruge den på jeres stand. Ved den mundtlige præsentation skal I: give en kort præsentation af holdet, arbejdsprocessen og af indholdet på standen fortælle hvordan I har merkedsført projektet: o Hvem er jeres målgruppe? o Har I lavet en plan for distributionen? Hvis ja, så bør I præsentere denne også. o Hvem har I delt projektet med? 13

14 REGLER 2017 OVERORDNEDE PRINCIPPER GP1 - Gracious Professionalism - I er venlige og professionelle. I kæmper hårdt mod problemer, mens I behandler alle mennesker med respekt og venlighed. Hvis I meldte jer til FIRST LEGO League, kun fordi I ville vinde en robot- konkurrence, er I det helt forkerte sted! GP2 Fortolkning Hvis en detalje ikke er nævnt, har den ingen betydning. Teksten i Robotopgaven betyder præcis og udelukkende det, der står. Hvis et ord ikke har fået en definition, skal man bruge ordets almindelige, dagligdags betydning. GP3 Tvivlen kommer jer til gode - Hvis dommeren synes, at noget er meget svært at afgøre, og ingen kan henvise til en overbevisende tekst, som kan afgøre det, kommer tvivlen jer til gode. Denne velvillighed må ikke udnyttes som en strategi. GP4 - Variationer - Vores leverandører og frivillige gør en stor indsats for, at alle baner er korrekte og identiske, men I bør altid forvente små fejl og variationer. De bedste teams designer med tanke på dette. Der kan for eksempel være splinter i grænsevæggene, belysningsændringer og folder i banemåtten. GP5 - Informationsprioritering - Hvis to officielle faktaoplysninger modsiger hinanden, eller forvirrer jer, når I læser dem sammen, prioriteres de på denne måde (hvor nummer 1 har størst vægt): Nr. 1 = Teksten i de aktuelle OPDATERINGER til robotkonkurrencen Nr. 2 = ROBOT-OPGAVER og -BANE OPSÆTNING Nr. 3 = REGLER Nr. 4 = LOKAL OVERDOMMER - Ved tvivlsspørgsmål kan de lokale overdommere træffe beslutninger efter velvillighed- sprincippet med henvisning til regel OP3. Billeder og videoer kan ikke benyttes som hjemmel, medmindre der henvises til dem i teksten for nr. 1, nr. 2 eller nr. 3. s og forumkommentarer kan ikke bruges som hjemmel. DEFINITIONER D01 - Dyst - En dyst er, når to teams spiller i hver sin retning på to baner, som er opstillet, så de vender nord mod nord. Jeres robot SÆTTES I GANG én eller flere gange fra baseområdet og forsøger at udføre så mange opgaver som muligt. En dyst varer 2-1/2 minut, og timeren sættes aldrig på pause. D02 - Opgave - En opgave giver robotten mulighed for at optjene point. Opgaverne er beskrevet som en række krav. De fleste krav er resultater, som skal være synlige for dommeren ved dystens slutning. Nogle krav er handlinger, som skal overvåges/godkendes af dommeren, mens de udføres. D03 - Udstyr - Udstyret er alt det, I medbringer til en dyst med henblik på opgaverelateret aktivitet. D04 - Robot - Jeres robot er jeres LEGO MINDSTORMS-controller og alt det udstyr, I har kombineret den med ved håndkraft, og som ikke er beregnet til at blive adskilt fra den, undtagen ved håndkraft. D05 - Installation - En installation er enhver LEGO genstand, som allerede befinder sig på banen, når I ankommer. D06 - Bane - Banen er robottens konkurrenceområde og består af installationer på en måtte, som er omgivet af græn- sevægge, alt sammen placeret på et bord. Baseområdet er en del af banen. Se de komplette oplysninger i dokumentet «Field Setup». D07 - Baseområdet - Baseområdet er inden for kvartcirkelen i det sydvestlige hjørne (se nedenfor). Den strækker sig mod sydvest fra den yderste buede linje til begge vægge (ikke længere). De nedenstående diagrammer definerer helt indenfor for baseområdet, men gælder for ethvert område. Helt indenfor Helt indenfor Delvis Delvis Delvis Udenfor Udenfor indenfor indenfor indenfor 14

15 D08 - Igangsætning - Når I er færdige med at klargøre robotten og derefter sætter den i gang, er det en igangsætning. D09 - Afbrydelse - Næste gang, du interagerer med robotten efter igangsætningen, er det en afbrydelse. D10 - Transport Når en genstand hensigstsmæssigt/strategisk bliver taget fra sin plads og/eller flyttet til en ny plads og/eller bliver lagt et andet sted bliver genstanden transporteret. Transporten foregår så længe genstanden er i kontakt med det, der transporterer den. UDSTYR, SOFTWARE OG PERSONER R01 - Alt udstyr - Alt udstyr skal være fremstillet af LEGO producerede byggedele i original fabrikstilstand. Undtagen: Snore og rør fra LEGO må klippes kortere. Undtagen: Program-noter på papir er tilladt (uden for banen). Undtagen: Markeringer må bruges på skjulte placeringer på robotten med henblik på identifikation. R02 - Controllere - I må kun bruge én enkelt controller i hver dyst. Den skal svare nøjagtigt til en af de typer, der er vist nedenfor (undtagen: farve). Alle andre controllere skal efterlades i pit-området. Al fjernbetjening eller dataudveksling med robotterne (herunder Bluetooth) i konkurrenceområdet er forbudt. Denne regel begrænser jer til kun at bruge én individuel robot i hver dyst. R03 - Motorer - I må bruge op til fire individuelle motorer i hver dyst. Hver motor skal svare nøjagtigt til en af de typer, der er vist nedenfor. I må gerne bruge mere end én af samme type, men som nævnt må I ikke have mere end FIRE i alt. ALLE andre motorer skal efterlades i stand-området (pitten) uden undtagelser. 15

16 R04 - Eksterne sensorer - I må bruge lige så mange eksterne sensorer, I ønsker. Hver sensor skal svare nøjagtigt til en af de typer, der er vist nedenfor. I må gerne bruge mere end én af samme type. R05 - Andre elektriske/elektroniske ting - Det er ikke tilladt at have andre elektriske/elektroniske ting i konkurrenceområdet til opgaverelateret aktivitet. Undtagen: Kabler og konverteringskabler fra LEGO er tilladt efter behov. Undtagen: De tilladte strømkilder er én controller-strømforsyning eller seks AA-batterier. R06 - Ikke-elektriske elementer - I må bruge lige så mange ikke-elektriske LEGO producerede elementer, I ønsker, fra ethvert sæt. Undtagen: Fabriksfremstillede optræks-/tilbagetræksmotorer er ikke tilladt. Undtagen: Ekstra/identiske installationer er ikke tilladt. R07 - Software - Robotten må kun programmeres ved hjælp af software fra LEGO MINDSTORMS RCX, NXT, EV3 eller RoboLab (alle versioner). Alle andre former for software er forbudt. Programrettelser, udvidelser og nye versioner af den tilladte software fra producenterne (LEGO og National Instruments) er tilladt, men værktøjssæt, herunder Lab- VIEW-værktøjssættet, er ikke tilladt. R08 - Teknikere Kun to teammedlemmer, kaldet teknikere, må opholde sig på konkurrencebordet på samme tid. Undtagen: Andre kan træde til i forbindelse med oprigtigt nødvendige nødreparationer under dysten, men skal derefter forlade banen igen. Resten af teamet skal holde sig på afstand som anvist af turneringens officials, og det forventes, at nye teknikere når som helst kan bytte plads med de nuværende teknikere, hvis det er ønskeligt. 16

17 ROBOT-KONKURRENCERNE R09 - Inden konkurrence-tiden starter - Når I er ankommet rettidigt til banen, har I mindst ét minut til forberedelse. I løbet af dette særlige tidsrum må I også... Bede dommeren om at bekræfte, at en installation og/eller en opsætning er korrekt. Kalibrere lys-/farvesensorer på ethvert sted, I ønsker det. R10 - Håndtering under dysten Det er ikke tilladt at interagere med nogen del af banen, som ikke er HELT inden for baseområdet. Undtagen: I må afbryde robotten når som helst. Undtagen: I må hvor som helst og når som helst samle udstyr op, som faldt af robotten utilsigtet. I må ikke få noget til at bevæge sig eller strække sig ud over baseområdets grænse, heller ikke delvist. Undtagen: I må selvfølgelig igangsætte robotten. Undtagen: I må til enhver tid flytte/håndtere/opbevare ting uden for banen. Undtagen: Hvis noget krydser baseområdets grænse utilsigtet, skal I bare flytte det roligt tilbage igen - det er ikke noget problem. Alt, som robotten påvirker (godt eller skidt!) eller placerer helt uden for baseområdet, skal blive, hvor det er, medmindre robotten ændrer det. Intet bliver nogen sinde omplaceret, så I kan prøve igen. R11 - Håndtering af installationerne Det er ikke tilladt at skille installationerne ad, heller ikke midlertidigt. Hvis I kombinerer en installation med noget (herunder også robotten), skal sammensætningen være så løs, at I kan samle installationen op, hvis I bliver bedt om det, uden at der hænger noget fast i den. R12 - Opbevaring Alt, som er helt inden for baseområdet, må flyttes/opbevares uden for banen, men skal altid være synligt for dommer- en på et podie/bord. Alt, som opbevares uden for banen, tæller som værende helt inden for baseområdet. R13 - Igangsætning - En korrekt igangsætning (eller gen-igangsætning) foregår på følgende måde: Klar-situation o Jeres robot og enhver genstand, som den skal til at flytte eller bruge, arrangeres med hånden, som I ønsker, så ALT ER HELT INDEN FOR BASEOMRÅDET. Ingenting må være højere end 30,5 cm. o Dommeren kan se, at intet på banen bevæger sig eller bliver håndteret. Start! o Ræk ned og tryk på en knap, eller signaler til en sensor for at aktivere et program. Dystens første igangsætning Her kræves der nøjagtig og fair timing, så det præcise igangsætningstidspunkt er ved begyndelsen af det sidste ord/den sidste lyd i nedtællingen, fx Klar, parat, Start! eller BIIIP! R14 - Afbrydelse - Hvis du afbryder robotten, skal du stoppe den omgående og *derefter samle den roligt op for at sætte den i gang igen (*hvis det var tilsigtet). Der sker følgende for robotten og en eventuel genstand, den transportere- de, afhængigt af, hvor hver enkelt del befandt sig på det pågældende tidspunkt: Robot o Helt inden for baseområdet: Gen-igangsætning o IKKE helt inden for baseområdet: Gen-igangsætning + straf Transporteret genstand o Helt inden for baseområdet: Behold den o IKKE helt inden for baseområdet: Giv den til dommeren Straffen beskrives sammen med Robot-opgaverne. R15 - Mistet kontakt - Hvis den ikke-afbrudte robot taber noget, den transporterede, skal denne genstand have lov til at nå til stilstand. Når genstanden ligger stille, sker der følgende med den, afhængigt af dens endelige placering... o Helt inden for baseområdet: o Delvist inden for baseområdet: o Helt uden for baseområdet: Behold den Giv den til dommeren Lad den blive, hvor den er 17

18 R16 - Forstyrrelse Det er ikke tilladt at påvirke det andet team negativt, medmindre det er beskrevet i en opgave. Opgaver, som det andet hold forsøger, men ikke kan fuldføre på grund af ulovlige handlinger udført af dig eller din robot, vil alligevel tælle for dem. R17 - Skader på banen Hvis robotten adskiller Dual Lock eller ødelægger en installation, vil opgaver, som åbenlyst bliver mulige eller nemmere på grund af denne skade, ikke give point. R18 - Dystens slutning Når dysten slutter, skal alt blive stående, præcis som det er... Hvis robotten bevæger sig, skal I stoppe den så hurtigt som muligt og lade den stå, hvor den er. (Ændringer efter dys- tens slutning tæller ikke). Herefter må intet berøres, før dommeren giver tilladelse til at nulstille bordet. R19 - Pointgivning Scorekort - Dommeren inspicerer banen sammen med jer, opgave for opgave. o Hvis I er enige med dommeren i alt, underskriver I kortet, og så er scorekortet endeligt. o Hvis I er uenige med dommeren i noget, træffer overdommeren den endelige beslutning. BEREGNING - Der er minimum tre indledende runder ved hver turnering. I hver kamp har holdet en ny chance for at opnå den højeste pointsum. Det er ingen sammenhæng mellem kampene, og kun den højeste pointsum tæller. LIGHED - Pointligheder afgøres ved at bruge den næsthøjeste og derefter den tredjehøjeste score. Hvis der i sjældne tilfælde skulle være pointlighed for alle tre dyster, beslutter turneringens hoveddommer, hvad der skal ske. De vigtigste ændringer for 2017 Definitionen «transportere» gælder nu ikke alene for robotten. Max højde i basen er 30,5 cm 18

19 ROBOTOPGAVER * Stjernerne fortæller, at en specifik METODE er nødvendig, og den skal overvåges af dommeren. Understregede betingelser skal være synlige, når dysten er SLUT. M01 FJERNELSE AF RØR Flyt det ødelagte rør, så det er helt inde i baseområdet. 20 point M02 - GENNEMSTRØMNING * Flyt et stort vandmodul (maks. én gang) til det modsatte teams bane *ved kun at dreje på pumpesystemets ventil(er). 25 point M03 - PUMPETILFØJELSE Flyt pumpetilføjelsen, så den har kontakt med underlaget, og denne kontakt er helt inden for målområdet for pumpetilføjelsen. 20 point M04 - REGN Få mindst én regnklods til at komme ud af regnskyen. 20 point M05 - FILTER Flyt filteret mod nord, indtil låsen falder ned. 30 point M06 - VANDBEHANDLING Få vandbehandlingsinstallationen til at skubbe sit store vandmodul ud *ved kun at flytte toilettets håndtag. 20 point 19

20 M07 - SPRINGVAND Få springvandets midterste lag til at hæve sig et godt stykke og forblive dér, alene forårsaget af et stort vandmodul i det grå bassin. 20 point IKKE M08 - KLOAKDÆKSLER Vend kloakdækslet/-dækslerne om, tydeligt længere end lodret position, *uden at det/de på noget tidspunkt når baseområdet. 15 point HVER. Hvert dæksel bedømmes individuelt. FOR BONUS: Scor 30 kloakdækselpoint som beskrevet ovenfor MED begge dæksler helt inden for hvert sit målområde for stativ. 30 point tilføjes BONUS IKKE BONUS M09 - STATIV Flyt inspektionskameraets stativ, så det er FOR DELVIS SCORE: delvist inden for et af målområderne for stativ, og alle fødder berører underlaget. 15 point. FOR FULD SCORE: helt inden for et af målområderne for stativ, og alle fødderne berører underlaget. 20 point 20 DELVIS DELVIS IKKE

21 M10 - RØRUDSKIFTNING (monter den valgfrie løkke først, inden for baseområdet, hvis du ønsker det.) Flyt et nyt rør, så det er placeret, hvor det ødelagte var. Røret skal være i fuld/flad kontakt med underlaget. 20 point FULD/ FLAD KONTAKT IKKE M11 - RØRKONSTRUKTION (monter den valgfrie løkke først, inden for baseområdet, hvis du ønsker det.) Flyt et nyt rør, så er det er placeret FOR DELVIS SCORE: delvist inden for dets målområde med fuld/flad kontakt med underlaget. 15 point. FOR FULD SCORE: helt inden for dets målområde med fuld/flad kontakt med underlaget. 20 point IKKE DELVIS M12 - SLAM Flyt slammet, så det berører det synlige træ på en af de seks tegnede havekasser. 30 point IKKE M13 - BLOMST Få blomsten til at hæve sig et godt stykke og forblive der, alene forårsaget af et stort vandmodul i den brune urtepotte. 30 point FOR BONUS: Scor blomsterpoint som beskrevet ovenfor MED mindst én regnklods i den lilla del, så den ikke berører andet end blomsterinstallationen. 30 point tilføjes PINT BONUS 21

22 M14 - VANDBRØND Flyt vandbrønden, så den har kontakt med underlaget, og denne kontakt er FOR DELVIS SCORE: delvist inden for dets målområde. 15 point FOR FULD SCORE: helt inden for dets målområde. 25 point DELVIS M15 - ILD Få ilden til at falde *ved kun at få brandbilen til at anvende direkte kraft på husets gule stang. 25 point M16 - VANDOPSAMLING Flyt, eller fang store vandmoduler og/eller regnklodser (points for maks. én regnklods, intet snavset vand), så det/de berører underlaget i målområdet for vand, *uden at målområdet nogensinde passerer den hvide forbudslinje. Vandet kan berøre målet og/eller andet vand, men må ikke være i berøring med eller styres af noget andet. Hvert bedømmes hver for sig. -Mindst én regnklods: 10 point ---Stort vandmodul: 10 point HVER STREG FOR FORBUDT OMRÅDE STRÆKKER SIG HELE VEJEN FRA NORD TIL SYD, OGSÅ UNDER RAMPERNE : TO STORE VANDMODULER IKKE : TO STORE VANDMODULER OG MINDST EN REGNKLODS : EN STOR VANDMODUL IKKE POENG: MINDST EN REGNKLODS : MINDST EN REGNKLODS : TO STORE VANDMODULER FOR BONUS: Få point for mindst ét stort vandmodul inden for sit mål som beskrevet ovenfor MED et andet stort vandmodul ovenpå, som ikke berører andet end andet vand. 30 point (man kan maksimalt få én bonus) BONUS TILFØJES 22 BONUS TILFØJES IKKE BONUS IKKE BONUS

23 M17 - SLINGSHOT Flyt slingshot, så den er helt inden for sit mål. 20 point IKKE FOR BONUS: Scor Slingshot som beskrevet ovenfor MED det beskidte vand og en regnklods helt inden for Slingshotmålet. 15 point tilføjes BONUS TILFØJES BONUS TILFØJES M18 - VANDHANE Gør vandstanden tydeligt mere blå end hvid set ovenfra over koppen, *ved kun at dreje på vandhanens håndtag. 25 point IKKE IKKE STRAFFE - Før dysten starter, fjerner dommeren de seks røde strafskiver fra banen og beholder dem. Hvis I afbryder robotten, når den ikke er helt inde i basen, placerer dommeren én af de fjernede prøver i den hvide trekant mod sydøst,som en permanent/urørlig straf for afbrydelsen. I kan få op til seks af disse straffe, som HVER tæller -5 point 23

24 TEKNOLOGI BEDØMMELSE Teknologi-bedømmelsen foregår i et selvstændigt lokale, hvor teamet og dommerne står rundt om et robot-bord. Teamet skal lave en kort fremlæggelse (ikke længere end fem minutter + 5 minutter til spørgsmål fra dommerne), som gennemgår nedenstående elementer: 1. Robotfakta: Fortæl lidt om jeres robot, f.eks. antallet af sensorer og deres type, oplysninger om transmissionen, antallet af dele og antallet af værktøjer. Dommerne vil også gerne vide, hvilket programmeringssprog jeres team har brugt, antallet af programmer og hvilken opgave i robotkonkurrencen, teamet har haft mest succes med. 2. Designoplysninger: a. Sjov: Beskriv den sjoveste eller mest interessante del af robotdesignet og også de mest udfordrende dele. Hvis teamet har en sjov historie om deres robot, må de meget gerne fortælle den. b. Strategi: Forklar teamets strategi og de overvejelser, der ligger til grund for valget og gennemførelsen af opgaver. Fortæl lidt om, i hvor høj grad det lykkedes for robotten at fuldføre de valgte opgaver. c. Designproces: Beskriv, hvordan jeres team designede robotten, og hvilken proces I brugte til at forbedre designet over tid. Fortæl kort, hvordan de forskellige teammedlemmer har bidraget til designet. d. Mekanisk design: Forklar robottens grundlæggende struktur. Forklar dommerne, hvordan robotten bevæger sig (transmission), hvilke værktøjer og mekanismer den bruger for at fungere eller fuldføre opgaver, og hvordan jeres team sikrer, at det er nemt at tilføje/fjerne værktøjer. e. Programmering: Beskriv, hvordan teamet programmerede robotten for at sikre ensartede resultater. Forklar, hvordan teamet organiserede og dokumenterede programmer. Sørg for at nævne det, hvis programmerne bruger sensorer til at registrere robottens placering på banen. f. Nytænkning: Beskriv eventuelle elementer i robottens design, som teamet synes er noget særligt eller virkeligt opfindsomme. 3. Prøvekørsel: Kør robotten kortvarigt for at demonstrere, hvordan den fuldfører den/de opgave(r), teamet har valgt. I skal ikke køre robotten en hel runde. Dommerne skal bruge noget tid til at stille spørgsmål efter fremlæggelsen. HOVEDSPONSOR SPONSORER FIRST, the FIRST logo, and Gracious Professionalism are registered trademarks of For Inspiration and Recognition of Science and Technology (FIRST ). LEGO, the LEGO logo, and MINDSTORMS are registered trademarks of the LEGO Group. FIRST LEGO League and HYDRO DYNAMICS SM are jointly held trademarks of FIRST and the LEGO Group Det er FIRST Scandinavia som driver FIRST LEGO League i Skandinavia. 24