PsykiatriNyt. Indhold 2010/5. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Midt i en forandringstid...side 2

Transkript

1 Maj 2010 PsykiatriNyt Indhold Leder Midt i en forandringstid...side 2 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Vigtige midler til forskning om psykofarmaka til børn og unge...side 3 Åbent brev til direktør Martin Lund...Side 5 Svar på åbent brev til Martin Lund...Side 6 Psykiatrisk Center København RHPs nye flagskib...side 7 Patienter med anden etnisk baggrund end dansk Bliver der taget ordentligt hånd om dem?...side 9 PS Kort Nyt...Side 11 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@psv.regionh.dk eller MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. klik ind på

2 Midt i en forandringstid Region Hovedstadens Psykiatri står over for store omstillinger igen, kunne man tilføje. Med regionsrådets vedtagelse af fremtidige rammer for psykiatriens udvikling skal vi ikke alene realisere konkrete omstillinger vi har også fået skitseret rammerne for udviklingen de kommende år. Det vil blive meget mere konkret med regionsrådets beslutning om, at der nu skal udarbejdes en ny psykiatriplan. De næste måneder skal vi i dialog om, hvordan de politiske beslutninger bliver ført ud i livet. Det gælder de beslutninger, der indebærer fusion, om- og nybyggeri og de beslutninger, der har betydning for, hvilken rolle psykiatrien fremover skal spille i den store sammenhæng. Direktør Martin Lund Foto: Lars Gundersen Vi kender ikke de præcise forhold endnu, men jeg tør godt love, at det bliver en involverende proces. På de centre, som er direkte berørt af omstillingerne, skal vi planlægge en god proces for patienter og personale, og MED vil løbende blive inddraget. Desuden skal vi i fællesskab drøfte, hvordan vi videreudvikler vores kerneydelser. Inden sommerferien tager vi hul på en længerevarende proces, der skal resultere i formuleringen af mission og en ambitiøs vision for RHP inden for de nye rammer. Vi kender ikke de præcise fohold endnu, men jeg tør godt love, at det bliver en involverende proces. En konkret konsekvens af det politiske forlig er fusionen mellem PC Gentofte og PC Ballerup. Vi har gode forudsætninger for at gennemføre en veltilrettelagt fusion, ikke mindst med de erfaringer, vi har fået ved etableringen af PC København. I dette nummer af PsykiatriNyt beskriver PC København omstillingen efter fusionen og de erfaringer, centret har høstet undervejs. Det er en viden, vi kan drage nytte af fremover. Målet er at sikre en tryg og involverende proces for patienter og personale også i de faser, hvor det er vanskeligt at give konkrete udmeldinger. Ind imellem kan det også være god kommunikation at sige, at man på nuværende tidspunkt ikke kan sige ret meget. Derudover kan du i dette nummer bl.a. læse om resultater fra forskningsprojektet Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund hvordan når vi dem, og hvordan hjælper vi dem? Distriktspsykiatrien på PC Glostrup har gennemført en omfattende undersøgelse af, hvad der kendetegner patienter med anden etnisk baggrund, og om vores nuværende behandlingstilbud til denne gruppe borgere er tilstrækkelig. Vi vil nu se på, hvordan resultaterne kan anvendes i RHP. Endelig bringer vi for første gang i PsykiatriNyt et indlæg fra en medarbejder i form af et åbent brev. Henvendelsen bliver besvaret her i bladet ud fra ønsket om at skabe en åben dialog om psykiatriens udvikling God læselyst. Martin Lund Direktør 2/12

3 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Vigtige midler til forskning om psykofarmaka til børn Anne Katrine Pagsberg. Pionerprojekt på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg har netop modtaget forskningsmidler i millionklassen. Pengene de kommer primært fra egne rækker og private fonde. Af Rune Syberg, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Børn og unge der lider af skizofreni og andre psykoser behandles i dag med medicin, der primært er testet på voksne. En af årsagerne er, at der heldigvis er så relativt få børn som lider af psykose. Den lille gruppe syge børn og unge gør det svært og dyrt at lave gode medicinske forsøg. Så indtil videre må de syge børn og unge nøjes med medicin som fortrinsvis er testet på voksne. Men nu vil et nyt stort multicenter-forskningsprojekt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg gøre op med dette. Forskningsprojektet, som går under det mundrette navn TEA og det knapt så mundrette Tolerabilitet og effekt af antipsykotika hos børn og unge med psykose, vil med overlæge Anne Katrine Pagsberg i spidsen sammenligne effekt og bivirkninger af de to mest anvendte antipsykotika til børn og unge i alderen år. Og medicinalindustrien er ikke inviteret med. Anne Katrine Pagsberg fortæller: Vi har været så heldige at modtage store beløb til vores forskningsprojekt fra egne rækker og private fonde, så vi er helt fri af medicinalindustriens interesser. Vi har bl.a. for nyligt modtaget 2,5 mio. kr. fra Region Hovedstadens forskningsfond og 2 mio. kr. fra Trygfonden, hvilket gør, at vi kan undgå at skulle involvere medicinalindustrien i TEA, siger Anne Katrine Pagsberg. Region Hovedstadens Psykiatri har bevilget en PhD-studerende og vigtige opstartsmidler, så projektet kunne komme i gang. Resultaterne fra TEA vil forhåbentlig gøre os i stand til at yde en bedre medicinsk behandling til syge børn og unge, end vi gør i dag, fortæller Anne Katrine Pagsberg. Vi vil få større viden om, hvilke forskelle der er på de to præparater, hvilken effekt de to præparater har på forskellige børn, og vi vil få en øget viden om bivirkninger. Dette vil gøre os i stand til at vælge mellem præparaterne og målrette behandlingen bedre til det enkelte barn. Hvis en patient for eksempel er overvægtig eller er disponeret for diabetes, så skal vi måske vælge det ene præparat frem for det andet, fordi det påvirker vægten mindre. For selvom vi kender bivirkningsprofilen fra studier på voksne, er det erfaringen at bivirkningsprofiler hos børn kan være anderledes, og at der skal tages særlige hensyn til patienter hvis centralnervesystem og øvrige organer er under udvikling, forklarer Anne Katrine Pagsberg. Hun fortsætter: TEA-resultaterne vil give os mulighed for at sikre, at vores patienter hurtigere end i dag får den medicin som virker og tåles bedst af den enkelte. I dag behandler vi patienterne i fire uger med et præparat, inden vi eventuelt skifter til et andet, fordi virkningen ikke er god nok. Med øget viden om de enkelte præparater vil vi kunne målrette den medicinske behandling fra begyndelsen, og undgå at skulle prøve os frem med forskellig medicin på et tidspunkt, hvor barnet eller den unge ofte har det meget dårligt, siger Anne Katrine Pagsberg. TEA projektet udgår fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. De Børne- og Ungdomspsykiatriske centre i Glostrup, Hillerød, Odense, Risskov og Ålborg udgør de øvrige sites, der rekrutterer forsøgspersoner, ligesom Psykiatrisk Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri på Psykiatriske Center Sct. Hans og Clinical Trial Unit på Rigshospitalet udgør vigtige kræfter i projektet. Klinikchef Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København og overlæge Pia Jeppesen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er nøglepersoner i styregruppen og tilrettelæggelsen af projektet. 3/12

4 Åbent brev til direktør Martin Lund Psykisk syge i Gentofte overlades mere og mere til sig selv I Gentofte er der langt til en psykiatri i verdensklasse, som er regeringens mål. Nu advarer de ansatte i distriktspsykiatrien i Gentofte om, at det kan have alvorlige menneskelige følger, hvis man bliver ved med at spare på behandlingen af nogle af de svageste personer i samfundet. Af Birthe Kryger, afdelingssygeplejerske, distriktspsykiatrien i Gentofte. Jonas er 42 år, han bor i lejlighed i Gentofte. Han har flere gange sat sin lejlighed under vand, så vandet driver ned til lejlighederne nedenunder det sker oftere og oftere. Jonas har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, som udskrev ham, før han følte, at han havde et stabilt liv. Han har dagligt hallucinationer i form af fiktive personer, som han tror, opholder sig i hans nærvær. Han er overbevist om, at han aflyttes gennem radio og tv og at der kommer stråler gennem radiatorerne. Derfor polstrer han sin sofa og sin seng med aviser og grydelåg, der kan skærme ham. Han hører stemmer som beordrer ham til at fjerne stikkontakterne fra væggene og til at lukke op for vandhanerne. Foto: Colourbox Jonas har fået tilbud om dagligt at komme på et værested i nærområdet, men han er præget af træthed, manglende initiativ og har ikke lyst til at være sammen med andre. Kommunen har tilbud om en støtte-kontakt-person, som kan hjælpe Jonas med praktiske opgaver i hjemmet. Da Jonas er vågen om natten og sover om dagen, lukker han ikke op, når kontaktpersonen ringer på døren. Jonas er ikke nogen undtagelse. I takt med at de psykisk syge sluses gennem det psykiatriske afsnit på kortere og kortere tid, overlades de i stigende grad til sig selv og den hjælp de kan få af distriktspsykiatrien. Men problemet er, at besparelser også har ramt distriktspsykiatrien, så man ikke har tid og ressourcer til at blive ved med at opsøge folk som Jonas, så han kan få den hjælp, han har brug for. Det betyder, at han overlades mere og mere til sin egen skæbne. Opsøgende hjælp mangler For at hjælpe de dårligste psykiatriske patienter, som det er vanskeligt at komme i kontakt med, har Region Hovedstaden oprettet de såkaldte opsøgende psykoseteam, der flere steder i landet har vist sig at være en hjælp til de psykisk syge, der er lænket til deres eget hjem. Der er tilført midler til psykiatrien generelt, men patienterne på Psykiatrisk Center Gentofte har ikke mærket noget til dette, da der ikke er bevilget ressourcer til de opsøgende psykoseteam. I Distriktspsykiatrien i Gentofte er der sket en mindre reduktion i stillinger i stedet for en opnormering. Omlagte midler, nednormeringer og fortsat flere og flere opgaver er medvirkende til at de sværest psykisk syge ikke tilbydes den kontakt og støtte, der svarer til de tilbud, der ydes fra de fleste andre centre i Region Hovedstaden. I denne virkelighed er der et stort behov for etablering af opsøgende psykoseteam, der kan sikre, at de dårligst stillede psykisk syge ikke overlades til et liv i deres eget skidt uden at få hjælp. 4/12

5 Kort sagt er konsekvensen af ovenstående: Indlæggelserne er kortere og kortere Patienter udskrives før de er helt ok Patienter udskrives for at skaffe pladser til nye patienter som skal indlægges Der visiteres flere patienter til distriktspsykiatrien, som ikke må ansætte ekstra personale Forringede tilbud til alle patienter med en psykisk sygdom, fordi der er længere mellem kontakten til distriktspsykiatrien Hyppigere indlæggelse af selvmordstruede patienter fra distriktspsykiatrien på grund af manglende tid. Besparelser og rationaliseringer gør nu så ondt på de psykisk syge, at det er stærkt bekymrende, lyder det fra den samlede personale- og ledergruppe i distriktspsykiatrien i Gentofte. Når vi overlader de svageste og dårligste psykisk syge til sig selv og deres naboer, og når man nedlægger sengeafdelinger og sender de psykisk syge videre til distriktspsykiatrien uden at der følger ressourcer med, harmonerer virkeligheden ikke med politikernes vision om, at vi i Danmark skal have en psykiatri i verdensklasse Flere patienter, færre hænder Distriktspsykiatrien i Gentofte består i dag af en speciallæge og en læge under uddannelse, en psykolog, fire sygeplejersker (2 fuldtids- og 2 deltidsstillinger), en socialrådgiver og en sekretær. Vi har gennem årene fået ansvaret for stadig flere psykisk syge uden at få flere ressourcer eller hænder til at løfte opgaverne. Patienter i Distriktspsykiatrien i Gentofte: 1996: 90 patienter 2006/2007: 130 patienter. 2008/2009: 150 patienter. 2010: 170 patienter. Når man i distriktspsykiatrien i Gentofte ikke har et opsøgende psykoseteam der kan tage sig af de sværeste og svageste patienter, er det dømt til, at patienterne svigtes. Derfor ønsker vi nu at gøre regionens og landets politikere opmærksomme på, at det har alvorlige konsekvenser, når man overlader de svageste og meget syge psykiatriske patienter mere og mere til sig selv. Spørgsmålet er, om vi kan være det bekendt? Kontakt: birthe.kryger@regionh.dk Distriktspsykiatrien i Gentofte Lyngbyvejen Gentofte. Tlf. direkte: Tlf. Distriktspsykiatrien: /12

6 Svar på åbent brev til direktør Martin Lund Kære Birthe Kryger Tak for dit indlæg om distriktspsykiatri til PsykiatriNyt. Det er en god mulighed for dialog på tværs af en stor organisation som vores. Distriktspsykiatrien er omdrejningspunktet for behandlingen af en stor, bredt sammensat patientgruppe. Du sætter derfor fokus på et væsentligt felt nemlig hvordan vi sikrer, at alle patienter får det samme tilbud med samme muligheder for behandling. Uanset hvor de bor. Derfor er det et prioriteret indsatsområde at udbygge både distriktspsykiatrien og de udgående tilbud i RHP. Vi har i den forbindelse igangsat et arbejde med netop at kortlægge aktivitet og målgrupper i distriktspsykiatrien og udgående team. Formålet er at fastlægge fælles metoder og arbejdsdeling og dermed sikre mere ensartede tilbud på alle centrene. Direktør Martin Lund Foto: Lars Gundersen Jeg er klar over, at I både i distriktspsykiatrien i Gentofte og i Virum arbejder med en distriktspsykiatrisk model, hvor det er de meget dårlige, ofte kroniske psykotiske patienter, som I behandler. Jeg er også bekendt med, at I forsøger at være så opsøgende og udgående, som det overhovedet er jer muligt. Begge dele ser jeg som rigtige prioriteringer. OP-team er et vigtigt supplement til distriktspsykiatrien. Økonomien muliggør desværre ikke en hurtig udbygning, men fra 2007 er antallet af OP-team trods alt steget fra 9 til 13, og af de almenpsykiatriske centre er det nu kun PC Bornholm og PC Gentofte, der ikke har mindst ét team. I budget 2009 blev PC Gentofte faktisk tilført 5 mio. kr. til at etablere et team. En del af ressourcerne gik imidlertid til at øge bemandingen i distriktspsykiatrien, og på grund af centrets økonomiske situation blev teamet aldrig etableret. Siden du sendte dit brev er der som bekendt indgået politisk forlig. Det indebærer, at PC Gentofte skal fusionere med PC Ballerup, herunder at senge og ambulatorier på Niels Andersens Vej på sigt skal flyttes til Ballerup. I den forbindelse bliver det ekstra vigtigt at sikre, at de den fremtidige distriktspsykiatri i Gentofte har den rigtige størrelse, er tilstrækkelig robust og bevarer et tæt samarbejde med sengeafsnittene. Derudover vil det indgå som en del af fusionsforberedelserne at vurdere behovet for at etablere et OP-team. Besparelser og strukturændringer fylder meget i denne tid. Og det understreger behovet for at fastholde fokus på, at høj faglig kvalitet og en hensigtsmæssig brug af ressourcerne er to sider af samme sag. Det er også det, jeg opfatter som baggrunden for dit brev. Med venlig hilsen Martin Lund 6/12

7 Psykiatrisk Center København RHPs nye flagskib Den 1. januar 2010 fusionerede det tidligere Psykiatrisk Center Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Bispebjerg til et nyt, stort center: Psykiatrisk Center København. Af Anne Lindhardt og Helen Klingemann, Psykiatrisk Center København Med fusionen er Psykiatrisk Center København blevet et af regionens mest alsidige og største psykiatriske centre med 191 sengepladser, ca ambulante kontakter, skadestuebesøg årligt, og i alt knapt 900 medarbejdere. Centret dækker et optageområde på godt borgere fra Ydre Østerbro, over Nørrebro, Bispebjerg, Brønshøj, til Indre By og Christianshavn. Centret rummer foruden hovedfunktionen også en række regionsog højt specialiserede funktioner, samt en stor forskningsenhed. PC København er i dag organiseret i fire afdelinger: Akutafdelingen varetager opgaver for hele centrets optageområde. De tre andre afdelinger har bydelsansvar og derudover tværgående opgaver for hele centret. Ideen er, at der er fælles ansvar og dermed sammenhæng mellem afdelingerne. De fire afdelinger og deres funktioner er: Afd. A - Akutafdeling, inkl. Psykiatrisk Skadestue og akutmodtageafsnit, liaisonpsykiatri og udrykningstjeneste. Afd. B Bispebjerg-Brønshøj afdeling, inkl. åbne og intensive sengeafsnit, distriktspsykiatri og OP-team, samt psykoterapeutisk klinik inkl. Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Afd. N Nørrebro afdeling, inkl. åbne og intensive sengeafsnit, distriktspsykiatri, OP-team, ældrepsykiatri og OPUS. Afd. O Indre by og Østerbro, inkl. åbne og intensive sengeafsnit, ditriktspsykiatri, OP-team, OPUS og en lang række specialeenheder inden for anoreksi, affektive lidelser, sexologi, militærpsykiatri og transkulturel psykiatri. Centrets hovedfunktioner er placeret på de to tidligere centres matrikler på hhv. Bispebjerg Bakke og Edel Saunets Allé (Blegdamsvej). Samtidig har Centret en lang række enheder på eksterne adresser i lokalområdet. Ledelsen varetages af centerchef Anne Lindhardt sammen med ledelserne fra de fire afdelinger. Store forandringer Personalet på centeret har siden 1. januar oplevet store organisatoriske forandringer og alle har på den ene eller anden måde været involveret og berørt af fusionen. Der er dog ingen tvivl om at afdeling O - det tidligere PC Rigshospitalet - har mærket forandringerne mest, fordi de væsentligste omlægninger er sket her. Udgangspunktet for fusionen har været præget af, at PC Bispebjerg i 2008 og 2009 var igennem en omfattende omstillingsproces såvel organisatorisk som budgetmæssig. Erfaringerne herfra har været anvendt i fusionen, og mange af de opnåede gevinster er nu udbredt til hele PC København. Udfordringer og muligheder er der nok af, og der er i den forløbne tid vist gode viljer og initiativer til at overkomme de første og udnytte de sidste. Men en ting er de organisatoriske forandringer, noget helt andet er de kulturelle og menneskelige forhold, der også gør sig gældende og i høj grad påvirkes af en fusion. 7/12

8 Forskelle og ligheder Der er stor forskel på de to tidligere centres optageområder både når det gælder befolkningssammensætning, sociale forhold, sygdomsforekomst og selvforståelse. Af kulturanalysen fremgår det, at begge de tidligere centre lægger stor vægt på faglighed og faglig udvikling. På det tidligere PC Bispebjerg vægtes omsorgen for de svage og social ansvarlighed højt. På det tidligere PC Rigshospitalet er den akademiske tilgang på internationalt niveau og de mange ekspertområder vigtige for selvforståelsen. Det betyder, at der er forskelle i arbejdskultur og i fokus hos de to tidligere centre. Begge centre har imidlertid stærke forskningsenheder, som dækker forskellige områder af psykiatrien, og tilsammen står fusionsparterne nu meget stærkt i den psykiatriske forskning i Danmark. Den fysiske opdeling med to hovedadresser betyder en del, fordi der ikke er daglig kontakt mellem personalet. Heldigvis er der kun 2,2 km mellem de to adresser, så på Lersø Parkallé er der en livlig cykeltrafik mellem matriklerne. Centerchef og administration har indrettet kontorer på begge matrikler og har faste fremmødedage og -tider. På denne måde bestræber ledelsen sig på at være synlighed og tilgængelig og være en del af den uformelle kontakt, som har stor betydning. Der er ingen tvivl om at den bedste måde at opnå fælles forståelse og sammenhæng er fælles arbejdsopgaver. Og allerede nu er der en række fælles faglige og administrative opgaver, der kræver dette samarbejde. Fremtiden? Målet for centeret er fortsat udvikling fagligt og organisatorisk. PC København skal være et sted, hvor patienter og pårørende føler sig vel taget imod, hvor behandlingen er den bedst mulige, og patienterne skal opleve, at der er sammenhæng i behandlingen. Fusionen er lykkedes, når PC København er blevet kendt af såvel personale, patienter, og omverden. Når alle ansatte føler tilhørsforhold, stolthed og loyalitet med centret, og ved hvad centret kan og står for. Foto: Colourbox 8/12

9 Ny forskning Patienter med anden etnisk baggrund bliver der taget ordentlig hånd om dem? Er vi gode nok til at behandle patienter med anden etnisk baggrund i Psykiatrien? Ny forskning tegner et broget billede, og giver stof til eftertanke. Af Louise Møberg Roig, Økonomi- og Planlægningsafdelingen Et forskningsprojekt som netop er offentliggjort peger på, at borgere med anden etnisk baggrund i mindre grad end etniske danskere benytter sig af behandlingspsykiatriens tilbud det gælder især for borgere med ikke-psykotiske lidelser. Samtidig viser projektet, at patientgruppen i højere grad end etniske danskere har ambulant kontakt med psykiatrien, og gruppen indlægges i højere grad end etnisk danske patienter periodisk, til trods for den ambulante kontakt. Distriktspsykiatrisk Center Ishøj hører under Psykiatrisk Center Glostrup og er et lokalt ambulant tilbud til mennesker med alvorlige sindslidelser. Centeret i Ishøj varetager behandlingen af patienter fra Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner....det sker, at man får kulturelt kikkertsyn i mødet med patienter med anden etnisk baggrund... Holdet bag projektet; sygeplejerskerne Susanne Nielsen og Kirsten Hansen og overlæge Christel Kjeldsen fra Distriktspsykiatrisk center Ishøj fortæller om deres forskningsresultater: Sociale problemer og tabu Kendskabet til psykiske lidelser og behandling er ofte ret begrænset i denne patientgruppe, og psykiske lidelser er ofte forbundet med tabu og skam, fortæller Kirsten Hansen. Hun fortsætter: Mange af patienterne kommer fra miljøer med store sociale problemer. Disse forhold har tilsammen stor betydning for, om man søger hjælp, når den er gal. Også når en behandling er sat i gang, spiller patientens og de pårørendes sociale problemer ind, ligesom man som behandler må bruge meget tid på at forklare om sygdom og behandling og forholde sig til, hvor tabubelagt det er at være psykisk syg i de etniske miljøer. Vi forstår ikke hinanden Forskningsprojektet peger også på, at sprogproblemer bliver overset, og det kan have store konsekvenser for behandlingen. Christel Kjeldsen siger: Der er simpelthen brug for mere tolkebistand. Det nytter ikke noget, at patient og behandler ikke han forstå hinanden - især når dialog er helt centralt i den psykiatriske behandling. Hun uddyber: Bruger man ikke tolk, når patienten taler et sparsomt dansk, er det meget vanskeligt at få en god kontakt til patienten og lave en fyldestgørende anamnese. Der er samtidig reel risiko for at en psykisk lidelse overses eller fejldiagnosticeres. Sprogbarrieren kan også føre til, at fx relationsbehandling og den miljøterapeutiske indsats bliver dårligere end den, som tilbydes de patienter, som taler godt dansk. Kulturelt kikkertsyn Endelig viser forskningsprojektet, at kulturmødet kan være vanskeligt at håndtere. Susanne Nielsen fortæller: Det kan være svært for behandlere at skille sygdommen, de sociale forhold og de kulturelle udtryksformer fra hinanden. Vores forskning viser, at det sker, at man får kulturelt kikkertsyn i mødet med patienter med anden etnisk baggrund og kommer til at bruge kulturen som forklaring på det meste, man observerer. Hun fortsætter: Man kommer til at arbejde med stereotyper, og kan blive lidt berøringsangst overfor det fremmede, man møder. Og så er det svært at få sin faglighed rigtigt i spil. Afsæt i det almene blik for det særlige Forskningsprojektet har sat gang i en masse tiltag på Distriktspsykiatrisk center Ishøj. Arbejdet med at justere egen daglig praksis har været centralt. Kirsten Hansen fortæller: Der er sat fokus på at imødekomme de barrierer, som vores undersøgelsesfase viste os. Vi er blevet bedre til at tage højde for patientens individuelle forudsætninger og problemer. 9 /12

10 Patienter med anden etnisk baggrund udgør ca. 19 % af indbyggerne i Distriktspsykiatrisk center Ishøjs optageområde, og 29% af den distriktspsykiatriske patientgruppe i Ishøj. Det har betydet, at vi har brugt en del flere kræfter på at hjælpe patienterne med at finde rundt i de offentlige systemer. Vi laver også en meget mere dybdegående indsamling af viden om patientens liv og problemstillinger og bruger tid på at afdække de pårørendes reelle ressourcer og situation. Men det er tid, der er givet godt ud senere i forløbet. Susanne Nielsen siger: Vi er blevet bedre til at tale om emner, vi måske før ubevidst undgik pga. berøringsangst eller misforstået høflighed. Det har betydet, at vi oplever, at vi i højere grad får vores faglighed i spil i mødet med patientgruppen med anden etnisk baggrund,. Ud fra devisen afsæt i det almene blik for det særlige hos hver patient, er det blevet lettere at håndtere det fremmedartede, og det kan dybest set komme alle patienter til gode, mener Christel Kjeldsen. Projektet har også medført en ændret tolkepraksis og implementering af telefontolkning via konferencetelefoner, som kan bruges både i centerets lokaler og i patientens hjem via mobiltelefon. Og så er der sat gang i en del udadvendte aktiviteter i lokalområdet for at komme i dialog med de etniske miljøer om psykiske lidelser og psykiatrisk behandling, fortæller Christel Kjeldsen. Projektgruppen håber nu, at Region Hovedstadens Psykiatri som helhed vil benytte sig af erfaringerne fra projektet. Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri siger om resultaterne: Det er et spændende forskningsprojekt, som sætter fokus på nogle af de steder, hvor vi kan og skal blive bedre i bestræbelserne på at yde den bedst mulige behandling til alle borgere i Region Hovedstaden. Region Hovedstadens Psykiatri vil på baggrund af rapporten og resultaterne fra projektet nedsætte en arbejdsgruppe som henover forsommeren vil få til opgave at planlægge, hvordan vi omsætter de bedste af projektets resultater til praksis i psykiatrien som helhed. Der er allerede iværksat og planlagt flere tiltag i forhold til patienter med anden etnisk baggrund. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri er i forbindelse med specialeplanlægningen blevet udpeget til specialfunktion på området. I forbindelse med udviklingen af nyt tværgående patientinformationsmateriale i Region Hovedstadens Psykiatri er der fokus på information til ikke- dansktalende patienter og pårørende. I 2011 vil en stor afstigmatiseringskampagne blive gennemført i Danmark i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. I kampagnen vil der bl.a. være fokus på de etniske minoritetsgrupper i Danmark. Hvis du vil vide mere om forskningsprojektet, er du velkommen til at kontakte: Susanne Nielsen: susanne.nielsen@regionh.dk Kirsten Hansen: kirsten.02.hansen@regionh.dk Christel Kjeldsen: christel.kjeldsen@regionh.dk 10/12

11 PS Kort Nyt Foto: Colourbox Sommerskole psykiatriinteresserede sygeplejestuderende har mulighed for at deltage i Region Hovedstadens Psykiatris 3-dages sommerskole. Sommerskole 2010 vil profilere psykiatrisk sygepleje som et fagligt spændende og udfordrende speciale samt invitere kommende sygeplejersker til at søge ansættelse i psykiatrien. Sommerskolen etableres som en mini-roskilde festival i de smukke grønne omgivelser nær Psykiatrisk Center Sankt Hans. Sommerskolen er gratis, og man skal selv medbringe telt, liggeunderlag og sovepose. Der er tilmeldingsfrist d. 7. juni se mere på To små film om at være ansat i Psykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri har udgivet to små film om det at arbejde med psykisk syge. Den ene film handler om Mariam, nyuddannet sygeplejerske på Psykiatrisk Center Ballerup og det at have store udfordringer i hverdagen. Se filmen om Mariam her: Filmen+Patienterne+vil+mig.htm Den anden lille film handler om Henriette, sygeplejestuderende på Psykiatrisk Center Amager og om hendes kliniske uddannelsesperiode i psykiatrien, hvor hun bl.a. kan se frem til en periode med udfordringer på holdninger om normalitet og stigmatisering. Se filmen om Henriette her: Filmen_psykiatrisk_sygepleje.htm Koncern Kommunikations Grafik & TV-enhed har produceret filmene for Psykiatrien. Forebyggelsespuljen 2010 er udmøntet Sundhedskoordinationsudvalget yder støtte til tre projekter i Psykiatrien. De støttede projekter er: Forpligtende og sammenhængende samarbejde om borgere med svære sindslidelser og komplekse sociale problemstillinger i København (Københavns Kommune og Psykiatrisk Center København) Basisteam for tidlig og hurtig indsats til børn med ADHD (Rudersdal Kommune og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød) Kys frøen - gruppetilbud til børn og unge fra familier med psykisk sygdom og/eller alkoholmisbrug (Brøndby Kommune og Distriktspsykiatrien i Brøndby). Foto: Colourbox Minimock på alle centre dette forår Som en forberedelse til akkrediteringen gennemføres der minimock på alle centre. De indledende forberedelser ved Joint Commission i 2011/2012 er i gang og alle centre får i løbet af foråret besøg af et team fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen som en slags forakkreditering forud for Joint Commissions besøg. Formålet med minimock er at understøtte centrene i implementeringen af de regionale vejledninger, samt psykiatriens egne vejledninger, så de er på plads til den egentlige akkreditering. Pakkeforløb i Region Hovedstadens Psykiatri I øjeblikket er fem arbejdsgrupper, bestående af læger og psykologer i gang med at udarbejde pakkeforløb til Region Hovedstadens Psykiatri. En del af behandlingen skal fra november tilbydes i pakkeforløb. Det vil sige et standardforløb for behandlingen af en bestemt diagnose, hvor de nødvendige undersøgelser og behandlinger er beskrevet på forhånd, og hvor behandlingen er tilrettelagt efter faste forløbstider, estimeret af faglige eksperter. Formålet er at tilbyde patienterne optimal udredning og behandling uden unødig ventetid. Og resultatet af disse forløb bliver forhåbentlig et bedre og mere konstant flow i behandlingen. 11/12

12 Samarbejdskonference om psykisk syge 2010 Psykiatriens samordningsudvalg holder konference den 16. juni Formålet er at sætte fokus på samarbejdet i de lokale samordningsudvalg, hvor kommuner, psykiatri og alment praktiserende læger deltager. Konferencen fokuserer på 2. generations sundhedsaftaler, samarbejdet i de lokale samordningsudvalg og på voksne med ADHD Målgruppen for konferencen er primært medlemmerne af de lokale samordningsudvalg, men andre interesserede vil også have mulighed for at deltage. Læs mere på Foto: Colourbox Psykiatrien får del i 18,1 mio. kr. til rengøringsinitiativer Regionsrådet har i budget 2010 bevilget 18,1 mio. kr. ekstra til styrkelse af området. Eksterne kontroller har nemlig vist, at rengøringen ikke lever op til den fastsatte standard. Pengene skal bl.a. gå til bedre uddannelse af personalet. Fordelingen af de 17,6 mio. kr. til regionens 12 hospitaler og 13 psykiatriske centre vil foregå således, at 25 % bliver fordelt mellem de hospitaler, der foretager operationer, da det kræver ekstra høj standard i rengøringen. De resterende 75 % bliver fordelt efter lønudgifterne på alle hospitaler og centre. Nye pjecer Velkommen til Region Hovedstadens Psykiatri Som en del af introduktionen af nye medarbejdere, er der udarbejdet en velkomstpjece, der præsenterer Psykiatrien. Pjecen bliver fremover sendt til alle nyansatte, sammen med ansættelsesbrev, velkomstbrev, program for den fælles introduktionsdag samt evt. andre relevante informationer. God ledelse i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatriens fælles ledelsesgrundlag er udkommet. Og det beskriver virksomhedsgrundlaget, ledelsesopgaven med vilkår, udfordringer og dilemmaer, principperne for god ledelse og den støtte, lederne i Region Hovedstadens Psykiatri kan forvente at få. Grundlaget er blevet til i dialog mellem ledere og medarbejdere. Og dette, samt principperne for god ledelse, er målestokken for alle ledere når vi udvikler og evaluerer ledelseskompetencer. Den er derfor også en del af samtalegrundlaget i medarbejder og i lederudviklingssamtalen. Foto: Colourbox Boganmeldelse: Ny lærebog om psykiatrisk og psykosocial rehabilitering Det generelle syn på sindslidelser i og udenfor psykiatrien er stadig, at når filmen først knækker, er det umuligt at reparere den. Sådan skriver formand for foreningen Det Sociale Netværk og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i forordet til lærebogen Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering en recoveryorienteret tilgang. Bogen, som netop er udkommet på Munksgaard med støtte fra Region Hovedstadens Psykiatri, beskriver behovet for, at recovery bliver en integreret del af indsatsen over for mennesker med sindslidelser. Bogens forfattere, som alle er førende inden for området, stiller skarpt på, hvorfor rehabilitering i højere grad bør have fokus på den enkelte menneskes mål og ressourcer. Bogen berører historien bag recovery, det teoretiske fundament, metoder til rehabilitering og de fremtidige udfordringer. Bogen er redigeret af overlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov, mag.art. ph.d. Lisa Korsbæk, cand.psyk. ph.d. Lone Petersen og sygeplejerske, can.scient.san og udviklingschef Mette Olander alle fra Psykiatrisk Center Ballerup. PsykiatriNyt vil i et kommende nummer fokusere mere på rehabilitering og recovery. MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. klik ind på 12/12