Målplansrapportering 2016

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 88 d. 4. april 2017 Punkt 7. Bilag 1 Målplansrapportering 2016 Rapportering på KU s udvalgte strategimål og på udviklingskontrakten. Marts 2017

2 Indholdsfortegnelse OVERSIGT OVER MÅL OG RESULTATER FOR Måloversigt... 3 KU S STRATEGIMÅL... 5 A. Studiegennemførsel... 5 B. God studie- og karrierevejledning igennem hele studiet... 5 C. Sammenhæng i uddannelsessystemet... 7 D. Studerende med bedre sprogkompetencer... 8 E. Øget social mobilitet flere talenter i spil RAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKT UK 1.1. Øget studieintensitet UK 1.2. Stigning i antal korte, praksisnære kurser inden for pædagogisk kompetenceudvikling til undervisere. 11 UK 2.1. Stigning i ErhvervsPhD-projekter og erhvervspostdoc-projekter UK 2.2. Specialer med ekstern part UK 3.1. Styrket overgang af bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner til kandidatuddannelser på KU UK 4.1. Målrettet international rekruttering af talentfulde studerende på hele kandidatuddannelser UK 4.2. Øget mobilitet, flere udrejsende på udveksling UK 6.1. Stigning i fast VIP-ansættelser (faculty) UK 7.1. Øget kvalitet i bachelor-kurser UK 8.1. Stigning i licens- og salgsaftaler UK 9.1. Øget brug af Open Access UK Øget regionalt vidensamarbejde

3 Oversigt over mål og resultater for 2016 KU s målplan beskriver en række nedslagspunkter med afsæt i KU s Strategi 2016, og tegner sammen med målene aftalt med Uddannelses- og Forskningsministeriet i KU s 3-årige udviklingskontrakt et billede af udviklingen inden for nogle væsentlige aktivitetsområder de kommende år. Målplan består af 5 udvalgte KU-mål og 12 målepunkter fra udviklingskontrakten det vil sige i alt 17 målepunkter, der fremgår af den følgende skematiske oversigt. Resultatet for 2016 viser, at KU leverer fuld målopfyldelse på 14 ud af de 17 målepunkter. Der er tre mål, der er uopfyldt i Det drejer sig om KU-målet, mål E Styrkelse og målretning af besøgstilbud til gymnasier hvorfra Københavns Universitet modtager færrest ansøgninger, samt to udviklingskontraktmål; mål 3.1 Styrket overgang af bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner til kandidatuddannelser på Københavns Universitet og 6.1 Stigning i faste VIP-ansættelser (faculty). Hvad angår målepunkt 6.1. så er det, i lyset af de besparelser universitetet har været igennem, ikke overraskende, at KU ikke når den målsatte stigning i faste VIP-ansættelser. Således tog KU forbehold for opfyldelse af mål 6.1 allerede i afrapporteringen for 2015 og pr. brev til Styrelsen for Videregående Uddannelser ved årsskiftet til Den skematiske oversigt over målopfyldelsen i 2016 efterfølges en gennemgang af hvert mål, der indledes med en kort beskrivelse af målepunkt og milepæl og efterfølges af årsrapporteringen. For de tre uopfyldte mål er indflettet forklaringer på den manglende målopfyldelse samt vurdering af fremtidig målopfyldelse og yderligere initiativer. Måloversigt Mål er Resultat 2016 A. Studiegennemførsel Udbud af sommerkurser, særligt med henblik på valgfag B. God studie- og karrierevejledning igennem hele studiet C. Sammenhæng i uddannelsessystemet D. Studerende med bedre sprogkompetencer Studie- og karrierevejledningsstrategi 2016 Den supplerende strategiske partnerskabsaftale på uddannelsesområdet og en fælles procedure for, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan søge midler til projekter og aktiviteter Sprogstrategisk satsning flere sprog til flere studerende : Igangsættelse og afrapportering af pilotforløb. Formidling af resultater og erfaringer fra pilotaktiviteterne 3

4 E. Øget social mobilitet flere talenter i spil Udviklingskontrakt UK 1. Bedre kvalitet i uddannelserne UK 2. Større relevans og øget gennemsigtighed UK 3. Bedre sammenhæng og samarbejde UK 4. Styrket internationalisering UK 6. Styrkelse af talentrekruttering på faculty-niveau UK 7. Styrkelse af talentudvikling på bachelor-niveau UK 8. Styrkelse af vidensoverførsel til erhvervslivet UK 9. Øget international synlighed Styrkelse og målretning af besøgstilbud til gymnasier hvorfra Københavns Universitet modtager færrest ansøgninger 1.1.Øget studieintensitet 1.2.Stigning i antal korte, praksisnære kurser inden for pædagogisk kompetenceudvikling til undervisere 2.1.Stigning i ErhvervsPhD-projekter og erhvervspostdoc-projekter 2.2.Specialer med ekstern part 3.1.Styrket overgang af bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner til kandidatuddannelser på Københavns Universitet 4.1.Målrettet international rekruttering af talentfulde studerende på hele kandidatuddannelser 4.2.Øget mobilitet, flere udrejsende på udveksling 6.1.Stigning i fast VIP-ansættelser (faculty) 7.1.Øget kvalitet i bachelor-kurser 8.1.Stigning i licens- og salgsaftaler 9.1.Øget brug af Open Access UK 10. Øget regionalt vidensamarbejde 10.1.Ny version af KU s plan for samarbejde med GTSinstitutionerne. 4

5 KU s strategimål A. Studiegennemførsel KU vil sikre gode betingelser for de studerendes studiegennemførelse, både af hensyn til de studerende og af hensyn til kravene om studiefremdrift og de økonomiske vilkår forbundet hermed. Et fleksibelt kursusudbud, hvor sommerperioden også udnyttes, giver de studerende bedre muligheder for at tilrettelægge deres studieforløb og gennemføre inden for normeret studietid. Udbud af sommerkurser, særligt med henblik på valgfag. 2016: Inden udgangen af 2016 udbyder hvert fakultet sommerkurser svarende til 20 ECTS Alle fakulteter med undtagelse af TEO har i 2016 udbudt sommerkurser svarende til 20 ECTS. TEO har udbudt og gennemført ét sommerkursus svarende til 15 ECTS. Da fem ud af seks fakulteter har opfyldt måltallet og TEO kun har mindre afvigelse anses målepunktet for 2016 som værende opfyldt. Fakulteterne har samlet set udbudt i alt 178 sommerkurser og gennemført i alt 159 sommerkurser i KU s udbud af sommerkurser er således fortsat stigende. Milepæl for 2016 er opfyldt. B. God studie- og karrierevejledning igennem hele studiet God, synlig og tilgængelig studie- og karrierevejledning udøvet af uddannede studievejledere, når den studerende har brug for det, understøtter det rette studievalg, den studerendes gode gennemførsel og bidrager til at hindre frafald. Studie- og karrierevejledningsstrategi Milepæle Milepælene for 2016 var: a) Implementering af første del af handleplanen vedrørende understøttelse af studerende med funktionsnedsættelse er gennemført. b) Handleplan for forbedring af KU s kommunikation med de studerende (Touch Point analyse) er behandlet og vedtaget. c) Alle mål i handleplan for studie- og karrierevejledning er iværksat og forventes opfyldt ved udgangen af

6 d) Der foreligger en ny plan for studiemiljø og studievejledning for 2017 samt UMV-handleplaner for perioden Væsentlige temaer bliver, hvordan studie- og karrierevejledning kan bidrage til at reducere frafald og understøtte de studerendes gode gennemførsel. a) Studerende med funktionsnedsættelse I 2016 er universitetet nået i mål med at gennemføre indsatser under de prioriterede strategiske mål 3. Kommunikation og 5. Sagsbehandling. Kommunikationen til de studerende er forbedret på web og intranet. Desuden har KU udarbejdet en Guide om love og regler vedr. studerende med funktionsnedsættelse og Vejledende retningslinjer for sagsbehandling på området. Formålet har været at understøtte ligebehandling af de studerende og at klæde medlemmer af studienævn og ansatte på universitetet bedre på til at behandle sager på området. Der er taget hul på et pilotprojekt med frivillig tilmelding til målrettede vejledningstilbud i forbindelse med optagelse på BA i Langt størstedelen af de planlagte indsatser for 2016 er nået. Besparelser på KU har betydet, at nogle indsatser skydes til Det gælder blandt andet beskrivelse af specialistfunktion og ansvarsfordeling på hvert fakultet. I 2016 er KU således delvist i mål med implementering af første del af handleplanen vedrørende understøttelse af studerende med funktionsnedsættelse. Milepæl for 2016 er delvist opfyldt. b) Handleplan for forbedring af KU's kommunikation med de studerende (Touch Point analyse) Handleplan med otte forskellige spor er vedtaget. Heraf er følgende tre spor prioriteret: 1) Bedre kursusbeskrivelser 2) Opdatering af uddannelsessiderne og 3) Mere konsekvent brug af Absalon. Kursuskatalog-siderne er ved at blive gjort responsive og kommer til at fremstå identiske med det øvrige ku.dk-domæne, når den tekniske opgradering er gennemføret. Projektet "Fra Uddannelsessider til Studieinformation" venter en godkendelse af projektbeskrivelse på KU s Studieadministrative Koordineringsudvalg (SAK) i januar, hvorefter projektet formelt kan sættes i gang. KU s Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) har peget på 15 principper for konsekvent brug af Absalon, og de indgår i det videre arbejde med udrulning af det nye Absalon. Principperne har senest været drøftet i HSU i december Milepæl for 2016 er nået. c) Studie- og karrierevejledning: Samtlige punkter i handleplan for Studie- og karrierevejledning er blevet indfriet. KU har med Strategi for studie- og karrierevejledningen haft fokus på at understøtte studiefremdrift og at være med til at forebygge frafald og forsinkelser i tæt samarbejde med det internationale område. Konkrete indsatser vedr. overgangssituationer som fx studiestart vil føre til nye rammer for studiestart og studieintroduktionsforløb for alle studerende på KU. Reduktion af frafald særligt på 1. studieår, rettidig gennemførsel og understøttelse af den 6

7 studerendes overgang til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse vil også fortsat være strategiske fokusområder for studie- og karrierevejledningen, og konkrete indsatser vedr. studiestart er integreret i Revideret Strategi for studiemiljø samt handleplan for Området vil fremadrettet styrke samarbejdet med kommunikationssøjlen og koordinere tværgående indsatser i den forventningsafstemte rekruttering og derved bidrage til rette match mellem KU og de kommende studerende. Milepæl for 2016 er opfyldt. d) UMV-handleplaner og studiemiljø KU s bestyrelse godkendte i december en forlængelse af studiemiljøstrategien for 2017 med udvalgte fokuspunkter. Fakulteterne modtog i december 2016 ny handleplan for 2017 indeholdende de strategiske fokuspunkter. På baggrund af studiemiljøundersøgelsens resultater har fakulteterne udarbejdet og indsendt UMVhandleplaner for studie- og undervisningsmiljøet til brug for KU's UMV Handleplanerne løber frem til næste UMV-periode i Milepæl for 2016 er opfyldt. Samlet set vurderes det, at målet om god studie- og karrierevejledning gennem hele studiet er opfyldt, da en delvis opfyldelse på en ud af fire milepæle for 2016 anses som værende en marginal afvigelse. Milepælene for 2016 er opfyldt. C. Sammenhæng i uddannelsessystemet Københavns Universitet vil videreudvikle mulighederne for overgange mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner og derigennem bidrage til at skabe større sammenhæng i uddannelsessystemet for videregående uddannelser. KU arbejder derfor for at styrke samarbejdet med de københavnske professionshøjskoler Metropol og UCC. Der måles på indsatsen om et styrket samarbejde med de københavnske professionshøjskoler og specifikt på opfyldelse af implementering af hhv. den supplerende strategiske partnerskabsaftale på uddannelsesområdet (2016) og en fælles procedure for, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan søge midler til projekter og aktiviteter (2017). Milepæle Milepæle for 2016 var: Arbejdsgruppen på tværs mellem UCC, Metropol og KU vedr. uddannelsesforskning og uddannelsessamarbejde komplette kortlægning af, hvilke samarbejdsaftaler der allerede findes, er færdiggjort. 7

8 Den supplerende strategiske partnerskabsaftale på uddannelsesområdet er udarbejdet af Arbejdsgruppen på tværs mellem UCC, Metropol og KU vedr. uddannelsesforskning og uddannelsessamarbejde. Den supplerende strategiske partnerskabsaftale på uddannelsesområdet er præsenteret for institutionsledelserne med henblik på godkendelse. Den supplerende strategiske partnerskabsaftale på uddannelsesområdet er implementeret. Kortlægningen af eksisterende samarbejdsaftaler er indledt, og der er indsamlet et foreløbigt materiale om institutionernes forskellige typer af samarbejdsaftaler. Der er udarbejdet to institutionsfælles indberetningsskabeloner til beskrivelse af hhv. formelt godkendte samarbejder og samarbejder, der vurderes at være gavnlige at videndele mellem institutionerne. Til brug for institutionernes indberetning er desuden udarbejdet en procesmanual og en vejledning til administratorer. Kortlægningen er således gennemført, men der udestår at få etableret et hensigtsmæssigt digitalt setup omkring kortlægningen, så den gøres lettere tilgængelig for alle de tre institutioner. Der arbejdes på en løsning af dette i løbet af Den supplerende strategiske partnerskabsaftale på uddannelsesområdet er udarbejdet efter drøftelse og efterfølgende skriftlige høringer i arbejdsgruppen på tværs. Aftalen blev underskrevet november Milepælene for 2016 er opfyldt. D. Studerende med bedre sprogkompetencer KU har i en årrække ønsket at udvikle de studerendes sprogkompetencer og i 2013 blev Den Sprogstrategiske Satsning igangsat som et femårigt forskningsunderstøttet udviklingsprojekt. Satsningens formål er at styrke kompetencer i fremmedsprog og dansk som andetsprog hos studerende uden for sprogfagene og ruste dem bedre til internationaliseringen både i studiemiljøerne og på arbejdsmarkedet. Sprogstrategisk satsning Flere sprog til flere studerende. Igangsættelse og afrapportering af pilotforløb og formidling af resultater og erfaringer fra pilotaktiviteterne. Milepæl Milepæle for 2016 var: 6 ny pilotforløb er igangsat. Midtvejsseminar om sprogbehov for studerende på KU er afholdt i efteråret 2016 (invitation af studielederforum og sprogsatsningens styregruppe/kuur). 6 pilotforløb, der er igangsat i tidligere år, er afsluttet og evalueret. 8

9 Der er i 2016 igangsat 8 ny pilotforløb, hvilket er to mere end de målsatte 6 pilotforløb. Der har deltaget cirka studerende i pilotforløbene indtil udgangen af Det forventes, at sprogsatsningen vil have deltagelse af mere end studerende i hele den femårige periode. Der er i 2016 afsluttet i alt 6 pilotløb, og afrapporteringen af dem blev forelagt sprogsatsningens styregruppe på de ordinære møder den 7. marts 2016 og 3. oktober I oktober 2016 blev afholdt et midtvejsseminar for KU s studieledere og andre interesserede, hvor 40 personer deltog. Seminarets titel var Sprog som studiekompetence med særlig fokus på integration af sprogfærdigheder i eksisterende kurser på tværs af KU. Professor emeritus fra London School of Economics, Nick Byrne, præsenterede erfaringer fra engelske universiteter, og der var bidrag fra sprogsatsningens egne pilotprojekter. Milepæl for 2016 er opfyldt. E. Øget social mobilitet flere talenter i spil Københavns Universitet ønsker at styrke og målrette besøgstilbud til gymnasier hvorfra KU modtager færrest ansøgninger. Der er i dag en skæv rekruttering fra gymnasieskolen til KU. Mens universitetet optager et trecifret antal elever fra de nordsjællandske gymnasier, bliver der ofte optaget et étcifret antal fra gymnasierne syd og vest fra København. Styrkelse og målretning af besøgstilbud til gymnasier hvorfra Københavns Universitet modtager færrest ansøgninger (de 10 gymnasier i Østdanmark som KU modtager færrest ansøgere fra). Københavns Universitet tilbyder Studerende for en dag eller Studiepraktik inden for alle BAuddannelser med flere end 75 optagne, hvor elever besøger Københavns Universitet. Årligt benytter gymnasieelever sig af Studerende for en dag og 632 sig af Studiepraktik. Den samlede andel af elever, fra de gymnasier som KU modtager færrest ansøgninger fra, som benytter et af de to besøgstilbud, skal ved kontraktperiodens udgang være steget med 30 pct. Fakulteterne tilbyder desuden besøgsordninger ude på gymnasierne i kontraktperioden. Ind i huset-aktiviteter: 2016: Skoleåret : Andelen af gymnasieelever, fra de gymnasier som KU modtager færrest ansøgninger fra, der benytter sig af et af de to tilbud, stiger med 15 pct. i forhold til 2015 (fra 9,6 procent til 11,0 procent). Det har vist sig nødvendigt at korrigere den oprindelige baseline. Det skyldes, at de tal som tidligere har været indberettet fra fakulteterne har været behæftet med fejl, og tallene er derfor blevet revideret. Dette korrigerer KU s baseline fra den oprindelig satte 10,2 procent til 9,6 procent. Nye måltal bliver derfor 11,0% for 2016 og 12,5% i

10 Ud af huset-aktiviteter: 2016: Tilbuddet markedsføres særligt mod de 10 gymnasier i Østdanmark, Københavns Universitet modtager færrest ansøgninger fra. I arbejdet med at øge social mobilitet fokuserer KU s gymnasiesatsning på at øge kendskabet til universitetet blandt elever og lærere på de ti sjællandske gymnasier, hvorfra KU modtager færrest ansøgninger. Konkret måles der på, hvor mange elever fra disse gymnasier, der deltager i KU s to studieafklarende aktiviteter studerende for en dag og studiepraktik. Alle BA-uddannelser med flere end 75 optagne skal tilbyde mindst en af de to aktiviteter. Det er målet, at andelen af besøgende elever fra de ti gymnasier skal stige ift. KU s samlede besøgstal. Andelen skal i 2016 stige med 15% i forhold til baseline i 2015 og i 2017 med 30%. Antallet af samtlige elever, der har besøgt KU via de to tilbud, er fra 2015 til 2016 steget med knap 20%, mens antallet af elever fra de ti udvalgte gymnasier, som indsatsen specifikt retter sig mod, er stort set uændret. Alle fakulteter, bortset fra SAMF, har generelt haft stigende besøgstal. På SAMF er besøgstallet halveret og antallet af elever fra fokusgymnasierne er faldet på både SAMF, JUR, SCIENCE og TEO. Målet om en stigende andel er således ikke opnået, og der skal tages yderligere initiativer i 2017 for at sikre, at målet opfyldes. for 2016 er ikke opfyldt. Initiativer for at nå målopfyldelse i 2017 I 2017 vil KU fortsat markedsføre sin tilbud på KU s gymnasierettede websider og fakulteterne vil, efter anbefaling fra fokusgymnasierne, fortsat benytte sig af direkte markedsføring af aktiviteter på gymnasiernes egne Facebook-sider. Dette sker gennem personlige henvendelser til gymnasiernes kontaktpersoner og rektorer. Som led i gymnasiesatsningen har KU i sommeren 2015 besøgt de ti fokusgymnasier. Her gav flere rektorer udtryk for, at manglende kendskab til KU samt den fysiske afstand til KU er blandt grundende til, at disse gymnasiers elever ikke så hyppigt deltager i KU s tilbud. Rektorerne efterlyste også studieafklarende aktiviteter i klassesammenhænge, så ansvaret ikke overlades til den enkelte elev, men kan bakkes op af læreren og skolen. Gymnasiesatsningens styregruppe har derfor igangsat et pilotprojekt med et udvalgt fokus-gymnasium (Midtsjælland Gymnasium), der har vist interesse for at afprøve KU s Studerende for en dag -koncept i en klassesammenhæng. Besøget på KU indgår i skolens generelle arbejde med faglig fordybelse og studiekompetencer, hvor gymnasieeleverne arbejder med akademisk metode, studieteknik og uddannelsesvalg. Elever og lærere besøger KU i april. Her vil de få en introduktion til: Hvad universitetet er; hvilke undervisningsmetoder, der bruges; hvad det vil sige at være studerende samt høre om de forventninger, der er til det at være studerende. Herefter vil der være faglige møder mellem eleverne og KU-studerende på uddannelser fra alle seks fakulteter. Inden besøget har eleverne arbejdet med KU s interessehjul for uddannelser og efter besøget deler de oplevelser og erfaringer fra besøget på tværs af klassen. 10

11 2016-rapportering på udviklingskontrakt UK 1.1. Øget studieintensitet Det er Københavns Universitets ambition, at de studerende skal studere på fuld tid. Derfor fokuserer KU i sin 5-punktsplan for uddannelseskvalitet på, hvordan studieintensiteten kan højnes. Studieintensiteten øges ved fokus på en række områder: Styrkelse af struktur og progression i alle uddannelser. Der skal være en klar overensstemmelse mellem arbejdsbelastning og ECTS for de enkelte kurser og på tværs af hele universitetet. Mobilitetsvinduer skal etableres i alle uddannelser. Kursusudbuddet skal fastlægge for mindst ét og gerne to studieår ad gangen. Nye lokale handleplaner, der giver studiemiljø og vejledning et løft. I kontraktperioden skal de studerende øge deres gennemsnitlige ECTS-produktion (inkl. merit) med 5 %. I 2014 var den gennemsnitlige ECTS-produktion 42,0 ECTS/stud. 2016: 3 % stigning ift. udgangspunktet (1. okt. 2014) svarende til 43,3 ECTS pr. stud. I 2016 var det faktiske resultat for den gennemsnitlige ECTS-produktion 47,3 ECTS/stud. Dette svarer til en stigning på 13 % ift. udgangspunktet i Stigningen har været så stor, at målet for 2017 på 5 % stigning ift. udgangspunktet også er nået. for 2016 er opfyldt. for 2017 er også allerede nået. UK 1.2. Stigning i antal korte, praksisnære kurser inden for pædagogisk kompetenceudvikling til undervisere Københavns Universitet ønsker at udvikle og styrke undervisningskvaliteten. Undervisningsudvikling, didaktisk og pædagogisk udvikling skal understøtte de studerendes tilegnelse af stoffet. En forøgelse af antallet af korte, praksisnære kurser inden for pædagogisk kompetenceudvikling til undervisere eller udviklingsprojekter med deltagelse af undervisere og en pædagogisk konsulent. Ambitionen er, at hvert kursus i gennemsnit har ca. 20 deltagere. 2016: Udbud af 6 praksisnære kurser eller udviklingsprojekter med pædagogisk konsulent 11

12 Der er i 2016 afviklet i alt 38 praksisnære kurser og udviklingsprojekter og igangsat flere initiativer, der afvikles i I alt har cirka 240 deltagere været involveret i kurser afviklet i Stigningen i antal korte, praksisnære kurser inden for pædagogisk kompetenceudvikling til undervisere har været så stor, at målet for 2017 om at udbyde 8 praksisnære kurser eller udviklingsprojekter med pædagogisk konsulent også er nået. Generelt er der stor interesse blandt undervisere og studieledere for at få indblik i erfaringerne fra aktiviteterne. Eksempelvis er erfaringer fra projekterne om IT-systemet til peer feedback, "peergrade.io", efterspurgt på alle fakulteter. PPK2-projektgruppen følger op på efterspørgslen blandt andet ved 1) at igangsætte delprojekt om muligheder for peer feedback i Canvas og 2) ved at afholde et tværfakultært kursus om peer feedback i Erfaringer kan eventuelt videreføres i KU s Universitetspædagogiske Indsats (KUUPI) feedback-projekt i Projektgruppen evaluerer løbende aktiviteterne, efterhånden som de afsluttes. Hovedvægt i evalueringen er på at vurdere graden af implementering af erfaringerne i praksis på individuelt, kollegialt og organisatorisk plan. En foreløbig tendens er, at implementering støttes bedst, når aktiviteterne tager afsæt i undervisernes egne ideer og behov i praksis (kommer 'nedefra'), støttes organisatorisk og skærpes gennem sparring med pædagogiske konsulenter. for 2016 er opfyldt. for 2017 er også mere end opfyldt. UK 2.1. Stigning i ErhvervsPhD-projekter og erhvervspostdoc-projekter Københavns Universitet arbejder målrettet på at styrke sit samarbejde med det private erhvervsliv, myndigheder og organisationer for at sikre den dialog og videndeling, der er nødvendig for at levere relevante og effektive bidrag til samfundets fremtidige vækst og velfærd. Målet er, at øge antallet af ErhvervsPhD-projekter og erhvervspostdoc-projekter, som KU er partner i, så Københavns Universitet er partner i mindst en tredjedel af de projekter, der godkendes i Målet i 2017 svarer i store træk til KU's andel af sektoren målt på omfanget af universitetets indtægter. KU vil årligt undersøge, hvilke virksomheder der er med i projekterne og på den måde følge udbredelsen. 2016: Stigning med 6 % ift. udgangspunktet, svarende til 31 % i alt. I 2016 var KU s gennemsnitlige andel af erhvervs-ph.d.-projekter og erhvervs-postdoc-projekter som KU er partner i 34,3 %. Af de godkendte erhvervs-ph.d.-projekter er 34,1 % tilknyttet KU (41 ud af 120), og af de godkendte erhvervs-postdoc-projekter er 34,6 % tilknyttet KU (9 ud af 26). for 2016 er opfyldt. 12

13 UK 2.2. Specialer med ekstern part Københavns Universitet ønsker, at universitetets studerende gøres mere arbejdsmarkedsbevidste og at deres viden bruges og bringes i spil på arbejdsmarkedet. Derfor har KU igennem en årrække haft fokus på, at flere studerende inddrager eksterne parter i forbindelse med deres kandidatspeciale. En større og mere direkte inddragelse af eksterne parter på arbejdsmarkedet, herunder iværksættere, vil styrke relevansen af uddannelserne og dermed den samlede kvalitet. Andelen af kandidatspecialer, hvor der foreligger kontrakt mellem en studerende og ekstern part, øges til 17 % over kontraktperioden. I 2013 udgjorde andelen 11 %. 2016: 15 % af kandidatspecialer er udarbejdet med inddragelse af ekstern part. I 2016 var 15,7 % af kandidatspecialerne udarbejdet med inddragelse af ekstern part. for 2016 er opfyldt. UK 3.1. Styrket overgang af bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner til kandidatuddannelser på KU Københavns Universitet støtter op om et fleksibelt og sammenhængende videregående uddannelsessystem, der er i stand til fleksibelt at imødekomme de nye uddannelsesbehov. Universitetet vil arbejde for at øge fleksibiliteten ved at optage flere bachelorer, herunder professionsbachelorer, fra andre danske uddannelsesinstitutioner på KU s kandidatuddannelser. Stigning på 5,8 % i kontraktperioden i optag af bachelorer fra andre danske uddannelsesinstitutioner på universitets kandidatuddannelser. Udgangspunktet er et optag på 642 i : 3,4 % stigning ift. udgangspunktet, svarende til 664 studerende (i udviklingskontrakten står 668 studerende, men der er sket en regnefejl, og det korrekte måltal er 664 studerende). KU har i 2016 optaget 650 kandidatstuderende fra bacheloruddannelser på andre universiteter resultatet på 650 optagne er under måltallet på 664 studerende, men der er ikke tale om en væsentlig difference. Samtidig må det konstateres, at der er sket et markant fald i optaget af bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner siden 2015, hvor KU optog i alt 766 bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner. 13

14 Resultatet er påvirket af, at der er indført adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i medicin, hvilket har betydet, at det kun i ringe grad er muligt at optage bachelorer fra andre institutioner. Dette vilkår vil også fremadrettet gøre sig gældende for optaget af bachelorer. Dimensionering af optaget på mange kandidatuddannelser på KU spiller ind i forhold til det generelle fald i optaget af kandidatstuderende fra andre uddannelsesinstitutioner fra Pladserne på dimensionerede kandidatuddannelser bliver mere eller mindre fyldt op med retskravsbachelorer, hvilket begrænser mulighederne for at optage bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner. Også dette rammevilkår vil være gældende fremover. Grundet de ændrede rammer for optag af bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner vurderes det, at KU også i 2017 kan få vanskeligt ved at opnå det fastsatte mål på 679 studerende fra andre uddannelsesinstitutioner. for 2016 er ikke opfyldt. UK 4.1. Målrettet international rekruttering af talentfulde studerende på hele kandidatuddannelser Københavns Universitet er i skarp international konkurrence om at rekruttere og uddanne den allerbedste talentmasse fra hele verden. KU arbejder aktivt med at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende til hele kandidatuddannelser og styrke den internationale dimension yderligere Antallet af internationale studerende uden for Norden, der bliver optaget på hele kandidatuddannelser på KU skal stige med 10 % over kontraktperioden. Udgangspunktet er det gennemsnitlige optag i studieårene , hvor der i snit pr. år blev optaget 662 studerende på kandidatuddannelser fra andre lande end Norden. Norden er i forvejen rigt repræsenteret på KU, idet der allerede i 2014 blev optaget 267 nordiske studerende på en hel kandidatuddannelse. 2016: Stigning på 5 % ift. udgangspunktet, svarende til 695 studerende KU har i 2016 optaget 919 studerende fra lande uden for Norden på hele kandidatuddannelser, svarende til en stigning på 39 % ift. udgangspunktet. Stigningen de seneste år har været så stor, at målet for 2017 om 728 studerende også er nået. for 2016 er opfyldt og måltal for 2017 på 728 studerende er også mere end opfyldt. 14

15 UK 4.2. Øget mobilitet, flere udrejsende på udveksling Københavns Universitet finder, at det er et centralt kvalitetsparameter, at studerende tilegner sig internationale kompetencer og dermed også bliver rustet til det globale arbejdsmarked. KU har derfor i en årrække arbejdet strategisk med, at flere studerende skal på studieophold i udlandet. 10 % stigning i antal studerende, optaget på KU, der tager på studieophold i udlandet i kontraktperioden. Udgangspunktet er antal udrejsende studerende i 2013 (2.102 studerende). 2016: Stigning på 6 % ift. udgangspunktet, svarende til studerende I 2016 har studerende ved KU været på studieophold i udlandet, svarende til en stigning på 20 % ift. udgangspunktet. Stigningen har de seneste år været så stor, at målet for 2017 på studerende også er nået. for 2016 er opfyldt og måltal for 2017 på 728 studerende er også mere end opfyldt. UK 6.1. Stigning i fast VIP-ansættelser (faculty) Den fastansatte gruppe af videnskabeligt personale på Københavns Universitet (faculty) er fundamentet for det høje ambitionsniveau, som KU har i forhold til den fortsatte udvikling af universitetet. Faculty opgøres som alle ansatte professorer, professorer MSO, kliniske professorer, lektorer og adjunkter, og gruppen opgøres som årsværk. En forøgelse af den faste VIP-gruppe på mindst 30 årsværk om året gennem kontraktperioden, herunder tenure track nyansættelser. Der er sket en betydelig vækst af faste VIP over de seneste år. Målet konsoliderer denne satsning og signalerer, at der fortsat skal ske vækst i kontraktperioden. 2016: Stigning i fast VIP på mindst 30 årsværk i forhold til året før. Der er i 2016 sket et fald i den samlede faculty VIP gruppe på 57 årsværk set i forhold til årsopgørelsen fra Målet om en stigning på mindst 30 årsværk i forhold til året før er derfor ikke nået. Allerede i efteråret 2015 havde KU en formodning om, at omprioriteringsbidraget og den indtægtsnedgang, universitetet så ind i på Finanslov 2016, ville besværliggøre målopfyldelsen om en fortsat stigning i antallet af faculty VIP. 15

16 Der har siden 2010 været en støt stigning i antallet af faculty VIP, men på grund af tilpasningsrunden i foråret 2016, hvor KU måtte sige farvel til ca. 500 årsværk er antallet af VIPårsværk nu faldet. KU har fortsat stor fokus på tilpasning af økonomien, og der er derfor ikke igangsat særlige initiativer for at opnå målet. Der er således stadig stor usikkerhed om, hvorvidt det samlede mål kan nås inden for kontraktperioden. Flere fakulteter vurderer, at den ønskedes stigning i faculty VIP er urealistisk. for 2016 er ikke opfyldt. UK 7.1. Øget kvalitet i bachelor-kurser Københavns Universitet ønsker at styrke kvaliteten af bacheloruddannelserne ved at forbedre faculty-vip/ba-stud ratioen med 10 % i kontraktperioden. Det vil styrke forskningsdækningen og understøtte, at KU ønsker at udbyde forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet fra første dag på uddannelsen. 10 % stigning i VIP/STUD-ratioen i kontraktperioden. Udgangspunktet er en VIP/STUD-ratio på 2.067/ = 8,7 %. 2016: 6 % stigning ift. udgangspunkt, svarende til 9,3 % I 2016 var der Faculty-VIP, og der var BA-studerende, hvilket svarer til en VIP/STUD-ratio på 10,1 %. VIP/STUD-ratioen er dermed tydeligt forbedret. VIP/STUD-ratioen er forbedret så klart, at målet for 2017 om en VIP/STUD-ratio på 9,6 % allerede er opfyldt. for 2016 er opfyldt og måltal for 2017 er også opfyldt. UK 8.1. Stigning i licens- og salgsaftaler Kommercialisering af forskningsresultater er én af de metoder, hvormed Københavns Universitet overfører viden til det omgivende samfund. Det sker bl.a. via licens- og salgsaftaler til eksisterende og nye virksomheder. Antallet af indgåede licens- og salgsaftaler er dermed udtryk for kvaliteten af forskernes opfindelser, set fra virksomhedsside, idet virksomhederne ønsker at indgå en licens- eller salgsaftale på markedsvilkår med et universitet, når der er tale om et exceptionelt forskningsresultat, der samtidig matcher en virksomheds behov. Licens- og salgsaftaler mellem universitet og virksomhed er derfor med til at styrke virksomhedens innovationskapacitet, og et stigende antal licens- og salgsaftaler mellem universitet og virksomhed er således en indikator for øget 16

17 innovationskapacitet. Samtidig indgår aktiviteten i den forskningsbaserede uddannelse og er med til at øge dennes kvalitet og relevans. Der indgås mindst 60 licens- og salgsaftaler med danske og udenlandske virksomheder i kontraktperioden, hvilket er en stigning på 18 procent i forhold til årene , hvor KU indgik 51 licens- og salgsaftaler. 2016: 20 licens- og salgsaftaler KU har indgået i alt 28 licensaftaler i 2016, heraf 5 licensaftaler til nye spin-outs og 23 aftaler til eksisterende virksomheder. Der er i 2015 og 2016 (2 år) indgået lige så mange licensaftaler (51 stk.) som i (3 år). Stigningen i antallet af licens- og salgsaftaler har været så stor, at måltallet for 2017 også er nået. I tillæg kan det oplyses, at der er anmeldt 88 nye opfindelser, hvilket er en stigning på 14 opfindelser i forhold til for 2016 er opfyldt og måltal for 2017 er også opfyldt. UK 9.1. Øget brug af Open Access Københavns Universitet ønsker at gøre mere af sin forskning umiddelbar tilgængelig for samfundet, både nationalt og internationalt. Der er samtidig øgede forventninger fra både private og offentlige bevillingsgivere om, at forskningspublikationer stilles frit til rådighed for offentligheden. Målet er i kontraktperioden at fordoble andelen af tilgængelige fuldtekstversioner (et pre- eller postprint eller udgivers version/pdf) af potentielle open access-publiceringer i universitetets base CURIS til 15 pct. i kontraktperioden. Ved kontraktperiodens udløb har KU fordoblet antallet af fuldtekstartikler. Ca. 50 pct. af KU forskningsartikler udgivet i 2012 er på forlag, der tillader Open Acces af dem har under 5 pct. en fuldtekstversion tilknyttet. Niveauet for 2013 er ca. 8 pct. Udgangspunkt er antallet af forskningspublikationer (tidsskriftsartikler, lettes og reviews), som har en tilknyttet fuldtekstversion (post- eller preprint i pdf.) via CURIS og dermed tilgængelig på universitetets hjemmesider og Google Scholar. Dette tal sættes i forhold antallet af universitetets samlede potentielle Open Acces publiceringer (tilladte parallelpubliceringer) for et indeværende år, jf. opgørelsesmetode nedenfor. 2016: Stigning til 12 pct. af potentielle publiceringer. 17

18 25,1 % af alle 2016-publikationer i CURIS opgjort pr. 1. december 2016 har en fuldtekst tilknyttet. Stigningen de seneste år har været så stor, at målet for 2017 om 15 % med tilknyttet fuldtekst også er nået.1 Målet om at nå 12 pct. i 2016 er således opfyldt, og målet om 15 pct. i 2017 ligeså. UK Øget regionalt vidensamarbejde Med henblik på en yderligere styrkelse af Københavns Universitets regionale og nationale vidensamarbejde vil universitetet udarbejde en ny version af universitetets plan for GTSsamarbejdet og opstille nye måltal for samarbejdet med regionens virksomheder. Udarbejdelse af ny version af Københavns Universitets plan for samarbejde med GTS. og målemetode fastsættes med udgangspunkt i evaluering af universitetets eksisterende plan for samarbejde med GTS samt de seneste tre års arbejde i Styregruppen for samarbejde mellem KU og GTS. 2016: Inden udgangen af 2016 foreligger en ny plan (inklusiv nye mål for 2017) for KU s samarbejde med GTS. Væsentlige indsatsområder og målepunkter bliver GTS som brobygger mellem KU og virksomheder med begrænset F&U-kapacitet samt KU s direkte samarbejde med GTS-institutterne (inkl. trekantsamarbejder mellem KU, GTS og SMV). Der er udarbejdet en ny plan for KU s samarbejde med GTS, som KU s Forsknings- og Innovationsråd (KUFIR) godkendte udkast til på sit møde den 5. december 2016 med henblik på forelæggelse for LT og bestyrelsen. for 2016 er opfyldt. Der skulle endvidere sættes milepæle for 2017, og disse er indsat i boksen nedenfor. 1 Det bemærkes, at resultatet ikke er endeligt, og at resultatet både kan gå op og ned. Det skyldes, at fakulteterne først har deadline for registrering af 2016-forskningspublikationer i løbet af foråret Fakulteterne har forskellige deadlines, men alle 2016-publikationer skal være registreret senest den 31. maj

19 Milepæle for 2017 KU's plan for samarbejde med GTS: 1. KU s direkte samarbejde med GTS-institutterne: Øget fokus på større F&Usamarbejder mellem KU og GTS KU vil arbejde på at indgå i både nationale og internationale F&U-projekter, hvor et GTSsamarbejde vil styrke projektbeskrivelsen. Herunder vil KU i relevant omfang indgå i F&Utrekantssamarbejder med deltagelse af både KU, GTS og virksomheder måltal: 2 møder i styregruppen for KU/GTS-samarbejde med temaindlæg om hhv. Horizon2020-projekter og Innovationsfondsprojekter med henblik på matchmaking. 2. GTS som brobygger mellem KU og virksomheder med begrænset F&U-kapacitet: Styrket samarbejde med InnovationsAgenterne Uddannelses- og Forskningsministeriet er med til at finansiere ca. 40 InnovationsAgenter, der er ansat på GTS-institutterne. Siden 2007 har InnovationsAgenterne gennemført over 2000 såkaldte innovationstjek, hvor de leverer gratis rådgivning til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at udvikle deres forretning. InnovationsAgenterne leverer en slutrapport med forslag til udviklingsprojekter, innovationsmuligheder samt henvisninger til relevante vidensmiljøer, rådgivere og innovationstilbud. KU vil udbrede agenternes kendskab til relevante forskningsmiljøer for at øge antallet af virksomheder, der henvises til KU med henblik på samarbejde med forskere eller studerende 2017-måltal: 2 dialogmøder med InnovationsAgenterne, hvoraf det ene skal foregå på et af InnovationsAgenternes fælles møder og det andet på KU. 19