Tematillæg til Planstrategi 2015 BY- OG TURISMEUDVIKLING I KYSTNÆRHEDSZONEN I SYDDJURS KOMMUNE

Transkript

1 Tematillæg til Planstrategi 2015 BY- OG TURISMEUDVIKLING I KYSTNÆRHEDSZONEN I SYDDJURS KOMMUNE

2 Nærværende hæfte er udarbejdet af: Plan- og Udvikling, Syddjurs Kommune Tlf.: Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Teamleder Henrik Scharling Bernberg Chefkonsulent Helen Rosager Henvisninger: Planstrategi 2015 for Syddjurs Kommune Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune Mere Vækst gennem oplevelser justeret strategi for turismen på Djursland Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune Sammen skaber vi vækst og velfærd Kortgrundlag: Matrikelkort og topografiskekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI SIDE 2

3 INTRODUKTION Den reviderede planlov åbner op for, at kommuner kan ansøge om udviklingsområder og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, såfremt disse er vedtaget i en planstrategi. Der er ansøgningsfrist den 15. oktober 2017 for ansøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet. Syddjurs Kommune redegør i dette Tematillæg til Planstrategi 2015 for by- og turismeudvikling i kystnærhedszone om ønskerne til udviklingsområder for såvel bosætning samt for ønsker til omplacering af sommerhusområder. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at dette tillæg til planstrategi er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Syddjurs Kommune har gennemført en miljøvurdering for alle relevante miljøfaktorer, jf. lovens 12. Formålet med miljøvurderingen er at vurdere sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger som en gennemførelse af planen kan medføre i forhold til den aktuelle miljøtilstand. Vision Syddjurs Kommune er regionens mest attraktive bosætningsområde for familien, fordi man her kan kombinere vandet, stranden, den enestående natur og et sundt og aktivt liv med nærheden til både den daglige service og Storaarhus. Samtidig skaber Syddjurs Kommune en velfærds alliance, hvor borgeren står i centrum gennem åbenhed, nærhed og inddragelse, og hvor det samlede erhvervsliv oplever en kundevendt tilgang med stor erhvervsvenlighed og optimale rammevilkår. SIDE 3

4 INDHOLD INTRODUKTION 03 INDLEDNING 05 BYUDVIKLING 08 Udviklingsområde ved Eskerod og Rodskov 09 Udviklingsområde ved Ebeltoft Færgehavn 10 TURISMEUDVIKLING 11 Superkystlinje - kvalitetsløft 11 FLEKSIBILITET GENNEM ÆNDRING AF STRANDBESKYTTELSESLINJE 12 By- og havnenær strand i Ebeltoft 13 Ebeltoft Skudehavn 14 Ebeltoft Færgehavn 15 FORØGELSE AF OVERNATNINGSKAPACITET i SOMMERHUSE 16 Nyt sommerhusområde ved Begtrup Vig 17 Nyt sommerhusområde ved Handrup 18 Nyt sommerhusområde ved Dråby Strand 19 Nyt sommerhusområde ved Holme 20 BILAG 22 Bilag 1: Ikke-teknisk resumé af miljøvurdering 22 Bilag 2: Sommerhusområder, som foreslås udtaget/omplaceret 23 SIDE 4

5 INDLEDNING Syddjurs Kommune skal være et godt og smukt sted at bo, leve, arbejde og besøge. Byrådet vil med Tematillæg til Planstrategi 2015 for by- og turismeudvikling i kystnærhedszonen sikre, at mulighederne for at skabe bosætning styrkes, og at turismen sikres muligheder for udvikling. Syddjurs Kommunes fremtidsmuligheder er i høj grad knyttet til nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske vækstcenter, hvor kommunerne er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden, hvad angår både arbejdskraft, arbejdspladser, bosætningsmuligheder, kulturtilbud og infrastruktur. Denne indbyrdes afhængighed spiller en større rolle end kommunegrænserne. Det er i Syddjurs Kommunes interesse at samarbejde om at udnytte det store vækstpotentiale, der er i Østjylland. Syddjurs Kommune vil derfor blandt andet i kraft af vores engagement i Business Region Aarhus aktivt bidrage til at skabe en fortættet og integreret byregion og et styrket samarbejde i Østjylland. Syddjurs Kommunes position i dette samarbejde skal derfor understøttes, og mulighederne for at knytte an til turisme- og bosætningsudviklingen skal gribes. Tematillæg til Planstrategi 2015 for by- og turismeudvikling i kystnærhedszonen er indgangen til, at Syddjurs Kommune kan udnytte mulighederne i den moderniserede planlov og fortsætte linjen fra Planstrategi 2015 om bosætnings- og turismeudvikling. Tematillæg til Planstrategi 2015 rummer følgende: Udlæg af to nye udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Udtagelse af tre havnenære områder fra strandbeskyttelseslinjen. Omplacering af kystnære sommerhusområder (20 arealer ønskes udtaget og 4 arealer ønskes udlagt). Tematillægget til Planstrategi 2015 skal danne baggrund for ansøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet om udlæg af byudviklingsområder og bedre udnyttelse af kommuneplanens rammer til sommerhusområder. Regeringen forventes at udarbejde et landsplandirektiv for nye sommerhusområder, som fastlægger, hvilke områder kommunerne i sidste ende kan inddrage i kommuneplanen gennem kommuneplantillæg eller i den næste kommuneplanrevision. Efter tidsplanen ventes et landsplandirektiv offentliggjort i efteråret Endelig skal dette Tematillæg til Planstrategi 2015 for by- og turismeudvikling i kystnærhedszone forberede muligheden for at ansøge om aflysning af strandbeskyttelseslinjen på havnearealer og på havne- og bynære strandarealer. Sidstnævnte er annonceret i forslag til Lov om ændring af Lov om Naturbeskyttelsesloven. Syddjurs Kommune vi gør det sammen. SIDE 5

6 SIDE 6

7 N SIDE 7

8 BYUDVIKLING I de senere år har Syddjurs Kommune oplevet en stor tilflytning især i vækstbyerne i det blå bånd langs Kalø Vig og det grønne bånd langs letbanen. I det grønne bånd er det en udvikling, som forventes at blive forstærket, når letbanen mellem Aarhus og Grenaa snart forbedrer infrastrukturen og adgangen til arbejdspladser. I det blå bånd er væksten i bosætning betinget af, at Syddjurs Kommune fortsat kan tilbyde attraktive boliger og grunde langs Kalø Vig. Syddjurs Kommune leverer og har potentiale for yderligere at levere et attraktivt bosætningstilbud både i det grønne og det blå bånd. Syddjurs Byråd vil med dette Tematillæg til Planstrategi 2015 for by- og turismeudvikling i kystnærhedszone styrke mulighederne for at udvikle byerne i det blå bånd med udgangspunkt i den hidtidige strategiske planlægning og udpegning af to udviklingsområder. N Det overordnede princip for byudviklingen i Syddjurs Kommune SIDE 8

9 UDVIKLINGSOMRÅDE VED ESKEROD OG RODSKOV Byrådet vil udvikle området Eskerod og Rodskov efter en samlet planlægning Byrådet ønsker at skabe udvikling i byerne i det blå bånd, der fastholdes som strategisk udviklingsretning for byudvikling langs Kalø Vig. Modellen for denne kommende byudvikling omfatter løbende udvikling af de eksisterende byer, men der er behov for at sikre yderligere muligheder i det blå bånd. Tillæg til Planstrategi 2015 ændrer ikke på de allerede udlagte perspektivområder eller kommuneplanlagte områder i det blå bånd. F.eks. er der i Rønde ligeledes udlagt perspektivområder for byudvikling, som fastholdes i dette tematillæg som en del af byudviklingen i det blå bånd. Mod vest i det blå bånd ligger Eskerod og Rodskov. De to landsbyer er strategisk vigtigt placeret tæt ved letbanestationerne i Løgten i Aarhus Kommune og Hornslet i Syddjurs Kommune og med mulighed for udsigtsgrunde over Kalø Vig. I Kommuneplan 2016 er der udlagt perspektivarealer ved de to byer fra motortrafikvejen mod Aarhus og ud mod Kalø Vig. Det samlede areal mellem motortrafikvej og strandbeskyttelseslinjen ud mod Kaløvig udpeges som udviklingsområde. Inden for dette område er det byrådets mål, at der i den videre planlægning skal arbejdet med at byudvikle under hensyntagen natur- og miljøbeskyttelsesinteresser. Miljøvurderingen redegør for hvilke forhold som skal undersøges nærmere i den fremtidige planlægning. Udpegningen til udviklingsområde, vil ikke påvirke en eventuel fremtidig fredning, men tage udgangspunkt i den beskyttelse, som måtte blive pålagt dele af området. Udviklingsområdet er ikke i konflikt med den foreløbige udpegning af Grønt Danmarkskort. Opsummering af miljøvurdering Overordnet vurderes, at med de rette hensyn, tilpasning og indarbejdelse af afværgeforanstaltninger i den videre planlægning, vil Tematillæg til Planstrategi 2015 kunne gennemføres på en måde så de samlede miljøpåvirkninger minimeres. Tematillægget vil indebære muligheder for at fremme turisme, samt fremme landområdernes udvikling, herunder bosætningsmuligheder og erhvervsudvikling. I øvrigt henvises til miljøvurderingens side 29. N SIDE 9

10 UDVIKLINGSOMRÅDE VED EBELTOFT FÆRGEHAVN Byrådet vil fastholde den gældende planlægning for området og udpege dette som udviklingsområde. Ebeltoft er Syddjurs Kommunes største by. Den har en særlig position gennem sit image som en unik søkøbstad med et autentisk bymiljø. Byen er omkranset af sommerhusområder. Netop turismen er kernen i byens potentiale for erhvervsudvikling og dermed for etablering af arbejdspladser og bosætning. Arealet ved Ebeltoft Færgehavn er kommuneplanlagt som erhvervsområde. Store dele af området er endvidere lokalplanlagt og ligger i byzone. Planlægningen for området sender et tydeligt signal om, at området, hvor der er anlagt havn og de tilstødende arealer, kan tages i anvendelse som byzone-areal. Størsteparten af havnearealet og dele af området er imidlertid omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvilket forhindrer, at arealet reelt kan tages i anvendelse som planlagt. Den foreløbige udpegning af Grønt Danmarkskort løber igennem havnearealet mellem havnebassin og bagland. Udpegningen udtages i den kommende udpegning af Grønt Danmarkskort. Nord for erhvervsarealerne er udpeget et perspektivområde. Dette indgår sammen med erhvervsarealerne i udviklingsområdet ved Ebeltoft Færgehavn. Byrådet vil derfor arbejde for, at området får status af udviklingsområde med udgangspunkt i den eksisterende planlægning. Endvidere vil der blive ansøgt om, at strandbeskyttelseslinjen trækkes tilbage fra havnearealerne, når den mulighed byder sig med vedtagelsen af Lov om ændring af Lov om Naturbeskyttelse. Opsummering af miljøvurdering Overordnet vurderes, at med de rette hensyn, tilpasning og indarbejdelse af afværgeforanstaltninger i den videre planlægning, vil Tematillæg til Planstrategi 2015 kunne gennemføres uden væsentlige miljøpåvirkninger. Tematillægget vil indebære muligheder for at fremme turisme, samt fremme landområdernes udvikling, herunder bosætningsmuligheder og erhvervsudvikling. I øvrigt henvises til miljøvurderingens side 37. N SIDE 10

11 TURISMEUDVIKLING Byrådet vil arbejde for, at turismen i Syddjurs Kommune får bedre muligheder for at vækste. Den østlige del af Syddjurs Kommune er grundpillen i et stærkt kyst- og naturturismeprodukt på Djursland, som supplerer byturismen i Aarhus og bidrager til et Østjylland, der er attraktivt for besøgende. Samarbejdet om turismen på Djursland og med Aarhus giver gode muligheder for at tiltrække flere gæster gennem fælles markedsføring og udvikling af turismeproduktet. Nationalpark Mols Bjerge, den syddjurske kystlinje og det unikke købstadsmiljø i Ebeltoft skal derfor fortsat have mulighed for at udvikle sig. Med udgangspunkt i den fælles turismestrategi Mere vækst gennem oplevelser og den tidligere turismestrategi Vækst gennem oplevelser har Syddjurs Kommune, Destination Djursland og Norddjurs Kommune arbejdet målrettet og strategisk på at udvikle turismen på hele Djursland gennem flere år. Turismen skaber vækst og arbejdspladser. De direkte økonomiske effekter kan måles i de deciderede turismevirksomheder. I 2013 var det samlede turismeforbrug på knap 1,2 mia. kr. i Syddjurs Kommune. Hertil kommer den afledte økonomiske effekt i detailhandlen, hos håndværkere o.m.a. Turismen er derfor med til at understøtte opretholdelsen af servicefaciliteter og en varieret detailhandel i byerne. Feriehusturismen fylder meget i det samlede overnatningsbillede for Djursland. Attraktive sommerhusgrunde er derfor essentielle for at udvikle overnatningskapaciteten og få yderligere fat i et stigende overnatningstal. Fra 2015 til 2016 steg overnatningstallet på Djursland med overnatninger. Feriehuse er den populæreste overnatningsform, der udgør halvdelen af overnatningerne. Fremgangen på denne overnatningsform er 11,3 % fra 2015 til Metoderne til at udvide overnatningskapaciteten på dette område er, dels at etablere yderligere kapacitet, dels at øge udlejningsgraden af de eksisterende sommerhuse. Begge dele åbnes der op for i den moderniserede planlov. I den øges antallet af uger en ejer må udleje sit feriehus. Muligheden for at omplacere sommerhusområder inden for kystnærhedszonen, som også er opstået i forbindelse med planlovsvedtagelsen, kan danne grundlag for at udtage mindre attraktive eller uudnyttede områder og omplacere disse til mere attrak- tive områder. Syddjurs Byråd vil med dette Tematillæg til Planstrategi 2015 styrke mulighederne for at udvikle turismen med udgangspunkt i den hidtidige strategiske planlægning i forhold til kystlinjen, Nationalpark Mols Bjerge og Ebeltoft som en unik søkøbstad. Superkystlinje - kvalitetsløft Byrådet vil arbejde for at kvalitetsløfte oplevelse af den syddjurske kyst gennem etablering af faciliteter for gæster. Planstrategi 2015 fokuserer blandt andet på at udvikle få, men stærke og konkurrencedygtige feriesteder på Djursland. Disse skal gennem øget professionalisering, udvikling og samarbejde skabe mere handlekraftige feriemål. Den samlede kystlinje, der knytter havet, kysten og bymiljøerne sammen og muligheden for at opleve kysten fra vandsiden via sejlads og øvrig vandsport, er vigtige elementer og betegnes som superkystlinjer. I Syddjurs Kommune er kysten ved Ebeltoft, Femmøller Strand og det samlede Ebeltoft Vig udpeget som et særligt indsatsområde for produktudvikling og synliggørelse. Der er yderligere potentiale for at udvikle turismen ved at kvalitetsløfte oplevelser og faciliteter ved kysten. Forslaget til Lov om ændring af Lov om Naturbeskyttelse giver mulighed for at det bliver lettere at få tilladelse til at etablere mindre faciliteter ved kysten i forbindelse med eksisterende faciliteter, parkeringspladser o.lign. Syddjurs Kommune vil med udgangspunkt i sommerhusområder, parkeringsarealer ved strande og ved eksisterende øvrige faciliteter for turister søge om dispensationer for strandbeskyttelseslinjen til at etablere nye faciliteter som madpakkehuse, opholdspladser med grill, borde, bænke, affaldsstativer, informationstavler og andre mindre installationer, som kan øge kvaliteten af kyst- og strandoplevelsen. Opbygningen af faciliteter på udvalgte steder, hvor der i forvejen er mulighed for, at turister søger hen, vil kunne bidrage til at styre gæstestrømmen til disse steder, sådan at sårbare områder eller frie åbne strandstrækninger friholdes for faciliteter. Syddjurs Byråd vil arbejde for at kvalitetsløfte superkystlinjen i Syddjurs Kommune. SIDE 11

12 FLEKSIBILITET GENNEM ændring af strandbeskyttelseslinje Byrådet vil ansøge om tilbagetrækning af strandbeskyttelseslinjen ved bynær strand og havne, når der bliver mulighed for dette. Ændringsforslag til Lov om Naturbeskyttelse giver mulighed for at ansøge om tilbagetrækning af strandbeskyttelseslinjen på havnearealer og arealer ved havn og by. En sådan mulighed vil øge havne og bynære arealers potentiale for etablering af faciliteter, der understøtter kvaliteten af turister og borgeres oplevelse af havvendte bynære arealer. Konkret har Syddjurs Kommune tre steder, hvor en tilbagetrækning af strandbeskyttelseslinjen kan give et bedre fundament for udvikling af områder, der enten ligger på en havn eller som i tilknytning til en havn supplerer og danner en naturlig overgang fra by til land. Syddjurs Byråd vil arbejde for at strandbeskyttelseslinjen for tre konkrete områder tilbagetrækkes på havnearealer eller by- og havnenære arealer, som det er annonceret muligt i lovbemærkningerne til Lov om Ændring af Lov om Strandbeskyttelse. SIDE 12

13 By- og havnenær strand i Ebeltoft Mellem Ebeltoft Strandcamping og Hotel Ebeltoft Strand ligger en smal bræmme strand, der grænser op mod hovedvej 21 og den bagvedliggende by. Strandarealet er kommuneplanlagt til rekreative formål men omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Arealet benyttes som arrangementsplads til eksempelvis cirkus. Der er en ramme på 8 arrangementer årligt for området. Området er omfattet af kommuneplanramme 1.1.R1 til rekreative formål med den specifikke anvendelse som offentligt strandareal og 1.1.R5 til rekreative formål med den specifikke anvendelse som campingplads. Begge områder ligger i landzone. Strandbeskyttelseslinjen rækker ind over kommuneplanrammen 1.1.E1 til erhvervsformål med den specifikke anvendelse som kontor og serviceerhverv. Området er endvidere lokalplanlagt til hotel- og kursusvirksomhed og ligger i by- og landzone. Den nordlige del af Hotel Ebeltoft strand er således omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Byrådet vil arbejde for at strandbeskyttelseslinjen i dette område trækkes tilbage, så arealets fleksibilitet øges. Eksempelvis med etablering af mindre faciliteter som grillplads eller et anlæg, der kun ønskes anvendt i kortere perioder. Det kunne være forsøg med strandbogcafé, pop-up madmarked o.lign. N SIDE 13

14 Ebeltoft Skudehavn Ved Ebeltoft Skudehavn er en mindre del af det sydlige havneområde omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Arealet er en naturlig del af det samlede havneanlæg med boliger og bådpladser. Der er endvidere skitseret muligheder for udvikling af området i sammenhæng med ændret anvendelse af et areal, hvor den tidligere materielgård var beliggende. Strandbeskyttelseslinjen hindrer dog en anvendelse af området eksempelvis til udvidelse af Skudehavns-bebyggelsen. Derfor ønskes beskyttelseslinjen trukket væk fra havnearealet. Området er omfattet af kommuneplanramme 1.1.B16 til boligområde og endvidere lokalplanlagt til boliger, erhverv samt ferie- og fritidsformål. Byrådet vil arbejde for at strandbeskyttelseslinjen i dette område trækkes tilbage. N SIDE 14

15 Ebeltoft Færgehavn Området er beskrevet som udviklingsområde 2. Store dele af arealet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, som reelt hindrer en anvendelse inden for kommuneplanen og lokalplanernes bestemmelser. Byrådet vil derfor arbejde for at strandbeskyttelseslinjen trækkes tilbage inden for de kommune- og lokalplanlagte områder. N SIDE 15

16 FORØGELSE AF OVERNATNINGSKAPACITET I SOMMERHUSE Byrådet vil arbejde for at forøge overnatningskapaciteten i sommerhuse gennem omplacering af sommerhusområder. En væsentlig begrænsning i udviklingen af turismen i Syddjurs er manglende muligheder for at udvikle overnatningskapaciteten specifikt på feriehusområdet, hvor Syddjurs Kommune er den tredje største turismedestination i Danmark. Syddjurs Kommune er kun overgået af Odsherred og Gribskov kommune og efterfulgt af Ringkøbing-Skjern, hvad angår sommerhuskapacitet og antal overnatninger i denne overnatningsform. I højsæsonen er der mangel på overnatningskapacitet i sommerhuse i Syddjurs. Netop sæsonudvidelse på baggrund af denne overnatningsform rummer potentialer for at forlænge sæsonen for turister og skabe vækst i turismen i Syddjurs Kommune. I forhold til overnatningskapaciteten er der derfor ikke umiddelbart behov for etablering af store nye turistanlæg i kystnærhedszonen men om at udvide den eksisterende kapaciteten på feriehusområdet ved at omplacere ubenyttede sommerhusområder. Øvrige potentialer for udvidelse af overnatningskapaciteten ligger uden for kystnærhedszonen og i forbindelse med opbygningen af ferieresort ved Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort. Syddjurs Kommune har gennemgået de eksisterende sommerhusområder for arealer, som ønskes udtaget af kommuneplanrammerne for sommerhuse og udlagt til nye områder. Gennemgangen af de eksisterende sommerhusområder, som med fordel kan omplaceres ud fra en planlægningsmæssig vurdering, baserer sig på følgende principper: Sommerhusområder som oplagt skaber eller kan skabe grønne kiler i større sommerhusområder Sommerhusområder hvis beliggenhed er mindre attraktive Sommerhusområder i strandbeskyttelseslinjen, der ikke kan udnyttes som sommerhusgrunde og som samtidigt kan sikre offentlighedens adgang og benyttelse af strandarealer. Ca. 68 ha sommerhusområde kan fordel omplaceres til bedre beliggende områder. Beregnet på et gennemsnitsareal på m2 grund pr. sommerhus, er der tale om omplacering af arealer til op mod 550 sommerhuse. I miljøvurderingen af Tematillæg til Planstrategi 2015 er der redegjort for sommerhusområderne, der ønskes udtaget. Sommerhusområderne, der kan udtages og ønskes omplaceret, er ikke omfattet af landsplandirektiv. Som erstatningsarealer er i alt 57 ha omplaceret ved Begtrup Vig, Egsmark/Femmøller og i Ebeltoft-området. Der er tale om potentielt op mod 480 sommerhusgrunde. Dog skal der ved en konkret planlaglægning for områderne overvejes, om der kan etableres større sommerhuse, som der er en stigende efterspørgsel efter. Syddjurs Kommune ønsker omplacering af et større antal grunde end de, der ønskes udlagt. I alt foreslås 70 sommerhusgrunde mere udtaget, end der ønskes nyudlagt. Efterspørgslen på større sommerhuse med overnatningskapacitet op til 24 pers. pr. hus er stigende. Det vil derfor være aktuelt, at der i forbindelse med en eventuel detailplanlægning for nyudlagte sommerhusområder vil indgå overvejelser om mulighederne for grunde til store sommerhuse. For eksisterende sommerhusområder kan overvejelserne om arealer til store sommerhusområder ligeledes indgå. SIDE 16

17 NYT SOMMERHUSOMRÅDE VED BEGTRUP VIG Arealstørrelse: ca. 15 ha. Privat Området er udlagt i tilknytning til det eksisterende sommerhusområde ved Begtrup Vig, som afgrænser området mod sydøst. Området afgrænses desuden af Begtrup Strandvej mod syd, af Gl. Skovvej mod nordvest og af det åbne land med landbrugsjord mod nordøst. Området anvendes i dag overvejende til intensivt landbrug. Områdets terræn falder fra kote ca. 15 i den nordvestlige grænse til kote ca. 5 i den sydøstlige grænse. Midt i området findes en sø, ligesom der findes mindre grupper af beplantning. Opsummering af miljøvurdering Mulighed for at opføre nye sommerhuse i tilknytning til det eksisterende sommerhusområde vurderes at medføre en positiv påvirkning på udviklingen af turismen i lokalområdet, og for det lokale erhvervsliv. Øvrige miljøparametre for området ved Begtrup Vig er skovbyggelinje, bevaringsværdigt landskab, geologiske interesser, naturgenopretning, risiko for oversvømmelse ved ekstremregn samt risiko for sætning af jordoverfladen. Vurdering Området vurderes med sin beliggenhed i umiddelbart sammenhæng og tilmed bagved et eksisterende sommerhusområde at være planlægningsmæssigt positivt. Med henvisning til miljøvurderingen skal der i den videre planlægning arbejdes med: Landskabelige hensyn og hensyn til den bevaringsværdige bygning og dennes nære omgivelser. Udarbejdelse af strategi for håndtering af overfladevand, da overfladevand så vidt muligt skal håndteres på egen grund. N SIDE 17

18 NYT SOMMERHUSOMRÅDE VED HANDRUP Arealstørrelse: ca. 1 ha. + 7 ha. Privat Området er udlagt i tilknytning til det eksisterende sommerhusområde ved Handrup/Egsmark, som afgrænser området mod syd, øst og vest. Mod nord afgrænses området af Tinghøjvej. Områdets vestlige del er i dag tilplantet med skov, mens den østlige del overvejende anvendes til ekstensivt jordbrug. Området er meget kuperet med kraftige terrænfald og -stigninger. Opsummering af miljøvurdering Mulighed for at opføre nye sommerhuse i tilknytning til det eksisterende sommerhusområde vurderes at medføre en positiv påvirkning på udviklingen af turismen i lokalområdet, og for det lokale erhvervsliv. Øvrige miljøparametre for området ved Handrup er skovbyggelinje, Nationalpark Mols Bjerge, bevaringsværdigt landskab, geologiske interesser, naturgenopretning, grundvandsinteresser samt miljøfremmede stoffer og næringsstoffer. Vurdering Området vurderes med sin beliggenhed i umiddelbart sammenhæng og tilmed bagved et eksisterende sommerhusområde at være planlægningsmæssigt positivt. Med henvisning til miljøvurderingen skal der i den videre planlægning arbejdes med: Landskabelige hensyn. Justere området i forhold til vandindvindings-beskyttelseszoner, alternativt udarbejde grundvandsredegørelse, der sikrer grundvandets kvalitet. Udarbejdelse af indsatsplan for nitrat- og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. N SIDE 18

19 NYT SOMMERHUSOMRÅDE VED DRÅBY STRAND Arealstørrelse: ca. 16 ha. Privat Området er udlagt i tilknytning til eksisterende sommerhusområde, som afgrænser området mod syd. Mod øst afgrænses området af strandbeskyttelseslinjen og mod vest og nord er området omgivet af landbrugsjord. Området anvendes i dag til intensivt landbrug. Områdets terræn stiger fra kote ca. 15 i den nordlige grænse til kote ca. 20 i den sydlige grænse. Der findes ingen beplantning indenfor området. Opsummering af miljøvurdering Mulighed for at opføre nye sommerhuse i tilknytning til det eksisterende sommerhusområde vurderes at medføre en positiv påvirkning udvikling af turismen i lokalområdet, og for det lokale erhvervsliv. Øvrige miljøparametre for området Dråby Strand er bevaringsværdigt landskab og geologiske interesser og grundvandsinteresser. Vurdering Området vurderes med sin beliggenhed i umiddelbart sammenhæng med et eksisterende sommerhusområde at være planlægningsmæssigt positivt. Med henvisning til miljøvurderingen skal der i den videre planlægning arbejdes med: Landskabelige hensyn. N SIDE 19

20 NYT SOMMERHUSOMRÅDE VED HOLME Arealstørrelse: ca. 15 ha. Privat Området er udlagt i tilknytning til eksisterende sommerhusområde, som afgrænser området mod sydøst. Mod nordøst afgrænses området af landbrugsjord og mod nordvest af afstandszone til Holme landsby og af Arielvej. Området anvendes i dag til intensivt landbrug. Området er kuperet - med højder som varierer fra kote ca. 4 til kote ca. 12. Opsummering af miljøvurdering Mulighed for at opføre nye sommerhuse i tilknytning til det eksisterende sommerhusområde vurderes at medføre en positiv påvirkning på udviklingen af turismen i lokalområdet, og for det lokale erhvervsliv. Øvrige miljøparametre for området Holme er mulig påvirkning af vandløb, lavbundsarealer, nærmeste vandindvinding, bevaringsværdigt landskab og geologiske interesser. Vurdering Området vurderes med sin beliggenhed i umiddelbart sammenhæng og tilmed bagved et eksisterende sommerhusområde at være planlægningsmæssigt positivt. Med henvisning til miljøvurderingen skal der i den videre planlægning arbejdes med: Landskabelige hensyn. Udarbejdelse af strategi for håndtering af overfladevand, da overfladevand så vidt muligt skal håndteres på egen grund. N SIDE 20

21 SIDE 21

22 BILAG 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØVURDERING Denne miljørapport indeholder strategisk miljøvurdering af Tematillæg til Planstrategi Tillægget skal danne grundlag for ansøgning om: Udlæg af to nye udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Omplacering af kystnære sommerhusområder (20 arealer ønskes udtaget og 5 arealer ønskes udlagt). Udtagelse af tre havnenære områder fra strandbeskyttelseslinjen. Tillægget til planstrategi indeholder ønske om udlæg af konkrete arealer, men ikke bindende rammer eller retningslinjer. Vurderingerne i denne miljørapport tager afsæt i udlæg af de ønskede områder og relevante miljøpåvirkninger som potentielt kan følge heraf, der gives endvidere anbefalinger til afværgeforanstaltninger i den videre planlægning. medfør af habitatdirektivet (Natura 2000-områder og bilag IV-arter) samt vandrammedirektivet (målsatte vandløb og grundvand). Overordnet vurderes at med de rette hensyn, tilpasning og indarbejdelse af afværgeforanstaltninger i den videre planlægning, vil Tematillæg til Planstrategi 2015 kunne gennemføres uden væsentlige miljøpåvirkninger. Temaplanen vil indebære muligheder for at fremme turisme, samt fremme landområdernes udvikling, herunder bosætningsmuligheder og erhvervsudvikling. Planen vurderes overordnet at have positiv effekt på landdistrikternes udvikling og rekreative interesser. Idet den understøtter bosætningen i kommunen og turismen. Omplaceringen af sommerhusområderne sikrer endvidere fortsat rekreativ anvendelse af ubebyggede arealer der i dag er udlagt til sommerhuse. Mulige miljømæssige påvirkninger som er kortlagt i medfør af denne miljøvurdering vil skulle håndteres i den videre planlægning. Væsentligste udfordring i forhold til nyudlæg af udviklingsområder og sommerhusområder vurderes at være hensyn til landskabelige forhold da alle områder er inden for kystnærhedszone og mange er indenfor landskabelige og geologiske interesseområder. Endvidere vil der for en del af områderne skulle tages hensyn til skovbyggelinje, grundvandsinteresser (indvindingsområder, vandindvindingsanlæg, nitratfølsomme og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder) og klimatilpasning i forhold til risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. Men også andre arealmæssige konflikter skal fremadrettet håndteres indenfor de enkelte områder. Ophævelsen af strandbeskyttelseslinjen på tre specifikke lokaliteter i Ebeltoft vurderes ikke at indebære væsentlige miljøpåvirkninger. Der er gennemført vurderinger i forhold til planens mulige påvirkning på opfyldelse af miljøbeskyttelsesmål i SIDE 22

23 BILAG 2 SOMMERHUSOMRÅDER, SOM FORESLÅS UDTA- GET/OMPLACERET I det følgende fremgår de 20 områder, som foreslås at kunne udtages som sommerhusområde og således omplaceres gennem en videre planlægning. Der henvises til det ikke-tekniske resumé af miljøvurderingen på modstående side, samt til den fulde miljøvurderingsrapport, som kan findes på Syddjurs Kommunes hjemmeside. Nedenfor er de 20 områder angivet på oversigtskort. Å L M K I H G F Z Æ Ø O E D X T Q U R C Oversigtskort over de 20 sommerhusområder, som foreslås at kunne udtages/omplaceres. SIDE 23

24 OMRÅDE I Rammeområdenavn: Del af 1.13.S12 Sommerhusområde ved Egsmark Strand, Ebeltoft Arealstørrelse: m 2 Privat Lokalplan ell. lign.: Nej Strandbeskyttelse: Nej Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S12 i Syddjurs Kommuneplan Området ligger øst for Røndevej, modsat den øvrige del af rammeområdet - og fremstår således uden sammenhæng. Området vil udgøre en naturlig del af landzonen og en mindre del vil udgøre en naturlig del af et område syd for, som er udlagt til helårsbolig-formål. SIDE 24

25 OMRÅDE K Rammeområdenavn: Del af 1.13.S12 Sommerhusområde ved Egsmark Strand, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat (Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Nej Strandbeskyttelse: Nej Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S12 i Syddjurs Kommuneplan Området ligger omgivet af et fuldt udbygget sommerhusområde, og anvendes tilsyneladende som fælles rekreativt område, idet det ejes af grundejerforeningen. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 25

26 OMRÅDE L Rammeområdenavn: Del af 1.13.S16 Sommerhusområde ved Handrup, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat (Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Byggeretsgivende servitut med udstykningsplan Strandbeskyttelse: Nej Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S16 i Syddjurs Kommuneplan Jf. udstykningsplan som fremgår af byggeretsgivende servitut skal området anvendes til fælles rekreativt område. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 26

27 OMRÅDE M Rammeområdenavn: Del af 1.13.S13 Sommerhusområde ved Handrup Strand, Ebeltoft, og Del af 1.13.S14 Sommerhusområde ved Lyngsbæk Strand, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat (Vestlig del ejet af Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Byggeretsgivende servitut med udstykningsplan for den østlige del Strandbeskyttelse: Nej Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S13 og 1.13.S14 i Syddjurs Kommuneplan Jf. udstykningsplan, som fremgår af byggeretsgivende servitut, skal den østlige del af området anvendes til fælles rekreativt område. Dertil kommer, at den overvejende del af området er en sø og dermed ikke mulig at bebygge. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 27

28 OMRÅDE U Rammeområdenavn: Del af 4.13.S45 Sommerhusområde ved Isbjerg, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat (Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Byggeretsgivende servitut med udstykningsplan Strandbeskyttelse: Nej Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S45 i Syddjurs Kommuneplan Jf. udstykningsplan, som fremgår af byggeretsgivende servitut, skal området anvendes til fælles rekreativt område. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 28

29 OMRÅDE Å Rammeområdenavn: Del af 3.13.S2 Sommerhusområde - Følle strand vest, Rønde-Ugelbølle Arealstørrelse: m² Privat (Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Lokalplan 34 Strandbeskyttelse: Nej Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 3.13.S2 i Syddjurs Kommuneplan Området er desuden omfattet af lokalplan 34 vedtaget i 2003, som udlægger det konkrete område til rekreativt formål. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 29

30 OMRÅDE C Rammeområdenavn: Del af S9 Sommerhusområde ved Elsegårde, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat Lokalplan ell. lign.: - Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde S9 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 30

31 OMRÅDE D Rammeområdenavn: Del af 1.13.S10 Sommerhusområde ved Boeslum, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat - obs. flere ejere Lokalplan ell. lign.: - Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S10 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 31

32 OMRÅDE E Rammeområdenavn: Del af 1.13.S10 Sommerhusområde ved Boeslum, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat Lokalplan ell. lign.: Nej Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S10 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 32

33 OMRÅDE F Rammeområdenavn: Del af 1.13.S11 Sommerhusområde og off. strand ved Holme, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat Lokalplan ell. lign.: Lokalplan 125 Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S11 i Syddjurs Kommuneplan Området er desuden omfattet af lokalplan 125 vedtaget i 1982, som udlægger det konkrete område til rekreativt formål. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 33

34 OMRÅDE G Rammeområdenavn: Del af 1.13.S11 Sommerhusområde og off. strand ved Holme, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat og Skov- og Naturstyrelsen Lokalplan ell. lign.: Lokalplan 125 Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S11 i Syddjurs Kommuneplan Området er desuden omfattet af lokalplan 125 vedtaget i 1982, som udlægger det konkrete område til rekreativt formål. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 34

35 OMRÅDE H Rammeområdenavn: Del af 1.13.S11 Sommerhusområde og off. strand ved Holme, Ebeltoft Arealstørrelse: m² Privat (Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Lokalplan 125 Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S11 i Syddjurs Kommuneplan Området er desuden omfattet af lokalplan 125 vedtaget i 1982, som udlægger det konkrete område til rekreativt formål. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 35

36 OMRÅDE O Rammeområdenavn: Del af 4.13.S24 Sommerhusområde ved Langbjerg, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat Lokalplan ell. lign.: Nej Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S24 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 36

37 OMRÅDE Q Rammeområdenavn: Del af 4.13.S57 Sommerhusområde ved Fuglsø Strand, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat (Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Lokalplan 243 Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S57 i Syddjurs Kommuneplan Området er desuden omfattet af lokalplan 243 vedtaget i 2003, som udlægger det konkrete område til rekreativt formål. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 37

38 OMRÅDE R Rammeområdenavn: Del af 4.13.S27 Sommerhusområde ved Ormbjerg, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat (en stor del af grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: Nej Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 1.13.S12 i Syddjurs Kommuneplan Området anvendes tilsyneladende som fælles rekreativt område, idet det ejes af grundejerforeningen. Det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 38

39 OMRÅDE T Rammeområdenavn: Del af 4.13.S31 Sommerhusområde ved Strands, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat Lokalplan ell. lign.: - Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S31 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 39

40 OMRÅDE X Rammeområdenavn: Del af 4.13.S40 Sommerhusomr. ved Skødshoved Strand, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat (en stor del af fællesstrand ) og Syddjurs Kommune Lokalplan ell. lign.: - Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S40 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 40

41 OMRÅDE Z Rammeområdenavn: Del af 4.13.S39 Sommerhusområde ved Fyrreklinten, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat (en del af grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: - Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S39 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 41

42 OMRÅDE Æ Rammeområdenavn: Del af 4.13.S37 Sommerhusområde ved Manhøj, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat og Syddjurs Kommune Lokalplan ell. lign.: - Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S37 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 42

43 OMRÅDE Ø Rammeområdenavn: Del af 4.13.S36 Sommerhusområde ved Dejret, Mols-Helgenæs Arealstørrelse: m² Privat (Grundejerforening) Lokalplan ell. lign.: - Strandbeskyttelse: Ja Planfaglig vurdering Området er del af rammeområde 4.13.S36 i Syddjurs Kommuneplan Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og det er derfor oplagt, at udlægge området til rekreative formål i kommuneplanen. SIDE 43

44