Bilag B1. Det Danske Spejderkorps

Transkript

1 Bilag B1. Det Danske Spejderkorps I det følgende bilag en supplerende introduktion til spejderbevægelsen og i Det Danske spejderkorps. B1.1 Spejderbevægelsen Spejderbevægelsen, er startet af Robert Baden-Powell, der fra erfaringer med uddannelse af yngre o fficerer i det engelske militær, udviklede en interesse for ungdomsopdragelse basseret på holdninger, som ansvar, natur, oplevelser m.v. Dette kendes idag som spejderprincipperne og spejdermetoden. Siden starten med lejren på Brownsea Island i 1907, har det udviklet sig til en international og verdensomspændende bevægelse med mere end 25 millioner piger og drenge, samlet i hhv. WA G G G S (The World Association og Girl Guides and Girl Scouts ) og WOSM (The World Organization of the Scout Movement ). Nationalt er der ofte flere spejderkorps, der afspejler det omgivende samfund, mht. k u l t u r, politik og religion. I Danmark findes der KFUM-spejderne, KFUK-spejderne og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) som forkyndende korps, og Det Danske Spejderkorps (DDS) og Grønlandske Spejderkorps som ikke forkyndende. Frivilligt Drenge og Pigeforbund (FDF) er ikke med i spejderbevægelsen, men nævnes alligevel, fordi deres arbejde udadtil minder om spejderarbejde. DDS, KFUM og FDF har hver ca medlemmer. B1.2 Korpset Det Danske Spejderkorps (DDS eller blot korpset) er oprettet i 1909 og er sammenlagt med Det Danske Pigespejderkorps i Ved denne sammenlægning blev strukturen ændret til den der i hovedtræk eksistere idag. For at sikre lige repræsentatione mellem kønnene i udvalgene, måtte alle udvalg maksimalt bestå af 2/3 af det ene køn ( 2/3 dels reglen ) samt dobbeltrepræsentation på en række p o s t e r. For at sikre en jævn udskiftning måtte en leder kun bestride samme post i 6 år. Korpsets mindste enhed er den lokale spejdergruppe af hvilke der er 528 fordelt ud over landet. Grupperne er lokalt samlet i en division af hvilke er er 43. Korpsets øverste myndighed er korprådet der består af repræsentanter fra divisionerne. Det samles hvert andet år for at vælge spejderchefer, korpsledelse, og tage stilling til korpsets fremtidige planer. Ofte omtales korpsets struktur som bestående af en decentral del og en central del, hvor divisionerne er skillelinien. Se udfolds fig. B2.2 i bilag B2. B1.3 Den decentrale struktur - Gruppen Grupperne er selvstændige enheder, der anerkender korpsets formål og arbejdsgrundlag, og betaler korpskontingent i forhold til medlemsantallet. Gruppen er ellers økonomisk selvstændig, dog således at ved nedlæggelse tilfalder værdierne korpset. Selvom grupperne har metodefrihed, og at der er mange måder at leve op til korpsets formål og arbejdsgrundlag, er der nogle kraftige fællestræk. S Christian Kirkegaard 95

2 Gruppen er aldersdelt i de fem grene Mikrospejdere, 6-8 år. Minispejdere, 8-10 år. Juniorspejdere, år. Spejderne, år. Senior spejdere, år. Gruppestørrelser og kønssammensætning varierer meget men en typisk gruppe er en blandet pige- og drengegruppe med mini-, junior- og spejderafdelinger med ca i hver, 5-10 seniorer og ca. 15 ledere. Alle grene har en afdelingsledelse bestående af en voksen afdelingsleder og nogle voksne assistenter. De enkelte grene har normalt underopdelt børnene i mindre grupper kaldet patruljer, hvoromkring arbejdet centreres. De enkelte afdelinger er selv ansvarlige for at planlægge og afvikle aktiviteter. Gruppens pædagoiske og ledelsesmæssige linie, samt den praktiske drift foretages af gruppeledelsen, der består af de alle ledere og assistenter, samt af dem valgte gruppeleder. Gruppelederen er den ene af de tre tegningsberettigede og har opgaver og ansvar analogt til en direktør. Gruppen har en forældredomineret bestyrelse kaldet gruppestyrelsen, der varetager de fysiske forhold omkring gruppen, som økonomi, PR, lokaleadministration mv. Gruppestyrelsens civile del vælges årligt af grupperådet (gruppens generalforsamling) bestående af forældre og medlemmer over 15 år. B1.4 Overgangen til den centrale struktur - Divisionerne Til at inspirere og vejlede de enkelte grupper, varetage formidling mellem grupper og korps, samt planlægge, koordinere og gennemføre initiativer og fælles aktiviter i lokalområdet findes der 43 divis i o n e r. Divisionen består af grupperne, og dens ledelse består af to divisionschefer (DC er) og en række divisionsassistenter (DA er). Divisionsassistenterne repræsenterer hver deres gren, samt områder som ledertræning, PR, søarbejde mv. Divisionsledelsen, samt de to divisionchefer vælges af gruppernes afdelingsledere. Divisonen har også en styrelse, der bl.a har det økonomiske ansvar. Denne vælges årligt af divisionsrådet bestående af en leder-, en forældre- og en ungdomsrepræsentant fra de respektive grupper. Se udfolds fig B2.1. i bilag B2. Tidligere var divisionerne samlet i 12 distrikter, med lignende opbygning, som divisionerne. Disse blev nedlagt i 1991 og erstattet af 6 områder. Disse områder er af mere formel end praktisk betydning, idet de ingen styrelse og ledelse har. De benyttes mest af seniorgrenen til at koordinere aktiviteter for D A er for seniorerne (DASEN er), klanledere og seniorer. B1.5 Den centrale struktur Den centrale struktur eller landsorganisationen består af to dele, hvor den ene forsigtigt kan karakteriseres som den lovgivende, mens den anden som den udøvende. 9 6 Christian Kirkegaard

3 Den lovgivende består af et repræsentantskab - korpsrådet. Dette er korpsets øverste organ. Det består af følgende repræsentanter fra hver af de 43 divisioner: Divisionsstyrelsesformand, divisionkasser e r, to divisionschefer, en forældrerepræsentant, en lederrepræsentant og en ungdomsrepræsentant. Korpsrådet samles hvert andet år, for at debatere og vedtage planer, budgetter, lovændringer mv. Herudover vælges en korpsledelse (KOL) bestående af to spejderchefer, samt fire kvinder og fire mænd. I et forsøg på at effektivisere korpsledelsen er der så sent som november 1999 vedtaget at slanke den fra ialt 16 personer til nuværende 10. Korpsledelsen konstituerer sig selv. Korpsledelsen har følgende opgaver at varetage i den kommende to-års periode: ledelse, såvel personalepolitisk som økonomisk, interne og eksterne relationer, nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til at udføre de af korpsrådet vedtagne planer. Af de arbejdsgrupper, der skal bistå KOL er programudvalget nok den vigtigste, idet det er her programarbejdet planlægges og udføres. Denne seminaropgave omhandler netop programudvalget, hvorfor dette behandles specielt i næste afsnit. Herudover er der et korpskontor på Holmen i København, hvor korpsets 25 eneste lønnede medarbejdere er ansat. Korpskontoret varetager al administration under ledelse af en generalsekretær. Personalet er opdelt i fire grupper: P rogramledelsen, der yder støtte og koordinering til programudvalget, herunder udvikling og drift af ledertræningen, arbejdsstof og tiltag som Ansvar Følgende udvalg sorterer under denne ledelse: Programudvalget (Arbejdsgrupper for ledertræningen, spejdercentrene, søspejderne, Seniorgrenen, spejdergrenen, juniorgrenen, minigrenen og mikrogrenen), PU-valgregler, Ansvar 2000, Ung i styrelsen, Fjeld, Handicap, JOTA, N a t u r- og miljøpolitik, Spejderhjælpen, Tænkedag, Søarbejdsgruppen, Orkesterarbejde) Serviceledelsen udgiver medlemsblade, som Broen, Spejd, Korpsinfo. Herudover tager de sig af trykkeri, kontakt til pressen, internet, støtte til PR-udvalget. Under seviceledelsen er der også ansat tre decentrale konsulenter, der bistår grupper i vanskeligheder. Følgende udvalg sortere under denne ledelse: SMUK, PR Service, Profil, Lovarbejdsgruppen, Spejderidé udvalg, Broen Redaktion, Spejds Redaktion, Webredaktionen, Decentrale konsulenter, Anvend.af korpsets logo/navn, Annoncering i DDS, Øvrige decentrale opgaver, Informationspolitik for DDS. Ekstern ledelse yder støtte til internt-, nationalt- og internationalt udvalg. Underledelsen sorterer følgende udvalg: National politik, International politik, Det Internationale møde, Ghana udvalget, U-puljen, DUF, Pigespejdernes Fællesråd (PFD), Pigespejdernes Verdensforbund, Friluftsrådet, Fællesrådet for Danmarks, Drengespejdere (FDD), Forretningsorden for Fællesrådet for, Danmarks Drengespejdere, Drengespejdernes Ve r- densforbund, (WOSM), Danske Spejderes Fællesråd, Meulengraht arven, Collerup Jørgensens Mindelegat, Samrådet, Korinth efterskole, Ulandspolitik, Pindstrup Centret. Ø k o n o m i l e d e l s e n v a r e t a g e r, regnskab, medlemsregistrering, forsikringer og kontakt til det offentlige og tipsmidlerne via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Under økonomiledelsen sorter følgende udvalg: Regnskabsprincipper, Vejledning for udvalg, Ejendomsudvalget, Koordinationsgruppen, Museumsudvalget, Lotteriudvalget, Kursusskibet "RAN", Holmens kontaktudvalg, A k t i v i t e t s g r u p p e n. Christian Kirkegaard 97

4 Økonomisk har korpset ( grupper og divisioner ikke medtaget) en omsætning på ca 32 mill. kr (1998). Indtægterne kommer fra kontingenter, tipstilskud og udlejning af hytter. Udgifterne går væsenligst til drift af korpskontor, samt udvalg. Her forvalter programudvalget inklusiv ledertræningen ca. 6 mill kr. årligt. B1.6 Pro g r a m u d v a l g e t. Programudvalget er det eneste lovfæstede udvalg, dvs. det er det eneste udvalg som korspledelsen ikke har ledelsesmæssig kompetence til at ændre på sammensætningen af. Dog er udvalget formelt nedsat af korpsledelsen og er dog også overfor korpsledelsen ansvarlig for indholdet i og gennemførelse af korpsets program, herunder arbejdsstof, ledertræning og voksenudvikling. Programudvalget består af en mandlig og kvindelig formand udpeget af korpsledelsen, samt to valgt fra de respektive landsforsamlinger for divisionsassisteter, samt fra søspejderene, ledertræningen og s p e j d e r c e n t r e n e. Hertil kommer at korpsledelsen har valgt at lade sig repræsentere med to personer. Til programudvalget er der knyttet en stabsfunktion uden stemmeret bestående af to sekretærer og to konsulenter. Ialt 24 personer. Se udfolds fig.b2.2 i bilag B1. Landsforsamlingerne (DA-forsamlingerne), der vælger hovedparten af programudvalget, består af divisionsassistenterne fra de enkelte grene. Disse samles to gange årligt på DA-møder for at få information, erfaringsudveksle og debatere tiltag. Foruden at DA-forsamlingerne vælger repræsentanter til programudvalget, vælger de også typisk blant DA erne 4-8 personer til en støttegruppe for deres repræsentanter i programudvalget, også kaldet en grengruppe. De der vælges til programudvalget er formænd for støttegrupperne. Arbejdsgrupperne for søspejderne og spejdercentrene er valgt på lignende måder. Ledertræningen har tillige en egen struktur med flere store arbejdsgrupper. Strukturen, der omfatter programudvalget, grengrupperne, DA-forsamlingerne og i sidste ende de enkelte divisionsassistenter og ledere, kan karakteriseres som den udøvende del af den centrale strukt u r, i modsætning til den lovgivende, som beskrevet indledningsvis i afsnit B1.5. B1.7 Korpsets idegrundlag formål og metoder. D D S s grundlag kaldes spejderideen, og betår af de internationale spejderprincipper, idegrundlaget, formålet, spejdermetoderne og spejderlov, -lov og -løfte. DDS' idégrundlag Det Danske Spejderkorps er en frivillig, ikke-partipolitisk opdragende bevægelse af børn og unge vejledt af voksne. Korpset er åbent for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro. Korpset arbejder i overensstemmelse med et formål, nogle principper og en metode. DDS' formål 9 8 Christian Kirkegaard

5 Korpsets formål fremgår af grundlovens 3 og 4: DDS har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. I vores arbejde bestræber vi os på at udvikle de grundlæggende sider af mennesket. Vi arbejder derfor med de fysiske, intellektuelle, sociale, åndelige, følelsesmæssige og kreative sider af mennesket. Vi ser disse sider som en helhed. Spejderprincipperne: Tre principper danner grundlag for vores arbejde: Den enkelte: spejderen har ansvaret for sin egen udvikling Omverdenen: spejderen viser respekt for medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar over for naturen og det samfund, vi er en del af Det åndelige: spejderen bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end mennes k e t Disse tre principper genfinder vi i spejderlov, spejderløfte og motto: Spejderloven: Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for at finde sin egen tro og have respekt for andres at værne om naturen at være en god kammerat at være hensynsfuld og hjælpe andre at være til at stole på at høre andres meninger og danne sine egne at tage medansvar i familie og samfund Spejderløftet: Jeg lover at holde spejderloven Motto: Vær beredt S p e j d e r m e t o d e n : Spejdermetoden er en samlet pædagogik som beskriver de aktiviteter, som spejderne arbejder med, den arbejdsform, som spejderne bruger og den måde, spejderarbejdet bliver ledet på. Spejdermetoden består af otte elementer: O p l e v e l s e r Learning by doing P a t r u l j e l i v Christian Kirkegaard 99

6 F r i l u f t s l i v V æ r d i e r Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder S a m f u n d s l i v B1.8 Korpsets hovedindsatsområder. Hovedindsatsområder; er områder hvor vi alle, grupper, divisioner og korps, skal gøre stor indsats i de kommende år. Dette arbejde skal udføres i grupper og divisioner. Hovedindsatsområder er områder fra spejderidéen, som vi ønsker at styrke. For at støtte dette arbejde har vi oså vedtaget nogle servicemål. Hovedindsatsområde 1: Fokus på Patruljeliv og kammeratskab år Patruljeliv er vores vigtigste arbejdsmetode, det er derfor nødvendigt, at den passer til vores børn og unge. Når patruljen fungerer, oplever vores spejdere et godt kammeratskab, der giver et godt fundament for udvikling af ansvarlige spejdere. Modsat giver et dårligt fungerende patruljeliv ringe vilkår for det gode kammeratskab med det resultat, at flere spejdere vælger at stoppe i bevægelsen. De næste to år vil vi derfor sætte fokus på Patruljeliv og Kammeratskab med det mål at få det til at fungere optimalt over hele linjen. Hovedindsatsområde 2: Fokus på Lederne i DDS år I DDS skal vi gøre os klart, hvilke slags ledere, der i fremtiden skal afspejle spejderidéen. Vi skal være gearet til forandring og vi skal kunne tilpasse os de unges ændrede holdning til ansvarlighed, engagement og demokrati. For at tiltrække de ledere vi ønsker, er det vigtigt at sende klare signaler, og vi skal blive bedre til kommunikere, hvad vi forventer af vores ledere. I dag består ledermassen af mange løsere ledere/hjælpere/ gamle seniorer og få kerneledere, derfor klager mange grupper og divisioner over ledermangel. Hvis vi ønsker at tiltrække de stærke kerneledere, skal vi signalere, at i DDS venter der et stort, betydningsfuldt og udfordrende lederarbejde. Derfor vil vi bruge yderligere to år med stærk fokus på lederne. Hovedindsatsområde 3: Fokus på Samfundsliv og et DDS for alle år Medlemmerne i DDS er hovedsageligt velfungerende børn og unge. Vi siger, vi har plads til alle, men praksis viser noget andet. Vi mangler medlemmer, der i højere grad afspejler befolkningssammensætningen i vores samfund. Mange børn og unge, der er bogligt svage, handicappede, socialt svage, sent udviklede eller på andre måder svagt fungerende kunne have stor glæde og fordel af vores tilbud om personlig udvikling og godt kammeratskab. Det gælder også en anden stærkt underrepræsenteret gruppe: indvandrere og deres efterkommere. Andre kulturbegreber og traditioner end de alment danske gør det ofte vanskeligt for vores nye danskere at etablere en positiv kontakt til det nye land og dets indbyggere. DDS kan og skal løfte en væsentlig opgave på dette område, så korpset er åbent for alle uanset oprindelse, race og tro. Derfor vil vi sætte fokus på samfundsliv og et DDS for alle Christian Kirkegaard

7 B1.9 A n s v a r College for L e a d e r s h i p. Ansvar College for Leadership - er et samarbejde om ledelsesudvikling. Ansvar 2000 sætter fokus på værdier og ansvar i det daglige ledelsesarbejde. Ansvar 2000 lægger vægt på 6 grundværdier: engagement og ægthed, respekt og tillid samt frirum og erkendelse. Målsætningen er at gennemføre udviklingsforløb, der med værdier som drivkraft skaber relevante forandringer gennem handling. Ansvar 2000 skaber en indsigt og forståelse hos lederne, som ingen af parterne kan skabe hver for sig. Til dags dato har Danfoss, Den Danske Bank, Det Danske Spejderkorps, Post Danmark, Rambøll og Rigspolitiet samarbejdet i Ansvar Historien bag A n s v a r 2000 I starten af 90'erne tog Det Danske Spejderkorps kontakt til en række virksomheder for at opnå økonomisk støtte til en større kampagne for at tiltrække flere frivillige ledere. 5-6 virksomheder meldte sig som interesserede samarbejdspartnere til et projekt om ledelse og uddannelse af ledere. Særligt tre forhold havde vakt virksomhedernes interesse for at samarbejde med DDS: 1) Hvordan lykkes det spejderne at få en lang række voksne mennesker til at gøre en ulønnet, frivillig indsats, hvor det er identifikationen med spejderideen (værdierne i spejderarbejdet), der er den bærende motivationsfaktor. 2) Hvordan kan en organisation med en relativ løs struktur formidle et værdigrundlag, så alle i virksomheden kender og arbejder efter værdierne. 3) Hvordan kan spejdernes erfaringer med at opdrage til ansvarlig-hed overføres til en virksomhed, der i høj grad har et behov for medarbejdere og ledere, der er i stand til at handle selvstændigt og tage ansvar. For DDS var samarbejdet oplagt. DDS ønskede at blive klogere på, hvorfor deres metoder egentlig v i r k e r, og der var en interesse for at lære af virksomhedernes evne til at analysere og omsætte ideer og visioner til handling. DDS så herudover en interesse i, at spejderledere og lederuddannelsen kunne blive kendt og anerkendt af virksomhederne. Alle parter kunne på den måde se en fordel i et samarbejde, og i 1994 startede et pilotprojekt med deltagelse af DDS, Danfoss, Den Danske Bank og Rambøll. Samarbejdet har gradvis udviklet sig til at omfatte kursusaktiviteter, konsulentbistand, konceptudvikling, instruktørudvikling mv. Efter 2 års samarbejde havde projektaktiviteterne et sådant omfang, at man valgte at danne en selvstændig forening - Ansvar hvor parterne er ligeværdige medl e m m e r. A n s v a r 2000 idag. I dag samarbejder Rambøll, Rigspolitiet, Den Danske Bank, Det Danske Spejderkorps og Post Danmark i Ansvar De fem parter er hver for sig meget forskellige som henholdsvis en selvstændig kommunikations- og servicevirksomhed, en finansiel servicevirksomhed, en teknisk rådgivningsvirksomhed, en ide-bestemt børne- og ungdomsorganisation og en offentlig service-og myndighedsorg a- n i s a t i o n. Christian Kirkegaard 1 0 1

8 For alle gælder det dog, at aktiviteterne er forankret i et værdi-grundlag, enten i form af en mission, en virksomhedsfilosofi eller som et idégrundlag. Et fælles træk i disse er ønsket om at udvise ansvar over for samfundet og have respekt for det enkelte menneske. For alle 5 organisationer gælder, at den vigtigste formidling af, hvad organisationen står for (værdierne), sker i mødet mellem medarbejdere, frontlinjeledere, spejderlederne, kunder, brugere og/eller børn. Fig. B1.1 Det Danske Spejderkorps s logo Christian Kirkegaard