Træningsprincipperne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træningsprincipperne"

Transkript

1 Træningsprincipperne for uddannelsen i Det Danske Spejderkorps Introduktion Denne udsendelse af DDS træningsprincipper har til hensigt at genudvikle en viden eller genfortælle historien om arbejdsgrundlaget for vores uddannelse. Det er en historie, der ikke har været fokus på i en længere periode, og ideen er at bevidstgøre os alle om, hvad vi gør, når vi uddanner. Mange nye kræfter er kommet til i arbejdet med uddannelsen i DDS, og udviklingen i uddannelsesverden omkring os er også i forandring. Derfor tager vi nu tråden op igen her. Det, som vi tager for givet Når man laver et kursus, er der nogle helt indlysende ting, man som instruktør skal vide og kunne, og som man på en eller anden måde videreformidler til kursusdeltagerne; men nedenunder ligger mere. Bag enhver aktivitet, vi laver på et kursus, er der et formål, en ide, en historie, en oplevelse, en erfaring. For hver instruktion, vi giver, er der en masse underliggende viden, som vi trækker på. Tit trækker vi hver især på vores oplevelser, historie, erfaring eller definition og tager for givet, at alle de andre i teamet forstår en aktivitet, en metode eller en definition på samme måde, og så glemmer vi at tale sammen om det i teamet eller undlader det simpelt hen. Strengt taget er det denne dybere viden, alle disse ekstra forkundskaber hos instruktøren, vi gerne vil give os alle et fælles sprog om. Et fælles sprog fremmer forståelsen og giver bedre kurser For at styrke dette fælles sprog og fortsat udvikle kurserne i DDS til fordel for alle medlemmerne i korpset, sætter vi her en samtale i gang, der kan styrke refleksionsgrundlaget, udvikle vores indbyrdes forståelse og gøre uddannelsen i DDS forbilledlig. Gennem en bedre uddannelse får de ledere og spejdere, der deltager i vores kurser, større selvtillid til at optræde ansvarligt lokalt og globalt og bliver i stand til at foretage de valg, hvorved de kan skabe en bedre verden. Og efter kurserne kan de skabe den samme positive effekt i mødet med spejderne hjemme i deres grupper. DDS Uddannelse Marts

2 Overblik Hvad er et træningsprincip? Et træningsprincip er en grundlæggende regel eller norm, som bevidst bliver fulgt, baseret på en holdning eller adfærd i træningssituationer; principper, der vurderes som de bedste til at opnå DDS formål, og som er i overensstemmelse med DDS værdier. Hvordan arbejder det enkelte team og den enkelte instruktør med DDS træningsprincipper? I forbindelse med planlægningen af et kursus vil det være naturligt at se på, i hvor høj grad kurset lever op til træningsprincipperne. Med udgangspunkt i dette dokument kan man holde enkelte elementer i kurset og kurset som helhed op mod træningsprincipperne for at sikre sig, at kurset som samlet forløb bredt afspejler indholdet deri og med en nogenlunde ligelig vægtlægning på de forskellige principper. Træningsprincipperne skal i hele kursusforløbet være tydelige for såvel teamet som deltagerne. Hvorfor arbejder vi i DDS Uddannelse med træningsprincipper? Uddannelse i DDS har til opgave at skabe bedre spejderarbejde for spejderne i grupperne landet over. Når deltagerne kommer hjem fra et kursus, omsætter de deres oplevelser og erfaringer i spejderarbejdet i deres gruppe, afdeling eller patrulje (Læs mere om Ledestjernen og Vejen derhen i APPENDIX 2). Uddannelsen i DDS tager sit udgangspunkt i Spejderideen (se APPENDIX 1), men er til stadighed åben for udviklingen i det omgivende samfund i Danmark og ude i verden. Det vil sige, at vi på en gang er tidssvarende og trofaste i forhold til vores værdier - vi har billedligt talt både vinger og rødder. Arbejdet med træningsprincipperne er en måde at holde kursusteams fast på de ting, der giver kvalitet i et DDS-kursus, og som gør kurset unikt i forhold til kurser i andre sammenhænge. Fem træningsprincipper Uddannelsen i DDS tager udgangspunkt i fem Træningsprincipper: 1. Learning by doing - vi lærer gennem erfaring 2. Du og jeg vi møder kursusdeltagerne, hvor de er 3. Ansvar for egen udvikling vi udvikler os i fællesskab med andre 4. Det gode eksempel - vi spejler os i andre 5. Mulighedernes rum et rum, der skal udforskes Du og jeg Ansvar for egen udvikling Det gode eksempel Der er en indbyrdes vekselvirkning mellem de fem principper, hvis basis er Spejderbevægelsens grundlæggende principper. Learning by doing Mulighedernes rum 2

3 1. Learning by doing - vi lærer gennem erfaring Hvad er Learning by Doing? Learning by doing er et central element i Spejdermetoden og i uddannelsen af både børn og voksne. Deltagerne lærer ved selv at være aktive i aktiviteterne og ved at prøve tingene af i praksis. Dette ses som modsætning til den situation, hvor der står en instruktør og fortæller alt, mens deltagerne blot hører passivt efter. Princippet om at lære tingene ved at afprøve dem i praksis kaldes også erfaringspædagogik og blev udviklet af amerikaneren John Dewey i begyndelsen af 1900-tallet. Ideen er, at når en person deltager i en aktivitet, opstår der en undren, især hvis aktiviteten udvikler sig anderledes end forventet. Her vil deltageren så prøve at finde andre løsninger gennem refleksion. Hvordan arbejder vi med Learning by doing? Vi afprøver aktiviteter af alle slags og søger herefter sammen med kursusdeltagerne at skabe læring ved at få dem til at reflektere over det, de har afprøvet. Dette sker gennem gode spørgsmål og god tid til samtalen. Når man har haft en oplevelse gennem en aktivitet eller et oplæg, reflekterer man over den, så man efterhånden forstår, hvad der ligger bag aktiviteten og kan anvende denne læring i en ny sammenhæng. Man bliver simpelt hen i stand til at drage læring ud af oplevelserne. Hvorfor arbejder vi med Learning by doing? Når deltagerne deltager aktivt i en instruktion, en leg eller en opgave, lever de sig ind i den og får afprøvet deres viden og holdninger over for de andre i gruppen. Vi arbejder med Learning by doing, fordi vi derigennem ønsker at skabe ansvarlige og engagerede samfundsborgere, der vil medvirke til at skabe en bedre verden, og fordi forskningen viser, at det man har været aktivt medvirkende i, er noget af det, man lærer mest af. 4. Eksperiment Ny handling og afprøvning af teori i nye situationer (Hvordan kan man anvende det lærte?) 1. Erfaring Oplevelse (Hvad sker der?) 3. Begrebsdannelse Konklusion og vurdering (Hvilke konklusioner kan man lave?) 2. Eftertænksomhed Observationer, refleksion og analyse (Hvad sker der, og hvad betyder det?) Figur - Kolbs Læringscirkel: Illeris, K. (2006): David Kolb s teori om læringsstile, s I: Andersen (red.), Læringens og tænkningens stil, Billedsøe & Baltzer Forlagene 3

4 2. Du og jeg vi møder kursusdeltagerne, hvor de er Hvad vil det sige at møde deltagerne der, hvor de er? At møde deltagerne der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i deres situation. Det vil sige, at man tilrettelægger sit kursus, sådan at deltagerne oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Hvordan møder vi deltagerne der, hvor de er? Udgangspunktet du og jeg understreger, at kursusteam og deltagere er ligeværdige og forventer gensidig respekt og forståelse. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke vore egne ideer tillidsfuldt til forskellige modtagergrupper og møde andre med empati. Vi møder deltagerne, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er deltagerne kommet på kursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra deltagernes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som patruljen. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere sine formidlingsformer og være opmærksomme på deltagernes læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og instruktører. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er Spejderlovens ideer om at være en god kammerat, at tage ansvar og være hensynsfuld og hjælpe andre. Dette beskrives også som den anerkendende tilgang, hvor alle deltagere i et kursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Deltagerne har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder deltagerne, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre. 4

5 3. Ansvar for egen udvikling - vi udvikles i fællesskab med andre Hvad vil det sige at tage ansvar for sin egen udvikling? Den personlige udvikling og den personlige læring er et kerneelement i Spejderideen. Enhver leder medbringer en lang række kompetencer af personlig og faglig karakter til sit spejderlederjob. Det kan være kompetencer, man har fra sit job, sin uddannelse eller andre fritidsaktiviteter. Når der sættes ord på disse forskellige og mangeartede kompetencer, skabes der grundlag for videre udvikling. Hvordan skaber vi rammerne for, at kursisterne tager ansvar for deres egen udvikling? Det er kursistens eget ansvar at møde med en lyst til læring og udvikling på et kursus; men det er teamets opgave at etablere rammer, som fremmer, at det sker. I første omgang handler det om, at den enkelte bliver opmærksom på de kompetencer, han eller hun besidder. Dernæst handler det om at definere, hvordan kompetencerne kan anvendes og videreudvikles i spejdersammenhæng. Dette kan ske gennem afprøvning og refleksion, som omtalt under punkt 1 - Learning by doing. Når deltageren skærper sin opmærksomhed på, hvad der giver læring for hende eller ham, bliver vedkommende i stand til selv at opsøge læring og skabe sit eget udviklingsrum. Forudsætningen for at tage ansvar er, at den enkelte oplever, at det giver mening at handle, at det er trygt at agere i situationen, samt at handling er mulig, f.eks. ved at de rigtige ressourcer og rammer til stede. Selvom den enkelte tager ansvar for sin egen udvikling, er denne ikke overladt ganske til sig selv, og den enkeltes udvikling skal ikke ske på bekostning af andre. Når den enkelte lærer i spejdersammenhæng, sker det typisk i patruljen, hvor medlemmerne agerer i forhold til andre og i samspil med andre. På den måde danner fællesskabet rammerne, så den enkelte kan forløse fællesskabet. Hvorfor skal man tage ansvar for sin egen udvikling? At tage ansvar for egen udvikling er et centralt element i Spejderprincipperne internationalt, hvoraf det fremgår, at den enkelte spejder og leder er ansvarlig for sig selv (Duty to self som beskrevet i APPENDIX 1). På denne måde efterlever vi DDS formål om at udvikle (børn og) unge til vågne og selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Samtidig er vi også drevet af den ide, at motivation og engagement fremmer den enkeltes læring og skaber en bedre spejderleder. Når kursusdeltagerne har fundet guldet i sig selv, kan de bringe dette videre til andre. 5

6 4. Det gode eksempel - vi spejler os i andre Hvad er det gode eksempel? Når deltagerne møder en instruktør eller et team, sker det med en forventning om at finde en at se op til og lade sig inspirere af både i det faglige og i den personlige adfærd. Det er et ansvar, som man som instruktør skal tage på sig og være stolt af. At være et godt eksempel vil sige at være forbilledlig, at være en god rollemodel i vores måde at tale og handle på. Det er i orden at fejle, men det er vores adfærd efter fejlen, der kan være til positiv inspiration for andre. Hvordan kan instruktørerne og KSL være eksemplariske på et kursus? Man skal som instruktør og team på et kursus være en inspirationskilde både i det faglige og det metodiske, når man møder deltagerne. Det faglige skal man gerne kunne anvende direkte hjemme efter kurset, mens adfærden bliver et eksempel til efterlevelse og stræben for kursisten. Man må gerne begå fejl; men man bevarer sin autoritet ved at indrømme dem og tage ved lære. Når man er eksemplarisk, gør man det, man siger. Man lever sine værdier ud i praksis, og det er i handlingen, man bliver vurderet på sin troværdighed. En konkret måde vil fx være at være der for kursisten på et kursus, at lytte frem for at tale, at overholde aftaler, kort sagt ved at være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. Hvorfor er det vigtigt, at instruktørteamet optræder som det gode eksempel? Det er vigtigt, at kursusteamet er et godt eksempel, fordi det er ideen i at være medlem af en værdibaseret bevægelse. Spejderarbejdet bygger på nogle grundlæggende værdier og metoder (APPENDIX 1). Kun når deltagerne ser disse værdier og metoder gennemført og oplever dem på deres egen krop, bliver de i stand til at tage dem på sig og videregive dem til andre. 6

7 5. Mulighedernes rum et rum, der skal udforskes Hvad vil det sige at udforske mulighedernes rum? Når man udforsker mulighedernes rum, søger man i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af kurset at genforhandle, hvad det er, vi som team og som kursus brænder for, at være åbne for nye måder at gøre tingene på, ikke stille sig tilfreds med plejer og afsøge mange muligheder, inden vi vælger. Det sker som individ, i teamet og i samspil med deltagerne. Hvordan arbejder vi med at udforske mulighedernes rum? Det handler om kreativitet, når vi leger og udforsker muligheder, men også om efterfølgende at sortere i mulighederne og lave en kobling mellem det nytænkende og det relevante for teamet og kurset. Endelig skal ideerne føres ud i livet. I mange sammenhænge snakker det omgivende samfund om kreativitet og innovation, men i spejderarbejdet er det tit det legende, vi har i fokus. Det er tit, når vi går ind i mulighedernes rum, at vi får den energi og dynamik, der giver mod på mere. Mulighedernes rum handler også om, at finde løsninger, når vi er underlagt begrænsninger og anvende ressourcer på en ny måde. Vi udfordrer hinanden, vi undres sammen, vi løfter os fra historien, vi tager aktiv stilling, vi lytter til hinanden, vi udnytter hinandens forskellighed, bygger oven på hinandens input og skaber ny mening. Hvorfor arbejder vi med at udforske mulighedernes rum? Ved at arbejde med mulighedernes rum sikres kurser af højeste kvalitet. Vi udvikler også evnen til at tænke nyt ved hele tiden at skærpe bevidstheden om at gøre tingene lidt bedre eller forny os. Vi søger ind til kernen af det, vi brænder for, og det, som skaber mening og giver energi nu. Dette sker på baggrund af den gensidige respekt for hinanden og overbevisningen om, at den enkelte kan bidrage til fællesskabets udvikling. 7

8 ØVELSE / MODEL: Hvor er træningsprincipperne i vores kursus? Learning by doing Hvordan arbejder vi allerede med dette træningsprincip på vores kursus? Hvilke nye måder eller vinkler kunne vi arbejde med dette princip på? Hvilken effekt vil det have på kurset og på kursusdeltagerne? Møde deltagerne der, hvor de er Den enkelte tager ansvar for sin egen udvikling Det gode eksempel Udforskning af mulighedernes rum 8

9 APPENDIX 1: SPEJDERIDEEN Fra DDS grundlov: 3. Formål 1. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden Som medlemmer kan korpset optage børn, unge og voksne, som vil love at holde spejderloven. 2. Spejderloven Den, der er med i spejdernes fællesskab gør sit bedste for at finde sin egen tro og have respekt for andres at værne om naturen at være en god kammerat at være hensynsfuld og hjælpe andre at være til at stole på at høre andres meninger og danne sine egne at tage medansvar i familie og samfund 3. Spejderløftet Jeg lover at holde spejderloven Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. Personlige udviklingsområder I DDS udvikler vi spejderne på seks områder: Fysisk Intellektuelt Socialt Åndeligt Følelsesmæssigt Kreativt De 3 internationale spejderprincipper Den enkelte (Duty to self): Spejderen har ansvaret for sin egen udvikling. Omverdenen (Duty to others): Spejderen viser respekt for medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar overfor naturen og det samfund, vi er en del af. Det åndelige (Duty to god): Spejderen bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end mennesket. Motto Vær beredt SPEJDERMETODEN Spejdermetoden er et sammenhængende og fremadskridende program, der giver den enkelte spejder mulighed for personlig udvikling i overensstemmelse med DDS' formål og principper. Oplevelser Learning by doing Patruljeliv Friluftsliv Værdier Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv Den helhed og sammenhæng, som disse elementer er et udtryk for, er et særkende for DDS - og ingen af elementerne kan derfor udelades i det daglige spejderarbejde 9

10 APPENDIX 2: LEDESTJERNEN OG VEJEN DERHEN Ledestjernen for DDS Uddannelse Uddannelsen giver bedre spejderarbejde Deltagerne omsætter det lærte til udvikling af deres daglige spejderarbejde. Uddannelsen er synlig og anerkendt Vores uddannelse er kendt og anerkendt af såvel DDS medlemmer som af vores omverden. Uddannelsen inspirerer til fortsat udvikling og vækst Vores uddannelse er inspirerende og fremmer alles fortsatte udvikling. Den motiverer alle til hele tiden at udfordre sig selv og sit spejderarbejde. Uddannelsen inspirerer grupperne til at skabe vækst. Uddannelsen bygger bro DDS Uddannelse fungerer som brobygger for uddannelsestilbud fra hele det centrale DDS. Vi laver uddannelse i samspil med omverdenen og resten af DDS. Vejen derhen for DDS Uddannelse Uddannelse for alle Vi vil tilbyde uddannelse af alle både individ, patruljer, teams, afdeling, gruppe, division og centrale enheder. Uddannelse af høj kvalitet Uddannelse skal have et højt fagligt niveau, være relevant og leveres af kvalificerede instruktører. Vi vil sikre, at vi har de bedste instruktører via udvælgelse, uddannelse og træning. Uddannelse hvor du er Vi vil tilbyde uddannelse, hvor det er mest hensigtsmæssigt for deltageren. Uddannelsen tilpasses i niveau og form, så den enkelte deltager nås bedst muligt. Tidssvarende kommunikations- og formidlingsformer inddrages, hvor det relevant. Uddannelse giver veldefinerede kompetencer Vi vil tydeliggøre, hvilke kompetencer deltagerne opnår. Kompetencerne skal beskrives, så deltagerne også kan se relevansen i forhold til civilt arbejde. Uddannelsen vil arbejde med viden, færdigheder, holdninger og værdier. Uddannelsen foregår i samspil med omverdenen Vi vil hente inspiration fra og samarbejde med andre korps, WOSM, WAGGGS, offentlige og private virksomheder og andre organisationer. Vi formidler relevante uddannelsestilbud fra udbydere uden for DDS. Uddannelsen bygger på spejderideen Vi vil uddanne og udvikle med udgangspunkt i Spejderideen og Spejdermetoden, hvor patruljeliv og learning by doing er grundlæggende formidlingsprincipper. 10

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Udvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE

Udvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE Udvikling 2017-2020 UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE FORMÅLET OG ARBEJDET Spejderarbejdet er ambitiøst og ønsker at udvikle spejderne. Det ønsker vi også hos Ravnehus Spejderne, og vi arbejder ud

Læs mere

Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps

Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps INDHOLD 3 Forord 5 Formål 6 Spejderprincipperne 8 Spejdermetoden 12 Spejderidéen kort fortalt Kolofon Spejderidéen Baseret på hæftet Spejderidéen

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forventninger til divisionsledelserne

Forventninger til divisionsledelserne Forventninger til divisionsledelserne Divisionsledelsernes formål Divisionsledelser i Det Danske Spejderkorps har til formål at understøtte gruppernes daglige arbejde, udvikling og vækst. Divisionsledelsernes

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter

Læs mere

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Vores mission og vision i. altid i bevægelse- Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Budget og udviklingsplan

Budget og udviklingsplan 2010 Regnskab og beretning 2011 Budget og udviklingsplan Indhold Nibe Spejdernes DDS værdier og mål 3 Beretning for år 2010 4 Regnskab 2010 5 Budget 2011 9 Børneattester 10 Udviklingsplan for Nibe Spejderne

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Strategi for Ledelsesudvikling i Det Danske Spejderkorps

Strategi for Ledelsesudvikling i Det Danske Spejderkorps Strategi for Ledelsesudvikling i Det Danske Spejderkorps Strategien skal sætte rammen for alle ledelsesudviklingstiltag i Det Danske Spejderkorps. Den bygger videre på og erstatter tidligere strategier

Læs mere

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL Sidst revideret januar 2014 MÅL FOR HELE GRUPPEN Vi fremstår som én samlet gruppe med en stærk fælles holdånd Kammeratskab er for os den vigtigste værdi i De Blå Værdier (KAFSU)

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelseskursus April 2016 { Bestyrelsens opgaver og ansvar DDS formål Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Tema Mål Metoder Handleplan

Tema Mål Metoder Handleplan Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere