Træningsprincipperne
|
|
- Emma Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Træningsprincipperne for uddannelsen i Det Danske Spejderkorps Introduktion Denne udsendelse af DDS træningsprincipper har til hensigt at genudvikle en viden eller genfortælle historien om arbejdsgrundlaget for vores uddannelse. Det er en historie, der ikke har været fokus på i en længere periode, og ideen er at bevidstgøre os alle om, hvad vi gør, når vi uddanner. Mange nye kræfter er kommet til i arbejdet med uddannelsen i DDS, og udviklingen i uddannelsesverden omkring os er også i forandring. Derfor tager vi nu tråden op igen her. Det, som vi tager for givet Når man laver et kursus, er der nogle helt indlysende ting, man som instruktør skal vide og kunne, og som man på en eller anden måde videreformidler til kursusdeltagerne; men nedenunder ligger mere. Bag enhver aktivitet, vi laver på et kursus, er der et formål, en ide, en historie, en oplevelse, en erfaring. For hver instruktion, vi giver, er der en masse underliggende viden, som vi trækker på. Tit trækker vi hver især på vores oplevelser, historie, erfaring eller definition og tager for givet, at alle de andre i teamet forstår en aktivitet, en metode eller en definition på samme måde, og så glemmer vi at tale sammen om det i teamet eller undlader det simpelt hen. Strengt taget er det denne dybere viden, alle disse ekstra forkundskaber hos instruktøren, vi gerne vil give os alle et fælles sprog om. Et fælles sprog fremmer forståelsen og giver bedre kurser For at styrke dette fælles sprog og fortsat udvikle kurserne i DDS til fordel for alle medlemmerne i korpset, sætter vi her en samtale i gang, der kan styrke refleksionsgrundlaget, udvikle vores indbyrdes forståelse og gøre uddannelsen i DDS forbilledlig. Gennem en bedre uddannelse får de ledere og spejdere, der deltager i vores kurser, større selvtillid til at optræde ansvarligt lokalt og globalt og bliver i stand til at foretage de valg, hvorved de kan skabe en bedre verden. Og efter kurserne kan de skabe den samme positive effekt i mødet med spejderne hjemme i deres grupper. DDS Uddannelse Marts
2 Overblik Hvad er et træningsprincip? Et træningsprincip er en grundlæggende regel eller norm, som bevidst bliver fulgt, baseret på en holdning eller adfærd i træningssituationer; principper, der vurderes som de bedste til at opnå DDS formål, og som er i overensstemmelse med DDS værdier. Hvordan arbejder det enkelte team og den enkelte instruktør med DDS træningsprincipper? I forbindelse med planlægningen af et kursus vil det være naturligt at se på, i hvor høj grad kurset lever op til træningsprincipperne. Med udgangspunkt i dette dokument kan man holde enkelte elementer i kurset og kurset som helhed op mod træningsprincipperne for at sikre sig, at kurset som samlet forløb bredt afspejler indholdet deri og med en nogenlunde ligelig vægtlægning på de forskellige principper. Træningsprincipperne skal i hele kursusforløbet være tydelige for såvel teamet som deltagerne. Hvorfor arbejder vi i DDS Uddannelse med træningsprincipper? Uddannelse i DDS har til opgave at skabe bedre spejderarbejde for spejderne i grupperne landet over. Når deltagerne kommer hjem fra et kursus, omsætter de deres oplevelser og erfaringer i spejderarbejdet i deres gruppe, afdeling eller patrulje (Læs mere om Ledestjernen og Vejen derhen i APPENDIX 2). Uddannelsen i DDS tager sit udgangspunkt i Spejderideen (se APPENDIX 1), men er til stadighed åben for udviklingen i det omgivende samfund i Danmark og ude i verden. Det vil sige, at vi på en gang er tidssvarende og trofaste i forhold til vores værdier - vi har billedligt talt både vinger og rødder. Arbejdet med træningsprincipperne er en måde at holde kursusteams fast på de ting, der giver kvalitet i et DDS-kursus, og som gør kurset unikt i forhold til kurser i andre sammenhænge. Fem træningsprincipper Uddannelsen i DDS tager udgangspunkt i fem Træningsprincipper: 1. Learning by doing - vi lærer gennem erfaring 2. Du og jeg vi møder kursusdeltagerne, hvor de er 3. Ansvar for egen udvikling vi udvikler os i fællesskab med andre 4. Det gode eksempel - vi spejler os i andre 5. Mulighedernes rum et rum, der skal udforskes Du og jeg Ansvar for egen udvikling Det gode eksempel Der er en indbyrdes vekselvirkning mellem de fem principper, hvis basis er Spejderbevægelsens grundlæggende principper. Learning by doing Mulighedernes rum 2
3 1. Learning by doing - vi lærer gennem erfaring Hvad er Learning by Doing? Learning by doing er et central element i Spejdermetoden og i uddannelsen af både børn og voksne. Deltagerne lærer ved selv at være aktive i aktiviteterne og ved at prøve tingene af i praksis. Dette ses som modsætning til den situation, hvor der står en instruktør og fortæller alt, mens deltagerne blot hører passivt efter. Princippet om at lære tingene ved at afprøve dem i praksis kaldes også erfaringspædagogik og blev udviklet af amerikaneren John Dewey i begyndelsen af 1900-tallet. Ideen er, at når en person deltager i en aktivitet, opstår der en undren, især hvis aktiviteten udvikler sig anderledes end forventet. Her vil deltageren så prøve at finde andre løsninger gennem refleksion. Hvordan arbejder vi med Learning by doing? Vi afprøver aktiviteter af alle slags og søger herefter sammen med kursusdeltagerne at skabe læring ved at få dem til at reflektere over det, de har afprøvet. Dette sker gennem gode spørgsmål og god tid til samtalen. Når man har haft en oplevelse gennem en aktivitet eller et oplæg, reflekterer man over den, så man efterhånden forstår, hvad der ligger bag aktiviteten og kan anvende denne læring i en ny sammenhæng. Man bliver simpelt hen i stand til at drage læring ud af oplevelserne. Hvorfor arbejder vi med Learning by doing? Når deltagerne deltager aktivt i en instruktion, en leg eller en opgave, lever de sig ind i den og får afprøvet deres viden og holdninger over for de andre i gruppen. Vi arbejder med Learning by doing, fordi vi derigennem ønsker at skabe ansvarlige og engagerede samfundsborgere, der vil medvirke til at skabe en bedre verden, og fordi forskningen viser, at det man har været aktivt medvirkende i, er noget af det, man lærer mest af. 4. Eksperiment Ny handling og afprøvning af teori i nye situationer (Hvordan kan man anvende det lærte?) 1. Erfaring Oplevelse (Hvad sker der?) 3. Begrebsdannelse Konklusion og vurdering (Hvilke konklusioner kan man lave?) 2. Eftertænksomhed Observationer, refleksion og analyse (Hvad sker der, og hvad betyder det?) Figur - Kolbs Læringscirkel: Illeris, K. (2006): David Kolb s teori om læringsstile, s I: Andersen (red.), Læringens og tænkningens stil, Billedsøe & Baltzer Forlagene 3
4 2. Du og jeg vi møder kursusdeltagerne, hvor de er Hvad vil det sige at møde deltagerne der, hvor de er? At møde deltagerne der, hvor de er, vil sige at tage udgangspunkt i deres situation. Det vil sige, at man tilrettelægger sit kursus, sådan at deltagerne oplever, at de bliver taget godt imod, og at niveauet for det, der sker på kurset, passer til dem. Hvordan møder vi deltagerne der, hvor de er? Udgangspunktet du og jeg understreger, at kursusteam og deltagere er ligeværdige og forventer gensidig respekt og forståelse. Det handler i udgangspunktet om god og hensigtsmæssig kommunikation, om at lytte godt efter, om at udtrykke vore egne ideer tillidsfuldt til forskellige modtagergrupper og møde andre med empati. Vi møder deltagerne, hvor de er, ved at tage udgangspunkt i situationer, de kender, og ved at give eksempler på ting, de kan genkende fra deres dagligdag og tale et sprog, som de forstår. Men nu er deltagerne kommet på kursus for at lære noget, så det er også opgaven at skubbe dem et skridt frem, at skabe læring. Derfor handler det om at bevæge sig gradvist fra deltagernes tryghedszone ud i det nærmeste felt for videre udvikling ved at skabe passende forstyrrelser. Denne udvikling sker fint i en ramme som patruljen. At møde deltagerne, hvor de står, handler også om at variere sine formidlingsformer og være opmærksomme på deltagernes læringsstile. Nogle lærer fx bedst gennem det, de hører, andre stimuleres gennem det, de ser, atter andre skal have tingene konkret i hænderne for at forstå dem. Den enkelte lærer noget ved at knytte ny viden og nye færdigheder til det, den pågældende allerede ved og kan. Samtidig lærer den enkelte i samspillet med fællesskabet mellem deltagerne og i samspillet mellem deltagere og instruktører. Hvorfor er det vigtigt at møde deltagerne der, hvor de er? Vi møder deltagerne der, hvor de er, fordi vores udgangspunkt er Spejderlovens ideer om at være en god kammerat, at tage ansvar og være hensynsfuld og hjælpe andre. Dette beskrives også som den anerkendende tilgang, hvor alle deltagere i et kursus er ligeværdige og har samme ret til opmærksomhed og lærdom. Deltagerne har krav på at blive taget alvorligt, at der er respekt for alles synspunkter, så alle får mulighed for at udvikle sig. Samtidig gør vi det, fordi forskningen viser, at denne tilgang giver det bedste indlæringsresultat. Når vi møder deltagerne, hvor de er, giver vi dem de bedste forudsætninger for at realisere deres eget potentiale i fællesskab med andre. 4
5 3. Ansvar for egen udvikling - vi udvikles i fællesskab med andre Hvad vil det sige at tage ansvar for sin egen udvikling? Den personlige udvikling og den personlige læring er et kerneelement i Spejderideen. Enhver leder medbringer en lang række kompetencer af personlig og faglig karakter til sit spejderlederjob. Det kan være kompetencer, man har fra sit job, sin uddannelse eller andre fritidsaktiviteter. Når der sættes ord på disse forskellige og mangeartede kompetencer, skabes der grundlag for videre udvikling. Hvordan skaber vi rammerne for, at kursisterne tager ansvar for deres egen udvikling? Det er kursistens eget ansvar at møde med en lyst til læring og udvikling på et kursus; men det er teamets opgave at etablere rammer, som fremmer, at det sker. I første omgang handler det om, at den enkelte bliver opmærksom på de kompetencer, han eller hun besidder. Dernæst handler det om at definere, hvordan kompetencerne kan anvendes og videreudvikles i spejdersammenhæng. Dette kan ske gennem afprøvning og refleksion, som omtalt under punkt 1 - Learning by doing. Når deltageren skærper sin opmærksomhed på, hvad der giver læring for hende eller ham, bliver vedkommende i stand til selv at opsøge læring og skabe sit eget udviklingsrum. Forudsætningen for at tage ansvar er, at den enkelte oplever, at det giver mening at handle, at det er trygt at agere i situationen, samt at handling er mulig, f.eks. ved at de rigtige ressourcer og rammer til stede. Selvom den enkelte tager ansvar for sin egen udvikling, er denne ikke overladt ganske til sig selv, og den enkeltes udvikling skal ikke ske på bekostning af andre. Når den enkelte lærer i spejdersammenhæng, sker det typisk i patruljen, hvor medlemmerne agerer i forhold til andre og i samspil med andre. På den måde danner fællesskabet rammerne, så den enkelte kan forløse fællesskabet. Hvorfor skal man tage ansvar for sin egen udvikling? At tage ansvar for egen udvikling er et centralt element i Spejderprincipperne internationalt, hvoraf det fremgår, at den enkelte spejder og leder er ansvarlig for sig selv (Duty to self som beskrevet i APPENDIX 1). På denne måde efterlever vi DDS formål om at udvikle (børn og) unge til vågne og selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Samtidig er vi også drevet af den ide, at motivation og engagement fremmer den enkeltes læring og skaber en bedre spejderleder. Når kursusdeltagerne har fundet guldet i sig selv, kan de bringe dette videre til andre. 5
6 4. Det gode eksempel - vi spejler os i andre Hvad er det gode eksempel? Når deltagerne møder en instruktør eller et team, sker det med en forventning om at finde en at se op til og lade sig inspirere af både i det faglige og i den personlige adfærd. Det er et ansvar, som man som instruktør skal tage på sig og være stolt af. At være et godt eksempel vil sige at være forbilledlig, at være en god rollemodel i vores måde at tale og handle på. Det er i orden at fejle, men det er vores adfærd efter fejlen, der kan være til positiv inspiration for andre. Hvordan kan instruktørerne og KSL være eksemplariske på et kursus? Man skal som instruktør og team på et kursus være en inspirationskilde både i det faglige og det metodiske, når man møder deltagerne. Det faglige skal man gerne kunne anvende direkte hjemme efter kurset, mens adfærden bliver et eksempel til efterlevelse og stræben for kursisten. Man må gerne begå fejl; men man bevarer sin autoritet ved at indrømme dem og tage ved lære. Når man er eksemplarisk, gør man det, man siger. Man lever sine værdier ud i praksis, og det er i handlingen, man bliver vurderet på sin troværdighed. En konkret måde vil fx være at være der for kursisten på et kursus, at lytte frem for at tale, at overholde aftaler, kort sagt ved at være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. Hvorfor er det vigtigt, at instruktørteamet optræder som det gode eksempel? Det er vigtigt, at kursusteamet er et godt eksempel, fordi det er ideen i at være medlem af en værdibaseret bevægelse. Spejderarbejdet bygger på nogle grundlæggende værdier og metoder (APPENDIX 1). Kun når deltagerne ser disse værdier og metoder gennemført og oplever dem på deres egen krop, bliver de i stand til at tage dem på sig og videregive dem til andre. 6
7 5. Mulighedernes rum et rum, der skal udforskes Hvad vil det sige at udforske mulighedernes rum? Når man udforsker mulighedernes rum, søger man i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af kurset at genforhandle, hvad det er, vi som team og som kursus brænder for, at være åbne for nye måder at gøre tingene på, ikke stille sig tilfreds med plejer og afsøge mange muligheder, inden vi vælger. Det sker som individ, i teamet og i samspil med deltagerne. Hvordan arbejder vi med at udforske mulighedernes rum? Det handler om kreativitet, når vi leger og udforsker muligheder, men også om efterfølgende at sortere i mulighederne og lave en kobling mellem det nytænkende og det relevante for teamet og kurset. Endelig skal ideerne føres ud i livet. I mange sammenhænge snakker det omgivende samfund om kreativitet og innovation, men i spejderarbejdet er det tit det legende, vi har i fokus. Det er tit, når vi går ind i mulighedernes rum, at vi får den energi og dynamik, der giver mod på mere. Mulighedernes rum handler også om, at finde løsninger, når vi er underlagt begrænsninger og anvende ressourcer på en ny måde. Vi udfordrer hinanden, vi undres sammen, vi løfter os fra historien, vi tager aktiv stilling, vi lytter til hinanden, vi udnytter hinandens forskellighed, bygger oven på hinandens input og skaber ny mening. Hvorfor arbejder vi med at udforske mulighedernes rum? Ved at arbejde med mulighedernes rum sikres kurser af højeste kvalitet. Vi udvikler også evnen til at tænke nyt ved hele tiden at skærpe bevidstheden om at gøre tingene lidt bedre eller forny os. Vi søger ind til kernen af det, vi brænder for, og det, som skaber mening og giver energi nu. Dette sker på baggrund af den gensidige respekt for hinanden og overbevisningen om, at den enkelte kan bidrage til fællesskabets udvikling. 7
8 ØVELSE / MODEL: Hvor er træningsprincipperne i vores kursus? Learning by doing Hvordan arbejder vi allerede med dette træningsprincip på vores kursus? Hvilke nye måder eller vinkler kunne vi arbejde med dette princip på? Hvilken effekt vil det have på kurset og på kursusdeltagerne? Møde deltagerne der, hvor de er Den enkelte tager ansvar for sin egen udvikling Det gode eksempel Udforskning af mulighedernes rum 8
9 APPENDIX 1: SPEJDERIDEEN Fra DDS grundlov: 3. Formål 1. Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden Som medlemmer kan korpset optage børn, unge og voksne, som vil love at holde spejderloven. 2. Spejderloven Den, der er med i spejdernes fællesskab gør sit bedste for at finde sin egen tro og have respekt for andres at værne om naturen at være en god kammerat at være hensynsfuld og hjælpe andre at være til at stole på at høre andres meninger og danne sine egne at tage medansvar i familie og samfund 3. Spejderløftet Jeg lover at holde spejderloven Korpset og de enkelte afdelinger tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at korpsets voksne medlemmer personligt tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. Personlige udviklingsområder I DDS udvikler vi spejderne på seks områder: Fysisk Intellektuelt Socialt Åndeligt Følelsesmæssigt Kreativt De 3 internationale spejderprincipper Den enkelte (Duty to self): Spejderen har ansvaret for sin egen udvikling. Omverdenen (Duty to others): Spejderen viser respekt for medmennesket, er hjælpsom og viser ansvar overfor naturen og det samfund, vi er en del af. Det åndelige (Duty to god): Spejderen bestræber sig på at finde en tro, et åndeligt princip, der er større end mennesket. Motto Vær beredt SPEJDERMETODEN Spejdermetoden er et sammenhængende og fremadskridende program, der giver den enkelte spejder mulighed for personlig udvikling i overensstemmelse med DDS' formål og principper. Oplevelser Learning by doing Patruljeliv Friluftsliv Værdier Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv Den helhed og sammenhæng, som disse elementer er et udtryk for, er et særkende for DDS - og ingen af elementerne kan derfor udelades i det daglige spejderarbejde 9
10 APPENDIX 2: LEDESTJERNEN OG VEJEN DERHEN Ledestjernen for DDS Uddannelse Uddannelsen giver bedre spejderarbejde Deltagerne omsætter det lærte til udvikling af deres daglige spejderarbejde. Uddannelsen er synlig og anerkendt Vores uddannelse er kendt og anerkendt af såvel DDS medlemmer som af vores omverden. Uddannelsen inspirerer til fortsat udvikling og vækst Vores uddannelse er inspirerende og fremmer alles fortsatte udvikling. Den motiverer alle til hele tiden at udfordre sig selv og sit spejderarbejde. Uddannelsen inspirerer grupperne til at skabe vækst. Uddannelsen bygger bro DDS Uddannelse fungerer som brobygger for uddannelsestilbud fra hele det centrale DDS. Vi laver uddannelse i samspil med omverdenen og resten af DDS. Vejen derhen for DDS Uddannelse Uddannelse for alle Vi vil tilbyde uddannelse af alle både individ, patruljer, teams, afdeling, gruppe, division og centrale enheder. Uddannelse af høj kvalitet Uddannelse skal have et højt fagligt niveau, være relevant og leveres af kvalificerede instruktører. Vi vil sikre, at vi har de bedste instruktører via udvælgelse, uddannelse og træning. Uddannelse hvor du er Vi vil tilbyde uddannelse, hvor det er mest hensigtsmæssigt for deltageren. Uddannelsen tilpasses i niveau og form, så den enkelte deltager nås bedst muligt. Tidssvarende kommunikations- og formidlingsformer inddrages, hvor det relevant. Uddannelse giver veldefinerede kompetencer Vi vil tydeliggøre, hvilke kompetencer deltagerne opnår. Kompetencerne skal beskrives, så deltagerne også kan se relevansen i forhold til civilt arbejde. Uddannelsen vil arbejde med viden, færdigheder, holdninger og værdier. Uddannelsen foregår i samspil med omverdenen Vi vil hente inspiration fra og samarbejde med andre korps, WOSM, WAGGGS, offentlige og private virksomheder og andre organisationer. Vi formidler relevante uddannelsestilbud fra udbydere uden for DDS. Uddannelsen bygger på spejderideen Vi vil uddanne og udvikle med udgangspunkt i Spejderideen og Spejdermetoden, hvor patruljeliv og learning by doing er grundlæggende formidlingsprincipper. 10
Spejderidéen i sin helhed
Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som
Læs mereUdvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE
Udvikling 2017-2020 UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE FORMÅLET OG ARBEJDET Spejderarbejdet er ambitiøst og ønsker at udvikle spejderne. Det ønsker vi også hos Ravnehus Spejderne, og vi arbejder ud
Læs mereSpejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps
Spejderidéen - idégrundlag for Det Danske Spejderkorps INDHOLD 3 Forord 5 Formål 6 Spejderprincipperne 8 Spejdermetoden 12 Spejderidéen kort fortalt Kolofon Spejderidéen Baseret på hæftet Spejderidéen
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereDet Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?
Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik
Læs mereAnerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFacts om De grønne pigespejderes lederuddannelse
1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020
UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,
Læs mereLedelse hos De grønne pigespejdere
Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.
Læs mereLedersamtalen. - en del af lederplanen
Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereForventninger til divisionsledelserne
Forventninger til divisionsledelserne Divisionsledelsernes formål Divisionsledelser i Det Danske Spejderkorps har til formål at understøtte gruppernes daglige arbejde, udvikling og vækst. Divisionsledelsernes
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereLedelse hos De grønne pigespejdere
Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereS T R A T E G I 2016 Delegeretmøde
S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBudget og udviklingsplan
2010 Regnskab og beretning 2011 Budget og udviklingsplan Indhold Nibe Spejdernes DDS værdier og mål 3 Beretning for år 2010 4 Regnskab 2010 5 Budget 2011 9 Børneattester 10 Udviklingsplan for Nibe Spejderne
Læs mereMål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereKompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring
Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt
Læs mereKommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereLæringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning
1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereStrategi for Ledelsesudvikling i Det Danske Spejderkorps
Strategi for Ledelsesudvikling i Det Danske Spejderkorps Strategien skal sætte rammen for alle ledelsesudviklingstiltag i Det Danske Spejderkorps. Den bygger videre på og erstatter tidligere strategier
Læs merealle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver
Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan. Slangerup
Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereUDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL
UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL Sidst revideret januar 2014 MÅL FOR HELE GRUPPEN Vi fremstår som én samlet gruppe med en stærk fælles holdånd Kammeratskab er for os den vigtigste værdi i De Blå Værdier (KAFSU)
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar
Bestyrelseskursus April 2016 { Bestyrelsens opgaver og ansvar DDS formål Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereDivisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012
Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mere