FOKUS det sammenhængende børneliv

Transkript

1 FOKUS det sammenhængende børneliv (FOKUS= Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) Arbejdsgange, metoder, aktivitetsoverblik mv. August 2016, revideret oktober

2 Forord FOKUS (Fælles Opmærksomhed og Konkret UdviklingsSamarbejde) er den lokale Svendborg-betegnelse for Socialstyrelsens Opsporingsmodel. I Svendborg Kommune er FOKUS igangsat for hele 0-6 års området med en forventning om, at vi tidligere får øje på den begyndende mistrivsel. Andre kommuners erfaringer med at arbejde efter den model, som FOKUS består af resulterer i, at børnene bliver opdaget 1½ år tidligere. På denne baggrund kan vi endnu tidligere handle effektivt på de tegn, som barnet udviser. Modellen er baseret på tre grundlæggende værdier: Forældre er aktive medspillere Fokus på forældrenes og barnets ressourcer og styrkesider Vigtigheden af at bruge det tværfaglige samarbejde Modellen er baseret på en række teorier om børns trivsel og udvikling og hvorledes fagprofessionelle drøfter børns trivsel og handler, når de vurderer, at et barn ikke trives. Den teoretiske ramme tager sit udgangspunkt i, at barnets adfærd skal forstås i dets kontekster. Centrale teorier er: Den Udviklingsøkologiske teori (Bronfenbrenner), Tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth, Killén), Resiliens teori (Borge), Positiv psykologi (Knoop), Narrativ psykologi (Bruner, White). Nærmere beskrivelse kan findes i Socialstyrelsens guide, udleveret på ambassadøruddannelsen. Dette dokument er udarbejdet på baggrund af et behov for at få svar på hvorledes FOKUS ser ud i en lokal kontekst. På de følgende sider er samlet det, som vurderes relevant i forhold til den videre udvikling af FOKUS aktivitetsoverblik, metoder mv. Guiden justeres ved behov. 2

3 Indholdsfortegnelse Visuelt overblik over FOKUS dagtilbud s. 4 Indhold i en trivselsvurdering s.5 Arbejdsgange og datooverblik for trivselsvurderinger - dagtilbud s. 6 Visuelt overblik over FOKUS den almene sundhedspleje s. 8 Visuelt overblik over FOKUS Mødrehuset s. 9 Vækstmodellen s. 10 Bekymringsbarometret s. 12 Datoer for evaluering på tidlig.dk s.13 Koordinationsgruppe i FOKUS s. 16 3

4 Visuelt overblik over FOKUS det sammenhængende børneliv for dagtilbud 4

5 Indhold i trivselsvurderingen En trivselsvurdering foretages ud fra nedenstående vurderinger indenfor fire trivselsdimensioner. Trivselsvurderingen IT-understøttes af Rambølls TOPI og her findes mere specifik Psykisk og emotionel trivsel: Virker barnet glad og tilfreds? Viser barnet tillid til sine omgivelser? Har de nære omsorgspersoner en god kontakt med barnet, og drager de den nødvendige omsorg svarende til barnets behov? Kognitiv trivsel: Udvikler barnet sig kognitivt i forhold til dets alder? Er barnets sproglige udvikling alderssvarende? Viser barnet interesse for sine omgivelser? Har barnet tillid til sig selv og egne evner? Søger barnet at mestre nye færdigheder? Søger de voksne omkring barnet at stimulere barnet til at lære nye færdigheder? Social trivsel: Søger barnet kontakt med andre, og opnår det kontakt (de lidt større børn)? Indgår barnet i legefællesskaber, og kender det de sociale spilleregler for samvær? Trives barnet i samværet med andre børn og voksne? Fysisk og sansemotorisk trivsel: Virker barnet sundt og rask? Får barnet tilfredsstillet sit søvnbehov? Får barnet den nødvendige kost? Spiser barnet, og er det lidt større barn hverken undervægtigt eller overvægtigt? Virker barnet rent og velplejet? Er barnets motorik alderssvarende? Er barnets sansemotoriske udvikling alderssvarende? Udvikler barnet sig fysisk svarende til alderen? 5

6 Arbejdsgange i en trivselsvurdering - dagtilbud Formålet med trivselsvurderinger er, at vurdere alle børns trivsel og opspore manglende trivsel på et tidligere tidspunkt. Ved at vurdere alle børns trivsel systematisk, viser tidligere erfaringer, at børns begyndende mistrivsel opspores op til 1½ år tidligere. Målet er at få handlet i tide, i forhold til børns manglende trivsel. Systematikken i trivselsvurderingerne sætter et yderligere fokus på, at der skal handles så snart, at en bekymring opstår. Individuelle vurderinger Den enkelte medarbejder gennemfører en trivselsvurdering af alle børn, der er tilknyttet gruppen/stuen. I TOPI vurderer den enkelte medarbejder, hvert barns samlede trivsel ud fra følgende positioner: Trivsel (grøn position), Fokus (gul position) og Særligt fokus (rød position). Fælles kollegial gruppevurdering af fælles børn Teamet omkring børnegruppen sætter sig efterfølgende sammen og reflekterer over det samlede resultat fra TOPI. Sløjfen anvendes som et pædagogisk redskab i drøftelsen. Dette giver en faglig dialog/sparring sammen om gruppens børn, og hvor medarbejderne samlet kvalificerer deres vurderinger af alle børns trivsel. Der udarbejdes en handleplan ud fra SMTTE på børn i fokus (gul position) og særligt fokus (rød position). Det samlede resultat skaber grundlag for aftaler om, hvilke pædagogiske indsatser der skal sættes i værk. Sparring på handleplaner med PTL fra andet dagtilbudsområde Ved børn i fokus og særlig fokus giver PTL fra andet dagtilbudsområde sparring på handleplan. Se Fælles spilleregler når vi giver og modtager sparring. Der afholdes en trivselssamtale med forældrene, Småbørnsfora/KIM møde eller, tværfagligt møde, dialogisk underretning eller skriftlig underretning. 6

7 Ugeoverblik for trivselsvurderinger i dagtilbud Individuel vurdering og fælles vurdering af fælles børn (punkt 1-3) FORÅR 2018 EFTERÅR 2018 Ekstern sparring med PTL fra andet område (punkt 4) Individuel vurdering og fælles vurdering af fælles børn (punkt 1-3) Ekstern sparring med PTL fra andet område (punkt 4) Østerdalen Uge 5-8 Uge 9-10 Uge Uge Sundet Uge 5-8 Uge 9-10 Uge Uge Vesterlunden Uge 5-8 Uge 9-10 Uge Uge Egebjerg Uge 5-8 Uge 9-10 Uge Uge Fyrtårnet Uge 5-8 Uge 9-10 Uge Uge Børnebyøster Uge 5-8 Uge 9-10 Uge Uge Dagplejen Uge 5-8 Uge 9-10 Uge Uge

8 Visuelt overblik over FOKUS det sammenhængende børneliv i den almene sundhedspleje 8

9 Visuelt overblik over FOKUS det sammenhængende børneliv i Mødrehuset Børn/Familier er kun tilknyttet Mødrehuset indtil barnet er 1 år. Herefter overgår de til den almene sundhedspleje. Dog kan d er fortsat være tilknyttet en Familierådgiver fra Mødrehuset 9

10 Vækstmodellen v. Marianne Grønbæk 1. Hvad går godt? 2. Udfordringer 5. Det bedste ved samtalen 3. Muligheder 4. Aftaler 10

11 Bekymringsbarometret Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Barnet udvikler sig almindeligt følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk har alm. selvværd og alm. udsving og har udviklingspotentiale. Barnet er udsat for en større pludselig belastning, skilsmisse, dødsfald og lign. Barnet bliver f.eks. mere urolig, har flere konflikter, har døgnrytme- eller vækstproblemer, bliver sløv, forsinket udvikling, følelsesmæssige- eller adfærdsmæssige vanskeligheder, har hoved- eller mavepine eller får fagproblemer i skolen Barnets udviklingsperspektiv Barnet har permanent fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Barnet viser lettere tegn på, at noget er galt med symptomer som: Ensomhed, vægtproblemer, tristhed, forsinket udvikling, udadreagerende adfærd, konflikter, mobning, traumer, sprogvanskeligheder mm. Niveauet for forældreomsorgen Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ikke alderssvarende udvikling eller tilbagegang i udvikling (følelsesmæssigt, socialt, intellektuelt, personligt) Kan ikke lege, har mange konflikter, socialt isoleret, svære adfærdsvanskeligheder, lille voksen, kriminel, begyndende misbrug, seksualiseret adfærd, alvorligt handicap, traumer Barnet viser daglig signaler og mistrives alvorligt, f.eks. Ikke alderssvarende udvikling eller tilbagegang i udvikling (følelsesmæssigt, socialt, intellektuelt, personligt ), destruktiv adfærd, selvmordstanker, svær kontaktsvaghed, psykisk sygdom, alvorligt traume, incestoffer, misbrug, kriminalitet, eller meget svær handicap med behov for pleje og overvågning Og/eller Og /eller Og/eller Og/eller Og / eller Forældrekompetencen er god. Forældreomsorgen er midlertidigt Gode kompetencer til at løse nedsat p.g.a. krise, skilsmisse, hverdagens problemer. dødsfald, arbejdsløshed, periodevis Gode til at søge rådgivning ved misbrug eller kortvarig psykisk særlige problemer. sygdom. Har ofte et netværk at trække på. Eller forældrene magter ikke barnets midlertidige problemer. Har måske et godt netværk Forældreomsorg og evne kan forbedres med særlig støtte og fagfolks rådgivning. Eller forældrene har permanent nedsat forældreomsorg f.eks. p.g.a. psykisk sygdom, dårlig begavelse mv. Har måske et godt netværk. Forældreomsorgen er stærkt reduceret og belastninger i familien magtes ikke. F.eks. psykisk sygdom, kriminalitet eller misbrug og/ eller stærkt nedsat forældreevne, manglende empati, kan ikke tilsidesætte egne behov, udøver psykisk eller fysisk vold. Intet eller dårligt netværk. Forældreomsorgen mangler helt. Familien har alvorlige personlige, psykiske, sociale, økonomisk og/eller netværksmæssige problematikker f.eks. mange konflikter, udøver svær vold, kriminalitet eller incest. Har ingen grænser, ingen forandringskompetence, ingen empati, alvorlige traumer. Intet eller dårligt netværk. 11

12 Opgaven klares i det daglige rum. Evt. involvering af dagtilbud, skole og det forebyggende og sundhedsfremmende system. Opgaven klares i det daglige rum. Involvering af dagtilbud, skole og det forebyggende og sundhedsfremmende system. Evt. rådgivning i småbørnsfora / skolefora Opgaven kræver bistand fra andre med involvering af dagtilbud, skole og det forebyggende og sundhedsfremmende system samt stillingtagen til videre forløb i småbørnsfora / skolefora. Evt. belæg for korterevarende støtte via Opgaven kræver bistand fra andre. I handlingen indsættes massiv støtte i det daglige rum, evt. også udenfor det daglige rum. Underretningspligt. 50 undersøgelse. Myndighedsudøvelse. Sociale støtteforanstaltninger. Opgaven løses særlige steder. I handlingen iværksættes massiv indsats. Underretningspligt. 50 undersøgelse. Massive sociale støtteforanstaltninger, herunder anbringelse udenfor hjemmet. 12

13 Netværksgruppen i FOKUS Netværksgruppen havde sit første møde d. 10. august 2017 med Bodil Schjøtt som projektleder. Derefter overtog Pædagogisk Konsulent opgaven. Netværksgruppen mødes hvert kvartal og har til opgave at få øje på de tiltag og elementer, som skal træffes beslutninger om, eller som der skal arbejdes videre med i en arbejdsgruppe. Område Vesterlunden Østerdalen Børnebyøster Dagplejen Sundet Egebjerg Fyrtårnet Dagtilbudsleder Projektleder Netværksgruppe Susanne Andersen Pia Drost Anita Stage Ulla Dinesen Majken Angel Bjerregaard Gitte Krogh Kirsten Fasmer Mai-Britt Strøm Anne Bang-Olsen 13

14 Koordinationsgruppen i FOKUS er nedlagt og dagtilbud har dannet egen Netværksgruppe. Koordinationsgruppen havde til opgave at få øje på de tiltag og elementer, som der skulle træffes beslutninger om i de indledende faser af FOKUS. Gruppen bestod af repræsentanter fra Dagtilbudsområde, Skoleområdet, Sundhedsplejen, PPR, Familieafdelingen og projektleder. Dagtilbudssocialrådgiver kunne deltage ad hoc. Mai-Britt Strøm Hanne Ebbesen Ole Lund Jane Bergenhagen Bitten Krog Jacob Sønderby Anne Hagstrøm Mimi Visbjerg Peter Faarup Bodil Schjøtt Dagtilbudsleder Østerdalen Pædagogisk teamleder Sundet Dagtilbudsleder Dagplejen Leder af sundhedsplejen Afdelingsleder i Mødrehuset Psykologfaglig leder i PPR Leder af Familieafdelingen Vestermarkskolen Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen Projektleder for FOKUS 14