Kunsten fortæller historier i Skjoldelev

Transkript

1 4 Billedkunstneren Kunsten fortæller historier i Skjoldelev Alle borgere i hele landet skal have mulighed for at opleve kunst og kulturarv som en del af deres hverdag, lyder visionen i kulturminister Carina Christensens strategiske udspil, Kultur for Alle. Men visionen halter efter virkeligheden: Danske billedkunstnere har længe været optagede af at skabe kunst, der er en del af folks hverdag, også uden for de større byer. Tag med til den østjyske landsby Skjoldelev, hvor en ung billedkunstner har skabt engagerende, nærværende kunst i dialog med borgerne. Lise Penter Madsen Billedkunstneren Carina Zuninos atelier i Njalsgade, København, foråret 2009 Kunstner søges! læser Carina Zunino i en annonce i fagbladet Billedkunstneren. Det er den østjyske Favrskov Kommune, der søger en kunstner til i et tæt og procesorienteret samarbejde med borgerne i Skjoldelev at udvikle et kunstværk til byens offentlige rum, som det hedder i projektbeskrivelsen. Skjoldelev landsby består af knap 100 husstande og ligger i Favrskov Kommune, der grænser op til bl.a. Århus. Med projektet Kunsten ud i landsbyerne ønsker Favrskov Kommunes Kunstudvalg at gøre kunsten levende for alle borgerne i kommunens mindre landsbyer. Midlet er involvering. Carina Zunino tænder straks på konceptet. Hun sender en ansøgning til Favrskov Kommunes Kunstudvalg. Skjoldelevs beboere fortæller billedkunstner Carina Zunino om livet i landsbyen. Landsbyrådet i Favrskov Kommune nogle måneder tidligere Favrskov Kommunes Kunstudvalg fremlægger ideen om projekt Kunsten ud i landsbyerne for kommunens Landsbyråd. Vil nogen af Favrskov Kommunes mange små landsbyer være med i et pilotprojekt? Det vil bl.a. repræsentanten fra Skjol de lev, Jytte Bording Nielsen. Hun er tidligere dagplejemor, nu kundeassistent og én af Skjoldelevs aktive ildsjæle. Hun håber, at kunsten kan være med til at styrke fællesskabet i Skjoldelev, der ligesom andre mindre landsbyer ikke har kunnet undgå at mærke suget mod de større byer, hvor jobbene og uddannelsesmulighederne findes. Vi har altid ligget i yderkanten. Vi lå yderligt i den gamle Hammel Kommune, og efter kommunalreformen ligger vi yderligt i Favrskov Kommune, så vi bliver let overset. Nu var der en chance for Skjoldelev. At få kunst til byen ville også betyde en forskønnelse af den, siger hun. I de senere år har Kunstudvalget i Favrskov Kommune haft fokus på indkøb af kunstværker til bymiljøet i kommunens større byer. Det betyder, at de fleste landsbyboere er afskåret fra at blive udfordret af kunsten. Det skal projekt Kunsten ud i landsbyerne være med til at ændre på. Projektet er desuden designet sådan, at det tjener endnu et formål: Landsbyernes beståen. Ved at landsbyboerne aktivt skal involvere sig i at formulere temaet for kunstværket og til dels i kunstnerens arbejdsproces, skal projektet fremme og understøtte dialog, stillingtagen og liv i den enkelte landsby. Det er uomgængeligt, at mange landsbyer kæmper imod tidsånden. Byerne tiltrækker midlerne og menneskene, som saltkrystaller trækker vand. Hvis landsbyerne fortsat skal bestå, så er der behov for, at der tilføres midler til at styrke de sociale netværk og den kulturelle vækst, som det hedder i projektbeskrivelsen. Skjoldelev marts 2009 Her er idyllisk, og man kan høre og dufte naturen. Her er et forsamlingshus, ingen købmand, ingen skole, ingen kirke, og byen er omgivet af marker, en ådal og skov. Det lyder måske som en hvilken som helst landsby, og måske endda som en af

2 Billedkunstneren dem, der er i risiko for at forfalde, fordi den har mistet det, der i sin tid lagde grunden til den og skabte liv og udvikling. Men Skjoldelev er ingen spøg elsesby. Selvom landsbyen blot er en af i alt 39 landsbyer i Favrskov Kommune, har den noget særligt skjoldelevsk over sig, mener beboerne. Det er svært at sætte ord på, men byens identitet og fundament bliver konstant vedligeholdt og udviklet. For eksempel opfører en gruppe landsbybeboere hvert år et amatørteaterstykke for byens borgere. Landsbyen har også en kondigruppe, der mødes hver søndag og dyrker sport. Og det er ved fælles indsats lykkedes Skjoldelevs beboere at forpurre planer om at lade bussen fra Århus køre uden om Skjoldelev. Da Jytte Bording Nielsen på byens generalforsamling i marts 2009 fortæller om Kunsten ud i landsbyerne, er der opbakning til projektet. Der bliver nedsat en Kunstgruppe på fem personer, heriblandt Jytte Bording Nielsen. Skjoldelev sommeren 2009 Kunstgruppen læser de 27 ansøgninger, der er kommet fra kunstnere. Det er svært at vælge. Der er mange gode ansøgninger, og gruppen er fristet til at vælge en kunstner, der har foreslået et konkret, fikst og færdigt stykke kunst. Men Peter Winding, der er Favrskov Kommunes projektleder på Kunsten ud i landsbyerne understreger, at det er vigtigt, at de vælger en kunstner, der er indstillet på at udvikle kunsten i samarbejde med borgerne. I stillingsopslaget havde jeg med vilje lagt op til, at det skulle være åbent. Dialog er en vigtig del af projektet, siger Peter Winding. Til sidst enes Kunstgruppen om at vælge københavnske Carina Zunino. Fordi de kan lide hendes tidligere værker, fordi hun lægger vægt på, at kunstværket i Skjoldelev skal udvikles med udgangspunkt i dialogen og mødet med borgerne, og fordi hun har stor erfaring med kunstformidling. I første omgang hældte Kunstgruppen imod at vælge en østjysk kunstner med lokalkendskab. Men de bliver enige om, at det er spændende med en kunstner, der kommer udefra og kan se på byen med friske øjne. Peter Winding, der har en baggrund som uddannet fotograf og grafiker, synes, Carina Zunino er et godt valg. Hun er en seriøs professionel kunstner, og hun er hverken begrænset af form, udtryk eller materialer. Hun bruger gerne utraditionelle teknikker, og det giver mange muligheder og fremmer dialogen. Materialerne er sekundære for Carina. Carina Zunino og Diana Kilden fra Skjoldelevs kunstgruppe på byvandring. Beboerne møder ikke bare kunstneren, men også hinanden på byvandringen. For hende er ideen det primære, og så er hun dialogorienteret. Det passer godt til projektets agenda, siger han. Skjoldelev 3. august 2009 Det første møde mellem Carina Zunino og Skjoldelevs borgere finder sted i form af en byvandring, som Kunstgruppen har arrangeret, for at Carina Zunino kan lære byen at kende. Det er en dejlig, lun august aften, og omkring 35 borgere er mødt op. Zunino får fortalt historier om Skjoldelev før og nu, om traditioner, mennesker, erhverv, bygninger og nat uren. Til sidst er der fællesspisning i forsamlingshuset. Kemien er i top fra begyndelsen. Carina gik lige ind i folk med træsko med, siger Jytte Bording Nielsen. Carina Zunino oplever også stor åbenhed. Der var en meget imødekommende stemning, og alle deltog engageret i at fortælle mig Skjoldelevs historier. Det slår hende, at dette ikke kun er et møde mellem hende og Skjoldelevs borgere. Folk mødte også hinanden. Det skete flere gange, at der var nogen, der erfarede noget nyt ved at lytte til hinandens historier om for eksempel et hus eller om de mennesker, der havde boet der tidligere. Jeg tror, at vi alle blev mere fortrolige med landsbyens identitet undervejs, siger Carina Zunino. Efter det positive møde med landsbyen, fuld af indtryk, historier og med en masse billeder i sit kamera tager Carina Zunino hjem til København. Nu har hun en måned til at udtænke en idé til et kunstværk. Skjoldelev Forsamlingshus 4. september 2009 Carina Zunino skal præsentere sine skitser for byen, så de kan diskutere dem, inden hun går videre med selve det udførende kunstarbejde. Hun er spændt. Jeg valgte at se på kunsten som på en ny nabo, der lige er flyttet til byen. Nogle kan lide vedkommende med det samme. Andre er skeptiske. Men man kan ikke gøre noget ved det. Vedkommende er jo flyttet ind. Kunstgruppen og en lille håndfuld af byens borgere er mødt op. Glæden er stor, da de erfarer, at Carina Zunino har planlagt hele fire værker. Tre af værkerne involverer forsamlingshuset, og alle fire bearbejder temaerne, i de historier, hun havde hørt på byvandringen. For eksempel historien om Skjoldelevs særligt gode vand, om beboernes forhold til naturen og om fællesskab og sociale relationer. Det var gået op for mig, at ideen om at historier skaber et samfund og en by skulle være bærende for identitet bliver skabt af historier. Værket skulle flette sig ind i de eksisterende historier og bidrage med nye, siger Carina Zunino.

3 6 Billedkunstneren Hegnet Carina Zunino har illustreret temaet fællesskab ved at åbne det lange, ubrudte plankeværk mellem byens torv og forsamlingshuset og skabe et socialt værk, et nyt mødested for landsbyens beboere. I hegnet er der nu skabt to åbninger eller gennemgange, der er bygget to mindre platforme, en bænk og sat en altankasse op. Foto: Carina Zunino. Landskabet Carina Zunino har skabt et fotografisk værk af Skjoldelevs omkringliggende natur og hængt det op i forsamlingshuset, hvor det blander sig med de historier, der fortælles om landsbyen på forsamlingshusets vægge i form af malerier og indrammede taler. Værket erindrer om det landskab, man ikke ser inde i huset, men som er centralt for livet i Skjoldelev. Foto: Carina Zunino.

4 Billedkunstneren I Kunstgruppen i Skjoldelev var de benovede og begejstrede. Carina Zunino havde bemærket nogle karakteristika, som de måske nok selv ser, men ikke er bevidst formulerede eller eksplicitte om. Det var meget interessant for os at finde ud af, hvilke træk, Carina mener, kendetegner vores by, siger et andet af Kunstgruppens medlemmer, Jane Averhoff. I gruppen havde de på forhånd aftalt, at de ikke ville blande sig i kunstnerens arbejde, og da der i øvrigt ikke er indvendinger fra de fremmødte i forsamlingshuset, får Carina Zunino carte blanche til at fortsætte. Ingen af dem tænker over, at der ikke er nogen fra forsamlingshusets bestyrelse til stede... København og Skjoldelev november 2009 Der er gang i kommunikationen. s flyver frem og tilbage mellem Carina Zunino i København og Kunstgruppen i Skjoldelev. Tilblivelsen af kunstværkerne skal planlægges med levering af materialer og koordineres med hjælpere og assistenter til det praktiske arbejde. Da hun ankommer til Skjoldelev for at gå i gang med at etablere værkerne, bliver hun varmt modtaget, og mange af borgerne involverer sig flittigt i det praktiske arbejde. Der var altid en, der lige havde det redskab eller materiale, jeg stod og manglede, eller vidste, hvor det kunne skaffes og hentede det. Jeg fik hjælp fra morgen til aften til at ombygge og male hegnet foran forsamlingshuset, og jeg fik husly hjemme hos Jytte fra Kunstgruppen. Der var et stort engagement og fantastisk samarbejde, siger Carina Zunino. Projektet løber dog ind i en enkelt konflikt, som både Carina Zunino og projektlederen Peter Winding dog efterfølgende omtaler som nærmest en gave : Et af værkerne består i at ombygge plankeværket foran forsamlingshuset. Det er man ikke så glad for i bestyrelsen for forsamlingshuset, bl.a. fordi man frygter, at det går ud over antallet af P-pladser. Problemet bliver løst ved, at Kunstgruppen går rundt og stemmer dørklokker for at høre indbyggernes holdning, og det ender med, at der bliver defineret nogle rammer, som Carina Zunino tilpasser værket inden for. Jeg er glad for, at der kom den lille konflikt, for det betød, at alle blev hørt. Også de indbyggere, der ikke deltog aktivt i projektet. Alle blev inddraget og talte med hinanden, siger Carina Zunino. Og projektleder Peter Winding siger: Konflikten førte til, at vi fik mere, end vi havde bedt om. Alle i byen blev inddraget alle tog stilling, fordi Kunstgruppen stemte dørklokker og hørte folks mening. Hele landsbyen har været involveret. Fernisering i forsamlingshuset, 21. november 2009 Den 21. november er der fernisering, samtidig med at man fejrer forsamlingshusets 100 års fødselsdag. Over 150 gæster er mødt op. Zuninos værker ansporer til samtaler om gamle dage, og efterfølgende får Jytte mange positive tilbagemeldinger. Man bliver stolt af det. Stolt af byen. Vi kan, vi tager stilling. Og bruger kunsten. Hun er også glad for, at mange af byens borgere har taget aktivt del. Kunstværket bliver på den måde vores eget og ikke bare en tingest, der bliver læsset af en lastbil, som det tit sker. Kunstgruppens Jane Averhoff tilføjer: Det højner det syn, man har på sin landsby. Om vi kæmper for, at bussen fra Århus fortsat skal køre gennem Skjoldelev, eller om vi gennemfører et kunstprojekt som dette, så er det udtryk for, at der er nogen, der har lyst til at gøre noget for byen. Skal der ske noget, må man selv. Kultur til alle Hjemme hos Jytte Bording Nielsen har Kunsten ud i landsbyerne været flittigt diskuteret. Hendes mand, Carsten Hansen, er nemlig formand for Skjoldelev Forsamlingshus, og han var ikke blandt landsbyens mest begejstrede for ombygningen af plankeværket foran forsamlingshuset. Men han synes, projektet er en god idé: En landsby uden kultur, er en landsby, hvor man bare sover. Et projekt som Kunsten ud i landsbyerne er med til at binde bånd. Det baner vej for, at folk får snakket og debatteret. Og vi har lært nyt om hinanden. Det udvider og giver nye vinkler på landsbyen, siger han. Alt i alt er Favrskov Kommunes Kunsten ud i landsbyerne - projekt på mange måder eksemplarisk for den form for kunst, som kulturminister Carina Christensen efterlyser i sit kulturpolitiske udspil Kultur for Alle fra december 2009: Kunst, som engagerer, og som er en direkte del af borgernes hverdag. Og Kunsten ud i landsbyerne er blot et enkelt eksempel på det dialogbaserede arbejde med kunst i det offentlige rum, som mange billedkunstnere de senere år har været optagede af både i og uden for de større byer. På den baggrund betegnede Billedkunstnernes Forbund da også i sin tid kulturministerens udspil som sympatisk, men uden visionært indhold. Især eftersom der ikke følger penge med ministerens nye kulturstrategi. Men det er en anden historie. Tilbage i Skjoldelev lever kunsten, og Carina Zunino vil også fremover som en helt naturlig del af sin praksis tænke sit arbejde ind i folks hverdag: Kunst giver alternative måder at betragte sig selv og vores omgivelser på. Den er vigtig i det offentlige rum, hvor alle slags mennesker færdes, fordi kunsten skaber dialog, også hvis det er i en retning, hvor man kritiserer og stiller spørgsmål, som f.eks. hvad er det, og hvad skal det bruges til? Kunst er med til at udvikle mennesker og det samfund, vi lever i. Om Kunsten ud i landsbyerne Projekt er sat i værk af Kunstudvalget i Favrskov Kommune.Det er et pilotprojekt og har omfattet landsbyerne Skjoldelev og Lyngå. Håbet er, at projektet kan fortsætte med nye landsbyer næste år. Kunstudvalget har ansat fotograf og grafiker Peter Winding som projektkoordinator. Billedkunstner Carina Zunino, der samarbejder med Skjoldelev i Kunsten ud i landsbyerne er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og på Chelsea College of Art and Design i London. Ved siden af sit virke som kunstner er hun ansat på Børnenes Værksted på Statens Museum for Kunst, hvor hun omviser og afholder workshops for børn. Billedkunstner Ole Lindqvist, der samarbejder med Lyngå Kommune i Kunsten ud i landsbyerne er uddannet på Kunstakademiet i Århus, Kunstgewerbeschule i Zürich og Billedskolen i København. Kunstudvalget i Favrskov Kommune består af syv medlemmer: Fire medlemmer udpeges efter indstilling fra lokale kunstforeninger og udstillingsgrupper, to medlemmer udpeges direkte af Favrskov Byråd, og et medlem indstilles af Kulturelt Samvirke. Budgettet for pilotprojektet Kunsten ud i landsbyerne er på i alt kroner. Pengene kommer både fra kommunen, private virksomheder og offentlige institutioner.

5 8 Havelågen Vand er et vigtigt tema for Skjoldelev, som tidligere havde sit eget vandværk. Landsbyens gadekær lå engang præcis der, hvor huset på dette foto ligger i dag. Carina Zunino fik lov at arbejde med havelågen, hvor ordet gadekær er formet. Lågen blev sandblæst, galvaniseret og sprøjtemalet med metallisk sølv. Når solen skinner, glimter lågen som lys i vand. Foto: Carina Zunino.