Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder

Transkript

1 Maj 2009 Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder Indledning Ønsker en virksomhed at investere i en vindmølle er der en række forhold, der skal tages højde for. For at opstille en vindmølle skal kommunen godkende projektet, og en række krav skal overholdes. Dertil skal økonomien ved investeringen vurderes. En mulighed er at få konsulentbistand til vurderingen af projektet. I dette faktaark kan du få indledende information om de planmæssige og økonomiske forhold af betydning for vindmølleprojekter i industri- og erhvervsområder. Trin i det kommunale planlægningsforløb 1. Virksomheden/vindmølleopstilleren fremsender projektbeskrivelse til kommunen. 2. Kommunen sender debatoplæg i offentlig høring med mindst 2 ugers høringsfrist. 3. Vindmølleopstilleren og kommunen udarbejder VVM-redegørelse, hvis en sådan påkræves. 4. Forslag til kommuneplansretningslinjer sendes i offentlig høring i mindst 8 uger sammen med evt. VVM-redegørelse. 5. Ofte vil kommunen parallelt med den offentlige høring af VVM også fremlægge udkast til lokalplan i offentlig høring, og ofte vil kommunen og vindmølleopstilleren arrangere borgermøde. 6. Efter høringsfasen tager kommunen beslutning om projektet og udsteder i givet fald en VVM-tilladelse og senere en byggetilladelse. Yderligere information fås på Planmæssige forhold I det reviderede cirkulære for planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastsættes en række krav til nye møller: Vindmøllecirkulæret - Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper. - Der må ikke planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 meter og derover. - Nye møller skal indpasses med en afstand fra eksisterende eller planlagte møller. Er afstanden nærmere end 4,5 km, skal redegørelsen for planforslaget belyse, at anlægget ikke påvirker landskabet betænkeligt. - Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens højde. Afstandskravet gælder ikke for ejeren af vindmøllen. Kontakt: By- og Landskabsstyrelsen (vindmøllecirkulæret), tlf , (OBS: Cirkulæret ventes vedtaget inden sommerferien)

2 Kommuneplan Vindmøller må ikke etableres på områder, der ikke er udpeget hertil i Kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelse. Undtaget herfra er opstilling af husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter i umiddelbar tilknytning til eksisterende anlæg. Ved henvendelse til kommunen kan virksomheden få oplyst, hvilke områder der er udlagt til vindmøller. Det er kommunens opgave at beslutte, om der skal laves en lokalplan for en ny vindmølle og i så fald at udarbejde lokalplanen. Lokalplan Landzonetilladelse En lokalplan er en plan for et mindre område i en kommune. For et vindmølleområde skal lokalplanen ifølge vindmøllecirkulæret indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Ved opstilling af vindmøller er der krav om landzonetilladelse. Tilladelsen kan kun gives på baggrund af en specifik udpegning i en kommuneplan eller på grund af en lokalplan. Kun husstandsmøller kan få en landzonetilladelse uden forudgående planlægning. Ansøgning om landzonetilladelse kræver ikke et særligt skema, men vurderes i forbindelse med fremsending af projektbeskrivelse til kommunen. En lokalplan kan erstatte en landzonetilladelse, hvis lokalplanenes beskrivelse af de tilladte vindmøller opfylder de betingelser, der ville kræves i en landzonetilladelse til samme projekt. VVM-redegørelse Ifølge bekendtgørelse. nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) skal virkningerne på miljøet vurderes for: VVM-redegørelse - projekter til opstilling af grupper af mere end 3 vindmøller - eller for vindmøller med en totalhøjde på mere end 80 meter. Der kan påkræves VVM for andre projekttyper end ovenstående, hvis det vurderes, at anlæggene kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens bilag 3. Støjgrænser En vindmølle skal overholde de fastsatte støjgrænser for vindmøller i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006, som er: Krav - 44 db ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning (op til 15 meter) til nabo-beboelser i det åbne land, og - 39 db i udendørs opholdsarealer i boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse. Støjgrænserne gælder for det beregnede støjniveau fra vindmøllen ved en vindhastighed på 8 m/s. Der er også støjgrænser ved en lavere vindhastighed på 6 m/s, og de er 2 db lavere. Ved anmeldelse til kommunen udarbejdes der et tillæg til lokalplanen.

3 Gener af skyggekast Anbefalinger Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger blandt andet af meteorologiske forhold. Generne vurderes ligesom støjgener i forhold til både beboelse og udendørs opholdsarealer som haver, terrasser mv. i umiddelbar tilknytning til beboelsen. Det anbefales, at det ved planlægning af vindmøller sikres, at nabobeboelse ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadowprogrammet eller et tilsvarende EDB-program. Teknisk godkendelsesordning Byggetilladelse Naturbeskyttelsesloven Flysikkerhed Værditabsordning Køberet Andre krav og tilladelser For at en vindmølle kan opstilles, skal den sammen med det anvendte fundament være godkendt i forhold til den tekniske godkendelsesordning. Dette er beskrevet i Energistyrelsens bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller med tilhørende vejledning om teknisk godkendelse af vindmøller i Danmark. Ordningen administreres af Energistyrelsens godkendelsessekretariat for vindmøller tlf , www. Ved placering af en ny mølle skal bestemmelserne i byggeloven følges. Dette gælder eksempelvis krav om afstand til skel mv. Nærmere information kan fås fra kommunen. Der skal gives særlig dispensation til opstilling af vindmøller indenfor naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Lovens beskyttelseslinjer hindrer opførelse af vindmøller normalt inden for 300 meter fra strande, 100 meter fra fortidsminder, 150 meter fra søer og åer samt 300 meter fra skove og kirker. I Danmarks Miljøportal og i det digitale matrikelregister kan linjen ses. Kommunerne træffer afgørelse om dispensation. Vindmøller med en totalhøjde på 100 meter og derover skal ifølge lov om luftfart anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før der er udstedt attest om, at vindmøllen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Særlige ordninger for vindmøller Taber en ejendom mere end 1 pct. i værdi, når der sættes en vindmølle op, er naboer til vindmøller berettiget til fuld dækning af tabet. Inden for en radius af 6 x vindmøllehøjden kan naboer gebyrfrit få en vurdering af evt. værditab på deres ejendom, mens andre skal betale et gebyr på 4000 kr. Naboer til vindmøller kan anmelde krav om værditab på ejendom i forbindelse med VVM-høringen. Opstilleren af vindmøllen er derfor forpligtet til at visualisere projektet og udarbejde andet materiale og tillige orientere berørte borgere på et offentligt møde senest 4 uger, inden den kommunale planproces slutter. Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 meter på land eller havvindmøller uden for udbud, skal tilbyde lokale borgere medejerskab i et omfang, der udgør minimum 20 pct. af møllernes værdi. Størrelsen på andelene er fastsat til prisen på 1000 kwh, som svarer til cirka til

4 4.000 kroner. Andelshavere deler omkostninger, indtægter risiko og indflydelse på lige fod med opstilleren af vindmøllen. Naboer til nye vindmøller kan principielt modtage erstatning, selvom de har købt andele i møllen. Det kan dog ikke udelukkes, at taksationsmyndigheden eller domstolene vil finde, at der i særlige situationer kan være grunde, der taler for, at betalingen kan nedsættes eller bortfalde ud fra en betragtning om medvirken til skaden. Front Office Spørgsmål om værditab og køberet kan fås hos Energinet.dks særlige Front Office. Tlf , Aftaler i forhold til nettilslutning Vindmøller skal tilsluttes til el-nettet for at kunne sættes i drift. Afhængig af spændingsforholdet skal der indgås aftale med et net- eller transmissionsselskab. Net- eller transmissionsselskab Ved opstilling af en eller flere vindmøller på land i et udpeget vindmølleområde er netvirksomheden eller transmissionsvirksomheden (afhængig af tilslutningsniveau) forpligtet til at føre el-nettet frem til et tilslutningspunkt ved vindmølleområdets afgrænsning, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der opføres vindmøller med en samlet installeret effekt på mindst 1,5 MW. Tilstrækkelig sikkerhed kan være bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse. Omkostninger til udbygning og forstærkning af el-nettet ved nettilslutning af en vindmølle på land påhviler netvirksomheden/ transmissionsvirksomheden. For nærmere information se Vindmøllebekendtgørelse nr og Energinet.dks hjemmeside Valg af balanceansvarlig aktør I tilfælde af at en del af el-produktionen ikke er til eget forbrug, men skal afsættes til nettet, skal vindmølleopstilleren lave en aftale med en balanceansvarlig aktør. En balanceansvarlig aktør for el-produktion er et firma, der køber el af en el-producent og sælger det videre på det frie el-marked. En oversigt over de godkendte balanceansvarlige aktører der er på elmarkedet kan findes på under kunder/vindmøller. Økonomiske forhold ved investering i vindmølle Ved indhentning af et tilbud fra et vindmøllefirma fås som hovedregel også en vurdering af vindforholdene og et skøn over møllens elproduktion på den valgte placering. På dette grundlag opstiller firmaet en beregning af møllens økonomi i hele dens forventede levetid. Normalt er udgangspunktet en levetid på 20 år. Det kan være fornuftigt at lade en uvildig konsulent foretage en uafhængig vurdering af vindforholdene og den budgetterede økonomi. En række forhold af betydning for økonomien i et projekt gennemgås i det følgende.

5 Vindforhold Vindforholdene varierer fra år til år, men ifølge Danmarks Vindmølleforening tyder alt på, at de udjævnes over en 20-årig periode. Af større betydning er den aktuelle placering af vindmøllen. I dag kan man ret præcist beregne energiproduktionen i et normalt vindår ved brug af en såkaldt Vindatlasmetode. Ved anvendelse heraf skal man blandt andet kende: Vindstatistikken. Terrænets ruhedsklasse, bakkeforhold og lokale lægivere. Møllens effektkurve. Ved beregning efter denne metode fratrækkes normalt 10 pct. for at tage højde for usikkerhed i beregningsmetode samt rådighedstid. Hvad angår punktet om terrænets ruhed, herunder lokale lægivere, vil placering i et erhvervs- og industriområde formentlig betyde, at vindmøllen skal have en højde på minimum 80 meter, hvilket får den konsekvens, at vindmøllen skal placeres minimum 320 meter fra nabobebyggelse for at overholde afstandskravene. Men dette bør undersøges nærmere fra projekt til projekt. Afregningsforhold Såfremt vindmøllen er 100 pct. ejet af virksomheden og beliggende på forbrugsstedet, kan vindmølleejeren vælge, hvorvidt elektriciteten sælges til el-nettet eller elektriciteten anvendes selv. Sidstnævnte tilfælde betegnes som egenproducent. Afsættelse til el-nettet Egenproduktion Afgifter Ved afsættelse af elektriciteten til el-nettet vil vindmølleejeren ud over den aktuelle markedspris modtage et såkaldt pristillæg. I henhold til lov om fremme af vedvarende energi ydes et pristillæg på 25 øre pr. kwh til de første fuldlasttimer, vindmøllen er i drift. Dette svarer gennemsnitligt til, at der ydes fuldt tilskud de første 6 til 9 år af vindmøllens levetid, afhængig af vindmøllens størrelse. Dertil ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kwh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller. Såfremt vindmølleejeren selv forbruger elektriciteten, modtager denne ikke pristillæg. Omvendt skal vindmølleejeren kun betale en reduceret PSObetaling på ca. 2,4 øre pr. kwh, mod normalt ca øre/kwh, som dækker omkostninger til forsyningssikkerhed, F&U, miljøundersøgelser mv. Derudover skal vindmølleejeren ikke betale de forskellige former for net-tariffer. Visse netselskaber opkræver dog en rådighedsbetaling på 1 til 2 øre pr. kwh. De gældende tariffer kan findes på under Marked/Tariffer og Priser. Hvad angår energi- og CO2-afgifter skal virksomheden betale afgift af elektriciteten, uanset om den kommer fra en vindmølle eller fra et traditionelt kraftvarmeanlæg baseret på fossile brændsler.

6 Vindmøllens pris og øvrige etableringsudgifter Prisen på selve vindmøllen ved opsætning på land anslås til at være på omkring 10 mio. kr. pr. MW. Derudover skal der betales for fundament, tilslutning til el-nettet, evt. betaling til lodsejeren, vej til møllen, evt. konsulentbistand, ligesom der afhængig af købsaftalen skal betales forsikring. Finansierings- og skattevilkår Finansieringsomkostningerne udgør typisk knapt 5 pct. Renteudgifterne kan fratrækkes på selvangivelsen ligesom andre renteudgifter. Udgifterne til drift og vedligeholdelse Udgifterne til den daglige drift af vindmøllen består af årlige serviceeftersyn, forsikringspræmier, elmålerafgift, kontingent m.m. Til løbende service, forsikring og vedligeholdelse anbefaler Danmarks Vindmølleforening, at der i gennemsnit afsættes ca. 150 kr. pr. år pr. installeret kw til samlede driftsomkostninger for større møller. Energistyrelsens produktkatalog anbefaler, at der i gennemsnit afsættes 9 Euro pr. år pr. MWh til drift og vedligeholdelse, hvilket nogenlunde stemmer overens med Danmarks Vindmølleforenings anbefaling. Når vindmøllen har været i drift i en årrække, kan der desuden komme betydelige udgifter til udmattelses- og slidskader, der ikke er omfattet af forsikringsdækningen. Det kan betyde reparationer og udskiftning af hovedkomponenter. Danmarks Vindmølleforening anbefaler derfor, at der over en årrække desuden henlægges pct. af møllens anskaffelsespris til større reparationer i møllens restlevetid ud over den løbende service og vedligeholdelse. Yderligere information DI s Energiafdeling, Camilla Damsø Pedersen, tlf Kontakt By- og Landskabsstyrelsen, tlf , Energinet.dk, tlf , Danmarks Vindmølleforening, tlf , www. dkvind.dk