REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING

Transkript

1 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING UDDELING 2011

2 REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND TIL SUNDHEDSFORSKNING UDDELING 2011 Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning Uddeling 2011 kan rekvireres hos Videncenter for Innovation og Forskning. Skriv til Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside: 2

3 FORORD Forskning på sundhedsområdet er af væsentlig betydning for udviklingen af et sundhedsvæsen, som på bedste vis sikrer borgere og patienter forebyggelse, behandling og sundhedsydelser af høj international standard medvirkende til at styrke uddannelsen af det samlede sundhedspersonale samtidig en væsentlig faktor for vækst i virksomheder knyttet til sundhedsområdet. Derfor er vi i Region Hovedstaden både stolte og glade over, at sundhedsforskningen står stærkt i regionen. Det har vores forskningsevalueringer vist os. Og det vidner de mange højt kvalificerede ansøgninger til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning om. Regionsrådet etablerede fonden i 2008 med et ønske om at sætte fokus på sundhedsforskning. I 2011 uddeler vi for tredje gang midler fra forskningsfonden. Med uddelingen har vi særligt ønsket at tilgodese: projekter inden for strategiske forskningsmiljøer og elitemiljøer projekter inden for spirende forskningsmiljøer og unge talenter postdoc-projekter. Vi modtog i år 112 ansøgninger, som på fornem vis tydeliggør den omfattende og forskelligartede forskningsaktivitet, der finder sted på regionens hospitaler. De 23 projekter, som koncerndirektionen endeligt har tildelt et samlet beløb på 25 millioner kroner, har sammen med de øvrige projekter været igennem en grundig faglig vurdering i et bedømmelsesudvalg med fem anerkendte forskere fra regionen. Ikke en nem opgave for bedømmelsesudvalget feltet var stærkt med projekter på et højt fagligt niveau. De udvalgte projekter har alle et højt udviklingspotentiale, der vil komme patienterne i sundhedsvæsenet og borgerne til gavn. På koncerndirektionens vegne er jeg glad for i denne publikation at kunne præsentere de 23 forskningsprojekter, der i år modtager midler fra forskningsfonden. Projekterne står som et tydeligt bevis på den spændende og kompetente forskning, der foregår i Region Hovedstaden. Med venlig hilsen Kim Høgh Koncerndirektør December

4 INDHOLD MOD EN BEDRE BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM 6 v. Postdoc Thomas Hansen SAMMENHÆNG MELLEM KØNSHORMONER OG HJERTEKARSYGDOM? 7 v. Afdelingslæge Marianne Benn FÆRRE GENOPEREREDE HOFTEPATIENTER 8 v. Lektor, laboratorieleder Thomas Bjarnsholt ER PHTHALATER SKADELIGE FOR SKJOLDBRUSKKIRTLEN? 9 v. Professor, overlæge Ulla Feldt-Rasmussen BEDRE FORSTÅELSE FOR HJERNENS VÆSKEREGULERING 10 v. Professor, overlæge Rigmor Højland Jensen KAN TIDLIG PUBERTET FORUDSIGES? 11 v. Professor, klinikchef Anders Juul BEDRE DIAGNOSTIK AF ARVELIG BRYSTKRÆFT 12 v. Professor, overlæge Finn Cilius Nielsen DE ARVELIGE FAKTORER BAG ATRIEFLIMREN 13 v. Professor, overlæge Jesper Hastrup Svendsen NY TEKNIK KAN ERSTATTE VÆVSPRØVER 14 v. Professor, overlæge, dr. med. Andreas Kjær SKRÆDDERSYET BEHANDLING AF HEPATITIS C 15 v. Professor, overlæge Jens Bukh BEDRE BEHANDLING AF BETÆNDELSESPRÆGEDE SYGDOMME 16 v. Professor, overlæge Peter Garred PÅ SPORET AF EN TIDLIG KRÆFTDIAGNOSE 17 v. Professor, overlæge, dr. med. Julia Sidenius Johansen 4

5 FOKUS PÅ FOREBYGGELSE AF SELVMORD 18 v. Professor, overlæge Merete Nordentoft BAKTERIER OG HÅNDEKSEM 19 v. Postdoc Michael Dyrgaard Lundov PATIENTER MED LEDDEGIGT SKAL BEVÆGE SIG 20 v. Forskningsleder Bente Appel Esbensen BEDRE SUNDHED TIL DE GRAVIDE 21 v. Klinikchef Morten Hedegaard FOREBYGGELSE AF EKSEM 22 v. Professor, centerleder Jeanne Duus Johansen PÅ VEJ MOD MERE EFFEKTIV SKLEROSEBEHANDLING 23 v. Professor, overlæge, dr. med. Henrik B. W. Larsson NY METODE TIL AT STYRE SUKKERSYGEBEHANDLING 24 v. Professor, overlæge Henrik Enghusen Poulsen FOREBYGGELSE AF VIRKNINGSLØS BEHANDLING 25 v. Lektor, overlæge Claus Henrik Nielsen BEDRE FORSTÅELSE OG BEHANDLING AF MUSKELGIGT 26 v. Postdoc Frederik Kreiner GENERNE AFSLØRER KRÆFTENS UDSPRING 27 v. Overlæge, dr. med. Gedske Daugaard HVOR TIDLIGT KAN PATIENTER MED HOFTEBRUD STARTE STYRKETRÆNING? 28 v. Seniorforsker Morten Tange Kristensen 5

6 MOD EN BEDRE BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM En del af årsagen til psykisk sygdom skyldes forandringer i arvemassen. Et forskningsprojekt fra Psykiatrisk Center Sct. Hans skal med afsæt i denne viden gøre lægerne bedre i stand til at diagnosticere og behandle psykisk sygdom. De seneste år har intensiv forskning vist, at personer med nogle helt specifikke forandringer i deres arvemasse har en høj risiko for at udvikle skizofreni. De samme forandringer øger også risikoen for autisme, mental retardering, ADHD og epilepsi. Et nyt forskningsprojekt fra Psykiatrisk Center Sct. Hans søger nu at forstå virkningen af disse forandringer i arvemassen og bestemme deres betydning for udviklingen af psykiske sygdomme. Bedre forståelse af forandringer i arvemassen Projektet kombinerer oplysninger fra de danske sundhedsregistre med genetiske og fysiske undersøgelser af både psykiatriske patienter, deres familiemedlemmer og raske personer, som ikke er i familie med patienterne. Projektet skal blandt andet give svar på, om forandringerne i arvemassen også frembringer biologiske ændringer eller symptomer med særlige kendetegn, som kan opspores tidligt. I givet fald kan disse ændringer eller symptomer muligvis bruges til at målrette behandlingen af patienterne. Fondsmodtager: Postdoc Thomas Hansen Sted: Psykiatrisk Center Sct. Hans Projekt: Identifikation og karakterisering af høj-risiko genvarianter for udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Thomas Hansen, thomas.hansen@regionh.dk, tlf

7 SAMMENHÆNG MELLEM KØNSHORMONER OG HJERTEKARSYGDOM? Hvert år dør tusindvis af danskere af hjertekarsygdomme. Et forskningsprojekt fra Herlev Hospital sætter nu fokus på sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og kønshormoner i forsøget på at forbedre den forebyggende behandling. Kvinder før overgangsalderen har en lavere risiko for at få hjertekarsygdomme sammenlignet med mænd og med kvinder efter overgangsalderen. I overgangsalderen falder østrogenniveauet i kroppen og dette projekt vil derfor undersøge sammenhængen mellem kønshormoner og hjertekarsygdomme. Hjertekarsygdomme i fokus Med udgangspunkt i store befolkningsundersøgelser gennemført fra 1981 op til i dag vil man i projektet fokusere på sammenhængen mellem hhv. østrogen- og testosteronniveauet og forskellige typer af hjertekarsygdomme samt forhøjet blodtryk og blodpropper. Målsætningen er at opnå ny viden om kønshormonernes indflydelse på risikoen for at få en hjertekarsygdom. Det vil både få betydning for behandlingen med kønshormoner generelt, fx kvinders brug af østrogener mod gener relateret til overgangsalderen, og for den forebyggende behandling af hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen anslår, at omkring danskere i dag lever med en hjertekarsygdom og det tal forventes at stige til op mod i En forbedret forebyggende behandling vil derfor have en meget stor samfundsmæssig effekt. Fondsmodtager: Afdelingslæge Marianne Benn Sted: Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital Projekt: Kønshormoner, genetisk variation og risiko for hjertekarsygdom Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Marianne Benn, marben21@heh.regionh.dk, tlf

8 FÆRRE GENOPEREREDE HOFTEPATIENTER Ud af patienter, som fik en ny hofte indopereret fra 1995 til 2007, skulle næsten genopereres. En væsentlig del af disse genoperationer skyldes infektioner på den kunstige hofte. Ny forskning skal udvikle metoder til at forebygge og behandle infektionerne frem for at operere. Seks procent af alle kunstige hofter bliver i løbet af de første ni måneder efter operationen udskiftet med en ny kunstig hofte, fordi de er blevet inficeret med en såkaldt biofilm. Biofilm er klumper af bakterievækst, som er resistente over for antibiotikabehandling og desinfektionsmidler. Typisk opdager man først infektionen så sent, at patienten ikke kan behandles, men må genopereres. De mange genoperationer er en stor samfundsøkonomisk udgift og de medfører også store sociale og personlige omkostninger for den enkelte patient. Et nyt forskningsprojekt i samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil skabe ny viden om biofilm, og hvordan den kan behandles mere effektivt. Implantater uden tegn på biofilm Projektet er det første af sin slags i verden, hvor forskerne undersøger implantater og menneskeligt væv uden tegn på infektion. Det kan lade sig gøre, fordi man samarbejder med Retsmedicinsk Institut, som kan indsamle implantater og væv fra afdøde patienter. Projektet fokuserer på implantater uden tegn på infektion for at få ny viden om biofilmens tidlige vækst og udvikle nye metoder til tidligere og bedre diagnose og efterfølgende behandling uden at være tvunget til at genoperere patienten. Fondsmodtager: Lektor, laboratorieleder Thomas Bjarnsholt Sted: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: Karakterisering af, hvorvidt bakterier er til stede på implantater fra patienter uden kliniske tegn på infektion Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Thomas Bjarnsholt, tbjarnsholt@sund.ku.dk, tlf

9 ER PHTHALATER SKADELIGE FOR SKJOLDBRUSKKIRTLEN? Sygdomme i skjoldbruskkirtlen er hyppigt forekommende både i Danmark og i resten af verden. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet er under mistanke for at kunne påvirke skjoldbruskkirtlen og dette projekt fokuserer netop på de hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlens funktion er vigtig for at opretholde et generelt godt helbred: Det er også afgørende for et fosters udvikling af hjerne og nervesystem, at den gravide mor har en normalt fungerende skjoldbruskkirtel. Og i de tidlige barneår er den vigtig for børnenes udvikling af både intelligens og sprog. På verdensplan er mangel på jod og selen skyld i nedsat funktion af skjoldbruskkirtlens hormonproduktion og dermed i udviklingsmæssige problemer for børn og fostre. Samtidig har man i mange år mistænkt hormonforstyrrende stoffer i miljøet for at kunne skade skjoldbruskkirtlens funktion. Dette projekt undersøger derfor netop disse stoffers effekt på skjoldbruskkirtlen. Vigtig for fremtidig rådgivning af gravide Konkret vil projektets forskere undersøge, om phthalater, der anvendes til at blødgøre plastic i en lang række produkter, har en indvirkning på skjoldbruskkirtlen. Projektet vil også afdække, om nedsat indtagelse af jod og selen har bidraget til phthalaternes sandsynlige skadelige effekt. Endelig vil man også klarlægge, om sygdom i skjoldbruskkirtlen forværres af miljøgiftene. Projektet ventes at få stor indflydelse på den måde, man rådgiver gravide patienter med eksisterende sygdomme i skjoldbruskkirtlen: Der kan være hormonforstyrrende stoffer, de helt skal forsøge at undgå i hverdagen. Endelig vil resultaterne også kunne bruges i både den nationale og den internationale debat om brugen af hormonforstyrrende stoffer generelt. Fondsmodtager: Professor, overlæge Ulla Feldt-Rasmussen Sted: Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: Indflydelsen af hormonforstyrrende stoffer samt indtagelse af sporstofferne jod og selen på skjoldbruskkirtlens funktion Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Ulla Feldt-Rasmussen, ufeldt@rh.dk, tlf

10 BEDRE FORSTÅELSE FOR HJERNENS VÆSKEREGULERING Sjælden hjernesygdom er i hastig stigning i takt med den globale fedmeepidemi. Ny dansk forskning i hjernens væskeregulering kan føre til bedre diagnostik og behandling på sigt også af andre sygdomme i hjernen. Idiopatisk intrakraniel hypertension var tidligere en sjældent forekommende hjernesygdom med blot mellem 50 og 100 tilfælde om året i Danmark. Sygdommen skyldes et forhøjet væsketryk i hjernen og giver sig udtryk i svær hovedpine, dårlig hukommelse og nedsat syn. I 40 procent af alle sygdomstilfælde får patienten et varigt synstab, fordi diagnosen stilles for sent i sygdomsforløbet. Sygdommen er 20 gange hyppigere hos overvægtige end hos normalvægtige og af samme årsag er idiopatisk intrakraniel hypertension i stærk fremmarch i hele verden. Forskerne på Dansk Hovedpine Center, som ligger på Glostrup Hospital, har tidligere påvist nogle biokemiske forandringer, som opstår i hjernen under sygdommen. Det følger de nu op på i et projekt, der sigter mod at kunne stille diagnosen idiopatisk intrakraniel hypertension tidligere og dermed forbedre behandlingen. Betydning for andre sygdomme Konkret skal projektet undersøge hjernens væskeregulering, ligesom sygdommens forskellige symptomer skal beskrives nærmere. I projektet ønsker forskerne også at kortlægge sammenhængen mellem hjernens væsketryk og fedmehormonerne. Forventningen til projektet er at finde veje til en tidligere diagnose og bedre behandling af idiopatisk intrakraniel hypertension. Sygdommen ses i stigende grad hos børn og unge, og derfor er en tidlig diagnose og effektiv behandling meget vigtig. Desuden vil projektet give en generel bedre forståelse af hjernens væskeregulering og det vil også give en bedre forståelse af andre hjernesygdomme. Fondsmodtager: Professor, overlæge Rigmor Højland Jensen Sted: Neurologiske Afdeling, Glostrup Hospital Projekt: Sygdomsmekanismer ved forhøjet væsketryk i hovedet Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Rigmor Højland Jensen, rigj@glo.regionh.dk, tlf

11 KAN TIDLIG PUBERTET FORUDSIGES? Et nyt studie af påvirkninger fra livsstil og miljø samt genetiske faktorer kan måske give svaret på, hvorfor stadig flere unge piger går for tidligt i puberteten. Danske piger går i dag tidligere i puberteten end for blot 15 år siden. Pubertetsudvikling er en kompliceret proces, som både styres af medfødte faktorer samt af påvirkninger fra det omgivende miljø og den enkeltes livsstil. Derfor er det også vanskeligt at svare entydigt på, hvorfor puberteten starter stadig tidligere. Dette projekt vil udføre nye genetiske og såkaldt epigenetiske studier på allerede eksisterende undersøgelser af pubertetsudviklingen hos mere end danske børn og unge. Genetikken koncentrerer sig som måske bekendt med de medfødte faktorer, mens epigenetikken vil være påvirkelig af udefrakommende påvirkninger fx en persons livsstil. Forståelse for komplekse sammenhænge I projektet vil man lave genetiske og epigenetiske profiler af piger med henholdsvis for tidlig og normal pubertetsudvikling. Profilerne skal analyseres sammen med oplysninger om pigernes livsstil, deres kliniske og biokemiske data mv. Forventningen er, at projektet vil give ny viden om, hvordan de mange faktorer, der har betydning for pubertetsstarten og -udviklingen, spiller sammen. Og så vil man måske blive i stand til at identificere de piger, der har risiko for at udvikle for tidlig pubertet og dermed kunne starte relevant behandling tidligere. Endelig vil den ny viden også forbedre forståelsen af udviklingen og dermed mulighederne for at forebygge den for tidlige pubertet. Fondsmodtager: Professor og klinikchef Anders Juul Sted: Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet Projekt: Genetiske og epigenetiske markører for pubertet Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Anders Juul, ajuul@rh.dk, tlf

12 BEDRE DIAGNOSTIK AF ARVELIG BRYSTKRÆFT I dag kan man identificere to af de gener, der disponerer for arvelig brystkræft. Et nyt projekt på Rigshospitalet sigter mod at identificere flere gener og dermed forbedre diagnostik og behandling. Hvert år rammes omkring kvinder af brystkræft i Danmark det svarer til, at hver tiende kvinde i løbet af sit liv vil udvikle brystkræft. Mellem fem og ti procent af alle tilfælde af brystkræft er arveligt betingede, og et nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet fokuserer netop på denne gruppe for at forbedre diagnostikken og derigennem sikre hurtigere behandling og bedre rådgivning. Første projekt på verdensplan Patienter med arvelig brystkræft får ofte sygdommen tidligt i livet og vil også ofte have en familiehistorie med kræft i enten bryst eller æggestokke. Der kendes i dag to gener, der er involveret i arvelig brystkræft, men hos mange patienter er genet eller generne, der disponerer for arvelig brystkræft, ukendt. Projektet vil som det første af sin art i hele verden finde nye sammenhænge mellem gener og brystkræft ved hjælp af den nyeste teknologi til at identificere arvelige DNA-variationer. Det sker i et tværfagligt samarbejde mellem tre afdelinger på Rigshospitalet samt Københavns Universitet. Der fokuseres på de unge brystkræftpatienter, da alder netop er en vigtig faktor ved arvelig brystkræft. Forventningen er at skabe bedre muligheder for tidlig diagnostik, hurtigere svartider og dermed forbedre rådgivning af brystkræftpatienter og personer med risiko for at udvikle arvelig brystkræft. Fondsmodtager: Professor, overlæge Finn Cilius Nielsen Sted: Center for Genomisk Medicin, Rigshospitalet Projekt: Exome sekventering af unge brystkræftpatienter negative for patogen BRCA1/ BRCA2-mutation Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Finn Cilius Nielsen, fcn@rh.dk, tlf

13 DE ARVELIGE FAKTORER BAG ATRIEFLIMREN Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse og en sygdom i hastig vækst. Et nyt projekt zoomer ind på de arvelige faktorer bag sygdommen i håbet om at udvikle bedre diagnostik og behandling. Ingen ved præcist, hvor mange personer der rammes af atrieflimren, men sygdommen er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse i Danmark. Sygdommen er i hastig vækst; i de sidste to årtier er der sket en fordobling i antallet af diagnosticerede tilfælde af atrieflimren. Hvert år er atrieflimren skyld i betydelig sygdom og død, og patienter med atrieflimren har eksempelvis en næsten fem gange større risiko for at få en blodprop i hjernen end patienter uden. Et forskningsprojekt fra Rigshospitalet vil belyse de arvelige betingelser for at udvikle atrieflimren for at få en bedre forståelse for sygdommen og dens mulige følgesygdomme og i sidste ende en bedre medicinsk behandling. Kortlægning af patienternes genetik Hos mange yngre personer med atrieflimren, som ikke lider af andre hjertekarsygdomme, vil atrieflimren være arveligt betinget. I nogle tilfælde vil flere medlemmer af den samme familie have sygdommen som en følge af en ændring i et enkelt gen. I dette projekt har man identificeret samtlige patienter med tidlig debut af atrieflimren uden andre hjertekarsygdomme og alle familier, hvor flere familiemedlemmer er ramt af sygdommen. Det drejer sig om cirka personer. De skal indgå i en kortlægning af de genetiske ændringer, som er knyttet til atrieflimren. Undersøgelsen er et internationalt samarbejde mellem Rigshospitalet, Statens Serum Institut, Københavns Universitet samt en tysk samarbejdspartner. Fondsmodtager: Overlæge, professor Jesper Hastrup Svendsen Sted: Kardiologisk Klinik B, Rigshospitalet Projekt: ARVAF: Mekanismerne bag ARVelig AtrieFlimren Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Jesper Hastrup Svendsen, hastrup@rh.dk, tlf

14 NY TEKNIK KAN ERSTATTE VÆVSPRØVER Moderne kræftbehandling forudsætter meget præcise diagnoser og undersøgelser af sygdommens udvikling under behandlingen. Ny forskning fra Rigshospitalet gør det muligt at studere kræftcellerne på molekylært niveau uden at udtage vævsprøver fra patienten. De senere år har de såkaldt skræddersyede kræftbehandlinger vundet frem. Det er behandlinger, der er tilpasset den enkelte patients unikke sygdomsbillede og denne type behandling er selvsagt afhængig af en meget præcis diagnosticering af sygdommen. Hidtil har det været nødvendigt at udtage vævsprøver af kræftsvulsterne for at kunne studere, hvordan den igangværende behandling påvirker kræftcellerne på molekylært niveau. Men et nyt projekt på Rigshospitalet sigter mod at udvikle nye sporstoffer til PET-skanning, så man fremover kan se, hvad der sker i kræftcellerne under behandling blot ved at skanne patienterne. Skånsom og effektiv Den nye teknik er ikke alene langt mere skånsom for patienterne, det er også en hurtigere metode end de traditionelle vævsprøver. Dermed vil man også hurtigere end hidtil kunne justere behandlingen, hvis den ikke virker efter forventning. Desuden vil PET-skanning på molekylært niveau også gøre det muligt at lave hurtigere og bedre afprøvning af nyudviklede kræftlægemidler. På den måde vil teknikken også understøtte den omfattende udvikling af lægemidler i Region Hovedstadens farmakologiske industri. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Andreas Kjær Sted: Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet Projekt: Molekylær billeddannelse med PET til ikke-invasiv tumorkarakteristik og skræddersyet kræftbehandling Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Andreas Kjær, kjaer@rh.dk, tlf

15 SKRÆDDERSYET BEHANDLING AF HEPATITIS C Verden over er omkring 180 millioner mennesker smittet med hepatitis C, der forårsager kroniske leversygdomme. En nyudviklet behandlingsform kan vise sig langt mere effektiv, men sygdommen har tendens til at mutere og dermed undvige medicinens effekt. Dette projekt skal kortlægge mutationsmønstrene og åbne for skræddersyede behandlinger. Hepatitis C er en kronisk leverbetændelse, der kan medføre skrumpelever og leverkræft. Infektionen har hidtil været vanskelig at behandle og behandlingen har ofte været forbundet med mange alvorlige bivirkninger. Nu er der imidlertid udviklet en ny type medicin rettet mod selve virusset medicin, som bekæmper sygdommen bedre og det kan derfor medføre, at et større antal patienter kan helbredes. Desværre har virusset, der forårsager sygdommen, en utrolig evne til at mutere og dermed undvige effekten af de nyudviklede lægemidler. Kortlægning af resistens Dette projekt undersøger, hvordan den nye medicin virker på de forskellige typer af hepatitis C-virus. Desuden skal det kortlægge de forskellige mutationer i hepatitis C, der er forbundet med resistens. Det vil selvsagt komme den enkelte patient til gavn, fordi behandlingen løbende kan justeres. Men de nye informationer om medicinens virkning og resistensmønstrene bliver samtidig samlet i en database. Databasen kan fremover bruges til at tilrettelægge en skræddersyet behandling af den enkelte patient smittet med hepatitis C. I Danmark er der omkring personer, som er smittet med kronisk hepatitis C, mens der på verdensplan er 180 millioner. Fondsmodtager: Professor, overlæge Jens Bukh Sted: Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), Infektionsmedicinsk Afdeling og Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Projekt: Individualiseret behandling af patienter med kronisk hepatitis C med nye lægemidler, der er rettet direkte mod virusset Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Jens Bukh, jbukh@sund.ku.dk eller læge, seniorforsker, dr. med. Judith Gottwein, judith@gottwein.eu 15

16 BEDRE BEHANDLING AF BETÆNDELSES- PRÆGEDE SYGDOMME Et nyopdaget betændelseshæmmende protein, der naturligt forekommer i kroppen, kan være første skridt på vejen mod en mere effektiv behandling af sygdomme som fx åreforkalkning, aterosklerose og leddegigt. Betændelse er en immunreaktion, som normalt hjælper kroppen til at forsvare sig mod infektioner og skader. Nogle gange er betændelsesreaktionen imidlertid rettet mod kroppen selv eller betændelsesreaktionen er så kraftig, at den i sig selv fører til sygdom. Projektet undersøger et nyopdaget betændelsesdæmpende protein. Målet er at skabe et bedre fundament for fremtidens udvikling af ny medicin til behandling af betændelsesprægede sygdomme. Et skridt mod bedre behandling Et af de systemer i kroppen, som forårsager betændelse, er det såkaldte komplementsystem. Det er en vigtig del af immunsystemet, som beskytter os mod infektioner. For ikke at forårsage skade på kroppen reguleres komplementsystemet af en række kontrolproteiner. Et af disse kontrolproteiner, som virker betændelsesdæmpende, er det såkaldte MAP-1, som er opdaget af forskningsgruppen bag det aktuelle projekt. Håbet er, at en bedre forståelse af MAP-1 s funktion i kroppen kan udnyttes til at udvikle bedre medicin mod en lang række sygdomme, som er præget af betændelsestilstande. Det kan eksempelvis være åreforkalkning, astma, leddegigt og multipel sklerose. Fondsmodtager: Professor, overlæge Peter Garred Sted: Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: En ny faktor, som regulerer medfødt immunitet Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Peter Garred, garred@post5.tele.dk, tlf

17 PÅ SPORET AF EN TIDLIG KRÆFTDIAGNOSE Patienter med kræft i bugspytkirtlen har kun ringe chance for overlevelse i dag, fordi sygdommen ofte opdages sent i forløbet. Et nyt forskningsprojekt på Herlev Hospital undersøger mulighederne for at diagnosticere sygdommen tidligt ved hjælp af en blodprøve. Kræft i bugspytkirtlen er hvert år skyld i 800 dødsfald i Danmark. Middellevetiden fra diagnosetidspunktet er ganske lav bare nogle få måneder fordi sygdommen er vanskelig at påvise tidligt i forløbet. Når diagnosen stilles, har kræften spredt sig i kroppen hos omkring 85 procent af patienterne, som derfor ikke kan opereres. De kan i stedet behandles med kemoterapi, men mindre end hver femte patient lever efter et år og under fem procent er i live fem år efter diagnosetidspunktet. På Herlev Hospital forsker man derfor i at finde såkaldte biomarkører, der kan påvise sygdommen tidligt i forløbet, så flere patienter kan opereres, og en individuel behandling kan tilrettelægges. Biomarkør i blodet Tidligere studier har i væv fra bugspytkirtlen identificeret en særlig kombination af mikrorna, som kan påvise kræft i bugspytkirtlen med stor nøjagtighed. MikroRNA er små stykker genetisk materiale, der er med til at regulere væksten og spredningen af kræftceller. Problemet er blot, at disse mikrorna skal findes i selve kræftvævet, og det er vanskeligt at udtage egnet væv fra bugspytkirtlen. Derfor vil dette projekt indkredse en mulig lignende biomarkør i blodet fra patienter med kræft i bugspytkirtlen; altså en særlig kombination af mikrorna, som på et tidligt tidspunkt kan diagnosticere kræft i bugspytkirtlen på baggrund af en almindelig blodprøve. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Julia Sidenius Johansen Sted: Onkologisk Afdeling R og Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital Projekt: Identifikation af mikrorna-biomarkører i blodet til tidlig diagnose og prognose af patienter med kræft i bugspytkirtlen Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Julia Sidenius Johansen, julia.johansen@post3.tele.dk, tlf

18 FOKUS PÅ FOREBYGGELSE AF SELVMORD Man ved, at patienter med såkaldte borderline personlighedstræk er blandt dem med den højeste selvmordsrisiko. Effekten af en ny og lovende behandlingsform mod netop denne type patienter skal nu undersøges til bunds. Hvert år forsøger mellem og mennesker i Danmark at begå selvmord. Har man først én gang forsøgt at begå selvmord, er risikoen for gentagne forsøg forhøjet og det samme er tilfældet med risikoen for fuldbyrdet selvmord. Dette gælder særligt personer med såkaldte borderline personlighedstræk det vil blandt andet sige problemer med voldsomme humørsvingninger og store følelsesudbrud. Projektet på Psykiatrisk Center København vil undersøge effekten af såkaldt dialektisk adfærdsterapi på denne type patienter; vil den mindske deres selvskadende adfærd i forhold til andre typer behandling? Manualbaseret terapiform Dialektisk adfærdsterapi er en adfærdsændrende terapiform, der baserer sig på en manual og retter sig mod netop de kerneproblemer, som gør patienterne særligt disponerede for selvskadende handlinger som eksempelvis selvmordsforsøg. I alt 160 patienter skal deltage i projektet. De inddeles i to grupper, som modtager hver sin behandlingsform gennem 16 uger. På den måde vil man i projektet sammenligne effekten af den dialektiske adfærdsterapi med andre støttende behandlinger målrettet risikoen for selvskadende handlinger. Fondsmodtager: Professor, overlæge Merete Nordentoft Sted: Psykiatrisk Center København Projekt: Effekten af dialektisk adfærdsterapi på selvskadende adfærd hos patienter med borderline personlighedsforstyrrelse Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Merete Nordentoft, mn@dadlnet.dk, tlf

19 BAKTERIER OG HÅNDEKSEM Hvilken indflydelse har de naturligt forekommende bakterier på behandling af håndeksem? Og udgør patienter med håndeksem en spredningsrute for antibiotikaresistente bakterier? Omkring hver syvende voksne dansker lider af håndeksem. Sygdommen kan udvikle sig til en kronisk lidelse; to ud af tre patienter med håndeksem har stadig symptomer efter 15 år. Håndeksem er ofte koloniseret med bakterier, der kan medføre infektioner eller forlænge heling. På hver kvadratcentimeter hud på hænderne findes der omkring 10 millioner bakterier, også hos raske personer, men det er kun omkring en procent, som lægevidenskaben har et indgående kendskab til. Samspillet mellem bakterier og huden er indtil nu stort set ukendt særligt hos patienter med hudsygdomme. I projektet bliver den totale bakterielle flora på hænderne af patienter med håndeksem kortlagt før og efter behandling. Resultaterne sammenlignes med bakterierne på raske og giver viden om bakteriernes indflydelse på helingen. Også fokus på multiresistente bakterier Forbruget af antibiotika er steget de seneste år, og det samme er forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Især forekomsten af multiresistente bakterier der kræver speciel og dyr behandling er steget. Projektet vil også undersøge, om patienter med håndeksem er hyppigere bærere af antibiotikaresistente bakterier sammenlignet med raske og om der eksisterer en potentiel spredningsrute fra håndeksempatienter. Projektet kan føre til en ny behandlingsstrategi for håndeksem og øget viden om, hvordan sygdommen forebygges. Da håndeksem hvert år koster det danske samfund omkring 1 milliard kroner i tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til behandling, har dette et stort samfundsøkonomisk potentiale. Derudover skaber det viden om forekomsten af antibiotikaresistente bakterier hos håndeksempatienter og om, hvorvidt der er behov for tiltag til at mindske spredningen af resistente bakterier. Fondsmodtager: Postdoc Michael Dyrgaard Lundov Sted: Videncenter for Allergi, Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital Projekt: Bakterier og håndeksem et postdoc-projekt Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Michael Dyrgaard Lundov, midylu01@geh.regionh.dk, tlf

20 PATIENTER MED LEDDEGIGT SKAL BEVÆGE SIG 67 procent af de danske patienter med leddegigt er mere fysisk inaktive end gennemsnittet af befolkningen, selvom fysisk træning faktisk mindsker deres smerter. Et nyt projekt fra Glostrup Hospital skal blandt andet teste forskellige former for tiltag, der kan motivere patienterne til en mindre stillesiddende livsstil. Det er et veldokumenteret faktum, at fysisk aktivitet både kan forebygge sygdom og fastholde sundhed. Alligevel er to tredjedele af alle danske patienter med leddegigt mindre fysisk aktive end gennemsnittet, også på trods af at hidtidige undersøgelser faktisk viser, at fysisk træning er sikkert for patienter med leddegigt og har en positiv effekt på deres smerter, træthed og generelle funktionsniveau. Dette projekt vil teste forskellige tiltag, som sigter mod at aktivere patienter med leddegigt og fastholde dem i en mindre stillesiddende livsstil. Øget daglig bevægelse Tidligere undersøgelser viser, at patienter med leddegigt har svært ved at opretholde den fysiske aktivitet, efter de er startet med at træne. Årsagerne kan blandt andet være manglende tid og lyst. Men fysisk aktivitet består ikke udelukkende af egentlig træning: Raske mennesker med en meget stillesiddende livsstil kan opnå en stor sundhedsgevinst ved bare at bevæge sig mere i hverdagen. Om det samme gør sig gældende for patienter med leddegigt, ved man endnu ikke men det skal undersøges i dette projekt. I projektet vil forskerne desuden undersøge effekten af motivationssamtaler, gruppeundervisning og af en sms- og internetbaseret form for at motivere patienterne til en mere aktiv hverdag. Fondsmodtager: Forskningsleder Bente Appel Esbensen Sted: Forskningsenhed for sygepleje og sundhedsvidenskab, Glostrup Hospital Projekt: Joint Resources. En tværvidenskabelig undersøgelse af fysisk aktivitet hos patienter med reumatoid artrit Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Bente Appel Esbensen, beapes02@glo.regionh.dk, tlf

21 BEDRE SUNDHED TIL DE GRAVIDE De gravides sundhedstilstand er blevet forringet på en række punkter i løbet af de senere år. Dette projekt søger efter en sammenhæng og en forklaring og undersøger desuden, om graviditetsgymnastik kan forbedre de gravides og de nyfødte børns tilstand. Gravide kvinders sundhed ser ud til at blive forringet på visse punkter. Eksempelvis er der på ti år sket en ottedobling i antallet af gravide, der tager antidepressiv medicin, og på bare to år er graviditetsbetinget fravær steget med to procent. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens statistikker, at der generelt kommer flere for tidlige fødsler, akutte kejsersnit og nyfødte børn, der får en lav Apgarscore. Apgarscore er en undersøgelse af børnenes tilstand umiddelbart efter fødslen. Årsagerne er ukendte. På samme måde er der i dag ingen viden om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem ovenstående. Derfor vil dette projekt undersøge en eventuel sammenhæng og desuden dokumentere, om graviditetsgymnastik kan have en forebyggende effekt. Gymnastik til de fysisk inaktive Tidligere studier har vist, at vægtstigning under graviditeten, smerter i ryg og lænd samt et dårligere psykisk velbefindende kan hænge sammen med både øget fravær, for tidlig fødsel, risiko for akut kejsersnit samt lav Apgarscore. Fysisk aktivitet kan muligvis have en positiv effekt på både smerter, vægtproblemer og psykiske problemer. Derfor vil man i projektet tilbyde en gruppe fysisk inaktive kvinder graviditetsgymnastik og sammenligne denne gruppe med en kontrolgruppe for at undersøge, om den fysiske aktivitet har den formodede positive effekt på mødrene og de nyfødte børn. Fondsmodtager: Klinikchef Morten Hedegaard Sted: Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet Projekt: Krop og trivsel under og efter graviditeten Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Morten Hedegaard, morten.hedegaard@rh.regionh.dk, tlf

22 FOREBYGGELSE AF EKSEM Mangel på et særligt protein i huden øger risikoen for at udvikle eksem. Nyt forskningsprojekt undersøger dette særlige protein for at udvikle nye behandlingsmetoder og helt forebygge eksem. Otte procent af alle danskere har en medfødt mangel på et særligt protein, filaggrin, i hudens yderste lag, som er vigtig for hudens evne til at modstå påvirkninger fra det ydre miljø. Filaggrinmangel giver med andre ord en øget risiko for at få eksem. Eksem udvikler sig ofte til at være en kronisk lidelse, som påvirker patienternes livskvalitet og erhvervsmuligheder og som årligt koster det danske samfund en milliard kroner til behandling og i form af tabt arbejdsfortjeneste. Dette forskningsprojekt på Gentofte Hospital undersøger forekomsten af filaggrin i huden for at finde nye muligheder for forebyggelse og behandling af eksem og andre hudlidelser. Fokus på hurtig behandling og forebyggelse Projektet sigter mod at kunne identificere personer med særligt følsom hud, som har brug for hurtig og intensiv behandling. Forskerne vil ligeledes undersøge, om personer med filaggrinmangel har en øget risiko for at få nikkelallergi. Forskningsprojektet vil skabe ny viden omkring forebyggelse af eksem, blandt andet ved at se på hudens reaktion på eksemfremkaldende påvirkninger og dens evne til at hele efterfølgende trods filaggrinmangel. Denne viden kan på sigt også udnyttes til at udvikle helt nye behandlingsmetoder, der kan kompensere for proteinmanglen i huden. Fondsmodtager: Professor, centerleder Jeanne Duus Johansen Sted: Dermato-allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital Projekt: Filaggrinsystemets betydning for eksem og allergi et studie af gen-miljø interaktion og fænotyper Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Jeanne Duus Johansen, jedu@geh.regionh.dk, tlf

23 PÅ VEJ MOD MERE EFFEKTIV SKLEROSEBEHANDLING Hvert år får cirka 300 danskere diagnosen multipel sklerose. Sygdommen er uhelbredelig og i nogle tilfælde virker den eksisterende sygdomshæmmende behandling heller ikke. Et nyt projekt indkredser nye metoder til at overvåge sygdommens udvikling, så behandlingen kan optimeres. Danmark har en høj forekomst af sygdommen multipel sklerose, som er en betændelsesagtig sygdom i hjernen. Sygdommen invaliderer ofte unge mennesker midt i livet. Sygdommen kan hos nogle patienter hæmmes med medicinsk behandling, mens sygdommen på trods af behandling fortsætter hos andre. Dette forskningsprojekt forsøger at finde nye metoder til at karakterisere, overvåge og forudsige forløbet af multipel sklerose. Dels for at optimere behandlingen af den enkelte patient og dels for at skabe en bedre platform for afprøvning af nye medicinske behandlinger. Nye metoder til at måle betændelse i hjernen Når behandlingen af multipel sklerose svigter, skyldes det sandsynligvis, at betændelsestilstanden i hjerne ikke hæmmes effektivt nok. På den måde sker der fortsat skade på nervecellerne, og hjernens reparationsmekanismer bliver sat ud af kraft. I projektet vil man derfor udvikle nye metoder til præcist at måle graden af betændelse (inflammation) i hjernen ved hjælp af MR-skanning og til måling af betændelsesceller i blodet. Desuden vil forskerne konkret undersøge den nye MR-metodes evne til at måle effekten af et specifikt lægemiddel. Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Henrik B. W. Larsson Sted: Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Glostrup Hospital Projekt: Undersøgelse og validering af nye neurobiologiske metoder til karakterisering og monitorering af multipel sklerose Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Henrik B. W. Larsson, henlar02@glo.regionh.dk, tlf

24 NY METODE TIL AT STYRE SUKKERSYGE- BEHANDLING En nyopdaget sygdomsmekanisme kan føre til en forbedret styring af sukkersygebehandling med potentielt færre dødsfald til følge. På længere sigt kan opdagelsen også få betydning for behandlingen af blandt andet Alzheimers sygdom. Sukkersyge er en af de helt store folkesygdomme; ifølge tal fra Diabetesforeningen får 73 danskere hver dag konstateret sukkersyge, i gennemsnit dør 12 danskere om dagen som følge af sygdommen, og samfundsudgifterne til sukkersyge ligger sammenlagt på over 31 milliarder kroner årligt. Behandlingen af sygdommen styres i dag ved at måle blodsukkeret over kort eller lang tid, men et nyt videnskabeligt studie på Rigshospitalet har fokus på en ny og forbedret måde at styre behandlingen på. En metode, som samtidig kan give en forbedret forståelse af andre sygdomme som eksempelvis Alzheimers sygdom og hjertesvigt. 40 procent øget risiko for dødsfald Et særligt molekyle ændres ved iltning hos sukkersygepatienter og på Rigshospitalets klinisk farmakologiske laboratorium har de udviklet en ny metode til at måle udskillelsen af dette iltede molekyle i urinen. Man har blandt andet fundet frem til, at et højt indhold af det iltede molekyle i urinen giver 40 procent øget risiko for at dø af sukkersyge. Projektet søger at beskrive denne hidtil ukendte sygdomsmekanisme og at udvikle målemetoden, så den fremover kan anvendes til at styre sukkersygebehandlingen. På længere sigt kan resultaterne også få betydning for andre sygdomme, hvis biokemiske forhold minder meget om sukkersyge som ovenfor nævnt gælder det fx Alzheimers sygdom og hjertesvigt. Fondsmodtager: Professor, overlæge Henrik Enghusen Poulsen Sted: Klinisk Farmakologisk Laboratorium, Rigshospitalet Projekt: RNA-oxidation ved diabetes, Alzheimers sygdom og hjertesvigt; en ny patogenetisk mekanisme Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Henrik Enghusen Poulsen, hepo@rh.dk, tlf

25 FOREBYGGELSE AF VIRKNINGSLØS BEHANDLING En nyudviklet gentest kan muligvis forudsige effekten af behandlingen med et såkaldt biologisk lægemiddel til leddegigtpatienter. Potentialet både for den enkelte patient og for samfundet som helhed er meget stort, hvis man på denne måde kan undgå forgæves medicinering. Biologiske lægemidler har revolutioneret behandlingen af gigtsygdomme, og ca danske gigtpatienter hvoraf de fleste lider af leddegigt modtager i dag behandling med biologiske lægemidler. Desværre er dette en meget dyr behandling: I 2009 udgjorde udgifterne til biologisk medicin omkring 1,2 milliarder kroner på landsplan. Omkring en tredjedel af patienterne oplever ingen effekt ved behandlingen, mens effekten aftager over tid for yderligere en tredjedel af patienterne. For den enkelte patient medfører det et tab af livskvalitet og en fremadskridende sygdom. I mange tilfælde fører det til uoprettelige ledskader og endda forkortelse af levetiden. For samfundet betyder det store udgifter til virkningsløs behandling. Test kan forudsige medicinens effekt Dette projekt vil undersøge effekten af en nyudviklet gentest, som i et forstudie med 49 patienter har vist sig at kunne forudsige virkningen af et specifikt biologisk lægemiddel (tocilizumab) til leddegigtpatienter. Viser det sig, at gentesten faktisk er i stand til at forudsige, om behandlingen med dette lægemiddel faktisk har effekt eller ej, er det den første test af sin slags i verden. Det vil betyde, at de egnede patienter kan få den virkningsfulde medicin fra starten af behandlingsforløbet. Dermed kan de undgå en kortere eller længere periode, hvor de behandles med virkningsløs medicin og også undgå den sygdomsforværring og tab af livskvalitet, der er forbundet hermed. Samtidig vil sundhedsvæsnet få reduceret udgifterne til forgæves behandling, ligesom der vil være en samfundsøkonomisk gevinst i form af færre sygedage, færre hjælpemidler osv. Fondsmodtager: Lektor, overlæge Claus Henrik Nielsen Sted Institut for Inflammationsforskning, Rigshospitalet Projekt: Allotypisk variation i interleukin-6-receptor-genet som determinant for klinisk respons på tocilizumab Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Claus Henrik Nielsen, claus.henrik.nielsen@rh.regionh.dk, tlf

26 BEDRE FORSTÅELSE OG BEHANDLING AF MUSKELGIGT Muskelgigt er en udbredt sygdom blandt ældre især kvinder. Sygdommen kan behandles men undertiden med ubehagelige bivirkninger. Et nyt forskningsprojekt søger at blive klogere på lidelsen og at finde en bedre tilrettelagt behandling med færre bivirkninger for patienterne. Muskelgigt er den hyppigst forekommende betændelseslignende eller inflammatoriske gigtlidelse hos mennesker over 60 år, og ubehandlet er sygdommen invaliderende for den enkelte patient. Trods sin udbredelse har lægevidenskaben i dag kun en ringe viden om sygdommen, og behandlingen af den kan være forbundet med ubehagelige bivirkninger. Dette forskningsprojekt skal give en bedre forståelse af sygdommen generelt og specifikt undersøge, om den eksisterende behandling med binyrebarkhormon kan optimeres, så patienterne får færre bivirkninger. Desuden vil projektet undersøge, om muskelgigt er forbundet med negativ proteinomsætning i musklerne, som bevirker, at musklerne bliver svagere, og om muskelgigtpatienter har en øget risiko for at få hjertekarsygdomme. Behandling i takt med sygdommens døgnrytme Konkret vil forskerne blandt andet undersøge, om det er muligt at optimere behandlingen med binyrebarkhormon hen over døgnet, så den så at sige følger sygdommens døgnrytme. Hvis det er muligt, vil det sandsynligvis kunne medføre færre bivirkninger for patienterne. Desuden vil man studere, om muskelgigt som følge af selve sygdommen og af behandlingen medfører, at patienternes muskler gradvis mister de proteiner, der giver musklerne styrke og kraft. Endelig belyses blodkarfunktionen hos muskelgigtpatienterne, fordi der er en mistanke om, at de kan lide af såkaldt endotelial dysfunktion. En tilstand, der også ses hos patienter med hjertekarsygdomme. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan der være en øget risiko for at få hjertekarsygdomme blandt muskelgigtpatienter. Fondsmodtager: Postdoc Frederik Kreiner Sted: Reumatologisk Afdeling, Rigshospitalet Projekt: Studier af sygdomsmekanismer og behandling ved polymyalgia reumatika Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Frederik Kreiner, frederik.kreiner@me.com, tlf

27 GENERNE AFSLØRER KRÆFTENS UDSPRING Der kan i dag gå måneder, før lægerne identificerer en kræftsygdoms udspring og dermed kan starte behandlingen. Denne ventetid kan være fatal for patienterne og kan måske forkortes væsentligt med en ny metode. Hos nogle opdages en kræftsygdom først, når den har spredt sig til et andet sted i kroppen. Hvis man ikke ved, hvor sygdommen er opstået, skal patienten gennem et ofte månedlangt udredningsforløb for at finde den primære kræftknude, før behandlingen kan opstartes. Det forringer selvsagt chancerne for helbredelse, ligesom det fordyrer behandlingsforløbet. Der er med andre ord brug for nye og mere effektive diagnostiske redskaber. MikroRNA som diagnoseredskab Dette projekt undersøger, om såkaldt mikrorna det vil sige små stykker genetisk materiale, der er med til at regulere vækst og spredning af kræftcellerne kan bruges til at identificere den primære kræftknude. Forstudier til projektet har vist, at mikrorna-analyser af kræftcellerne kan spore den oprindelige kræftknude i omkring 60 procent af tilfældene. Forventningen er, at dette tal kan øges og at analyser af mikrorna derfor kan vise sig at være et effektivt supplement til de kendte diagnoseredskaber. Fondsmodtager: Overlæge, dr. med. Gedske Daugaard Sted: Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Projekt: MikroRNA som diagnostisk redskab hos patienter med levermetastaser fra kendte og ukendte primærtumorer Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Gedske Daugaard, gedske.daugaard@rh.regionh.dk, tlf

28 HVOR TIDLIGT KAN PATIENTER MED HOFTE- BRUD STARTE STYRKETRÆNING? En brækket hofte kan få store konsekvenser for patientens livskvalitet; mange får permanent øget brug for hjælp, nogle må flytte i plejebolig og kun få får samme muskelstyrke i det brækkede ben som før. Et nyt projekt undersøger, om tidlig og intensiv styrketræning kan have en gavnlig effekt. Patienter med hoftebrud er en skrøbelig patientgruppe, hvor mange oplever nedsat funktionsevne efter operation. Af samme årsag får mange hoftebrudspatienter et øget behov for hjælp fra det offentlige efter deres behandling nogle må flytte fra deres egen bolig til en permanent plejebolig. Dette projekt undersøger, hvorvidt det er muligt, og om det vil have en gavnlig effekt på patienterne, at starte med styrketræning af det skadede ben umiddelbart efter operationen. Tidlig og intensiv træning Hoftebrud kommer ofte efter et fald, og en del af patienterne oplever nye fald efter operationen. Mange får et tab af muskelstyrke i det opererede ben på mere end 50 procent i forhold til det raske ben selvom behandlingen er blevet optimeret gennem de senere år. Andre videnskabelige studier antyder, at der kan være en positiv effekt af at sætte patienterne i gang med styrketræning efter operation. Problemet med disse undersøgelser er blot, at styrketræningen er igangsat så sent, at patienterne allerede har lidt et stort tab af muskelstyrke i det opererede ben. Derfor vil man i dette studie undersøge, om det overhovedet lader sig gøre at starte styrketræning allerede på hospitalet umiddelbart efter operationen og hvis det viser sig muligt, i et efterfølgende studie se på, om den tidlige og intensive træning vil have en positiv effekt. Målet er at finde en standard for, hvilken type træning alle patienter med hoftebrud bør tilbydes for at mindske tab af muskelstyrke, fastholde så høj en funktionsevne som muligt og forebygge nye fald. Fondsmodtager: Seniorforsker Morten Tange Kristensen Sted: Fysioterapien og Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital Projekt: Fysioterapi med styrketræning opstartet tidligt efter operation for hoftebrud. Kan det lade sig gøre og med hvilken effekt? Bevilget beløb: kr. Samlet budget: kr. Kontakt: Morten Tange Kristensen, morten.tange.kristensen@hvh.regionh.dk, tlf

29

30

31

32 16289 Grafisk design: RegionH Design 2011