Motivation og træning

Transkript

1 Motivation og træning En kvalitativ eksplorativ bacheloropgave om to apopleksiramte borgeres oplevelse af motivation og træning ved hjemmetræning på en intelligent træningsmåtte. University College Lillebælt Januar 2009 Forfattere: Steffen Larsen, Jens-Kristian V. Skaaning og Joakim Lund F05C Intern vejleder: Line Nielsen Ekstern vejleder: Tonny J. Pedersen Antal anslag: Bilag: Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den/de studerendes egne synspunkter Jeg/vi giver herved tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således stilles til rådighed for interesserede. 1

2 Resumé Motivation og træning En kvalitativ eksplorativ opgave om to apopleksiramte borgeres oplevelse af motivation og træning ved hjemmetræning på en intelligent træningsmåtte. Forfattere Steffen Larsen, Joakim Lund, Jens-Kristian Skaaning, Fysioterapeutuddannelsen, UCL-Odense. Intern vejleder Line Nielsen Ekstern vejleder Tonny J. Pedersen Kontakt Baggrund Der har de senere år været øget fokus på teknologisk udvikling inden for fysioterapi. I denne sammenhæng har OUH, Svendborg Sygehus rehabiliteringsafdeling, sammen med Professor Henrik H. Lund fra Mærsk Mc-Kinney Møller-instituttet på Syddansk Universitet, udviklet en intelligent træningsmåtte. Denne intelligente træningsmåtte kan måske i fremtiden blive en vigtig del af rehabilitering til en bred vifte af patientgrupper. Formål Formålet med denne kvalitative eksplorative opgave er at afdække, om to apopleksiramte borgere finder det motiverende at træne på en intelligent træningsmåtte i eget hjem, og hvordan de oplever udbyttet af træningen. Ligeledes ønskes det at afdække, hvorvidt den intelligente træningsmåtte, kan blive en del af det kommunale tilbud om rehabilitering ud fra de apopleksiramte borgeres vurdering. Materiale og metode To mandlige apopleksiramte borgere blev inkluderet i opgaven. Begge trænede to gange ugentligt af 30 min. varighed i to uger i eget hjem på den intelligente træningsmåtte. Deres oplevelse af motivation og træning blev efterfølgende indsamlet via interview. Yderligere blev der gennem interventionsperioden foretaget observationer, som trianguleringsredskab. Respondenternes udsagn, samt vores observationer, blev holdt op mod Ole Frederik Lillemyrs kriterier for motivation, samt relevant teori og empiri omhandlende træning til apopleksiramte. Konklusion Begge borgere oplevede den intelligente træningsmåtte som spændende, udfordrende og anderledes. Konkurrenceelementet i måtten blev opfattet som motiverende ift. at dyste mod sig selv og andre. I træningen oplevede respondenterne at blive udfordret på balance, koordination, styrke, kredsløb og koncentrationsevne. De kunne begge se måtten indgå som en del af det kommunale tilbud om rehabilitering, som hjemmetræningsredskab, men primært som et redskab i det kommunale træningscenter. Træningen på måtten må i deres øjne ikke stå alene som træningsredskab. Perspektivering I fremtiden ser vi måtten indgå som et fysioterapeutisk redskab. Dog kræver dette videre udvikling af måtten, samt dybdegående studier med henblik på at øge evidensen for brug af måtten. Nøgleord Intelligent træning, robot, apopleksi, motivation. 2

3 Forfatterskab Opgavens forfatterskab er opdelt på følgende måde: Efter hvert afsnit vil der i parentes fremgå forfatternes initialer som har haft hovedansvaret for afsnittet. Steffen Larsen (SL) Joakim Lund (JL) Jens-Kristian V. Skaaning (JS) Fælles (F) 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Begrebsafklaring... 8 Problembaggrund... 8 Ætiologi for apopleksi... 8 Patogenesen ved apopleksi... 9 Prognosen ved apopleksi... 9 Motivation for valg af opgave Den teoretiske tilgang Motivation Træning Kommunal genoptræning Formål Problemformuleringer Beskrivelse af den intelligente træningsmåtte Spillene i den intelligente træningsmåtte anvendt under interventionen ColorRace Fremfald Opgavens design Den kvalitative metode- en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang Forforståelse Valg af metode Interview og observation Litteratursøgning Materiale Valg af respondenter Inklusionskriterier Etiske overvejelser Interventionen Observation under interventionen Interviewguidens tilblivelse og udvikling Transskribering Dataanalyse Analyse Beskrivelse af respondent A

5 Analyse af respondent A s oplevelse af motivation Analyse af respondent A s oplevelse af træning Respondent A s vurdering af fordele og ulemper ved brug af den intelligente træningsmåtte Beskrivelse af respondent B Analyse af respondent B s oplevelse af motivation Analyse af respondent B s oplevelse af træning Respondent B s vurdering af fordele og ulemper ved brug af den intelligente træningsmåtte Opsummeringsskema af respondenternes samlede udsagn Konklusion Diskussion Design Litteratur Respondenter Metodevalg Intervention Transskribering Analyse Den teoretiske tilgang Generaliserbarhed Reliabilitet Perspektivering Litteraturliste Primærlitteratur Primær litteratur, elektroniske dokumenter Primære hjemmesider Sekundær litteratur Sekundær litteratur, elektroniske dokumenter Bilag Interviewguide Bilag Observationsskema Bilag Samtykkeerklæring Bilag

6 Transskriberingsnøgle

7 Indledning Interessen for udvikling af nye teknologier inden for fysioterapi er i de senere år vokset støt (Fysioterapeuten 29/2 2008). Nye alternative træningsredskaber og hjælpemidler ser dagens lys og kan forhåbentlig være med til at fremme patienters/borgeres udbytte af rehabilitering. Derved kan de hjælpe til med at øget deres funktionalitet i hverdagen. I en tid, hvor der er et stort pres på den kommunale fysioterapi efter amternes nedlæggelse, er der mulighed for, at udviklingen af relevante intelligente træningsredskaber kan være med til at tage noget af presset af den kommunale fysioterapi. Interessen for denne opgave blev vakt, da fagbladet Fysioterapeuten 29/2 08 ankom med posten. Udgaven havde fokus på teknologiens indtog i fysioterapien. En artikel om en intelligent træningsmåtte, som Svendborg sygehus havde anskaffet sig, dannede fundamentet for denne opgave. Måtten kan, ifølge sygehusets udviklingsfysioterapeut Tonny Jæger Pedersen, bruges til en bred vifte af patientgrupper, men indtil videre er der kun lavet et mindre casestudie omhandlende aerob træning til hjertepatienter (Lauritsen 2008). På baggrund af artiklen blev det besluttet at kontakte OUH, Svendborg Sygehus for at høre om de var interesseret i, at der blev lavet en bacheloropgave, der søgte at afdække en patientgruppes oplevelse af motivation og træning ved hjemmetræning på den intelligente træningsmåtte. I samarbejde med sygehusets udviklingsfysioterapeut, blev det valgt, at patientgruppen i denne opgave skulle være apopleksipatienter, da OUH, Svendborg Sygehus senere skulle lave et mere omfattende studie af måttens nytteværdi til denne målgruppe. I det følgende afsnit gennemgås ætiologien og patogenesen ved apopleksi, samt de fysioterapeutiske udfordringer der eksisterer ved apopleksiramte borgere. Der suppleres med relevante studier omhandlende effekten af fysisk aktivitet til målgruppen, og hvordan denne opgave måske kan være relevant for fremtidens fysioterapi. (F) 7

8 Begrebsafklaring Følgende begrebsafklaringer er et udtryk for forfatternes forståelse af nøgleord i denne opgave, som kan opfattes tvetydigt. Oplevelse Defineres som et udtryk for, hvordan respondenternes krop og sind bliver påvirket ved træning på måtten og i kommunen Motivation Motiv, drivkraft eller behov, der fører til bestemte handlinger Træning Målrettet fysisk aktivitet, der har til formål at opnå et givent resultat Interaktiv Tovejs kommunikation mellem to eller flere objekter Rehabilitering En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, der har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (MarselisborgCentret 2004 s. 16). (F) Problembaggrund Ætiologi for apopleksi Ifølge bogen Neurologi og neurorehabilitering defineres apopleksi som en cerebrovaskulær lidelse, med pludseligt opståede cerebrale funktionsforstyrrelser. På dansk kaldes ovenstående for et slagtilfælde, og skyldes én af to tilstande i hjernen (Wæhrens, Winkel & Gyring 2008 s ): Iskæmisk apopleksi skyldes et infarkt, der stopper blodtilførslen til et område af hjernen og derved giver forskellige cerebrale funktionsforstyrrelser afhængigt af, hvilket område der bliver afficeret. Et infarkt opstår enten på grund af lokale tilstopninger i arteriens væg, f. eks ved kolesterolaflejringer, eller ved tilstopninger andre steder i kredsløbet (hjertet, lungevæv, eller i det venøse tilbageløb). Her river materialet sig løs og vandrer gennem arterierne, indtil karrene bliver så snævre, at materialet sætter sig fast og dermed forhindrer blodgennemstrømning til et område af hjernen. Hæmoragisk apopleksi skyldes bristninger af et eller flere kar i hjernen, hvorved blod strømmer ud i hjernen og skaber et intrakranielt tryk med svær hovedpine, udstrålende smerter og ofte opkastninger som følge. Hæmoragisk apopleksi kan deles op i subaraknoidale og intracerebrale blødninger. Ved subaraknoidale blødninger strømmer 8

9 blodet ud i hulrummet mellem to af hjernens hinder, og ved intracerebrale blødninger sker blødningen direkte i hjernevævet, evt. med gennembrud til ventrikelsystemet Patogenesen ved apopleksi Sygdommen kan have store konsekvenser for den enkelte, både fysisk, psykisk og socialt. Af de patienter, der bliver udredt og behandlet hurtigt og overlever sygdommen, er 15 % ved udskrivelse så invalideret, at de må udskrives til plejehjem (Ibid. s ). Pareser kan opstå i løbet af få dage og udvikle sig så der opstår stigende tonus i muskler, hvilket kan resultere i spasticitet og kontraktur-dannelser, mens nedsat proprioception fra muskler og led giver dårlig sensorisk feedback. Der er risiko for nedsat muskelkraft, nedsat koordination og nedsat motorisk kontrol af ekstremiteterne og truncus, hvilket resulterer i svækket balance, uhensigtsmæssige bevægemønstre, og nedsat funktionsniveau i forhold til udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Kognitivt ses afasi hos ca. 38 %. Dette kan forekomme både impressivt, hvor patienten har svært ved at forstå tale, eller ekspressivt, hvor patientens evne til at tale forsvinder eller nedsættes. Dyspraksi og apraksi, nedsat evne til at udføre målrettede handlinger, ses hos ca. 23 % af de ramte. Ca. 1/3 af alle apopleksipatienter udvikler en depression i sygdomsforløbet, hvilket påvirker den enkeltes udbytte af rehabiliteringen(ibid. s ). Sygdommens incidensrate er i Danmark 2,2/1.000 indbygger, svarende til ca nye tilfælde årligt med en gennemsnitlig indlæggelsesperiode på 23 dage (Sundhedsstyrelsen 2006 s ). Ifølge Sundhedsstyrelsen bruges der ca. 5 % af de årlige sygehusudgifter, svarende til 1 Milliard kr., på udredning, behandling, og rehabilitering af apopleksiramte (Wæhrens, Winkel & Gyring 2008 s ). Prognosen ved apopleksi Indlægges apopleksiramte på sygehusets apopleksiafsnit, vil tre ud af fire opnå normalt eller næsten normalt funktionsniveau, målt på Barthels Indeks 1, ved udskrivelsen. På et sådant apopleksiafsnit arbejder et tværfagligt team målrettet med udredning, behandling og rehabilitering af apopleksipatienter. En Cochrane-metaananlyse beskriver, at patienter indlagt på et sådant afsnit vil nedsætte deres risiko for afhængighed af hjælp i dagligdagen efter udskrivelse fra 62 % til 56,4 % 1 Tværfaglig vurdering der graduerer evnen af selvstændighed i forskellige ADL-funktioner. 9

10 (Jørgensen et al. 1995). Disse tal viser ligeledes det store behov, der eksisterer for yderligere rehabilitering, efter borgeren er kommet tilbage i eget hjem. Fysisk aktivitet og træning er en af de bedste tilgange man har, når det kommer til at forbedre det enkelte menneskes funktionalitet i hverdagen, samtidig med at fysisk aktivitet kan være med til at forebygge et nyt tilfælde af apopleksi. Mindre randomiserede forsøg har vist, at intensiv træning efter iskæmisk apopleksi forbedrer gangfunktionen, ADL-funktioner 2, samt balancen (Potempa et al. 1995). Der er ligeledes fundet positiv effekt af aerob træning af patienter med apopleksi, i forhold til at sænke blodtrykket, forebygge arteriosklerose, forebygge generel vægtøgning, samt nedsætte risikoen for øvrige kardiovaskulære lidelser (Klarlund Pedersen, Saltin 2004 s. 153). Fysioterapi og fysisk aktivitet er derfor en stor del af apopleksipatienters rehabilitering. Både på sygehuset, men især efter udskrivelse i kommunalt regi, hvor det er vigtigt at fortsætte rehabiliteringen. Et studie har vist, at det er inden for de første tre måneder, den største funktionsforbedring opnås (Jørgensen et al. 1995). Set ud fra, at der er en gennemsnitlig indlæggelsesperiode på 23 dage, betyder dette, at de apopleksiramte udskrives fra sygehuset og overtages af de kommunale fysioterapeuter i denne afgørende periode. Motivation for valg af opgave Efter kommunalreformen, hvor kommunerne overtog hovedansvaret for genoptræning fra de daværende amter, betyder det, at der er kommet et større pres på den kommunale fysioterapi. Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, udtalte i en artikel bragt i Jyllandsposten d. 12/3 08 bl.a., at danskerne får nu den genoptræning, som amterne aldrig har leveret. Vi står foran en stor stigning i genoptræningen, også større end vi havde ventet Bl.a. i Region Syddanmark har de kommunale fysioterapeuter mere end travlt med at genoptræne borgere (Mølgaard 2007). I en publikation fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at der indenfor det næste årti forventes en stigning på 20 % af nye apopleksitilfælde i Danmark. Dette på baggrund af en forventet stigende middellevetid hos befolkningen (Sundhedsstyrelsen, Larsen 2005 s. 18). Dette betyder en øget samfundsøkonomisk belastning, idet omkostningen pr. nyopdaget apopleksitilfælde i gennemsnit koster kr (Sundhedsstyrelsen, Larsen 2005 s. 10). 2 ADL-funktioner: Activities of Daily Living, på dansk, almindelige hverdagslige funktioner. 10

11 Ifølge rapporten kan man ved hjemmetræning opnå en nettobesparelse på 9.000kr pr. patient i forhold til hvis de er indlagte på sygehus eller udskrives til plejehjem. Rapporten fastslår at ca af de nye samlede antal apopleksiramte pr. år vil have gavn af hjemmetræning. Samfundsøkonomisk betyder dette en nettobesparelse på 45 mio. kr. årligt (Sundhedsstyrelsen, Larsen 2005 s. 10). Derfor har der måske de senere år været øget fokus på teknologi inden for fysioterapi. Som nævnt i indledningen var der i fagbladet Fysioterapeuten 29. feb 08, fokus på teknologiens indtog i fysioterapien. I bladet var der en artikel om en intelligent træningsmåtte, som Rehabiliteringsafdelingen på OUH, Svendborg Sygehus havde været med til at udvikle. Denne intelligente træningsmåtte reagerede på brugerens vægtforskydning og gav feedback via lys fra dioder i måtten. Måtten var blevet brugt som en del af et rehabiliteringsforløb af et hold hjertepatienter. En af patienterne beskrev oplevelsen af træning på måtten således: og når man har været igennem et hjertetilfælde, så er det ikke altid lige spændende at skulle ned og motionere. Der skal være noget, der kan peppe en op, og det synes jeg måtten er god til! (Lauritsen 2008). Refleksioner blev gjort omhandlende, hvordan fremtidig fysioterapi kan udvikles, så de ressourcestærke patienter i højere grad motiveres til at træne mere selvstændigt, uden at kvaliteten i træningen reduceres. På denne måde kan de begrænsede midler, der er i kommunal fysioterapi, i større grad bruges på borgere med svære funktionsnedsættelser. Måske kan redskaber som den intelligente træningsmåtte benyttes som hjemmetræningsredskab. På denne måde kan borgere, der har behov for hjemmetræning, tilbydes et intensivt genoptræningsforløb, da måtten kan opbevares i borgerens hjem, og derved være tilgængelig til daglig selvstændig træning. Et CochraneReview fra 2008 forsøgte at sammenholde evidensen for elektro- og robotassisteret gangtræning sammen med almen fysioterapi og fysioterapi alene hos neurologiske patienter. Reviewet indeholdt otte RCT-studier med i alt 414 deltagere. Resultatet viste, at gangtræningen hos gruppen af patienter der modtog elektro- og robotassisteret gangtræningen ved siden af almen fysioterapi, opnåede større forbedringer af gangfunktionen, end gruppen af patienter, der modtog fysioterapi alene (Merholz et al. 2008). I et nummer af Journal of NeuroEngineering and Rehabilitation sættes der ligeledes fokus på robotassisteret rehabilitering. Her diskuteres det bl.a., at det er utroligt vigtigt, at disse terapi-robotter kan 11

12 skabe et motiverende træningsmiljø, således brugeren finder det sjovt, anderledes og givende at træne på denne måde (Johnson 2006). Motivation er nemlig et vigtigt aspekt i rehabilitering hos den sygdomsramte. Tilstedeværelsen af motivation kan være med til at opmuntre og udfordre patienter/borgere til en selvstændig aktiv deltagelse i et længere træningsforløb (Lillemyr 2007, s.30). På baggrund af ovenstående fandt vi det interessant at afdække apopleksiramtes oplevelse af motivation og træning ved hjemmetræning på den intelligente træningsmåtte. (SL) 12

13 Den teoretiske tilgang Motivation Motivation har været et centralt tema inden for forskning gennem flere generationer. Freud 3 har blandt andet hævdet, at motivation, eller drivkraft til adfærd, har tæt relation til ubevidste drifter eller psykologisk energi udsprunget fra tidlig barndom. I modsætning hertil havde Maslow 4 et mere humanistisk synspunkt på motivation. Maslow mente, at motiverne bag handling skulle betragtes i forhold til en udvikling af funktionel autonomi, hvor årsagerne til en bestemt adfærd bliver stadigt stærkere knyttet til selvet i personligheden og på denne måde bliver selvstændigt. Motiverne bag handling bliver således ikke påvirket af ubevidste drifter fra barndommen, som Freud mente, men bliver skabt i takt med, at mennesket udvikler sin selvstændighed igennem livet. Motiverne bag handling er derfor ifølge Maslow en dynamisk proces (Lillemyr 2007 s. 9-16). I dagens samfund erkender teoretikere og forskere at motivation er et samspil mellem kognitive og affektive aspekter, men også sociale faktorer (Ibid). Begrebet motivation associeres for mange med drivkraft. H. Heckhausen 5 beskriver motivation som en proces, stimuleret af en given situation, der indeholder en forventning om et ønsket resultat, og overvejelser omkring konsekvenserne for ens handling (Dohn 2006). Motivation er med til at danne grundlaget for hver enkelt individs personlighedsudvikling. Ved at drive os frem mod den afgørende beslutning, der i sidste ende bestemmer, hvilke valg vi tager, er motivation med til at forme vores hverdag og vores liv. Motivation er mangeartet og varierer derfor i grad af motivation hos den enkelte, men også i typer af motivation. Den ældre apopleksiramte herre, der giver alt, hvad han kan i træningen med fysioterapeuten, kan vælge at gøre dette, enten fordi han ønsker at tilfredsstille fysioterapeuten, eller fordi han tror på, at den hårde træning kan hjælpe ham til at blive mere selvstændig i sin hverdag. Disse typer af motivation er altså bestemmende for, hvorfor man vælger den ene beslutning frem for den anden. Man kan altså skelne mellem forskellige typer af motivation ud fra forskellige mål eller årsager, der så bliver afgørende for handlingen. Ole Frederik Lillemyr beskriver, at den grundlæggende forskel i type af motivation primært ligger i indre og ydre motivation (Lillemyr 2007 s.19-24). En ydre motivation er f.eks at personen vælger at 3 Sigmund Freud( ). Østrigsk læge og ophavsmand til psykoanalysen. (Wikipedia) 4 Abraham Maslow( ). Amerikansk psykolog, og central figur i udviklingen af humanistisk psykologi. (Wikipedia) 5 Heinz Heckhausen( ). Professor ved Rühr-universitetet ved Bochum, forskede i motivationsteorier. 13

14 gøre, som han gør fordi han ønsker et helt bestemt resultat, hvilket kaldes præstationsorienteret motivation. Hvis individet handler ud fra ønsket om at tilfredsstille en anden person og vise, at man er god til noget, kalder man det for socialorienteret motivation. Dette kan f.eks. være at en patient laver sine øvelser kun ud fra ønsket om at modtage ros og anerkendelse fra fysioterapeuten. Som den tredje type af motivation beskriver Lillemyr opgaveorienteret motivation, som er en indre motivation. Denne type af motivation resulterer i, at individet udfører en bestemt handling, f.eks. dyrker en bestemt sportsgren, fordi det er sjovt, interessant eller simpelthen givende i sig selv (Lillemyr 2007 s.47-48). En amerikansk undersøgelse fra 2004, viste at apopleksipatienter, der blev ringet op og påmindet om, at de skulle være fysisk aktive, havde et højere funktionsniveau, end dem der ikke blev ringet op (Greenlund et al. 2002). Dette kunne være, fordi respondenterne ønskede at tilfredsstille forskerne (socialorienteret motivation), og ikke fordi de nødvendigvis ønskede at opnå et bestemt resultat (præstationsorienteret motivation). Den ungarske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi beskriver de handlinger, hvor man ikke tænker på resultatet af handlingen, som det at være i flow, også kaldet optimaloplevelse. Individet bekræfter herigennem sine færdigheder i selve aktiviteten og ikke gennem resultatet af aktiviteten. En flow-oplevelse beror således ikke på hvad, man gør, men snarere på, hvordan man gør det. På den måde er flow og indre motivation (opgaveorienteret motivation) tæt knyttet sammen (Csikszentmihalyi 1991 s. 96). Fysioterapistudiet har lært os, at opgaven skal være meningsfuld, altså den skal give mening for at individet skal kunne motivere sig selv til handling (Jensen, Johnsen 2000 s ). Ofte spørger man sig selv, hvorfor gjorde jeg nu det? Eller hvorfor gjorde de andre netop det de gjorde der? Man ønsker at finde ud af motivet, behovet, eller drivkraften bagved handlingen. Med andre ord benyttes ofte attribution. Dette er en proces, hvor vi ønsker at forstå et bestemt handlingsmønster eller tolke de bagved liggende årsager. Dette er en ubevidst handling og kan godt ses på som et universalt særtræk hos mennesket (Lillemyr 2007 s.17). En af de største udfordringer ved at udforske motivation er, at kompleksiteten af emnet gør, at det er meget vanskeligt at beskrive og forklare med én bestemt teoritilgang. Der er derfor ikke mulighed for direkte at måle en persons motivation. Dette betyder ikke, at motivation er et skjult begreb, men at man gennem en række træk i adfærd, handlinger, prioriteringer og valg kan se udslag eller 14

15 kriterier for motivation (Lillemyr 2007 s ). Forskellige syn på disse kriterier blandt forskere er en selvfølge. Dog hersker der stor enighed om, hvad der er de væsentligste kriterier på motivation (Ibid s ). Retning: Man vejer løsninger op mod hinanden og træffer et valg. Disse valg baseres på, om man enten er opgaveorienteret, hvor det er selve glæden ved aktiviteten der er motiverende, præstationsorienteret, hvor man fokusere på resultatet af aktiviteten som den motiverende faktor, eller socialt orienteret, hvor ønsket om at opnå anerkendelse fra andre er drivkraften. Det skal pointeres at disse tre retninger ikke skal opfattes som et karaktertræk ved personen livet igennem, men kan ændres i takt med nye opgaver og oplevelser. Intensitet: Hvor meget kraft, engagement eller styrke, der investeres i opgaven, siger noget om den intensitet, man lægger i opgaven her og nu. Selvom der fejles første gang, der forsøges noget nyt, fortsættes der indtil, man føler, man mestrer aktiviteten. Ifølge Lillemyr er der en sammenhæng mellem menneskets indre behov om at være kompetent nok til at gennemføre en given handling, og den intensitet man investerer i opgaven. Udholdenhed: også kaldet kontinuerlig motivation. Dette motivationskriterium adskiller sig fra intensiteten ved at være målbar over tid. Hvor længe holder borgeren den første entusiasme gående, før engagementet i opgaven aftager, man mister interessen og kigger sig om efter andre alternativer? Kvalitet: Hvis en opgave eller aktivitet fremstår som meningsfuld, så man føler den har relevans for ens videre liv, vil kvaliteten af den energiinvestering borgeren lægger i opgaven forstærkes. For at sikre kvaliteten i rehabiliteringsforløbet skal opgaven være overførbar for borgeren. På denne måde vil borgeren kunne se nytteværdien i relation til sin egen hverdag. Kontrolleret eller autonom: Hvis handlingen er autonom, altså at opgaven er i overensstemmelse med det, personen selv ønsker, siger erfaringer, at dette resulterer i, at den involverede føler sig som en aktør i stedet for at føle sig kontrolleret. Med dette menes, at personen får en større grad af motivation og i tillæg også styrker selvfølelsen og opnår øget selvforståelse, hvilket igen fører til øget chance for succes, da individet tror mere på sig selv og sine egne evner. Resultatet: En indsigt i vejen til resultatet kan bidrage til selvforståelse omkring den indre motivation. Dette kan i næste omgang være med til at ændre engagementet omkring opgaven i takt med opfatningen af egne færdigheder på området. 15

16 Ovenstående kriterier vil blive brugt i analyseafsnittet for bedre at kunne forstå respondenternes verbale udsagn og kropslige udtryk indsamlet under interventionen. Dette er for at belyse deres oplevelser, der virker motiverende under træningen på den intelligente træningsmåtte, samt i den kommunale rehabilitering. (JL) Træning Som tidligere nævnt rammes hvert år omkring danskere af apopleksi. Problemet er stort, og behovet for genoptræning er stadig voksende. Hvordan kan vi som fysioterapeuter være med til at bidrage i kampen mod følgerne af apopleksi? Man ved at apopleksi ofte fører til et nedsat funktionsniveau, hvilket betyder, at de apopleksiramte som regel har færre kræfter til at gennemføre et rehabiliteringsforløb. På trods af dette er det yderst vigtigt at den apopleksiramte tilbydes og tager imod træning som en del af rehabiliteringen, da der er fundet nogen evidens for positiv effekt af fysisk aktivitet. Dog tillader den tilgængelige litteratur ingen konklusioner angående træningstype, -mængde og -intensitet (Pedersen, Saltin 2004 s ). Et Israelsk RCT-studie fra 2008 inkluderede 52 apopleksiramte borgere i en undersøgelse af aerob arbejdskapacitet. 43 af patienterne deltog i træningen bestående af 15 min opvarmning og 45 min fordelt på løbebånd, stepmaskine og til sidst kondicykle på % af deres makspuls 6. Træningen foregik 2 gange ugentligt i 3mnd. De resterende 9 patienter indgik i en kontrolgruppe og modtog ingen træning. Resultatet viste en markant øgning i 6 min walk test i forhold til baseline ved interventionsgruppen fra en gennemsnitlig distance fra studiets start på 444m til 557m efter de 3mnd (Tanne et al. 2008). Et amerikansk RCT-studie fra 2008 undersøgte ændringer i gangfunktionen ved hhv. aerob og anaerob træning. Her gennemgik ligeledes 52 apopleksiramte borgere adskilte programmer, der udfordrede både muskelstyrke og muskulær udholdenhed, samt den aerobe arbejdskapacitet. Træningen strakte sig over uger med 3 ugentlige træningspas af 60 min. varighed. Den største effekt i øget gangdistance målt ved 6min walk test blev påvist ved en kombinationstræning af aerob og anaerob træning (Lee et al. 2008). 6 Menneskets makspuls udregnes som 220 personens alder ( Schibye, Klausen 2005 s. 351). 16

17 Evidensen for brug af fysisk træning som redskab til rehabilitering af apopleksiramte borgere er efterhånden veldokumenteret i store dele af verden. Og på baggrund af den store incidensrate af sygdommen er den empiriske viden blandt fagpersonalet stor. Dog mangler der til stadighed helt tydelig evidens om målrettet anvendelse af styrke- og kredsløbstræning i det akutte/subakutte og vedligeholdende forløb, man som fysioterapeut har at forholde sig til. Den fysiske træning efter en apopleksi spænder sig altså over flere metoder og flere områder. Styrke, koordination, balance og kredsløb er vigtige områder i dette henseende; Koordination: Koordineret bevægelser rummer en mængde led og muskler, der bliver aktiveret i en avanceret velpasset rækkefølge og med en passende kraft, så målrettet og glidende bevægelser opstår (Shumway-Cook, Woollacott 2001 s.141). Efter en apopleksi kan nogle af de sensomotoriske styringsprogrammer være beskadiget og kan bevirke, i at styringen og styrken af muskelsynergierne forringes. Apopleksiramte kan via træning genvinde nogle af disse tabte egenskaber. I højere dele af CNS er den neurale plasticitet god, og nogle bevægelser kan derfor forædles eller genindlæres (Ibid s.92-93). Dette kræver dog, at man forsøger at udføre de ønskede bevægelser med en eller anden form for feedback for at læringen kan indtræde. Koordination trænes derfor med henblik på at borgeren skal genvinde eller bibeholde sin koordinationsevne for at kunne styre sine segmenter i bevægelsen og kunne udføre sammensatte og målrettede bevægelser. Dette gøres ofte ved gentagne bevægelser af en task specific opgave, men kan også være f.eks at lave reciprokke bevægelser af segmenterne (Ibid s. 144). Styrke: Styrketræning trænes med henblik på, at borgeren skal kunne bibeholde eller generhverve nok muskelkraft og muskeludholdenhed til at opretholde og/eller forbedre sit funktionsniveau. Et RCT-studie fra 2004 fra American Stroke Association viser, at progressiv styrketræning af underekstremiteten hos apopleksiramte borgere i den subakutte og kroniske fase ikke bare forbedrer muskulaturen i underekstremiteterne, men også forbedrer funktionen i ADL-aktiviteter og dermed nedsætter graden af handicap, i forhold til kontrolgruppen. Den muskulære progression fandt man både i det afficerede og ikkeafficerede ben uden at øge spasticiteten (Ouelette, M. et al. 2004). Balance: Trænes med henblik på at genvinde eller bibeholde borgerens evne til at udføre ønskede ADL-funktioner uden risiko for fald. Balance bliver inden for fysioterapien omtalt 17

18 som postural kontrol. Postural kontrol kan deles op i to kategorier; postural orientering, som er evnen til at holde kroppens segmenter hensigtsmæssigt i forhold til hinanden under udførelse af en opgave, og postural stabilitet, som er evnen til at holde tyngden inden for understøttelsesfladen, ens Center Of Mass inden for ens Base Of Support. For at opretholde denne posturale orientering og stabilitet gør kroppen brug af et kompleks samspil mellem motoriske, sensoriske og kognitive strategier (Shumway-Cook, Woollacott 2001 s ). Kredsløb: Ved at lave kredsløbstræning ønsker man at borgeren skal opnå bedre forudsætninger for at optage ilten fra blodet (O2) og transportere affaldsstoffer (CO2) væk fra blodet (Michalsik, Bangsbo 2002 s ). Dette giver borgeren en større arbejdskapacitet og mindsker begrænsningerne for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Som nævnt i problembaggrunden bidrager den aerobe træning yderligere til forebyggelse af hypertension, vægtøgning og øvrige kardiovaskulære lidelser. Hvis teknologiske alternativer, som den intelligente træningsmåtte i denne opgave skal anvendes som en del af rehabiliteringen til apopleksiramte borgere, er det vigtigt, at ovenstående områder af den fysiske træning udfordres ved brug af måtten. Samtidig er det nødvendigt, at træningen opfattes som overførbar, altså at borgeren kan se træningen som meningsfuld, f.eks i forhold til ADLfunktioner. Artiklen fra Journal of neuroengineering and rehabilitation fra 2006 underbygger netop dette problem. Artiklen beskriver 9 undersøgelser med det formål at præsentere de nyeste trends inden for robotterapi. Resultaterne viser stor enighed i, at fremtidig robotterapi skal tage mere sigte på at øge funktionaliteten for brugeren ved at relatere opgaverne langt mere til ADL -funktioner og give brugeren løbende feedback under aktiviteten. På denne måde mener forfatterne at brugeren kan se større relevans i træningen og herved opnå en større motivation for at træne (Johnson 2006). Et RCT-studie fra 2007 undersøgte effekten af brug af robotassisteret gangtræning koblet til virtual reality, hvor brugeren gik på gangbånd foran en stor skærm, således brugeren fik indtryk af at gå ude i samfundet, f.eks. i en trafikeret gade eller en park. 20 apopleksiramte borgere deltog i studiet, hvor de blev delt i en testgruppe, der fik gangtræning i virtual reality, og en kontrolgruppe, der modtog gangtræning på gangbånd uden virtual reality. Man fandt forbedringer hos begge grupper. Dog viste testgruppen en signifikant forbedring i ganghastighed fra 0,69m/sek. til 0,85m/sek., og ved 400-meters gangdistance i udendørs terræn på tid klarede testgruppen denne opgave på 17 min. ift. til baseline, hvor den gennemsnitlige tid lå på 23 min. Ud fra efterfølgende spørgeskema 18

19 omhandlende ADL-funktioner i hjemmet, oplevede testgruppen her ligeledes den største subjektive fremgang (Yang et al. 2007). Det første casestudie lavet, omhandlende den intelligente træningsmåtte brugt i denne opgave, fandt sted på OUH Svendborg Sygehus i 2006 af bl.a. udviklingsfysioterapeut Tonny J. Pedersen, og Henrik Hautop Lund, professor ved SDU. Studiet inkluderede 18 patienter med forskellige hjerteproblematikker. Formålet med projektet var at afdække om træning på måtten kunne sidestilles med konventionel konditionstræning, samt hvordan disse patienter oplevede træningen på måtten. Resultaterne viste, at ved spillet ColorRace opnåede patienterne en gennemsnitlig arbejdspuls på 75 % af deres makspuls. Ligeledes blev deres funktionsfremgang målt ved en ikkestandardiseret trappetest, og her fandt man en fremgang på 24 % fra baseline. Patienterne fandt den intelligente træningsmåtte udfordrende på bl.a. balance, koordination og kredsløb, samtidig med konkurrenceelementet i træningen på måtten var motiverende for deltagerne. Det skal dog pointeres, at dette studie er et casestudie, og at forfatterne til dette studie er de samme, der har været med til at udvikle måtten, og derfor skal resultaterne også ses i lyset af dette (Pedersen et al. 2006). Den ovenstående teori belyser nogle af de vigtige områder, styrke, koordination, balance og kredsløb, som benyttes i rehabiliteringen af apopleksiramte. Denne teori er anvendt for at afdække om respondenterne i denne opgaven gennem deres træning på den intelligente træningsmåtte oplevede at blive udfordret på disse områder, og hvordan de evt. oplevede dette. (JS) Kommunal genoptræning Sundhedslovens 140 siger bl.a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. ( Borgernes rettigheder om genoptræning styrkes yderligere ved 86 i Serviceloven, således at det ikke nødvendigvis er et krav at man direkte har været tilknyttet sygehusvæsenet, for at blive tilbudt kommunal genoptræning. Begge love har til formål at sikre personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau, ret til kommunal genoptræning eller vedligeholdende træning ved behov ( 19

20 Denne kommunale genoptræning foregår enten på sygehuset, i borgerens eget hjem eller på dertil indrettede kommunale institutioner. Genoptræningen tilbydes som enten holdtræning, individuel træning eller selvtræning, hvor borgeren bliver instrueret i et træningsprogram. Træningstilbuddets konkrete indhold tilrettelægges af den ansvarlige terapeut. Målet for interventionen er enten at forbedre funktionsniveauet eller at hindre evt. reduktion af nuværende funktionsniveau ( Vores erfaringer med kommunal genoptræning gennem klinisk undervisning har vist, at mange forskellige interventionsmetoder benyttes. Styrketræning er oftest i maskiner, som f.eks. benpres og med trisser. Kredsløbstræning foregår som regel på en kondicykel eller gang på løbebånd. Balancetræning sker på vippebræt eller i gangbar. Træning af koordinationsevne indeholder ofte boldspil af forskellige variationer, hvor vi i denne træningsform har oplevet størst engagement fra borgerne i træningen. Det er vores opfattelse at den kommunale genoptræning mangler elementer af spil og konkurrencer, til at skabe motiverende rammer for borgerne, og dermed være med til at fastholde og motiverende dem i et længerevarende træningsforløb. (JS) 20

21 Formål Formålet med denne kvalitative eksplorative opgave er at afdække, om to apopleksiramte borgere finder det motiverende at træne på en intelligent træningsmåtte i eget hjem, og hvordan de oplever træningen. Ligeledes ønskes det at afdække, hvorvidt den intelligente træningsmåtte kan blive en del af det samlede kommunale tilbud om rehabilitering ud fra de apopleksiramte borgeres vurdering. Håbet med denne opgave er at komme et lille skridt videre i udforskningen om relevansen af teknologi i fysioterapi. (F) Problemformuleringer Hvordan oplever to apopleksiramte borgere deres motivation og træning ved hjemmetræning på en intelligent træningsmåtte? (F) Hvordan vurderer de apopleksiramte borgere fordele og ulemper ved at den intelligente træningsmåtte indgår som en del af det samlede kommunale tilbud om rehabilitering? Beskrivelse af den intelligente træningsmåtte Intelligent træningsmåtte, terapeutiske fliser, digitale fliser, eller hvad man nu ønsker at betegne dem som, teknologi er fremtiden. Henrik Hautop Lund, professor ved Syddansk Universitetet og manden med hovedansvaret for udviklingen af fliserne udtaler: Her forsøges genoptræningen omformet fra kedelige, gentagne opgaver til at være sjove, spændende og udfordrende fysiske spil (Hautop 2007). Dette er selvfølgelig lidt groft sagt, men i hovedtræk er det netop dette, der er tanken bag måtten. Den intelligente træningsmåtte er en del af begrebet playware og har som mål at skabe høj underholdningsværdi og integrere leg som en del af at fremme aktivitet i samfundet. I denne sammenhæng betyder det at kunne tilbyde genoptræning med henblik på bibeholdelse eller forbedring af funktionsniveau i et underholdende miljø (Sandhana 2007). Den interaktive overflade på den intelligente træningsmåtte har et stort cirkulært trykfølsomt område med lysdioder, der indikerer, om man har truffet den rette flise eller ej (Figur 1). 21

22 Fig. 1 Den intelligente træningsmåtte bestående af fliser med lysdioder. Som det kan ses på figur 2 er der også mulighed for at montere fliserne på væg. Dette giver uendelige kombinationsmuligheder, da fliserne kobles til hinanden ved hjælp af små magneter på siderne af fliserne. Der findes i teorien ingen begrænsning på hvor mange fliser der kan monteres sammen, og der er også mulighed for at spille op til 4 deltagere ad gangen mod hinanden på måtten (Figur 2). Fig. 2 Muligheden for at kombinere over- og underekstremitet på den intelligente træningsmåtte. Ved hjælp af en master flise, der holder orden på, hvor mange fliser der til enhver tid er tilkoblet, kan man indstille måtten til 10 forskellige spil med forskellige udfordringer, der kræver balance, styrke, koordination og kondition i større eller mindre grad. Man kan også indstille det antal minutter, man ønsker at spille ad gangen, før runden afsluttes, og man evt. starter forfra. Måtten består af fliser, der er konstrueret i hærdet gummi og er kvadratiske med en bredde på 29,5 cm og 3 cm i højden. I centrum af hver flise under den interaktive overfladen er hjernen eller hovedkortet placeret. Der er også en infrarød trådløs afsender og modtager i hver flise, der gør, at fliserne kan kommunikere med hinanden. Almindelige genopladelige AA batterier af 1,5V er 22

23 placeret i hver flise. Dette, sammen med infrarød kommunikation, gør, at man er fri for at skulle have ledninger o.l. liggende i vejen under transport og under selve træningen. Hver flise kan benyttes i ca. 3 timer ved vedvarende brug, før den skal oplades. Dette kræver blot at flisen sættes ned i ladekassen (figur 3) og tilkobles lader stikket. Kassen kan tage 9 fliser og en master-flise ad gangen, hvor alle fliserne er tilkoblet et fælles strømstik der sættes direkte i stikkontakten i væggen. Genopladningen tager ca. en time, før fliserne er fuldt opladet og igen klar til brug. Fig. 3 Ladekassen, hvor opladningen af den intelligente træningsmåtte sker. Fliserne er stadig under udvikling med henblik på at forbedre måttens muligheder, og sænke kostprisen pr. flise, sådan at man om 5 7 år, ifølge udviklerne af måtten, kan tilbyde fliserne til klinikker, kommunale træningscentre og på sygehuse. (JL) 23

24 Spillene i den intelligente træningsmåtte anvendt under interventionen I interventionen blev der anvendt to forskellige spil, ColorRace og Fremfald. ColorRace I dette spil går det ud på at fange en bestemt farve, f.eks rød. Det sker ved, at et af felterne på måtten lyser rødt, indtil der trædes på det, hvorefter der straks bliver tændt et rødt lys i et andet felt på måtten, som man igen skal prøve at slukke ved at træde ned på feltet. (Figur 4). Fig. 4 ColorRace, hvor det gælder om at fange den røde farve. Lyset kan blive aktiveret i hvilken som helst flise på måtten, og står man allerede på den flise, hvor lyset bliver aktiveret, skal foden løftes, og der skal trædes på flisen igen for at få slukket lyset, da måtten reagerer på trykændringer. Spillet er på tid som indstilles på masterflisen, og efter hvert spil fremgår det, via displayet, hvor mange lys der er blevet indfanget inden for det tidsrum, spillet er sat til at vare. Med dette opnås et konkurrenceelement i træningen, idet at brugeren enten kan konkurrere mod ens tidligere score, eller andre brugeres score. Under spillet skifter fødderne hele tiden position, og derved ændres brugerens understøttelsesflade i bestræbelserne på at træde på de lysende fliser, og orienterer sig om, hvor den næste flise lyser. Brugeren bliver ofte nødt til at vende rundt eller træde tilbage for at se og træde på fliserne bag sig, hvis de skulle lyse op. Spillet progredieres ved at øge antallet af fliser, så banen bliver større, og dermed skal man bevæge sig længere for at træde på den flise, der måtte lyse op. Flere personer kan spille ad gangen ved, at man får hver sin farve, man skal slukke. Dette skal ske uden at komme til at træde på ens konkurrenters lysende fliser, samtidig med at brugeren skal uden om de andre personer for at 24

25 komme til sine egne lys. Her vises også, hvilken farve som har vundet spillet, efter den forudindstillede tid er udløbet. Fremfald I dette spil anvendes mellem 4-9 fliser. Brugeren står i den ene ende af måtten og skal hele tiden have en fod på den flise, der viser rødt lys, og med den anden fod forsøge at ramme den lysende flise, som kommer foran en. På denne måde laves disse fremfald, der tvinger en til at få vægt frem på det ene ben, samtidig med at balancen skal opretholdes. Den røde farve skifter mellem højre og venstre side, således at man kommer til at lave fremfald med begge ben (Figur 5). Fig. 5 Fremfald, hvor man konstant skal have en fod på den røde flise, og falde frem med det modsatte ben. (JS) 25

26 Opgavens design Den kvalitative metode- en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang Formålet med denne opgave er at indsamle viden om to apopleksiramte borgeres oplevelse af motivation og træning på den intelligente træningsmåtte i hjemmet. Det var derfor oplagt at benytte den kvalitative forskningsmetode til at belyse opgavens problemformuleringer, da målet med opgaven er at komme frem til respondenternes subjektive udtryk af denne oplevelse. Ifølge Hovmand og Præstegaard har det kvalitative forskningsparadigme sine rødder i fortolkningskundskab af tekster og forståelse af menneskers oplevelse af fænomener (Hovmand, Præstegaard 2002 s. 42). Der eksisterer fem forudsætninger i det kvalitative paradigme: Der findes flere virkeligheder, der hver for sig er sande. Det er f.eks. relevant at undersøge om vores opfattelse af behandlingen stemmer overens med borgernes oplevelser. Deres oplevelser er ligeså sande som vores oplevelser. Forskeren og det felt, der udforskes, er ikke uafhængige af hinanden. Selve processen påvirker både forskeren og den udforskede, og det kan man tage højde for ved at være ærlig omkring det og reflektere over, hvordan det påvirker ens undersøgelse. Viden og indsigt er afhængig af tid og kontekst. Man kan ikke generalisere den viden, man finder til større grupper, men man kan bruge det til at forstå, hvordan en given træning kan indgå i andre lignende patienters livsverden. Livsverden tolkes som det rum hvori mennesket tilegner sig de væsentligste dele af sprog, begreber og identitet. Det er ikke muligt eller ønskeligt at skelne årsag fra effekt. Formålet er ikke at kontrollere og forudsige de menneskelige handlinger og oplevelser, men at beskrive og forstå dem. Al forskning er værdiladet. De typer af spørgsmål der stilles til området, de begreber og modeller der defineres, er alle påvirket af forskerens opvækst, uddannelse, og den kulturelle ramme han/hun fungerer i (Hovmand, Præstegaard 2002 s. 42). Da opgavens empiriske grundlag udgøres af semistrukturerede interviews suppleret med løbende observationer under interventionen, er det inden for den kvalitative forskning, den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, som er relevante at benytte i denne opgave. Ifølge 26

27 Merleau-Ponty 7 går den fænomenologiske metode ud på at beskrive det givne så præcist og fuldstændigt som muligt. Det handler ikke om at forklare eller analysere, men at videregive information (Kvale 1999 s. 61). Den hermeneutiske tilgang er indsigten i tekstfortolkning. Hvad ligger der bag respondenternes udsagn? Altså at søge en dybere forståelse af det sagte. Denne tilgang vil blive brugt i forbindelse med analysen af respondenternes udsagn. Da interviewene optages på bånd, og herefter transskriberes, er der behov for at få fortolket den råtekst, vi ender ud med (Ibid. s.56-60). (SL) Forforståelse En vigtig del af denne opgave har været at belyse vores forforståelse, både over for os selv, men også for læserne af denne opgave, idet den har haft en betydning på de valg, der er truffet under forløbet. En forforståelse består af både tavs viden og dagligdagserfaringer gjort som menneske, borger og det teoretiske og praktiske begrebslige fundament, man har som fagperson (Lunde, Ramhøj 1995 s. 94). Igennem studiet har vi gjort os empiriske erfaringer baseret på oplevelser dannet i den kliniske undervisning. Vi har alle tre trænet med apopleksiramte borgere i kommunalt regi og har derved gjort erfaringer ved denne form for fysioterapi. Kommunal fysioterapi fremstår for os ofte som forudsigelig og ensformigt. Træningen er ofte af lav intensitet og søger at ramme bredt i stedet for målrettet. Inden interventionens opstart afprøvede vi måtten for at finde ud af, hvilke spil der skulle anvendes under træningen, samt afdække antallet af fliser, der skulle benyttes. Som en naturlig følge af dette blev der hos os gjort erfaringer, der resulterede i hypoteser og tanker om måttens anvendelses- og udviklingsmuligheder til en bred vifte af patienter i fremtiden. Gennem hele forløbet var det derfor hensigten at forholde os mest muligt objektivt, for at på denne måde ikke indirekte påvirke respondenternes opfattelse af den intelligente træningsmåtte. Det blev gjort klart for respondenterne, at vi ingen interessekonflikt havde i opgaven, for på denne måde at undgå, at respondenterne, bevidst eller ubevidst, agerede for at tilfredsstille os og ikke gav deres ærlige mening om oplevelserne på den intelligente træningsmåtte. (F) 7 Maurice Merleau-Ponty( ), fransk fænomenologisk filosof. (wikipedia) 27

28 Valg af metode Interview og observation Efter formålet med opgaven var kommet på plads, blev det undersøgt, hvilke metoder der kunne bruges til at frembringe den viden, vi søgte at afdække. Da ønsket var at beskrive og forstå en oplevelse ud fra respondenternes synspunkt, faldt valget på det kvalitative forskningsinterview. Steinar Kvale beskriver forskningsinterviewet som det at forstå verden, ud fra interviewpersonens synspunkt, udfolde meningen i folks oplevelser og afdække deres livsverden, førend der gives videnskabelige forklaringer (Kvale 1999 s. 15). Vi besluttede at benytte det semistrukturerede interview. Denne interviewform kaldes for et åbent interview og er delvist systematiseret ved, at der er nogle kategorier, der ønskes belyst, og derfor stilles der spørgsmål inden for disse kategorier. Der opstilles egentlig nogle rammer, hvori respondenten kan bevæge sig frit. På denne måde belyses de centrale kategorier, der er ønskelige at afdække, men samtidig giver mulighed for at respondenten kan bevæge sig uden for spørgsmålene og derved måske indfange de oplevelser, der evt. ikke var med i interviewguiden (Bilag 1). Interviewene foregik i respondenternes eget hjem for at skabe en mere intim atmosfære, hvor respondenterne følte sig trygge. De to interviews foregik således, at der var én der stod for selve interviewet, ud fra interviewguiden, mens de to andre sad tilbagetrukket som observatører og kunne sørge for, at alle spørgsmål blev rundet, og afslutningsvis kunne stille uddybende spørgsmål. Interviewene blev optaget på en digital diktafon til senere transskribering. For at sikre den interne validitet og for at have noget, der evt. kunne manifestere eller betvivle respondenternes udsagn under interviewet, benyttede vi observation under træningen som et trianguleringsredskab (Hovmand, Præstegård 2002). I forskningsmetodologien beskrives triangulering som det at anskue videnskabelige resultater fra forskellige vinkler (Lunde, Ramhøj 1995 s. 330). I dette tilfælde benyttedes metodetriangulering, idet der anvendtes to kvalitative metoder til at belyse samme problem. Observation bygger på objektivitet, dvs. beskrive hvad der ses og opleves uden at tolke på det, eller at tillægge det nogen værdi. Åben observation blev brugt, idet at respondenterne var klar over, at de blev observeret, til trods for at dette kunne betyde, at respondenterne opførte sig anderledes i vores nærvær (Hovmand, Præstegård 2002 s. 48). Observationen foregik dels under træning på måtten, dels under den kommunale fysioterapi. Alle observerede respondenterne under både træning på måtten, samt under den kommunale fysioterapi borgeren modtog. Først bagefter blev 28