Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Transkript

1 Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO [email protected] Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev

2 Navnet ARGO ARGO var skibet, som bar den græske sagnhelt Jason over Sortehavet for at hente Det Gyldne Skind og dermed bevise sit retmæssige krav på den kongetrone, som han var født til, men forvist fra. Missionen lykkedes. Ikke mindst på grund af skibet ARGO s evne til at manøvrere gennem de oprørte vande. Historien fascinerer os. Derfor har vi valgt navnet ARGO. Vi ønsker at være den støtte, som hjælper vore kunder med at nå ambitiøse mål. Vi ønsker at fremme dialogen og samarbejdet mellem kaptajn og besætning, når bølgerne går højt, og man må trække på hinandens styrker og potentialer for at nå sikkert i havn. Og kursen den sætter I!

3 Handler innovation altid om konkurrencefordele?

4 Innovation som flydende betegner OECDs input om Hvorfor innovation, NVLs Innovationskonference 2012 (link) Kreativitet og innovation: Udfordringer og muligheder for voksen- og efteruddannelser i Norden, Nordisk ministerråd 2011 (link) AMU og innovation perspektiver og udfordringer, Oplæg TUP-2011 (link) LEAN dig ikke tilbage, Asterisk, nr. 60 (link) Ledelse af upopulære forandringer og hverdagens innovation med fair proces, CBS (link) På vej At leve med forandringer, KL og FOA (link)

5 Uddannelse med effekt ny underviserrolle? Underviser Ekspert på indhold (f.eks. viden) Fokus på det faglige / afgrænset viden Transfer skabes efter uddannelsen Fokus på den enkeltes læring Proceskonsulent Ekspert på proces, dvs. fremkalde lokale viden og identificere konkrete løsninger i praksis Også fokus på betydning af dominerende perspektiv Implementering og transfer er en del af forløbet Fokus på praksislæring og praksisfællesskabet

6 Definition af innovation Ikke blot at få en god idé, men: En nyskabelse, der tilvejebringer (økonomisk) værdi (Schumpeter 1934) Den innovative proces groft og forenklet skitseret: Idégenerering (det kreative aspekt) Implementering og opskalering Konceptualisering (og prototype) Definere indsatsområde

7 Innovationsrejsens nøglekomponenter Model af Van de Ven m.fl., 1999: 25 Se Innovationspædagogik s. 130, Lotte Darsø 2011

8 Hvad er innovationspædagogik Undervise i innovation ikke om innovation KONCEPTER Konceptudfolder IKKE-VIDEN Hofnar VIDEN Vidensdetektiv RELATIONER Innovationspædagogik af Lotte Darsø (2011) Gartner

9 Pejlepunkter til tilrettelæggelse af innovationspædagogiske læreprocesser KONCEPTER IKKE-VIDEN VIDEN RELATIONER Innovationspædagogik af Lotte Darsø (2011)

10 Hvorfor er innovation ikke bare udvikling? INNOVATION Spørgsmålet Hvad nu hvis, er udgangspunkt. UDVIKLINGSPROJEKTER Defineret formål Det vil sige: - afsættet er i dilemma eller benspænd - der er ikke altid et defineret formål - afsættet er ikke altid i eksisterende praksis Vedvarende proces - mange prøvehandlinger skal gennemføres Tidsafgrænset proces - typisk med et enkelt eksperiment Resultere i forandringer, der skaber merværdi i praksis Skal bidrage med forandringer Pointerne er taget fra Principper for offentlig innovation Engholm Jensen m.fl. Matrixen er udarbejdet af Mette Vase, ARGO

11 Hvad er innovationskompetencer? Evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt sammen med andre i komplekse sammenhænge (Darsø) Hvem skal have kompetencen underviseren eller deltageren?

12 Underviserens rolle som proceskonsulent Skabe et trygt læringsrum Designe processen Tilrettelægge det samlede forløb, så der er fremdrift Lede processen Forventningsafstemning, fastholde ejerskab hos deltagerne, have is i maven når der er modstand Facilitere processen Facilitere de små dele i undervisningen gennem øvelser, hvor der f.eks. sker videndeling, afdækkes ikke viden/antagelser (stille de frække spørgsmål), eller deltagernes fantasi stimuleres.

13 Didaktik Rammer Forudsætninger Mål Læreprocessen: Forløb/metode Evaluering /vurdering Indhold Inspireret af Hiim og Hippe (2011/1999) Undervisningsplanlægning for faglærere, Gyldendals Lærerbibliotek

14 Innovationspraksis i AMU eksempel 1 Antropologiske metoder til at afdække ikke viden giver afsæt til at tænke nyt Tage billeder af egen praksis Læringspartnere i praksis, der får stillet undersøgende og antropologiske spørgsmål

15 Innovationspraksis i AMU eksempel 2 Negativ brainstorm Til at skabe ideer, især hos deltagere, der er trænet i at tænke kritisk Med udgangspunkt i det negative vendes det til konstruktive forslag Erfaringen er at metoden ofte skaber en god stemning God måde at arbejde med ikke-viden, komme i tanke om eksempler, deltagerne ikke havde tænkt over

16 Innovationspraksis i AMU eksempel 3 Flere eksempler på systematiske metoder og koncepter til forandringer Her lærer deltagerne at arbejde med alle de forskellige innovationsprocesser: Udvikling af mål, metoder, dokumentation og evaluering Forskellige metoder anvendt, f.eks. fortællinger om praksis, systematiseringsskemaer, træning af kompetencer til iagttagelse og feedback

17 Innovationspraksis i AMU eksempel 4 Eksperimenterende værksted Deltagerne præsenteres for hjælpemidlernes egenskab og ikke funktionsmulighed og skal så komme med så mange ideer som muligt til, hvordan det kan anvendes 20 kursister kan finde frem til mere end det, én underviser havde tænkt Medført ændret praksis i forhold til hverdagsrehabilitering

18 Innovationspraksis i AMU eksempel 5 Metode- og produktudvikling Deltagerne skal under tidspres udvikle færdigplanlagte ideer. Øger overførselsværdi fra uddannelse til en travl hverdag. Først dyrkes de spæde ideer, bl.a. gennem en anerkendende tilgang, derefter konceptualiseres de ved hjælp af opgaver, hvor deltagerne får f.eks. Får 10 minutter til at planlægge en fest til 200 kr. per deltager indenfor de rammer og vilkår, der gælder til hverdag Opfordre til at afprøve i splitperiode

19 Opsummering hvad er der behov for mere af? Metodeudvikling til non-verbalt at arbejde med at afdække ikke viden (æstetisk konceptualisering) Modeller til at vurdere bæredygtighed og merværdi Sikre et innovativt afsæt bedst muligt (benspænd, dilemmaer, brændende spørgsmål) Inspiration til påvirkning af praksis (effekt) gennem det didaktiske design, gennem samarbejde med arbejdspladsen og ruste medarbejderen til at yde et konstruktivt innovationspres. Øget fokus på inddragelse af brugere og frivillige

20 Inspiration fra Innovativ didaktik Deltagerne bliver medproducerende af viden De er aktive i en meget styret struktur Inddragelse af deltagernes hverdag eller virkelige problemstillinger Tidspres som metode Organisering i splitforløb (observation af praksis eller afprøver produkter og ideer)

21 Inspiration til øget effekt af AMU Frit tegnet efter oplæg på Innovationskonference af Kaj Mickos, Professor i innovationsteknik ved Mälardalens Högskola i Sverige

22 Inspiration fra Finland Ingen studerende men team entrepreneurer Ingen klasseværelser men åbent kontorlandskab Ingen undervisning men læring Ingen undervisere men coaches Ingen simulering men real business Ingen kontrol men selvorganisering 42 % af kandidaterne har deres egen virksomheder Ny organisering, ny deltager og lærerrolle Kilde: Team Academy

23 Referencer Lidt men godt! Hjemmeside Innovativ didaktik (link) Innovationspædagogik, Lotte Darsø 2011 Principper for offentlig innovation fra best practice til next pracrice, Børsens Forlag 2008 Børne- og Undervisningsministeriets Pionermagasin nr. 6 (link) Oplæg på PDF og video fra NVLs Nordiske Innovationskonference 2012 (link) Kreativitet og innovation, Nordisk Ministerråd 2011 (link)