Idekatalog til bekæmpelse af ulighed i sundhed OPSAMLING PÅ KONFERENCEN DEN 26.FEBRUAR Udarbejdet i et tværmagistratsligt samarbejde

Transkript

1 Idekatalog til bekæmpelse af ulighed i sundhed OPSAMLING PÅ KONFERENCEN DEN 26.FEBRUAR 2013 Udarbejdet i et tværmagistratsligt samarbejde

2 Hvad er udfordringerne? Oplæg v/finn Diderichsen, professor ved Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab I Danmark har den sociale ulighed i sundhed udviklet sig i den forkerte retning i mange år. Mange risikofaktorer i levevilkår og livsstil ophober sig hos personer med kort uddannelse og lave indkomster. Som en konsekvens heraf er sygdomme skævt fordelt i den danske befolkning. Den sociale ulighed i sundhed er et samfundsproblem der i følge Finn Diderichsen er svært at tackle. Tidligere handlede det overvejende om rygning og alkohol, men billedet er i dag langt mere komplekst og rækker langt ud over den enkeltes sundhedsadfærd. Årsagerne drejer sig bl.a. om, hvilke forhold det enkelte individ vokser op under i den tidlige barndom, herunder miljø, livsstil og levevilkår, da disse faktorer kan påvirke social position og helbred senere i livet. Derudover handler det om forekomster af sygdom, der bl.a. påvirkes af det enkelte individs sundhedsadfærd, indkomst eller fx langvarig arbejdsløshed. Til sidst er der de årsager, som påvirker konsekvenserne af sygdom, hvilket blandt andet kan være sundhedsvæsenets rolle eller et ekskluderende arbejdsmarked. Alle disse årsagsmekanismer kan bidrage til at forklare uligheden i sundhed. Kommunerne har befolkningsansvaret og sammen med almen praksis potentialet men de arbejder alt for lidt sammen. Det afgørende spørgsmål er ifølge Finn Diderichsen, om de kommunale indsatser rent faktisk når ud til dem, som behøver det mest og om de virker for denne gruppe mennesker. Derfor peger han ligeledes på behovet for, at kommunerne bliver bedre til at monitorere indsatser, der kan gøre en forskel for borgernes sundhedstilstand.

3 Hvordan når man dem, som behøver det mest? Ifølge Finn Diderichsen er den sociale ulighed i sundhed ikke et problem, som går væk af sig selv, og han mener endvidere, at de kommunale forvaltninger har effektive virkemidler til at reducere uligheden. Risikofaktorer som tobak, kost, fysisk aktivitet, arbejdsmiljø og fattigdom påvirkes ifølge Finn Diderichsen bedst med strukturelle tiltag, da effekten er størst for dem med lav uddannelse. Samtidig undgår man at stigmatisere udvalgte grupper. Det kan være i form af helt konkrete indsatser af strukturel karakter, kommunale politikker, kommunal udmøntning af lovgivning generelt, styringsredskaber og institutionalisering af faste rutiner, praksis og procedurer. Finn Diderichsen påpeger, at andre risikofaktorer som fx forhøjet kolesteroltal og blodtryk, alkoholforbrug, diabetes, nedsat funktionsevne og depression kan påvirkes af tidlig opsporing og individuelle højrisiko-strategier. Han fastslår dog, at en opsøgende og fastholdende strategi i forhold til borgere med lav uddannelse her er afgørende.

4 Aarhus-udfordringerne med et højt uddannelsesniveau. Oplæg v/finn Breinholt Larsen, seniorforsker ved CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Ifølge Finn Breinholt viser sundhedsprofilen for Region Midtjylland, at der er massive problemer med den sociale ulighed i sundhed i Aarhus, og den sundhedsmæssige forskel er, ligesom på nationalt plan, stigende. Hele 25 % af de aarhusianerne, der har et lavt uddannelsesniveau vurderer, at de har et dårligt helbred, mod kun 9 % med et højt uddannelsesniveau. Blot 6 % med et højt uddannelsesniveau har fire eller flere kroniske sygdomme mod 18 % med et lavt uddannelsesniveau. Ift. alkoholforbrug er der sket en ændring af sundhedsadfærd, da det tidligere var de højt uddannede, der drak mest. Forskellen er nu omvendt, da tallene viser at kun 12 % af aarhusianere med højt uddannelsesniveau drikker over 14/21 genstande hver uge, mod 14 % med lavt eller middel uddannelsesniveau. Dette kan i følge Finn Breinholt tillægges sundhedskampagner, da langt de fleste kampagner netop får fat i de veluddannede grupper. Han påpeger, at dette kan være med til at øge uligheden i sundhed, da det typisk er de ressourcestærke i samfundet, der formår at ændre deres sundhedsadfærd. Motivationen for at ændre sundhedsadfærd er dog stor blandt de udsatte grupper, hvorfor Finn Breinholt mener, at handlemulighederne er til stede og at man i højere grad skal overveje at koncentrere indsatsen mod dem, der virkelig har brug for det. Ligeledes gælder det, at blandt aarhusianere, der er fyldt 65 år, har hele 43 % med et lavt uddannelsesniveau brug for hjælp til dagligdagens gøremål, mod 20 %

5 FAKTA/ Der er en stor geografisk ulighed i sundhed i Aarhus. I sogne med størst andel af fattige familier har 25 % af den voksne befolkning et dårligt selvvurderet helbred mod 13 % i de mest velstående sogne. Middellevetiden for mænd i Aarhus Vest er 73,9 år, mens den i Risskov/Egå er på 78,1 år en forskel på hele 4,2 år.

6 DebatSIDE Forskydes velfærdspolitikkens svære balance mellem at være der for alle og særligt for de, som mest behøver den, når det handler om sundhed? Er ulighed i sundhed særlig uretfærdig? ER DET SUNDE LIV = DET GODE LIV? Er vi tilstrækkelig opsøgende i de kommunale sundhedsydelser? Hvor opsøgende må vi være?

7 Vi skal i langt højere grad bruge sundhed som et middel til at opnå andre mål fx at komme hurtigt tilbage i job, mindske stress eller styrke den enkeltes sociale netværk frem for som et mål i sig selv KAN USUNDE BORGERE TÆNKES AT LEVE GODE LIV? ANSVAR FOR EGEN SUNDHED Hvor stort et ansvar har kommunen/civilsamfundet? Har vi den rette ressourceallokering til fx daginstitutioner i fattige og rige områder? Der er brug for, at politikerne tør tænke langsigtet og satse på forebyggelse og sundhedsfremme

8 Mulig indsats: udsatte boligområder BORGERINDDRAGELSE OG DELTAGENDE BUDGETLÆG- NING Årsag: Socialt nærmiljø Målgruppe: Beboere i socialt udfordrede boligområder Baggrund: Der er en betydelig variation i middellevetiden fra de rigeste til de fattigste bydele i Aarhus. Det skyldes især, at arbejds- og boligmarkedet sorterer mennesker geografisk efter både indkomst, beskæftigelse og helbred. Boligområder, der er domineret af mennesker med få ressourcer, risikerer et socialt belastet miljø, der får indflydelse på specielt børn og unges senere sociale position og helbred. Da det ofte er den sociale belastning, der får ressourcestærke til at flytte væk fra belastede områder, er der behov for sociale indsatser til at forbedre de fysiske omgivelser, skabe et attraktivt boligområde og forbedre beboernes helbred. Formålet med en indsats er at engagere og give beboerne i et socialt nærmiljøområde evnerne til at opbygge og styrke grundlaget for et godt liv lokalsamfundet. Beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling skal øges, så de opnår ejerskab og medbestemmelse omkring de aktiviteter, der foregår i nærmiljøet. Dette kan ske ved at give beboerne mulighed for at identificere, diskutere og prioritere offentlige udgifter til projekter, og give dem magt til at tage reelle beslutninger om, hvordan en del af et budget skal bruges. Det betyder, at det er lokalsamfundene, der sætter dagsordenen og definere de udfordringer, der skal løses, hvilket vil give en sammenhængende, integreret og lokalt koordineret tilgang. Mulig indsats: I Aarhus Kommunes sundhedspolitik - Mere af det der virker - indgår samarbejdet med civilsamfundet som et af de delelementer, der skal styrkes. Det kan derfor overvvejes, at Aarhus Kommune frem mod næste sundhedspolitik med inspiration fra England og lokalt i Danmark, gør forsøg med deltagende budgetlægning i et socialt udfordret boligområde i Aarhus.

9 Mulig proces: Sundhed og Omsorg har i foråret 2013 afholdt en workshop om deltagende budgetlægning, hvor nøglepersoner blev uddannet i metoden. Et socialt udfordret boligområde iaarhus skal udvælges på baggrund af identificerede sundhedsmæssige udfordringer. Derudover skal der overvejes, om der skal udarbejdes en ansøgning til innovationspuljen, hvor midler kan søges, til at udarbejde og køre et pilotprojekt i Aarhus. Her kan der skabes grobund for processer, hvor beboernes viden, holdninger og løsninger kan komme til debat og afklaring. Indsatsen kan forankres i Sundhed og Omsorg under Medborgerskab og Folkesundhed og vil fremadrettet kunne indgå, som en del af indsatsen til at uddanne borgerne i at tage vare på egen sundhed. Case/ I Fredericia Kommune samt i London har man gode erfaringer med brugen af borgerinddragelse og borgerinddragende budgetlægning. Projektmedarbejdere har fungeret som græsrødder i lokalsamfundet, hvor de ud fra en samfundsudviklende tilgang har deltaget på lige fod med beboerne om at udvikle og implementere sundhedsfremmende tiltag i området. Arbejdet blev integreret i allerede eksisterende lokalt arbejde. Ved hjælp af flerstrengede indsatser i nærmiljøet, en høj grad af borgerinddragelse og differentierede tilbud, der blev tilpasset forskellige målgruppers behov, har resultaterne vist, at over 75% af deltagerne i Londonprojektet har rapporteret øget niveau af sundere kostvaner, fysisk aktivitet, adgang til billigere fødevarer og en mere positiv livsfølelse. Derudover er mange kommet i arbejde, og der er øget følelse af samhørighed, færdigheder og tillid samt bedre friarealer og offentlige rum.

10 Mulig indsats: fysisk aktivitet MERE BEVÆGELSE TIL FLERE BØRN OG UNGE Årsag: Sundhedsadfærd Målgruppe: Pædagoger, lærere, børn, unge og forældre. Gode motionsvaner grundlægges i børneårene - det gør de uhensigtsmæssige også - hvorfor der er behov for, at bevægelse bliver en mere integreret del af børn og unges hverdag. Baggrund: Flere undersøgelser viser, at fysisk inaktivitet er et stigende samfundsproblem, der af flere eksperter regnes som den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden. En stigende grad af fysisk inaktivitet kan konstateres blandt børnene, hvor der som afledt effekt blandt andet ses en foruroligende stigning i forekomsten af svær overvægt gennem de senere år. Ifølge undersøgelser af 8-10-årige børn i perioden er der næsten sket en fordobling hos drengene, mens der hos pigerne er tale om en stigning på 20 %. Børns fysiske formåen er desuden forringet markant, hvilket i høj grad skyldes, at fjernsyn og computer i dag fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag. En uhensigtsmæssig sundhedsadfærd samt de relaterede risikofaktorer som fedme, for højt kolesteroltal og for højt blodtryk er i stigende grad koncentreret blandt de socialt mindre privilegerede. Formålet med denne indsats er at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge. Der er behov for at der i daginstitutioner og skoler i endnu højere grad skabes en bevidsthed og en kultur, der fremmer fysisk aktivitet. For at fremme børn og unges mulighed for at være mere fysisk aktive, er det vigtigt, at personalet dels er gode rollemodeller og dels besidder sundhedspædagogiske kompetencer til at sætte fysisk aktivitet på dagsordenen i hverdagen. I dagtilbuddene arbejder man med læreplanstemaet Krop og Bevægelse og i skolerne med "Fælles Mål for Sundhedsundervisning og for Idræt". Begge steder ses og opleves et behov for yderligere sundhedspædagogiske kompetencer hos personalet, så de i samarbejde med forældrene, kan styrke børn og unges muligheder for at blive og forblive fysisk aktive. Der skal således fokus på, at børn og unge gennem sundhedsfremmende aktiviteter i daginstitutioner og skoler, øger deres sundhed,trivsel og læringsparathed.

11 Mulig indsats: Pædagogisk personale i Aarhus Kommunes daginstitutioner og skoler kan, som supplement til det, der allerede er igangsat, for at styrke bevægelse og sundhed, gennemgå kompetenceudvikling inden for feltet fysisk aktivitet. Gennem kurset skal der skabes en bevidsthed om, hvordan der aktivt kan arbejdes med at fremme fysisk aktivitet for børn og unge. Der skal særligt være fokus på fysisk inaktive børn og på iagttagelse af børns motoriske udvikling. Der skal arbejdes med strategisk og praktisk planlægning, videnformidling, forældreinddragelse, inspiration og redskaber til arbejdet med fysisk aktivitet, samt med metoder til iagttagelse og screening af børns motoriske udvikling. Kompetenceudviklingen kan foregå via aktiviteter med børnene samt videnformidling ved og dialog med underviser. Kurset kan indeholde både teoretiske og praktiske oplæg. Alle oplæg skal foregå i institutionen for at sikre en direkte sammenhæng til hverdagen. Oplæggene vil lægge op til en inkluderende praksis, hvor målet er at finde frem til aktiviteter, der rummer alle børn. Mulig proces: Børn og unge samarbejder med Sundhed og omsorg om i fællesskab, at finde en model til kompetenceudviklingen med udgangspunkt i udviklingsprojektet "Børnehave i, bevægelse" (se nedenfor). På sigt kan indsatsen driftes i Børn og Unge sammen med de øvrige kurser der udbydes til pædagogisk personale. Case/ Aarhus Kommune afviklede i efteråret 2009 udviklings-projektet Børnehave i bevægelse, som en del af den samlede strategi for forebyggelse og behandling af overvægt blandt børn og unge. Pædagoger fra ca. 40 børnehaver, vuggestuer og dagplejeordninger har gennemgået kurset. Evalueringen har blandt andet vist indikatorer på, at arbejdet med fysisk aktivitet i dagligdagen er forandret i positiv retning, både på det strukturelle som på det pædagogiske område. Pædagogerne tilkendegiver, at der efter projektets afslutning var øget opmærksomhed på bevægelsens betydning og plads i institutionen og at der blev lavet flere bevægelsesaktiviteter end før projektet. Pædagogerne har yderligere iagttaget, at børnene lærte nyt, som de brugte i dagligdagen.

12 Mulig indsats: mental sundhed FAMILIEIVÆRKSÆTTERNE Årsag: Børns tidlige udvikling Målgruppe: Førstegangsfødende forældre Baggrund: Uligheden i sundhed findes allerede, inden barnet bliver født. Faktorer i fosterstadiet kan føre til nedsat fostervækst, for tidlig fødsel og medfødte misdannelser, der påvirker risikoen for senere negative helbredskonsekvenser. Udviklingen i barnets tidlige leveår lægger grunden til individets fysiske, psykiske og kognitive kompetencer resten af livet. Forældrenes uddannelse, sundhedsadfærd og sociale position spiller derfor en vigtig rolle i udviklingen af sundhed og sygdom for det enkelte barn, da det er den tidlige udvikling, der er afgørende for barnets sociale og sundhedsmæssige forhold senere i livet. Der er derfor behov for en forebyggende indsats, så nye forældre får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes som forældre. Formålet med at implementere Familieiværksætterne i Aarhus Kommune er, at formidle viden om børn og forældreskab, og give alle nye familier mulighed for at opnå værdifulde handlekompetencer. Kompetencerne skal hjælpe forældrene til at opnå kvalitet og tryghed i forældreskabet, så børnene kan udvikle sig i en sund retning. Familieiværksætterne giver kommende forældre en forældreuddannelse, hvor de får mulighed for at danne netværk på tværs af stærke og svagere personer med mere eller mindre uddannelse og forskellig alder, kultur og anden baggrund. Mulig indsats (der arbejdes på at blive iværksat): Kommende forældre bliver tilbudt plads på Familieiværksætternes kursusforløb, der er sammensat i hold på op til 10 par på baggrund af kvindens termin. Kursusforløbet vil styrke en naturlig integration af både danske og nydanske tilflyttere i kommunen, og det er både den kommende mor og far der deltager. Kursusforløbet begynder allerede før barnet er født, da familierne mødes i netværksgrupper seks gange før fødsel i regi af Region Midtjylland, og fortsætter til barnet er ca. 1½ år. Kursusforlæbet indeholder et bredt

13 spektrum af temaer om eksempelvis forældreskab og tanker om, hvordan man selv er opdraget, visioner om barnet, fødslen og barnets udvikling, om seksualitet, ernæring, familiens økonomi mm. Møderne foregår en gang pr. måned i to timer efter arbejdstid. Gennemgående i forløbet er en gruppeleder og en medunderviser. Gruppelederen er en sundhedsplejerske, og det er den samme, der følger gruppen fra start til slut. På fødselsforberedelsen er det jordemoderen, der er gruppeleder. Underviserne kommer fra region, kommune og det private erhvervsliv. Der er allerede udarbejdet undervisningsplaner for samtlige moduler, hvor der hver gang er faglige input samt tid til eftertanke og refleksion sammen med de andre i gruppen. Ejerskabet til modellen er fælles og tværfaglig med mulighed for udvidelse af kredsen af samarbejdspartnere i form af Aarhus Universitet samt Danmarks Pædagogiske Universitet som eksterne evaluatorer. Mulig proces: Der er mange tiltag i gang på området. Lige nu arbejdes der på at udvikle en lokal model for Familieiværksætterne, samtidig med, at en ansøgning til innovationspuljen er under udarbejdelse. Indsatsen ønskes forankret i Børn og Unge og testet fra januar I sommeren 2014 ønskes opstart af nye grupper i alle sundhedsplejens områder. Case/ Familieiværksætter modellen er udviklet i Leksand, Sverige, hvor man siden 1996 har haft meget positive og synlige resultater med denne model for forældreuddannelse. Resultater fra Sverige, Finland og Rusland har betydet markante fald i skilsmisser, bedre sameksistens, større social ansvarlighed og mia. besparelser - især i den offentlige sektor (kilde: beregninger fra Copenhagen Business School / Centre for Economic and Business Research). Holstebro Kommune gennemfører som den første kommune i Danmark netop nu modellen i fuld skala. Greve Kommune har allerede gennemført en minimodel, som de har haft rigtig gode erfaringer med: Forældre mødte talstærkt op og gav efterfølgende udtryk for, at de havde stor gavn af det og fik god støtte.

14 Mulig indsats: uddannelse MENTORORDNINGER Årsag: Uafsluttet skolegang Målgruppe: Frafaldne unge eller unge i risiko for frafald Baggrund: Behovet for uddannelse øges i takt med de stigende krav i arbejdslivet og den faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Uddannelse bliver stadigt mere afgørende både i forhold til jobmuligheder og for at deltage i samfundet. Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 10 har påbegyndt mindst én ungdomsuddannelse. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne (ca. 50 %), og gennem de seneste år har der konstant været ca. 15 % af en årgang, der hverken opnår erhvervs- eller studiekompetence. Arbejdsløshed rammer betydeligt oftere mennesker med kort uddannelse end mennesker med lang uddannelse; hvor det tidligere var muligt at finde ufaglærte jobs med 9.klasses eksamen, bliver der nu stadig færre jobs, som kan bestrides uden kompetence-givende uddannelse. Der er desuden en stærk sammenhæng mellem arbejdsløshed og helbred blandt borgere med lavere socio økonomisk position. Unge, der falder fra ungdomsuddannelser, har typisk særlige personlige, sociale og faglige barrierer, fx adfærdsdiagnoser og misbrugsproblemer, hvorfor de har særligt brug for hjælp til at gennemføre deres uddannelse Formålet med indsatsen er at tilbyde en udvidet vejledningsindsats overfor de socialt og bogligt udfordrede elever, der får svært ved at begå sig på ungdomsuddannelserne. De skal allerede i folkeskolen have et uddannelsesforløb med særlig støtte, hvor mentorerne skal være en social og faglig støtte, som den unge har tillid til, og som kan være med til at sikre en god start og løbende vejledning, så den unge på sigt får bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mulig indsats: Aarhus Kommunes mentorprojekt Ung til ung, er for børn og unge med dansk som andetsprog. Målgruppen klarer sig ringere ved afgangsprøverne end gennemsnittet, og har tillige det højeste frafald på ungdomsuddannelserne. Da midlerne til projektet Ung til ung er øremærket børn og unge med dansk som andetsprog,

15 kommer mentorordningen desværre ikke gruppen af etnisk danske børn og unge til gode, som har sammenlignelige udfordringer. Etniske danske børn og unge fra social gruppe 5 får, i sammenligning med børn og unge med dansk som andetsprog, ofte mindre opbakning hjemmefra til at tage en uddannelse. Ligeledes klarer de sig tilsvarende dårligt ved afgangsprøverne, og har desuden betydelige udfordringer i hverdagen. En tilsvarende ordning forslås derfor til etniske danske børn og unge med personlige, sociale og faglige udfordringer samt højt frafald på ungdomsuddannelserne. Mulig proces: Der er mange spændende tiltag igang på området i øjeblikket, hvorfor den videre proces skal afklares i den Tværmagistratslige Styregruppe for Sundhed i efteråret Case/ "Ung til ung" mentorordningen har fungeret siden 2009, hvor det blev besluttet, at etablere mentorordninger for udvalgte elever med dansk som andetsprog, der vurderes at have et behov for særlig støtte og vejledning, for at blive i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve/10. klasse prøven og efterfølgende en ungdomsuddannelse. Det er en indsats, der starter i folkeskolens 6./7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10. klasse. Mentorerne hjælper desuden eleverne i gang på deres videregående uddannelse, hvor de er tilknyttet de unge elever indtil efterårsferien. Dette sikrer en tryg overgang, og at eleverne ikke fravælger uddannelsen uden omvalg. Projektet er forankret i et samarbejde med særlige skoler og Mercuri Urval. Mercuri Urval er specialiserede i at rekruttere og professionalisere mentorer, og udvælger mentorerne efter meget omfattende procedurer. Det 10. hold mentorer på ca. 20 personer er netop udklægget i foråret Mentorerne rekrutteres blandt de studerende ved byens videregående uddannelsesinstitutioner og er derfor selv unge studerende, som får karakter af rollemodeller for eleverne i folkeskolen.

16 Flere brikker til puslespillet Håndtering af stress hos sundhedsfagligt personale Øget forældrefællesskab i skolen Screening for mental sundhed Styrkelse af etniske kvinders mentale sundhed Sundhedsprofil for mennesker med udviklingshæmning Åbne skolefaciliteterne op for lokalsamfundet Øget mulighed for ungdoms- og uddannelsesvejledning

17 Skabe flere praktikpladser Foreningsdannelse på tværs af etnisk tilhørsforhold Styrkelse af eksisterende fællesskaber/ netværk Bedre kommunikation til etniske grupper Bedre tilgængelighed til Gellerup Gøre Hasle bakker til grønt aktivitetssted Undersøge behov og ønsker for motionsuvante grupper Udbredelse af foreningsidræt

18 Sundhedsudvikling Sundhed og Omsorg Rådhuset Aarhus C