SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Transkript

1 Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

2 Vigtige pointer fra professoren

3 En global udfordring I London er der målt en forskel i mænds middellevetid på 17 år alt efter om du bor i den rige eller den fattige del af byen. Middellevetiden varierer med 36 år mellem høj- og lavindkomst lande I Malawi kan et barn forvente af leve i 47 år, mens et barn i Japan forventes at leve i 83 år. Kilde: WHO

4 Middellevetid En nyfødt dreng i Grønland kan forvente at leve 69 år. En nyfødt pige kan forvente at leve i 72 år.

5 Middellevetid i Arktis Lappi Pohjois-Suomi Norrbotten Västerbotten Finnmark Troms Nordland Finland Sverige Norge Iceland Faroe Islands Greenland Nunavut Northwest Territories Canada Yukon Alaska Kilde:

6 Væsentligste faktorer der har betydning for social ulighed i sundhed Børns tidlige udvikling Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Nærmiljø Arbejdsløshed Sårbare grupper Kilde: Sundhedsstyrelsen/Finn Diderichsen

7 Børns tidlige udvikling Det samfundet kan gøre er, at prøve på forskellige måder at kompensere for uligheden mellem familier. Det er vigtigt, at vi får en skole, der motiverer de børn, der ikke motiveres hjemmefra og hvor de oplever, at de lykkes. Det er sådan at ( ) de gode oplevelser er en af de bedste måder at støtte udviklingen hen imod en sund levevis. (Finn Diderichsen i Sundhedsstyrelsens film om ulighed i sundhed) God barndom, gode daginstitutioner og gode

8 Der er mange gode indsatser i gang Men hvor meget ved vi egentlig om, hvilke borgere vi når og hvem vi ikke når? Og hvordan hænger projekter og indsatser sammen, så der ikke er tomrum og store huller?

9 Sundhedsadfærd varierer med uddannelse Tror egen indsats er meget vigtig Folkeskole/GU Dyrker motion og spiser sundt for at forbedre eget helbred Kort videregående uddannelse Mellemlang/lang videregående uddannelse Gør ingenting for at forbedre eget helbred

10 Borgere uden for erhverv er særligt udsatte Ryger dagligt Arbejdsløse, personer på overførselsindkomst, hjemmegående Arbejde, der forudsætter mellemlang/lang uddannelse Har et potentielt skadeligt alkoholforbrug Ryger hash jævnligt

11 Borgere uden for erhverv er særligt udsatte Arbejdsløse, personer på overførselsindkomst, hjemmegående Arbejde, der forudsætter en mellemlang eller lang uddannelse Langvarig sygdom Dårligt selvvurderet helbred

12 Regionale forskelle i forekomst af rusdrikning

13 Regional variation i selvmordsraten fra Kilde: Bjerregaard & Larsen 2015

14 Selvmordstanker seneste år blandt årige Sydgrønland Midtgrønland Nordgrønland Østgrønland

15 Selvmordstanker seneste år blandt årige Mest velstand Mindst velstand Sydgrønland Midtgrønland Nordgrønland Østgrønland

16 Forebyggelse i nærmiljøet lokale ressourcer Indsatserne bør tage afsæt i borgerinddragelse og samarbejde med lokale foreninger og aktører Der er gode erfaringer med opsøgende rekruttering, at skabe tillid og bygge på ressourcer, have fokus på tilgængelighed og arbejde med organisatoriske, fysiske og kulturelle rammer

17 Erfaringer fra Projekt ringe i vandet (MIBB) Følelsen af medansvar, fællesskabsfølelsen og engagement i at sikre børns ret til et godt liv er størst blandt dem, der ofte deltager i aktiviteter til gavn for børn i nærområdet!

18 NGO er og lokale foreninger er vigtige ressourcer i nærmiljøet

19 Social ulighed i sundhed indsatsen i kommunen Sundhedsudfordringerne i kommunerne er påvirket af, hvem der bor der (køn, alder, uddannelse, beskæftigelse) Kommunen kan sammen med lokale foreninger og aktører bidrage betydeligt til at fremme borgernes sundhed og mindske social ulighed i sundhed ved at skabe sunde rammer, arbejde sundhedsfremmende i kontakten med borgeren og have tilbud til særlige målgrupper

20 Forebyggelse skal ske på flere niveauer Generel forebyggelse der fremmer sundhed i hele befolkningen NÆRMILJØ & LOKAL FORANKRING Opsøgende og vedholdende indsatser målrettet udsatte befolkningsgrupper især familier og børn

21 Udviklingen i social ulighed fra 1993 til nu - der er plads til forbedring

22 Opsamling Der er store uligheder i sundhed knyttet til regionale, sociale og økonomiske forskelle i befolkningen Børns tidlige udvikling er afgørende for uligheden fremover Der er gode platforme og masser af potentiale at

23 Så.. Lad os gøre noget ved det, så vi kan få et godt liv! Inuuneritta, ilaa!