Børne- og Kulturchefforeningen. Notat. Uddannelse til alle unge. Dato: 2. august 2005

Transkript

1 Børne- og Kulturchefforeningen Notat Uddannelse til alle unge Dato: 2. august Baggrund Danmark er et af verdens rigeste lande. Og et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer på uddannelse. Som en konsekvens af globaliseringen, er vi vidne til en massiv eksport af arbejdskrafttunge jobs til bl.a. det tidligere Østeuropa og Asien. Det betyder, at der er behov for at sikre et endnu mere effektivt uddannelsessystem, hvor vi ikke taber en femtedel af de unge. Gennem de sidste år har PISA undersøgelsen 1 vist, at 17 % af de unge forlader folkeskolen uden acceptabel læsekompetence. En meget stor del af disse unge er tosprogede OECD-undersøgelsen 2 bl.a. peget på folkeskolens manglende evne til at integrere tosprogede elever og sikre tilfredsstillende faglige resultater for de svageste af eleverne KLEO/UC2-undersøgelsen fra 2004 vist, at opgaven med at integrere tosprogede i folkeskolen ikke er lykkedes tosprogede elever gennemsnitlig opnået et karakterniveau, som ligger ca. én karakter under de etnisk danske elever hver femte ung ikke anden uddannelse end grundskolen langt over halvdelen af unge uden ungdomsuddannelse baggrund i socialt svage familier beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra tredje lande været skræmmende lav: 48% - mod 77% for den øvrige del af befolkningen 3. Endvidere er disse grupper stærkt overrepræsenteret i de jobs, der kræver kort eller ingen uddannelse, de har en gennemsnitlig lav indkomst 4 og er stærkt overrepræsenteret i det sociale boligbyggeri 5. Derudover har indvandrere og deres efterkommere en høj kriminalitetsfrekvens. Kriminalitetsfrekvensen reduceres dog betragteligt, hvis den ses i forhold til indvandrernes sociale tilhørsforhold 6 Regeringen fremlagt en strategi om Danmark som vidensamfund og Danmark i globaliseringens tidsalder. Hvis sådanne strategier skal have troværdighed, er det ikke tilstrækkeligt at gøre noget for de bedst uddannede, men der må også sikres målrettede og effektfulde indsatser for de unge og voksne, der i dag ikke har en kompetencegivende uddannelse. 1 PISA, december OECD-review, juni Årbog om udlændige i Danmark, 2003, Flygtninge- og Integrationsministeriet. 4 For efterkommere fra tredjelande kun ca. det halve af øvrige danskere (Snit: kr ctr. kr ). ibid. 5 Alene 27% af indvandrere og efterkommere bor i en ejerbolig. 69 pct. af alle indvandrere bor på 1-39 m² pr. person. 19 pct. bor på 1-19 m² pr. person mens 31 pct. bor på m² pr. person. Ibid. 6 Kriminalitetsfrekvensen er højere hos socialt svage end hos andre grupper af borgere. Indvandrere og efterkommere er klart overrepræsenteret i de socialt svage grupper.

2 2. Der er brug for en national strategi for at reducere restgruppen Det er BKFs opfattelse, at vores uddannelses- social-, arbejdsmarkeds- og integrationspolitik er slået fejl på dette område. Vi har brug for en national strategi for inklusion af de socialt og fagligt svage i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. En strategi, som skal formuleres og understøttes politisk, som skal føres ud i livet i et samarbejde mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne, det offentlige vejlednings og rådgivningssystem, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Kommunerne må påtage sig ansvaret som omdrejningspunkt i denne strategi. Dels ved at tilvejebringe struktur og koordinering, dels ved at sætte den enkelte unge i centrum frem for systemet - for undervisning, ungdomsvejledning, social- og arbejdsmarkedsindsatsen og integrationsindsatsen. at der udvikles en national strategi for inklusion af de socialt og fagligt svage i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Samt at strategien skal udmøntes i et samarbejde mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne, det offentlige vejlednings og rådgivningssystem, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter at kommunerne påtager sig koordineringsansvaret med implementering af strategien ved at sikre en sammenhængende plan og indsats - på tværs af traditionelle organisatoriske strukturer Børns start i dagtilbud Vi ved, at grundstenen til eksklusion starter i børns første leveår. Det er derfor afgørende, at de offentlige og private dagtilbud arbejder målrettet og fokuseret på at sikre småbørn alderssvarende kompetencer i overensstemmelse med lovens krav om arbejde med pædagogiske læreplaner og de seks indholdstemaer. Det er dagtilbuddets opgave at søge at kompensere i de tilfælde, hvor hjemmet ikke lever op til sit ansvar. Det drejer sig bl.a. om omsorg, normer, sprogstimulering, begrebsudvikling og motorisk udvikling. Indsatsen gennemføres både som planlagte og strukturerede pædagogiske aktiviteter for disse børn og som voksentilrettelagte rammer for børnenes egen leg og aktiviteter. at der gennem pædagogisk metodeudvikling og udvikling af nye organisations- og evalueringsformer sikres o plads og overskud til de sårbare og udsatte børn samtidig med, at man søger at kompensere for deres handicap og/eller relationsforstyrrelse o struktur, rammer og forudsigelighed i hverdagen for børn med socio-emotionelle vanskeligheder samtidig med, at hverdagen skal være udfordrende og udviklende o fokus på tosprogede og sprogsvage børns sprogudvikling og begrebsapparat - forudsætningen må være, at børnene har et alderssvarende sprog og begrebsapparat ved skolestart Folkeskolen Folkeskolen skal ændre sin praksis, så der også tages ordentlig hånd om de 20 % svageste børn. Der skal arbejdes med læringsstile og arbejdsmetoder, der også appellerer til de meget forskellige grupper af børn og unge, som ikke kommer fra hjem med boglige traditioner og/eller som ikke har intellektuelle forudsætninger for eller motivation til at honorere de mere traditionelle skolekrav. 2

3 Vi skal ikke tilbage til den sorte skole. Men mange af disse børn og unge er blevet tabere i et system, som i en vis udstrækning baserer sig på frie ramme, skiftende forventninger, vekslende organisationsformer og ansvar for egen læring. Modsat mange af de velfungerende børn og unge, som profiterer af denne pædagogiske tænkning og organisering, har mange af disse børn og unge brug for forudsigelige og mere strukturerede rammer og kontante krav. Endvidere skal et afgørende succeskriterium for folkeskolen være, at også de svageste børn forlader skolen bedst muligt rustet. Læringsstile og organisation Folkeskolens arbejde med undervisningsdifferentiering og holddeling skal sættes i centrum. Der skal arbejdes målrettet med de socialt og fagligt svage børn og unge, hvilket i mange tilfælde vil betyde, at læringsstile, organisationsform og udbytte af undervisningen, vil være anderledes end for mange af deres jævnaldrende kammerater. Undervisningen skal følges op af løbende evaluering. Sammenhænge og samarbejde på tværs Der skal sikres tæt samarbejde mellem folkeskolen, kommunens SSP-medarbejdere/opsøgende medarbejdere, det børnesociale område (børne- og familieområdet), Ungdomsskolen, kommunens klub- og fritidsaktiviteter og foreningslivet om en fælles koordineret indsats for denne gruppe af børn og unge. Udskoling Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal udvikles og intensiveres i et samarbejde mellem folkeskolen/grundskolen, Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne, således, at alle unge sikres en uddannelse. Uddannelse er bedre end offentlig forsørgelse, derfor skal der sættes særlig fokus på: Uddannelses- og erhvervsorienteringen i skolen Brobygningsprojekter Praktikpladser 9.5-ordninger ( klasse) på og udenfor skolen Arbejdsprøvning (med lønbidrag) En intensiv opsøgende ungdomsvejledning, der får fat på de unge, som er uden for uddannelsessystemet og får dem i gang med en uddannelse Et bedre og formaliseret samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne for at forebygge og mindske frafald og omvalg Etablering af alternative klasser på klassetrin, der kombinerer boglig og faglig indlæring. De tosprogede De unge tosprogede udgør en særlig udfordring. Gruppen er mere heterogen end normalt antaget. Mange tosprogede klarer sig godt i skolen og i det efterfølgende uddannelsessystem. Men der er som påvist i de citerede undersøgelser - en stor gruppe, som har særligt behov for undervisning og vejledning. Mange af disse børn og unge kommer fra hjem, hvor forældrene ingen uddannelse har og ikke er opmærksomme på eller forstår værdien af - at deres børn får en uddannelse. En del af disse børn er allerede ved skolestart sat tilbage, idet de ikke har et sprog og begrebsapparat, som er alderssvarende. Endvidere har en stor del af disse børn ikke et tilstrækkeligt og nuanceret kendskab til almindelige sociale og kulturelle forhold, som man forventer af skolestartere. Det 3

4 indebærer således, at den overvejende del af disse børn skal bringe sig på niveau med deres kammerater samtidig med, at de skal tilegne sig de mange og nye ting, som skolestarten byder på. En opgave, som for mange er svær - eller umulig. Folkeskolen har således et helt særligt ansvar for svage tosprogede (og etnisk danske) børn og unge for at sikre, at også disse får et socialt, demokratisk og kundskabsmæssigt grundlag for et godt liv på lige vilkår med andre borgere i samfundet. Som det tegner lige nu, er der en dyster udsigt til, at meget væsentlige grupper af tosprogede udvikler sig til et reelt proletariat i Danmark med de sociale og kulturelle spændinger og ustabilitet, som det klassisk medfører. Der er behov for: Fokus i vejledningen på tosprogede unge med særligt behov for vejledning Inddragelse af forældrene Inddragelse af søskende Afprøvning af erhvervsadoptionsordninger Brug af unge tosprogede rollemodeller Brug af mentorer, som hjælper de unge tosprogede i deres ungdomsuddannelse Tæt lokalt samarbejde med socialforvaltning og politi i formaliserede fora, der fokuserer på uddannelse og beskæftigelse at folkeskolen ændrer undervisningen og dens organisering, så den også sikrer det bedst mulige udbytte for de socialt og fagligt svage børn og unge at folkeskolen afsætter ressourcer og intensiverer det tværfaglige samarbejde om de socialt svage børn og unge at folkeskolen sætter særligt fokus på de tosprogede elever og i øvrigt har samme forventningsniveau til disse elever som andre i skolen, og at forældrene ansvarliggøres i denne proces at der etableres flere 9.5-ordninger med praktisk/teoretiske forløb i en vekselvirkning med praktikforløb at fritidsjob kan indgå som en del af undervisningen for de svageste at der etableres et tværfagligt beredskab med repræsentanter for skoleområdet, det sociale område og UU, som kan intensivere vejledningsindsatsen for unge med sociale og personlige problemer Ungdomsuddannelserne Frafaldet fra ungdomsuddannelserne især blandt tosprogede er det største enkeltproblem. Frafaldet på de faglige uddannelser er på omkring 60% for unge med anden etnisk baggrund og mere end en tredjedel for etnisk danske unge 7. Dette peger på 4 forklaringsårsager: 1. Erhvervs- og uddannelsesvejledningen af de svage unge er ikke tilstrækkelig, og tager ikke tilstrækkelig hensyn til denne gruppe 2. Grundforløbene på erhvervsskolerne er for boglige, for denne gruppe af unge. Og mange kan ikke finde en praktikplads. Der er brug for, 7 Integrationsministeriets tænketank,

5 at der etableres flere faglige mesterlære-forløb at der oprettes flere skolepraktikpladser at der skal etableres flere korte faglige uddannelser 3. Ungdomsuddannelser er ikke rummelige nok, og særligt grundforløbene i erhvervsuddannelserne bør for den socialt og fagligt svage gruppe af unge retænkes med udgangspunkt i praksisorienteret uddannelse med mindre vægt på de boglige elementer. Og gennemførselsvejledningen på erhvervsskolerne skal intensiveres. Det betyder, at de unge skal mødes med respekt, forventninger og krav at fokus må være den unges sociale og personlige styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger at der skal være en rød tråd i indsatsen på tværs og op og ned mellem de forskellige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder at forvaltningsgrænser, professionsgrænser og grænser mellem privat og offentligt arbejdsmarked må træde i baggrunden at samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og produktionsskolerne skal intensiveres og udvikles 4. Hos en række unge mangler drev, motivation og engagement. Modsvaret er en kombination af respekt for individet og klare og kontante krav og rammer. Krav til engagement, krav til indsats samt kontante konsekvenser, herunder økonomisk konsekvens af ikke at yde en indsats, som står mål med, hvad den enkelte formår. BFK peger derfor på at stramme adgangen til starthjælp og kontanthjælp samt at dropout af ungdomsuddannelserne får mærkbare økonomiske konsekvenser for de unge. at der skabes sammenhæng mellem de ordinære og de ekstraordinære ungdomsuddannelser at der skabes bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelser og social- og arbejdsmarkedsmyndigheder, f.eks. gennem dannelse af UngeTeam at der gøres en særlig indsats for unge tosprogede at der etableres flere muligheder for mesterlære at flere ungdomsuddannelser arbejder konkret og i en vekselvirkning, hvor praksis vejer tungt og hvor det teoretiske stof integreres i praksis. at der etableres flere ungdomsuddannelser, hvor mål og succeser er lette at få øje på / Ungdomsuddannelser og praktik, som giver delkompetencer at ungdomsuddannelserne modulopbygges og præges af mere systematik at ungdomsuddannelser skaber et lærings- og udviklingsmiljø, der kan rumme de unge i al deres forskellighed at ungdomsuddannelser motiverer de unge gennem klare forventninger og krav at der etableres flere ungdomsuddannelser, som skaber alternative indgange til arbejde inden for de store velfærdsområder. Der er tale om jobåbninger med vægt på personlig udvikling, modenhed og faglig fundament at der etableres mentorordninger, som fungerer som bindeled mellem de unges privatsfære og uddannelsessystemet at der etableres rollemodelordninger, hvor voksne, fagligt kompetente personer (hjemmevejledere) fungerer som støtte og vejleder for mindre grupper af unge (fx 3 5) 5

6 at de unge også gennem økonomiske incitamenter motiveres til at tage en uddannelse Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal sikre en vejledning, så unge starter på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Endvidere skal UU rette fokus på de unge, som dropper ud af et uddannelsesforløb eller aldrig får startet. For at kunne målrette vejledningsindsatsen er det afgørende at kunne opstille den rigtige vejledningsprofil for disse unge. Profilerne kan danne baggrund for forskellige typer af vejledningsindsatser 8. Nogle unge har brug for et mindre puf for at komme videre. Andre unge har brug for et skub. Atter andre skal trækkes igennem en ungdomsuddannelse. Og endelig er der en mindre gruppe unge måske de sidste 5% af en årgang, hvor det ikke er realistisk at gennemføre en uddannelse. Blandt disse er der også unge, som går direkte ud på arbejdsmarkedet som ufaglærte. Mange af disse klarer sig godt, så længe der er ufaglært arbejde at få. Men den voksende globalisering, og den heraf afledte eksport af arbejdskrafttunge og ufaglærte jobs til bl.a. det tidligere Østeuropa og Asien vil gøre det sværere i fremtiden at skaffe jobs til disse mennesker. at unge sikres en ungdomsuddannelse, som de fastholdes i at unge - der dropper ud af uddannelsessystemet sikres hurtig og målrettet vejledning på baggrund af den enkeltes særlige profil at UU samarbejder med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder gennem etablering af samarbejdsaftaler mellem ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning, der sikrer et reelt samarbejde omkring frafaldstruede unge at Ungdommens Uddannelsesvejledning sætter fokus på at igangsætte en systematisk, opsøgende indsats (også på bopælen) i forhold til de unge og deres forældre - som ikke er i gang med en uddannelse at Undervisningsministeriet tager initiativ til etablering af en national database over alle unge op til det 24. år med angivelse af uddannelsesplacering og eller beskæftigelse til rådighed for det opsøgende arbejde i de lokale Ungdommens Uddannelsesvejledninger. at der etableres et tæt lokalt samarbejde mellem undervisningsområde, det sociale område og politi i formaliserede fora, der fokuserer på uddannelse og beskæftigelse Virksomhederne og arbejdsmarkedets parter Samspillet mellem arbejdsmarkeds parter, virksomhederne, ungdomsuddannelserne og kommuner er afgørende for en succesfuld integration af de svageste unge på arbejdsmarkedet. De private og offentlige virksomheder har en helt central rolle i forhold til disse unge. Det er således afgørende, at virksomhederne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter - sikrer, at der stilles det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. At virksomhederne tager det nødvendige antal lærlinge ind, og i øvrigt er åbne over for, at også unge med en anden etnisk baggrund skal have lige vilkår på uddannelses- og arbejdsmarkedet. 8 Jf. Puf, skub, træk og slip-projekter i UU- vejledningen 6

7 Det er endvidere afgørende, at der sikres realistiske og socialt afbalancerede krav fra de faglige organisationer og brancher til de boglige krav i erhvervsuddannelserne. Vi oplever i dag et pres fra organisationerne og brancherne for at sikre et urealistisk højt bogligt niveau i en række erhvervsuddannelser. Fx skal man i dag for at blive salgsassistent i et supermarked have erhvervsøkonomi på niveau D (svarende til niveauet på folkeskolens 10. kl. udvidet). Et krav, som ikke er rimeligt, og som mange af de socialt og fagligt svage ikke kan leve op til. at der sikres en garanti for den enkelte unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, at der kan tilvejebringes en lærlinge- eller praktikplads at der sikres fokus på og plads til de unge med anden etnisk baggrund at der arbejdes på at sikre realistiske og socialt afbalancerede krav fra de faglige organisationer og brancher til de boglige krav i erhvervsuddannelserne at der etableres mentorordninger, der fungerer som bindeled mellem de unges privatsfære og uddannelsessystemet Kommunernes ansvar Arbejdsgiveransvaret Kommunerne må gå foran for at etablere jobåbninger og praktikpladser til de 20%, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det er således en udfordring at skabe jobs og praktikpladser inden for de forskellige kommunale serviceområder, herunder det pædagogiske område, det tekniske område, ældreområdet og den resterende del af det sociale område. Det sociale ansvar En række af de unge, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse, har ikke et tilstrækkeligt stærkt familiemæssigt netværk eller et netværk, der kan støtte dem gennem et uddannelsesforløb. Overfor denne gruppe skal kommunerne styrke sin konkrete indsats og styrke den tværfaglige og tværforvaltningsmæssige indsats. Kommunernes organisation I forbindelse med kommunalreformen må kommunerne etablere en forvaltningsmæssig organisation, som sikrer en tværfaglig og helhedsorienteret indsats ift. de 20% svageste af de unge. En tværfaglig og helhedsorienteret indsats mellem arbejdsmarkeds-, uddannelses- og børnefamilieområderne. Enten ved at sikre en forvaltningsstruktur, som inkluderer dette samlede område eller ved at etablere matrix- eller projektorganisationer på tværs af forvaltninger med udgangspunkt i opgaven i forhold til den enkelte unge. at kommunerne går forrest for at etablere jobåbninger og praktikpladser til de 20%, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen indretter sin organisation på at komme de unge i møde på tværs af traditionelle organisatoriske skel. 7