Regnskabsstatistik for jordbrug

Transkript

1 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012

2

3 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl i indholdsfortegnelse. Ændring markeret med rød.

4 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag 65 Foto omslag: Imageselect Printet hos ParitasDigitalService Papir-udgave Pris 130 kr. Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 viser regnskabsresultater for konventionelt og økologisk landbrug samt for gartneri. Jordbrugsbedrifterne er klassificeret på grundlag af Standard Output (SO) og en dansk typologi, som bedrifterne grupperes efter. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier. Der er endvidere et afsnit, hvor tal for Danmark sammenlignes med tal for andre EU-lande baseret på den af EU anvendte typologi. Der rettes en tak til de medvirkende landbrug og gartnerier samt de indberettende revisorer. Regnskaberne er primært opsamlet fra landbrugets regnskabssystem Ø90. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller findes på Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, november 2013 Jørgen Elmeskov / Henrik Bolding Pedersen

6 Preface Accounts Statistics for Agriculture 2012 shows tables for conventional and organic agriculture as well as horticulture in the publication. The agricultural holdings are classified on the basis of Standard Output (SO), which replaces Standard Gross Margin, (SGM). As a consequence the Danish typologi has been updated as well. The Statistics are based on a sample of individual accounts for agricultural holdings, representing a population of holdings in Denmark. Statistics Denmark, November, 2013 Jørgen Elmeskov / Henrik Bolding Pedersen

7 Indholdsfortegnelse Jordbrugenes økonomi Konventionelt landbrug... 7 Økologisk landbrug... 9 Gartneri Heltidsbedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Planteavl Gartnerier Deltid Familiens økonomi Tema: Struktur og økonomi i pelsdyrerhvervet Tabelfortegnelse Tal for udvalgte EU-lande Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Tabeller i Statistikbanken English summary Ordforklaring

8 6 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Jordbrugenes økonomi 2012 Stor stigning i driftsresultatet Driftsresultat større end ejeraflønning Bedre bytteforhold og lidt lavere finansieringsomkostninger Gælden steg, mens aktiverne faldt i værdi Figur 1 For jordbruget som helhed var der en kraftig stigning i driftsresultatet fra kr. i 2011 til kr. i Det var tredje år i træk med stor stigning, se figur 1. Der var stigning i såvel bruttoudbytte som driftsomkostninger pr. bedrift, mens finansieringsomkostningerne faldt lidt. For første gang inden for den seneste femårsperiode mere end dækkede driftsresultatet en beregnet aflønning af ejerfamiliens arbejdsindsats, og driftsresultat efter ejeraflønning var på kr. Til sammenligning var det på kr. i Stigningen i driftsresultat hænger bl.a. sammen med prisforholdene, idet prisen på jordbrugsprodukter som helhed steg med 8 pct. fra 2011 til 2012, mens prisen på jordbrugets Forbrug og investeringer, dvs. ekskl. renter, steg med 5 pct. jf. Jordbrugets prisforhold Bytteforholdet blev således forbedret. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. til kr. Også de tre foregående år var der fald i finansieringsomkostningerne. Faldet i finansieringsomkostninger skyldes primært lavere renteniveau. Værdien af aktiver i selveje faldt med 1,5 mio. kr. til 18,5 mio. kr. mellem 2009 og Samtidig steg gælden med 0,6 mio. kr. til 10,5 mio. kr. Egenkapitalen før hensættelser til udskudt skat faldt således med 2,1 mio. kr. til 8,0 mio. kr., se figur 1 og tabel 1.2. Der var opsparing i 2012, men øgede investeringer gjorde det nødvendigt at optage yderligere lån. Omvendt faldt hensættelser til udskudt skat til 2,1 mio. kr. Aktiver i selveje og gæld ultimo året samt driftsresultat, jordbrug i alt Kilde: tabel 1.2 og Lidt flere bedrifter Tre hoveddriftsformer i heltid og deltid Det dyrkede areal pr. bedrift var næsten uændret 78,7 ha, mens antal dyreenheder steg med 0,3 til 70,2. Det samlede antal bedrifter i Danmark inden for denne statistiks undersøgelsesområde, dvs. mindst 10 ha eller Standard Output på euro, steg marginalt til Der var stigning i antallet af konventionelle landbrug, fald i antal gartnerier og næsten uændret antal økologiske landbrug. Regnskabsstatistikken er opdelt i tre hoveddriftsformer: konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri. Inden for hver af disse hoveddriftsformer er bedrifterne opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifterne, der omfatter langt størstedelen af produktionen, er yderligere opdelt efter driftsform, som i nogle tilfælde også findes opdelt i størrelsesgrupper.

9 Regnskabsstatistik for jordbrug Flest konventionelle landbrug Af de bedrifter i 2012 var heltidsbedrifter og deltidsbedrifter. Et stort flertal i begge grupper var konventionelle landbrug. Konventionelt landbrug Flere bedrifter Flere ejerformer Større driftsresultat, bruttoudbytte og driftsomkostninger Positivt driftsresultat efter ejeraflønning Figur 2 Statistikken for konventionelt landbrug dækkede i 2012 en population på bedrifter, hvilket var en stigning på 116 bedrifter i forhold til Det dyrkede areal faldt med 0,3 ha til 79,5 ha, mens antal dyrenheder (DE) ligeledes faldt med 0,3 til 72,3 pr. bedrift. Af stikprøven på regnskaber var flertallet i personligt eje, mens 147 var drevet/ejet som interessentskaber og 20 havde anden ejerform, f.eks. A/S, ApS mv. Samtlige regnskaber var kalenderårsregnskaber med afslutning 31. december Driftsresultatet steg fra kr. til kr. Der var stigning for såvel bruttoudbyttet som driftsomkostninger, men bruttoudbyttet steg mest og var på godt 2,6 mio. kr. Endelig var der et fald i finansieringsomkostningerne på kr. til kr. De generelle driftstilskud var på kr. Den beregnede ejeraflønning var mindre end driftsresultatet, og driftsresultat efter ejeraflønning var på kr. Driftsresultat og investeringer i jordbrugsaktiver for alle konventionelle landbrug Kilde: tabel 2.2 og Fem års udvikling Større investeringer Der har i den analyserede periode været en tendens til færre, men større bedrifter dog ser det som nævnt ud til at være gået lidt den modsatte vej i Bruttoudbyttet er steget kraftigt, driftsomkostningerne er steget moderat, mens finansieringsomkostningerne er faldet. Det har resulteret i stigende driftsresultat, og afstanden mellem driftsresultat og resultat af primær drift i figur 2 er mindsket pga. finansieringsomkostningerne. Driftsresultatet nåede et minimum på kr. i 2009, men er siden steget kraftigt. Investeringerne var store i 2008, men har efterfølgende ligget på et lavere niveau. Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. pr. bedrift i 2012 sammenlignet med kr. året før. Investeringerne var på knap 1,2 mio. kr. i heltidsbedrifterne, men kun på kr. pr. deltidsbedrift. Investeringer i fast ejendom var næsten uændret kr., mens investeringer i driftskapital steg til kr. Af den faste ejendom udgjorde nettokøb af jord kr., mens driftsbygninger

10 8 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 udgjorde kr. Godt halvdelen af investeringer i driftskapital var inventar, mens husdyr og lagerbeholdninger stort set udgjorde resten. Mest egenfinansiering Tabel I Omtrent to tredjedele af investeringerne blev finansieret med egne midler, mens godt halvdelen af fremmedfinansieringen bestod af realkreditlån og det resterende især af bankkredit og øvrig gæld. Hovedtal for konventionelt landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,2 1,5 2,7 Soliditetsgrad... 47,8 45,0 43,3 Soliditetsgrad efter hensættelser... 32,9 32,0 1 Miljøtilskud indgår fra 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde: tabel 2.1 og 2.2 samt pct. Lidt lavere værdi af aktiver Figur 3 Værdien af aktiverne var på 21,9 mio. kr. ved udgangen af 2012, hvilket var et fald på knap kr. i forhold til et år tidligere. Faldet skyldes dels, at bedrifterne arealmæssigt var lidt mindre, dels lidt lavere vurdering af bl.a. jord, rettigheder og mælkekvote, se kapitalændringer i figur 3. Før 2009 blev den offentlige vurdering som princip anvendt ved fastsættelse af værdien af fast ejendom, men fra 2009 anvendes næsten kun anlægskartotekets anslåede handelspriser. Kapitalændringer på aktiver i selveje, alle konventionelle landbrug. Kilde: udvidede tabeller på Lidt lavere soliditetsgrad Gælden steg med omtrent kr. til 10,7 mio. kr. i gennemsnit ved udgangen af Egenkapitalen, som er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat, var på 6,0 mio. kr. Soliditetsgraden var hermed på 32,0 pct., hvilket er 0,9 procentpoint lavere end ét år tidligere.

11 Regnskabsstatistik for jordbrug Økologisk landbrug Mange deltidslandmænd blandt økologerne Tabel II Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Populationen af økologiske bedrifter faldt med 2 til i Der var fald i antal heltidsbedrifter, men stigning i antal deltidsbedrifter. Blandt bedrifterne er 637 defineret som heltidsbedrifter, hvoraf 62 pct. er mælkeproducenter, 12 pct. planteproducenter og 4 pct. svineproducenter. Der indgår 246 regnskaber i stikprøven, hvoraf 12 er fra bedrifter, som ikke er i personligt eje eller er drevet som interessentskab mv. Hovedtal for økologiske landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 1,0 1,4 1,6 Soliditetsgrad... 43,5 42,2 37,3 Soliditetsgrad efter hensættelser... 29,6 25,4 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Den gennemsnitlige bedrift er vokset Figur 4 Bedrifterne er blevet noget større mellem 2010 og Arealanvendelsen pr. bedrift steg fra 95 til 102 ha, mens antal dyreenheder steg fra 79 til 83, jf. tabel II. Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske landbrugsbedrifter fremgår af figur 4. Fordelingen af bruttoudbyttet i de økologiske bedrifter 2012 Kilde: tabel 2.1 Miljøtilskud i bruttoudbyttet Såvel bruttoudbytte som driftsomkostninger steg i 2012, men bruttoudbyttet steg mest. En del af stigningen i bruttoudbytte skyldes, at de fleste miljøtilskud, som

12 10 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 tidligere indgik i de generelle driftstilskud, nu indgår i bruttoudbyttet. For 2012 drejer det sig om miljøtilskud på kr., der nu indgår i bruttoudbyttet, hvorefter de generelle driftstilskud udgør kr. Finansieringsomkostningerne steg marginalt til kr. Resultatet var en stigning i driftsresultat fra kr. pr. bedrift i 2011 til kr. i Den beregnede ejeraflønning var på kr., hvorefter driftsresultat efter ejeraflønning blev på kr. Driftsresultatet steg mindre end for konventionelle landbrug Større investeringer som mest blev egenfinansieret Lavere soliditetsgrad Stigningen i driftsresultat var således væsentlig mindre end for konventionelle landbrug. Det hænger bl.a. sammen med den store andel af mælkeproducenter, som pga. fald i mælkepris havde nedgang i driftsresultatet. Også de økologiske planteavlsbedrifter havde dårligere udvikling i driftsresultatet end de konventionelle bedrifter. Til gengæld var der fremgang for økologiske deltidsbedrifter. Investeringer i jordbrugsaktiver var på kr. sammenlignet med kr. året før. Det meste af stigningen skyldes større køb af jord end året før. Investeringerne var større end afskrivningerne, som var på kr. Knap to tredjedele af investeringerne blev egenfinansieret, mens det resterende blev finansieret med realkreditlån. Aktivernes værdi ved udgangen af 2012 var på 23,6 mio. kr. Samtidig steg gælden til 11,6 mio. kr. Egenkapitalen efter hensættelser til udskudt skat var på 4,7 mio. kr., og soliditetsgraden faldt til 25 pct. Gartneri Færre gartnerier dog næsten uændret antal planteskoler samt frugt- og bærplantager Tabel III Statistikken for 2012 er baseret på 254 gartneriregnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerier. Antallet af gartnerier faldt med knap 7 pct. i forhold til Antal deltidsgartnerier faldt med 9 pct. til 377, og blandt heltidsgartnerierne var der fald i antallene af de to typer væksthusgartneri samt frilandsgrønsager. Antal plantager med frugt og bær samt planteskoler var næsten uændret. Hovedtal for gartnerier Population, antal Frilandsgartneri, ha... 11,8 12,7 12,8 Væksthusgartneri, m kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning pct. Afkastningsgrad... 1,2 2,0 2,2 Soliditetsgrad... 50,6 48,8 49,5 Soliditetsgrad efter hensættelser... 37,0 38,7 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde:Tabel 2.1 og 2.2 samt Ændring i gartneriarealer og arealfordeling Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket kan have haft indflydelse på udviklingen i antal frilandsgartnerier. Fra 2011 til 2012 faldt de samlede danske arealer med frilands-

13 Regnskabsstatistik for jordbrug grønsager, mens øvrige arealer med gartneri på friland samlet set kun ændrede sig lidt. Det samlede væksthusareal faldt. Økologer og selskaber blandt gartnerierne Lidt større bruttoudbytte, driftsomkostninger og driftsresultat Næsten ingen kapitalændring Figur 5 Blandt de 254 gartneriregnskaber, der blev anvendt i statistikken, kom 16 fra gartnerier med økologisk produktion. Blandt disse var der flest frilandsgartnerier. Langt hovedparten af de 254 regnskaber var for kalenderåret 2012, men 31 havde ultimostatus mellem 30/6 og 30/ Flertallet blandt de 31 var drevet som aktie- eller anpartsselskaber. I alt var 69 af de 254 gartnerier drevet og/eller ejet som aktie- eller anpartsselskaber og 17 som interessentskab mv. Bruttoudbyttet pr. gartneri var i 2012 på knap 4,4 mio. kr. eller 3 pct. mere end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2012 på kr. Driftsomkostningerne var på 3,9 mio. kr. eller godt 2 pct. mere end i 2011, og finansieringsomkostningerne var på kr. mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr. sammenlignet med kr. året før. Den beregnede ejeraflønning var på kr. og driftsresultat efter ejeraflønning dermed på kr. Der var næsten ingen kapitalgevinster eller tab på aktiverne. Egenkapitalen ved slutningen af året var på 4,6 mio. kr. efter modregning af hensættelser til udskudt skat på 1,3 mio. kr. Det skønnes dog, at usikkerheden ved ansættelsen af udskudt skat er større for gartnerierne end for landbrugene. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 39 pct. Fordeling af bruttoudbyttet i en gennemsnitlig gartnerivirksomhed Kilde: udvidede tabeller på Heltidsbedrifter Færre heltidsbedrifter Samlet set var der heltidsbedrifter i Danmark i 2012 sammenlignet med i af heltidsbedrifterne er konventionelle landbrug, mens 637 er økologiske landbrug og 817 er gartnerier. I tabel IV samt figurerne 6 og 7 beskrives heltidslandbrug, mens heltidsgartnerierne er beskrevet i et separat afsnit. I figurerne 8 til 12 sammenlignes heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer.

14 12 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Figur 6 Aktiver i selveje, gæld og driftsresultat, heltidslandbrug Kilde: Markant stigning i driftsresultat Driftsresultatet i heltidslandbrugene er steget markant fra et niveau under minus kr. i årene 2008 og 2009 til kr. pr. bedrift i 2012, se figur 6 og tabel IV. Værdien af aktiver i selveje faldt med knap 1 mio. kr. mellem 2009 og 2012 til 35,4 mio. Samtidig steg gælden med 2 mio. kr. til 22,8 mio. kr. begge dele mens bedrifterne i gennemsnit er blevet større. Egenkapitalen før hensættelser til udskudt skat faldt således med 2,9 mio. kr. til 12,6 mio. kr., se figur 6, hvor egenkapitalen før hensættelser fremgår som forskellen mellem aktiver i selveje og gæld. Tabel IV Hovedtal for heltidslandbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,0 2,4 3,6 Soliditetsgrad... 39,9 36,5 35,7 Soliditetsgrad efter hensættelser... 25,4 25,5 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde: pct. Flest Investeringer i driftskapital Investeringer i landbrugsaktiver i heltidslandbrugene steg med kr. til 1,2 mio. kr. i 2012, men var noget lavere end i 2008, se figur 7. I 2012 var 57 pct. af investeringerne i driftskapital, mens 43 pct. var i fast ejendom.

15 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 7 Investering og kapitalændring på aktiver, heltidslandbrug 3 Investering, mio. kr. Kapitalændringer, mio. kr Investering i jordbrugsaktiver Kapitalændringer på aktiver -3 Kilde: Negative kapitalændringer siden 2008 Udviklingen i aktivernes værdi har stor indvirkning på egenkapitalen. I heltidslandbrugene udgør jorden en stor del af aktivernes værdi, og dens værdi er konjunkturafhængig. Også værdien af mælkekvoten har ændret sig. Den årlige betydning af værdiændringen på aktiverne fremgår af figur 7. I 2008 var der værdistigninger på aktiverne på 7 mio. kr., men i årene har der været et samlet værditab på 5,6 mio. kr. I 2012 var værdiændringen på aktiverne moderat. Vurderingen af fast ejendom var i 2008 var baseret på den offentlige vurdering, mens der fra 2009 er anvendt handelspriser. I det følgende beskrives forskellene mellem konventionelle heltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug og heltidsgartnerier. Især sammenlignes landbrug og gartneri, mens de to typer landbrug også sammenlignes i afsnittene om de enkelte driftsformer i landbruget. Figur 8 Fordeling af omkostninger og driftsresultat for de tre hoveddriftsformer. Heltidsbedrifter Varer og tjenester 6 5 Afskrivning 4 Lønnet arbejdskraft 3 2 Finansiering 1 Driftsresultat 0 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1 og 3.2 Bruttoudbytte og driftsresultat var i 2012 størst i konventionelle landbrug Bruttoudbyttet pr. bedrift varierede fra 5,3 mio. kr. i de økologiske landbrug til 6,4 mio. kr. i de konventionelle landbrug, mens det var på 6,3 mio. kr. for gartnerierne. De generelle driftstilskud var med kr. størst for de økologiske bedrifter og mindst, kr., i gartnerierne. De konventionelle landbrug modtog i gennem-

16 14 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 snit kr. i generelle driftstilskud. I figur 8 svarer søjlernes højde til bruttoudbytte + generelle driftstilskud. Driftsresultatet var i 2012 klart størst for konventionelle landbrug med kr., mens det var kr. i gartnerierne og mindst, kr., hos økologerne. Alle tre grupper havde større driftsresultat end i 2011, men fremgangen i forhold til 2011 var især iøjnefaldende for konventionelt landbrug. Mere løn, men mindre finansiering i gartnerierne Figur 9 Som det fremgår af figur 8, er størrelsen af de overordnede grupper af omkostninger ret ens fordelt i de to grupper af landbrug. Gartnerierne skiller sig især ud ved at have større lønomkostninger, men lavere finansieringsomkostninger. Årsagerne til denne fordeling er illustreret i figur 9 og figur 10. Aktiver og fremmedkapital. Heltidsbedrifter 2012 Kilde: Tabel 3.2 Aktiver og gæld størst i landbrugene Egenkapitalen er fratrukket hensættelser Værdien af aktiver var på hhv. 42,6 og 43,7 mio. kr. i de to grupper af landbrug, mens aktiverne i et gennemsnitligt gartneri var 16,5 mio. kr. værd. En vigtig årsag til denne forskel findes i jordarealerne, som var på hhv. 156 og 192 ha i de to grupper landbrug, men kun 37 ha i gartnerierne. Også gælden er større i landbrugene end i gartnerierne, da den især er opstået i forbindelse med køb af aktiverne. Den store gæld medfører, at finansieringsomkostningerne er større i landbrugene end i gartnerierne. Også egenkapitalen er større i landbrugene end i gartnerierne. Den fremgår af figur 9 som forskellen mellem de to søjler for hver gruppe. Bemærk at der for første gang i regnskabsåret 2011 er hensættelser til udskudt skat med blandt passiverne. Hensættelserne er som aktiver og gæld noget større blandt landbrugene end blandt gartnerierne. Soliditetsgraden, som er egenkapitalen i pct. af de aktiver, der ikke er forpagtede, er ligeledes beregnet efter fradrag af hensættelser. Soliditetsgraden var på 35 pct. i gartnerierne, men kun hhv. 26 og 21 pct. i konventionelt og økologisk landbrug.

17 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 10 Arbejdsforbrug. Heltidsbedrifter 2012 Kilde: Tabel 3.1 Mest arbejde i gartnerierne, men mest kapital i landbrugene Højest afkast i konventionelt landbrug Størst investeringer i landbrug Figur 11 Som nævnt er lønomkostningerne i et gennemsnitligt gartneri langt større end i et landbrug. Det fremgår af figur 10, at det skyldes langt flere lønnede arbejdstimer. Ejerfamiliens arbejdsindsats i bedriften er relativt ens i de tre driftsformer. Arbejdsindsatsen er således langt størst i gartnerierne, mens kapitalindsatsen er langt størst i landbrugene, dvs. gartneriproduktionen er den mest arbejdsintensive inden for jordbruget, mens landbrugsproduktionen er mest kapitalintensiv. Afkastningsgraden varierede relativt lidt mellem de tre hoveddriftsformer i 2012, idet den var på 3,6 pct. i konventionelle landbrug, 2,2 pct. i de økologiske landbrug og endelig 2,9 pct. i gartnerierne. Afkastningsgraden er det resultat, der efter aflønning af ejerfamilien er til overs til forrentning af jordbrugsaktiverne, målt i pct. af aktivernes værdi. Som det fremgår af figur 11, var investeringerne pr. bedrift i 2012 mere end tre gange så store i landbrugene end i gartnerierne. Også afskrivningerne var mindst i gartnerierne, men de var ikke tilsvarende mindre. Nettoinvesteringerne, som vi definerer som investeringer i jordbrugsaktiver minus afskrivninger, svarer til forskellen mellem de grønne og de blå søjler i figur 11. De er størst i de konventionelle landbrug og mindst i gartnerierne, hvor der i gennemsnit sker en nedslidning af produktionsapparatet. Ses investeringerne i forhold til sektoren som helhed, må der tages højde for afskrivninger også i de bedrifter, der ophører. Investeringer og afskrivning. Heltidsbrug 2012

18 16 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Markant forbedring for konventionelt landbrug Figur 12 Kilde: Tabel 3.2 Driftsresultatet for konventionelt landbrug er steget kraftigt i de seneste tre år efter meget dårlige, negative resultater i 2008 og 2009, se figur 12. For økologisk landbrug og gartneri var der en flad udvikling i driftsresultat fra 2011 til For gartneri har driftsresultatet været positivt i hele perioden Udvikling i driftsresultat for heltidsbedrifterne i de tre hoveddriftsformer Konventionelt landbrug Økologisk Gartneri Kilde: tabel 3.2 og

19 Regnskabsstatistik for jordbrug Kvæg Bedrifter med kvæg er i regnskabsstatistikken opdelt i to driftsformer: Malkekvæg og andet kvæg. Bedrifter med malkekvæg er kendetegnet ved, at de hovedsageligt er baseret på mælkeproduktion, mens bedrifter med andet kvæg hovedsageligt er baseret på kødproduktion. I statistikken muliggør materialet både opdeling mellem konventionel og økologisk kvæg, samt opdeling efter størrelse. Malkekvæg 11 pct. økologer Tabel V Der var malkekvægsbedrifter i Antallet af økologiske malkekvægsbedrifter var 393 og udgjorde dermed 11 pct., mens antallet af konventionelle bedrifter var Antallet af årsdyr pr. bedrift og mælkeydelsen steg både for de konventionelle og økologiske bedrifter, mens mælkeprisen i gennensnit faldt hhv. 7 og 12 øre for konventionel og økologisk mælk i forhold til Hovedtal for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årsdyr Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 1,2 1,8 2,1 1,7 2,4 2,1 Soliditetsgrad... 33,3 26,3 22,8 35,4 30,6 27,3 Soliditetsgrad efter hensættelser 18,3 16,3 20,3 18,1 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde: tabel 5.1 og 5.2 samt pct. Indsnævring af forskellen i driftsresultat mellem konventionelle og økologer Forbedret bruttoudbytte Økonomien hos de danske konventionelle malkekvægsbedrifter fortsatte fremgangen fra 2011 til et driftsresultat på kr. i Resultatet var dog ikke stort nok til at dække den beregnede ejeraflønning på kr. Ejeraflønningen dækker hele landmandsfamiliens arbejdsindsats på egen bedrift. For de økologiske bedrifter faldt driftsresultat med kr. til kr. De økologiske malkekvægsbedrifter har haft et langt bedre driftsresultat end de konventionelle bedrifter gennem den seneste årrække, men i 2012 indsnævredes forskellen. Også for økologiske malkekvægbedrifter var driftsresultatet efter ejeraflønning på kr. negativt i Bruttoudbyttet for de konventionelle malkekvægsbedrifter steg med 16 pct. til 5,8 mio. kr., hvor 4,3 mio. kr. stammede fra kvægproduktionen, mens hovedparten af resten er egen foderproduktion, se tabel 5.1. De økologiske bedrifter øgede deres bruttoudbytte til 6,3 mio. kr., en stigning på godt 0,6 mio. kr. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes flere køer pr. bedrift samt en højere samlet ydelse pr. bedrift.

20 18 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Miljøtilskud i bruttoudbyttet fra 2012 Stigende foderomkostninger Højere finansieringsomkostninger for konventionelle malkekvægbedrifter Ens afkastningsgrad Mindre forskel mellem dårligste og bedste fjerdedel Større investeringer Lavere soliditetsgrad Færre bedrifter med under 100 køer Stor eller lille? En del af stigningen i bruttoudbytte skyldes en definitionsændring fra 2012, hvor miljøtilskud, der ydes som kompensation for skånsom dyrkningsmetode, er indregnet i bruttoudbyttet mod tidligere i generelle tilskud. For økologiske malkekvægbedrifter udgjorde disse miljøtilskud kr. af bruttoudbyttet i 2012, mens miljøtilskud udgjorde kr. for konventionelle malkekvægbedrifter (Statistikbanken). Driftsomkostningerne steg med kr. og kr. til henholdsvis 5,1 mio. kr. og 5,5 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter. Større foderomkostninger udgjorde 52 pct. og 62 pct. af den samlede stigning i driftsomkostningerne for de konventionelle og økologiske bedrifter. Finansieringsomkostningerne var større i 2012 for de konventionelle malkekvægbedrifter, hvilket skal ses i sammenhæng med stigende bedriftsstørrelse. For de økologiske malkekvægbedrifter var finansieringsomkostningerne på samme niveau som i De konventionelle bedrifter modtog kr. i generelle driftstilskud, mens økologerne modtog kr. i 2012, se tabel V. Dertil kommer de før nævnte miljøbetingede tilskud under bruttoudbyttet. En del af forklaringen på de større generelle tilskud til de økologiske malkekvægbedrifter er, at deres areal med enkeltbetaling er større end for de konventionelle malkekvægbedrifter. Afkastningsgraden var 2,1 pct. for både de konventionelle og økologiske bedrifter, hvilket er en forbedring på 0,3 procentpoint for de konventionelle bedrifter og en tilbagegang på 0,3 procentpoint for de økologiske bedrifter i forhold til Spændet i driftsresultatet mellem den bedste og dårligste fjerdel af bedrifterne blev som i 2011 indsnævret. Specielt den dårligste fjerdedel af konventionelle bedrifter forbedrede driftsresultatet fra kr. til kr. Det er givetvis ikke de samme bedrifter, der hvert år befinder sig i den dårligste fjerdedel. For bedrifterne i den bedste fjerdedel var driftsresultatet kr. for konventionelle og kr. for økologiske malkekvægbedrifter. Både de konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter øgede deres investeringer i forhold til året før. Der var større investeringer i landbrugsaktiver for de økologiske malkekvægbedrifter. Egenfinansieringen steg med kr. til kr. for de konventionelle bedrifter, mens økologerne finansierede kr. af investeringerne selv. På grund af de større investeringer steg fremmedfinansieringen for begge driftstyper med henholdsvis kr. og kr. Fremmedfinansieringen består overvejende af nye realkredit- og banklån. Soliditetsgraden efter hensættelser faldt med ca. 2 procentpoint til henholdsvis 16 og 18 pct. for de konventionelle og økologiske bedrifter. Malkekvæg er den driftsform, hvor soliditeten i gennemsnit er lavest. I tabel VI og tabel 6.1 og 6.2 er malkekvægbesætningerne opdelt i tre størrelsesgrupper efter antal årskøer. Der bliver stadig færre bedrifter med under 100 køer, mens der bliver flere bedrifter med mere end 200 køer. For de konventionelle malkekvægbedrifter var driftsresultatet for bedrifter med under 100 køer med kr. lidt større end driftsresultatet for bedrifter med mere end 200 køer. Dette til trods for, at bruttoudbyttet var mere end 5 gange mindre og mælkeydelsen pr. ko lavere. Bedrifterne med mere end 200 køer skal imidlertid afholde væsentlig større finansieringsomkostninger på 2,1 mio. kr. i 2012.

21 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel VI Hovedtal for malkekvægsbedrifter - fordelt på bedriftsstørrelse Konventionel Økologisk Bedriftsstørrelse, antal årskøer under under Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer årskøer, antal Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 0,3 1,7 2,8 0,3 2,3 2,6 Soliditetsgrad... 60,2 22,4 12,1 44, ,3 Soliditetsgrad efter hensættelser 46,2 15,8 7,8 32,9 19,6 10,4 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde: tabel 6.1 og tabel 6.2 samt pct. Lav soliditet på store malkekvægbedrifter Figur 13 Egenkapitalen udgjorde 4,4 mio. kr. på konventionelle malkekvægbedrifter med over 200 køer ved udgangen af 2012, mens den udgjorde 6,8 mio. kr. på bedrifter med under 100 køer. Det giver sig udslag i en betydelig forskel i soliditeten, hvor soliditetsgraden for bedrifter med mere end 200 køer er blot 8 pct., mens den er 46 pct. for bedrifter med mindre end 100 køer. Et lignende billede gør sig gældende for økologiske malkekvægbedrifter. Driftsresultat, malkekvægsbedrifter - fordelt efter antal årskøer Kilde: tabel 6.2 Driftsresultatet efter ejeraflønning var stadig negativt i 2012 for alle konventionelle og økologiske størrelsesgrupper af malkekvægsbedrifter. Nedslidning og gældsafvikling på de mindre malkekvægbedrifter Investeringerne i landbrugsaktiver i form af fast ejendom og driftskapital var mindre end afskrivningerne for både konventionelle og økologiske bedrifter med under 100 køer. Bedrifterne følger dermed en nedslidningsstrategi. Egenfinansieringen kunne mere end dække investeringerne og der var dermed plads til afvikling af

22 20 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 gæld, hhv kr. for de konventionelle og kr. for de økologiske bedrifter med under 100 køer. Udviklingsstrategi på større kvægbedrifter Bedst afkast på den investerede kapital på store bedrifter For bedrifter med mere end 200 malkekøer oversteg investeringerne i jordbrugsaktiver afskrivningerne med kr. for konventionelle bedrifter og 2,5 mio. kr. for økologiske bedrifter. Det medførte en fremmedfinansiering på hhv. 1,9 mio. kr. og 3 mio. kr. Afkastningsgraden var stigende med besætningsstørrelse. Bedrifterne med over 200 køer havde en afkastningsgrad på 2,8 for konventionelle bedrifter og 2,6 for økologiske bedrifter. De mindste bedrifter havde den laveste afkastningsgrad på 0,3 pct, se tabel VI. Andet kvæg Færre dyreenheder på bedrifter med andet kvæg Positivt driftsresultat for konventionelle kødproducenter Miljøbetingede tilskud i bruttoudbyttet fra 2012 Antallet af bedrifter med hovedvægt på andet kvæg (kødproduktion) var 480 i 2012, hvoraf 418 var konventioneller og 62 økologiske, se tabel VII. De konventionelle bedrifter var med 75 DE 13 enheder mindre end i 2011, mens de økologiske bedrifter var 58 DE i 2012, efter et fald på 2 DE. De konventionelle bedrifter forbedrede driftsresultatet med hele kr. til kr. i 2012, mens det havde været negativt de foregående fire år, se figur 14. Også for de økologiske bedrifter var der en betydelig fremgang. Driftsresultatet steg med kr. til kr., men var således fortsat negativt. Bruttoudbyttet henholdsvis faldt med 4 pct. til 2,9 mio. kr. og steg med 7 pct. til 1,8 mio. kr. for de konventionelle og økologiske bedrifter med andet kvæg. For de økologiske bedrifter kan stigningen henføres til den ændrede placering af miljøbetingede tilskud fra Tabel VII Hovedtal for bedrifter med andet kvæg Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... -0,3 1,2 1,4 0,2 0,3 0,2 Soliditetsgrad... 52,5 43,7 46,9 49,0 49,7 42,5 Soliditetsgrad efter hensættelser 30,8 33,8 34,9 29,9 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde: tabel 7.1 og tabel 7.2 samt pct. Uændrede driftsomkostninger Driftsomkostningerne var uændret 2,7 mio. kr. for de konventionelle bedrifter og 1,7 mio. kr. for de økologiske bedrifter. Resultatet af primær drift faldt derfor med kr. for de konventionelle producenter af andet kvæg til kr., mens det steg med kr. til kr. for de økologiske producenter af andet kvæg.

23 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 14 Driftsresultat for andet kvæg Kilde: tabel 7.2 Lavere finansieringsomkostninger i 2012 Lave afkastningsgrader Soliditetsgrad højest for konventionelle Finansieringsomkostningerne faldt betragteligt for både de konventionelle og økologiske producenter af andet kvæg. Så selv om resultatet af primær drift var mindre i 2012 for de konventionelle bedrifter, så var selve driftsresultatet med kr. meget bedre end i For de økologiske bedrifter steg driftsresultatet til kr., se tabel VII og figur 14. For både de konventionelle og økologiske producenter af andet kvæg gælder, at driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning har været negativt i perioden og afkastningsgraden er følgelig med hhv. 1,4 pct. for konventionelle bedrifter og 0,2 pct. for økologiske bedrifter i 2012 ikke særlig høj. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser var for de konventionelle bedrifter 34 pct., mens den for de økologiske bedrifter var 30 pct. Svin Færre, men større konventionelle svinebedrifter i 2012 Statistik for økologisk svineproduktion for 2011 og 2012 Stor fremgang i driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter Stor variation i indtjeningen Der var svinebedrifter i 2012, hvilket var et fald på 362 bedrifter i forhold til året før. 28 bedrifter var økologiske, svarende til 1 pct. af det samlede antal, hvilket var 2 flere end i De konventionelle svinebedrifter øgede antallet af DE med 21 til 320 DE, mens det dyrkede areal faldt til 166 ha. De økologiske bedrifter havde i gennemsnit 191 DE og dyrkede 202 ha, se tabel VIII. Statistikken for svin dækker både konventionelle og økologiske bedrifter. Den økologiske svineproduktion er ikke særlig udbredt, men stikprøven i både 2011 og 2012 var stor nok til, at der kan vises data for økologisk svineproduktion. Driftsresultatet for de konventionelle steg i gennemsnit med hele kr. til kr., hvilket er det bedste resultat for konventionelle svineproducenter i en længere årrække. Til sammenligning var driftsresultatet for de økologiske bedrifter 1,2 mio. kr. i 2012 altså endnu bedre. Driftsresultatet efter ejeraflønning var kr. for de konventionelle bedrifter, mens økologerne efter ejeraflønning opnåede kr i gennemsnit fra driften. Indtjeningen for bedste og dårligste fjerdedel af de konventionelle svinebedrifter er belyst i figur 15. Driftsresultatet for den bedste fjerdedel blev 2,5 mio. kr. i 2012, mens driftsresultatet fortsat var negativt med kr. for den dårligste fjerde-

24 22 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 del. Der kan være udefra kommende årsager til et dårligt resultat som fx sygdomsudbrud. Figur 15 Driftsresultat, bedrifter med konventionelle svin Kilde: tabel 8.2 Stigende afregningspris på svinekød Højere foderomkostninger Højere overskudsgrad for økologiske svinebedrifter Lavere nettorenteudgifter for konventionelle svinebedrifter Bruttoudbyttet for de konventionelle svinebedrifter steg fra 2011 til 2012 med 1,7 mio. kr. til 10,3 mio. kr., hvoraf de 7,9 mio. kr. var fra svineproduktion, se tabel 8.1. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes, at afregningsprisen på svinekød blev øget med 12 pct. i forhold til 2011, og der blev produceret flere grise i gennemsnit pr. bedrift. Selvom antallet af DE på de økologiske bedrifter var klart mindre, var bruttoudbyttet på 10 mio. kr., hvoraf 8,1 mio. kr. var fra svineproduktion, af samme størrelse som de konventionelles. Det skyldes de højere priser på økologisk svinekød. Driftsomkostningerne for de konventionelle svineproducenter steg med kr. til 8,4 mio. kr., hvilket skyldtes både en større produktion men også højere foderpriser. Foderomkostningerne steg med godt kr. til 4,9 mio. kr., hvilket udgjorde 58 pct. af de samlede driftsomkostninger. Driftsomkostningerne for de økologiske svineproducenter steg med 1,2 mio. kr. til 8 mio. kr. Stigningen kan næsten udelukkende henføres til foder. Foder udgjorde 63 pct. af de samlede driftsomkostninger for de økologiske svinebedrifter i Resultatet af primær drift steg for de konventionelle bedrifter, som følge af ovennævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger, med kr. til 1,8 mio. kr. Overskudsgraden blev 17,1 pct., hvilket var en stigning på 5,4 procentpoint i forhold til Overskudsgraden for de økologiske producenter var 19,2 pct., hvilket var 0,3 procentpoint mere end i De konventionelle bedrifters nettorenteudgifter faldt med kr. til 1,1 mio. kr. og bidrog dermed til et fald i de samlede finansieringsomkostninger. De generelle driftstilskud faldt med kr. til kr. især som følge af førnævnte mindre dyrkede areal og dermed mindre støtte via enkeltbetaling. De økologiske producenter modtog kr. i generelle driftstilskud, og dertil kr. i miljøtilskud under bruttoudbyttet (Statistikbanken), mens finansieringsomkostningerne steg kr. til 1,3 mio. kr. Ændringerne for de økologiske svineproducenter kan især henføres til, at bedrifterne i gennemsnit var større i 2012.

25 Regnskabsstatistik for jordbrug Tabel VIII Hovedtal for konventionelle og økologiske svinebedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 2,1 2,3 3,9.. 4,6 4,6 Soliditetsgrad... 30,5 28,2 27,4.. 23,5 23,5 Soliditesgrad efter hensættelser 18,6 18,5.. 13,3 13,9 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde: tabel 8.1 og 8.2 samt pct. Bedre afkastningsgrad for konventionelle, uændret for økologer Større investeringer i konventionelle svinebedrifter Høj egenfinansiering og afvikling af gæld hos økologerne Uændret soliditet for konventionelle svinebedrifter Afkastningsgraden for de konventionelle bedrifter blev 3,9 pct., hvilket var en stigning på 1,6 procentpoint fra For de økologiske bedrifter var afkastningsgraden uændret 4,6 pct. Afkastningsgraden for den økologiske nicheproduktion var således fortsat højere end for den konventionelle produktion i gennemsnit. De konventionelle bedrifters investeringer blev øget med kr. til 2,2 mio. kr., hvor der hovedsageligt blev investeret i landbrugsaktiver i form af fast ejendom for 0,9 mio. kr. og driftskapital for 1,0 mio. kr.. Egenfinansieringen steg med kr. til 1,4 mio. kr. mens fremmedfinansieringen som i 2011 udgjorde omkring 0,8 mio. kr. Økologerne investerede i gennemsnit 1,7 mio. kr. i 2012, der blev egenfinansieret. Derudover blev der samlet set afviklet lån i løbet af 2012 for kr. i gennemsnit på de økologiske svinebedrifter. De konventionelle svineproducenters aktiver udgjorde 51,6 mio. kr. ved udgangen af Den samlede gæld steg med 0,6 mio. kr. til 32,3 mio. kr. i gennemsnit, hvoraf 71 pct. er finansieret i realkredit. Egenkapitalen var uændret 8,2 mio. kr. pr. bedrift efter hensatte forpligtigelser. Soliditetsgraden efter hensatte forpligtigelser var 19 pct. i slutningen af 2012 for de konventionelle bedrifter, hvilket også var uændret i forhold til Soliditetsgraden efter hensættelser steg for de økologiske bedrifter med 1 procentpoint til 14 pct. Specialiserede konventionelle svinebedrifter Svinebedrifterne i Danmark kan deles op i 3 driftsformer, søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. I de næste afsnit analyseres disse 3 driftsformer, hvor de ydermere opdeles i størrelsesgrupper, for at analysere om der er forskelle i den økonomiske udvikling grupperne imellem. Der analyseres kun på konventionelle bedrifter. Søer med smågrise er bedrifter, der sælger grisene ved typisk 7 eller 30 kg. Integrerede bedrifter sælger enten smågrise og slagtesvin eller sælger alle grisene som slagtesvin. Slagtesvineproducenterne har ingen søer, men køber smågrise til opfedning. I 2012 producerede 48 pct. af svinebedrifterne alene slagtesvin

26 24 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 ved indkøb af smågrise, 31 pct. af bedrifterne producerede alene smågrise, mens 21 pct. havde integreret produktion af både smågrise og slagtesvin. Figur 16 Fordeling af specialiserede konventionelle svinebedrifter, antal Kilde: tabel 9.1, 10.1 og 11.1 Der er væsentlige forskelle mellem de 3 driftsformer, hvorfor resultaterne ikke sammenlignes på tværs af driftsformerne. Søer med smågrise Færre smågrisebedrifter med under 500 søer, men flere med over søer Figur 17 Der var 883 smågrisebedrifter i 2012, præcis 100 færre end i Antallet af årssøer blev øget med 69 til 769 i gennemsnit, og antallet af dyreenheder steg med 13 til 311, se tabel 9.1. Bedrifterne er yderligere delt op i 3 størrelsesgrupper; under 500 årssøer, 500 til årssøer, og over årssøer for at vise eventuelle økonomiske størrelsesmæssige forskelle mellem smågrisebedrifterne. Den overvejende del af faldet i antal bedrifter, 93 ud af 100, fandt sted i gruppen med under 500 årssøer, mens der blev 27 flere bedrifter med mere end årssøer. Driftsresultat, konventionelle søer med smågrise - fordelt efter antal årssøer Kilde: tabel 9.2 Kraftigt forbedret driftsresultat Driftsresultatet for smågriseproducenterne blev kraftigt forbedret i 2012 til 1 mio. kr., hvor resultatet i 2011 var kr. i gennemsnit, se tabel IX. Driftsresultat og

27 Regnskabsstatistik for jordbrug afkastningsgrad var stigende for størrelsesgrupperne. Således havde bedrifter med under 500 søer et driftsresultat på kr. og en afkastningsgrad på 3,3 pct., mens bedrifterne med over søer havde 2 mio. kr. i driftsresultat og en afkastningsgrad på 5,4 pct. Forskellene indikerer en højere økonomisk produktivitet på de store enheder og er baggrunden for strukturudviklingen. Tabel IX Hovedtal konventionelle smågrisebedrifter - fordelt efter bedriftsstørrelse Bedriftsstørrelse / antal årssøer > Alle Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Generelle driftstilskud Driftsresultat Driftsresultat efter ejeraflønning Afkastningsgrad... 3,3 3,9 5,4 4,4 Soliditetsgrad... 28,1 20,2 15,1 19,7 Soliditetsgrad efter hensættelser... 18,4 13,6 8,0 12,3 1 Miljøtilskud indgår i 2012 i bruttoudbyttet, hvor de i tidligere år indgik i de generelle driftstilskud Kilde: tabel 9.1 og 9.2 samt pct. Fortsat negativt resultat for dårligste fjerdedel Prisstigninger samt lidt flere producerede grise medførte højere bruttoudbytte Markant større udgifter til foder Lavere finansieringsomkostninger bedrifter Større investeringer, især i mellemstore bedrifter Højere egenfinansiering Blandt den bedste fjerdedel af bedrifterne med over søer var driftsresultatet med 4,8 mio. kr. mere end det dobbelte af gennemsnittet på 2 mio. kr. for gruppen. Det positive resultat i 2012 kommer efter nogle år, specielt 2008 og 2009, med store underskud, se figur 17. Dog var der i 2012 fortsat negative driftsresultater for den dårligeste fjerdedel i alle størrelsesgrupper, se tabel 9.2. Bruttoudbyttet steg med 1,8 mio. kr. til 11,4 mio. kr. pr. bedrift i Stigningen skyldtes især, at prisen på smågrise steg med 10 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2012, mens der også blev produceret lidt flere grise pr. bedrift. Svineproduktionen udgjorde 85 pct. af det samlede bruttoudbytte, mest for de specialiserede bedrifter med over søer med 87 pct. og mindst for de specialiserede bedrifter med under 500 søer med 81 pct. Driftsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 9,3 mio. kr., foderomkostninger udgjorde 66 pct. af stigningen i driftsomkostningerne. Prisen på foderkorn steg, jf. ovennævnte Jordbrugets prisforhold 2012, med 9 10 pct. fra 2011 til 2012, mens fuldfoder- og tilskudsblandinger til søer og smågrise steg med 3 8 pct. Finansieringsomkostningerne faldt samlet set med kr. til 1,4 mio. kr. for alle smågrisebedrifterne. Udviklingen skyldtes fald i nettorenteudgifterne, bl.a. som følge af lidt mindre gæld. Investeringerne steg med 0,4 mio. kr. til 2,4 mio. kr. pr. bedrift, hvoraf 1,1 mio. kr. var i fast ejendom og 1 mio. kr. i driftskapital. Sektoren var stillet over for krav om at tilpasse sig produktion med løsgående søer fra 2013, hvorfor en del bedrifter, især de mindre, er ophørt eller har foretaget de nødvendige investeringer. Det var specielt gruppen med mellem 500 og søer, der både i 2011 og 2012 øgede deres investeringer væsenligt. Egenfinansieringen var som følge af det højere driftresultat noget større i 2012 med 1,5 mio. kr. i gennemsnit. Dertil var der behov for fremmedfinansiering for 0,9 mio. kr. for at dække investeringerne. Den største fremmedfinansiering i form af nye lån