Ref erat Erh ver vsu dval get' s mø de Tor sda g den Kl. 15: 00 Gæ stek anti ne, Råd hus et

Transkript

1 Ref erat Erh ver vsu dval get' s mø de Tor sda g den Kl. 15: 00 Gæ stek anti ne, Råd hus et Delt ager e: Mog ens Joha nsen, Nie ls Høit e Han sen, Me dhat Khat tab, Jens Mun k, Je sper Kiel, Han ne Klit, Chri stia n

2 Ulric h Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Valg af formand for Erhvervsudvalget Godkendelse af dagsorden Orientering ved formanden Orientering ved direktøren Svendborg Kommunes Integrationspolitik Ankestyrelsens praksisundersøgelse af fleksjob og ledighedsydelse Orientering om Årsstatistik 2008 fra Beskæftigelsesankenævnet og Det sociale Nævn Oversigt over ankesager i Jobcentret Udmøntning af Handicappolitik Forslag til ændret administrativ organisation Udpegning af medlemmer til ansættelsesudvalget for direktørstilling i Kultur, Plan og Erhverv Forslag til beskæftigelsesprojekter for misbrugere i behandling Eventuelt...13

3 Erhvervsudvalget s møde den Valg af formand for Erhvervsudvalget 09/4803 Beslutningstema: Valg af formand for Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling: Byrådet har godkendt at Knud Albertsen udtræder af Byrådet i en periode grundet sygdom i den nærmeste famlie. Da det er Udvalgsformanden for Erhvervsudvalget der udtræder, skal Erhvervsudvalget vælge en ny formand. Økonomiske konsekvenser: Ingen Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov 22. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Christian Ulrich (C) valgt som formand. Jesper Kiel (Ø) kan ikke stemme for. 2. Godkendelse af dagsorden Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt. 3. Orientering ved formanden Beslutning i Erhvervsudvalget den : Intet. 4. Orientering ved direktøren Beslutning i Erhvervsudvalget den : Afslag fra Beskæftigelsesministeren på ønske fra Ø-kommunerne om, at overtage ansvaret for Arbejdsmarkedsområdet. 1

4 Erhvervsudvalget s møde den Svendborg Kommunes Integrationspolitik 08/39361 Beslutningstema: Stillingtagen til udarbejdelse af forslag til Svendborg Kommunes Integrationspolitik. NYT til mødet den 15. januar 2009: Svendborg Kommunes Integrationspolitik, fokusområder samt administrativ implementering (revideret udgave) Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har ingen integrationspolitik. Dette gør det vanskeligt at tilvejebringe en effektiv, koordineret kommunal indsats for at fremme integrationen. En arbejdsgruppe, nedsat af direktionen, bestående af Direktør for Erhverv Søren Stensbo-Smidt, Jobcenterchef Birgit Bagge samt Interkulturel konsulent Børn & Unge Lene Søndberg har udarbejdet forslag til en overordnet Integrationspolitik. Forslaget jf. bilag - indeholder følgende dele: Formål, vision og indhold. Formålet med vedtagelsen af en overordnet Integrationspolitik for Svendborg Kommune er at sikre gennemsigtighed, overblik og sammenhæng i det enkelte direktørområde, såvel som på tværs af direktørområderne i kommunen. Integrationspolitikken skal således fungere som det samlede redskab, der koordinerer og sammenbinder kommunens integrationsindsats, og implementeringen skal ske i tæt samarbejde med Svendborg Kommunes Integrationsråd (SIR). For yderligere at sikre en effektiv indsats, udarbejdes der i de enkelte direktørområder særlige fokusområder, hvor der vurderes at være behov for en særlig indsats. Fokusområderne varierer over tid. Inden for Direktørområdet Erhverv anbefales p.t. følgende: 1. Iværksætteri Styrke og udvikle iværksætterindsatsen blandt de etniske minoriteter, herunder etablere nye tiltag, der kan fremme den enkelte iværksætters forståelse for procedurer og regler og derved bidrage med fornødne forudsætninger for succes. 2. Selvforsørgelse Identificere og kvantificere målgrupperne. Igangsætte tiltag, der på kort sigt kan bryde kvindernes isolation fra passiv til aktiv medborgerskab og på længere sigt (ved brug af allerede eksisterende lovgivning) kan inkludere målgrupperne i den lokale arbejdsstyrke. 2

5 Erhvervsudvalget s møde den Økonomiske konsekvenser: En opprioriteret indsats forudsætter anvendelse af flere medarbejdertimer. En vellykket integration indebærer reducerede overførelsesudgifter. Lovgrundlag: Integrationspolitikken koordinerer og sammenbinder kommunens integrationsindsats på tværs af lovgivninger inden for kommunens respektive direktørområder. Indstilling: Direktionen indstiller, at Erhvervsudvalget Videresender forslag til Integrationspolitik til Byrådet med sin anbefaling Godkender de anbefalede fokusområder inden for Erhvervsdirektørens område. Supplerende materiale til Erhvervsudvalgets møde den 15. januar 2009: Der vedlægges: Udkast til Integrationspolitik Udkast til Fokusområder, samt Orientering om den administrative implementering. Det indstilles at sende Udkast til Integrationspolitik og Udkast til Fokusområder til høring i SIR og at Orientering om den administrative implementering tages til efterretning. Bilag: Åben - Integrationspolitik - fokusområder - implementering jan 09 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Revideret oplæg drøftes på udvalgets kommende møde. Der arrangeres besigtigelse af integrationsprojekterne på Hømarken. Der afholdes på et passende tidspunkt et fællesmøde med Integrationsrådet. Beslutning i Erhvervsudvalget den : For indstillingen stemmer Mogens Johansen, Niels Høite Hansen, Jens Munk og Knud Albertsen. Medhat Khattab stemmer imod integrationspolitikken i dens form og indhold som ikke er beregnet til at blive sendt til høring, fordi den ikke er visionære nok og uden nytænkning. Desuden,det er meget essentielt for Medhat Khattab at Svendborg kommune synliggør definitionen på integration i kommunen, så alle borgere ved, hvad vores visioner og mål er. Det er ret vigtigt at vi målrettet arbejder for en kulturel og social integration for hermed at nå målet for en vellykket integration. 3

6 Erhvervsudvalget s møde den Med kulturel integration må de etniske borgere gennem en læringsproces for at opnå accept, forståelse samt forsøge at dyrke den danske kultur og tradition. Det skal naturligvis ske med respekt for indvandrernes egen kultur og religion. Med social integration er kodeordene: deltagelse/selvforsørgelse og rettigheder på arbejdsmarkedet, i uddannelse- og i det politiske system. Fot at få startet en vellykket integration er det nødvendigt at ophæve barrierer og andre hindringer, som blokerer for de etniske minoriteter i at have et frugtbart tilhørs- og tillidsforhold til det danske samfund. Svendborg kommune bør gøre følgende: 1) At komme ghetto områderne til livs, hvor vi seriøst skal arbejde for en overordnet strategi og masterplan for ghettoområdet i Hømarksområdet og lignende. 2) At ophæve koncentrationen af tosprogede elever i Svendborg kommunes skoler, så de kan blive ligeligt fordelt. Jesper Kiel stemmer ligeledes imod med følgende begrundelse: Der iværksættes en helt ny proces, som inddrager involverede medarbejdere, integrationsråd en lang række aktører til at komme med input til kommunens integrationspolitik. Det vil blandt andet være: De politiske udvalg Konsulenter på området Etniske organisationer og integrationsråd Foreningsliv Daginstitutioner Skoler SSP Denne proces skal kortlægge den aktuelle integrationsindsats, identificere udfordringer og komme med forslag til indsatsområder. Der skal formuleres mål indenfor: Svendborg kommune som arbejdsgiver Børn og unge Skoler Daginstitutioner Ungdomsuddannelser Bosætning Ældre Sundhed Arbejdsmarked, iværksætteri og uddannelse af voksne Fritid, kultur, frivilligt socialt arbejde Forbyggende indsatser Beslutning i Integrationsrådet den : Svendborg Kommunes Integrationsråd (SIR) anbefaler, at den overordnede Integrationspolitiske ramme sendes til videre politisk behandling og vedtagelse. 4

7 Erhvervsudvalget s møde den SIR ønsker at påpege, at tonen enkelte steder bør ændres, således vision og formål signalerer, at Integrationsprocesser er gensidige processer. SIR påpeger at følgende bør igangsættes i forlængelse af vedtagelsen af det samlede forslag. Kortlægning og dokumentation af status quo Redegørelse for eksisterende tiltag Hvilke nye tiltag og indsatser er der behov for? Formuleringer af målbare mål Beslutning i Erhvervsudvalget den : Oversendes til næste møde. 6. Ankestyrelsens praksisundersøgelse af fleksjob og ledighedsydelse 09/4101 Sagsfremstilling: Jobcenter Svendborg har deltaget i Ankestyrelsens Praksisundersøgelse af bevilling af fleksjob og revurdering af retten til fleksjob. Den samlede rapport kan se på ankestyrelsens hjemmeside Baggrunden for praksisundersøgelsen er, at reglerne om bevilling af fleksjob blev ændret pr. 1. juli I bemærkningerne til loven blev anført at der ville blive fulgt op på de nye regler ved to praksisundersøgelser. Denne undersøgelse er den første af disse. I undersøgelsen indgår 152 sager fra 19 kommuner, herunder Svendborg og Ærø, 93 sager omhandler bevilling af fleksjob og 59 sager omhandler revurdering af retten til fleksjob. Ankestyrelsens rapport konkluderer, at 57 pct. af sagerne om bevlling af fleksjob er i overenstemmelse med regler og praksis på området. For sagerne om revurdering af retten til fleksjob gælder, at blot 36 pct. er i overenstemmelse med regler og praksis og i 34 pct. af sagerne er der slet ikke foretaget revurdering. På baggrund af undersøgelsen opstiller Ankestyrelsen en række anbefalinger til punkter, hvor kommunerne samlet set bør have mere fokus ved bevilling og revurdering af retten til fleksjob. Bevilling af fleksjob Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne i højere grad har fokus på: 1. At væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne er en afgørende betingelse for fleksjob 2. At der fokuseres på muligheder for udvikling af borgerens ressourcer, og at der i samabejde med borgeren bliver overvejet mulighederne for arbejde på normale vilkår 3. At kvaliteten af arbejdsprøvning forbedres: 3.a - arbejdsprøvning skal sigte på ordinær beskæftigelse 5

8 Erhvervsudvalget s møde den b - arbejdsprøvning skal tilrettelægges under hensyn til individuelle forhold 3.c - arbejdsprøvning skal have fokus på belysning af ressourcer 3.d - arbejdsprøvning skal være så væsentlig i varighed og fremmøde, at den kan danne baggrund for vurdering af arbejdsevnen 4. At sagerne er tilstrækkeligt oplyst og at kommunerne indhenter nødvendige oplysninger og anvender dem aktivt og konstruktivt. Revurdering af retten til fleksjob Kommunerne skal, når borgerne har fået ledighedsydelse i 12 mdr. revurdere om de fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at kommunerne har øget fokus på: 1. At der gennemføres rettidig revurdering 2. At kravene til revurdering opfyldes 3. At kommunerne indhenter alle relevante oplysninger og redegør for grundlaget for vurdering. 4. At kommunerne indarbejder rutiner, der sikrer rettidigt kontaktforløb. Jobcenter Svendborg har fokus på, at Ankestyrelsens anbefalinger følges i forbindelse med bevilling af fleksjob og revurdering af retten til fleksjob. Lovgrundlag: Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79a behandles på et møde i kommunalbestyrelsen i de deltagende kommuner. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 7. Orientering om Årsstatistik 2008 fra Beskæftigelsesankenævnet og Det sociale Nævn 08/34223 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn har udsendt en samlet årsstatistik over afgørelser i de 2 nævn i De 2 nævn varetager klager over kommunernes eller jobcentrenes afgørelser indenfor Arbejdsmarkedslovgivningen og Sociallovgivningen. Klager over Jobcenter Svendborgs afgørelser bliver behandlet i Beskæftigelsesankenævnet, i lighed med klager fra Borgerservice og visse klager fra Social og Sundhed bl.a. afgørelser over Aktivloven eller 6

9 Erhvervsudvalget s møde den Pensionsloven. Årsstatistikken er således en oversigt over det samlede antal klager og kan ikke direkte sammenlignes med jobcentrets egen statistik til Erhvervsudvalget, der alene indeholder afgørelser for jobcentrets kommunale målgrupper. Beskæftigelsesankenævnet har i 2008 truffet afgørelser, heraf 182 i sager fra Svendborg. (Det bemærkes at, antallet af afgørelser ikke er lig antallet af sager, da der kan være flere klagepunkter i samme sag). Antallet af klager i forhold til befolkningsstørrelse er stort set det samme i alle kommuner. Svendborg har fået medhold i 60 procent af klagerne, hvilket er lidt mindre end gennemsnittet på 64 procent. Størstedelen af kommunerne får medhold i procent af sagerne. I årstatistikken fra de 2 nævn er der ikke mulighed for yderligere specifikation, der kan således ikke lave en kobling mellem hvilken lov afgørelsen er truffet efter og hvilken afgørelse, der er tale om. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Årsstatistik 2008 fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 8. Oversigt over ankesager i Jobcentret 08/34223 Beslutningstema: Kvartalsvis orientering om ankesager Sagsfremstilling: Som fremlagt på Erhvervsudvalgets møde d. 23. oktober 2008, vil Jobcentret fremover kvartalsvis fremlægge statistisk oversigt over ankesager vedr. Jobcentrets kommunale målgrupper. Den vedlagte oversigt består af et oversigtsskema, over alle registrerede sager i 2008, samt et kort resumé af afgørelser der er modtaget, siden statistikken blev fremlagt for Erhvervsudvalget. Oversigten er fordelt på afgørelser indenfor hvert enkelt lovområde.antallet af afgørelser er ikke nødvendigvis lig antallet af sager, da der kan være flere afgørelser indenfor samme sag. En sag kan således både være ophævet og hjemvist, eller stadfæstet og hjemvist, jf. oversigten. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Skema erhvervudvalget Erhvervsudvalget februar

10 Erhvervsudvalget s møde den Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 9. Udmøntning af Handicappolitik 08/13291 Beslutningstema: Handleplaner. Sagsfremstilling: Den godkendte Byrådet Svendborg Kommunes Handicappolitik. Kommunens mål med Handicappolitikken er at styrke sektoransvaret, den tværfaglige indsats og koordinering på handicapområdet. Handicappolitikken skal udmøntes i de enkelte direktørområder i konkrete handleplaner og initiativer. For at sikre koordinering på tværs af direktørområderne er der nedsat en tværgående styregruppe med repræsentanter fra de enkelte direktørområder. Styregruppen har nu indsamlet direktørområdernes handleplaner og forelægger disse til politisk behandling. Høringssvar fra Handicaprådet vil foreligge på mødet. Indstilling: Administrationen anbefaler, at handleplanerne tages til efterretning. Bilag: Åben - Samlet oversigt over handleplaner Åben - Høringssvar vedr. handleplaner handicappolitik Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Til efterretning. Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 10. Forslag til ændret administrativ organisation 08/

11 Erhvervsudvalget s møde den Beslutningstema: Endelig vedtagelse af ny administrativ organisation. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede på mødet den 16. december 2008 den overordnede model for kommunens administrative organisation. Byrådet valgte modellen med 4 sektordirektører (model 1). I forlængelse af Byrådets beslutning har direktionen udarbejdet forslag til placering af de områder og afdelinger, der ikke var endeligt placeret i den valgte model. Forslaget indebærer, at: Jobcenter placeres under Økonomi Borgerservice, IT, ESDH placeres i nyt direktørområde Trafik og Havne placeres i nyt direktørområde Erhverv, SUS, Vækstforum og andre udviklingsprojekter placeres i nyt direktørområde Nærdemokratiudvalg placeres under Miljø og Teknik Integrationsområdet placeres under Børn og Unge Indkøbsafdelingen placeres under Økonomi Juridisk Afdeling placeres under kommunaldirektøren Kommunaldirektørområdet og Grafisk Afdeling placeres under kommunaldirektøren Forslaget vedrører alene den administrative struktur. Den politiske forankring af opgaverne fastholdes således uændret, indtil der politisk måtte træffes beslutning om andet. Sagen har været sendt i høring, men der er ikke fremkommet bemærkninger i den forbindelse. Økonomiske konsekvenser: Forslaget medfører ingen ændringer af de økonomiske konsekvenser af model 1. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget anbefaler den foreslåede udmøntning af model 1. Bilag: Åben - Notat - administrativ struktur.doc Beslutning i Socialudvalget den : Indstilles, idet Socialudvalget tilkendegiver, at Nærdemokrati bør placeres under Kommunaldirektørens område. Medhat Khattab (I) tilkendegiver, at Integration bør placeres under Kultur, Plan og Erhverv, samt understreger vigtigheden af, at Turisme prioriteres højt. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles med følgende bemærkninger. Nærdemokratiudvalget bør henlægges til Kommunaldirektørens område. 9

12 Erhvervsudvalget s møde den Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilles, idet udvalget tilkendegiver, at Nærdemokrati bør placeres under Kommunaldirektørens område. Medhat Khattab (I) tilkendegiver, at Integration bør placeres under Kultur, Plan og Erhverv samt understreger vigtigheden af, at turisme prioriteres højst. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indstilles, idet "Nærdemokratiudvalget" bør placeres under Kommunaldirektørens område. Medhat Khattab (I) tilkendegiver, at Integration bør placeres under Kultur, Plan og Erhverv samt understreger vigtigheden af, at turisme prioriteres højst. 11. Udpegning af medlemmer til ansættelsesudvalget for direktørstilling i Kultur, Plan og Erhverv 09/4629 Beslutningstema: Udpegning af politikere til deltagelse i direktøransættelse for Kultur, Plan og Erhverv. Sagsfremstilling: I henhold til Økonomiudvalgets beslutning vedrørende procedure for ansættelse af direktør i Kultur, Plan og Erhverv, skal der udpeges tre politikere fra henholdsvis Erhvervsudvalget og Udvalget for Kultur og Planlægning til deltagelse i ansættelsesudvalget for ansættelse af direktør i Kultur, Plan og Erhverv. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Morten Petersen (V) Niels Høite Hansen (V) Bruno Hansen (F) Beslutning i Erhvervsudvalget den : Christian Ulrich (C) Hanne Klit (A) Jesper Kiel (Ø) 12. Forslag til beskæftigelsesprojekter for misbrugere i behandling 07/45075 Beslutningstema: Socialchef Finn Boye deltager i mødet. 10

13 Erhvervsudvalget s møde den Sagsfremstilling: Erhvervsudvalget godkendte på møde d. 24. april 2008 jobcentrets nye beskæftigelsesstrategi. I forbindelse med den videre behandling i Økonomiudvalg og Byråd blev det besluttet at udsætte den del af strategien, der vedrørte de eksisterende misbrugsprojekter, Kedlen og Gården. Begrundelsen for at udsætte den del af beslutningen, var et ønske om at afvente den eksterne evaluering af det puljefinansierede projekt "Kedlen", som udløb med udgangen af juni 2008, samt Byrådets temadrøftelse om misbrug d. 27. januar I den mellemliggende periode har jobcentret, i dialog med Direktørområde Social og Sundhed, kigget på mulighederne for alternative beskæftigelsesrettede tilbud for misbrugere i behandling. På mødet vil Jobcenterchef Birgit Bagge fremlægge de muligheder, der har været drøftet. I følge registreringer i Arbejdsmarkedsportalen var der ved udgangen af 2008 ca. 35 kontanthjælpsmodtagere under 30 år og ca. 65 kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der er registreret med misbrug som en væsentlig barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Misbrugsbarrierer kan være i forhold til alkohol, hash eller andre stoffer. De nævnte antal dækker alene kontanthjælpsmodtagere, hvor misbruget er kendt og registreret som en væsentlig barriere, det forventes at der i Svendborg vil være flere personer, hvor misbruget endnu ikke er erkendt eller registreret. For unge under 30 år med misbrugsproblemer har der været drøftet 2 muligheder: Gården i sin nuværende form er beskrevet i det vedlagte bilag. Den ene mulighed er, at Gården bibeholdes i sin nuværende form som et beskæftigelsesrettet tilbud, dog suppleret med en styregruppe og ekstern supervision.styregruppen etableres med det formål at følge indsatsen og sikre sparring på forbedringer/nye tiltag. I styregruppen vil Ungebehandlingen, Team 4-5, jobkonsulenter og andre relevante samarbejdspartnere være repræsenteret. I forhold til supervision til de medarbejdere, der er tilknyttet Gården, har Behandlingscentret tilbudt at give supervision. Denne mulighed vil være udgiftsneutral for Erhvervsudvalgets budgetområde. Nyt aktiveringsprojekt for unge alkohol og hashmisbrugere - Projektet er inspireret af et tidligere amtskommunalt projekt "TranZit". Målgruppen er unge i alderen år med et så problematisk forbrug/misbrug af hash og alkohol, at de ikke er kommet i gang med uddannelse/arbejde. I projektet arbejdes med motivation for ophør, fysisk aktivitet og struktur i dagligdagen. Vedlagt dagsordenen er et idéoplæg. Deltagerne i projektet kan efter behov deltage i behandling sideløbende og uafhængigt af deltagelse i projektet. Udgifterne til projektet vil primært være løn til 2 medarbejdere organiseret under Behandlingscenter Svendborg samt drift. Jobcentrets jobkonsulenter er tilknyttet projektet mhp. at afklare deltagernes uddannelsesbehov og erhvervsønsker, samt iværksætte tiltag herfor. Modellen er således, at Socialafdelingen er entreprenør for Jobcenteret, der driver tilbuddet iht. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvilket er samme fremgangsmåde som Odense Kommune benyttede i projekt "TranZit". De skønnede udgifter til projektet er ca. 1 mio.kr. årligt. 11

14 Erhvervsudvalget s møde den For personer over 30 år med misbrugsproblemer eksisterer der i dag ikke et tilbud efter at det puljefinansierede projekt Kedlen ophørte. For denne målgrupper har der ligeledes været drøftet 2 muligheder. Individuelle coachtilbud. Som beskrevet i det oprindelige oplæg til den nye beskæftigelsesstrategi kan misbrugere over 30 år tilbydes individuelle coach-tilbud. Coachtilbuddet er tilrettelagt til borgere der har komplekse barrierer i forhold til de øvrige beskæftigelsesrettede tilbud. Coachen fungerer som motivator og tovholder i forhold til den nødvendige "parallelindsats". Det er en forudsætning for at deltage i et coachforløb, at deltageren er i et stabilt behandlingsforløb. Dette tilbud er udgiftsneutralt for Erhvervsudvalgets budgetområde. Etablering af et nyt tilbud for misbrugere over 30 år (Genetablering af Kedlen). Et nyt alternativt tilbud for misbrugere over 30 år tager udgangspunkt i erfaringerne fra Kedlen. Vedlagt dagsordenen er et uddrag af den oprindelige projektbeskrivelse, som er udgangspunktet for en genetablering. I lighed med det oprindelig projekt nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Jobcenteret og Behandlingsafdelingerne,. Det endelige regnskab var en udgift på 2,2 mio. kr. for projektperioden på 27 mdr. Det foreløbige skøn for genetablering af Kedlen er på den baggrund ca. 1 mio. kr. årligt. Jobcentrets vurdering af mulighederne. I forhold til målgruppen af unge under 30 år vil et nyt aktiveringstilbud øge muligheden for en koordineret og samlet "parallelindsats" med størst mulig udbytte. Projektet vil være en mulighed for at afprøve konkrete samarbejdsmuligheder mellem Jobcentret og Socialafdelingen. Det vurderes, at der ved at etablere et formaliseret samarbejde og forankre medarbejderne med et fagligt bagland i Behandlingscentret vil opnås et højere udbytte end i det eksisterende projekt Gården. Der forventes ikke at være personer i målgruppen til begge projekter. I forhold til målgruppen over 30 år vurderes det, at en optimal løsning er en kombination af både det individuelle coachtilbud og en genetablering af Kedlen. Det vurderes, at målgruppen er stor nok til 2 projekter. Da der jf. afsnittet Økonomiske konsekvenser ikke kan peges på egenfinansiering af alle fire tilbud, anbefaler Jobcentret, at Gården afvikles og der etableres et nyt aktiveringsprojekt for unge. Baggrunden for anbefalingen er, at landsdækkende udmeldinger, herunder Beskæftigelsesregionens seneste opfølgningsrapport påpeger et behov for at unge-indsatsen på alle områder styrkes og prioriteres i 2009, hvilket i er overensstemmelse med Svendborgs Beskæftigelsesplan for Økonomiske konsekvenser: Gården suppleret med styregruppe og supervision vil være udgiftsneutral i forhold til det eksisterende budget. Nyt aktiveringsprojekt for unge forventes brutto at koste ca. 1 mio. kr. årligt, der primære vedrører aflønning af 2 fagpersoner i Behandlingscenter Svendborg samt øvrige driftsomkostninger. De jobkonsulentressourcer der skal tilknyttes projektet forventes som udgangspunkt at medføre merudgifter. 12

15 Erhvervsudvalget s møde den Individuelt coachtilbud er en del af den eksisterende tilbudsvifte på Danmarksvej og vil være udgiftsneutralt i forhold til det eksisterende budget. Genetablering af Kedlen forventes brutto at koste ca. 1 mio. kr. årligt. Mulig finansiering : Såfremt Gården afvikles vil der blive frigjort lønudgifter svarende til brutto 0,5 mio. kr. De resterende brutto 0,5 mio. kr. ved etablering af ét af de nye tilbud forventes finansieret indenfor rammen. Der vil ikke kunne peges på finansiering indenfor rammen til mere end et nyt tilbud, og kun under forudsætning af at Gården afvikles. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget drøfter de fremlagte muligheder. Bilag: Åben - Bilag vedr. Gården.doc Åben - Bilag vedr. Kedlen Åben - Bilag vedr. nyt aktiveringstilbud Beslutning i Erhvervsudvalget den : Oversendt til udvalgets februar møde. Der arrangeres en besigtigelse af Gården. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Inden for en ramme på 1 mio. kr. videreføres Gården og der etableres et forsøg med "TranZit". Sagen rejses i budgetforhandlingerne. 13. Eventuelt Beslutning i Erhvervsudvalget den : Intet 13

16 Erhvervsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mogens Johansen Niels Høite Hansen Medhat Khattab Jens Munk Jesper Kiel Hanne Klit Christian Ulrich 14

17 Bilag: 5.1. Integrationspolitik - fokusområder - implementering ja n 09 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 407/09

18 Svendborg kommunes Integrationspolitik (udkast januar 09) Formål: Svendborg Kommunes Integrationspolitik har til formål at fremme integrationen i kommunen. Integrationspolitikken skal sikre en sammenhængende og gennemsigtig kommunal integrationsindsats inden for og på tværs af de enkelte direktørområder. Vision: Muligheder, ret og pligt: Svendborg Kommune respekterer den enkelte borgers integritet uanset etnisk og kulturel baggrund og forventer samtidig, at alle deler rettigheder og pligter. Sammenhængskraft Svendborg Kommunes Integrationspolitik skal bidrage til at øge sammenhængskraften og mindske afstanden mellem kommunens borgere. Medborgerskab Gennem sin integrationspolitik støtter Svendborg Kommune sine borgere med den indsats, der skal til for at nedbryde barrierer for den enkeltes aktive medborgerskab. Indhold: For at øge og sikre sammenhængskraften mellem alle dele af samfundslivet i Svendborg kommune, skal integrationen mellem kommunens borgere - uanset etnisk og kulturel baggrund være et centralt opmærksomhedspunkt og medtænkes på alle niveauer i organisationen. Integrationsprocessen udvikles i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde og skal føre frem til, at borgernes muligheder og deltagelse i tilbud og aktiviteter ikke bestemmes af etnicitet eller kultur. Kommunens ansatte skal møde borgerne med professionalisme, myndighed og respekt, så alle bevarer værdigheden og den personlige integritet. Professionalisme: Ingen særbehandling, men individuelle tilbud for at sikre lige muligheder. Myndighed: Tydelige krav om borgerens deltagelse i uddannelse og arbejdsliv og forventning om aktivt medborgerskab. Respekt: Det professionelle møde er præget af gensidig respekt og fleksibilitet. 1

19 Uanset etnicitet og kultur skal alle borgere mødes med samme muligheder og samme krav. Det omfatter blandt andet Pligt til aktiv forældredeltagelse i børns dagtilbuds- og skolehverdag. Pligt til aktiv indsats for at opnå og fastholde selvforsørgelsesstatus. Ret til deltagelse i lokalsamfundets tilbud. Ret til vejledning og rådgivning om muligheder og krav. Svendborg kommune erkender, at ikke alle i udgangspunktet har samme muligheder for at indgå på lige fod i fællesskabet. Det gælder både for danskere og medborgere af anden etnicitet eller kultur. I alle disse forhold gælder det, at det enkelte menneske bør mødes, hvor det er, og støttes med de ressourcer, der er fornødne og bestemt af gældende lovgivning. Svendborg kommunes integrationspolitik sigter mod at grundfæste og virkeliggøre oplevelsen af medborgerskab. På denne basis til vi sikre lige muligheder og stille lige krav til alle borgere samtidig med, at vi anerkender forskellighed. Det danske samfunds demokratiske værdier er grundlaget for borgernes aktive deltagelse i alle dele af samfundslivet. Blandt disse danske kerneværdier er accepten af ligestilling uanset køn og etnicitet, borgernes grundlovssikrede demokratiske rettigheder, herunder religionsfrihed, og respekten for kulturel mangfoldighed. 2

20 Integrationspolitiske fokusområder Økonomiudvalget Etnisk ligestilling i Svendborg Kommunes personalesammensætning Personalepolitisk skal det prioriteres og måles, at den etniske sammensætning af personalet afspejler gældende forhold i Svendborg Kommune, hvad angår borgere i den erhvervsaktive alder. Erhvervsudvalget Iværksætteri Styrke og udvikle iværksætterindsatsen blandt de etniske minoriteter, herunder etablere nye tiltag, der kan fremme den enkelte iværksætters forståelse for procedurer og regler og derved bidrage med fornødne forudsætninger for succes. Selvforsørgelse Identificere og kvantificere målgrupperne. Igangsætte tiltag, der på kort sigt kan bryde kvindernes isolation fra passivt til aktivt medborgerskab og på længere sigt (ved brug af allerede eksisterende lovgivning) kan inkludere målgrupperne i den lokale arbejdsstyrke. (Jf. AKF-workingpaper Familieforsørgede indvandrerkvinders muligheder og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse, 2008). Børn- og Unge udvalget Uddannelse / ungdomsuddannelse Fokus på effekten af ordinære og ekstraordinære skole/uddannelsestilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk, overvågning af frafalds- og færdiggørelsesprocenter, samt indsamling og fællesgøring af erfarings- og vidensgrundlag vedrørende foranstaltninger, der har dokumenteret effekt. Helhedsplanen Hømarkområdet Fokus på målbare effekter af igangsatte udviklingstiltag i det boligsociale område Hømarken. Dette omfatter erhvervelse af et samlet erfarings- og vidensgrundlag vedrørende de integrationspolitiske indsatsområder, der har dokumenteret effekt, herunder opsamling af dokumenterede effekter fra udviklingsstillingen Nøddeknækkeren. 3

21 Socialudvalget / Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Social- og sundhedsuddannelserne Fokus på etniske minoriteters optagelse på Social- og Sundhedsuddannelserne. Kultur- og Planudvalget Kultur og idrætsliv Udvikle nye strategier og metoder, der kan motivere børn & unge med anden etnisk baggrund til aktivt medborgerskab gennem deltagelse i kommunens kultur- og idrætsliv. 4

22 Administrativ forberedelse af integrationspolitikken - og opfølgning heraf Forslag til overordnet Integrationspolitik præsenteres for direktionen. Forslaget indstilles efterfølgende til fremlæggelse for det politiske niveau med henblik på vedtagelse. Forslaget behandles i Erhvervsudvalget efter høring af Integrationsrådet. Direktionen ansætter en koordinator, som får ansvaret for den efterfølgende implementering af den overordnede Integrationspolitik inden for og på tværs af - de enkelte direktørområder. Ansættelsen afventer ikrafttræden af den forestående administrative strukturændring. Når Byrådet har vedtaget den overordnede integrationspolitik, starter processerne "bottom-up" inden for hvert enkelt direktørområde. Det er her, de enkelte direktørområder bl.a. fastlægger deres egne benchmarks og dermed sætter de mål, de vil måles på, og i disse processer er koordinatoren den koordinerende og opfølgende kraft. Central koordinering og opfølgning skal sikre, at der skabes lokalt ejerskab til de processer, der skal formulere og forankre integrationspolitiske strategier, handleplaner og mål i de enkelte direktørområder. Den centrale koordinering og opfølgning er afgørende, idet de respektive direktørområder kan tænkes at arbejde i forskellige tempi og med forskellig dybde. Koordinering og opfølgning etableres centralt sammen med ansvaret for årlige rapporteringer fra de enkelte direktørområder til det politiske niveau. Integrationskoordinatoren deltager aktivt i alle direktørområders arbejde med implementering af den overordnede integrationspolitik. Derved sikres ansvaret for at måle på de overordnede integrationspolitiske visioner og mål. Integrationskoordinatoren er samtidig ansvarlig for at holde det politiske og administrative niveau opdateret med hensyn til national og EU lovgivning samt distribuere viden om best practise fra andre kommuner inden for integrationsområdet. Integrationsrådet inddrages løbende i implementeringen af integrationspolitikken. 5

23 Bilag: 7.1. Årsstatistik 2008 fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27062/09

24 Årsstatistik 2008 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn

25 Indhold Beskæftigelsesankenævnet:...1 Det Sociale Nævn:...1 Generelle bemærkninger om nævnenes arbejde:...2 Generelt om statistikken:...3 Skemaoversigt...8

26 Beskæftigelsesankenævnet: Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark har i 2008 truffet afgørelser. I 64,4 % af sagerne har nævnet stadfæstet kommunernes og jobcentrenes afgørelser. I 26,7 % af sagerne har nævnet hjemvist, ophævet eller ændret afgørelserne. 9 % af afgørelserne udgør en restgruppe, bestående af afvisninger pga. overskredet klagefrist, bortfald, oversendelser til anden myndighed og lignende. Det fremgår af skema 2, hvordan de forskellige afgørelsestyper fordeler sig på de syddanske kommuner. I skema 1 kan man se, hvordan nævnets afgørelser har fordelt sig på de forskellige sagstyper. Sager om sygedagpenge har fyldt ganske meget gennem hele året. De udgør således næsten halvdelen af det samlede antal afgørelser. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 11,1 uger. (Målet i statsforvaltningens resultatkontrakt med Velfærdsministeriet er 13 uger.) 44 % af sagerne er blevet behandlet på møde, mens resten er behandlet administrativt efter bemyndigelse jf. retssikkerhedslovens 71, stk. 2. (Målet i statsforvaltningens resultatkontrakt med Velfærdsministeriet er min. 40 % samlet for de to nævn) Nævnet har afholdt 32 møder i Der behandles ca sager pr. møde. Det Sociale Nævn: Det Sociale Nævn i Syddanmark har i 2008 truffet afgørelser. I 60,3 % af sagerne har nævnet stadfæstet kommunernes afgørelser. I 28,2 % af sagerne har nævnet hjemvist, ophævet eller ændret afgørelserne. 11,5 % af afgørelserne udgør en restgruppe, bestående af afvisninger pga. overskredet klagefrist, bortfald, oversendelser til anden myndighed og lignende. Det fremgår af skema 4, hvordan de forskellige afgørelsestyper fordeler sig på de syddanske kommuner. I skema 3 kan man se, hvordan nævnets afgørelser har fordelt sig på de forskellige sagstyper. Sager efter serviceloven dominerer med godt halvdelen af det samlede antal afgørelser, hvilket ikke er overraskende, eftersom denne sagstype rummer mange forskellige sager, spændende fra fx handicapbiler til samvær med anbragte børn. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 13,2 uger. (Målet i statsforvaltningens resultatkontrakt med Velfærdsministeriet er 13 uger.) 40 % af sagerne er blevet behandlet på møde, mens resten er behandlet administrativt efter bemyndigelse jf. retssikkerhedslovens 71, stk. 2. (Målet i statsforvaltningens resultatkontrakt med Velfærdsministeriet er min. 40 % samlet for de to nævn) Nævnet har afholdt 30 møder i perioden. Der behandles ca sager pr. møde. ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

27 Generelle bemærkninger om nævnenes arbejde: Beskæftigelsesankenævnet har 8 medlemmer, heraf 1 fra Beskæftigelsesregionen, 2 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra LO, 1 fra AC/FTF, 1 fra KKR (kommunerne), 1 fra Dansk Handicapforbund og formanden (Direktøren for Statsforvaltningen eller hvem han/hun bemyndiger) Det Sociale Nævn har 3 medlemmer, heraf 1 fra KKR (kommunerne), 1 fra Dansk Handicapforbund og formanden (som ovenfor) Vi har bruttolister over medlemmerne, hvor vi som udgangspunkt har 5 medlemmer af hver slags på begge nævn. Møderne fordeles mellem disse medlemmer for et år ad gangen og således, at alle deltager i lige mange møder. Nævnsmøderne er derfor ikke nødvendigvis bemandet med de samme personer fra gang til gang, hvilket stiller særlige krav til nævnssekretariatet bl.a. mht. koordinering af egen praksis. Nævnssekretariatet afholder altid et sagsbehandlermøde efter hvert nævnsmøde, hvor vi samler op efter dagens møde, ligesom der afholdes ugentlige møder i mindre grupper hvor man bl.a. drøfter konkrete sager. Nævnssekretariatet er pt. bemandet med 36 personer, hvoraf langt størstedelen er jurister. Vi har dog også enkelte socialrådgivere og sagsbehandlere med en administrativ uddannelse. Alle praktiske opgaver i forbindelse med afholdelse af møderne samt indledende sagsbehandlingsskridt mv. varetages af 4 nævnssekretærer. Kontorchef Hannah Brandt er formand på begge nævn. Hun suppleres af 4 faglige koordinatorer, som er juridiske fuldmægtige med lang erfaring på nævnsområdet. Disse fungerer på skift som formænd på ca. halvdelen af møderne. Der afholdes årlige fællesmøder mellem sekretariatet og nævnsmedlemmerne, hvor vi drøfter forskellige emner af såvel praktisk som indholdsmæssig karakter. Næste fællesmøder afholdes i februar Nævnssekretariatet har en telefonvagt, hvor sagsbehandlere fra kommuner og jobcentre i Syddanmark kan få vejledning. Telefonvagten har direkte numre, som går uden om statsforvaltningens almindelige omstilling. Telefonvagten benyttes meget. Da telefonvagten ikke dækker vejledning af borgerne, fremgår telefonnumrene ikke af statsforvaltningens hjemmeside, men er meddelt direkte til kommuner og jobcentre. Nævnssekretariatet har i 2008 gennemført forskellige LEAN tiltag bl.a. med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Nævnssekretariatet har gennemført 2 praksisundersøgelser i Undersøgelsen i første halvår af 2008 drejede sig om tilkendelse af førtidspension. Undersøgelsen i andet halvår af 2008 drejede sig om kommunernes sagsbehandling i sager om sygedagpenge, som var ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

28 blevet hjemvist af Beskæftigelsesankenævnet pga. forskellige fejl. Begge undersøgelsesrapporter kan findes på under publikationer. Generelt om statistikken: Det fremgår af skema 2 og 4 hvor mange afgørelser de enkelte kommuner har fået i de forskellige afgørelseskategorier. Som vores statistiksystem er opbygget pt., har vi desværre ikke mulighed for at specificere dette yderligere. Man kan således ikke få oplyst fx om en bestemt sagstype dominerer blandt hjemvisningerne. Det fremgår dog af skemaerne 1 og 3, hvor mange sager hver kommune har haft til behandling inden for hver sagstype. Spørgsmål vedr. denne halvårsstatistik kan rettes til kontorchef Hannah Brandt, tlf eller mail hbsyd@statsforvaltning.dk ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

29 Skema 1 Afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet 2008, opgjort efter sagstyper Hovedgruppe DPL LAS LAB IL PL RSL HIE I alt Assens Billund Esbjerg Fanø 1 1 Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Total DPL: Dagpengelov, ny og gammel LAS: Lov om aktiv socialpolitik LAB: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats IL: Integrationsloven PL: Lov om social pension og lov om højeste, mellemste mv førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven HIE: Lov om handicappede i erhverv ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

30 Skema 2 Afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet for 2008, opgjort efter afgørelsestyper Afgørelse Afvisning Hjemvisning Ophævelse Stadfæstelse Ændring I alt Assens Billund Esbjerg Fanø 1 1 Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Total ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

31 Skema 3 Afgørelser i Det Sociale Nævn for 2008, opgjort efter sagstyper Hovedgruppe LAS IL PL (ny) PL (gl) SL Diverse I alt Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Total LAS: Lov om aktiv socialpolitik (fx enkeltudgifter, hjælp til sygebehandling mv.) IL: Integrationsloven (fx boligplacering, enkeltudgifter mv.) PL(ny): Lov om social pension (fx diverse tillæg folkepensionister, tilbagebetaling, beregning, udbetaling mv) PL (gl.): Lov om højeste, mellemste mv. førtidspension (fx diverse tillæg, tilbagebetaling, beregning, udbetaling mv.) SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) Div.: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering) ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

32 Skema 4 Afgørelser i Det Sociale Nævn 2008, opgjort efter afgørelsestyper Afgørelse Afvisning Hjemvisning Ophævelse Stadfæstelse Ændring I alt Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Total ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

33 Skemaoversigt Skema 1. Skema 2. Skema 3. Skema 4. Afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet 2008, opgjort efter sagstyper...4 Afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet for 2008, opgjort efter afgørelsestyper...5 Afgørelser i Det Sociale Nævn for 2008, opgjort efter sagstyper...6 Afgørelser i Det Sociale Nævn 2008, opgjort efter afgørelsestyper...7 ÅRSSTATISTIK BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET OG DET SOCIALE NÆVN

34 Statsforvaltningen Syddanmark Storetorv Aabenraa Tel

35 Bilag: 8.1. Skema erhvervudvalget Erhvervsudvalget februar 2009 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27220/09

36 Oversigt over Jobcenterets ankesager Erhvervsudvalget 2008 Hermed fremlægges Jobcentrets egen statistik over sager afgjort i Beskæftigelsesankenævnet. Oversigtsskemaet er en summering over registrerede sager i hele På de efterfølgende sider er et kort resumé af afgørelsen i de sager, der er afgjort siden Erhvervsudvalget senest behandlede statistikken. Oversigtsskema Lovgivning Antal afgørelser Afviste Hjemvisning Ændring Ophævelse Stadfæstelse DPL (sygedagpenge) LAB (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) LAS (Lov om aktiv socialpolitik) PL (pensionslov) Samlet

37 Kort resumé af sager der er afgjort oktober-december Lov Klage Afgørelse Begrundelse 8/ DPL Stop af sygedagpenge Hjemvisning Afgørelsen er truffet på et ufuldstændigt grundlag, ressourceprofil er mangelfuld. 8/ DPL Stop af sygedagpenge Hjemvisning Kommunen har ikke haft tilstrækkelig grundlag for raskmelding. Endvidere er der lagt vægt på manglende brug af retsikkerhedlovens 7a. Ressourceprofil skal opdateres inden ny afgørelse 8/ DPL Stop af sygedagpenge Ændring Afgørelse kan ikke alene træffes pba. lægelige oplysninger, der burde være foretaget arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger 16/ DPL Standsning af sygedagpenge 16/ DPL LAS Stop af sygedagpenge Stop af revalideringsydelse Tilkendelse af revalidering Stadfæstelse Ophævelse Stadfæstelse Hjemvisning Borgeren opfylder ikke betingelserne for forlængelse. Helbredsforholdene er så uafklarede at der ikke er mulighed for arbejdsprøvning Revalidering er forsat overvejende sandsynligt Borger følger ikke jobplan og har dermed ikke ret til revalideringsydelse Nævnet finder ikke at Jobcenteret har dokumenteret baggrunden for tilkendelse af revalidering eller taget stilling til klage herover. 29/ DPL Stop af sygedagpenge Afvisning Der er ikke klaget inden udløbet af klagefristen 29/ DPL Stop af sygedagpenge Stadfæstelse Borgeren har undladt at medvirke ved

38 Lov Klage Afgørelse Begrundelse kommunens opfølgning, da denne er udeblevet fra samtale 30/ LAB Afslag på fleksjob Stadfæstelse Det vurderes ikke, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat så det kan udelukkes at der kan opnås beskæftigelse på ordinære vilkår. 30/ DPL Stop af sygedagpenge Ændring Det er ikke godtgjort, at borgeren har undladt at medvirke ved opfølgning 30/ DPL Stop af sygedagpenge Ophævelse Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst. Der er truffet afgørelse mens man afventede statusattest fra læge og undersøgelse på sygehus 12/ DPL Stop af sygedagpenge Stadfæstelse Borgeren er ikke berettiget til sygedagpenge, da pågældende er udeblevet fra opfølgningssamtale 20/ DPL Stop af sygedagpenge Stadfæstelse Hjemvisning Trods forlængelse ud over 52 uger har det ikke været muligt at afklare arbejdsevnen Kommunen bør tage stilling til om der er grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, hvilket vil kunne medføre en 20/ LAS LAB Stop af revalideringsydelse Afslag på ændring af jobplan Stadfæstelse forlængelse efter Borgeren er ikke berettiget til ændring af jobplan fra revalidering til ergoterapeut til sygeplejerske, da der ikke er væsentlige ændringer i borgeren helbredssituation eller i arbejdsmarkedet 20/ DPL Stop af sygedagpenge Tiltrædelse Borgeren kan ikke betragtes som fuldt uarbejdsdygtig, da vedkommende oplyser, at et andet erhverv godt kan varetages, men at borgeren ikke ønsker erhversskifte 26/ PL Tidspunkt for førtidspension Stadfæstelse Det vurderes ikke at der er grundlag for at ændre tilkendelsestidspunktet i pensionssagen, på baggrund af for lang sagsbehandlingstid, da

39 Lov Klage Afgørelse Begrundelse borgeren fra starten afviste ansøgning på det foreliggende grundlag 27/ DPL Stop af sygedagpenge Stadfæstelse Borgeren kan ikke anses som fuldt uarbejdsdygtig, da vedkommende ikke er afskåret fra at påtage sig arbejde ud fra en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden 27/ DPL Stop af sygedagpenge Ændring Kommunen pålægges at iværksætte arbejdsprøvning eller anden afklaring, da der ikke er berettigelse til at træffe afgørelse om at borgeren ikke er uarbejdsdygtig pga. sygdom 1/ DPL Stop af sygedagpenge Ophævelse Hjemvisning 2/ DPL Ophør af sygedagpengerefusion 3/ DPL Stop af sygedagpenge og afslag på revalidering Stadfæstelse Stadfæstelser Kommunen skal udarbejde en ressourceprofil i samarbejde med borgeren. Det er angivet at den eksisterende er udarbejdet af anden aktør alene. Det anses ikke realistisk at borger kan vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked uden yderligere hjælp eller afklaring. Endvidere vægt på at retsikkerhedslov 7a ikke er inddraget Arbejdsgiver har ikke ret til refusion af sygedagpenge da borgeren er fritstillet og står til rådighed for andre arbejdspladser Nævnet finder ikke at borgeren kan anses for uarbejdsdygtig, ej heller at det er godtgjort at der er begrænsninger i arbejdsevnen i et omfang der omfatter borgeren af revalideringsbestemmelserne 3/ DPL Stop af sygedagpenge Stadfæstelse Der er ikke grundlag for forlængelse. Borgeren har ikke ønsket at deltage i de af læge og psykiater foreslåede behandlinger 3/ DPL Stop af sygedagpenge Stadfæstelse Nævnet finder ikke, at nogen af betingelserne for forlængelse er til stede 10/ DPL Stop af sygedagpenge Stadfæstelse Borgeren har ikke medvirket til opfølgning, og