AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Miljø- og Energiudvalget. Mødet den , kl. 08:30. Aalborg Forsyning, Varme, Hjulmagervej 20, Aalborg

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Aalborg Forsyning, Varme, Hjulmagervej 20, Aalborg

2 1. Godkendelse af dagsorden Forsyningsvirksomhederne - årsregnskab Miljø- og Energiforvaltningen - overførsel fra 2013 til Tillægsbevillinger Miljø- og Energiforvaltningen - Kompetencefordeling for opgaver inden for vandløb og vandplaner studietur Vandforsyningsplanlægning - takst for grundvandsbeskyttelse for VSK Vandforsyningsplanlægning - takst for Vandsamarbejde Hals, Grundvandsbeskyttelse Vandforsyningsplanlægning - bidrag til Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land og Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse i Vandforsyningsplanlægning indvindingstilladelse, Ejdrupvej 12 og Savhøjvej 2, 9240 Nibe Vandforsyningsplanlægning midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med opførelse af erhvervs- og kontorhus, Alexander Foss Gade, 9000 Aalborg Vandforsyningsplanlægning Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg Varmeplanlægning - Ændring af områdeafgrænsningen fra individuel opvarmning til kollektiv forsyning med fjernvarme Klokkevej 1C, Dall Villaby. Projektgodkendelse Miljø - Orientering om Beretning for miljøområdet 2013 samt Tilsynsplan for miljøområdet Miljø - Vandløbsvedligeholdelse Aalborg-metoden Miljø - Vandplanprojekter - status på vandløbsindsatser i 1. planperiode Orientering/besøg hos Varme Orientering fra diverse selskaber mv Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 22. Orientering fra diverse selskaber mv Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt. 57

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Afbud Aalborg Forsyning, Varme, Hjulmagervej 20, Aalborg Lene Krabbe Dahl Lasse Frimand Jensen Fraværende Anna Kirsten Olsen ved punkt 13, 18, 19, 20, 21, 22 og 24 Lars Peter Frisk ved punkt 6 Til stede Søren Gais Kjeldsen og Jane Risager Nils Ove deltog under behandlingen af punkt 1-12 og Jan Brandsen deltog under behandlingen af punkt 2 og 3 Martin Bitsch deltog under behandlingen af punkt 2 Jane Stampe deltog under behandlingen af punkt 2-3, 6-13 og Inger Kristensen deltog under behandlingen af punkt 4 Michael Damm deltog under behandlingen af punkt 4, og 23 Flemming Kielgast deltog under behandlingen af punkt 12 Klaus Kolind-Hansen deltog under behandlingen af punkt 11 Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Forsyningsvirksomhederne - årsregnskab Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til byrådet, at det økonomiske regnskab 2013 med tilhørende beretning samt resultatcenterregnskab for AK Indkøb godkendes og afgives til revision, at endelige anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften udgør 2 mio. kr. eller mere, godkendes og afgives til revision, samt at Grønt Regnskab 2013 godkendes. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til, at status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats for 2013 godkendes, at årsrapporter 2013, revisionsprotokollater for Aalborg Forsyning, Gas - Naturgas Net og Naturgas Salg samt Aalborg Forsyning, Varme - Decentrale Kraftvarmeværker godkendes og underskrives med henblik på forelæggelse for byrådet som led i behandlingen af regnskab 2013, at de frivilligt aflagte interne årsrapporter 2013 og revisionsprotokollater for Aalborg Forsyning, Gas Bygas samt Aalborg Forsyning, Varme og Aalborg Forsyning, Renovation godkendes, at tiltrædelsesprotokollat for Aalborg Forsyning, Renovation godkendes. Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering - Beretning 2013 for Energicenter Aalborg. Sagsbeskrivelse Kommunal-økonomiske regnskaber I lighed med tidligere år omfatter de kommunale regnskaber et sæt regnskaber med bemærkninger, en samlet beretning samt specialregnskab for resultatcentret AK Indkøb. Som en del af den samlede beretning har der på Miljø- og Energiudvalgsmøde den 19. marts 2014 (punkt 12) været forelagt en tværgående artikel omhandlende bæredygtighed mv. I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af anlægsregnskaber er der endvidere udarbejdet oversigt over Forsyningsvirksomhedernes endelige anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere. Grønne regnskaber 2013 Det er nu 18. gang, Forsyningsvirksomhederne udarbejder grønne regnskaber efter, at de første frivillige regnskaber blev indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for regnskabsåret Møde den Side 2

5 Fra og med 2003 er der regnskabspligt for Aalborg Forsyning, Varmes reservecentraler med en effekt på mere end 50 MW samt for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Det er valgt at udarbejde frivillige grønne regnskaber for Forsyningsvirksomhedernes øvrige virksomheder. Dog indberettes disse ikke til Miljøstyrelsen, som har overtaget Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forpligtelser på dette område. Årsrapporter udarbejdet i henhold til Årsregnskabsloven I henhold til lovgivningen er det et krav, at der udarbejdes årsrapporter i henhold til Årsregnskabsloven for naturgasaktiviteterne Naturgas Net og Naturgas Salg under Aalborg Forsyning, Gas samt Decentrale Kraftvarmeværker under Aalborg Forsyning, Varme. Med henblik på at være på forkant i forhold til eventuelle kommende tilsvarende lovgivningskrav, som vi har set på vandområdet, har Forsyningsvirksomhederne på frivillig basis udarbejdet interne årsrapporter efter Årsregnskabsloven for de resterende dele af energisektoren, nemlig for Aalborg Forsyning, Gas - Bygas og for Aalborg Forsyning, Varme. Endvidere er der på grundlag af udarbejdet intern åbningsbalance / udarbejdet intern årsrapport for Aalborg Forsyning, Renovation - ligeledes på frivillig basis. Modsat de kommunale regnskaber skal årsrapporter, der udarbejdes i henhold til Årsregnskabslovens regler, være revideret af den eksterne revision inden bestyrelsesbehandling. Revisionsprotokollater forelægges derfor - som den umiddelbare bestyrelse for de forannævnte regnskabsområder - til godkendelse sammen med årsrapporterne. Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats Miljø- og Energiforvaltningen har, som opfølgning på plan for ressource- og energispareindsats for , der blev godkendt af Forsyningsvirksomhederne den 6. marts 2013 (punkt 10), udarbejdet en status for ressource- og energispareindsatsen i 2013 for Aalborg Forsyning, Gas, Varme og Renovation. Data for realiserede energibesparelser er indberettet til Dansk Fjernvarme i henhold til gældende aftale og lovgivning. Status for sektorer overført fra andre forvaltninger Beredskab og Parkeringskontrol Fra 1. januar 2014 overføres Redningsberedskabet samt Parkeringskontrolområdet til Miljø- og Energiforvaltningen fra Borgmesterens Forvaltning. Beredskabsområdet er fortsat underlagt Beredskabskommissionen. Regnskabsmæssigt er der på Beredskabsområdet (drift) et merforbrug på 1,8 mio. kr., som forventes overført til Merforbruget skyldes primært byggeri af ny brandstation i Nibe. Parkeringskontrolområdet har for 2013 et merforbrug på 2,1 mio. pga. manglende indtægter. Dette beløb forventes også overført til Møde den Side 3

6 Beredskabsområdet har et igangværende anlægsprojekt vedrører etablering af radiokommunikation via SINE nettet. Politisk blev hele projektets budget for 2013 på kr. overflyttet til Forbruget i 2013 på kr. forventes derfor også overført til Beskrivelsen af regnskaber, indsatser og resultaterne for henholdsvis Beredskabet og Parkeringskontrolområdet indgår i det samlede regnskabsmateriale for Borgmesterens Forvaltning. Miljø Fra 1. januar 2014 overføres Miljøområdet til Miljø- og Energiforvaltningen. Regnskabsmæssigt er der på sektor Miljø (drift) et mindreforbrug i regnskab 2013 på 0,7 mio. kr. I 2013 er der til den administrative del af miljøopgaverne desuden et budget på sektor Administration under Teknik- og miljøforvaltningen. Her var der i 2013 et merforbrug på 0,6 mio. kr. På sektor Miljø (anlæg) er der et samlet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. vedr. 4 anlægsprojekter. Der er primært mindreforbrug vedrørende anlægsrammen til Vandhandleplaner. Beskrivelsen af regnskaber, indsatser og resultater på sektor Miljø vil indgå i det samlede regnskabsmateriale for Teknik- og Miljøforvaltningen, der sendes til behandling i Magistraten og byrådet den 28. april Følgende bilag er vedhæftet: Aalborg Forsyning, Administration - Kommunal-økonomisk Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Bygas - revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 Aalborg Forsyning, Bygas - revisionsprotokollat vedr. ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) Aalborg Forsyning, Gas - Bygas - årsrapport 2013 Aalborg Forsyning, Gas - Grønt regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Gas - Naturgas Net - årsrapport 2013 Aalborg Forsyning, Gas - Naturgas Salg - årsrapport 2013 Aalborg Forsyning, Naturgas Net - revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 Aalborg Forsyning, Naturgas Net - revisionsprotokollat vedr. ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) Aalborg Forsyning, Naturgas Salg - revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 Aalborg Forsyning, Naturgas Salg - revisionsprotokollat vedr. ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) Aalborg Forsyning, Renovation - grønt regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Renovation - Kommunal-økonomisk Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Renovation - revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 Møde den Side 4

7 Aalborg Forsyning, Renovation - revisionsprotokollat vedr. ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (tiltrædelsesprotokollat) Aalborg Forsyning, Renovation - Årsrapport 2013 Aalborg Forsyning, Varme - Decentrale Kraftvarmeværker - revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 Aalborg Forsyning, Varme - Decentrale Kraftvarmeværker - revisionsprotokollat vedr. ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (tiltrædelsesprotokollat) Aalborg Forsyning, Varme - Decentrale Kraftvarmeværker - Årsrapport 2013 Aalborg Forsyning, Varme - revisionsprotokollat til årsrapport for 2013 Aalborg Forsyning, Varme - revisionsprotokollat vedr. ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (tiltrædelsesprotokollat) Aalborg Forsyning, Varme - årsrapport 2013 Energicenter Aalborg - Beretning 2013 Forsyningsvirksomhederne - Endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. Gas, Kommunalt regnskab 2013 Grønne regnskaber Administration Grønt Regnskab 2013, Aalborg Forsyning, Varme Samlet regnskab Indledningssider Specialregnskab Indkøbsaftalefunktionen for endeligt Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats intern rapport Udkast til årsberetning - del af Aalborg Kommunes samlede beretning 2013 Varme, kommunalt regnskab 2013 Beslutning: 1. indstilling blev anbefalet. 2. indstilling blev godkendt. 3. indstilling blev taget til orientering. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 5

8 Punkt 3. Miljø- og Energiforvaltningen - overførsel fra 2013 til Tillægsbevillinger indstiller, at byrådet godkender, at ikke-forbrugte midler i 2013 på kr. vedrørende skattefinansierede konti overføres til 2014, samt at ikke-forbrugte midler i 2013 på kr. vedrørende anlægsudgifter overføres til Sagsbeskrivelse I henhold til regnskabsinstruksen for regnskab 2013 søges ikke-forbrugte driftsmidler på de skattefinansierede serviceudgiftsområder i Forsyningsvirksomhederne samt i de overførte sektorer fra henholdsvis Borgmesterens Forvaltning og Teknik- og Miljøforvaltningen hermed overført til budget Der er i alle tilfælde tale om overførsler til anvendelse til samme formål, som de var tiltænkt i budget Sammenfattende kan de foreslåede overførsler fra 2013 til 2014 anføres, som følger: Budgetmæssige konsekvenser DRIFT kr. - Beredskab Parkeringskontrol Borgmesterens Forvaltning sektor Beredskab, i alt Miljø sektor Administration Miljø sektor Miljø drift Teknik- og Miljøforvaltningen sektor Miljø og sektor Administration, i alt Administration - Varmeplanlægning Administration - Vandplanlægning Administration Indsatsplanlægning Administration Spildevandsplanlægning Forsyningsvirksomhederne i alt Nettooverførsel Drift fra 2013 til 2014, i alt Møde den Side 6

9 ANLÆG kr. - Beredskab Borgmesterens Forvaltning sektor Beredskab, i alt Miljø Teknik- og Miljøforvaltningen sektor Miljø og Sektor Administration, i alt Nettooverførsel Anlæg fra 2013 til 2014, i alt Drift Beløb i kr. Overførsel 2014 Sektor Beredskab under Borgmesterens Forvaltning i alt - til overførsel regnskab 2013 I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Nettodriftsudgifter Sektor Beredskab under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: Udgiftsbaserede områder Beredskab Parkeringskontrol I alt Møde den Side 7

10 Drift Beløb i kr. Overførsel 2014 Nettodriftsudgifter Sektor Administration under Teknik- og miljøforvaltningen i alt - til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Miljø under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: -582 Udgiftsbaserede områder Miljø -582 I alt -582 Møde den Side 8

11 Drift Beløb i kr. Overførsel 2014 Nettodriftsudgifter Sektor Miljø under Teknik- og Miljøforvaltning i alt - til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Miljø under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: Udgiftsbaserede områder Miljø 733 I alt Drift Beløb i kr. Overførsel 2014 Nettodriftsudgifter Sektor Administration under Forsyningsvirksomhederne i alt - til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Administration under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: Udgiftsbaserede områder Varmeplanlægning Vandplanlægning Indsatsplanlægning Spildevandsplanlægning I alt Møde den Side 9

12 Anlæg Beløb i kr. Overførsel 2014 (Brutto) Udgifter Indtægter Sektor Beredskab under Borgmesterens Forvaltning i alt - anlæg regnskab 2013 Beløbet fremkommer ved: Etablering af radiokommunikation SINE -180 Søges overført fra / til drift: I alt -180 Beløbet anvendes til: Etablering af radiokommunikation SINE -180 Sektor Beredskab under Miljø- og Energiforvaltningen i alt - anlæg regnskab Møde den Side 10

13 Anlæg Beløb i kr. Overførsel 2014 (Brutto) Udgifter Indtægter Sektor Miljø under Teknik- og Miljøforvaltning i alt - anlæg regnskab 2013 Beløbet fremkommer ved: 2564 Vand- og naturplaner 2581 Halkær Sø 2588 Center for Grøn Omstilling 2589 Forundersøgelse kloakering Hals/Hou, klimasikring Søges overført fra / til drift: I alt Beløbet anvendes til: 2564 Vand- og naturplaner 2588 Center for Grøn Omstilling 2589 Forundersøgelse kloakering Hals/Hou, klimasikring Sektor Miljø under Miljø- og Energiforvaltningen i alt - anlæg regnskab De væsentligste overførsler af ikke-forbrugte midler fra 2013 til 2014 vedrørende det brugerfinansierede område fandt sted via Forsyningsvirksomhedernes efterårsbudgetrevision, som blev godkendt af byrådet den 16. december 2013 (punkt 1). Beslutning: Anbefales. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 11

14 Punkt 4. Miljø- og Energiforvaltningen - Kompetencefordeling for opgaver inden for vandløb og vandplaner Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til opgaver tilknyttet vandløb og vandplanarbejdet. Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Vandløbsarbejdet varetager på byrådets vegne administration af Vandløbsloven. Vandløbsloven skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Foranstaltninger efter loven skal ske under hensynstagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fremgår i henhold til anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for de vandløb, hvor lovens regler finder anvendelse, herunder under også grøfter, kanaler, rørledninger, dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Møde den Side 12

15 De væsentligste forhold, som reguleres med hjemmel i Vandløbsloven, omfatter kommunalbestyrelsernes ret/pligt til: at lade udarbejde regulativer for det enkelte vandløb at vedligeholde de offentlige vandløb ved kommunes foranstaltning med de rettigheder og forpligtigelser, som fremgår af regulativet for de enkelte vandløb at give tilladelse til at ændre vandløbsskikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote, skråningsanlæg altså ændring af afstrømningsforholdene at give tilladelse til etablering eller ændring af broer, overkørsler, krydsninger med kabler/ledninger eller lignende at give tilladelse til anlæg af nye vandløb at give tilladelse til genopretning af vandløbets naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer for vandgennemstrømning vandløbsrestaurering at give tilladelse til etablering og ændring af udpumpningsanlæg og evt. digeanlæg i den forbindelse at føre tilsyn med at vandløb, diger, bygværker eller andre anlæg, der er omfattet af Vandløbsloven, ikke beskadiges og ved påbud genoprette den tidlige tilstand at foranledige, at ulovlige forhold i henhold til vandløbsloven bliver bragt til ophør at iværksætte ekspropriation, når almenvellet kræver det erstatningsbeløbets størrelse afgøres af Taksationsmyndigheden. Klager over vandløbsmyndigheden afgøres af Natur- og Miljøklagenævnet. I relation til vandløbsregulativer fastsætter Vandløbsloven, at godkendelse af vandløbsregulativer ikke kan uddelegeres af byrådet. Det foreslås derfor, at følgende kompetencedelegation godkendes i forhold til administration af Vandløbsloven: Vandløbsloven Administration af loven, herunder meddelelse af tilladelser, håndhævelse af vandløbsregulativer og krav fastsat i loven og tilladelser Vedtagelse af vandløbsregulativer er udtaget af den generelle delegation til forvaltningen Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler til Byrådet Vandplanprojekter Miljømålsloven fastsatter statens og kommunernes pligter i forbindelse med opnåelse af god økologisk tilstand i forhold til alle vandområder (vandløb, søer, fjorde, havet og grundvand), som, jf. EU lovgivning, skal være sikret senest i I medfør af Miljømålsloven og tilknyttede bekendtgørelser har kommunen følgende pligter: Møde den Side 13

16 Vandhandleplan Inden udgangen af 2014 skal kommunen udarbejde en vandhandleplan for gennemførelse af de krav, som er opstillet i den første statslige vandplan. Vandplanen, som er gældende for perioden , forventes efter mange forsinkelser endelig vedtaget medio 2014, og den kommunale vandhandleplan skal være vedtaget senest et ½ år senere. I vandplanen fastlægges de kommunale aktiviteter, som skal gennemføres, hvoraf en del allerede er fastlagt via bekendtgørelser. Det betyder, at store dele af de kommunale aktiviteter, defineret i vandplanen, er igangsat allerede nemlig aktiviteter omkring vandløbsrestaurering, dambrug og kvælstoffjernelse til Limfjorden. For nærmere status omkring vandløbsrestaurering henvises til sag Vandplanprojekter Status på vandløbsindsatser i 1. planperiode, punkt på dagsorden for s møde 2. april Aktiviteter i den kommunale handleplan finansieres enten af staten, Aalborg Forsyning, Kloak A/S eller borgerne via påbud/tvang. Indsatsprogram for implementering af Vandplan 2 Inden udgangen af 2014 skal staten have udarbejdet den 2. vandplan gældende for perioden Processen for udarbejdelse af denne er ændret, ligesom fastlæggelsen af de statslige krav og rammer til kommunerne og borgerne er ændret. Overordnet kan proces og lovgivning beskrives således: 1. april 2014 Staten udmelder rammer bestående af regler for konkrete miljømål, indsatsbehov, et virkemiddelkatalog pr. hovedopland og økonomisk ramme for kommunerne april - oktober 2014 Baseret på de udmeldte miljømål og indsatsbehov sker udarbejdelse og indsendelse af forslag til indsatsprogrammernes supplerende vandløbsforanstaltninger inddragelse af evt. Vandråd og lokale arbejdsgrupper ( delvandråd ). 22. december 2014 Udsendelse af udkast til vandområdeplaner i 6 mdr. offentlig høring Udsendelse af bekendtgørelse om miljømål og indsatsprogrammer i 6 mdr. offentlig høring 22. december 2014 Offentliggørelse af endelig vandområdeplaner - indeholder kommunens endelige indsatsprogram for vandløbsindsatser Som det er udvalget bekendt, indebærer denne proces også en dialog med interessenterne. En dialog, som kommunerne har ansvaret for via de såkaldte vandråd og arbejdsgrupper ( del-vandråd ). Møde den Side 14

17 Som følge af, at ovenstående kommer til at danne grundlag for den største vandmiljøindsats, kommunerne nogensinde har haft ansvaret for, anbefales det, at hele planprocessen forankres i Miljø- og Energiudvalget og byrådet. Derfor anbefales følgende kompetencedelegation: Miljømålsloven Vandhandleplan Implementering af vandhandleplan Indsatsprogram Dialog med interessenter Implementering af Indsatsprogram og vandområdeplan Administration af bekendtgørelser og vandområdeplan hjemlet i Miljømålsloven Ekspropriation af jord til vandløbsprojekter Kompetencedelegation anbefaler til Byrådet Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler til Byrådet Forankret i via politisk deltagelse i delvandråd Miljø- og Energiforvaltningen Skal afklares, når disse er endeligt vedtaget. principgodkender med henblik på oversendelse til By- og Landskabsforvaltningen Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forlagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 50, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - MEU-mødet den kompetencedelegation vandløb og vandplanprojekter Beslutning: Godkendt, idet kompetencefordelingen under miljømålsloven ændres til "ekspropriation af rettigheder på arealer til vandløbsprojekter". Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 15

18 Punkt 5. - studietur Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til Magistratens godkendelse, at tager på studietur til Stockholm. Sagsbeskrivelse I mødet den 13. januar 2014 (punkt 3) besluttede byrådet følgende nye rejseregler: Alle rejser til udlandet for politikere skal godkendes af Magistraten, før rejsen kan påbegyndes og fremgå af referatet. Der er tradition for, at de stående udvalg i Aalborg Kommune det første år i byrådsperioden gennemfører en studietur for at hente inspiration og viden om aktuelle temaer, der arbejdes med inden for udvalgets område. Det foreslås dette år at lade s studietur gå til Stockholm, der er foregangskommune i forhold til en bred vifte af udvalgets ansvarsområder inden for både alternativ energi, affald, grøn mobilitet, grøn kommune, bæredygtige by- og infrastrukturløsninger samt internatonalt miljøsamarbejde/eu projekter. Stockholm har således adskillige gange modtaget europæiske miljøpriser og været at finde som frontrunner by, når nye EU-tiltag skulle lanceres. I Stockholm skal se og orienteres om følgende: Anvendelse af flydende naturgas (LNG) til bygasproduktion og transport Fjernkøling Affaldshåndtering og biogasproduktion Grønne indkøb, grønne biler og grønne erhvervsinitiativer Vagtcentral Beslutning: Anbefales. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 16

19 Punkt 6. Vandforsyningsplanlægning - takst for grundvandsbeskyttelse for VSK Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender takster for 2015 for grundvandsbeskyttelse for Vandværkerne i Sejlflod (VSK). Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune gennemføres en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse via vandsamarbejder. For at vandværker, der er omfattet af Vandsektorloven, kan få lov til at opkræve penge til grundvandsbeskyttelse hos forbrugerne og få det som tillæg i deres prisloft, skal Forsyningssekretariatet godkende dette som et miljømål. I Sejlflod er de almene vandværker organiseret sammen i VSK, der skal udføre opgaver i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 (Aalborg Sydøst), der forventes vedtaget i 2014 og indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1452 (Kongerslev), der endnu ikke er under udarbejdelse. I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog på mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5) er der opstillet følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener komunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder om grundvandsbeskyttelse. MÅL: VSK skal gennemføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med de kommende indsatsplaner - VSK gennemfører grundvandsbeskyttelsen i oplandet til de kildepladser, der drives af VSK eller af et af medlemmerne af VSK. Bidrag, som VSK opkræver til grundvandsbeskyttelse (årlig afgift og/eller kr./m 3 ), skal godkendes af byrådet Med henblik på opfølgning af indsatserne i indsatsplanerne for OSD 1435 (Aalborg Sydøst) og OSD 1452 (Kongerslev) foreslås følgende fastsættelse af taksten for 2015: Takst for ,25 kr. pr. m 3 Ledningsbidrag (Grundvandsbeskyttelse) pr. forbruger for ,00 kr. Møde den Side 17

20 Beslutning: Anbefalet. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Lars Peter Frisk deltog ikke i sagens behandling. Møde den Side 18

21 Punkt 7. Vandforsyningsplanlægning - takst for Vandsamarbejde Hals, Grundvandsbeskyttelse Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender takst for 2014 og 2015 for deltagelse i det private vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD 17), Hals. Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune gennemføres en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse via vandsamarbejder. For at vandværker, der er omfattet af Vandsektorloven, kan få lov til at opkræve penge til grundvandsbeskyttelse hos forbrugerne og få det som tillæg i deres prisloft, skal Forsyningssekretariatet godkende dette som et miljømål. I Hals-området er Ulsted-Ålebæk Vandværk omfattet af Vandsektorloven. I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog på mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5), er der opstillet følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse. MÅL: Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i et grundvandssamarbejde Aktiviteter - Til opnåelse af målet vedrørende grundvandsbeskyttelse skal vandværkerne i Aalborg Kommune deltage i et grundvandssamarbejde. Som udgangspunkt skal følgende vandværker deltage i følgende samarbejder: Vandværkerne i Hals-området skal deltage i samarbejde om grundvandsbeskyttelse OSD 17, Hals. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med indsatsplanen for Hals-området. Bidrag til vandsamarbejdet (kr./m 3 ) skal godkendes af byrådet. Møde den Side 19

22 Med henblik opfølgning af indsatserne i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for OSD 1469 Hals (tidligere OSD 17) foreslås følgende fastsættelse af taksten for 2014 og 2015: Takst for ,30 kr. pr. m 3 Takst for ,40 kr. pr. m 3 Beslutning: Anbefales. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 20

23 Punkt 8. Vandforsyningsplanlægning - bidrag til Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land og Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse i Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til, at vedlagte hensigtserklæring fremsendes til de 5 største vandselskaber i Aalborg Kommune vedrørende fastsættelse af bidragene for 2015 til Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land og Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse, jfr. sagsbeskrivelsen. Sagsbeskrivelse De 5 største vandselskaber i Aalborg Kommune er omfattet af prisloftsbestemmelserne i henhold til vandsektorlovgivningen og skal i den forbindelse, senest den 15. april 2014, indberette en række oplysninger til Konkurrencestyrelsen, Forsyningssekretariatet til brug for fastsættelse af prisloftet for 2015, herunder vandselskabets omkostninger til kommunale miljø- og servicemål. Der skal således indsendes oplysninger om forventede bidrag til vandsamarbejderne i Aalborg Kommune for Bidragene til disse områder vil dog først blive fastsat i forbindelse med byrådets vedtagelse af Budget den 9. oktober Med henblik på finansiering af grundvandsbeskyttelses-aktiviteten i medfør af de godkendte og planlagte indsatsplaner i den tidligere Aalborg Kommune samt Åben Land-samarbejdet foreslås følgende forudsætninger for fastsættelse af bidragene. I forbindelse med budgetbehandlingen for forudsættes disse således indstillet til Miljøog Energiudvalgets anbefaling over for byrådet. Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land 0,06 kr. pr. m 3 Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse 1,40 kr. pr. m 3 I alt for ,46 kr. pr. m 3 For indeværende år udgør bidragene følgende: Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land. 0,06 kr. pr. m 3 Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse.. 1,30 kr. pr. m 3 I alt for ,36 kr. pr. m 3 Afslutningsvis bemærkes, at mellemregningsforholdet ved udgangen af 2013 udgør følgende: Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land, tilgodehavende i kommunekassen.. Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse, gæld til kommunekassen. -1,2 mio. kr. 38,6 mio. kr. Møde den Side 21

24 Følgende bilag er vedhæftet: Brev til Vandværker omfattet af prisloftet vedr. bidrag til samarbejder for 2015 Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 22

25 Punkt 9. Vandforsyningsplanlægning indvindingstilladelse, Ejdrupvej 12 og Savhøjvej 2, 9240 Nibe Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at der gives en vandindvindingstilladelse med tidsbegrænsning til brug for dyrehold fra egne boringer på ejendommene Ejdrupvej 12 og Savhøjvej 2, 9240 Nibe. Sagsbeskrivelse Ejendommene Ejdrupvej 12 og Savhøjvej 2 forsynes med vand fra egne boringer. På grund af forhøjet nitrat i boringerne har Aalborg Kommune i november 2012 påbudt ejendommene at tilslutte husholdningerne fra ejendommene på henholdsvis Ejdrupvej 12 og Savhøjvej 2 til Skørbæk Hedehuse Vandværk. Idet der sker en ændring i anvendelsen af boringerne, kræves en indvindingstilladelse til boringerne (jf. Vandforsyningsloven 33). Ejer af ejendommene Ejdrupvej 12 og Savhøjvej 2 har den 8. marts 2013 søgt Aalborg Kommune om tilladelse til udvidelse af vandindvindingen til brug for dyrehold. Der er ansøgt om en tilladelse til at indvinde m 3 pr. år fra boringen på Ejdrupvej 12. Den 25. oktober 2013 er der indsendt supplerende oplysninger, hvor den ansøgte indvindingsmængde til Savhøjvej 2 er ændret fra m 3 til m 3 pr. år. Behandling af sagen Vandindvindingens påvirkning på omgivelserne er beregnet i beslutningsstøtteværktøjet BEST og er efterfølgende sendt i høring hos Aalborg Kommune, VandMiljø. VandMiljø udtalte følgende: Vandindvindingen til Ejdrupvej 12 og Savhøjvej 2 vil påvirke de enkelte oplande med mindre end de i regionplanen fastsatte retningslinjer for maksimale påvirkninger, men de akkumulerede påvirkninger i oplandene vil overskride Regionplanens retningslinjer for maksimale påvirkninger. I de Vandplaner, der p.t. er i høring, er der ikke fastlagt nogen indsats med hensyn til krav om vandføringen i vandløbene. Hvorvidt der kommer en indsats i næste generation af Vandplaner, er p.t. uvist. Møde den Side 23

26 Af beregningen fremgår, at de akkumulerede påvirkninger i oplandet overskrider de målsætninger, der fremgår af høringen til den kommende Vandplan. VandMiljø har hertil den bemærkning, at fremtidige tilladelser til vandindvindinger i oplandene bør tilpasses/justeres, således at der kan ske opfyldelse af kravene til vandføring i vandløbene i kommende Vandplaner. Vurderingen af ansøgningen er dermed foretaget med udgangspunkt i det administrationsgrundlag, Forsyningsudvalget godkendte den 3. oktober 2012 (punkt 5) angående behandling af indvindingstilladelser, der er i konflikt med målopfyldelse i vandløb. Heraf fremgår det, at hvis mål i vandløb ikke er opfyldt, gives en indvindingstilladelse til udløbet af næste vandplanperiode i Der har efterfølgende været udsendt en partshøring, og der er ikke kommet bemærkninger hertil. Det videre forløb Meddeles der tilladelse til indvinding af henholdsvis m 3 og m 3 grundvand pr. år med en gyldighedsperiode indtil 31. december 2021, kan afgørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet Følgende bilag er vedhæftet: Endelig indvindingstilladelse, Savhøjvej 2, 9240 Nibe Kortbilag_Ejdrupvej 12 Kortbilag_Savhøjvej 2 Endelig indvindingstilladelse, Ejdrupvej 12, 9240 Nibe Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 24

27 Punkt 10. Vandforsyningsplanlægning midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med opførelse af erhvervs- og kontorhus, Alexander Foss Gade, 9000 Aalborg Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at der i henhold til Vandforsyningslovens 26 meddeles Søren Enggaard A/S tilladelse til midlertidigt at sænke grundvandsstanden i forbindelse med opførelse af erhvervs- og kontorhus ved Alexander Foss Gade, 9000 Aalborg. Sagsbeskrivelse Rådgiver har på vegne af Søren Enggaard A/S ansøgt Miljø- og Energiforvaltningen, Strategi og Plan om tilladelse til midlertidig indvinding og udledning af grundvand i forbindelse med opførelse af erhvervs- og kontorhus på Eternitgrunden i Aalborg. Byggeriet grænser op mod det sydøstlige hjørne af Føtex parkeringshus mod nord samt nyopført parkeringshus mod syd. Fundamentet for byggeriet skal påstøbes de eksisterende fundamenter til parkeringshuse mod nord og syd. I forbindelse med påstøbningen erstattes fyldjorden langs fundamentet til Føtex parkeringshus med en sandpude. Da grundvandsspejlet er lokaliseret omkring kote 2, er det nødvendigt at sænke grundvandsspejlet til kote 0,5 langs fundamentet til Føtex parkeringshus, mens arbejdet med påstøbning og udskiftning af fyldjord udføres. Arbejdet forventes at have en varighed på 6 uger. På baggrund af erfaringer fra tidligere grundvandssænkninger på Eternitgrunden påregnes der 2 ugers indledende indvinding for at opnå den ønskede grundvandssænkning til kote 0,5. Samlet skal der altså foretages indvinding i 8 uger. Den midlertidige grundvandssænkning ønskes foretaget i perioden fra den 15. april 2014 til 15. juni 2014 med forbehold for, at opstarten kan blive udskudt 14 dage. Grundvandssænkningen sker ved hjælp af 1-3 filtersatte boringer i m dybde. Disse boringer sløjfes efter projektets afslutning efter gældende bestemmelser. Tidligere grundvandssænkninger på Eternitgrundens nabomatrikler, foretaget fra tilsvarende dybde, har vist, at kalkmagasinet er yderst vandgivende. På baggrund af de tidligere erfaringer estimeres indvindingsmængden fra filterboringerne til m 3 /h, eller l/sek. Ved opretholdelse af sænkningen i 8 uger forventes derfor en samlet vandmængde på m 3. Møde den Side 25

28 Der foregår bortset fra Vejgaard Vandværk, Lundbyesgade ikke længere vandindvinding til drikkevandsformål i Aalborg Midtby. Grundvandssænkningen er blevet screenet efter VVM-bekendtgørelsen. Tilladelse til udledning af det oppumpede vand meddeles af Miljø- og Energiforvaltningen, Front- Miljø Følgende bilag er vedhæftet: Midlertidig tilladelse til sænkning af grundvandet i forbindelse med opførelse af erhvervs- og kontorhus ved Alexander Foss Gade i Aalborg Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 26

29 Punkt 11. Vandforsyningsplanlægning Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at der tinglyses 25 mg-dyrkningsdeklaration på del af matr.nr. 1d, Gistrup By, Nøvling ejet af Aalborg Kommune, Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse, at samme deklaration tinglyses på Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelses øvrige 9 arealer i stedet for gældende dyrkningsdeklaration, der er af ældre dato, at der gives mandat til, at Grundsalgsgruppen, By- og Landskabsforvaltningen forestår salg af de 10 matrikler ejet af Aalborg Kommune, Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse, og at et salg sker ved overholdelse af et minimumsbeløb. Sagsbeskrivelse Punktet har tidligere været behandlet i den 5. februar 2014 (punkt 4), hvor sagen blev udsat. Som et led i indgåelse af en frivillig aftale om dyrkningsrestriktioner på ejendommen Gammel Gistrupvej 53 købte Aalborg Kommune, Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse (herefter VAG) i matrikler (matr.nr.: 1am, 1d, 1hf, 2az, 2ss, 2st, 2sz, 3rn, 4ba og 6g, Gistrup By, Nøvling) og tinglyste deklarationer for grundvandsbeskyttelse på de 9 arealer, der er omfattet af Delindsatsplanen for Aalborg Sydøst fra Efterfølgende er VAG gået bort fra at opkøbe arealer til grundvandsbeskyttelse, og de her omtalte matrikler er således de eneste arealer, VAG ejer. Arealerne har hidtil været bortforpagtet, og forpagtningen er forestået af Grundsalgsgruppen, Byog Landskabsforvaltningen, mens forpagtningsindtægten er tilgået VAG som ejer. Da VAG ingen interesse har i at eje arealerne, ønskes de sat til salg under overholdelse af en nærmere fastsat minimumspris. Fastsættelsen af minimumsprisen er fastlagt af statsautoriseret ejendomsmægler Evald Borup, der sædvanligvis bistår VAG med prisfastsættelser ved de frivillige forhandlinger og eventuelle påbudssager. Det samlede areal med deklaration er ca. 26,1 ha, mens ca. 2,3 ha fortsat kan benyttes til omdrift (almindelig landbrugsdrift). Møde den Side 27

30 Den resterende matrikel, hvorpå der endnu ikke er dyrkningsrestriktioner, matr.nr. 1d, Gistrup By, Nøvling, er delvist beliggende i sårbar nærzone til Aalborg Forsyning, Vand A/S kildeplads Brunsted, hvor beskyttelse er nødvendig, hvorfor det ønskes at tinglyse en dyrkningsdeklaration på en del af arealet. Afgrænsningen af deklarationen følger en å i den østlige del af matriklen. Den gældende dyrkningsdeklaration på de 9 matrikler er blandt de første 25 mg-deklarationer der blev tinglyst af Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse. For at sikre at grundvandet er beskyttet bedst muligt, ønskes de gældende deklarationer på de øvrige 9 matrikler erstattet af samme 25 mg-deklaration, som ønskes tinglyst på matr.nr. 1d, Gistrup By, Nøvling. Den nævnte deklaration opfylder målsætningerne i både den gældende Delindsatsplan Sydøst og i forslaget til Indsatsplan for OSD Aalborg Sydøst, som er i offentlig høring indtil den 24. januar Økonomi Værdien falder på matr.nr. 1d, Gistrup By, Nøvling som følge af tinglysning af dyrkningsdeklarationen. Der vil desuden være udgifter i forbindelse med vurdering af mindsteprisen samt tinglysning af deklarationerne, som afholdes via anlægsprojektet Arealsikring. Indtægten fra salget bogføres ligeledes på anlægsprojektet Arealsikring under Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse. Den budgetmæssige berigtigelse, for så vidt angår salgsindtægten, vil blive foretaget via en af Miljø- og Energiforvaltningens ordinære budgetrevisioner. Videre proces På baggrund af s beslutning vil arealerne efter tinglysning af deklarationer blive sat til salg af Grundsalgsgruppen, By- og Landskabsforvaltningen, der ligeledes på vegne af VAG indgår aftale om salget. Aalborg Kommunes retningslinjer for udbud og salg af fast ejendom vil blive fulgt Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 2-25 mg-deklaration - Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Bilag 3 - Kort over grundvandssamarbejdets arealer der ønskes solgt - med markering af deklararet areal - Aalborg Sydøst Oversigtskort over arealernes beliggenhed - Grundvandssamarbejdets arealer Bilag 1 - Tinglysningsrids - Del af 1d, Gistrup By, Nøvling Møde den Side 28

31 Beslutning: 1. og 2. at blev godkendt. 3. og 4. at blev ikke godkendt, idet det forudsættes, at arealerne vurderes med henblik på at indgå i planlægningen af Egnsplanvej og genslyngning af Landbækken. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 29

32 Punkt 12. Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering status for Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 og videreførelse af arbejdet med varmeplanens fase 2 og fase 3. Sagsbeskrivelse Baggrund Forsyningsvirksomhederne påbegyndte i 2010 revision og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning for Aalborg Kommune med den hensigt, at Varmeplan Aalborg 2030 fremover skal udgøre et værktøj for den samlede kommune dels i forbindelse med behandling og prioritering af kommende varmeforsyningsprojekter, dels i forhold til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig energiforsyning. Den nuværende varmeforsyningsstruktur i Aalborg Kommune er grundlæggende baseret på de oprindelige varmeplaner for henholdsvis Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommuner, der blev vedtaget i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. De oprindelige varmeplaner er efterfølgende ændret og udbygget med godkendelse af en række projektforslag for varmeforsyningen. Varmeplan Aalborg 2030 forventes at tilvejebringe et samlet overblik over varmeplanlægningen i Aalborg Kommune i en digital varmeplan i stil med den digitale kommuneplan. Den digitale varmeplan påregnes blandt andet at sikre en god sammenhæng mellem tekst og kort, ajourføring af kort og oplysninger i varmeplanen, overskuelig formidling af varmeplanen til eksterne interessenter samt en forenklet sagsbehandling. Udarbejdelsen af Varmeplan Aalborg 2030 sker i perioden og er opdelt i fire faser. Fase 1 omhandler afgrænsning og udvikling af det centrale kraftvarmeområde. Fase 2 omhandler afgrænsning og udvikling af øvrige kollektivt forsynede områder. Fase 3 omhandler forsyningsmuligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder. Fase 4 vil bl.a. omhandle myndighedsbehandling og opfølgning. Varmeplan Aalborg 2030 er en rammeplan, der ikke er bindende for hverken borgere eller selskaber i kommunen, men som danner grundlaget for efterfølgende dialog med forsyningsselskaber og borgere om igangsætning og prioritering af projekter. I forbindelse med Varmeplan Aalborg 2030 analyseres således en række mulige teknologispor, mens selve placeringen og det endelige valg af teknologier først vil blive endeligt afklaret senere i forbindelse med eventuel udarbejdelse af projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven. Møde den Side 30

33 Overordnede energipolitiske målsætninger Regeringen har som led i den energiaftale, der blev indgået den 12. marts 2012, opstillet følgende overordnede energi- og klimapolitiske målsætninger for Danmark: Anvendelse af fossile brændsler ophører inden 2050 El- og varmeforsyningen omstilles til 100% vedvarende energi inden 2035 Anvendelsen af olie i energiforsyningen samt kul på danske kraftværker ophører inden Af energiaftalen fremgår endvidere, at installation af olie- og naturgasgasfyr i nye bygninger fra 2013 ikke længere vil være tilladt. Herudover vil installation af oliefyr i eksisterende bygninger, beliggende i fjernvarme- og naturgasområder, ikke være tilladt efter Forbuddet mod olie- og naturgasfyr i nye bygninger er efterfølgende indarbejdet i bygningsreglementet. Aalborg Kommunes visioner og strategier på energiområdet Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet Energivision for Aalborg Kommune Energivisionen viser, at Aalborg Kommune inden 2050 kan nå målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler. Med afsæt i Energivisionen udarbejdede Forsyningsvirksomhederne efterfølgende Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 danner på energiområdet baggrund for Aalborg Kommunes Klimastrategi , som byrådet vedtog den 12. december 2011 (punkt 14) og for Bæredygtighedsstrategi , som byrådet vedtog den 8. april 2013 (punkt 12). Byrådets vision er i henhold til Bæredygtighedsstrategi , at forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk på det globale klima og miljø. Af Bæredygtighedsstrategi fremgår blandt andet, at Aalborg Kommune vil: Være fossilfri kommune senest i 2050 Medvirke til, at andelen af vedvarende energi øges, og at anvendelsen af fossil energi udfases I perioden blandt andet sætte særligt fokus på at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem og udarbejde energibalancer regelmæssigt, dog minimum hvert 4. år. Af Klimastrategi fremgår, at Aalborg Kommune ønsker at tage medansvar for de globale klimaudfordringer ved bl.a. at reducere energiforbruget og at satse på flere vedvarende energikilder. Klimastrategi peger blandt andet på følgende strategier og mål: Energiforbruget i bygninger skal reduceres 40-50% gennem energibesparelser og energieffektiviseringer frem til 2050 Fjernvarme udgør og skal fremadrettet udgøre den primære varmeforsyning i Aalborg Kommune Senest i 2030 skal fjernvarme dække mindst 86% af varmeforsyningen i Aalborg Kommune Møde den Side 31

34 I 2030 skal 30% af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune dækkes af energi, baseret på biobrændsel Senest i 2030 udgør solvarme og varmepumper eventuelt i kombination den primære opvarmning af bygninger uden for de kollektive forsyningsområder. Status for Varmeplan Aalborg 2030 Formålet med Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 har primært været at få klarlagt i hvilket omfang, det centrale kraftvarmeområde kan udvides de kommende år, herunder hvilke nye forsyningsområder, der med fordel kan kobles på det centrale fjernvarmesystem. De nye forsyningsområder kan eksempelvis være eksisterende decentralt fjernvarmeforsynede områder, der kobles på det centrale system eller individuelt opvarmede områder, hvor der i givet fald skal etableres nyt distributionssystem til levering af fjernvarmen. Arbejdet med Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 blev igangsat i For at sikre størst mulig sammenhæng og struktur blev analysearbejdet inddelt i følgende 5 korridorer: 1. Nord Tylstrup 2. Sydvest Nibe 3. Syd Ellidshøj-Ferslev 4. Sydøst Storvorde-Kongerslev 5. Nordøst Ulsted. For hver korridor er der regnet dels på mulighederne for at udvide det centrale kraftvarmeområde, dels på en række decentrale løsninger baseret på vedvarende energi. I forhold til Syd-korridoren Ellidshøj-Ferslev har Aalborg Forsyning, Varme under udarbejdelsen af Varmeplanens fase 1 været i forhandlinger med Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. om etablering af forsyning med central kraftvarme, da samfundsøkonomiske beregninger har vist, at det er rentabelt at udvide forsyningsområdet i den retning. Der er derfor ikke udført yderligere analyser for denne korridor. Analyserne for de øvrige 4 korridorer viser, at fjernvarmeforsyning af de relevante byer med central kraftvarme i alle tilfælde vil være samfundsøkonomisk mest rentabelt. I flere af byerne vil den centrale kraftvarmeløsning dog ikke udgøre det billigste valg for selskaberne/forbrugerne, men vil dog i en del tilfælde være et bedre alternativ end den forsyningsform, der findes i byerne i dag. Det fremgår ligeledes af analyserne i forbindelse med fase 1, at den centrale kraftvarmeløsning ikke i alle tilfælde udgør den miljømæssig bedste løsning set i forhold til udledningen af drivhusgasser. Ofte vil decentrale løsninger baseret på vedvarende energi som f.eks. biogas, biomasse og sol give anledning til færre drivhusgasemissioner. Det skal dog her bemærkes, at det centrale kraftvarmesystem må forventes at være fossilfrit senest i 2035, hvor det er regeringens målsætning, at el- og varmeforsyningen skal være dækket 100% med vedvarende energi. Som led heri skal olie til opvarmning og kul være udfaset af det danske energisystem i Møde den Side 32

35 Som følge af en klagesag hos Energiklagenævnet vedrørende etablering af forsyning af Tylstrup med central kraftvarme har varmeplanprocessen været sat i stå i næsten et år i perioden fra april 2012 til februar Klagesagen var af principiel karakter i forhold til muligheden for levering af central kraftvarme til bl.a. decentrale kraftvarmeværker, der i dag er naturgasbaserede samt til individuelle naturgasområder. Energiklagenævnet stadfæstede den 30. januar 2013 byrådets godkendelse af projektet for Tylstrup. Med baggrund heri blev varmeplanprocessen genoptaget. Byrådet godkendte på mødet den 22. april 2013 (punkt 3) Varmeplan Aalborg 2030, fase 1. Den 16. december 2013 godkendte byrådet principper for konvertering af individuelle naturgasområder mv. og Aalborg Forsyning, Varmes prioritering af rækkefølgen for, hvornår potentielle områder tilbydes tilslutning til central kraftvarme, som fremgår af følgende: Nord-korridoren (Sulsted, Hostrup og Ajstrup) Sydøst-korridoren (Storvorde, Sejlflod, Mou, Gudumholm, Lillevorde, Gudumlund, Gudum og Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk) Sydvest-korridoren (Nørholm/Restrup Enge Nibe, Sønderholm og St. Restrup). Aalborg Forsyning, Varme har herefter påbegyndt udarbejdelse af projekter for fjernvarmeforsyning af Sulsted. Sideløbende hermed forventes drøftelser med Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk videreført. Der er endvidere taget kontakt til nabokommunerne med henblik på afklaring af og udarbejdelse af tidsplan for eventuel mulighed for forsyning med central kraftvarme over kommunegrænsen. Der er fortsat nogle uafklarede spørgsmål i forbindelse med Varmeplan Aalborgs fase 1, som vil have betydning for, om nogle byer skal indgå i fase 1 eller fase 2. Varmeplan Aalborg, fase 2 og 3 I forbindelse med varmeplanens fase 2 og 3 vil der også være uafklarede spørgsmål, som vil have betydning for, om byerne skal indgå i fase 2 eller 3. På baggrund heraf påregner Miljø- og Energiforvaltningen at fortsætte varmeplanarbejdet med både fase 2 og fase 3, i første omgang dog med hovedvægten på fase 2 områder. Fase 2 vil som tidligere nævnt omhandle afgrænsning og udvikling af de kollektivt forsynede områder, der ikke kan forsynes med central kraftvarme, mens fase 3 omhandler forsyningsmuligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder. Fase 3 påregnes således blandt andet at omfatte undersøgelse af mulige koncepter for udbredelse af varmepumper med henblik på udfasning af oliefyr, fastbrændselsfyr og brændeovne. I forbindelse med fase 2 og fase 3 vil der i lighed med fase 1 blive gennemført analyser af økonomiske, miljø- og energimæssige konsekvenser af forskellige forsyningsalternativer i de aktuelle byer og områder. De økonomiske analyser vil blive gennemført med udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser. De økonomiske analyser vil endvidere omfatte privat- og selskabsøkonomi. I forbindelse med disse analyser vil der sandsynligvis blive behov for at inddrage ekstern bistand. Møde den Side 33

36 Økonomi Budgetramme til den skattefinansierede varmeplanlægning udgør for 2014 i alt ca kr. under forudsætning af, at tillægsbevilling vedrørende overførsel fra 2013 til 2014 bliver godkendt af byrådet. Den afsatte budgetramme påregnes blandt andet anvendt til behandling af de projektforslag, der fremsendes til myndighedsbehandling fra kollektive forsyningsselskaber og varmeproducenter samt til behandling af dispensationer (elvarmeforbud, tilslutningspligt m.m.), samt til udarbejdelse af Varmeplan Aalborg, fase 2 og 3. Tidsplan Arbejdet med Varmeplan Aalborg, fase 2 og 3 påregnes afsluttet i løbet af Afslutning Miljø- og Energiforvaltningen vil fremover med passende mellemrum orientere om status for arbejdet med Varmeplan Aalborg, fase 2 og fase Følgende bilag er vedhæftet: Notat - Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Varmeplan Aalborg Opsamling resultater, fase 1 - afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde Beslutning: Til orientering. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 34

37 Punkt 13. Varmeplanlægning - Ændring af områdeafgrænsningen fra individuel opvarmning til kollektiv forsyning med fjernvarme Klokkevej 1C, Dall Villaby. Projektgodkendelse Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at projekt for udvidelse af Aalborg Forsyning, Varmes forsyningsområde med ejendommen Klokkevej 1C, Dall Villaby (matr. nr. 4s Dall by, Dall) godkendes i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 347 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, at der nedlægges forbud mod direkte elopvarmning i såvel ny som eksisterende bebyggelse på ejendommen, der inddrages i det kollektive fjernvarmeforsyningsområde efter 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, at der opkræves et ekstra bidrag i forbindelse med tilslutning af ejendommen Klokkevej 1C, Dall Villaby på 235,13 kr./m 2, eksklusive moms, og at rådmanden for Miljø- og Energiforvaltningen bemyndiges til at indgå konkret aftale med forbrugeren inden for de rammer, som har godkendt. Sagsbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indstillingen er en ansøgning af 13. marts 2014 fra Aalborg Forsyning, Varme. Ejendommen Klokkevej 1C, Dall Villaby er i dag udlagt til individuel opvarmning. Ejendommen ligger i landzone i den sydlige del af Dall Villaby, umiddelbart op mod afgrænsningen af Aalborg Forsyning, Varmes nuværende forsyningsområde. Ejeren af ejendommen har kontaktet Aalborg Forsyning, Varme med ønske om at blive forsynet med fjernvarme. Forsyning af ejendommen vil ske fra det eksisterende hovedledningsnet ved Klokkevej 1A og 1B, Dall Villaby. Det eksisterende hovedledningsnet opdimensioneres på en mindre strækning på ca. 20 m. Herudover etableres ca. 130 m nyt hovedledningsnet. På ejendommen ligger der et eksisterende enfamiliehus (stuehus til landbrugsejendom) med et beregningsareal på 149 m 2. Huset opvarmes i dag med oliefyr. Aalborg Forsyning, Varme er ansvarlig for projektering og udførelse af nye ledninger frem til ejendommens manøvrerum. Det nye ledningsanlæg etableres i offentligt areal og på ejers ejendom. Møde den Side 35

38 Ejendommen planlægges tilsluttet fjernvarme efter endelig godkendelse af projektansøgningen efter 3 i bekendtgørelse nr. 347 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Principper for udvidelse af forsyningsområdet I henhold til varmeforsyningsloven skal udvidelse af eksisterende forsyningsområder være samfundsøkonomisk rentabelt. Selvom fjernvarmeforsyning af området er samfundsøkonomisk rentabelt, er det dog ikke ensbetydende med, at området udlægges til fjernvarmeforsyning, da der i forbindelse med udvidelse af forsyningsområdet skal foretages en samlet konkret vurdering af projektet med hensyn til bl.a. selskabsøkonomi og tekniske forhold. Forsyningsudvalget godkendte den 5. december 2007 (punkt 9) en række principper for forsyning af ejendomme inden for og uden for Aalborg Forsyning, Varmes eksisterende forsyningsområde. Af principperne fremgår det, at der i tilfælde hvor der er positiv samfundsøkonomi, men negativ selskabsøkonomi, som udgangspunkt vil kunne etableres fjernvarmeforsyning til helårsbeboelse og virksomheder uden for det eksisterende forsyningsområde, hvis det selskabsøkonomiske underskud dækkes ind af de mulige forbrugere i det aktuelle område i form af et ekstra bidrag, der betales i forbindelse med tilslutning. Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i Aalborg Forsyning, Varmes leveringsbestemmelser samt takstblad til at opkræve et sådant ekstra bidrag i forbindelse med tilslutning. Af punkt 1.1 i Aalborg Forsyning, Varmes leveringsbestemmelser fremgår det dog, at leveringsbestemmelserne er gældende, med mindre andet er skriftligt aftalt med kunden eller fastsat af udvalget. Det betyder, at der er mulighed for at indgå særlige aftaler, der afviger fra Aalborg Forsyning, Varmes almindelige leveringsbestemmelser, med konkrete forbrugere. Forbud mod direkte elopvarmning I overensstemmelse med Energiministeriets breve af 30. november 1988 og 6. maj 1994 skal der nedlægges forbud mod direkte elopvarmning af ny og eksisterende bebyggelse på ejendomme, der udlægges til kollektiv forsyning efter 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg. Økonomi Der er i forbindelse med Aalborg Forsyning, Varmes projektforslag lavet selskabs-, samfunds- og brugerøkonomiske beregninger for ejendommen for henholdsvis opvarmning med oliefyr og opvarmning med fjernvarme. Beregningerne viser, at der ved tilslutning til fjernvarme vil være en positiv samfunds- og brugerøkonomisk fordel, mens selskabsøkonomien vil være negativ med fjernvarme frem for oliefyr. Der er regnet over en periode på 20 år. Møde den Side 36

39 Det indebærer, at der ud over de almindelige takster, skal betales et kontant bidrag ved tilslutningen til dækning af Aalborg Forsyning, Varmes selskabsøkonomiske underskud på 235,13 kr., eksklusive moms, pr. m 2 beregningsareal. Høring af berørte parter Da der foreligger skriftlig accept fra ejeren af den omfattede ejendom, vurderes det, at der er tale om en frivillig ændring af områdeafgrænsningen for ejendommen til kollektiv forsyning med fjernvarme. Da ejendommen støder umiddelbart op til Aalborg Forsyning, Varmes eksisterende forsyningsområde, og der ikke umiddelbart er mulighed for anden kollektiv varmeforsyning i området, vurderes der ikke at være andre berørte parter, der skal høres i forbindelse med behandling af projektet. Kompetence Projektet omfatter ændring af områdeafgrænsning for en ejendom med en samlet installeret effekt under 1 MW. I henhold til beslutning på Forsyningsudvalgets møde den 3. februar 1998 (punkt 2) er rådmanden bemyndiget til at give projektgodkendelse i henhold til bekendtgørelse nr. 347 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg for frivillige varmeplanprojekter over 1 MW. I forbindelse med ændring af områdeafgrænsning skal der nedlægges forbud mod direkte elopvarmning for de ejendomme, der kommer ind i det kollektivt forsynede område. I henhold til beslutning på Forsyningsudvalgets møde den 23. oktober 2001 (punkt 1) er rådmanden bemyndiget til at nedlægge forbud mod direkte elopvarmning i frivillige sager om ændring af områdeafgrænsning under 1 MW. I den aktuelle sag skal der imidlertid fastsættes et ekstra bidrag i forbindelse med tilslutning af ejendommen. I henhold til Forsyningsudvalgets godkendelse den 5. december 2007 (punkt 9) af principper for forsyning af ejendomme inden for og uden for Aalborg Forsyning, Varmes eksisterende forsyningsområde skal forespørgsler, som Aalborg Forsyning, Varme måtte modtage, indtil der er skabt en generel hjemmel til at opkræve et ekstra bidrag i forbindelse med tilslutning af ejendomme i områder, hvor der er positiv samfundsøkonomi og negativ selskabsøkonomi, forelægges udvalget. Med baggrund i ovenstående fremsendes projektet til behandling i. Miljømæssige konsekvenser Med hensyn til de miljømæssige konsekvenser så bidrager det aktuelle projekt til at opfylde målene om udbygning med fjernvarme, der fremgår af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Møde den Side 37

40 Samlet vurdering Forsyning af Klokkevej 1C, Dall Villaby med fjernvarme vil have en positiv samfundsøkonomi i forhold til opvarmning med oliefyr. På den baggrund indstilles det, at projektet for ændring af områdeafgrænsningen fra individuel opvarmning til kollektiv forsyning med fjernvarme for ejendommen Klokkevej 1C, Dall Villaby, godkendes efter 3 i bekendtgørelse nr. 347 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, og at der samtidig nedlægges forbud mod direkte elopvarmning efter 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Klokkevej 1C, Dall Villaby - Aalborg Forsyning, Varme fremsender ansøgning om ændring af områdeafgrænsningen fra individuel forsyning til fjernvarme Bilag 2 - Klokkevej 1C, Dall Villaby - Situationsplan Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen og Anna Kirsten Olsen var fraværende. Møde den Side 38

41 Punkt 14. Miljø - Orientering om Beretning for miljøområdet 2013 samt Tilsynsplan for miljøområdet Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering Beretning for miljøområdet Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering Tilsynsplan for miljøområdet for med henblik på udvalgets drøftelse af input til forestående revidering af tilsynsplanen for Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø har udarbejdet Beretning for miljøområdet Beretningen rapporterer miljøindsatsen i 2013 samt den lovpligtige beretning om kommunens miljøindsats i 2013, jfr. Miljøtilsynsbekendtgørelsen. I Beretning for miljøområdet 2013 beskrives, hvorledes miljø og bæredygtighed i 2013 er understøttet gennem Miljøs arbejde med vandmiljøet, virksomheder, dambrug og landbrug. Endvidere beskrives, hvordan bæredygtigheden er understøttet gennem arbejdet med fremme af økologi i køkkener, grønne butikker, netværk for bæredygtig erhvervsproduktion (NBE) og bæredygtighedsfestival. Beretning for miljøområdet 2013 offentliggøres på kommunens hjemmeside. Desuden sendes beretningen til relevante myndigheder, samarbejdspartnere og interesseorganisationer. Miljø har i 2013 udarbejdet Tilsynsplan for Miljøområdet 2013, jfr. Miljøtilsynsbekendtgørelsen. Tilsynsplanen har siden vedtagelsen af Teknik- og Miljøudvalget i sommeren 2013 været tilgængelig på kommunens hjemmeside. Tilsynsplanen revideres mindst hver fjerde år første revision er dog planlagt inden udgangen af 2014, således at der sikres det bedste grundlag for tilsynsarbejdet. Tilsynsplanen for Miljøområdet 2013 beskriver overordnet, hvorledes miljøtilsynet tilrettelægges i Aalborg Kommune. I foråret 2013 kom den nye miljøtilsynsbekendtgørelse, som fremadrettet sætter rammer for kommunens tilsynsarbejde. Med miljøtilsynsbekendtgørelsen understreges det, at tilsynsarbejdet skal fokusere på de virksomheder og landbrug, hvor der opnås størst effekt på miljøet. Møde den Side 39

42 Dette er helt i tråd med den måde, der i øvrigt arbejdes med miljøområdet i Aalborg Kommune. I 2014 er der en række tiltag i retning af implementering af Bæredygtigheds- og Klimastrategierne endnu mere i det daglige arbejde med vandmiljø, virksomheder, dambrug og landbrug, således Miljø i endnu højere grad søger at bevæge virksomhederne og landbruget i en bæredygtig retning. På mødet orienteres udvalget tillige om øvrige væsentlige forhold om arbejdet med miljøområdet i 2013 og fremadrettet Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 Beretning for Miljøområdet 2013 Bilag 2 Tilsynsplan for Miljøområdet Beslutning: Til orientering. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 40

43 Punkt 15. Miljø - Vandløbsvedligeholdelse Aalborg-metoden Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om Vandløbsvedligeholdelse - Aalborg-metoden. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at sender invitation til Miljøministeren og Folketingets Miljøudvalg. Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune er vandløbsmyndighed for alle offentlige og private vandløb i kommunen. I de offentlige vandløb, som udgør godt km, er kommunen særlig forpligtet til at stå for vandløbsvedligeholdelsen. Vedligeholdelsen foretages efter bestemmelser fastsat i regulativer for det enkelte vandløb. Vedligeholdelsen skal sikre afvandingen, vandets frie løb og omfatter årlige beskæringer af planterne og opgravning af aflejringer. Vedligeholdelsen skal udføres på en miljøvenlig måde, så vandløbet overholder eller opnår de fastsatte mål. Målene kaldes for god, økologisk tilstand og defineres som en tilnærmet naturtilstand, hvor dyreog plantelivet er næsten upåvirket af menneskelig aktivitet. Aalborg Kommune har de sidste 7 år arbejdet meget målrettet på at udvikle en vedligeholdelsesmetode, der populært sagt sikrer både afvanding og miljø. Udviklingen er sket på alle fronter og omfatter specifikke krav i de generelle metodebeskrivelser og lokalt tilrettede vedligeholdelsesbeskrivelser for hvert enkelt vandløb. Der er indgået udviklende partnerskabskontrakter med entreprenørerne og arbejdet følges tæt med tilsyn og kontrol samt dialog med interessenterne. Formidling og erfaringsudveksling i branchen har sammen med sparring med forskere og andre sagkyndige givet stor opmærksomhed. Metoderne og resultaterne bliver nu i flere sammenhænge kaldt for Aalborg-metoden, og vi møder stor respekt og anerkendelse for de opnåede resultater. Mest markante er udtalelser fra landbrug og lystfiskere, som roser arbejdet og måden, det gøres på. Tidligere skarpe kritikere har ringet uopfordret og rost indsatsen. Landmænd, der helt havde opgivet de lave jorde, udtrykker nu håb for fremtiden. Lystfiskere, der næsten havde opgivet fiskeriet, er vendt tilbage til åen og har sågar undskyldt deres skepsis fra dengang ændringerne begyndte. Møde den Side 41

44 Aalborg-modellen gør op med flere gamle dogmer om vandløbsvedligeholdelse, både hvad angår afvanding og miljø. Metoden går kort fortalt ud på at skære bugtede, smalle strømrender hårdt til bunden med hyppige og hurtige afviklede skæringer. Derved fås en højere vandhastighed, som flytter mudder og sand, og på den renskyllede bund dukker smågrus, sten og dødt (træ) frem. De ændrede fysiske forhold og vandhastigheden favoriserer de ægte vandplanter, som naturligt giver mindre modstand end sumpplanter. Oven i dette forbedres iltforholdene og livsbetingelserne, så det begynder at ligne god, økologisk tilstand. Effekten af grødeskæringen varer længere, og vi har indtil nu undgået store sommeroversvømmelser. Den videnskabelige dokumentation for de opnåede resultater er undervejs og forventes at fremkomme fra statens undersøgelsesprogrammer, forskere og egne undersøgelser i de kommende år. I den verserende debat om vandhandleplaner og virkemidler har vandløbsvedligeholdelsen stået for skud. Tidligere statslige udmeldinger om ophør af grødeskæring, senere rettet til ændret grødeskæring, har bragt især landbruget i oprør med frygt for store tab på grund af forringet afvanding. Det er her på sin plads, at Aalborg Kommune bidrager med at vise de opnåede erfaringer med at sikre både afvanding og miljø og dermed sende budskabet, at det kan lade sig gøre. Flere af Aalborg-metoderne forventes også at være med, når Naturstyrelsens Vandløbsforum i foråret offentliggør deres anbefalinger af virkemidler, herunder alternative virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Disse anbefalinger skal ligge til grund for anvendelse af virkemidlet ændret vedligeholdelsen i næste planperiode fra Det er Miljø- og Energiforvaltningens opfattelse, at formidlingen bør række ud over branchen, som det allerede er sket ved en invitation til Miljøministeren og Folketingets Miljø- og Planudvalg. Aalborg Kommune kunne være vært for en besigtigelse i felten med fremvisning af vandløb og dialog med berørte lodsejere og involverede ressourcepersoner mv Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 Præsentation Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse Aalborg-metoden Beslutning: 1. indstilling blev taget til orientering. 2. indstilling blev godkendt. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 42

45 Punkt 16. Miljø - Vandplanprojekter - status på vandløbsindsatser i 1. planperiode Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering prioritering af hvilke vandplanprojekter, der gennemføres. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at ikke alle de vandplanprojekter, som er angivet i vandplanen til gennemførelse i 1. planperiode, gennemføres, da dette er konsekvens af statens langmodighed. Sagsbeskrivelse Statens vandplaner Vandplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EUs vandrammedirektiv. I direktivet hedder det, at alle EU-landes vandområder vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvand skal have god tilstand. Staten har på baggrund af ovenstående udarbejdet 23 vandplaner, der hver indeholder et indsatsprogram som skal forbedre vandmiljøet i Danmark inden Det er kommunerne, der konkret vurderer, hvilke nødvendige tiltag, som skal gennemføres for at opnå den målsatte miljøtilstand. Aalborg Kommune er omfattet af to vandplaner henholdsvis hovedvandopland for Limfjorden og hovedvandopland for Nordlige Kattegat og Skagerrak. Indsatsprogram i Aalborg Kommune Statens indsatsprogram i vandplanerne er bindende over for kommunerne. I Aalborg Kommunes er der udpeget følgende indsatser: Indsats mod udledning af organisk stof på 6 ferskvandsdambrug Spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i 28 områder Indsats over for 42 regnvandsbetingede udløb fra fælleskloakerede områder Ændret vandløbsvedligeholdelse i 226 km vandløb Åbning af 8 km rørlagte vandløbsstrækninger Fjernelse af 60 spærringer i vandløb Restaurering i 51 km vandløb Høring af vandplanerne Vandplanerne blev med to års forsinkelse endelig godkendt i december 2011, og kommunerne skal så udarbejde forslag til kommunale handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne. Møde den Side 43

46 Forslag til vandplanerne ( ) var i 6 måneders offentlig høring i 2010 og efterfølgende supplerende høring i Efterfølgende afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet den 6. december 2012, at den supplerende høring var for kort. Med baggrund i ovenstående kom forslag til de statslige vandplaner for 1. vandplanperiode ( ) i en ny 6 måneders offentlig høring fra den 21. juni til den 23. december Der er indkommet høringssvar, som Naturstyrelsen behandler i øjeblikket. Naturstyrelsen behandler høringssvar i foråret Vandløbsrestaurering i vandplanerne Selv om vandplanerne som helhed endnu ikke er endelig vedtaget, har Miljøministeriet (Naturstyrelsen) udarbejdet en bekendtgørelse (Lovbek. nr. 437 af 29. april 2013) som muliggør, at kommunerne kan igangsætte forundersøgelser ved de dele af indsatsprogrammet, der vedrører vandløbsrestaurering. Gennem vandløbsrestaurering forbedres de fysiske forhold i vandløbene. Restaurering kan f.eks. være åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af fysiske spærringer/opstemninger og restaurering ved udlægning af gydegrus. De udpegede indsatser med restaurering i Aalborg Kommune er indtegnet på vedlagte bilag. Opgaven med de udpegede indsatser om vandløbsrestaurering er groft opdelt i følgende trin: forundersøgelse, myndighedsbehandling og gennemførelse. Kommunerne kan med en tilskudsordning søge tilskud til forundersøgelser og gennemførsel af indsatserne vedr. vandløbsrestaurering. Kommunerne er allerede blevet kompenseret til ekstra myndighedsarbejdet via DUT-midler. Status på vandløbsrestaurering i Aalborg Kommune Aalborg Kommune er allerede opstartet på den del af indsatsprogrammet, der vedrører vandløbsrestaurering. Der er således opnået økonomisk tilskud til udarbejdelse af en række forundersøgelser for de dele af indsatsprogrammet, som kommunen har prioriteret højest ud fra et miljømæssigt synspunkt. Vi når ikke alle projekterne På grund af de mange forsinkelser fra statens side er det ikke muligt inden for den korte tidsfrist at gennemføre alle de projekter, som staten har pålagt kommunen at gennemføre inden udgangen af Aalborg Kommunes medarbejdere udarbejder selv en del af forundersøgelserne, mens en del af indholdet i forundersøgelser løses i samarbejde med eksterne konsulentvirksomheder og specialister. Da alle kommuner er i gang med samme opgave, er rådgivningsbranchen tømt for ressourcer, ligesom der ikke er flere medarbejdere at købe udefra, der ønsker at træde ind i projektstillinger. Møde den Side 44

47 Af vedlagt kortbilag fremgår et overblik på samtlige vandløbsrestaureringsindsatserne i Aalborg Kommune samt et kortbilag med status på igangværende indsatser for fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte vandløbsstrækninger og restaurering af vandløbsstrækninger. Status på den kommunale indsats er også angivet i tabel 1. Tabel 1: Status på igangværende indsatser for fjernelse af spærringer, restaurering af vandløbsstrækninger og åbning af rørlagte vandløbsstrækninger i Aalborg Kommune. Vandløbsrestaurering Antal / Km Status på Kommunal indsats Indsatstype Afventer Igangværende Afsluttet Fjernelse af spærringer 60 stk. 32 stk Vandløbsrestaureringer 51 km 30 km 21 km 0 Åbning af rørlagte strækninger 8 km 7,18 km 0,82 km 0 Status på indsatser med gennemførsel For to af indsatserne har Aalborg Kommune allerede afsluttet forundersøgelserne og har efterfølgende opnået tilskud til gennemførsel ved to spærringer i Vidkær Å. Selve spærringerne forhindrer vandring for fisk og smådyr i Vidkær Å. Parallelt med gennemførslen af projekterne udarbejdes myndighedsarbejdet og ansøgning om erstatninger. Spærring ved Koppes Mølle Ved Koppes Mølle består spærringen af et styrt i en vejbrokonstruktion. Spærringen er placeret, hvor Halkærvej krydser Vidkær å. Vejbroen består af en speciel konstruktion i beton. En nyere vejbro er bygget op omkring en ældre betonkonstruktion. Opstrøms for vejbroen er der en stuvezone, hvor vandløbet løber unaturligt langsomt på grund af styrtet, der virker som en opstemning. Det vurderes, at styrtet ved vejbroen næsten hindrer al videre vandring i opstrøms retning. Det er vurderet, at det ikke er muligt at lave en faunapassageløsning ved ombygning af den eksisterende vejkonstruktion. Formålet er at genetablere fri passage i op- og nedstrøms retning samt at genskabe en vandløbsstrækning med gode opvækst og gydeområder for laksefisk. Formålet opfyldes ved at fjerne spærringen ved etablering af en ny vejbro og sænke vandløbsbunden opstrøms. Herved kan den eksisterende styrthøjde (ca. 1 m) udlignes og stuvezonen fjernes. Styrthøjden udlignes i eksisterende vandløbstrace i godt 400 m opstrøms retning for vejbroen på et privat engområde. Det nye vandløb etableres med maks. 5 promille fald med 10 gydebanker og skjulesten fordelt på hele strækningen. Vandløbet får desuden et let slynget forløb. Projektet vil sikre fri passage for alle fiskearter fra Koppes Mølle og ca. 16 km opstrøms. Møde den Side 45

48 Myndighedsarbejdet er netop påbegyndt primo Når myndighedsarbejdet er afsluttet og klagefristerne er udløbet, skal detailprojekteringen igangsættes. Anlægsprojektet forventes opstartet i sommeren 2014, og det forventes, at projektet kan afsluttes i løbet af efteråret Projektet vil således være det første vandløbsrestaureringsprojekt gennemført efter vandplanens tilskudsprogram i Aalborg Kommune. Spærring ved Vidkær Dambrug Ved Vidkær Dambrug er der i forbindelse med dambruget etableret en opstemning. Opstemningen udgør en spærring og har desuden en meget lang opstuvende effekt i vandløbet. Opstemningen ligger nederst i Vidkær Å og er placeret få kilometer inden udløbet i Halkær Bredning. Formålet med projektet er at genetablere fri passage i op- og nedstrøms retning samt at genskabe en vandløbsstrækning med gode opvækst og gydeområder for laksefisk og andre fiskearter. For at kunne opnå gode opvækst og gydeområder på strækningen ovenfor stemmeværket er det nødvendigt at fjerne stuvezonen. Formålet opfyldes ved at fjerne opstemningen og ved retablering af det tidligere forløb af Vidkær Å. Den eksisterende styrthøjde udlignes i et nyt forløb og stuvezonen fjernes. Det nye vandløb etableres med maks. 5 promille fald med gydebanker og skjulesten fordelt på hele strækningen. Projektet medfører, at de fysiske forhold forbedres på en ca m lang strækning (1.000 m nyt slynget vandløb og 500 m i eget trace, som får større fald), der på nuværende tidspunkt er påvirket af opstuvning. Projektet vil sikre fri passage for alle fiskearter fra Vidkær Dambrug og mere end 21 km opstrøms. Som en del af faunapassageprojektet har Aalborg Kommune indgået en frivillig aftale om nedlukning af dambruget, herunder en nedlæggelse af stemmeværket og en forlægning af Vidkær Å. En nedlukning af dambruget vil samtidig reducere udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Halkær Bredning. Den frivillige aftale beløber sig til ca kr. under eksproportionslignende vilkår. Aalborg Kommune har særskilt ansøgt om tilskud til erstatning og har opnået fuldt tilsagn til dette beløb. Vådområdeprojekt i Vidkær Å Aalborg Kommune har gennemført en forundersøgelse for et vådområde ved Vidkær Å. Vådområdet består i, at Vidkær Å forlægges i et slynget forløb til bunden af ådalen, og alle dræn og grøfter i ådalen sløjfes. Formålet med projektet er at reducere udledningen af kvælstof til Halkær Bredning, som er en del af Limfjorden. En forudsætning for gennemførslen af vådområdet er, at opstemningen ved Vidkær Dambrug nedlægges. Møde den Side 46

49 Aalborg Kommune har særskilt med tilskud til vandløbsrestaureringen ansøgt om realisering af vådområdeprojektet. NaturErhvervstyrelsen har endnu ikke meddelt afgørelse om evt. tilskud. Konsekvenser for forsinkelse af vandplanernes vedtagelse Forsinkelsen af vandplanernes vedtagelse medfører, at kommunerne ikke når at gennemføre hele indsatsprogrammet i 1. planperiode. Det forventes, at der efter planperiodes udløb forsat vil være mulighed for at søge tilskud til de dele af indsatsprogrammet, som ikke er gennemført i 1. planperiode. NaturErhvervstyrelsen har netop annonceret, at der bliver åbnet for, at kommunerne igen kan ansøge om tilskud til vandløbsrestaurering i foråret De indsatser, der opnår tilskud, får dog en strammere tidsfrist end tidligere. Den stramme tidsfrist medfører, at Aalborg Kommune ikke tør ansøge om flere større indsatser til gennemførsel, idet projekter, der opstartes og evt. ikke kan gennemføres indenfor tidsfristen, ikke vil kunne opnå udbetaling af tilskud Følgende bilag er vedhæftet: Kort - Status over indsats på vandløbsrestaurering Kort over indsatser i Aalborg Kommune - 1. planperiode Beslutning: 1. indstilling blev taget til orientering. 2. indstilling blev godkendt. Lene Krabbe Dahl og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den Side 47

50 Punkt 17. Orientering/besøg hos Varme Der gives en generel orientering om Aalborg Forsyning, Varme på mødet. Beslutning: Udsat. Møde den Side 48

51 Punkt 18. Orientering fra diverse selskaber mv Dansk Fjernvarme - generalforsamling Miljø- og Energiforvaltningen fremsender dagsorden til generalforsamling i Dansk Fjernvarme den 30. april 2014 til orientering og drøftelse Følgende bilag er vedhæftet: Dansk Fjernvarme - dagsorden til generalforsamling den Beslutning: Taget til orientering. Tommy Eggers deltager i generalforsamlingen. Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen og Anna Kirsten Olsen var fraværende. Møde den Side 49

52 18.2 Øvrige Beslutning: Der blev orienteret fra bestyrelsesmøde den 31. marts 2014 i I/S Reno-Nord. Der blev orienteret fra bestyrelsesmøde den 27. marts 2014 i I/S Mokana. Der blev orienteret fra møde den 21. marts 2014 i Limfjordsrådet. Der blev orienteret fra KKR-møde den 14. marts Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen og Anna Kirsten Olsen var fraværende. Møde den Side 50

53 Punkt 19. Orientering fra rådmand og direktør. Ledelsens evaluering Miljø- og Energiforvaltningen fremsender notat vedrørende ledelsens evaluering for det certificerede område for Miljø- og Energiforvaltningen for Følgende bilag er vedhæftet: Samlet Ledelsens evaluering 2013 for Aalborg Forsyning Klagesag vedrørende beslutningsprocessen omkring kloakering af sommerhusområdet Hals- Hou Følgende bilag er vedhæftet: Udkast til brev over sagsbehandlingen i forbindelse med spildevandskloakeringen i sommerhusområdet Hals-Hou. Øvrigt materiale sendes som baggrundsmateriale og vedlægges til orientering. Materiale vedr. anmodning om aktindsigt vedr. forslag til spildevandsplanlægning, ændring af spildevandsplan for sommerhusområdet Hals-Hou, delområde 2 Materiale vedr. anmodning om aktindsigt vedr. henvendelser og svar om problemer med vand over terræn i området Grundejerforeningen Lille Strandgaard Materiale vedr. diverse mails/brevkorrespondance, august-september 2013 Materiale vedr. klage fra Rolf Wieck-Hansen til vedr. beslutningsprocessen omkring kloakering i sommerhusområde Hals-Hou Materiale vedr. møde med Rolf Wieck-Hansen den Materiale vedr. ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou, delområde 2 Øvrige bilag til punktet er vedhæftet: Betaling for spildevandskloakering for ubebygget grund - spørgsmål fra MEU Nedsivningsanlæg ved Arndrup Vandværk Møde den Side 51

54 Beslutning: Til orientering. Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen og Anna Kirsten Olsen var fraværende. Møde den Side 52

55 Punkt 20. Eventuelt. Beslutning: Intet. Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen og Anna Kirsten Olsen var fraværende. Møde den Side 53

56 Punkt 21. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Lene Krabbe Dahl, Lasse Frimand Jensen og Anna Kirsten Olsen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 54