Øvelse 4: Jordens vandindhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øvelse 4: Jordens vandindhold"

Transkript

1 Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da trykpotentialet kan spænde over store talstørrelser, er det hensigtsmæssigt at operere med logaritmer. I lighed med ph begrebet til beskrivelse af surhedsgrad har man indført pf, der defineres som log til potentialets numeriske værdi udtrykt i cm. 'p' står for 'log', mens 'F' betegner reduktionen i vandets frie energi som følge af adsorption til jordbestanddele og kapillærkræfter. Figur 4.1 viser vandretentionskurverne for horisonter i en sandet jord udviklet i flyvesand og for horisonter i en leret jord udviklet i leret till. Forløbet af retentionskurven afhænger først og fremmest af porestørrelsesfordelingen, som igen afhænger af faktorer som tekstur, struktur og volumenvægt. Figur 4.1. Vandretentionskurver fra en sandet jord udviklet i flyvesand (til venstre) og en leret jord udviklet i leret till (til højre). Idet trykpotentialet er relateret til radius af de porer vandet bindes i, kan man ved at indsætte værdien for vandets overfladespænding (0.073 N m -1 ved 20 o C) og erstatte poreradius med porediameter, d, udtrykt i µm udlede følgende sammenhæng mellem pf-værdien og porediameter (se figur 4.2.); pf = 3.5 log d (4.1) Betragtes figur 4.1. og 4.2. ses, at der er mange grovporer og få fin- og mellemporer i den sandede jord, mens der i den lerholdige jord er få grovporer, en del flere mellemporer og mange finporer. Læs mere om potentialer i hydrologikompendiet kapitel 6. 1

2 4.1 Jordens plantetilgængelige vandindhold Til beregning af jordens plantetilgængelige og ikke-plantetilgængelige vandindhold anvendes begreberne markkapacitet og visnegrænse. Figur 4.2. Retentionskurven inddelt i poreklasser og disses indhold af vand eller luft ved MK. Figur 4.3. Visualisering af vandmætning, markkapacitet og visnegrænse Markkapacitet Hvis man anskuer en given jordpakke som en svamp, svarer markkapacitet til det vandindhold der tilbage i svampen efter først gennemvædning og siden afdrypning som følge af tyngdekraftens påvirkning. Der ses bort fra evapotranspirationen. Markkapacitet opnås ca. 2 til 5 dage efter gennemvædning af jordpakken pga. den nedadgående vandbevægelse. Ændringen af jordens vandindhold kan beskrives som: V = a t -b (4.2) hvor: v a og b = vandindholdet til tiden t = empiriske konstanter 2

3 Formlen viser, at vandindholdet aftager eksponentielt med tiden. MK er altså ikke en ligevægtssituation, men skal først og fremmest opfattes som et praktisk mål for jordens vandindhold, når afdræningen til grundvandet tilnærmelsesvis er ophørt. Har jorden et højere vandindhold end ved MK, vil vandet relativ hurtigt dræne ud af jorden, hvilket man i grove træk kan se bort fra i jorde med vandindhold lavere end ved MK. Vandindholdet ved MK afhænger af jordens porestørrelsesfordeling, som igen afhænger af tekstur, struktur og volumenvægt. Stærkt sandede jorde vil fx indeholde væsentligt mindre vand ved MK end lerrige jorde, hvor vandindholdet ved MK vokser generelt med øget volumenvægt, indtil vandmætning indtræder. Jordens lagfølge kan medføre, at den nedadgående vandbevægelse hæmmes, således at de øvre jordlag indeholder mere vand end tekstur og struktur egentligt fysisk set berettiger til. Dette kan eksempelvis forekomme, hvor sand overlejrer ler eller i Luvisols med meget lerede og næsten impermeable Bt horisonter. Vandindholdet ved markkapacitet bestemmes i felten ved at vandmætte jorden og udtage prøver 2 til 5 dage efter. Ved overdækning af jorden hindres fordampning fra prøvestedet samt tilskud af regnvand i afdræningsperioden. Opvædningen af jorden skal helst ske på et tidspunkt, hvor jorden ikke er helt udtørret, da vandindholdet ellers kan blive underestimeret, formodentligt på grund af indespærret luft i jorden. Denne feltmetode giver de mest realistiske værdier for MK, men i praksis anvendes oftest laboratoriemetoder som trykmembranapparatmetoden. Ved denne defineres MK som vandindholdet ved et bestemt potentiale. Fig viser, at vandindholdet ved pf 2.0 er et rimeligt mål for vandindholdet ved MK i Danmark. Under andre jordbunds- og klimaforhold anvendes andre pf-værdier, fx pf 1.5 eller 2.5. Figur 4.4. Relationen mellem vandindholdet ved MK i felten og vandindholdet ved pf 2.0. Alle prøver er fra Nordjylland. Da vandretentionsdata er dyre at fremstille og derfor ofte er sparsomme set i forhold til fx teksturdata, kan der udarbejdes regressionsligninger, som udtrykker vandindholdet ved MK som en funktion af jordens partikelstørrelsesfordeling og indhold af organisk stof. For danske forhold kan der opstilles følgende regressionsligning for vandindholdet ved MK; Vol% vand pf 2.0 = %humus %ler %silt %finsand (4.3) 3

4 Visnegrænse Vandet i jorden kan inddeles i plantetilgængeligt og ikke-plantetilgængeligt vand, alt efter om planterne er i stand til at udnytte det eller ej. Grænseværdien benævnes visnegrænsen (VG). For de fleste planter vil trykpotentialet være mellem -100 og -200 m, når visnegrænsen indtræder; enkelte planter kan dog tåle endnu kraftigere udtørring af jorden. For almindelige kulturplanter sættes visnegrænsen normalt til vandindholdet ved et trykpotentiale på -150 m = pf 4.2. En udsugning af jordens vandindhold til VG kræver dog under naturlige forhold en relativ stor rodintensitet, og en udtørring af jorden til visnegrænsen vil derfor under markforhold normalt kun forekomme i de øvre dele af jorden. Da den største del af vandindholdet ved VG er overfladeadhæreret vand, er der en stærk korrelation mellem VG og jordens tekstur, primært indholdet af ler og humus, der har en stor specifik overflade. For danske jorde kan opstilles følgende regressionsligning mellem partikelstørrelsesfordelingen og vandindholdet ved VG; Vol% vand pf 4.2 = %humus %ler %silt (4.4) Beregning af jordens plantetilgængelige vandindhold Jordens plantetilgængelige vandmængde (PTV) er vandindholdet mellem markkapacitet og visnegrænse. Den plantetilgængelige vandmængde i jordlagene er den vandmængde, som maksimalt er til rådighed for planterne. Hvor stor en del af den plantetilgængelige vandmængde, der faktisk er til rådighed, vil især afhænge af evapotranspirationen, jordens hydrauliske ledningsevne samt rodintensiteten. Man kan inddele det plantetilgængelige vandindhold i to klasser, alt efter om planterne på grund af vandstress må nedsætte fordampningen eller ej. De to klasser, der benævnes let-og sværttilgængeligt vand, adskilles med vandindholdet ved pf 3.0. Vandindholdet mellem pf 2.0 og 3.0 er let tilgængeligt, mens vandindholdet mellem pf 3.0 og 4.2 er svært tilgængeligt (se fig 4.2). I Tabel 4.1 er det gennemsnitlige vandindhold ved MK og VG samt den plantetilgængelige vandmængde vist for forskellige jordtyper defineret i den danske jordklassificering. Tabel 4.1 viser, at vandindholdet ved MK stiger med stigende lerindhold, hvilket også er tilfældet for vandindholdet ved VG. Derimod er den plantetilgængelige vandmængde næsten den samme i finsandede jorde og i jordtyperne med højere lerindhold. Kun de grovsandede jorde synes at have et væsentligt lavere plantetilgængeligt vandindhold end de øvrige jordtyper. 4

5 Tabel 4.1. Vandindholdet ved MK og VG samt PTV for forskellige jordtyper defineret efter Den danske Jordklassificering. Den øverste værdi (o) gælder for pløjelaget 0-20 cm, medens den nederste værdi (u) gælder for dybden cm. Tekstur ler humus Porevol. pf = 2.0 pf = 3.0 pf = 4.2 PTV vol. % % vol. % vol. % vol. % Vol. % vol. % grovsandet FK 1 o 3,1 2,5 41,5 21,1 11,4 5,2 15,9 u 3,0 1,0 40,1 15,3 5,3 3,6 11,7 finsandet jord FK 2 o 3,6 3,5 45,1 26,3 12,8 5,2 21,1 u 3,0 0,8 41,9 21,1 11,6 3,8 17,3 lerblandet FK 3 o 7,0 3,0 45,2 26,9 16,0 5,9 21,0 sand u 6,6 1,1 42,1 22,5 12,0 4,2 18,3 sandblandet FK 4 o 12,0 2,9 42,5 30,5 21,8 8,5 22,0 ler u 12,1 0,8 38,8 26,5 17,7 6,9 19,6 ler FK 5 o 17,5 2,7 41,0 31,9 24,9 11,0 20,9 u 19,5 0,6 36,7 29,6 23,1 11,5 18,1 svær ler FK 6 o 31,3 5,1 46,4 42,4 35,0 19,3 23,1 u 32,1 0,6 40,4 37,2 31,7 18,4 18,8 humus FK 7 o 6,8 13,0 62,1 48,6 34,0 12,1 36,5 u 4,1 52,6 77,4 61,9 44,5 15,3 46,6 spec. FK 8 o 10,1 2,7 47,5 34,3 25,9 11,6 22,7 u 15,5 0,6 35,1 29,3 24,3 11,7 17, Roddybde og rodzonekapacitet For at kunne beregne den vandmængde planterne kan optage fra jorden er det nødvendigt at have kendskab til både planternes rodudvikling og jordens vandretentions-kurve. Som mål for planternes rodudvikling i forbindelse med vandoptagelse fra jorden, anvendes begrebet effektiv roddybde. Den effektive roddybde et er udtryk for den dybde planterne kan optage vand fra. Mere præcist kan roddybden beskrive således. Vi lader planter på en mark vokse i en periode med nedbørsunderskud indtil de visner. Den effektive roddybde bliver så den dybde hvor den samlede plantetilgængelige vandmængde svarer til den mængde vand planterne har fordampet inden de visnede. Det skal korrigeres for eventuel nedbør i perioden. Matematisk kan det ovenstående udtrykkes således: Transpiration (fordampning fra planterne) Nedbør = effektiv roddybde * PTV Den effektive roddybde sættes i praksis ofte lig den samlede tykkelse af jordlag med over 0.1 cm rod cm 3. Dette er helt klart en gennemsnitsbetragtning, der fx er afhængig af rodprofilens form. På baggrund af dette er der udført bestemmelser af rodintensiteter i forskellige jordlag under forskellige afgrøder. På basis heraf kan de i Tabel 4.2. effektive maximale roddybder anses for gældende. 5

6 Tabel 4.2. Effektive maximale roddybder (cm) for forskellige afgrøder i relation til teksturen i 0-20 cm dybde og teksturen i 60 cm s dybde angivet som ler og sand i kolonnen for hver af afgrøderne. Tekstur i Byg og Vinterhvede og Græs* Roer 0-20 cm s dybde vårsæd rug Ler sand Ler sand Ler sand ler sand FK1 grovsand FK2 finsand FK3 lerbl. sand FK4 sandbl. ler FK5 ler FK6 svær ler FK7 humus FK8 spec *græs til afgræsning Roddybden i nåleskov er 150 cm ved sandet underjord og 200 cm ved leret underjord Roddybden i løvskov er 200 cm ved sandet underjord og 300 cm ved leret underjord Roddybden i bebyggede områder, i våde og tørre naturområder sættes lig græs Tabel 4.2 viser, at den effektive maksimale rodnedtrængning er ringe i grovsand, medens den er dyb i de lerholdige jorde. Det bemærkes endvidere, at rodudviklingen hos græs er ringere end hos vårsæd, der igen har ringere rodudvikling end vintersæd. Jordens volumenvægt spiller en væsentlig rolle for afgrødernes rodudvikling. Porevolumenet aftager med stigende volumenvægt, hvilket kan betyde, at jorden får et dårligt luftskifte, hvorved rodvæksten hæmmes. Foruden tekstur og volumenvægt bør nævnes, at ph-værdier under ca. 4.5 kan virke hæmmende på rodudviklingen, ligesom få grovporer i jorden (< 10 vol. %) kan give anledning til dårligt luftskifte i de dybere jordlag. Dette forekommer især i lerrige jorde, hvor underjorden kan være meget tæt og kompakt. Nedenstående tabel viser skaleringsfaktorer til beregning af roddybde i løbet af året. Roddybden varierer afhængigt af tidspunktet for såning det ses at græs har samme roddybde året rundt, idet det er en flerårig afgrøde. Vinterafgrøder derimod, opnår først den maksimale rodudvikling i juli måned, lige før de høstes i august (vinterafgrøderne sås i september det foregående år). 6

7 Tabel 4.3. Skaleringsfaktor (procent af max roddybde) til beregning af roddybde i løbet af året for vinterafgrøder, vårsæd, roer og græs Græs (flerårig), bebyggede områder, skov, vådområder, Måned Vinterafgrøder (vinterhvede) Vårsæd Roer og tørre naturområder (hede og strandeng) z scale z scale z scale z scale Jan 0, Feb 0, Marts 0, April 0,3 0, Maj 0,55 0,4 0,33 1 Juni 1 0,9 0,66 1 Juli August September 0, Oktober 0, November 0, December 0, Den effektive roddybde nås først sent i vækstsæsonen og Tabel 4.3 samt udtryk 4.5 kan anvendes til at beregne rodudviklingen i løbet af året. Roddybde i = z scale i x Roddybde max (4.5) Mængden af plantetilgængeligt vand i den effektive roddybde benævnes rodzonekapaciteten, RZK. Ved beregning af en jords rodzonekapacitet benytter man retentionsdata i form af den plantetilgængelige vandmængde og roddata i form af den effektive roddybde. RZK i = Roddybde i * PTV (4.6) 7

8 4.2. Eksempler Eksempel 4.1. Retenstionskurven - Porøsitet, Luftindhold & Plantetilgænelig vandmængde Adskillige parametre af jordbundsfysisk betydning kan aflæses direkte på retentionskurven. Betragt som eksempel retentionskurverne for A) en sandjord og B) en lerjord herunder. Jordens porøsitet er defineret som det samlede volumen af porerne i jorden. Vandindholdet ved pf = 0 er netop den situation hvor alle hulrummene i jorden er fyldt med vand. Da jordens porøsitet er defineret som det samlede volumen af jordens porer, kan porøsitet i vol % findes ved at aflæse ved pf = 0 på retentionskurven. For 8

9 sandjorden giver dette 40 vol%, for lerjorden 35 vol%. Jordens luftindhold ved et givent vandindhold kan dernæst bestemmes som porøsiteten i vol% minus det aktuelle vandindhold i vol%. Eksempelvis vil luftindholdet ved markkapacitet (pf = 2) for de to jorde være: A) 40 vol% - 20 vol% = 20 vol% B) 35 vol% - 30 vol% = 5 vol% Af dette simple regnestykke fremgår tydeligt forskellen i fordelingen mellem grovporer og finporer i de to typer jord. Sandjorden har grove porer og fastholder relativt lidt vand mod tyngdekraften, mens lerjorden har fine porer og fastholder relativt meget vand mod tyngdekraften. Det kan også ses at lerjorden risikerer at få problemer med luftskiftet når vandindholdet er nær markkapacitet (luft vol% < 10). Jordens plantetilgængelige vandmængde er defineret som den vandmængde planterødderne kan trække ud af jorden. Den kan aflæses som forskellen mellem vandindholdet ved markkapacitet og vandindholdet ved visnegrænsen. For eksempeljordene giver det: A) 20 vol% - 3,8 vol% = 16,2 vol% B) 30 vol% - 13,8 vol% = 16,2 vol% Som det fremgår af ovenstående aflæsninger og beregninger, har de to jorde den samme plantetilgængelige vandmængde, men for sandjorden dræner vandet hurtigere ud af jorden ved lave pf værdier, hvor det forholder sig modsat med lerjorden, som er bedre til at holde vandet tilbage. I et dyrkningsmæssigt perspektiv har begge jorde sine problemer. Sandjorden vil hurtigt tørre ud i tørkeperioder, hvilket betyder at det tilbageværende vand bindes stærkere i jorden (stigende pf værdi). På sandjorden skal planterne altså bruge flere kræfter på at suge vandet ud af jorden og dette har indflydelse på plantens vækst. Dette stemmer også godt overens med, at luftindholdet i jorden ved markkapacitet er højt. I lerjorden opstår problemerne når vandindholdet når markkapacitet. Som det ses er luftindholdet ved markkapacitet 5 %, hvilket kan betyde at plantens ilttilførsel bliver dårlig. Desuden kan færdsel med tunge maskiner på jorden i det tidlige forår, hvor jorden er ved markkapacitet, kompaktere det øverste af jorden og forårsage et endnu dårligere luftskifte. I tørkeperioder kan det dog forventes, at planter der gror på lerjorden ikke i samme omfang vil opleve tørkestress. Eksempel 4.2, Effektiv Roddybde og Rodzonekapacitet Hvor den plantetilgængelige vandmængde blot er defineret som en procentdel af jordens volumen, går rodzonekapaciteten (RZK) et skridt videre og defineres som den absolutte vandmængde i mm der er tilgængelig for en given plante med en given roddybde. Som eksempel tager vi vinterhvede på en FK5/FK1 jord. Jævnfør tabel 4.2 giver det en maksimal roddybde på 90 cm, eller 900 mm. Lad os ydermere antage at vi befinder os i juni måned. Jævnfør tabel 4.3 giver det en roddybdeskaleringsfaktor for vinterafgrøder på 1. Vores effektive roddybde bliver så: 1 (skaleringsfaktor) * 900 (maksimal roddybde) = 900 mm. 9

10 I tabel 4.1 kan vi finde den plantetilgængelige vandmængde i vol% for overjorden (0-200 mm) og underjorden (200 roddybde). Aflæst fra tabellen giver dette: FK5 overjord = 20,9 vol% FK1 underjord = 11,7 vol% Vi kan nu beregne rodzonekapaciteten i mm ved at gange roddybden med PTV: Overjord: Underjord: 200 mm * 20,9 vol% = 41,8 mm 700 mm * 11,7 vol% = 81,9 mm Samlet RZK: 41,8 + 81,9 = 123,7 mm For at prøve at anskueliggøre hvad der foregår rent regneteknisk kan nedenstående figur betragtes. Forestil jer at I har lavet et tværsnit ned gennem den jord I vil regne rodzonekapaciteten for. I har gravet således at dybden af tværsnittet kommer til at svare til den aktuelle effektive roddybde. Bredden af tværsnittet lader vi være en (volumen-) procent skala gående fra 0% til 100% af tværsnittet. De forskellige farver på figuren repræsenterer henholdsvis det planteutilgængelige vand (mørkeblå), det plantetilgængelige vand (lyseblå), de luftfyldte porer ved markkapacitet (hvid) samt jordens faste bestanddele (brun). Grænserne mellem de forskellige farver er fundet ved brug af tabel 4.1. I denne kan vi læse at overjorden (FK5) har et vandindhold på 11 vol% ved pf 4,2 (grænse mørkeblålyseblå), og et vandindhold på 31,9 vol% ved pf 2,0 (grænse lyseblåhvid). Farverne lyseblå, mørkeblå og hvid udgør det samlede porevolumen i jorden, også kaldet porøsiteten. Grænsen mellem hvid og brun kan således findes ved at aflæse porevolumenet i vol% i tabel 4.1. For overjorden giver dette 41 vol%. 10

11 På tilsvarende vis kan grænserne findes for underjorden, der i dette tilfælde er en FK1. Aflæst fra tabel 4.1 giver dette: pf 4,2 = 3,6 vol%, pf 2,0 = 15,3 vol%, porevolumen (pf 0) = 40,1 vol% Hvis tværsnittet i figuren er repræsentativt for hele jorden, kan det nu umiddelbart erkendes, at mængden af plantetilgængeligt vand i jorden må svare til arealet af de lyseblå rektangler. Så for overjorden har vi altså en roddybde på 200 mm, og vi ved at PTV for overjorden udgør 20,9 vol% (bredden af den lyseblå rektangel). Det betyder at 20,9% af den jord rødderne i overjorden når ned igennem består af plantetilgængelig vand. Rodzonekapaciteten for overjorden kan således beregnes som: 200 mm (Roddybde overjord ) * 20,9 vol% (PTV overjord ) = 41,8 mm Hvilket svarer til det regnestykke vi skitserede i begyndelsen af eksempel 4.2. Enheden mm opnås da procent jo er enhedsløst (forholdstal) og roddybden angives i mm. Se i øvrigt tabellen herunder hvor RZK er beregnet for en række forskellige afgrøder efter ovenstående metode. Vinterhvede Roer Maksimal effektiv roddybde = 600 mm Maksimal effektiv roddybde = 600 mm Skaleringsfaktor Roddybde (mm) RZK (mm) Skaleringsfaktor Roddybde (mm) RZK (mm) Januar = 25.2 Januar = 0 Februar = 25.2 Februar = 0 Marts = 25.2 Marts = 0 April = 37.8 April = 0 Maj = 65.8 Maj = 0 Juni = Juni = 77.9 Juli = Juli = August = 0 August = September = 6.3 September = Oktober = 12.6 Oktober = November = 25.2 November = 0 December = 25.2 December = 0 Vårsæd (byg) Græs Maksimal effektiv roddybde = 600 mm Maksimal effektiv roddybde = 550 mm Skaleringsfaktor Roddybde (mm) RZK (mm) Skaleringsfaktor Roddybde RZK (mm) (mm) Januar = 0 Januar = Februar = 0 Februar = Marts = 0 Marts = April = 6.3 April = Maj = 49.3 Maj = Juni = Juni = Juli = Juli = August = 0 August = September = 0 September = Oktober = 0 Oktober = November = 0 November = December = 0 December = Tabel 4.4. Eksempler på beregning af rodzonekapacitet for forskellige afgrøder. Skaleringsfaktorerne varierer over året i takt med væksten for den enkelte afgrøde. Vedvarende græs har samme roddybde hele året. Jorden er FK3/FK3 11

12 De 3 vigtige termer 4.3. Opgaver PTV. Den plantetilgængelige vandmængde. Andelen af jorden der består af plantetilgængeligt vand. Angives i vol %, eller mm for en given søjle jord, f.eks er 30 % PTV = 300 mm PTV for 1000 mm jordsøjle. Effektiv roddybde. Den dybde hvortil rødderne effektivt kan trække vand ud af jorden. Defineres præcist som den dybde hvor der er minimum 0,1cm rod/cm 3 jord. Angives i mm. RZK. Rodzonekapaciteten er den plantetilgængelige vandmængde i den effektive roddybde. Beregnes som PTV*effektiv roddybde. Angives i mm. JVM. Jordvandsmagasinet er det reelle vandindhold i mm, hvor der er taget højde for evt. forbrug til fordampning. Kan maksimalt være lig RZK, hvis jorden er fyldt til markkapacitet. Opgave 4.1. Beregn rodzonekapaciteten for græs og vinterhvede for hver måned i året for følgende tre jordbundstyper Over/underjord a) FK3/FK1 b) FK7/FK1 c) FK5/FK5 Forklar variationerne mellem afgrødetyper og jordbundstyper. Diskuter i forhold til jordbundstyperne i jeres nedbørsområde. NB! Hjælp til hurtig opgaveløsning i Excel findes nedenfor. IF-sætninger i Excel. IF-sætninger er et meget nyttigt redskab til at beregne værdier for celler hvor der skal bruges forskellige indgangstal og/eller formler hen over beregningsperioden. Som eksempel på brugen af IF-sætninger er vist hvordan øvelse 4.1 meget hurtigt kan løses med brug af en simpel IF-sætning. I eksemplet anvendes vinterhvede på en FK3/FK4 jord. Den månedlige udvikling i RZK (mm) skal nu beregnes. Vinterhvede har en maksimal roddybde på 1000mm på kombination FK3/FK4. FK3 overjord har en PTV vol% på 21,0 og FK4 underjord har en PTV vol% på 19,6. Regnestykket kan sættes op i Excel: 12

13 A B C D 1 skaleringsfaktor roddybde RZK 2 januar 0, februar 0, marts 0, april 0, ,6 6 maj 0, ,6 7 juni ,8 8 juli ,8 9 august september 0, ,5 11 oktober 0, november 0, december 0, Det interessante her er formlen der gemmer sig bag RZK kolonnen. Målet er at lave en formel i januar rækken der bare kan trækkes ned og beregne RZK for samtlige måneder automatisk. Der er en række ting vi skal tage hensyn til hvis vi skal lave en automatisk formel. Vi har 2 jordlag, overjorden (0-200 mm) og underjorden (200- roddybden), der skal ganges med hver sin PTV vol%. Vi skal altså for hver måned undersøge om roddybden er over eller under 200 mm. Hvis den er under skal hele roddybden blot ganges med PTV for overjorden. Hvis roddybden derimod er over 200 mm, skal vi først gange 200 mm med overjordens PTV, efterfulgt af resten af roddybden ganget med underjordens PTV. Det kan let sættes op med brug af en IF-sætning i Excel (Formel skrevet i Celle D2): IF(C2>200;200*0,21+(C2-200)*0,196;C2*0,21) Formlen består af en række led. Syntaksen ser således ud: IF(logisk test;beregning hvis sand;beregning hvis falsk). Bemærk adskillelsen af de 3 felter (test;sand;falsk) sker med semikolon. Hvis vi tager det fra en ende af: Den logiske test: IF(C2>200 Det vi undersøger her er om roddybden (kolonne C) er større end 200 mm. Hvis ja, bruger excel det udtryk der står under sand, hvis nej, bruger Excel det udtryk der står under falsk. Sand: 200*0,21+(C2-200)*0,196 Hvis roddybden er over 200 mm, skal der først ganges 200 mm med PTV for overjorden (200*0,21). Til det skal så ligges den PTV der kommer fra det stykke rødderne er nået ned i underjorden (C2-200)*0,196. Husk at C2 er den aktuelle roddybde. Falsk: C2*0,21 Hvis roddybden ikke er over 200 mm, er rødderne kun i overjorden, og PTV beregnes som den aktuelle roddybde gange PTV for overjorden (C2*0,21). Denne formel kan beregne PTV for en hvilken som helst måned automatisk, og kan derfor trækkes ned fra januar rækken til hele året. IF-sætninger kan i øvrigt udvides, så der findes flere IF-statements inden i hinanden. Et eksempel på dette vil I komme til at se senere i regnearket til øvelse 10. Men bare rolig, det forventes ikke at I kan sætte det op til eksamen! 13

14 Opgave 4.2. Nedenstående klima- og jordvandsobservationer er foretaget på en mark med vedvarende græs hvor roddybden er 1000 mm året rundt. Hvor stor er den plantetilgængelige vandmængde målt i mm i slutningen af marts, hvor jordvandsmagasinet normalt kan antages at være fyldt til markkapacitet. Hvilken jordbundstype kunne der være tale om? Beregn på månedsbasis ændringen i jordvandsmagasinet i mm ved hjælp af nedenstående tabel og medfølgende vandretensionskurve. I måneder med nedbørsunderskud sættes nedsivningen til grundvand og afstrømning til 0 mm. Måned Korrigeret nedbør i mm Evapotranspiration i mm Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Aktuel vandretention i pf JVM Δ JVM 14

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne

Læs mere

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 Variable 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 2 a x = 5 b x = 1 c x = 1 d y = 1 e z = 0 f Ingen løsning. 3

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Bo Vangsø Iversen, Christen Børgesen

Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Bo Vangsø Iversen, Christen Børgesen Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørye Jacosen, Bo Vangsø Iversen, Cristen Børgesen Hydraulisk ledningsevne I dataaser findes der kun meget egrænsede data vedrørende ydrauliske

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Formålet med denne øvelse er at lave en opgørelse af arealanvendelsen og jordressourcerne i nedbørsområdet For hver nedbørsområde findes et

Læs mere

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Indhold 1) Kapitel 1. Indledning, idé, partnerlandskabs udviklingsproces samt alternativer til

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Nedsivning af vejvand

Nedsivning af vejvand Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Excel-6: HVIS-funktionen

Excel-6: HVIS-funktionen Excel-6: HVIS-funktionen Regnearket Excel indeholder et væld af "funktioner" som kan bruges til forskellige ting indenfor f.eks. finans, statistik, logiske beregninger, beregninger med datoer og meget

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 1 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

VÆKSTJORDENS VAND, luft

VÆKSTJORDENS VAND, luft håndbog om VÆKSTJORDENS VAND, luft og temperatur Forord Denne håndbog blev udgivet for første gang i år 2000. Eftersom den indeholder vigtig jordvidenskabelig viden, udgiver vi den igen i et nyt oplag.

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data 3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource

Læs mere

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag 1 af 31 Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag Michael R. Rasmussen Aalborg Universitet 2 af 31 Filosofi En model kan både være en simuleringsmodel (MOUSE) eller en måde at analysere

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 2 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt efter aftale

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Sund jord dyrkningsmæssigt set

Sund jord dyrkningsmæssigt set ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018 Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

Øvelse 8: Fordampning og Vandbalance

Øvelse 8: Fordampning og Vandbalance Øvelse 8: Fordampning og Vandbalance 8.1. Fordampningsprocessen for overflader med optimal vandforsyning For nærmere at analysere fordampningsprocessen vender vi tilbage til fig. 4.2 i klimatologikompendiet.

Læs mere

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Grøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006

Grøn Viden. Vandregnskab i PlanteInfo. Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg. Markbrug nr. 319 Marts 2006 Grøn Viden Vandregnskab i PlanteInfo Iver Thysen, Mathias N. Andersen og Finn Plauborg 2 Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2003 vandet 204.000 ha i Danmark. I flere tusinde bedrifter er vanding en forudsætning

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Filterjord. - Funktion og drift. Temadag: KLAR TIL LAR KU: Skovskolen, 30. april 2015. Simon Toft Ingvertsen

Filterjord. - Funktion og drift. Temadag: KLAR TIL LAR KU: Skovskolen, 30. april 2015. Simon Toft Ingvertsen Filterjord - Funktion og drift Temadag: KLAR TIL LAR KU: Skovskolen, 30. april 2015 Simon Toft Ingvertsen Hvad er filterjord? En homogen jordblanding som opfylder nogle specifikke krav til tekstur (sand,

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere