Tilsynsrapport Allerød Kommune. Ældre og Sundhed Plejecenter Skovvang

Transkript

1 Tilsynsrapport Allerød Kommune Ældre og Sundhed Plejecenter Skovvang Uanmeldt tilsyn Juni 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering Tilsynets samlede vurdering Tilsynets anbefalinger Indledende oplysninger Datagrundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk bistand Mad og måltider Kommunikation og adfærd Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Kompetencer og udvikling Tilsynets formål og metode Formål Metode Vurderingsskala Tilsynets tilrettelæggelse Præsentation af BDO 11

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete ældrecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Plejecenteret Skovvang er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Særdeles tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at der på målrettet vis er blevet fulgt op på anbefalingerne fra forrige tilsyn. I forhold til den sundhedsfaglige dokumentation vurderer tilsynet, at denne er tilfredsstillende og lever op til gældende lovgivning på området. Tilsynet vurderer, at dokumentationen fremstår ajourført og med god sammenhæng, herunder at døgnrytmeplanerne er handlevejledende samt tager udgangspunkt i beboerens ressourcer, vaner og ønsker. I et tilfælde er livshistorien ikke udfyldt. Beboerne modtager den pleje og omsorg, som de har behov for, ligesom det vurderes, at kvaliteten af den praktiske hjælp er tilfredsstillende. Tilsynet finder, at medarbejderne på faglig vis kan beskrive, hvordan plejen tilrettelægges, så den imødekommer beboernes individuelle behov. Det er tilsynets vurdering, at plejecentret bidrager til, at beboerne oplever en tryg hverdag med nærvær og livskvalitet. Skovvang Plejecenter arbejder målrettet med at skabe trivsel og et godt miljø omkring måltiderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på udførlig vis kan beskrive hvordan beboerens ressourcer bringes i spil i forhold til måltidssituationerne. Videre vurderes det, at beboerne er tilfredse med maden. Kommunikationen mellem beboere og medarbejdere er præget af ligeværdighed og respekt, og beboerne behandles med værdighed. Tilsynet bemærker, at beboerne har en opfattelse af travlhed på trods af, at medarbejderne ikke fremstår fortravlede. Tilsynet finder, at medarbejderne med fordel kan gå i dialog med beboerne om denne opfattelse, herunder gøre beboerne opmærksomme på, at dette billede ikke er retvisende. Tilsynet vurderer, at Skovvang har et varieret tilbud af aktiviteter, som er tilpasset målgruppen af beboere. Tilsynet finder, ligesom medarbejderne på plejecenteret, at man med fordel kan tiltrække flere frivillige kræfter til at udføre aktiviteter med beboerne, særligt om eftermiddagen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente og besidder de nødvendige kompetencer. Videre er det tilsynets vurdering, at der er ledelsesmæssigt fokus på at tilbyde kompetenceudvikling samt oparbejde og sikre en høj faglighed på plejecentret. BDO s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Livshistorie udarbejdes eller henvisning til, hvorfor det ikke har været muligt at udfylde denne 2. Tilsynet anbefaler, som led i plejecentrets videre udvikling, at plejecentret tiltrækker flere frivillige, eksempelvis i forbindelse med eftermiddagsaktiviteterne 3. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne overvejer, hvorvidt de kan have en dialog med beboerne om deres oplevelse af travlhed, herunder en dialog om, at beboernes oplevelse af travlhed ikke er retvisende 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Plejecenter Skovvang, Poppelvænget 2, 3450 Allerød Leder Kirsten Valentinsen Antal boliger 60 boliger Dato for tilsynsbesøg Den 8. juni 2017 Tilsynets deltagerkreds Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag: Interview med plejecentrets ledelse Tilsynsbesøg hos 3 beboere Gennemgang af dokumentation Observationer Gruppeinterview med 3 medarbejdere (3 social- og sundhedsassistenter) Beboere, der indgår i individuelle interview, har givet deres accept til at indgå i tilsynet samt givet samtykke til, at den tilsynsførende gennemgår personlige data. Tilsynet afsluttes med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer. Tilsynsførende Gitte Ammundsen, Sygeplejerske, Senior Manager Stine Marie Jørgensen, Sygeplejerske og cand. mag, Konsulent 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Data Tilsynets vurdering Leder oplyser, at plejecentret netop har haft tilsyn fra embedslægen. Tilsynet var et risikobaseret tilsyn, og plejecentret blev udvalgt, som en tilfældig stikprøve. Plejecenteret Skovvang fik vurderingen ingen mangler. Siden forrige tilsyn er plejecentrets udviklingssygeplejersker flyttet fysisk ud i afdelingerne. Dette har skabt et godt samarbejde med det øvrige personale, som i kraft af dette tiltag har lettere adgang til faglig sparring og løbende kompetenceudvikling. Plejecentret udarbejdede efter forrige tilsyn en handleplan for, hvordan anbefalingerne skulle følges op. I forhold til døgnrytmeplanerne har udviklingssygeplejerskerne gennemført undervisning med medarbejderne, som er foregået gennem både individuel og gruppebaseret undervisning. Leder oplever, at dette har opkvalificeret dokumentationsarbejdet, og finder på et overordnet niveau, at kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentationen på Skovvang er tilfredsstillende. I øjeblikket er projektet I sikre hænder i en forsøgsperiode på plejecentrets 1. sal. Projektet handler om at opnå systematiske arbejdsgange med henblik på at oparbejde en sikker pleje. Projektet er inddelt i flere moduler, hvor man i øjeblikket arbejder med at reducere forekomsten af trygsår. Næste modul omhandler medicinfejl. Ledelse og medarbejdere finder, at projektet er spændende og udviklende, men samtidig også kræver en del tid til dokumentationsdelen. Tilsynet vurderer, at der på målrettet vis er blevet fulgt op på anbefalingerne fra forrige tilsyn. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Data Tilsynet gennemgår tre beboeres journaler. Livshistorien er udarbejdet i to ud af tre tilfælde. Der arbejdes med fokusområder i alle de gennemgåede journaler. Fokusområderne fremstår aktuelle og målrettede og ligeledes udfyldt med mål, handlinger og evaluering. Videre er fokusområderne i alle tilfælde evalueret og fulgt op på struktureret vis. Der foreligger en døgnrytmeplan for alle tre beboere, disse er i alle tilfælde detaljeret beskrevet gennem hele døgnet. Døgnrytmeplanerne fremstår individuelle og handleanvisende. Beboernes individuelle behov, ønsker og vaner fremgår tydeligt af døgnrytmeplanerne, hvilket også er gældende for beboernes ressourcer. Det er synligt, at der arbejdes ud fra en rehabiliterende tankegang, og døgnrytmeplanerne giver et godt helhedsbillede af beboerne. I en døgnrytmeplan er det eksempelvis beskrevet, hvornår beboeren typisk vågner om morgenen. I et andet tilfælde beskrives, hvordan en beboer sikres tryghed gennem den daglige pleje. I en tredje døgnrytmeplan er det beskrevet, hvordan beboer klarer det meste personlige hygiejne selv, men har brug for støtte i aktiviteten. Medarbejderne tilkendegiver ved interview, at fokusområderne anvendes aktivt, og en medarbejder fortæller, at hun arbejder med disse dagligt. En medarbejder giver et eksempel på et fokusområde vedrørende udskillelse for en obstiperet beboer. I den sammenhæng giver fokusområdet et klart overblik over, hvornår beboer sidst har haft afføring. Der arbejdes ifølge medarbejderne med døgnrytmeplanen løbende, og medarbejderne orienterer sig særligt i denne, når de skal passe en beboer, som de ikke har et så godt kendskab til. 4

7 Ifølge medarbejderne er kontaktpersonen hovedansvarlig for at udarbejde og ajourføre døgnrytmeplanen. Der er ikke en konkret procedure for ajourføring, men dette sker løbende, og når der sker ændringer hos beboerne. Medarbejderne inddrager ofte ergoterapeuterne ved udarbejdelse af døgnrytmeplanerne, dette med henblik på faglig sparring omkring forskellige faglige problemstillinger. Der arbejdes med livshistorie. Denne udarbejdes, når beboerne flytter ind, og opdateres løbende herefter. Medarbejderne oplever, at livshistorien er udarbejdet for størstedelen af beboerne, samt at denne bruges aktivt og målrettet. Plejecentret har udarbejdet en skabelon, som medarbejderne kan tage udgangspunkt i, når de arbejder i den sundhedsfaglige dokumentation. Af denne skabelon fremgår det, hvilket indhold de forskellige dokumenter i den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation på Skovvang er tilfredsstillende og lever op til gældende lovgivning på området. Tilsynet vurderer, at dokumentationen fremstår ajourført og med god sammenhæng, herunder at døgnrytmeplanerne er handlevejledende samt tager udgangspunkt i beboerens ressourcer, vaner og ønsker. 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Data Tilsynets vurdering Alle tre beboere der indgår i individuelle interview, beskriver, at der ikke er noget at klage over i forhold til den hjælp, de modtager. Beboerne beskriver, at de anvender egne ressourcer i det omfang, det er muligt. En beboer beskriver, at hun forleden dag var lidt utilpas, og at medarbejderne ofte kom på besøg for at spørge ind til hendes helbred. Dette oplevede beboeren som meget trygt. Ved tilsynets ankomst til beboerens bolig, tilbyder beboer at vise sin bolig frem og fortæller begejstret om sin tilfredshed med boligen. Tilsynet taler med flere beboere på fællesarealer, som ligeledes udtrykker, at de er meget tilfredse med kvaliteten og omfanget af den hjælp, som de modtager. Alle beboerne fremstår velsoignerede. Videre fremstår fællesarealerne pæne og rene, og beboernes boliger og hjælpemidler er rengjorte. Tilsynet observerer i forbindelse med rundgang på plejecentret, at rengøringsassistenten tørrer dørhåndtagene til beboernes boliger af med sprit. Medarbejderne giver ved interview udtryk for, at det er vigtigt at tænke på beboeren, og dennes ønsker skal respekteres. Det kan være grænseoverskridende at modtage hjælp til personlig pleje, hvorfor der er vigtigt at skabe mest mulig kontinuitet i forhold til personalet, som udfører denne opgave. Medarbejderne fremhæver vigtigheden af medinddragelse og giver eksempler på, hvordan dette sikres i dagligdagen. I forbindelse med projektet I sikre hænder oplyser medarbejderne, at man aktuelt er i en proces med at udarbejde og afprøve et skema på samtlige beboere i henhold til forebyggelse af tryksår. Medarbejderne oplever, at andelen af beboere med tryksår er betydeligt formindsket grundet det øgede fokus. Tilsynet vurderer, at beboerne modtager den pleje og omsorg, som de har behov for, ligesom det vurderes, at kvaliteten af den praktiske hjælp er tilfredsstillende. Tilsynet finder, at medarbejderne på fagligt vis kan beskrive, hvordan plejen tilrettelægges, så den imødekommer beboernes individuelle behov. 5

8 3.4 MAD OG MÅLTIDER Data Tilsynets vurdering Alle beboere, som tilsynet interviewer eller taler med på fællesarealet, beskriver madens kvalitet og variation som værende meget tilfredsstillende. En beboer fortæller, at vedkommende hver morgen hjælper med borddækning og afrydning. Ved morgenmåltidet observeres det, at en del beboere vælger at indtage morgenmaden i fællesskabet med andre beboere. På alle tre afdelinger bemærker tilsynet positivt, at minimum en medarbejder sidder med ved morgenmåltidet. En beboer sidder og smører sin morgenmad selv. En medarbejder henvender sig til beboeren for at sikre, at beboeren magter opgaven. Der hersker en stille og behagelig dialog mellem beboerne. Bordene, som beboerne sidder ved, er runde og fordeler sig rundt på spiseområdet, hvilket bidrager til en hyggelig ramme omkring måltidet. To beboere sidder sammen ved et bord om formiddagen og fortæller tilsynet, at sådan mødes de hver dag, hvilket de finder hyggeligt og rart, idet de nyder hinandens selskab. Ved rundgangen i løbet af formiddagen står medarbejderne i de åbne køkkener på fællesarealerne og er i gang med at forberede frokosten. På hver enhed hænger en tavle med dagens menu. Ved frokostmåltidet observeres det, at medarbejdernes beskrivelser af, hvorledes der sikres trivsel omkring måltiderne, stemmer overens med medarbejdernes handlinger under måltidet. Der observeres fadservering. Beboerne, som er i stand til det, vælger selvstændigt maden fra fadene. De fleste medarbejdere sidder til bords med beboerne og tilbyder individuel støtte til de beboere, der måtte have behov for det. Adspurgt medarbejderne til måltiderne, oplyses det, at beboerne inddrages mest muligt i måltiderne. Selv om beboerne vil have det samme, spørges de alligevel, hvad de ønsker at spise. Det er værdigt at give dem muligheden for at vælge. Nogle beboere kan godt lide at dække bord, hvorfor disse beboere inddrages på bedst mulige vis. Medarbejderne finder det vigtigt at sidde ned under måltiderne, idet dette bidrager til et roligt måltid, og dermed gør spisesituationen behagelig for beboerne. Tilsynet taler med en medarbejder på fællesarealet, som beskriver, at når beboere af forskellige årsager spiser sen morgenmad, tilbydes de at få frokostmåltidet rykket til et lidt senere tidspunkt. Tilsynet vurderer, at Skovvang arbejder målrettet med at skabe trivsel og et godt miljø omkring måltiderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på udførlig vis kan beskrive, hvordan beboernes ressourcer bringes i spil i forhold til måltidssituationerne. Videre vurderes det, at beboerne er tilfredse med maden. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Data Alle beboere giver udtryk for, at der er god stemning på plejecentret, og at kommunikationen er respektfuld og imødekommende. Beboerne beskriver medarbejderne som venlige, søde og rare. Tilsynet observerer, at medarbejderne er meget synlige på fællesarealer samt bevidste om at sætte sig ved bordene sammen med beboerne, når tiden haves hertil. En medarbejder sidder eksempelvis sammen med en gruppe beboere i en sofagruppe. Medarbejderen arbejder på sin pc. Medarbejder oplyser til tilsynet, at hun har nogle administrative opgaver på sin pc, som sagtens kan klares samtidig med, at hun sidder med beboerne. Medarbejderen beskriver, at hendes prioritering af denne arbejdsmåde skal ses ud fra, at hun således kan være synlig for beboerne, hvilket medvirker til at skabe tryghed og giver anledning til spontan dialog. 6

9 Medarbejderne kommunikerer på en anerkendende og venlig måde med beboerne. Beboerne tiltales ved fornavn. Inden medarbejderne går ind i beboerens bolig bankes først på døren. Tilsynsførende ledsages af fast medarbejder ind til de beboere, der har givet deres accept til interview med tilsynsførende. Medarbejder er opmærksom på, at dette kan virke tryghedsskabende for beboeren. Det observeres, at en beboer giver udtryk for, at vedkommende ikke er helt tryg ved at spise den serverede morgenmad. Medarbejder forsikrer beboeren på en anerkendende måde, at han roligt kan indtage sit måltid og fortæller beboeren, at hun spiser præcist det samme uden problemer. Tilsynet observerer, at medarbejderne har en stille og rolig adfærd i mødet med beboerne og virker fokuseret og på ingen måde fortravlet eller stresset. Tilsynet bemærker dog, at de tre interviewede beboere italesætter, at medarbejderne har travlt. Efterfølgende spørges medarbejderne ind til, at beboerne har denne opfattelse. Medarbejderne oplyser, at de er meget opmærksomme på ikke at fremstå travle, hvorfor de mener, at beboernes oplevelse af travlhed kommer fra fordomme, herunder eksempelvis fremlægningen af travlhed fra både medier og pårørende. Tilsynet drøfter med medarbejderne, hvordan denne opfattelse kan ændres. Medarbejderne beskriver gennem interview, hvorledes de i kommunikationen med beboerne er nærværende og respektfulde. Medarbejderne finder det vigtigt at have et åbent kropssprog. Af andre virkemidler fremhæves humor, lytte, læse beboerne, have et passende tonefald og kropssprog. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at kommunikationen mellem beboere og medarbejdere er præget af ligeværdighed og respekt, samt at beboerne behandles med værdighed. Tilsynet bemærker, at beboerne har en opfattelse af travlhed på trods af, at medarbejderne ikke fremstår fortravlede. Tilsynet finder, at medarbejderne med fordel kan gå i dialog med beboerne om denne opfattelse, herunder gøre beboerne opmærksomme på, at dette billede ikke er retvisende. 3.6 AKTIVITETER OG EVENTUELLE FRIVILLIGE INDSATSER Data Leder oplyser, at der er en (mandlig) medarbejder ansat til at varetage aktiviteter primært henvendt til mændene på plejecentret. Herudover varetager en ergoterapeut aktiviteter på tværs af hele huset. Plejecentret bruger frivillige fra Røde Kors samt andre frivillige. Der er ansat to fysioterapeuter det næste halve år på tværs af fire plejecentre i Allerød Kommune - dette er finansieret af værdighedsmidlerne. Det er hovedsageligt plejecenterets ansatte, som varetager træningen på plejecentret, ergo og fysioterapeuter fra kommunen yder dog løbende faglig sparring herom. En beboer beskriver, at hun deltager i de aktiviteter, som hun finder interessante. Beboeren er bevidst om, at valget er hendes. Beboeren pointerer, at hun også nyder at være i sit eget selskab i sin bolig. Beboeren henviser til, at hun holder sig i gang ved deltagelse i holdgymnastik. En anden beboer er meget opmærksom på at holde sig i gang. Med et smil på læben beskriver beboeren, at gymnastikken er rigtig god, idet effekten heraf kan mærkes den efterfølgende dag. Beboeren har altid holdt meget af at danse og ser allerede frem til næste danseaktivitet på plejecenteret. Tilsynet observerer generelt aktiviteter på fællesarealerne. En beboer træner på cykel på fællesarealet. Der observeres, at beboerne på tilsynsdagen samles til ballonspil. Inden aktiviteten går i gang, spiller en medarbejder på klaver for beboerne, musikken spreder sig på fællesarealerne. Medarbejderne beskriver i forhold til aktiviteter, at de udleverer og gennemgår månedens planlagte aktiviteter med beboerne. Medarbejderne udleverer aktivitetsoversigten til beboerne og fremhæver gerne de aktiviteter, som er særligt relevante for den enkelte beboer. Medarbejderne oplever, at der er gode tilbud vedrørende aktiviteter til beboerne. 7

10 En medarbejder læser af og til for beboerne, hvilket de nyder. Medarbejderne finder, at der med fordel kunne være flere frivillige om eftermiddagen til at udføre forskellige aktiviteter med beboerne. Tilsynet får udleveret en oversigt over plejecentrets aktiviteter. Her fremgår der, at der tilbydes aktiviteter på alle hverdage. Af forskellige aktiviteter kan fremhæves fællesdans, ballonspil, gymnastik, bowling, klaver og sang samt tegnestue. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at Skovvang har et varieret tilbud af aktiviteter, som er tilpasset målgruppen af beboere. Tilsynet finder, ligesom medarbejderne på plejecenteret, at man med fordel kan tiltrække flere frivillige kræfter til at udføre aktiviteter med beboerne, særligt om eftermiddagen. 3.7 KOMPETENCER OG UDVIKLING Data Tilsynets vurdering Leder orienterer, at der på plejecenteret udelukkende er ansat social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i faste stillinger. Gennem det sidste års tid har plejecenteret rekrutteret fra mund-til-mund, hvilket de har opnået gode erfaringer med. Der stilles ifølge leder store krav til fagligheden på plejecenteret, hvilket stimulerer medarbejderne samt tiltrækker fagligt kompetente medarbejdere. Medarbejderstaben opleves som kompetent og stabil. Sygefraværet ligger på et gennemsnitligt niveau. Der er aktuelt langtidsfravær, som påvirker sygefraværet, men der er ifølge leder ingen udfordringer i forhold til medarbejdernes korttidsfravær. Fagligheden vægtes højt, og der tilbydes løbende kompetenceudvikling. Aktuelt uddannes nogle medarbejdere som demenskoordinatorer. Videre forløber aktuelt et sårforløb for en række udvalgte medarbejdere. Tanken er, at uddanne ressourcer-medarbejdere med kompetencer inden for en række forskellige områder. Disse medarbejdere skal brede deres viden ud til de resterende medarbejdere, eksempelvis gennem afholdelse af faglige fora. Ifølge medarbejderne hersker der et velfungerende samarbejde, hvor man hjælper hinanden og har tillid til hinandens arbejde. Det tværfaglige samarbejde vægtes højt, idet ergoterapeuten eksempelvis underviser plejepersonalet i relevante emner. Plejepersonalet har god kontakt til tandlæge, dette kan eksempelvis være en dialog om mundhygiejne hos en beboer. Medarbejderne finder, at der er gode muligheder for at efterspørge videreuddannelse, og at disse ønsker ofte bliver imødekommet. Medarbejderne bakkes op, hvis de efterspørger kompetenceudvikling inden for et givent område. Det bliver ligeledes respekteret, hvis medarbejderne siger fra, når der er en opgave, som de ikke er trygge ved. Medarbejderne holder løbende deres viden ajour gennem blandt andet at læse PPS. Der er ligeledes mulighed for at anvende det interne drev på computeren, hvor man kan fremfinde medicinhåndtering eller lignende relevante mapper. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente og besidder de nødvendige kompetencer. Videre er det tilsynets vurdering, at der er ledelsesmæssigt fokus på at tilbyde kompetenceudvikling samt oparbejde og sikre en høj faglighed på plejecentret. 8

11 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og leders muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9

12 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala ved helhedstilsyn. Samlet vurdering Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet vurdering Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig eller sundhedsfaglig baggrund. 10

13 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 11

14 KONTAKT Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig GITTE AMMUNDSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr